Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag fra arbejdsgruppe 7:"

Transkript

1 Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål, herunder: målstyret undervisning, en længere og mere varieret skoledag og et øget samarbejde med samfundet rundt om skolen. Et centralt element i reformen er også, at der skal ske en løbende opfølgning på de nationale mål en opfølgning, der skal ske på alle niveauer fra medarbejder og skoleledere over forvaltningen og kommunalbestyrelsen til Undervisningsministeriet. Dette materiale beskriver, hvordan arbejdet med denne opfølgning skal se ud i praksis. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en medarbejderrepræsent fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: hvordan og hvor ofte lærerne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte lederne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte forvaltningen skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte kommunalbestyrelsen skal følge op på de nationale resultatmål God læselyst!

3 3 Læsevejledning Materialet er i 4 afsnit: Folkeskolereformen i : Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i. Nationale mål og resultatmål: Afsnittet beskriver de resultatmål, som materialet refererer til samt hvordan disse måles. I afsnittet ligger der således også en forklaring af indholdet og opbygningen af henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Opfølgning på de nationale resultatmål: Afsnittet beskriver de forskellige elementer, der indgår i opfølgningen på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces.

4 4 Folkeskolereformen i I er der nedsat 14 arbejdsgrupper til at udarbejde retningslinjer inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 7, der har udarbejdet nærværende materiale. Rammen for arbejdet i alle 14 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen.

5 5 Nationale mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål, der hver især er operationaliseret i 4 resultatmål: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges. Det er disse ovenstående fire resultatmål, som dette materiale handler om. Tre ud af fire resultatmål handler om resultater i de nationale test i dansk og matematik, mens det fjerde resultatmål handler om elevernes trivsel, hvilket måles årligt gennem en national trivselsmåling. Med folkeskolereformen er de nationale test således blevet tildelt en større rolle end tidligere. Før folkeskolereformen var de nationale test udelukkende et pædagogisk redskab, som den enkelte lærer kunne bruge i arbejdet med den enkelte elev og den enkelte klasse. Efter folkeskolereformen er de nationale test stadig et pædagogisk redskab for den enkelte elev og den enkelte klasse men resultaterne herfra skal også indgå i både den kommunale og den nationale opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Den enkelte skole og kommunen som helhed bliver således årligt målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). Nedenfor gennemgås hovedelementerne i henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling.

6 6 Indhold og opbygning af de nationale test De nationale test blev indført i folkeskolen i Der er 10 obligatoriske test: Dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin. De to sidste er test i dansk som andetsprog, der kan bruges i 5. og 7. klasse, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under. Figur 1. Eksempel på forløb med frivillige og obligatoriske test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 2. klasse Tages om foråret i 2. klasse Obligatorisk national test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 3. klasse Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver.

7 7 I forbindelse med folkeskolereformen er de nationale test blev omlagt fra tidligere at referere til en normbaseret skala til nu at referere til en kriteriebaseret skala. I praksis betyder det, at elevernes resultater i de nationale test vil fordele sig på følgende skala: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De nationale tests afvikles digitalt via pc. Indhold og opbygning af den obligatoriske trivselsmåling Den obligatoriske trivselsmåling skal give et indblik i elevernes oplevelse af deres trivsel og undervisningsmiljø samt ro og orden i deres klasse og på skolen. Alle elever i klasse skal deltage i målingen, der gennemføres via et digitalt spørgeskema hvert år i januar-marts måned. Spørgsmålene er tilpasset henholdsvis klasse og klasse. Resultaterne fra målingen opgøres i et samlet måltal for elevernes trivsel og i en række differentierede måltal inden for forskellige temaer. Opgørelsen sker på klasseniveau og ikke på individniveau. Endvidere refererer måltallene kun til svarene fra klasse. Ekspertgruppen har anbefalet denne skelnen, da en lang række undersøgelser har problematiseret validiteten af de yngste elevers svar. Resultaterne fra klasse skal således udelukkende bruges lokalt til arbejdet med elevernes trivsel og indgår ikke i beregningen af måltallet for elevernes trivsel. Folkeskolen er mere og andet end resultatmål 1-4 Inden blikket vendes mod den konkrete opfølgning på de fire resultatmål skal det understreges, at folkeskolens formål er mere og andet end dét, der måles i de nationale test og i den obligatoriske trivselsmåling. Folkeskolens opgave er overordnet set at bidrage til elevernes dannelse et element der ikke udelukkende kan måles gennem elevernes resultater i dansk og matematik og deres oplevelse af trivsel.

8 8 Opfølgning på de nationale resultatmål I dette afsnit beskrives indledningsvist sammenhængen til Synlig læring, hvorefter den konkrete opfølgning på de nationale resultatmål for elevernes læring og trivsel gennemgås på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Sammenhæng til Synlig læring I er der igangsat et omfattende kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring. En tilgang, der bl.a. fokuserer på at gøre målene for undervisningen og elevernes faglige progression synlige for eleverne selv, deres lærere og pædagoger samt lederne. Læs mere om kompetenceudviklingsforløbet og Synlig læring i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Arbejdet med de nye kriteriebaserede nationale test skal tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod den næste nationale test læs mere herom senere. Alle frivillige test bliver obligatoriske i For at understøtte denne sammenhæng til Synlig læring bliver alle frivillige test obligatoriske i. Denne ændring skal understøtte mulighederne for, at lærere, pædagoger og elever kan arbejde med og måle progressionen i den samme test over en længere periode. Ændringen skal også sikre, at eleverne bliver mere fortrolige med både selve testsituationen herunder nervøsitet og brug af pc og med opgavernes karakter i testene. Forventningen er, at jo flere gange eleverne prøver situationen, jo mere trygge bliver de i selve testsituationen. Fremadrettet vil der således ikke være begreberne frivillige nationale test og obligatoriske nationale test, men blot begrebet nationale test, som bruges systematisk igennem hele skoleforløbet. Der vil ske en indfasning af denne ændring i løbet af de kommende skoleår, se tabellen nedenfor: Tabel 1. Indfasning af brug af både frivillige og obligatoriske nationale test Skoleår Fag Skoleåret 2015/2016 Skoleåret 2016/2017 Dansk og matematik Skoleåret 2017/2018 Engelsk Skoleåret 2017/2018 Fysik/kemi og biologi

9 9 Som figuren viser, er det således i fagene dansk og matematik, at denne ændring skal ske først med start i skoleåret 2015/2016. Der er flere årsager til at dansk og matematik er udvalgt i den forbindelse. For det første er dansk og matematik de to fag, som resultatmålene refererer til og dermed de to fag, der er prioriteret højest fra folketingets side. For det andet er dansk og matematik også de to fag, som kommunalt er højest prioriteret i forbindelse med implementeringen af Synlig læring i kommunens folkeskoler. Læs mere herom i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Figurerne på side viser, hvordan brugen af nationale test i dansk læsning og i matematik vil udmønte sig på de forskellige klassetrin fremover. De tidligere frivillige test ligger om efteråret, og de obligatoriske test ligger om foråret. Det er kun muligt at sammenligne kommunens resultater med et landsgennemsnit i forhold til de obligatoriske test, der ligger i foråret. Resultaterne fra de frivillige test (de mørkeblå i figurerne herunder) efterlader ikke mulighed for at sammenligne med et landsgennemsnit.

10 10 Figur 2. Brug af nationale test i dansk læsning i klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 2. klasse Forår, 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 3. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 4. klasse Forår, 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 5. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 7. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 8. klasse Forår, 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 9. klasse

11 11 Figur 3. Brug af nationale test i matematik i klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 3. klasse Forår, 3. klasse NT i matematik for 3. klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 4. klasse NT i matematik for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i matematik for 6. klasse NT i matematik for 7. klasse Efterår, 7. klasse Måling af progression over flere test Ved at anvende den samme test tre gange gives lærere, pædagoger, ledere og elever mulighed for at analysere og vurdere progressionen i elevernes resultater i den samme test over tid: f.eks. at følge elevernes progression i testen for dansk læsning for 2. klasse over tre gange i 2. og 3. klasse. I det følgende beskrives, hvordan opfølgningen sker på skoleniveau i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere. I beskrivelsen skelnes der mellem opfølgning på de nationale test (resultatmål 1-3) og trivselsmålingen (resultatmål 4).

12 12 Resultatmål 1-3, nationale test Skoleniveau En meningsfuld opfølgning på skoleniveau skal skabes gennem et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, lederne, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i et eksempel med nationale test i dansk læsning for 4. klasse.

13 Figur 4. Opfølgning på skoleniveau nationale test i dansk læsning for 4. klasse

14 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med de nationale test er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem i arbejdet med de nationale test, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Ligeledes er det afgørende, at ledelserne italesætter forventningerne til arbejdet med de nationale test over for forældrene. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for alle test og evalueringer er det essentielt, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af testen og dens betydning. Eleverne skal forstå testen som én blandt mange test og evalueringer, som de skal igennem i løbet af årene i folkeskolen. Nogle test og evalueringer er udformet af deres lærere, mens andre er nationale. Nogle foregår med papir og blyant og andre foregår på pc. Alle test og evalueringer skal italesættes som lige vigtige og som en naturlig del af dét at gå i folkeskolen og meget essentielt: alle test og evalueringer har det formål at gøre elever, lærere og pædagoger opmærksomme på elevernes udviklingspotentiale i forhold til den faglige udvikling. I forlængelse heraf er det således også afgørende, at de nationale test ikke gøres til noget særligt eller ligefrem noget farligt for eleverne, men at der netop arbejdes med at gøre dem til en naturlig og integreret del af skolelivet. At bidrage til en sådan forståelse hos eleverne handler ikke kun om en dialog mellem lærere, pædagoger og elever det er også en forståelse, der skal italesættes over for forældrene. Eleverne skal have metoder til problemløsning Forud for alle nationale test skal eleverne præsenteres for de forskellige metoder, som de kan bruge til at komme i gang med opgaverne. I den nationale test i læsning i 4. klasse handler nogle af opgaverne f.eks. om orddeling. En metode til denne type af opgaver kunne være at læse ordene bagfra. Sæt to streger, så der bliver tre ord: kompressorgearcomputer Andre metoder kunne være at målrette elevernes selvkontrol og selvhjælp i selve testsituationen eksempelvis metoder, der kan hjælpe eleven med at fastholde koncentrationen eller, at eleverne har forskellige metoder, de kan bruge, hvis de kører fast i en opgave. Den systematiske brug af nationale test igennem hele skoleforløbet giver endvidere eleverne mulighed for at afprøve metoderne i praksis i en reel testsituation. For at sikre at eleverne får de bedste metoder på hånden, vil det være oplagt, at de enkelte teams omkring eleverne drøfter disse metoder med henholdsvis læse- og matematikvejlederne på skolerne. Ligeledes vil det også være oplagt at inddrage den kommunale læsekonsulent og matematikkonsulent i dette arbejde.

15 15 Selve testsituationen Selve testsituationen kan opleves meget forskellig for eleverne. Nogle elever er ikke påvirket af den, mens andre er meget påvirkede. Derfor er det afgørende, at skolerne forsøger at skabe trygge rammer for eleverne i testsituationen. Én måde at understøtte en god testsituation for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal tage testen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af testsituationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Opstilling af mål for progression Som nævnt skal arbejdet med de nationale test tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod næste nationale test. Som figur 4 viser, så tager eleverne en national test i dansk læsning i efteråret i 4. klasse. Med afsæt i resultatet af denne nationale test skal lærere, pædagoger og elever drøfte målene for næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse: Hvor meget skal eleven rykke sig til næste gang, inden for hvilke profilområder skal der ske progression, og hvilke strategier vil være vigtige at tænke på og arbejde med for eleven? Målsætningerne kan laves på mange forskellige måder som 1:1 samtaler med eleverne, med grupper af elever eller i teamet omkring eleverne. Ved sidstnævnte løsning er det dog afgørende, at eleverne efterfølgende præsenteres for målene og de strategier, som de skal arbejde med. Endelig kan man også forestille sig, at de større elever kan opstille målene selv i takt med, at tilgangen omkring Synlig læring bliver mere og mere integreret i elevernes bevidsthed. Efter den nationale test i foråret i 4. klasse skal lærere, pædagoger og elever evaluere om den forventede progression er nået og på den baggrund opstille nye mål eller revidere de gamle for den forventede progression i den nationale test, der ligger i efteråret i 5. klasse. Som inspiration til arbejdet med de nationale test og målopstilling på baggrund heraf har Undervisningsministeriet udarbejdet to vejledninger, der kan hentes via Klassekonferencer Efter hver test afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er, at klassens resultater evalueres systematisk. Som figur 4 viser, så er der nationale test og klassekonferencer i dansk læsning i efteråret 4. klasse. Med afsæt i klassens samlede resultater af denne nationale test opstilles der målsætninger for klassens samlede progression frem mod den næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse. Ved konferencen i foråret i 4. klasse vurderes det både om den foregående målsætning er opfyldt, ligesom der sættes mål for den kommende udvikling for klassen som helhed frem mod den nationale test i efteråret i 5. klasse. I forbindelse med opstillingen af disse målsætninger er det afgørende, at der fokuseres på alle elever og ikke udelukkende på de fagligt svage elever.

16 16 På konferencerne om efteråret deltager de relevante dansk- og matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Der udpeges en mødeleder blandt deltagerne. På konferencerne om foråret deltager en repræsentant fra ledelsen, relevante danskog matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Det er naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler eksempelvis i forhold til opfølgning på elevernes resultater i de kommunale læsetest (jf. Handleplan for læsning). Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår. Ledelsesfokus Som opfølgning på klassekonferencerne skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til dansk og matematik. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage læse- og matematikvejledere på skolen og eventuelt den kommunale læsekonsulent eller kommunale matematikkonsulent. Skole/hjem samtaler Efter hver test eller som minimum efter testene i foråret skal resultaterne drøftes med forældrene. I denne drøftelse tages udgangspunkt i elevernes læringsmål og i de strategier som eleverne skal arbejde med. Forældrene skal kende begge elementer for derved at kunne snakke med eleverne om dem hjemme. Efter denne gennemgang af opfølgningen på resultatmål 1-3 på skoleniveau vendes blikket i det følgende på den opfølgning som skal ske i forhold til elevernes trivsel (resultatmål 4) ligeledes på skoleniveau.

17 17 Resultatmål 4, trivselsmåling Skoleniveau Opfølgningen på elevernes trivsel kræver ligesom ovenfor et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, ledere, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i en trivselsmåling i 3. og 4. klasse.

18 Figur 5. Opfølgning på skoleniveau den obligatoriske trivselsmåling i 3. og 4. klasse

19 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på den obligatoriske trivselsmåling Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med trivselsmålingerne er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på trivselsmålingerne tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for trivselsmålingerne er det endvidere afgørende, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af målingen og dens betydning. Eleverne skal forstå, hvad målingen handler om, hvordan den skal foregå og at deres svar vil være anonyme. Ud over dialog med eleverne om disse emner er det også vigtigt, at forældrene forstår meningen med målingerne. Selve målingen At skulle besvare et spørgeskema omkring ens trivsel i skolen herunder eksempelvis om man bliver mobbet kan opleves meget forskelligt for eleverne. Nogle elever vil ikke være påvirkede af det, mens andre vil være meget påvirkede. Én måde at understøtte en god oplevelse for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal lave målingen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af situationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Klassekonferencer Som nævnt opgøres resultaterne fra trivselsmålingen på klasseniveau og ikke individniveau. Derfor er der ikke mulighed for som ved de nationale test at lave individuelle målsætninger for den enkelte elevs oplevelse af trivsel, men derimod kun målsætninger for klassens samlede trivsel. Efter hver måling afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er at klassens resultater i trivselsmålingerne evalueres systematisk, ligesom der opstilles målsætninger for klassens samlede trivsel hen mod næste trivselsmåling. På konferencerne deltager relevante lærere og pædagoger samt AKT- og inklusionsvejledere. I klasser med særlige trivselsmæssige udfordringer kan de kommunale specialvejledere fra PPR deltage. Også i forbindelse med trivselsmålingerne er det naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler. Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår.

20 20 Ledelsesfokus Minimum én gang i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til elevernes trivsel. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage AKT- og inklusionsvejledere på skolen og eventuelt de kommunale specialvejledere fra PPR. Efter denne gennemgang af opfølgningen på de fire resultatmål på skoleniveau følger nu en gennemgang af opfølgningen på forvaltningsniveau. I dette afsnit behandles opfølgningen på alle fire resultatmål under ét.

21 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Forvaltningsniveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem ledere og forvaltningen i forhold til opfølgning på de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Figur 6. Opfølgning på forvaltningsniveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

22 Tydelig rammesætning for arbejdet med nationale test og trivselsmåling En tydelig rammesætning for arbejdet med de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling er lige så vigtig på forvaltningsniveau som på skoleniveau. Skole- og dagtilbudschefen skal således også kommunikere tydelige forventninger til skoleledelserne omkring planlægning, afvikling og opfølgning på både de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Tilsvarende skal forvaltningen bistå lederne med at italesætte vigtigheden af målingerne over for forældrene. Dialog og feedback forvaltning og ledelsesteam Skole- og dagtilbudschefen afholder fremadrettet et dialogmøde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert efterår i november-december måned. Formålet er at sikre en løbende dialog og feedback omkring elevernes læring og trivsel (resultatmålene) og en løbende dialog og feedback omkring implementeringen af de øvrige elementer i folkeskolereformen og de kommunale politikker. I forhold til sidstnævnte vil dialogen bl.a. tage udgangspunkt i de Must Win Battles, som den enkelte skole/børneby har formuleret for den kommende periode. Læs mere om Velfærdsforvaltningens brug af ledelsesredskabet Must Win Battles på kommunens hjemmeside: For børnebyernes vedkommende vil fokus være ligeligt fordelt mellem dagtilbuds- og skoleområdet. Endelig skal møderne naturligvis også sikre en dialog omkring eventuelle lokale udviklingsprojekter på den enkelte skole/børneby. Møderne kommer således ikke udelukkende til at handle om elevernes resultater i de nationale test og deres trivsel, men emnet indgår på linje med en række andre emner. Dialog og feedback forvaltning og aftaleholder Skole- og dagtilbudschefen og eventuelt konsulenter fra forvaltningen afholder fremadrettet et møde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert år i maj-juni måned. Formålet med møderne er som ovenfor. I det følgende fokuseres på opfølgningen på det politiske niveau i forhold til de fire resultatmål.

23 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Kommunalt politisk niveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem forvaltning og det kommunalt politiske niveau i forbindelse med opfølgningen på de nationale resultatmål. Figur 7. Opfølgning på politisk niveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

24 Løbende orientering Børne- og ungdomsudvalget modtager en redegørelse fra forvaltningen to gange om året i juni og i december. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er omdrejningspunktet for kommunalbestyrelsens opfølgning på de fire resultatmål. Det er således i denne rapport, at kommunalbestyrelsen får et samlet overblik over elevernes læring og trivsel på tværs af kommunen. 1 Alle data til Kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets LedelsesInformationsSystem (LIS). Kvalitetsrapporten samler og analyserer de konkrete resultater omkring elevernes trivsel og læring. I analysen indgår også drøftelser og hovedpointer fra den løbende dialog mellem forvaltning og skoleledelserne, hvilket sikrer en nuanceret analyse af tallene. Som følge af folkeskolereformens hensigt om klare mål og færre regler skal Kvalitetsrapporten fremadrettet kun udarbejdes hvert 2. år med godkendelse i kommunalbestyrelsen i marts i lige år. Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Nationalt politisk niveau Sidste aktør i opfølgningen på de nationale resultatmål er det nationale politiske niveau personificeret ved Undervisningsministeriet. Med afsæt i skolernes resultater identificerer Undervisningsministeriet gennem deres kvalitetstilsyn og træk af data fra LIS hvert år skoler og kommuner med udfordringer og går i dialog med kommunerne herom. Derudover offentliggør Undervisningsministeriet årligt en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som danner udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter, herunder Kommunernes Landsforening (KL). 1 Ud over de ovennævnte fire resultatmål er der yderligere fem resultatmål for folkeskolen, som alle kommuner og skoler måles på. Disse øvrige resultatmål omhandler 1) elevernes karaktergennemsnit i 9. klasse i Folkeskolens Afgangsprøver, 2) andelen af elever med minimum karakteren 2 i dansk og matematik i Folkeskolens Afgangsprøver, 3) 95 % målsætningen, 4) linjefagsdækning og 5) inklusionsgrad. Alle ni resultatmål indgår i Kvalitetsrapporten.

25 25 Implementering Med afsæt i dette materiale planlægger de enkelte skoleledelser og skole- og dagtilbudsafdelingen de fremtidige årshjul for opfølgning på henholdsvis de nationale test og på den obligatoriske trivselsmåling. Ud over de løbende drøftelser og orienteringer mellem skoleledelser, forvaltning og kommunalbestyrelsen skal arbejdsgruppen samles igen i efteråret 2016 med henblik på en eventuel justering af materialet.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 7:

Kommissorium for arbejdsgruppe 7: Kommissorium for arbejdsgruppe 7: En målstyret skole Oktober 2013 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Rismølleskolen Aftalemål 2017

Rismølleskolen Aftalemål 2017 Rismølleskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere