Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
|
|
- Thea Kronborg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. Bek. nr , Stk. 1. Pelsdyr skal tilses mindst en gang om dagen. Tilsynet skal foretages uanset et eventuelt automatisk overvågningsudstyr. Bek. nr , Stk. 2. Hvis et eller flere pelsdyr viser tydelige tegn på sundheds- eller adfærdsmæssige afvigelser, skal den ansvarlige for dyrene omgående tage skridt til at få fastslået årsagen og sørge for en passende afhjælpning af problemet. Hvis afhjælpningen ikke virker, skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt, eller pelsdyrene skal aflives straks. Hvis aflivning sker straks eller efter anbefaling fra dyrlægen, må produktionen først genoptages, når der er truffet passende foranstaltninger med henblik på afhjælpning af problemet. Bek. nr , nr. 8. Der skal være plads til rådighed til om nødvendigt at adskille pelsdyrene. Endvidere skal der være plads til rådighed til, at tilskadekomne og syge pelsdyr om fornødent kan isoleres, således at de kan undersøges og behandles omhyggeligt. Branchekode Dette bilag er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Pelsdyravlerforening og en række praktiserende minkdyrlæger. I enhver bestand af individer, vil der være et vist antal, der bliver syge og dør. På danske minkfarme er dødsfaldsfrekvensen imidlertid meget lav. Tilgængelige opgørelser viser, at dødsfaldsfrekvensen er 0,2 0,9 % for hannerne og 3,7-5,5 % for tæver. I perioden fra fødsel til juli er hvalpedødeligheden 0,8 1,4 hvalp pr. kuld og fra juli til pelsning er dødsfaldsfrekvensen blandt hvalpe 0,8 1,6 % (opgørelse på Dansk Pelsdyravlerforenings forsøgsfarm gennem flere år). Dødeligheden er således lav sammenlignet med de øvrige typer husdyrhold. Da mink fra naturen er solitære dyr, er det vanskeligt at undgå konflikter, når de går sammen. Hvis mink føler sig generede vil de reagerer ved at bide hinanden. Dette kan resultere i sår med evt. infektion til følge. Bidskader kan således opstå vilkårligt og evt. få minutter efter, at dyrene er tilset. Sygeafdeling og isolation Der skal på farmen altid være en passende stor sygeafdeling med velstrøede redekasser. I sygeafdelingen skal der for en passende del af burene være mulighed for tildeling af foder i skåle og ekstern varme. Af dyrevelfærdsmæssige årsager må hvalpe/ungdyr ikke gå alene. Undtaget herfra er dog syge/skadede hvalpe mere end 10 uger gamle. Når små hvalpe, under 5 10 uger gamle, skal isoleres på grund af sygdom og skader, vil det øge risikoen for at hvalpen dør, fordi den ikke selv kan holde varmen. Det anbefales derfor, at syge/skadede hvalpe under 5 uger forbliver i kuldet og hvalpe mellem 5 10 uger samles i sygeafdelingen i en velstrøet kasse, hvor de tildeles frisk vand og foder i skåle. I denne kasse skal der være mulighed for ekstern varme. Syge/skadede hvalpe ældre end 10 uger gamle, sættes enkeltvis med velstrøede redekasser i sygeafdelingen. Dyr i sygeafdelingen skal tilses mindst to gange dagligt.
2 Behandling Syge/skadede dyr behandles i overensstemmelse med anvisningerne fra den praktiserende dyrlæge under de løbende rådgivningsbesøg. Generelt: 1) Dyr med nedsat ædelyst eller forstyrret almenbefindende: - Dyret behandles og indsættes i sygeafsnit til daglig overvågning og behandling. - Er der ingen bedring på tredjedagen, aflives dyret. 2) Lamme mink og mink med blotlagte knogler aflives straks. 3) Sår er meget individuelle, hvorfor en vurdering af behandling skal tage hensyn til dyrenes almenbefindende samt øvrige forhold på farmen. Behandlingsproceduren aftales med dyrlægen under de løbende rådgivningsbesøg. - Overfladiske små sår: sårspray minimum én gang dagligt indtil afheling. - Større overfladiske sår (op til 5 krone stor): sårspray, antibiotika injektion og evt. smertestillende behandling dagligt indtil helbredelse. - Store sår samt sår hvor øjet eller knogler er inddraget: aflivning. - Forurenede sår med pus soigneres (vask i sæbevand). I alle tilfælde skal man huske følgende: Er der ingen bedring efter 3 dages behandling, aflives dyret. 4) Dyr med kroniske lidelser samt dyr med blokering af fødselsvejen og urinstase aflives. For at ovenstående behandlinger kan foretages, skal avleren have adgang til egnede antibiotika til enkeltdyrbehandling. Overvågning og frekvens Dyrene tilses for sygdom/skader ved det daglige tilsyn. - Vær opmærksom på dyr, som viser tegn på sygdom, tilskadekomst eller som ikke opfører sig normalt. Manglende ædelyst er en typisk indikator. - Undersøg det enkelte dyr nærmere, hvis der findes tegn på sygdom mv. - Vurdér, om og hvordan dyret bør behandles, isoleres, flyttes til sygeafdeling etc. ifølge retningslinierne ovenfor. Kontakt din dyrlæge, hvis du er i tvivl. Dyrene i sygeafdelingen skal tilses mindst to gange dagligt. Nultolerance med hensyn til forekomst af bidskader og bylder er vanskeligt at håndtere og efterleve/imødekomme i praksis, da skader kan opstå på meget kort tid. Eventuelle problemer skal dog som minimum bemærkes og håndteres i forbindelse med det daglige tilsyn. Registrering og dokumentation Aflivning af dyr skal registreres og registreringen skal opbevares i 3 år. Se bilag 15 om dødsfaldsregistrering. Al medicinsk behandling skal registreres og registreringen skal opbevares i 5 år. Se nærmere i bilag 14 om medicinlogbog. For hver dag noteres avlerens tilsyn eller behandling af de enkelte dyr i sygeafdelingen på minkens behandlingskort. Dansk Pelsdyravlerforening har udviklet et standardiseret "Behandlingskort" (Et eksempel er vedlagt), som opfylder lovkravene, hvis følgende fremgangsmåde følges: - Når en skadet mink flyttes til sygeafdelingen noteres en startdato i det første felt i kolonnen "Dag". Samme dag noteres begrundelsen for flytningen til sygeafdelingen i feltet under kolonnen "Observation". I feltet "præparat" noteres navn på medicinen og dosis. I feltet "Initialer" noteres initialerne på den person, som har udført de foregående handlinger. Kassen ud fra ordet "Behandling" hakkes af i kolonnen "Handling". - Alle dyr i sygeafdelingen tilses grundigt hver dag. Afhængigt af hvilket behandlingsforløb det enkelte dyr kræver, foretages igen en behandling dag 2. I dette tilfælde hakkes kassen "Behandling" af ud fra dag 2 og begrundelse, præparat, dosis og initialer noteres igen. Hvis behandling ikke er nødvendig dag 2 nøjes man med at hakke kassen "Tilsyn" af og notere initialer.
3 - Ovenstående systematik fortsættes hver dag, indtil minken erklæres helbredt eller aflives. I så fald hakkes feltet "Aflivet" eller "Helbredt" af og datoen noteres. Hvis behandlingsforløbet varer mere en 9 dage fortsættes på et nyt behandlingskort. - Felterne til eventuelle bemærkninger og "Flyttet fra/til" kan anvendes, hvis avleren finder disse oplysninger brugbare. Det er ikke et krav, at disse felter udfyldes. Efter behandlingsforløbet er afsluttet arkiveres behandlingskortet. Det bemærkes dog, at registreringerne på behandlingskortet ikke medfører, at man kan undlade at føre dødsfalds- og medicinregistreringer jf. bilag 14 og 15. Korrigerende handlinger og rådgivning Strategi for håndtering af besætningens syge og tilskadekomne dyr diskuteres og planlægges i samarbejde med den praktiserende dyrlæge. Eksempler på skader og behandling Generelt må det bemærkes, at det er yderst vanskeligt at vurdere et dyrs trivsel på baggrund af billeder, da skadens dybde, dyrets ædelyst og almenbefindende indgår i den samlede vurdering af en passende behandling. Nedenfor ses eksempler på typiske skader samt behandlingsanvisning jf. ovenstående.
4 Billede 1: Friske bidskader. Hvalpe 5 10 uger gamle samles i mindre grupper i sygeafdelingen. Hvalpe mere end 10 uger, sættes enkeltvis med adgang til velstrøede redekasser i sygeafdelingen. Hvalpene behandles med sårspray og ved forstyrret almenbefindende ligeledes med antibiotika injektion. Billede 2: Stort sår. Hvalpen aflives straks.
5 Billede 3: En frisk og mindre skade. Minkes isoleres. Såret vaskes i sæbevand og dyret behandles med sårspray. Billede 4: Sår ved halerod. Dyret isoleres. Såret vaskes og vurderes nærmere. Hvis såret kun er overfladisk, behandles minken med sårspray, evt. antibiotika injektion og smertestillende behandling dagligt indtil helbredelse. Hvis såret er dybtliggende eller knoglen er inddraget, aflives minkes straks.
6 Billede 5: Mindre sår i panden rengøres og behandles med antibiotikasalve eller sårspray (pas på øjnene). Minken isoleres. Billede 6: Såret omkring øjet rengøres og det vurderes om øjet er inddraget i skaden. Hvis dette er tilfældet aflives minken straks, hvis ikke behandles den med antibiotika salve (ikke sårspray). Minken isoleres.
7 Billede 7: Dyb og ældre skade ved haleroden. Minken skulle have været aflivet tidligere. Billede 8: Betændelse i halen, knoglen er inddraget i skaden. Minken aflives straks.
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereHåndtering af sår 2015
Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereforløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed
(Version 1, 30. juni 2011) Bilag 12: Sundhed Lovkrav: Bek. 261 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en dyrlæge. Bek. 261 4. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereTjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010
Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik
Læs mereSyge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Læs mereKONKLUSION OG VURDERING
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 1650 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00400 Senere ændringer
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereBilag 5 Personale og uddannelseskrav
Bilag 5 Personale og uddannelseskrav Version: 4. januar 2019 Lovkrav: Bek. nr. 707 3: Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1280 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og fødevaremin., Fødevarstyrelsen, j.nr. 2018-14-31-00449 Senere ændringer
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes
Læs mereBilag 5 Personale og uddannelseskrav
Bilag 5 Personale og uddannelseskrav Version: 3. maj 2017 Lovkrav: Bek. nr. 707 3: Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret
Læs mereDyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
Læs mereTale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets
Læs mereVejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr
Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr Revideret maj 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3 og 5, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998466 af 152. julimaj af 20148,
Læs merePå baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger
2015-32-0152-00049 Udateret skrivelse fra Østjyllands Politi Efter en anmeldelse om mulige dyreværnsmæssige problemer på en svineejendom med plads til ca. 5000 smågrise i vægtintervallet 7-30 kg, aflægger
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 45 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereHelhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet
J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereSunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereSteen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs mereHar du flere dyr, eller skal vi lave flere behandlinger på samme tid, kan du kon- takte os for, at få en samlet pris.
Side 1 PRISOVERSIGT Herunder finder du prisen på de ydelser, som vi ofte får forespørgsler på. Har du spørgsmål til andre ydelser, er du selvfølgelig velkommen til, at kontakte os. Alle priser er inkl.
Læs mereFarestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
Læs mereSlutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin
J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereRådet udtalte: Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår:
2016-32-0152-00069 Skrivelse af 22. juni 2016 fra Østjylland Politi Fra samme besætning ankom 5 slagtesvin med navlebrok til slagteriet. Under transporten var de adskilt fra de andre grise i samme rum.
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereMink & Krydsoverensstemmelse
Mink & Krydsoverensstemmelse Årsmøde i Vet Team Tirsdag den 17. januar 2017 Tine Flarup, dyrlæge Regional kontrol Randers Naturerhvervstyrelsen Disposition Hvem er omfattet af Krydsoverensstemmelse? Hvad
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereForslag til folketingsbeslutning. katte m.v.
B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast
Læs mereI en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.
2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)
BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereHvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion
Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion God dyrevelfærd hele livet Licence to produce Uklarhed om, hvornår grise kan transporteres Behov for guidelines Stort
Læs mereUDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner
Læs mereBekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)
BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til
Læs mereFlytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner
Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner I medfør af 5, 8, stk. 2, 27, stk. 2, 30, stk. 1 og stk. 3, 32-34, 35, 37, 58, stk. 1 og 2, 61, 66 a og 70, stk. 3, i lov
Læs mereLÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mereSlutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger
J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereMedicin i Centerklasserækken på SUNDskolen
Medicin i Centerklasserækken på SUNDskolen Retningslinjer, praksis og skemaer. I Centerklasserækken på SUNDskolen følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger for medicingivning til børn i dagtilbud, skoler
Læs mereSPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereKvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.
kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler
Læs mereUd fra oplysningerne i >BEH Start<, dannes der automatisk de behandlinger der skal udføres ud fra dyrlægens indberetninger til Besætningsdiagnosen.
Behandling start: Skal du starte en ny sygdomsbehandling, skal du bruge knappen >BEH. Start< til indberetning af egne behandlinger, samt knappen >SYGdom Medicin< til at lave genbehandlinger som dyrlægen
Læs mereBekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr
BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme
Læs mereThorsminde. Et Kristent Fællesskab. Renselse af sjælen for urenhed bøn og frasigelse. Den praktiske del. (Selvransagelse / selvudfrielse)
Renselse af sjælen for urenhed bøn og frasigelse Den praktiske del (Selvransagelse / selvudfrielse) Processen med at finde aktive ting i vores liv / sjælen Når man skal finde de bånd og lænker, som stadig
Læs mereFarmtest af forskellige typer legerør til mink.
Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Formål med undersøgelsen: Klarlægge brugen af rør efter 3 måneders brug + månedlig vurdering Samt klarlægge om der en forbindelse mellem bidemærker på mink
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mere