DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME"

Transkript

1 DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

2

3 DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er én af verdens største producenter af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forsknings-enhed, som også omfatter en forsøgsfarm. FORSKNING I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene sker, når de er mellem 6 og 8 uger gamle under hensyntagen til deres velfærd. Opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

4 I bekendtgørelsen er der krav om hylde og rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. Bekendtgørelsen sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Af hensyn til dyrene er det afgørende at basere krav og ønsker til dyrevelfærd på et sikkert og afprøvet grundlag. Ændringer af for eksempel indhusning, som umiddelbart ser fornuftige ud, kan give uønskede sidevirkninger. Et eksempel på dette er gruppeindhusning, altså hold af op til 4 ungdyr sammen, som har givet nogle fordele, men som også har afstedkommet effekter, som kræver særlig opmærksomhed. Når det gælder dyr, er det derfor afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene. KONTROL De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen er altså givet. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Resultaterne for 2014 viser, at danske minkavlere er gode til at overholde reglerne. 80 procent af de kontrollerede farme var helt fejlfri, mens der på 20 procent blev givet en indskærpelse eller et påbud. Der blev overvejende givet indskærpelser, som er den mildeste sanktion, som svarer til en venlig henstilling. Der er givet ét påbud. Antallet af fejlfri besætninger hos kvæg var 88 procent, hos svin 73 procent og hos slagtekyllinger 77 procent. MINK AFLIVES MED CO ELLER CO 2. DET SKER VED AT FØRE MINKEN DIREKTE FRA DENS BUR OG NED I AFLIVNINGSKASSEN. DØDEN INDTRÆFFER HURTIGT OG SMERTEFRIT. EFTERFØLGENDE HENLÆGGES DE DØDE MINK TIL NATURLIG KROPSAFKØLING INDEN SKINDET FJERNES. Resultater fra kontrol med landbrugsbedrifterne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

5 DYRLÆGEN KOMMER PÅ ALLE DANSKE MINKFARME MINDST FIRE GANGE OM ÅRET. DYRLÆGER OG TJEK PÅ FARMEN En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivningsaftaler får glæde af fire til seks gange årligt. Veldrevne farme kan nøjes med fire besøg, mens problemfarme, som ikke overholder love og regler, skal have seks besøg. Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift. avleren blive ekskluderet af Dansk Pelsdyravlerforening. Siden 2011 er fire minkavlere ekskluderede. Daglig drift af farmen, også kaldet management, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en fagkonsulent, står Kopenhagen Furs egen konsulenter altid til rådighed. Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere dyrlægernes sundhedsrådgivning og den offentlige kontrol af minkfarme med programmet Tjek på Farmen. Det foregår i tæt samspil med de privatpraktiserende dyrlæger, der i forbindelse med de lovpligtige sundhedsrådgivningsaftaler også udfylder et Tjek på Farmen-skema. Skemaet indsendes til Kopenhagen Fur. Hvis der i forbindelse med et Tjek på Farmen-skema er forhold, som ikke er i orden, og der er problemer med at leve op til love og regler, så skal dette rettes op af avleren - og Kopenhagen Furs egne konsulenter vil komme på besøg igen og følge op på dette. Og sker der - efter gentagne henstillinger - ikke det fornødne på farmen, så vil LIGESOM ALLE ANDRE DYR KAN MINK SELVFØLGELIG FÅ SÅR ELLER SKADER. DE SKAL BEHANDLES EFTER FORSKRIFTERNE I DANSK PELSDYRFORENINGS BRANCHEKODE, SOM ER GODKENDT AF FØDEVARESTYRELSEN. GENERELT ER FOREKOMSTEN MEGET LAV.

6 SÅR OG SKADER Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. Fødevarestyrelsens ekspertgruppe Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsenligt mindre end i andre animalske produktionsgrene. BRANCHEKODE For at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjer for blandt andet sårbehandling har Dansk Pelsdyravlerforening udarbejdet en branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler og giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: UDDANNELSE For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje. BESØG EN MINKFARM Hvis du med egne øjne ønsker at opleve en minkfarm, er du altid velkommen. Gå ind på hjemmesiden danskeminkfarme.dk, hvor du kan få formidlet kontakt til mink-avlere over hele landet. De vil meget gerne vise frem og fortælle, og intet er bedre end at se dyrenes forhold med egne øjne.

7 ALLE HAR MULIGHED FOR AT BESØGE EN MINKFARM, HVIS DE HAR LYST. I SEPTEMBER 2015 BESØGTE DANSKERE EN MINKFARM.

8 KOPENHAGEN FUR LANGAGERVEJ 60 DK-2600 GLOSTRUP TEL.:

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.

Anmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen. Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

PELS EN DANSK VERDENSSUCCES PELS EN DANSK VERDENSSUCCES 2 3 indhold 3 6 8 10 15 18 20 22 27 30 35 38 41 44 46 50 53 55 59 63 65 69 PELS EN DANSK VERDENSSUCCES FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT pels Fra fortid til nutid STOR DANSK

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 45 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere Arbejdsgrupperapport Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse... 3

Læs mere

Udtalelse om pelsdyrproduktion

Udtalelse om pelsdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om pelsdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Januar 2003 Udtalelse om pelsdyrproduktion 2003 Det Dyreetiske Råd København Grafisk

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme Udkast Bekendtgørelse om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme 1) I medfør af 3 a, 67

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

BEK nr 1510 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017

BEK nr 1510 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 BEK nr 1510 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-39-00233 Senere ændringer

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2011 ANNUAL REPORT INDHOLD Velkommen til vores verden! 5 Dansk pels er i høj kurs 8 Kinesisk storappetit på luksus og pels 15 Kopenhagen Fur i Kina 16 Opstart,

Læs mere

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for?

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for? Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 22 Offentligt J.nr. 001-09779 Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Per Clausen (EL). Spørgsmål

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Projektets titel: Ernæring og næringsstofbehov hos mink. 2. Projektets hovedformål At fastsætte minkens behov for specifikke næringsstoffer og belyse

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr

Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr Revideret maj 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger

Læs mere

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur 2012 Årsberetning 2011/12 S. 3 Indhold Vi er det nye sort 5 Pels i kinesisk femårsplan 7 Minksalget nåede nye højder 8 Den nordlige halvkugle står for verdens

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink

Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1

Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1 J.nr.: 2014-15-31-00032 UDKAST Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1 I medfør af 3 a, 58, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi

Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi Ledelsesmanagement Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi Tidligere driftsleder på 4 minkfarme med i alt 18.000 tæver Udvikler og ejer FARMlog mink WEIGHTlog FARMlog

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.

Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Temperament hos mink målt i praksis

Temperament hos mink målt i praksis Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks

Læs mere

Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen

Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen LandboNord, tirsdag den 7. februar 2017 Dagens program Ny husdyrlov ved miljørådgiver Camilla L. Thomsen Generationsskifte hvordan? ved økonomikonsulent

Læs mere

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN

Læs mere

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Intern rapport Bedre forhold for mink? Nye regler og ny forskning Bente Krogh Hansen (ed.) A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF husdyrbrug nr. 5 sep tember 20 07 DJ

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET. Titel om emnet lorem ipsom larum versus del DRIFTSØKONOM PRIMDAHL, CHRISTIAN. T E

EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET. Titel om emnet lorem ipsom larum versus del DRIFTSØKONOM PRIMDAHL, CHRISTIAN. T E Titel om emnet lorem ipsom larum versus del EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET CHRISTIAN Udbyttet PRIMDAHL, af præsentationen DRIFTSØKONOM T 61315057 E cpr@hflc.dk DISPOSITION Hvem er jeg? Danmark vs. Udland

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

U D K A S T Forslag. Lov om forbud mod hold af ræve 1

U D K A S T Forslag. Lov om forbud mod hold af ræve 1 Civil- og Politiafdelingen U D K A S T Forslag til Lov om forbud mod hold af ræve 1 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2008-5400-0010 Dok.: JTS41270 1. Hold af ræve er forbudt. Stk. 2. Bestemmelsen

Læs mere

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Mark A. Skriver 36 år og Business Controller i Kopenhagen Fur Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Uddannet HD-IØ på CBS med speciale i økonomifunktioners

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016.

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016. NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2015-15-30-00041 Ref. henol/bb Den 15. august 2016 Notat om høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste Udkast til forslag til

Læs mere

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed (Version 1, 30. juni 2011) Bilag 12: Sundhed Lovkrav: Bek. 261 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en dyrlæge. Bek. 261 4. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Styr på X- overensstemmelse

Styr på X- overensstemmelse Styr på X- overensstemmelse Uffe Baller Advokat, Interlex Advokater, Århus Marlene Sparre Ibsen Ledende Svinerådgiver, Gefion, Sorø Formål med XO At skabe sammenhæng mellem overholdelse af gældende regler

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Samarbejdsaftale mellem PFC og KU 2. Projektets hovedformål Det er projektets formål at udbygge og formalisere samarbejdet om adfærdsstudier af dansk

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Vores overordnede betragtninger uddybes i det efterfølgende.

Vores overordnede betragtninger uddybes i det efterfølgende. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Høringssvar sendt pr. e-mail: Til: hoering@fvst.dk Kopi: ansg@fvst.dk & mehul@fvst.dk 2013.10.17 Lov om ændring af lov om hunde samt mark

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere