Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling"

Transkript

1 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017

2 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Ulrik Jantzen, Lars Skaaning ISBN nr.: (webudgave) Undervisningsministeriet, november Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

3 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017

4 4 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

5 Indholdsfortegnelse Hovedresultater for skoleåret 2016/ Opfølgning på folkeskolens resultatmål... 9 Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Kommunal variation i andelen af elever med gode resultater Lavere fravær øger chancen for gode resultater i de nationale test - særligt blandt børn af kort uddannede forældre Andelen af elever med gode testresultater varierer afhængigt af herkomst Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år De allerdygtigste elever har ofte forældre med en videregående uddannelse Større andel elever med dansk herkomst end indvandrere og efterkommere i gruppen af de allerdygtigste elever i de nationale test Kommunale variationer i udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever Udskiftning i gruppen af de allerdygtigste elever mellem test Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater varierer afhængigt af herkomst Kommunale variationer i udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017 5

6 Resultatmål 3: Elevernes trivsel skal øges Uændret trivsel på landsplan fra 2016 til Drengene oplever højere social trivsel end pigerne Indvandrere oplever mere støtte og inspiration, men har lavere social trivsel end elever med dansk herkomst Stor kommunal spredning i andelen af elever med meget positive svar for trivsel Mindre kommunal spredning i andelen af elever med meget negative svar for trivsel For mange elever ændrer den faglige trivsel sig kun marginalt mellem klassetrinene Udvalgte resultater fra følgeforskningen Fremgang i oplevelsen af ro og orden i skolen Positive tendenser i forhold til den åbne skole Mindre fokus på tydelighed og klare mål i undervisningen Tendenser i forhold til det frie skolevalg Flere forældre vælger en fri grundskole til deres barn Flere forældre vælger en anden skole end disstriksskolen Forældre har fokus på kerneopgaven i forhold til valg af skole Udvikling i lærer- og pædagogressourcer... 47

7 Hovedresultater for skoleåret 2016/2017 På landsplan er de faglige resultater og trivslen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 på niveau med skoleåret 2015/2016. Resultatmål 1.1 om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne er ikke helt indfriet i nogle af de seks obligatoriske nationale test i dansk, læsning og matematik. Der er positive tendenser flere steder, herunder i dansk, læsning i 8. klasse og matematik i 3. klasse, hvor resultatmålet næsten er indfriet. Fra 2015/2016 til 2016/2017 er der generelt tale om små eller ingen ændringer i andelen af de allerdygtigste elever (resultatmål 1.2) og for så vidt angår andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test (resultatmål 2.1). Der er positive tendenser i matematik i 3. klasse, hvor andelen af de allerdygtigste elever er steget med 2 procentpoint, mens andelen af elever med dårlige resultater tilsvarende er faldet 2 procentpoint. Elevernes generelle skoletrivsel er på niveau med tidligere år og dermed stadig høj (resultatmål 3.1). Ligesom i de foregående skoleår er det inden for indikatoren for den sociale trivsel, at eleverne svarer mest positivt. Inden for indikatoren faglig trivsel er der sket et marginalt fald fra 2016 til De faglige resultater og trivslen varierer på tværs af kommuner og mellem forskellige elevgrupper. Indvan- drere og efterkommere, især fra ikke-vestlige lande, opnår dårligere resultater i de nationale test sammenlignet med elever med dansk herkomst. Trivselsmålingens resultater viser, at indvandrere oplever en højere grad af støtte og inspiration, men har lavere social trivsel end elever med dansk herkomst. Der er fremgang i oplevelsen af ro og orden i folkeskolen. Sammenlignet med 2015 oplever elever, forældre og lærere generelt, at der er mere ro og orden i skolen. I forhold til det videre arbejde med at sikre ro og orden viser følgeforskningen, at elever oplever mere ro og orden, når deres lærere anvender motion og bevægelse som led i undervisningen. Eleverne oplever dog også, at der i lidt mindre grad er tydelighed og klare mål i undervisningen. Samtidig ser det ud til, at lærerne i mindre grad anvender elevplaner og nationale test. Flere forældre vælger en fri grundskole til deres børn end tidligere. Siden 2011 er der sket en stigning i andelen af elever, der starter i skole i de frie grundskoler. Samtidig vælger flere forældre en anden skole end distriktsskolen til deres børn. I forældrenes valg af skole har de fokus på, om deres barn vil trives, om skolen har dygtige lærere, og om skolen lægger vægt på elevernes faglige og sociale udvikling. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017 7

8 Mål Resultatmål Måling 2014/2015 Måling 2015/2016 Måling 2016/2017 Resultatmål indfriet skoleåret 2016/2017 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Dansk, læsning 2. klasse 75% 76% 76% 4. klasse 69% 67% 67% 6. klasse 72% 71% 70% 8. klasse 77% 76% 78% Matematik 3. klasse 73%* 73% 77% 6. klasse 74% 74% 75% Dansk, læsning 2. klasse 7% 9% 9% 4. klasse 9% 8% 9% 6. klasse 6% 6% 5% 8. klasse 12% 12% 14% Matematik 3. klasse 7%* 9% 11% 6. klasse 8% 9% 9% Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Dansk, læsning 2. klasse 10% 9% 9% 4. klasse 13% 13% 14% 6. klasse 11% 11% 11% 8. klasse 10% 9% 9% Matematik 3. klasse 12%* 12% 10% 6. klasse 14% 14% 14% Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 3.1 Elevernes trivsel skal øges Generel skoletrivsel (samlet score) 3,7 3,8 3,8 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 Social trivsel 4,1 4,1 4,1 Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3,8 3,8 Rød: Resultatmål ikke indfriet Grøn: Resultatmål er indfriet Anm.: *I skoleåret 2015/2016 er indført et nyt profilområde i de nationale test i matematik på 3. klassetrin (statistik og sandsynlighed). 8 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

9 Opfølgning på folkeskolens resultatmål Folkeskolen skal styrke elevernes faglighed og trivsel. I folkeskolereformen er der opstillet fire resultatmål for folkeskolens faglige- og trivselsmæssige udvikling. Hvert skoleår følger Undervisningsministeriet op på målene. Den årlige målopfølgning skal sikre fortsat fokus på faglighed og trivsel og understøtte en løbende dialog på tværs af alle niveauer i sektoren. Resultatmålene er opstillet på baggrund af de tre overordnede nationale mål for folkeskolens udvikling. Mål for folkeskolen Nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål for folkeskolen: 1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk, læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3.1 Elevernes trivsel skal øges. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017 9

10 Mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmålet er fortsat ikke indfriet på landsplan i nogle af de seks nationale test som indgår i resultatmål 1.1 i skoleåret 2016/2017, jf. tabel 1. Sammenlignet med skoleåret 2015/2016 er der små eller ingen ændringer i andelen af elever med gode testresultater. Den største fremgang er sket i matematik på 3. klassetrin, hvor andelen af elever med gode testresultater er steget med 4 procentpoint. Kommunal variation i andelen af elever med gode resultater Andelen af elever med gode resultater i de seks nationale test varierer på tværs af landets kommuner. 30 kommuner har mere end 80 procent gode læsere i 2. klasse, mens der kun er én kommune, som indfrier resultatmålet i de nationale test i dansk, læsning på 4. klassetrin. Tabel 1: Små eller ingen ændringer på landsplan i andelen af elever med gode testresultater - dog fremgang i matematik på 3. klassetrin Klassetrin Måling 2015/2016 Måling 2016/2017 Udvikling Dansk, læsning 2. klasse 76% 76% 0 pct. point 4. klasse 67% 67% 0 pct. point 6. klasse 71% 70% -1 pct. point 8. klasse 76% 78% +2 pct. point Matematik 3. klasse 73% 77% +4 pct. point 6. klasse 74% 75% +1 pct. point Anm.: Gode testresultater inkluderer resultaterne god, rigtig god og fremragende præstation på den kriteriebaserede resultatskala for de nationale test, jf. tabel 1 i bilagsrapporten. 10 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

11 Figur 1: Få kommuner har 80 procent eller flere gode læsere i de nationale test i 4. og 6. klasse i 2016/ Antal kommuner Dansk læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Mindre end 60% 60%-70% 70%-80% 80% eller mere Anm.: De fire ø-kommuner Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er ikke med i figur 1. Anm: Andel elever i kommunerne med gode resultater i de nationale test. Gode resultater er et af følgende resultater på den kriteriebaserede resultatskala for de nationale test: God, rigtig god eller fremragende præstation. Der er stor kommunal variation i udviklingen af andelen af elever med gode resultater mellem 2015/2016 og 2016/2017. Figur 2 og 3 viser for udvalgte test den kommunale variation i andelen af elever med gode resultater i de nationale test ved brug af tre intervaller; et fald på mere end to procentpoint, uændret (ændring fra -2 til +2 procentpoint) og en stigning på mere end to procentpoint. For dansk, læsning på 4. klassetrin har 45 af kommunerne ligget stabilt over perioden, mens 25 af kommunerne har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, og 28 kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. På 6. klassetrin i dansk læsning har 20 af landets kommuner oplevet en stigning på mere end to procentpoint i perioden, mens 35 af landets kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. For dansk, læsning på 2. klassetrin har 36 af landets kommuner oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens 31 kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. For 8. klassetrin i dansk læsning, hvor der på landsplan var en stigning på to procentpoint over perioden, afspejles det på kortet, at hele 43 af landets kommuner oplever en stigning på mere end to procentpoint i andelen af elever med gode testresultater, mens kun 16 kommuner oplever et fald på mere end to procentpoint. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

12 Figur 2: 43 kommuner har oplevet en stigning på mere end 2 procentpoint i andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning i 8. klasse fra 2015/2016 til 2016/2017 Fald på mere end 2 pct. point Stabil Stigning på mere end 2 pct. point På 3. klassetrin i matematik var der på landsplan en stigning på fire procentpoint over perioden, og dette afspejles tydeligt i den kommunale udvikling. 54 af landets kommuner har oplevet stigninger på mere end to procentpoint i andelen af elever med gode testresultater, mens kun 14 kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. For 6. klassetrin matematik er der igen stor variation i udviklingen, hvor 31 af landets kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens 26 har oplevet et fald på mere end to procentpoint i forhold til andelen af elever med gode testresultater. 12 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

13 Figur 3: 54 kommuner har oplevet en fremgang på mere end 2 procentpoint i andelen af elever med gode resultater i de nationale test i matematik 3. klassetrin fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017 Fald på mere end 2 pct. point Stabil Stigning på mere end 2 pct. point Figur 3-8 i bilagsrapporten viser udviklingen i andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik. Lavere fravær øger chancen for gode resultater i de nationale test - særligt blandt børn af kort uddannede forældre Testresultaterne fra skoleåret 2016/2017 og opgørelser af elevfravær viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes fraværsprocent og deres resultater i de nationale test mindre fravær medfører i flere tilfælde en fremgang i testresultaterne. Sammenhængen kan illustreres ved at se på den andel af eleverne, der har flyttet sig fra et testresultat i dansk, læsning i 6. klasse i 2014/2015 på mangelfuld, ikke -tilstrækkelig eller jævn til et testresultat i dansk, læsning i 8. klasse i 2016/2017 på god, rigtig god eller fremragende. Sammenligner man udviklingen i testresultater i gruppen af elever, som har reduceret deres fravær med mindst 2,5 procentpoint med udviklingen i gruppen af elever med øget eller uændret fravær, viser det sig, at der blandt elever med reduceret fravær er en større andel af elever, som har forbedret testresultatet i 2016/2017 og opnået et godt testresultat. Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant. Sammenhængen mellem fravær og testresultater gælder ikke kun på elevniveau. På skoleniveau findes også en sammenhæng mellem ændringen i institutionernes gennemsnitlige elevfravær og ændringen i andelen af elever, der opnår et godt resultat, jf. figur 9 i bilagsrapporten. Figur 4 viser, at sammenhængen mellem lavere fravær og bedre testresultater ikke gælder for elever, der har Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

14 forældre med en videregående uddannelse. Arbejdet med at reducere fraværet ser derimod ud til især at have en effekt på testresultaterne for elever, hvis forældres højest gennemførte uddannelser er grundskole eller en ungdomsuddannelse. Figur 4: Nedgang i fravær har især en positiv effekt på de faglige resultater blandt børn af forældre uden videregående uddannelse Andel elever med fremgang til testresultat på mindst god 6. klasse 2014/15 > 8. klasse 2016/17 Andel elever i procent ,9 15,3 16,9 9,5 9,0 9,9 6 Forældrens højst fuldførte uddannelse: Grundskole/gymnasial/EUD Forældrens højst fuldførte uddannelse: KVU/MVU/LVU Elever med mere fravær Elever med uændret fravær Elever med mindre fravær Anm.: Mere fravær: stigning i fravær på mindst 2,5 procentpoint; mindre fravær: fald i fravær på mindst 2,5 procentpoint; Uændret fravær: fravær er ændret med mindre end 2,5 procentpoint Andelen af elever med gode testresultater varierer afhængigt af herkomst Andelen af elever med gode resultater i de nationale test er højest blandt elever med dansk herkomst og lavest blandt indvandrere. Dette gør sig gældende for alle seks nationale test i dansk, læsning og i matematik. Andelen af indvandrere med gode testresultater i dansk, læsning på 4. klassetrin er faldet 6 procentpoint mellem 2015/2016 og 2016/ procent af efterkommerne opnår et godt resultat i dansk, læsning i 4. klasse, og denne andel er steget 3 procentpoint mellem 2015/2016 og 2016/2017. I dansk, læsning er andelen af elever med gode testresultater i 2016/2017 lavest på 4. klassetrin, hvor 69 procent af eleverne med dansk herkomst og kun 35 procent af eleverne med indvandrerbaggrund opnår et Figur 5 viser desuden, at resultatmål 1.1 om, at 80 procent skal være gode til at læse og regne er indfriet i dansk, læsning i 8. klasse for elever med dansk herkomst. godt testresultat. Det fremgår af figur Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

15 Figur 5: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk, læsning er højest blandt elever med dansk herkomst og lavest blandt indvandrere Andel elever i procent / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Note: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk, læsning i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. I matematik i skoleåret 2016/2017 er andelen af elever med gode testresultater i matematik på 3. klassetrin 79 procent blandt elever med dansk herkomst, 59 procent blandt indvandrere og 62 procent blandt efterkommere. Sammenlignet med skoleåret 2016/2017 er andelen af elever med gode testresultater i matematik 3. klasse steget med 4 procentpoint blandt elever med dansk herkomst og 5 procentpoint blandt efterkommere. Andelen er uændret for indvandrere, når der sammenlignes med 2015/2016. På 6. klassetrin i matematik er andelen af indvandrere med gode resultater faldet 6 procentpoint fra 2015/2016 til 2016/2017, mens andelene er stort set uændrede for elever med dansk herkomst og efterkommere. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

16 Figur 6: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i matematik er højere blandt elever med dansk herkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere Andel elever i procent / / / / klasse 6. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i matematik i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. 16 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

17 I figur 7 er resultater for indvandrere og efterkommere nedbrudt på oprindelsesland. Det fremgår, at der blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er en lavere andel elever, der opnår et godt resultat i de nationale test sammenlignet med efterkommere fra vestlige lande. Figur 7 viser også, at resultatmål 1.1 om, at 80 procent skal være gode til at læse og regne i de nationale test er indfriet i dansk, læsning i 8. klasse blandt efterkommere fra vestlige lande. Det samme er tilfældet for elever med dansk herkomst. Figur 7: Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande findes en lavere andel af elever med gode testresultater sammenlignet med efterkommere fra vestlige lande Andel elever i procent klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Dansk, læsning Matematik Indvandrer Vestlig Indvandrer Ikke-vestlig Efterkommer Vestlig Efterkommer Ikke-vestlig Anm.: Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik i 2016/2017 fordelt på klassetrin og oprindelsesland. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år I de nationale test i dansk, læsning og matematik er andelen af de allerdygtigste på landsplan i skoleåret 2016/2017 på niveau med andelen i 2015/2016. Resultaterne i de nationale test for skoleåret 2016/2017 viser, at 9 procent af eleverne på 2. klassetrin opnår resultatet fremragende i dansk læsning. 1 Dette er uændret fra målingen i 2015/2016. På 4. klassetrin ses en mindre stigning på et procentpoint, hvor 9 procent af eleverne i 2016/2017 er blandt de allerdygtigste elever. 1 De allerdygtigste elever er de elever, som opnår et "fremragende" resultat på den kriteriebaserede resultatskala for de nationale test, jf. tabel 1 i bilagsrapporten. På 6. klassetrin observeres et mindre fald på 1 procentpoint siden skoleåret 2015/ procent af eleverne er blandt de allerdygtigste i 2016/2017. For 8. klassetrin stiger andelen af de allerdygtigste elever 2 procentpoint over perioden, og ender på 14 procent i 2016/2017. I matematik på 3. klassetrin observeres en stigning på 2 procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever, hvor 11 procent af eleverne er blandt de allerdygtigste i 2016/2017. På 6. klassetrin er andelen af elever blandt de allerdygtigste til matematik på 9 procent, hvilket er uændret fra målingen i 2015/2016. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

18 Tabel 2: Der er flest af de allerdygtigste elever i dansk, læsning i de nationale test på 8. klassetrin Klassetrin Måling 2015/2016 Måling 2016/2017 Udvikling Dansk, læsning 2. klasse 9% 9% 0 pct. point 4. klasse 8% 9% +1 pct. point 6. klasse 6% 5% -1 pct. point 8. klasse 12% 14% +2 pct. point Matematik 3. klasse 9% 11% +2 pct. point 6. klasse 9% 9% 0 pct. point Anm.: Andel allerdygtigste elever i de nationale test i dansk, læsning og matematik. De allerdygtigste elever har opnået resultatet fremragende på den kriteriebaserede resultatskala for de nationale test, jf. tabel 1 i bilagsrapporten De allerdygtigste elever har ofte forældre med en videregående uddannelse Forældrenes uddannelsesbaggrund har fortsat stor betydning for elevernes testresultater. I alle nationale test i dansk, læsning og matematik er andelen af de allerdygtigste elever større, jo højere en uddannelse forældrene har. Større andel elever med dansk herkomst end indvandrere og efterkommere i gruppen af de allerdygtigste elever i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever er højest blandt elever med dansk herkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere. Tendensen gælder i både dansk, læsning og matematik. Figur i bilagsrapporten viser andelen af elever med resultatet fremragende i dansk, læsning og matematik fordelt efter forældrenes højest fuldførte uddannelse. På 6. klassetrin i dansk, læsning er der kun 5 procent af eleverne med dansk herkomst, som opnår resultatet "fremragende og dermed er blandt de allerdygtigste og kun 3 procent indvandrere i 2016/2017. På 2. og 4. klassetrin er 10 procent af eleverne med dansk herkomst blandt de allerdygtigste, mens 3 procent af indvandrerne er blandt de allerdygtigste. Dette er uændret fra 2015/ Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

19 Figur 8: Flere elever med dansk herkomst opnår resultatet "fremragende" i de nationale test i dansk, læsning sammenlignet med indvandrere og efterkommere Andel elever i procent / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: Andelen af elever med resultatet fremragende i de nationale test i dansk, læsning i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. Figur 9 viser, at i matematik er billedet stort set det samme som i dansk, læsning. På 3. klassetrin i 2016/2017 har 11 procent af eleverne med dansk herkomst opnået fremragende resultater, mens dette kun gør sig gældende for 5 procent blandt både indvandrerne og efterkommerne. Blandt efterkommere er der sket en stigning på 2 procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever fra 2015/2016 til 2016/2017. På 6. klassetrin i matematik er 10 procent af eleverne med dansk herkomst blandt de allerdygtigste, mens dette gælder for 5 procent af indvandrerne og 4 procent af efterkommerne. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

20 Figur 9: Flere elever med dansk herkomst opnår resultatet fremragende i de nationale test i matematik sammenlignet med indvandrere og efterkommere 12% % 9 9 Andel elever i procent 8% 6% 4% % 0% 2015/ / / / klasse 6. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: Andelen af elever med resultatet fremragende i de nationale test i matematik i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. 20 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

21 Blandt indvandrere og efterkommere findes den største andel elever med fremragende testresultater hos elever fra vestlige lande I figur 10 er resultaterne for indvandrere og efterkommere nedbrudt på oprindelsesland. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der færre elever, der opnår fremragende resultater i de nationale test sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det gælder i både dansk, læsning og matematik. Figur 10: Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er der en relativt højere andel af elever med fremragende testresultater end blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Andel elever i procent klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Dansk, læsning Matematik Indvandrer Vestlig Indvandrer Ikke-vestlig Efterkommer Vestlig Efterkommer Ikke-vestlig Anm.: Andelen af elever med resultatet "fremragende" i de nationale test i dansk, læsning og matematik i 2016/2017 fordelt på klassetrin og oprindelsesland. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Kommunale variationer i udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever Fra 2015/2016 til 2016/2017 har andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning på 2. klassetrin ligget stabilt i størstedelen af landets kommuner. 18 kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens 15 kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. De relativt få kommuner, der har oplevet fald eller stigninger på mere end to procentpoint afspejler, at landsgennemsnittet er uændret over perioden. For 4. klassetrin dansk læsning ses ligeledes et stort antal kommuner, hvor andelen af de allerdygtigste elever har ligget stabilt over perioden, nærmere bestemt 71 kommuner. 18 kommuner har oplevet stigninger på mere end to procentpoint, mens 9 kommuner har oplevet fald på mere end to procentpoint. På 6. klassetrin har 80 af landets kommuner ligget stabilt over perioden, mens 5 kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint og 13 har oplevet et fald på mere end to procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever. På 8. klassetrin dansk læsning har 35 kommuner oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens kun syv kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. Dette afspejler udviklingen i landsgennemsnittet, som steg to procentpoint fra 2015/2016 til 2016/2017. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

22 I matematik på 3. klassetrin har 41 af landets kommuner opnået en stigning i de allerdygtigste elever på mere end to procentpoint mens kun syv kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. Dette afspejles i landsgennemsnittet, der er steget to procentpoint over perioden. På 6. klassetrin matematik er andelen af de allerdygtigste elever i matematik stabil over peioden i størstedelen af kommunerne, nærmere bestemt i 65 kommuner. 23 kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens ti kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. Figur 11: Kun 5 kommuner oplever en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning på 6. klassetrin mellem 2015/2016 og 2016/2017 Fald på mere end 2 pct. point Stabil Stigning på mere end 2 pct. point 22 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

23 Figur 12: 35 kommuner oplever en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning på 8. klassetrin mellem 2015/2016 og 2016/2017 Fald på mere end 2 pct. point Stabil Stigning på mere end 2 pct. point Figur i bilagsrapporten viser for alle nationale test i dansk, læsning og matematik om kommunerne har oplevet en fremgang, tilbagegang eller uændret tendens i forhold til andelen af de allerdygtigste elever. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

24 Udskiftning i gruppen af de allerdygtigste elever mellem test Hovedparten af de allerdygtigste elever i de nationale test i skoleåret 2016/2017 opnåede et dårligere resultat sidste gang de gennemførte test i samme fag. 78 procent af eleverne med resultatet fremragende i dansk, læsning i 8. klasse fik et dårlige resultat ved testen i dansk, læsning i 6. klasse i 2014/2015. Figur 13: Knap 23 procent af de allerdygtigste elever i matematik i 6. klasse i 2016/2017 var også blandt de allerdygtigste i matematik i 3. klasse Elever, der scorede fremragende ved de nationale test i 2016/ % % 53 Andel i procent 40% % 0% Ma: 3. til 6. klasse 2013/14 --> 2016/17 Da: 2 til 4. klasse 2014/15 --> 2016/17 Da: 4. til 6. klasse 2014/15 --> 2016/17 Da: 6. til 8. klasse 2014/15 --> 2016/17 Andel elever med uændret testresultat Andel elever med fremgang i testresultat Anm.: Ma: matematik, Da: dansk, læsning Kilde: Styrelsen for It og Læring Det gælder for for hovedparten af de nationale test i dansk, læsning og matematik i det forgangne skoleår, at mere end halvdelen af de elever, som var blandt de allerdygtigste elever ved forrige test i samme fag er faldet til et lavere niveau ved testen i 2016/2017. Figur 14 viser, at 73 procent af de allerdygtigste elever fra testen i dansk, læsning i 4. klasse er faldet til et lavere niveau i 6. klasse i 2016/2017. Figuren viser dog samtidig, at 48 procent af eleverne med resultatet jævn i 4. klasse i dansk, læsning har opnået et bedre testresultat i 6. klasse. 24 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

25 Figur 14: De dygtigste elever går tilbage i de nationale test i dansk, læsning på mellemtrinnet de svageste går frem 100% Bevægelser i testresultater i læsning fra 4. klasse til 6. klasse 83 80% 73 Andel i procent 60% 40% 20% % Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig God Fremragende Total Elever med nedgang i testresultat Elever med uændret testresultat Elever med fremgang i testresultat Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur i bilagsrapporten viser bevægelserne i elevernes resultater i de nationale test i dansk, læsning fra 2014/2015 til 2016/2017 og i matematik fra 2013/2014 til 2016/2017. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

26 Mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever på landsplan med dårlige testresultater er i skoleåret 2016/2017 på niveau med andelen i skoleåret 2015/2016., jf. tabel 3. På 6. og 8. klassetrin observeres ingen ændring siden skoleåret 2015/2016, hvor henholdsvis 11 og 9 procent af eleverne opnår dårlige testresultater. Resultaterne for skoleåret 2016/2017 viser, at 9 procent af eleverne på 2. klassetrin opnår resultatet ikke tilstrækkelig eller mangelfuld i dansk læsning. Dette er uændret fra målingen i 2015/2016. På 4. klassetrin opleves en mindre stigning på et procentpoint over perioden. 14 procent af eleverne i 2016/2017 opnår et dårligt testresultat. I matematik på 3. klassetrin er andelen af elever med dårlige resultater faldet med to procentpoint i perioden 2015/2016 til 2016/2017, mens der ikke observeres en ændring på 6. klassetrin. Andelen af elever på 3. klassetrin med et dårligt testresultat er på 10 procent i 2016/2017, mens denne andel er 14 procent i 6. klasse. Tabel 3: Andelen af elever med dårlige testresultater er størst i dansk læsning (4. klasse) og matematik (6. klasse) Klassetrin Måling 2015/2016 Måling 2016/2017 Udvikling Dansk, læsning 2. klasse 9% 9% 0 pct. point 4. klasse 13% 14% +1 pct. point 6. klasse 11% 11% 0 pct. point 8. klasse 9% 9% 0 pct. point Matematik 3. klasse 12% 10% -2 pct. point 6. klasse 14% 14% 0 pct. point Anm.: Andel elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik. Dårlige resultater inkluderer ikke-tilstrækkelig og mangelfuld på den kriteriebaserede resultatskala for de nationale test, jf. tabel 1 i bilagsrapporten. 26 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

27 Blandt gruppen af elever med dårlige testresultater er der en overvægt af elever med forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen. Tendensen kan spores på tværs af alle test og var den samme i 2015/2016, jf. figur 15 og 16. Figur 15: Elever med dårlige resultater i dansk, læsning er i mange tilfælde børn af forældre, hvis højeste uddannelse er grundskolen Andel i procent / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm.: Andelen af elever med et ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt resultat i de nationale test i læsning i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesbaggrund. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

28 Figur 16: Elever med dårlige resultater i matematik er i mange tilfælde børn af forældre, hvis højeste uddannelse er grundskolen Andel elever i procent / / / / klasse 6. klasse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Anm.: Andelen af elever med et ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt resultat i de nationale test i matematik i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesbaggrund. Andel elever med dårlige resultater varierer afhængigt af herkomst Opgjort på herkomst er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning størst blandt indvandrere. Dette gør sig gældende på alle klassetrin, og særligt i 4. og 6. klasse, hvor andelen af indvandrere med dårlige resultater også er steget hhv. 4 og 3 procent point fra 2015/2016 til 2016/2017. I 2016/2017 er andelen af indvandrere med dårlige resultater 22 procent på 2. klassetrin, og henholdsvis 39 og 36 procent på 4. og 6. klassetrin. På 8. klassetrin er andelen 31 procent. Det fremgår af figur 17. Afhængigt af klassetrin varierer andelen af efterkommere med dårlige testresultater mellem 14 og 21 procent i 2016/2017. Andelen af elever med dårlige resultater blandt elever med dansk herkomst varierer mellem 8 og 12 procent på tværs af klassetrinene. 28 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

29 Figur 17: Andelen af elever med dårlige testresultater i dansk, læsning er større blandt indvandrere end blandt efterkommere og elever med dansk herkomst Andel elever i procent / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: Andelen af elever med et ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt resultat i de nationale test i dansk, læsning i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. Figur 18 viser, at i matematik har både efterkommere og indvandrere en markant højere andel af elever med dårlige resultater på både 3. og 6. klassetrin sammenlignet med elever med dansk herkomst. På 3. klassetrin er andelen af indvandrere med dårlige resultater i matematik 22 procent i 2016/2017, mens det for efterkommere er 19 procent. På 6. klassetrin er andelen noget højere, hvor 29 procent af indvandrerne har dårlige resultater, mens 24 procent af efterkommerne har dårlige resultater i 2016/2017. Til sammenligning er andelen af elever med dårlige resultater blandt elever med dansk herkomst på henholdsvis 9 procent i 3. klasse og 12 procent i 6. klasse. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

30 Figur 18: Andelen af elever med dårlige testresultater i matematik er større blandt indvandrere og efterkommere end blandt elever med dansk herkomst Andel elever i procent / / / / klasse 6. klasse Dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: Andelen af elever med et ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt resultatet i de nationale test i matematik i 2015/2016 og 2016/2017 fordelt på klassetrin og herkomst. Når gruppen af indvandrere og efterkommere nedbrydes på oprindelsesland, fremgår det, at der blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er en højere andel af elever, der får et mangelfuldt eller ikke-tilstrækkeligt resultat i de nationale test. Denne tendens ses på alle klassetrin og i både dansk, læsning og matematik. 30 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

31 Figur 19: Andelen af elever med dårlige testresultater er størst blandt ikke-vestlige indvandrere Andel elever i procent klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Dansk, læsning Matematik Indvandrer Vestlig Indvandrer Ikke-vestlig Efterkommer Vestlig Efterkommer Ikke-vestlig Anm.: Andelen af elever med resultatet "mangelfuldt" eller "ikke tilstrækkeligt i de nationale test i dansk, læsning og matematik i 2016/2017 fordelt på klassetrin og oprindelsesland. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

32 Kommunale variationer i udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater Der er stor kommunal variation i udviklingen af andelen af elever med dårlige testresultater mellem 2015/2016 og 2016/2017. I figur i bilagsrapporten er den kommunale variation illustreret. For 6. klassetrin dansk, læsning er andelen af elever med dårlige resultater steget mere end to procentpoint i 16 kommuner og faldet med mere end to procentpoint i 14 kommuner. Andelen af elever med dårlige resultater har været stabil i de resterende 68 kommuner. Over perioden har andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning på 2. klassetrin været konstant, hvilket også afspejles i kommunefordelingen, hvor 66 kommuner har haft en stabil andel af elever, der opnår dårlige resultater. 19 kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, og 13 kommuner har oplevet et fald på mere end to procentpoint. På 4. klassetrin dansk, læsning tegner der sig et lignende billede, men dog med lidt flere kommuner, der har oplevet en stigning i andelen af elever med dårlige resultater. 24 kommuner har her oplevet en stigning på mere end to procentpoint i andelen af elever med dårlige resultater, 13 har oplevet et fald på mere end to procentpoint, mens 61 har ligget stabilt. På 8. klassetrin dansk, læsning er andelen af elever med dårlige resultater steget mere end to procentpoint i 8 kommuner og faldet med mere end to procentpoint i 16 kommuner. Andelen af elever med dårlige resultater har været stabil i de resterende 74 kommuner. I matematik ser vi på 3. klassetrin et fald i andelen af elever med dårlige resultater på to procentpoint på landsplan. 11 kommuner har oplevet en stigning på mere end to procentpoint, mens 29 kommuner har opnået et fald i andelen af elever med dårlige resultater på mere end to procentpoint. 58 kommuner har ligget stabilt over perioden. For 6. klassetrin i matematik stiger andelen af elever med dårlige resultater mere end to procentpoint i 17 kommuner, mens den falder mere end to procentpoint i 17 kommuner. 64 kommuner har ligget stabilt over perioden. 32 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

33 Figur 20: I dansk, læsning på 4. klassetrin har 24 kommuner oplevet en stigning i andelen af elever med dårlige resultater sammenlignet med 2015/2016 Fald på mere end 2 pct. point Stabil Stigning på mere end 2 pct. point Figur i bilagsrapporten viser om andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik i de enkelte kommuner er større, mindre eller uændret i forhold til skoleåret 2015/2016. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

34 Mål 3: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges Resultatmål 3.1 opgøres via en årlig national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen. Trivselsmålingen har 40 spørgsmål for eleverne i klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt elever i klasse. Uændret trivsel på landsplan fra 2016 til 2017 Trivselsskalaen går fra 1 til 5, hvor 5 er højest mulige trivsel. Målingen fra 2017 viser, at den samlede trivsel i folkeskolen fra klasse er uændret i forhold til Det gælder for både den generelle skoletrivsel og for de enkelte indikatorer. Som i de tidligere skoleår, så er det den sociale trivsel, som har det højeste gennemsnit på 4,1, mens indikatoren for støtte og inspiration har det laveste gennemsnit på 3,3. Tabel 2 i bilagsrapporten beskriver trivselsmålingen og de fem indikatorer (generel trivsel, faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden). Tabel 4: Den generelle trivsel på landsplan 2017 er uændret i forhold til 2016 og dermed stadig høj 2014/ / /2017 Udvikling 2015/ /2017 Generel skoletrivsel (samlet score) 3,7 3,8 3,8 0 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7-0,1 Social trivsel 4,1 4,1 4,1 0 Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,3 0 Ro og orden 3,7 3,8 3,8 0 Anm.: Elevernes trivselsscore er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel);2,1 3,0; 3,1 4,0 og 4,1 5,0 (bedst mulige trivsel) Note: Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige trivselsscore for hver af de fem indikatorer i klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring 34 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

35 I de enkelte indikatorer er der få eller ingen ændringer i 2017 i forhold til elevernes trivsel. Eleverne svarer fortsat især positivt på spørgsmål indenfor indikatoren social trivsel, hvor 62 procent af eleverne ligger i det højest mulige interval (4,1-5,0). Indikatoren for støtte og inspiration har fortsat den laveste andel af elever med meget positive svar. 10 procent af eleverne angiver her den højest mulige trivsel. Figur 21: Igen i 2017 oplever en stor del af eleverne høj social trivsel Andel elever i procent / / / / / / / / / /2017 Faglig Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Anm.: Elevernes trivselsscore er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel);2,1 3,0; 3,1 4,0 og 4,1 5,0 (bedst mulige trivsel) Note: Fordeling af elevernes gennemsnit for hver indikator for trivsel klasse 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

36 Drengene oplever højere social trivsel end pigerne Inden for de fleste indikatorer er der små eller ingen forskelle i mellem drengene og pigernes trivsel. En undtagelse er den sociale trivsel, hvor andelen af drenge med den højest mulige trivsel er 10 procentpoint højere end for pigerne. Dette resultat var det samme i 2015 og Figur 22: Flere drenge end piger oplever høj social trivsel i Andel elever i procent Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Anm.: Elevernes trivselsscore er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel);2,1 3,0; 3,1 4,0 og 4,1 5,0 (bedst mulige trivsel) Note: Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel fordelt på køn, klasse 2016/2017 Kilde: Styrelsen for It og Læring Indvandrere oplever mere støtte og inspiration, men har lavere social trivsel end elever med dansk herkomst Figur 20 viser, at efterkommere og især indvandrere oplever en højere grad af støtte og inspiration sammenlignet med elever med dansk herkomst. 25 procent af eleverne med indvandrerbaggrund har den højest mulige trivsel, når vi betragter indikatoren for støtte og inspiration. Blandt elever med dansk herkomst gælder det kun for 9 procent af eleverne. For den sociale trivsel er andelen af elever med en trivselsscore i det højeste interval 11 procentpoint højere for elever med dansk herkomst sammenlignet med indvandrere. 36 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

37 Figur 23: Sammenlignet med elever med dansk herkomst oplever indvandrere mere støtte og inspiration, men lavere social trivsel i 2017 Andel elever i procent DK Indv. Eftk. DK Indv. Eftk. DK Indv. Eftk. DK Indv. Eftk. DK Indv. Eftk. Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Anm.: Elevernes trivselsscore er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel);2,1 3,0; 3,1 4,0 og 4,1 5,0 (bedst mulige trivsel) Note: Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel fordelt på herkomst, klasse 2016/2017 Kilde: Styrelsen for It og Læring Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

38 Stor kommunal spredning i andelen af elever med meget positive svar for trivsel For alle indikatorer er der variationer mellem kommunerne i andelen af elever med en meget høj trivselsscore (en trivselsscore over 4,0). I de enkelte indikatorer ses den største variation i indikatoren for ro og orden, hvor den kommune med den laveste andel af positive svar har 17 procent meget positive svar, mens den kommune med højeste andel af positive svar har 43 procent meget positive svar. Den laveste kommunale variation findes i indikatoren for støtte og inspiration, hvor andelen af meget positive svar ligger mellem 5 og 17 procent. Disse tendenser er uændrede fra Tabel 5: Stor variation mellem kommunerne i andelen af elever med en meget høj trivselsscore År Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Kommune med højeste andel % 72% 17% 41% 42% % 69% 17% 43% 46% Kommune med laveste andel % 52% 5% 17% 17% % 51% 5% 17% 20% Landsgennemsnit % 62% 11% 29% 33% % 62% 10% 29% 32% Note: Andel meget positive svar defineres som elever med trivselsscorer over 4,0 38 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

39 Mindre kommunal spredning i andelen af elever med meget negative svar for trivsel Andelen af elever med meget negative svar i de enkelte kommuner varierer i 2017 mellem 0 og 1 procent inden for den generelle skoletrivsel. Den største kommunale variation findes for indikatoren for støtte og inspiration, som varierer mellem 2 og 15 procent. Den laveste kommunale variation findes for social trivsel, som varierer mellem 0 og 1 procent i andel meget negative svar. Sidstnævnte viser derfor en lidt lavere variation end i 2016, hvor andelene af meget negative svar for social trivsel varierede mellem 0 og 3 procent. Tabel 6: Den største kommunale variation i andelen af elever med meget negative svar for trivsel er i indikatoren for støtte og inspiration År Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Kommune med højeste andel % 3% 14% 2% 2% % 1% 15% 3% 1% Kommune med laveste andel % 0% 3% 0% 0% % 0% 2% 0% 0% Landsgennemsnit % 1% 5% 1% 0% % 1% 5% 1% 0% Note: Andel meget negative svar defineres som elever med trivselsscorer under 2,0 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

40 For mange elever ændrer den faglige trivsel sig kun marginalt mellem klassetrinene Elevernes faglige trivsel handler blandt andet om elevernes opfattelse af egne faglige evner og koncentrationsevne. En høj grad af faglig trivsel er en forudsætning for, at der i folkeskolen er en er et godt fagligt miljø. Sammenligner man elevernes trivsel fra ét klassetrin til det næste ser man en tendens til, at hovedparten af eleverne oplever uændret faglig trivsel fra det ene år til det andet år. Figur 24: Næsten tre ud af fire elever oplever en uændret faglig trivsel mellem 7. og 8. klassetrin og mellem 8. og 9. klassetrin Faglig Trivsel: 7. klasse til 8. klasse 80% 75,6 72,5 72,8 Andel elever i procent 60% 40% 36,7 60,8 58,7 35,2 24,8 20% 0% 12,3 15,6 12,1 11,5 2,5 6,1 2,8 [1,0-2,0] 2,1-3,0] 3,1-4,0] 4,1-5,0] Total Elever med nedgang i trivsel Elever med uændret trivsel Elever med fremgang i trivsel Faglig Trivsel: 8. klasse til 9. klasse 100% Andel elever i procent 80% 60% 40% 20% 0% 76,0 77,3 74,0 66,8 54,9 39,0 30,1 18,5 14,5 14,3 9,5 11,7 6,1 3,1 4,2 [1,0-2,0] 2,1-3,0] 3,1-4,0] 4,1-5,0] Total Elever med nedgang i trivsel Elever med uændret trivsel Elever med fremgang i trivsel Anm.: Elevernes trivselsscore er kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel) ;2,1 3,0; 3,1 4,0 og 4,1 5,0 (bedst mulige trivsel) Note: Nedgang/fremgang i trivsel er defineret som en ændring i trivselsscore på mindst 0,5 Kilde: Styrelsen for It og Læring 40 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

41 Udvalgte resultater fra følgeforskningen Fremgang i oplevelsen af ro og orden i skolen Undersøgelser viser, at ro og orden er afgørende for at styrke elevernes læringsudbytte og faglige interesse. Derfor er der fokus på at styrke lærernes klasseledelse og reducere den forstyrrende støj og uro i undervisningen.resultater fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen viser, at elever og forældre generelt oplever, at der er mere ro og mindre forstyrrende støj i 2017 sammenlignet med 2015, jf. tabel 7. Samtidig viser en indeksanalyse i tabel 8, at lærerne i højere grad oplever ro og orden i 2017 sammenlignet med Indekset er baseret på tre spørgsmål om forstyrrende støj, ro og tid brugt på konfliktløsning, og indekset giver derfor et bredt billede af lærerens opfattelse af ro og orden i undervisningen. Tabel 7: Flere elever oplever, at der er ro i klassen, og flere forældre er uenige i, at der er meget forstyrrende støj Andel elever,der oplever, at der er ro i klassen, og andel forældre, der er uenige i, at der er meget forstyrrende støj Ændring Elever [A] 75,8 78,5 +2,7*** Forældre [B] 33,0 35,0 +2,1* Anm.: [A] Andel elever der er 'meget enige' eller 'lidt enige' i, at deres [dansk/matematiklærer] sørger for, at der er ro i klassen. Anm: [B] Andel forældre, der er 'uenig' eller 'overvejende uenig' i, at der er meget forstyrrende støj i undervisningen. *Signifikant ændring på 10 pct. niveau, **5 pct. niveau ***1 pct. niveau. Den benyttede test er en Z-test. s følgeforskningsprogram Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

42 Tabel 8: Lærerne oplever mere ro og orden i undervisningen Indekstal for lærernes oplevelse af ro og orden i undervisningen Ændring i indeks Lærere [A] 0,68 0,70 0,02*** Anm.:[A]Indekstal for lærernes oplevelse af ro og orden. Indekstallet kan tage værdier mellem 0 og 1, hvor en score på 1 betyder, at lærerne vurderer, at der er en høj grad af ro og orden. En score på 0 er omvendt et tegn på meget uro i klassen. *Signifikant ændring på 10 pct. niveau, **5 pct. niveau ***1 pct. niveau. Bestemt ved regressionsanalyse. Anm: Spørgsmål til lærere i indeks: Når timen begynder, varer det længe, før eleverne falder til ro ; Der er meget forstyrrende støj i undervisningen ; Jeg må ofte afbryde undervisningen for at afbryde konflikter blandt elever. følgeforskningsprogram, spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale 42 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

43 Hvad angår eleverne viser følgeforskningsresultaterne, at langt de fleste elever er enige i, at deres dansk-eller matematiklærer sørger for, at der er ro i klassen. På tværs af 5., 7., og 9. klassetrin gjaldt det for 75,8 procent af eleverne i 2015, og denne andel er steget til 78,5 procent i Hvad angår forældrene viser resultaterne ligeledes et stigning fra 2015 til 2017 i andelen af forældre, som er uenige i, at der er meget forstyrrende støj i undervisningen. Dog er det fortsat ca. 2 ud af 3 forældre, som er enige eller overvejende enige i, at der meget forstyrrende støj i undervisningen. Hvad angår lærerne viser resultaterne, at hovedparten oplever, at der er ro og orden i undervisningen. Desuden ses en tendens til, at lærerne oplever, at der er mere ro og orden i klassen, jo ældre børnene bliver. Det er således særligt udskolingslærerne, der oplever ro og orden, mens det i lidt mindre grad gør sig gældende for lærere i indskolingen. Fra 2015 til 2017 er der særligt i udskolingen sket en stigning i lærernes oplevelse af ro og orden i undervisningen. Endelig viser statistiske analyser af sammenhængen mellem karakteristika ved lærernes undervisning og oplevelsen af ro og orden i klassen, at eleverne oplever mere ro og orden, når deres lærere i høj grad anvender motion og bevægelse som led i undervisningen. Resultatet stemmer overens med en række tidligere resultaterne fra følgeforskningsprogrammet, som bl.a. har fundet positive konsekvenser af, at lærerne inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Se figur 34 i bilagsrapporten. Positive tendenser i forhold til den åbne skole Gennem den åbne skole skal folkeskolen i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Det kan fx ske ved hjælp af en øget inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Følgeforskningen viser, at der i skoleåret 2016/2017 er positive tendenser at spore i forhold til skolernes arbejde med den åbne skole. Figur 25 illustrerer, at den åbne skole i højere grad anvendes af lærere i udskolingen end i indskolingen. Det fremgår også, at der siden 2015 er sket en positiv udvikling i udskolingslærernes brug af åben skole. Der er tale om en mindre stigning, som dog er statistisk signifikant. Figur 25: Anvendelse af åben skole er mest udbredt blandt lærere i udskolingen 0,7 0,6 Indeksscore 0,5 0,4 0,3 0,36 0,34 0,36 0,34 0,33 0,34 0,34 0,35 0,35 0,32 0,38 0,37 0,2 0,1 0,0 Indskoling Mellemtrin Udskoling Anm.: Åben skole, gennemsnitlig score fordelt på år og klassetrin (indeksscore: 1=høj grad af anvendelse af åben skole, 0= anvender ikke åben skole). Anm.: n= * Signifikant på 5 %-niveau; ** Signifikant på 1 %-niveau; *** Signifikant på 0,1 %-niveau er referencekategori. Kilde: Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale. Besvarelser fra lærere. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

44 Skoleledelsen spiller en central rolle i implementeringen af den åbne skole. Af følgeforskningen fremgår det, at der stadig er 18 procent af skolelederne, som beretter at de slet ikke eller kun i mindre grad har haft møder med lokale aktører. Siden 2015 og 2016 er der dog sket en stigning i det gennemsnitlige antal undervisningstilbud, som gennemføres med eksterne aktører. Eleverne er positive over for eksterne aktiviteter i skoletiden. Følgeforskningens resultater afslører, at over halvdelen af eleverne (54 procent) finder det sjovt og spændende, når undervisningen foregår uden for skolen, mens knap en tredjedel (32 procent) mener, at de lærer noget nyt. Kun ca. 6 procent af eleverne vurderer, at det er spild af tid. Mindre fokus på tydelighed og klare mål i undervisningen Synlige mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring og giver blandt andet eleverne mulighed for at følge med i deres egen læringsproces til gavn for motivationen. Blandt elever i 7. og 9. klasse er der dog sket et fald i andelen af elever, der i høj grad oplever tydelighed og klare mål med undervisningen. Der er tale om et fald på 4 procentpoint fra 2015 til Elevplaner og test er eksempler på redskaber, lærerne kan anvende til at opstille mål og give feedback til eleverne. Følgeforskningen viser, at der fra 2015 til 2017 er sket en negativ udvikling i lærernes brug af netop elevplaner og test. Udviklingen gælder i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen og er vist i figur 26. Figur 26: Fald i lærernes brug af elevplaner og nationale test 1,0 0,9 0,8 Indeksscore 0,7 0,6 0,5 0,62*** 0,61*** 0,56 0,53 0,54 0,52*** 0,53 0,51* 0,57*** 0,52 0,50 0,48*** 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Indskoling Mellemtrin Udskoling Anm.: Brug af nationale test og elevplaner, gennemsnitlig score fordelt på år og klassetrin (indeksscore: 1 = stor brug af nationale test og elevplaner, 0 = anvender ikke nationale test og elevplaner) Anm.: n= * Signifikant på 5 %-niveau; ** Signifikant på 1 %-niveau; *** Signifikant på 0,1 %-niveau er referencekategori. Kilde: Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale. Besvarelser fra lærere. 44 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

45 Tendenser i forhold til det frie skolevalg I 2017 er offentliggjort to analyser angående tendenser i forhold til det frie skolevalg. Den ene analyse beskriver tendenser i elevtilgang og elevskift mellem folkeskoler og frie grundskoler, mens den anden er en dybdegående analyse af årsager til forældres valg af skole til deres børn. Flere forældre vælger en fri grundskole til deres barn Flere forældre vælger en fri grundskole til deres børn end tidligere. Figur 27 viser, at andelen af elever, der starter i børnehaveklasse i de frie grundskoler er steget med 2,2 procentpoint i perioden 2010/11 til 2015/16. Denne tendens er gældende for hele landet, hvor Region Sjælland har haft den største stigning på 4 procentpoint, mens Region Midtjylland og Region Hovedstaden har oplevet de mindste stigninger på 2 procentpoint. Figur 27 viser også udviklingen i andelen af elever, der skifter mellem folkeskoler og frie grundskoler. Her ses det, at andelen af elever, der skifter til frie grundskoler, ligger stabilt på 2 procent svarende til omkring elever årligt. Andelen af elever, der skifter fra frie grundskoler til folkeskoler ligger også stabilt på 4-5 procent svarende til mellem og elever årligt. Figur 27: Øget tilgang til de frie grundskoler skyldes, at flere børn indskrives her fra 0. klasse ,6 85,4 85,8 85,0 84,8 84, ,8 4,8 5,0 5,1 4, ,4 14,6 14,2 15,0 15,2 15, ,8 1,6 1,7 1,8 2, / / / / / /16 Tilgang til bh.kl. på folkeskoler Tilgang til bh.kl. på frie grundskoler 2010/ / / / /15 Skift fra folkeskoler til frie grundskoler Skift fra frie grundskoler til folkeskoler Anm.: Figuren viser andelen andelen af elever, som indskrives i en børnehaveklasse i hhv. folkeskoler og frie grundskoler. Figuren viser også andelen af elever, som skifter fra folkeskole til en fri grundskole og den anden vej. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

46 Flere forældre vælger en anden skole end distriktsskolen Siden skoleåret 2010/2011 er der sket en stigning i andelen af forældre, der benytter muligheden for at vælge en anden skole end distriktsskolen til deres børn. Der er både tale om en stigning i andelen af forældre, som vælger en fri grundskole og en stigning i andelen af forældre, som vælger en anden folkeskole end distriktsskolen dog primært inden for kommunen. Forældre har fokus på kerneopgaven i forhold til valg af skole Når forældre skal vælge skole til deres barn er der især fokus på, om deres barn vil trives, om skolen har dygtige lærere, og om skolen lægger vægt på elevernes faglige og sociale udvikling. Det fremgår af figur 28, der også viser, at forældre har mindre fokus på, om skolen er en folkeskole eller fri grundskole, samt om skolen er gratis. 66 procent af forældrene vælger, at deres barn skal gå i den lokale distriktsskole. 11 procent går i anden folkeskole end inden for kommunen, mens 2 procent går i en folkeskole uden for den kommune, som de bor i. Det fremgår af figur 46 i bilagsrapporten. Figur 28: Ved valg af skole har forældre fokus på skolens evne til at løse kerneopgaverne Relativ betydning af enkeltfaktorer for forældres skolevalg. Gennemsnitlig præferencescore. At elever generelt trives godt på skolen At skolen har dygtige lærere At skolen lægger vægt på elevernes faglige udvikling At skolen lægger vægt på elevernes sociale udvikling At skolen lægger stor vægt på kommunikationen mellem At der er forholdsvis små klasser At skolen er mangfoldig så mit barn lærer at samarbejde At venner og bekendte har fortalt mig, at det er en god At eleverne generelt får gode karakter At der er en høj grad af forældreindflydelse og -inddragelse At mit barn i forvejen har kammerater på skolen At skolen har en lav andel af tosprogede At der er mange elever med ressourcestærke forældre At der er kortest mulig vej til skolen At skolen er en folkeskole At skolen er gratis At det er en skole med et bestemt religiøst og/ eller pædagogisk grundsyn At skolen er en fri grundskole 4,1 3,4 3,0 2,8 2,6 1,8 1,2 0,9 0,8 0,6 7,1 6,8 6,6 6,4 14,1 13,0 12,7 11, Figuren viser forældrenes gennemsnitlige præferencescore. Hver faktor kan have en værdi fra 0 (mindst vigtigt) til 100 (mest vigtigt). Præferencescorernes størrelse kan fortolkes relativt til hinanden, så en faktor med en score på 4 er dobbelt så vigtig, som en faktor med en score på 2. Kilde: Epinion, 2017: Frit skolevalg 46 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

47 Udvikling i lærer- og pædagogressourcer Med folkeskolereformen får pædagogerne en mere fremtrædende rolle i skolen, idet pædagogerne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle, hvor de kan støtte læreren i fagdelte timer eller varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Figur 29 viser, at der er kommet flere pædagoger i folkeskolen, især siden reformen blev implementeret i 2014/2015. Siden 2012/2013 er der sket et mindre fald i antallet af lærerårsværk. Figur 29: Der er kommet flere pædagoger i folkeskolen Årsværk / / / / /2017 Lærere Pædagoger Selvom der et sket et mindre fald i antallet af lærere, er udviklingen i antallet af elever pr. lærerårsværk nogenlunde stabil i perioden fra 2012/2013 til 2016/2017. Udviklingen, der fremgår af figur 30, indikerer, at faldet i antallet af lærere er på niveau med nedgangen i elevtallet i folkeskolen. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

48 Figur 30: Stabil udvikling i antallet af elever pr. lærer, 2012/ / ,1 12,9 12,7 12,8 12, ,7 11,4 Ratio 11 10,4 10,4 10, / / / / /2017 Elev/lærer Elev/pædagogisk personale Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige antal elever pr. hhv. lærer og pædagogisk personale for hvert af skoleårene fra 2012/2013 til 2016/2017 Lærerne spiller en afgørende rolle for elevernes læring, og derfor er det vigtigt, at eleverne hver især har tilstrækkeligt tid sammen med deres lærer. Figur 31 viser udviklingen i undervisningsressourcer pr. elev, der er beregnet, som antallet af klokketimer, hver enkelt elev har sammen med pædagogisk personale pr. år. Siden skoleåret 2014/2015 er antallet af undervisningsressourcer stort set uændret. I 2016/2017 udgjorde de årlige undervisningsressourcer 67 klokketimer pr. elev. Figur 32 viser den kommunale variation i lærerressourcer pr. elev i kommunerne. 48 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/2017

49 Figur 31: Udviklingen i undervisningsressourcer pr. elev Klokketimer pr. elev / / /2017 Anm: Opgørelsen inkluderer folkeskoler. Undervisningsressourcer pr. elev beregnes som antallet af klokketimer, hver elev har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere indgår som undervisningsressource i opgørelsen med udgangspunkt i det antal klokketimer denne gruppe underviser i normalklasser. Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling for skoleåret 2016/

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kildebakkeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed På BUU mødet den 30. maj 2012

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Fredensborg Kommune

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere