Matematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune
|
|
|
- Børge Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 af 14
2 Indhold Indledning...3 Resultater for hele Egedal Kommune klasserne 15/ klasserne 15/ klasserne 15/ klasserne 15/ Anbefalinger af 14
3 Indledning I maj/juni samt i august/september måned 2016 gennemførte man i Egedal Kommune den kommunale test i matematik. Der blev testet første gang i Siden har Egedal Kommune gennemført den kommunale test i matematik på 1., 2., 4. og 7. årgang på alle kommunens skoler. Årgangene er udvalgt efter placeringen af de nationale test, så man samlet får et godt billede af elevernes præstationer gennem hele skoleforløbet. Testtidspunktet er juni til august, så eleverne har været årets planlagte undervisning igennem. Denne rapport indeholder resultaterne for skoleåret 15/16 for hele kommunen, de enkelte skoler har hver især deres egne resultater. Alle resultaterne viser andelen af elever, hvilket betyder at der er tale om procenttal. Vi kan ikke sammenligne antallet af elever, da det varierer år for år. Den test kommunen anvender, er MAT- testen fra Forlaget Hogrefe, hvor elevbesvarelserne gøres op i en C-værdi, der skalerer elevernes kunnen i faget. Det er den samme test som er blevet benyttet de foregående år, hvilket også gør det muligt at sammenligne resultaterne år for år. Tabellen nedenfor viser disse C-værdier. Tabel 1: Kategorisering af C-værdier C 0 C 1 C 2 C 3 C 4 C 5 C 6 C 7 C 8 C 9 C 10 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder Usikkert indlært Standpunkt er under middel Standpunkt er middel Standpunkt er over middel Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet Matematik er et indsatsområde i kommunen, og derfor er der øget fokus på matematik. Et af målene med at have matematik som indsatsområde er netop, at mindske antallet af elever der scorer C0 til C2, samt at få en større andel af elever, der scorer over C6. Jeg vil i denne rapport først komme ind på resultaterne for hele kommunen og derefter se nærmere på de enkelte årgange. Såfremt der er spørgsmål til denne rapport eller til de grafer og udregninger der gengives, kan der rettes henvendelse til nedenstående. Venlig hilsen Tina Lerche-Henriksen Afdelingsleder, Stenløse Skoledistrikt 3 af 14
4 Resultater for hele Egedal Kommune Når man ser på resultaterne for hele Egedal Kommune i 2016 viser det sig, at vi stadigvæk har en høj andel af elever, der scorer en C-værdi over middel. Ser man på tabellen nedenfor, kan man se, at dette snit har været støt stigende igennem alle årene. Andelen af elever der scorer væsentlig under middel er stadig langt under det forventede gennemsnit, der er dog sket en lille stigning gennem de sidste par år. Sammenligner man Egedal Kommune med den normalfordelingskurve, som testen er bygget op omkring, viser det sig, at kommunen ligger væsentlig bedre. De tidligere år, har kommunen også ligget pænt sammenlignet med normalfordelingen, så det er spørgsmålet om vi ikke også bør det ud fra kommunens indbyggersammensætning. Sammenligner man kommunen med sig selv, viser det sig, at vi på nogle områder har forbedret os væsentligt, imens der på andre områder er sket en mindre tilbagegang siden vi begyndte at teste. Tabel 2: fordelingen af c-værdier , 12/13, 14/15 og 15/16 og det forventede. C-værdi Egedal Egedal Egedal Egedal C0-C1 2% 2% 4% 3% 3% C2 3% 3% 3% 4% 8% C3 6% 7% 7% 7% 13% C4 12% 12% 12% 12% 17% I alt klart under middel 22% 26% 26% 41% C5 19% 18% 16% 19% C6 19% 18% 18% 17% I alt middel 38% 38% 3 33% 36% C7 17% 16% 17% 13% C8 11% 12% 13% 13% 8% C9-C10 11% 9% 11% 3% I alt klart over middel 4 37% 39% 41% 24% I alt af 14
