Oplæg til Børn og Unge-udvalget
|
|
|
- Anne Marie Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn og Unge-udvalget den 30. april og i forbindelse med udvalgsdrøftelsen af Kvalitetsrapporten 2013, er der rettet særlig opmærksomhed på den gruppe af elever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Ved afgangsprøven i 2013 er det 266 elever, svarende til 11 % af årgangen, der ikke opnåede mindst 2 i dansk og matematik. I forbindelse med drøftelserne i Børn og Unge-udvalget er der orienteret om, at Børn og Unge iværksætter konkrete tiltag for at sikre alle elever de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. I dette notat beskrives de konkrete tiltag. Der udvikles eller indkøbes en ny digital løsning, som præcist og overskueligt viser elever, forældre og lærere, hvad den enkelte elev kan - og hvilke områder af stoffet, der skal arbejdes mere med. I forlængelse heraf vil der i overhalingssporet blive gennemført målrettede tilbud for elever i udskolingen og under det lange seje træk, tilbud for elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: Dennis Møller Hansen Jesper Callesen Telefon: Telefon direkte: Der er afsat i alt 10,2 mio. kr. til indsatserne i perioden Baggrund Med erhvervsskolereform er der skabt fornyet fokus på elevernes resultater ved afgangsprøven. Elever der ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve med karakteren mindst 2 i dansk og matematik, vil ikke kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er derfor tydeligt, at resultatet af folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for elevernes uddannelsesmuligheder.
2 I forbindelse med folkeskolereformen er der desuden formuleret to resultatmål som indikator for, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan: Mindst 80 % af eleverne skal i de nationale test være gode til at læse og regne. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets temadrøftelse om uddannelse til alle og udvalgets behandling af Kvalitetsrapporten 2013, er der i Udvalget givet udtryk for, at Der er behov for bedre identifikation af børn og unge med særlige udfordringer i fagene dansk og matematik Der skal udvikles særlige forløb i dansk og matematik, så alle elever kommer med rent fagligt Der skal være større opmærksomhed på at forældre klædes på til at understøtte elevernes læring Nøglen til faglig udvikling hos nogle unge ligger i at understøtte deres alsidige personlige udvikling Indholdet af dette notat er desuden baseret på følgende faglige vurderinger af, hvordan der skal sættes ind for at sikre alle elever de grundlæggende kundskaber i dansk og matematik. Der er behov for at udvikle en ny digital løsning, der præcist og overskueligt viser elever, forældre og lærere, hvad den enkelte elev kan og hvad eleven skal arbejde med Der er behov for at arbejde intensivt med de fagligt udfordrede elever i dansk og matematik Der er behov for at udvikle og/eller anvende nye metoder, som sigter mod fagenes praktiske anvendelse At arbejdet med talforståelse og sprog i sammenhæng med 0-6 års området intensiveres At dette arbejde fortsættes i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen med henblik på, at der udarbejdes en langsigtet handlingsplan for bedre grundlæggende talforståelse 2
3 Nedenfor redegøres kort for de tiltag, som Børn og Unge gennemfører. I bilag 1 er der vedlagt en nærmere beskrivelse. Tiltagene indenfor matematik vil indgå i udarbejdelsen af en handlingsplan for talforståelse og matematiske færdigheder Handlingsplanen vil være færdig primo Bedre viden om elevernes faglige niveau Det er afgørende at identificere de elever, der har behov for et intensivt fagligt forløb, så tidligt som muligt. Der udvikles (eller indkøbes) derfor en digital løsning, der i overensstemmelse med fagenes kompetencemål kan give et visuelt billede af de enkelte børn og unges faglige niveau via radardiagrammer (se bilag 2). Tiltaget skal ses i sammenhæng med en mere generel afprøvning af digitale læringsplatforme, som pågår i Børn og Unge. Med tiltaget vil også høstes erfaringer med opfølgningen på nye fælles mål for folkeskolen, hvilket kan anvendes generelt i elevplaner og kvalitetsrapporter. Radardiagrammet viser elevernes færdigheder baseret på elevernes egne svar på konkrete opgaver og kan bruges som en vigtig del af arbejdet med elevplanerne. Radardiagrammer kan dermed understøtte kommunikationen med forældrene om elevplanerne. Endelig kan radardiagrammet understøtte og målrette de initiativer, der beskrives nedenfor under overhalingssporet og det lange seje træk Nye målrettede faglige tilbud for eleverne Indsatser i overhalingssporet skal nå elever i udskolingen, der ikke har erhvervet sig de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Der er erfaring med, at intensive forløb af kortere varighed kan løfte eleverne markant rent fagligt. Der laves derfor særlige super mover forløb, der er målrettede forløb for elever indenfor målgruppen i 7-9 klasse. Der arbejdes konkret med målrettet prøvebooster, sommerskole med fokus på dansk og matematik samt fag-camps. Der vil blive set positivt på samarbejde med eksterne aktører, der kan bidrage til forløbene. Indsatser under det lange seje træk gennemføres for at løfte og målrette undervisningen i dansk og matematik for eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. Målet er, at alle ele- 3
4 ver opnår de basale kundskaber i indskolingen. Der skal blandt andet arbejdes systematisk med at gøre det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære og hvor de ligger rent fagligt både i den daglige undervisning og i elevplanerne. De konkrete elementer vil udfoldes i det videre arbejde. Indsatserne indenfor matematik indgår således i udarbejdelsen af en handlingsplan for talforståelse og matematik i et 0-18 års perspektiv fra , hvor der er fokus på alle elever. Inspiration til dette arbejde kan med fordel hentes fra Aarhus Kommunes Handlingsplanen For Sprog og Læsning fra Handlingsplanen vil blive udarbejdet med inddragelse af alle relevante parter. Under det lange seje træk gennemføres desuden to samarbejdsprojekter med VIA University og Aarhus Universitet samt forløb med skoleskak. Økonomi Tabel 3. Oversigt over udgifter (1000 kr.) I alt "Overhalingssporet" Det lange seje træk I alt De 10,2 mio. kr. finansieres af opsparede midler i Børn og Unge fra regnskab
5 Bilag 1. Indsatser i overhalingssporet : Super mover forløb : Der er erfaring med, at intensive forløb af kortere varighed kan løfte eleverne markant rent fagligt 1. Der udvikles derfor målrettede faglige forløb for elever, der i udskolingen ikke har tilegnet sig de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Følgende konkrete initiativer indgår i udarbejdelsen af handlingsplanen: Fag-camps - som både kombinerer et fagligt fokus med udvikling af elevernes alsidige personlige kompetencer. Prøvebooster målrettes fagene dansk og matematik med intensive faglige forløb. Målet er at styrke eleverne fagligt umiddelbart op til eksamen. Sommerskole som særligt intensive faglige forløb i forbindelse med sommer, efterårs og vinterferien. Fokus er på fagene dansk og matematik. Det lange seje træk : Fokus på dansk og matematik 76 elever opnår ikke mindst 2 i matematik, hvilket skal ses i forhold til, at tallet udgør 25 elever for faget dansk (folkeskolens afgangsprøve, 9. klasse, Aarhus Kommune 2013). Der rettes derfor en særlig opmærksomhed på grundlæggende matematiske begreber i forbindelse med læreplanstemaerne i dagtilbuddene og faget matematik i indskolingen, på mellemtrinnet, samt i udskolingen. Fokus rettes mod, at alle elever opnår de grundlæggende færdighe- der i talforståelse og matematiske grundbegreber. Fra det kommende skoleår tages initiativ til en række indsatser, der vil indgå i handlingsplanen for talforståelse og matematik i et 0-18 års perspektiv at fokus på talforståelse indenfor 0-6 års-området forstærkes og videreføres i indskolingen at elevernes progression i faget sikres 1 Løkke Fondens Drengeakademiet er et eksempel. En gruppe af fagligt udfordrede drenge blev løftet markant ved 3 uger summercamp, 5
6 at der fokuseres på faglig læsning at effekten af indsatsen kan måles at relevant kompetenceudvikling af medarbejdere medtænkes Noget af det, man ved virker i relation til at flytte eleverne rent fagligt, er, at det systematisk gøres tydeligt for eleverne, hvad de skal lære og i hvilke dele af fagene de skal gøre en ekstra indsats. Radardiagrammer på skolerne kan derfor også med fordel gennemføres for eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. Redskabet skal bruges aktivt i feedback mellem lærer og elev, samt i arbejdet med elevplanerne. Radardiagrammet kan desuden understøtte forældrenes deltagelse i elevernes læring og kombineres med anvendelsen af netbaserede opgaver. For at understøtte indsatsen i forhold til matematik, indgår følgende konkrete samarbejdsprojekter også i udarbejdelsen af handlingsplanen: Nye metoder til motivation af unge: I et samarbejde med Økonomisk Institut sættes fokus på de unges adfærd og hvad der kan gøre eleverne mere motiverede til at deltage aktivt i undervisningen. Konkret handler projektet om at give de unge en umiddelbar feed-back på deres adfærd i form af eksempelvis sms-tjenester til elever og forældre. Målet er at udvikle nogle konkrete redskaber eller tjenester der bidrager til, at de unge fastholder eller udvikler en adfærd som understøtter deres læring. Nye metoder til at styrke elevernes talforståelse: I samarbejde med VIA University College, sættes fokus på nye metoder i matematik indenfor målstyret undervisning. Forløbet er målrettet de enkle fagteams på skolerne og skal ses i sammenhæng med initiativet omkring radardiagrammer. 6
7 Bilag 2 Radardiagram grafisk illustration af elevernes kompetencer Et radardiagram er et redskab, der i overensstemmelse med fagenes kompetencemål, kan skabe et systematisk og visuelt billede af børnenes og de unges faglige niveau. Formålet er, at synliggøre den enkelte elevs styrker og udfordringer i fagene dansk og matematik. Dette kan dels bruges aktivt i feedback mellem lærer og elev. Det kan desuden understøtte forældrenes aktive deltagelse i elevernes læring. Endelig kan det kombineres med anvendelsen af netbaserede opgaver og træningsprogrammer, som synliggør fremgang og dermed styrker motivationen hos eleven. Radardiagrammet kan samtidig tænkes ind i samarbejdet omkring elevplaner forældre og eleverne. Figur 1. viser et eksempel på et diagram over en elevs resultater opnået ved en test i talfærdighed jf. det pågældende fags kompetencemål. Fig. 1. Eksempel på radardiagram for faget matematik Diagrammet skal læses sådan, at 100 angiver den fuldt opnåede kompetence indenfor fagets enkelte fagområder med udgangspunkt i kompetencemålene for faget. Diagrammet viser både klassens faglige niveau og den enkelte elevs niveau. Man kan eksempelvis i dette tilfælde se, at den pågældende elev har forstået relationer, men skal have særlig støtte i at komme på niveau ned de andre af fagets stofområder. Samtidig kan læreren indhente vigtig viden om, at hele klassen mangler grundlæggende færdigheder omkring areal og omkreds. 7
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