5 Diagram 1: Fordelingen i , 12/13, 14/15 og 15/16 og det forventede. Egedal Egedal Egedal resultat Hvis man ser på diagrammet ovenfor kan man se gennemsnittet fra , 12/13, 14/15 og 15/16. (resultaterne for 13/14 er desværre ikke indsamlet) Samlet set er status på matematikområdet, at vi stadigvæk bør have matematik som indsatsområde. Meget tyder på, at andelen af elever, der har meget svært ved matematik er faldende. Samtidig har vi mange elever der scorer klart over middel, og det er oplagt også rette fokus på disse elever, så de bliver udfordret i matematik og får lov til at bruge deres talenter. Jeg vil nu se på de enkelte årgange, afsluttende vil jeg komme med anbefalinger. 5 af 14
6 1.klasserne 15/16 Resultaterne fra 1. klasserne 15/16 ser gode ud. Der er mange elever, der scorer over middel og relativ få elever under middel. Der er en stor andel af eleverne der ligger i middelområdet, og det er her lærernes store udfordring ligger; nemlig at få disse elever til at forstå matematikken, så de ikke kommer til at ligge under middel. Men samlet set et godt resultat fra 1. klasserne. Diagram 2: 1.klasserne. fordelingen i 15/16 og det forventede. 6 af 14
7 Da 1. klasserne er elever der mat testes første gang, vælger jeg at se på den udvikling der har været over de sidste 4 år. Jeg har sammenlignet 1.klasserne med resultaterne fra 12/13, 14/15 og 15/16 i nedenstående diagram. Diagram 3: fordelingen i 12/13,14/15,15/16 og det forventede. Egedal Egedal Når man kigger på fordelingen kan man se er der sker en gradvis forskubbelse af andele under middel og op. Der er kommet en stadig større andel i over middel. Udviklingen i andelen af elever i de forskellige grupper er ligeledes illustreret i nedenstående tabel. Tabel 2: Andelen af eleverne i 1. klasse Andel af elever Under middel 34 % 25 % 28 % 40 % Middel 39 % 37 % 31 % 37 % Over middel 27 % 38 % 41 % 23 % Samlet set har 1. Klasserne klaret sig godt. 7 af 14
8 2.klasserne 15/16 2. Klassernes resultat ser ligeledes gode ud. Resultaterne fordeler sig med en stor andel, 41 % over middel. I forhold til den forventede andel under middel, ligger de 12 % under. Diagram 4: 2. klasserne. Fordelingen i 15/16 og det forventede. Sammenligner man eleverne i 2. klasse 15/16 med eleverne i 1. klasse 14/15 sammenligner man de samme elever. 8 af 14
9 Diagram 5: 2. klasserne fordeling fra 14/15 15/16 og det forventede. Egedal Man kan se at eleverne har rykket sig. Igen se en forskydning i resultaterne, således at der bliver færre i middel og flere over middel. Jeg har ligeledes vist denne udvikling i nedenstående tabel Tabel 3: Sammenligning: 1. klasse 14/15 og 2. klasse 15/16. Andel af elever Under middel 25 % 26 % 40 % Middel 37 % 32 % 37 % Over middel 38 % 43 % 23 % Der er altså alt mulig grund til at sætte ind over for 2. klasserne (nuværende 3. klasser), for noget tyder på, at eleverne har potentialet til at klare sig bedre. 9 af 14
10 4. klasserne 15/16 Når man ser på resultaterne fra 4. klasserne i 15/16 placerer disse elever sig meget flot. Generelt er der mange elever der scorer over middel og få elever der ligger helt ned på C0 til C2. Sammenlignet med det forventede er der rigtig mange der scorer C9 C10, altså helt i top, hvilket er rigtig godt. Her gælder det om, at få tilrettelagt undervisningen så de elever, der ligger helt i top, bevarer glæden og motivationen ved matematik. Diagram 4: 4. klasserne. Fordelingen i 15/16 og det forventede. Sammenligner man eleverne i 4. klasse 15/16 med eleverne i 1. klasse 12/13 sammenligner man de samme elever. Nedenstående diagram viser 4.klassernes udvikling fra 1. klasse til 4. klasse. 10 af 14
11 Diagram 5: 4. klasserne. Fordelingen fra 12/13 til 15/16 og det forventede. Egedal I nedenstående tabel kan man se, hvordan eleverne placerer sig i de 3 kategorier: under middel, middel og over middel i 1.klasse og nu i 4. klasse. Tabel 4: Andel af elever Under middel 34 % 21 % 40 % Middel 39 % 34 % 37 % Over middel 27 % 45 % 23 % I forhold til 12/13 har eleverne i 15/16 klaret sig væsentlig bedre. Andelen under middel er faldet med 13 %, og ligger nu 19 % under det forventede. Andelen på middel er gået 5 % ned og er nu under det forventede med 3 %. Over middel er steget med 18 % og er dermed 22 % over det forventede. 11 af 14
12 7. klasserne 15/16 Sammenligner man resultaterne for hele Egedal Kommunes 7. klasser er der en høj andel af elever, der scorer omkring middel og lige under middel. 7. klassernes samlede score kan ses i nedenstående figur. Diagram 6: 7. klasserne. Fordelingen i 15/16 og det forventede. Sammenligner man eleverne i 7. klasse 15/16 med eleverne i 4. klasse 12/13 sammenligner man de samme elever. Nedenstående diagram viser 7.klassernes udvikling fra 4. klasse til 7. klasse. 12 af 14
13 Diagram 7: 7. klasserne. Fordelingen fra 12/13 frem til 15/16 og det forventede. Egedal C10 Der er nu en større andel under middel, en mindre andel i middel, ligeledes en mindre del over middel, dog er C9-C10 uændret. Den kunne alt så tyde på, at nogle elever har fået sværere ved matematikken. Ser man på den generelle fordeling på 7.klasserne tilbage fra 2011 og frem til nu finder vi de største udsving i under middel og middel. Over middel forholdsvis uændret. Meget kunne tyde på, at vi skal have øget fokus på eleverne i udskolingen for at finde ud af lidt mere om deres tilgang til matematik. Tabel: 5 Andel af elever Under middel 26 % 35 % 30 % 40 % Middel 38 % 30 % 36 % 37 % Over middel 36 % 35 % 34 % 23 % 13 af 14
14 Anbefalinger Når man ser på det samlede resultat, ser billedet ikke umiddelbart så positivt ud, men ser man på de enkelte årgange, er billedet et lidt andet. 1. klasserne viser, at det fortsat er vigtigt at have fokus på matematik i de tidlige skoleår, så en tidlig indsats igangsættes, såfremt en elev har særlige behov. Det er i den tidlige indsats grundlaget dannes, hvorfor det vil give mening at man begynder at indtænke den problemløsende del tidligere i skoleforløbet. Det er helt klart 7. årgang, som har de fleste elever, der opnår en C -værdi under middel. Hvad dette skyldes kan man kunne gætte på, men en af grundene kan være overgangen fra mellemtrin til udskoling, og de øgede faglige krav. Hvis denne tese skal afprøves, kan det give mening, at teste nuværende 7.klasser igen i 8. og i 9. for at se, om udviklingen vender igen. Ligeledes kan det give mening, at testdelen får et større fokus. Man bør i højere grad anvende matematikvejledere til hjælp ved afvikling af test, således at alle tests er ens og korrekt. Der bør på den enkelte skole være løbende opfølgning på resultater og udvikling på den enkelte klasse, så det bliver nemmere at gennemskue, hvor indsatserne skal være. Nogle generelle anbefalinger lyder på: Fokus på faglig læsning og begrebsforståelse Fokus på den mundtlige dimension, dels fordi der er en ny afgangsprøve i matematik, dels fordi øget mundtlighed styrker det skriftlige arbejde Focus på den problemløsnings-orienteret matematik Fokus på forskellige kompetencer inden for matematikområdet Fokus på forskellige arbejdsmetoder Fortsat fokus på tidlig indsats i matematik Det anbefales at der sættes fokus på de lærer, der ikke har linjefag i matematik. Vejlederne i Stenløse oplever en stigende efterspørgsel på sparring og hjælp i udskolingen. 14 af 14
Resultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Den kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
De nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Matematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Forslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Udvikling i antallet af elever i klasse
Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:
Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at
Oplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
