Frederiksværkske Etablissement
|
|
- Pernille Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle fortællinger betræffende det Frederiksværkske Etablissement i den Tid Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen bestyrede og eiede det, opsatte af Peder Falster Inspecteur ved Frederiksværk Aar Trykt som Manuskript. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle 1858.
2 Nogle Fortællinger det Frederikværkske Etablissement betræffende.
3 Udi Høylovlig Ihukommelse Sl. Kong Frederik den 4des Regierings Tid forefaldt den nu almindelig bekiendte Flyvesands Udbrud og Oversvømmelse, hvorved tvende Landsbyer, endeel Sædeland og Græs-Enge, samt nogen Skov bleve skiulte og begravne, og da denne Sandflugt tillige afdæmmede en gammel Canal, som til Arresøes overflødige Vands Afløb ved vidtløftige slangebugtede Gange var gravet fra nordre Bredde af Søen over Tidsvilde og Meelby Overdrev til Udløb i Roeskilde Fiorden under den endnu værende Aase-Broe, saa for ikke det voxende Vand i Arresøe skulde ved sit bestandig Stigende beskadige de ved bemeldte Søe beliggende 8te Bønder-Byers (neml. lille Lyngbye, Annesse, Huusebye, Ramløse, Kassemose, Vinderød, Auderød og Cregome) Gaarde, Marker og Enge, lod Allerhøyst bemeldte Konge strax derpaa ved et Commando udgrave, fra Søen af til nu bekiendte
4 4 Marquetenter Bakke, endeel af den ommeldte ved Sandflugten tilstoppede Canal. Men da Flyvesandet atter truede med en ny Oversvømmelse, lod Vor Allerhøystbemeldte Sl. Konge i Aaret 1716 Nordvestkandt af Søen, igiennem nogle Bakker ved 500 Mand Svenske Fanger grave en ny Canal til Vandets Afløb i Roeskilde Fiorden, hvis Længde fra Søen til Fiorden er mod 3000 Alen, hvorved Arresøe da igien fik sit frie Løb til Skades Hindring for Bøndernes Gaarde, Marker og Enge; og på det Vandet ikke aldeles ubrugt skulde bortløbe, blev 6 til 700 Alen fra Søen, mod Vesten og paa Canalens søndre Side, efter Kongl. Befaling opbygt en Agath-Slibe-Mølle med tilhørende Sluseværk, til hvis Drift en Steensliber-Mester ved Navn Becker blev fra Tydskland forskreven, som, med Kongl. Gage og fri Vaaning, skulde benytte Vandet til alleslags Steensliberier. Da denne siden ved Døden afgik, blev en anden navnlig Johannes Wildt paa samme Conditioner antagen. Denne Canals frie Afløb, undtagen Vandets Benyttelse for Agath- eller Steensliber-Møllen, blev saaledes uforandret ved indtil Aaret 1751, da en fransk Mekanicus navnlig Peyrembert, med Høylovlig Ihukommelse Sl. Kong Frederik den 5tes Tilladelse og Understøttelse, foreslog at anlægge et
5 5 Kanon-Smederie eller Hammerværk med tilhørende Dreyeværk og Boer-Maskine. Stedet dertil blev valgt mod 1300 Alen vesten for Agath-Møllen paa Canalens søndre Side, hvor tvende Arme eller Side-Canaler dertil måtte graves, og imellem disse Arme opført den endnu staaende grundmurede Hammer- Dreye- og Boerværks-Bygning, hvis Tag blev dækket med Brædder. Strax inden for østre Endes Port i bemeldte Bygning, paa nordre Side, lod foranførte Hr. Peyrembert opsætte en Vand-Hammer med fornøden Grundværk og øvrige Behør samt Vandhiul, Vandstue og Stigbord. Og til at holde Arme-Canalens opgravede Jord, at den ikke af Vandets Bevægelse skulde udskylles, lod han paa begge Sider nedramme Fyrre-Pæle og Brædde-Beklædning til Bolværk, hvoraf endnu (men forældret) det Overblevne staaer under Vagten ved Aaebredden. Videre blev indvendig i Hammerværks-Bygningen opført tvende store Smedde-Esser, hver med 2 Bælge, den ene mod Nord- og den anden mod Søndreside, at drive med Haandskraft. Neden for søndre Smedde-Esse blev den Tvermuur opsat, som endnu staaer der, og atter 3 Fag neden denne nok en Tvermuur. Dette Indelukke skulde være til Magasin og andet brug. Mod Vesten
6 6 af dette Indelukke blev Dreyeværket med de 3de Dreye-Maskiner, som endnu forefindes, indrettede. Det, hvorved Saug-Maskinerne etc. er anbragt, var ikkun til Canon-Afdreyninger, de andre tvende af samme Indretning som for nærværende Tid, undtagen det midterste, der havde Slibestene at føre, som nu ere borttagne. Atter vesten for det nederste Dreyelad blev den tredie Tvermuur opført, hvorindenfor Boerværket pladseredes med en Boer- Maskine. Til dette at bestyre var ved Døden afgangne Boermester Johan Lorentz Funder forskreven fra Strasburg. Saavel Dreye- som Boer-Maskinernes Vandledning og Vandhjul blev anbragt paa søndre Side af Bygningen, hvor endnu lige Indretning forefindes. Paa Grundmuren blev adskillige Buer trufne, og igien tilmurede. Disse skulde tiene til i Tiden at kunne anbringe flere Maskiners Anlæg; thi naar Tilmuringen var nedbrudt, kan igiennem Buerne føres fornødne Vand-Axer til Vandhiuls Pladsering. Uden for østre Ende af Hammerværket opførtes tvende Overkiørsels- og Gang- Broer, en mod Norden over Vandhammer-Vandstuen, og en mod østen over Canalen. Strax over denne Broe mod østen blev opbygget tvende smaae grundmurede Bygninger, en paa nordre og en paa søndre Side af den fra Broen mødstødende Vei. Disse
7 7 bruges for nærværende Tid til Vagt- og Arrest- Huse. Omtrent 5 til 600 Alen Norden for Hoved- Canalen, paa en Bakke, lod Hr. Peyrembert opbygge et lidet grundmuret Krudt-Taarn 8 Alen langt, hvilket endnu staaer Sydost for Krudtværket efter Charta-Beskrivelsen under Nr. 65. Videre blev det nu værende Boermester-Vaanings-Huus opbygget saaledes, som det udvendig befindes. Mod 200 Skridt østen for Boermesterens Huus lod han opføre det endnu staaende og til Haand-Dreyeværksted brugende Huus, som er dækket med Straa- Tag. Dette Huus blev i hans saavelsom i endeel af Hans Excellences Tid brugt til Værtshuus, hvorefter det forandredes til Dreyerie. Ved østre Ende staaer en Tværbygning eller Stald med Straatag; denne fik i Aaret 1788 en Tilbygning af 4 Fag, og blev indrettet til Husar-Stald for 12 Heste Dette var Hoveddelene af Indretningerne ved Hr. Peyrembert. Efter at dette var istandbragt begyndtes paa at afsmedde Jern-Canoner; men under Arbeidet brød Vandets modtrykkende Kraft igiennem det alt for svage Bolværk, og paa det nærmeste havde nedrevet hele Hammer-, Dreye- og Boerværks-Bygningen, som dog blev standset og dæmpet. Ved denne Begivenhed var just Hans Kongl. Mayst. Kong Frederik den 5te nærværende, der var saa naadig
8 8 at trøste den modfaldne Hr. Peyrembert med Løfte at sende en fornuftig Mand til at bygge et grundfast Fundament og Formuur for Værkerne. Dertil blev Hr. van Docqven sendt og brugt, som af qvadrathugne Graasteen opførte den endnu staaende Bolværks- Muur med Gold-Sluse. Efter dettes Fuldfærdigelse begyndtes igien at smedde på Jern-Canoner; en 12 Pd. smeddet, boeret og afdreyet Jern-Canon blev da forfærdiget, og indsendt til Prøve af en Kongl. Land-Artillerie- Commission. Denne Canon udholdt 48 skarpe Skud, men i det 49de Skud revnede den ved Fænghullet, og gjorde en stor Aabning, altsaa kasseret. Hr. Peyrembert giorde allerunderdanigst Ansøgning at maatte endnu forfærdige en Canon af samme Caliber. Dette blev endelig med Kongl. Tilladelse tilstaaet, endskiønt det Høylovlige Generalitets- og Commissariats-Collegium, saavelsom Artillerie-Corpset, beviiste, at det var overmaade kostbart og dog usikkert. Han fuldfærdigede altså den anden 12 Pd. smeddet, boeret og afdreyet Jern-Canon til Prøve. Da den var færdig, vilde han have den afhærdet og blev dertil Vesten for Boerværket paa det Sted, hvor nu Tømmer opslæbes paa søndre Side af Hovedafløbs-Canalen, oplagt af løse Steen en Muur eller
9 9 Indelukke, hvorudi Canonen blev lagt på Steen-Lagere og ved Ildning giort rødvarm, derpaa udført i Aaen eller Canalen til Afhærdning, og paa det Canonen ikke skulde kaste sig i Hærdningen, forfærdigedes en Cylinder-Jern-Kiærnestang, som passede i Canonens Løb, hvilken, efter at Canonen var rødvarm, blev indsat i Løbet. Efter at Canonen var afhærdet, havde man megen Møie med at faae Kjærnestangen uddragen, og da dette var skeet, og Canonen igien istandbragt og afpudset, blev den indsendt til Prøvestedet på Amager, hvor den ved første Prøveskud skildte sig aldeles i mange Stykker. Foruden disse 2de til Prøve forfærdigede Canoner bleve endnu i daværende Tid nogle mindre Calibere forfærdigede, hvoraf findes 4 Stykker i Behold ved Værket. Efter at denne Prøve saa ulykkelig var udfaldet, blev allernaadigst befalet at nedlægge Arbeidet og Værket at stande. Hr. Peyrembert skal have opholdt sig noget efter den Tid ved Værket; der siges og, at Værket stod ubrugt omtrent tvende Aar indtil Aaret Udi Aaret 1756 den 20de August modtog nu Sl. afdøde tvende Herrer S. T. Hr. Etatsraad Just Fabritzius og (den gang værende Cancellieraad, men ved sin dødelige Afgang) Hans Ex-
10 10 cellence Hr. General-Major v. Classen, Ridder af Dannebrog, Værket, som strax fik Navn af Frederiksværk. Denne Forening varede ikkun faa Aar, hvorefter S. T. Hr. Etatsraad Fabritzius overlod Frederiksværk alene til nu værende Eier, Hans Excellence Sl. afdøde General-Major v. Classen, og kort derpaa behagede Høylovlig Ihukommelse Kong Frederik den 5te at tilkiøbe Sig Frederiksværk af Hans Excellence, og tillige ved Udnævnelse af General- Krigs- og Ammunitions-Commissair, beskikkede ham til Administrator og Bestyrer af Værkets Indretninger og Drift. Til Kiørseler for Frederiksværk var i de første Aaringer efter 1756 ikkun 4 Byer tillagt af Cregome og Vinderød Sogne, men i Aaret 1763 blev alt det nu tilliggende Bondergods overdraget, som skulde forrette alt deres Hoverie-Arbeide til Frederiksværks Tieneste. I Aaret 1768 blev igien Frederiksværk solgt og overdraget Hans Excellence ved Kongl. Skiøde til stedsevarende Eyendom, og noget derefter indrettedes de tvende frie Hoved-Gaarde Arresøedal og Grønnesøe. Begyndelsen til flere Indretninger ved Fredriksværk blev strax i Aaret 1756 foretaget. Et Bindingsværks-Huus med Brædde-Beklædning og teglhængt opbygtes til Giethuus eller Metal-Stø-
11 11 berie, derudi opført en Metal-Smelt-Ovn paa 110 Centner Metals Indhold. Denne Smelte-Ovn er for nærværende Tid den midterste i Metal-Støberiet. En mindre Smelt-Ovn på 6 á 8 Centner blev ligeledes opført til adskillige Sorter af smaae Kirke-klokker, Krudtmortere, Stamper, Bøsninger etc. Støbninger; en Smedde-Esse og et Leerslager-Huus var ligeledes derudi anbragt. I Aaret 1757 blev giort Støbning af de første Metal-Canoner ved Frederiksværk ved da antagne Gietmester Henrik Hornhaver. Ved disse tvende Ovne forrettedes alt Canon- Og andet Metal-Arbeide indtil Aaret 1764, da Søndre Smelt-Ovn blev istandbragt til Brug; derefter blev den nordre Ovn, item Digel-Ovne, Smedde- Esser og øvrige Indretninger, samt den store Graasteens grundmurede Bygning med tvende Fløye, Tid efter anden opførte, saaledes som den med Indretninger nu forefindes. Der skulde endnu været opbygget den 4de store Metal-Smelt-Ovn, hvor til Grundens Lægning allerede var opkastet en Grube; men som den vilde blive ubeqvem og hinderlig på det Sted, nemlig nær ved de midterste Giennemfiørsel- eller Hoved-Porte imellem søndre og midterste Metal-Smelt-Ovne, og det tillige befandtes, at de trende store Metal-Smelt-Ovne
12 12 vare overflødige til Støberiets Fortgang, blev denne Smeltovn indstillet. I Aaret 1769 blev i den Nordøst Fløy af nu værende Giethuus-Bygning opbygt tvende dobbelte Jern-Smelt-Ovne. Hensigten dermed var at bringe til Nytte de fra Arsenalerne kasserede Jern-Canoner, Bomber, Granater og Kugler, som igien ved Omsmeltninger kunde give Fabricata, isteden for de Sorter der omsmeltedes, saa og at endeel Mennesker derved ville finde Næringsveie. Til Mester for samme Arbeide havde Hans Excellence forskreven fra Altona en der værende Jern-Smelter hans Søn, ved Navn Andreas Sorge, som (tilligemed 3de hans Brødre, Caspar Sorge, Frederik Sorge og Vilhelm Sorge, der Tid efter anden hidkom) skulde forme og støbe Jern-Canoner, Bomber, Granater, Kugler, Kakelovne, Gryder med mere, samt at opbygge foranmeldte Jern-Smelt-Ovne, efter deres formenende bedste Indretning. Til dettes Bestridelse fik de alt hvad de begiærede og behøvede. Ovnene bleve da færdige, og en 12Pds. Jern-Canon blev formet og støbt, til hvis Udboering Mester Andreas Sorge indrettede et perpendiculairt hængende Boerværk, hvilket endnu kan sees ved midterste Metal- Smelt-Ovn i Metal-Støberiet; derudi er en bevægelig slæde, hvorpaa Canonen fastgiordes; Boer-
13 13 stangen stod under Mundingen eller Løbet perpendiculair, og hvilede med nederste kiørnede Ende i en Jern-Pande, der var indladet i en Graasteen; paa Boerstangen var fastbundet Vinde-Bomme som paa et Skibs-Spil, hvorved 12 á 16 Mand skulde ved Boerstangens Omdreyning skiære eller udboere Leer-Kiærnen af Canonen. Men da Canonens svære Tyngsel, som bestandig modtrykte Boerstangen, foraarsagede at Mandskabet stedse bleve standsede, og ikke med deres Magt kunde faae Boerstangen løs til Omdreyning, saa maatte de med Tallier hidse Canonen op fra Boerstangen, hvilken endda neppe lod sig uddrage fra Canonen. Hvor stærk Kraft Mandskabet med Vinde-Bommene kunde virke, erfaredes deraf, at Boerstangen, som var over 4 Tommer i Diameter, lod sig dreye som om den havde været udglødet. Endskiøndt de nu arbeidede ved Udboringen i nogle dage, var det dog ikke muligt at komme længere en ¼ Deel fra Mundningen af Løbets længde, og endda kunde det ikke kaldes Boering, men snarere Udkrasning, siden paa Siderne endnu efter Boeringen fandtes baade Leer-Skaarpe og Jerngrader eller Knuppe. Da dette nu ikke var til nogen Nytte for Hensigten, blev Canonen nedtaget, og endskiøndt 5 Jern-Canoner i alt vare støbte, blev dog ingen flere Prøver derpaa an-
14 14 stillet. Men isteden gav Hans Excellence Ordre til Boermester Junder at indtage en af de støbte Jern-Canoner i Boerværket, og paa Boer-Maskinen forsøge, hvorledes den derpaa vilde lade sig behandle. Dette blev efterkommet, og befandtes da at Jernet var for haardt, opslidte i Hast mange Værktøyer, medtog megen Tid, uden at naae videre end neppe ¼ Deel, og formerede Bekostningerne paa dette Forsøg til en Summa, hvorfore 6 Metal-Canoner kunde udboeres; altsaa blev dermed befalet at standse, ligeledes indstilledes at støbe Jern-Canoner i Jern-Støberiet. Sorgerne skulde da for Eftertiden vedblive at støbe Bomber, Granater, Kugler, Kakelovne, Gryder etc. De 5 støbte Jern-Canoner blev igien omsmeltede. Dette vedvarede fra 1769 til 1772 Aars Udgang, da der ved opgiort Regning saavel over Udgift som Producters Indtægt fra Jern-Støberiet befandtes en alt for anselig Capital at være tabt, hvilket havde sin sande Aarsag fra ovenmeldte 4re Brødre (Sorgerne), hvis alt for skiødesløse Behandling og uordentlige Huusholdning nødte Hans Excellence efter længe Overbærende at afskedige dem alle 4re. Efter den Tid blev Jern-Støberiets Drift forrettet af de i Sorgernes Tid brugte og tillærte Arbeidere, indtil Hans Excellence befalede Metal-
15 15 Støber Reiffenstein at forestaae Jern-Støberiet som Mester, hvilket saaledes har vedvaret, dog skulde efter Ordre, når fornødigedes, Metal- og Jern-Støberiets Mestre og Mandskab sammentræde, for at fuldføre det forehavende Metal- eller Jern-Arbeide. Udi Aaret 1785 haver en Konstner eller biergværkkyndig Mand, ved Navn Floeberg, angivet sine vidtudstrakte Kundskaber i Metallers Forædling, og allermeest i Jern-Ertzer, for det Kongl. Biergværks Directorium. Hans Excellence Generalmajoren lod ham komme herud til Værket at skulle vise sine fine Prøver saavel i Jernets Adducering, som og ifald noget paa Formning eller Støbning skulde være at forbedre. Efter hans Ankomst var han stedse i Jern-Støberiet. Og for at have Bekræftelse paa Hr. Floebergs Udsigende om den ved Værket brugelige Formning og Støbemaade, lod Hans Excellence anmode den Kongl. anordnede Artilleri- Commission, DHrr. S. T. Hr. Oberstlieutn. v. Thranmoes og Hr. Major v. Gamst, at ville tilspørge Hr. Floeberg, om han vidste nogen bedre eller sikker Formningsmaade til større Accuratesse paa Kugler eller Granaters Støbning, saa og om han kunde give nogen Aarsag eller Oplysning til at forebygge Jernets Indsvinding. Hertil gav han Svar: han havde været paa 27 Jern-Brug, men
16 16 ikke seet bedre eller accuratere Formningsmaade; hvad Jernets Indsvinding betraf troede han ingen Mulighed var at forebygge samme. Han formede, i den Tid han var her, tvende Kister og en Jern- Casserolle, som af Jern bleve godt støbte, derefter bleve de af ham adducerede, men Bekostningerne vare temmelig anselige imod Producterne. Jernet kan ei heller siges at være bleven mere blødt end andre Jern-Producter uden Adducering. Efter at Hr. Floeberg havde opholdet sig her i 3 Maaneder, reyste han til Kiøbenhavn, og har ikke været her efter den Tid. Hammer- Dreye og Boerværks-Bygningen lod Hans Excellence dække med Tagsteen isteden for Brædder, og videre indrette en Smelte- og Smedde- Esse med dobbelte Vand-Bælge; udi denne Esse blev i Aaret 1772, fra afvigte December til Januar Maaneds Udgang, i 5 Uger sammensmeltet og rendset 300 Skpd. Gahr-Kobber og Svensk Kobber- Mynt ved en Mester Jockum Jørgensen og 2 Hiælpere. Dette skulde bruges til de under den Kongl. Land og Søe-Artillerie-Commissions Opsyn støbende 150 Pds. og 100 Pds. Metal-Mortiers. Tvende Knibehamre og en Jern-Klippe-Maskine bleve ved en Vandaxel med Vandhiul anbragt paa Stedet, det endnu staaer og hvor forhen havde staaet
17 17 4 Stampere med Sigteværk til Smedegruus-Stampning for Stuk til Bygningernes Udværfninger; under disse nu staaende Knibehamre ere de 3000 Korsgevæhrer til de Kongl. Land-Krigs-Armeer i det Grove udplattet og dannede. Ved store Vandhammer-Axe blev anbragt en stor Knibehammer til Kobber-Udplætning og Opdybning, hvilken endnu forefindes. Et Dreyelad for støbte Metal-Canoners Dødhoveders Fraskiæring blev anbragt ved store Vandhammer-Axe, strax inden for Porten i Flugt med nordre Muur. Til Brug for samme Dreyelad apteredes paa Tværbielkerne en Hæve- eller Løfte- Maskine, hvilken skulde tiene til at bringe Canonen med lettere Umage paa Dreyeladet, men da denne Hæve-Maskine ikke kunde gjøre den formodede Tieneste, blev den ikke brugt, og siden nedtaget, da ved Haandskraft i dette indknebne Sted en Canon bedre kunde regieres og oprulles, end med Maskine. Dreyeladet blev ligeledes siden efter nedlagt. I Aaret 1771, da til den algierske Expedition ved Frederiksværk skulde støbes, boeres og fuldfærdiges et Qvantum150pds. og 100pds. Metal-Mortiers, udkrævede samme en Dødhoved-Afskiære-Maskine, der kunde giennemskiære en massiv Masse
18 18 Metal af 16 til 24 Tommers Diameter, og overlagde Hans Excellence med dengang her værende Mestre, Gietmester Henrik Hornhaver, Bygmester Niels Haureberg og Smedemester Johan Mathias Wigandt, om at som snarest fqae en saadan Maskine opført. Der blev altsaa giort Begyndelse med at opføre den ved store Vandhammeraxes indvendige Axetap, hvorpaa et Hylster, og derudi en Krumtap apteredes, som ved en Bøgetræ-Skagle med fornødne Metal-Bøsninger blev omsat; denne Skagle bragte, ved sin fra Vandaxen og Krumtappen givne Omdreynings-Kraft, en Maskine i Gang, som var pladseret 5 til 6 Alen østen for bemeldte Vandaxe. Denne Maskines Indretning fandtes saaledes: paa en Jernaxe, som dertil blev forfærdiget, var nok en Krumtap, som modtog Træskaglens anden Ende til Indfatning i Metal-Bøsninger med Skruebolte, hvorved den gav Maskinen sin Omdreyning og Skiære-Kraft. Paa den anden Ende af Jernaxen var anbragt Jern-Hiul, som bestode hver af 6 sammenpassede Stk., hvilke vel vare af Jern, men forede med Staal, og derudi paa Zirkelkanten indfilet justerede og hærdede Saug-Tænder til Metalskiæringen. For at befæstige disse 6 Stk. at de med Sammensætning forestilte hele Hiul, havde Jernaxen et fastsmeddet Bryst paa den inderste, og en
19 19 justeret Ring paa den yderste Side, hvor igiennem, naar Hiulstykkerne vare satte imod Brystet og Ringen udvendig, alt ved Skruebolte sammenpræssedes, og da istand til at skiære. Under Maskinen i Jorden var nedrammet Grundpæle og Fundament, fornødne Jerne-Arme og andet Beslag til Befæstigelse, og Armene bevægelige til at løfte og synke Skiærehiulet, alt efter som behøvedes, naar enten Hiulet skulde ombyttes, eller og Skaaret paa Metallet behøvede Synkningen. Til Maskinen var forfærdiget 5 Satz Hiul fra de mindre til de større, og af hver Satz dobbelt, paa det naar et Satz enten var afstumpet eller Tænderne (som tidt indløb ved den voldsomme Kraft) blev afreven, der da kunde være Reserve at indsætte, at ikke Standsning ved Afskiæringen for længe skulde udsættes. Denne Maskine var (naar man ikke vilde fordre, at den skulde giøre fornøden Tjeneste, uden stor Tids og Bekostningers Spilde) en smuk mekanisk Indretning. Men de store Bekostninger, som Maskinens Indretning og Vedligeholdelse udfordrede, vare betydelige; dog havde derpaa ikke bleven sparet, hvis ikke Tiden (den vigtigste til et foresat bestemt Arbeides Fuldfærdigelse) formeget bortøsledes uden Nytte; thi et Dødhoveds Fraskiæring udfordrede 50 til 60 Timer og ofte flere, uden
20 20 at regne Transporten, Mørserens Stilling, item et Par Gange at vende, siden den ikke i eet Lager kunde fraskiæres Dødhovedet. Der blev da overlagt og besluttet, som snarest at opbygge den horizontale Saug- Maskine, som endnu findes i Dreyeværket ved første Drejelads Vandaxe. Denne Maskine, som fører lange Saug-Blade, var af meget mindre Bekostning end hiin, har og viist sin Brugbarhed med adskillige Fortrin frem for hiin. Denne har fraskaaret et Mortier-Dødhoved i 20 til 24 Timer uden at vende Mortieren. Hiin behøvede 50 til 60 og flere Timer, og endda fornøden Tid til Vendingerne. Denne Maskine kostede mindre til Opbyggelse, mindre til Vedligeholdelse end hiin. Denne kan sættes i Gang saaledes, at dens Kraft ikke giør Maskinen betydelig Skade. Hiin tog saa voldsom afsted, at man befrygtede den skulde sønderslides, og snart hver Qvarteer maatte Vandet sættes, og Noget repareres. Denne Maskine, naar den er sat i gang, kan bestrides med een Mand. Hiin behøvede i det ringeste stedse 2 Mand, hvoraf den ene bestandig maatte ved Stigbordet være tilstede. Ved Fredriksværk findes endnu nogle af hiin Maskines Skiære- Hiul og Indretning. Noget forinden Sl. Hans Excellences dødelige Afgang befalede han, at et Jern Skiære- og Valse-
21 21 værk skulde forfærdiges, samt bestemte dets Opsætning for store Vand-Hammer, denne Maskines ene Valse-Axe, at drives fra Vandhammer-Axetappens indvendige Hylse, som forhen var brugt til sidstmeldte Zirkelhiuls Metal-Saugmaskine. Men som hans Excellence uventet døde, faldt dette bort. Magazinet imellem Hammer- og Dreyeværket blev nedlagt, efter at Giethuus-Magazinet var indrettet og den Tværmuur mod Dreyeværket afbrækket, hvorved Dreyeværket udvidedes. Ved første Dreyelad eller Maskine indrettede Mecanicus von Bergen efter Hans Excellences Ordre omtrent i Aaret 1760 saaledes, at naar man vilde, kunne Canonen, som skulde afdreyes, drives frem og tilbage. Denne Indretning bestod udi Følgende: paa Kron-Hiulets Opstanderaxes øverste Ende, som gik igiennem Loftet, var fastsat en liden Krumtap af 6 Tommers Udspænding; på en mindre Opstanderaxe med Vexel- Drev i nogen Frastand fra Kronhiulet var en større Krumtap apteret af 9 Tommers Udspænding; imellem begge disse Krumtappe var en Jern-Skagle anbragt, som ved Huller i begge Ender omfattede begge Krumtappe; når da Vandhiulet bragtes igang, virkede Forskiællen imellem begge Krumtappers ulige Forhold saaledes, at Vandhiulets Krumtap på 6
22 22 Tommer bestandig omdreyedes, da derimod Vexel-Drevets Krumtap af 9 Tommer ei kunde komme videre end halv Zirkel, og måtte da gaae tilbage, og som Dreyeværks-Loftet skiulede denne Indretning, maatte en ukyndig Mand falde i Forundring at see Kron- Hiulet bestandig følge en Zirkelgang, men Vexel- Drevet derimod ikkun halv Zirkelgang, og da at gaae tilbage; dog var dette ved Vexel-Drevet, at det kunde rykkes tilbage fra Tænderne på Kronhiulet, naar Jern-Skaglen blev paasat, og, naar Skaglen var aftagen, maatte Vexel-Drevet tilstilles Tænderne, for at faae Befordringsdrift, da det ellers stod stille, enskiøndt Kronhiulet giorde sine Vendinger. Denne Indretning, som vel var lidet kunstig, men til ingen Nytte, blev frataget Dreye-Maskinen, og i dets Sted anbragt de nu forefindende 2de Metal-Sauge, Kreds-Stampe og Vadskeværk, tvende smaae Dreyelade med Vexel-Hiul og Drev, samt paa Loftet skulde endnu ved Hoved-Opstanderaxen været anbragt Drift for flere Dreyelade. I Boerværket er tilbygget en mindre Boer- Maskine, som drives af det gamle Vandhiul, og paa det at Gold-Vandet fra Hammer- Dreye- og Boerværks Hiulene ikke unyttig skulde spildes, lod Hans Excellence neden for Afløbet fra Boreværket, i Nordvest over Hoved-Afløbscanalen, opføre en Bindings-
23 23 værks-bygning med Brædde-Beklædning og Steentag. Udi denne Bygning blev en Træ-Saugmaskine til adskillige Sorter Træes Skiæring for Værkernes Maskiner og Bygninger indrettet, at drives ved Spildevandet; ligeledes opsattes fornødne Stole, hvorpaa Vandhiul, Kronhiul, Stiernehiul og Drev kunde afzirkles og fuldfærdigedes til Opsætning, saaledes som det endnu findes indrettet. Paa Nordostside udvendig ansattes saavel Vandhiul med Stik, Stigbord, Bolværk og Goldvands-Afløbskasse, som og en Dæmning med Vandfald til at afføre Vandet, naar det for overflødig paatrængte. Paa Sydvestsiden i Saug-Mølle- Bygningen blev et Flinteløb-Boerværk opbygt, hvis Vandledning førtes tværs under Saug-Møllen fra Hammer- Dreye- og Boerværks-Afløbskanalen. Dette Boerværks Levninger er endnu (men forældet og brøstfældig) til syne. Derpaa er omtrent 20 Stk. Flinteløb udborede; men da ingen Hoved-Leverance af Flinter kunde forskaffes, maatte denne Maskine ubrugt henligge, og Bekostningerne herpaa vare uden Nytte anvendte. Hvad Saugmølle-Goldslusen og Vandfaldet angaaer, da indløb imellem Aaret 1768 og 72 det Tilfælde, at som i de Aaringer om Vinteren faldt en stor Mængde Snee, og den
24 24 igjen ved stærk Tøeveir opløftes, gaves der saadan Mængde Vand i Arresøe, at fra Febr. Maaneds Begyndelse til April Udgang, endskiøndt alle Værkerne vare i Drift, maatte dog 4 Goldvands-Afløb Nat og Dag staae aabne til Vandets Afføring, hvoraf tvende Goldstigbord vare på Vandhammer-Vandstuen. Ved disse tvende aabne Stigbord, saavelsom ved Hammer- Dreye- og Boerværkernes Drift, blev Goldvandet saa overflødig, at Saug-Møllens Gang, Goldstigbordets Aabning og Vandfaldet ikke var i stand til at bortskaffe den Vandmængde, som paatrængte. Det steeg op på østre Side af Volden eller Bakken, og giorde først en liden Aabning, som dog blev standset. Men udi een Nat omtrent i Aaret 1772, da alle Værkerne og Goldstigbordene bleve brugte, brød Vandet ind i Bakken ved Siden af Vandfaldet, og igiennemborede Grunden, giorde en stor Aabning, og i mindre end ½ Time bortførte over 200 Tønder Sand og Gruus, saavel af Bakken som under Vandfaldet og Goldslusen ved Saug-Møllen. Vel blev som snarest alle Stigbord paa Hammer-, Boer- og Dreyeværks Vandledninger tilsat, dog var Aabningen, som skulde istandsættes, og i den Tid maatte ovenmeldte Værker standse. Dagen derpaa begyndtes strax med overflødig Mandskab at fylde op den udskyldte Sand og Gruus,
25 25 som og at reparere Bolværket, saavidt i Hast funde skee; dette medtog dog 5 til 6 Dage, da derpaa Værkerne igien kom i Drift, men Goldstigbordene paa Vandhammer-Vandstuen bleve for stedse tilsatte, den udskyllede Mængde Sand og Fyld blev ikke liggende i Hoved-Afløbskanalen, men Goldvandets Mængde og Kraft saavel fra sidstmeldte Værker som og fra Gryn- og Meel-Møllerne rensede Canalen, at det fulgte med Strømmen ud i Roeskilde Fiorden; dog sees endnu strax vesten for Saug-Møllen i Canalen en Mængde smaae Steen som Levning fra den Tid. Siden er Saug-Møllen med Bolværk og Vandfald vedligeholdet med smaae Reparationer, for at kunne benytte Spildevandet til fornøden Træe at skiære for Maskinerne, men vil ikke blive til sikker Nytte, forinden ny Grund- og Bolværks Bekostning derpaa anvendes. I Aaret 1791 beordrede Sl. Hans Excellence, at næste Aar 1792 skulde dette foretages, men det indfaldne Dødsfald giorde Hindring i samme. De fleste Vaaningshuse bleve for det Udvendige opførte i Aarene 1763 og 64, og derefter fuldførte med indvendige Afdelinger. Indretningerne for endeel Værker, som og Krudt Magazinerne, opførtes efterhaanden som de behøvedes. Derover skal saavidt mulig fortælles, Forandring, Vandlægning eller spildte Bekostnin-
26 26 ger, som derpaa er bleven anvendt, uden at opnaae Øyemedet, og begyndes da først på Kornmølle- Bygningen, hvorudi er 3 Afdelinger: 1ste Afdelling indeholder Gryn-Male- og Sigteværk, 2den Afdeling Meel-Male- og Sigteværk, og 3die Afdeling Slibe-Møllen. Paa Gryn-Møllen er malet endeel Bankebyg eller Gruber, Perlegryn samt alleslags smaae Gryn. Udi det aar da Gryn- Møllen i Kiøbenhavn afbrændte, gjorde den en stor Tieneste ved at male og levere til Søe-Etaten 1400 Tønder Byggryn i en Tid af 3½ Maaned, omtrent 100 Tønder ugentlig. Formedelst Vandmangel er den i endeel Aaringer ikkun lidet brugt. Anden Afdeling eller Korn-Male-Møllen er Intet at erindre om; men i 3die Afdeling blev i Aaret 1763 indrettet en Agat- og andre Steensliber-Mølle isteden for den forhen nedlagte. Til at faae samme i den Stand, som den Nedlagte havde været, antog Hans Excelelence den Agath-Sliber- Mester, som sidst forestod Agath-Møllen og med Kongl. Pension var afgaaet, ved Navn Johannes Wildt, der havde bosat sig i Brederøds Bye. Han blev tillige Værelser anviist, saasnart af de under Opbygning værende Vaanings-Huse Et dertil kunde istandbringes. Den nu værende Læse- og Skrive- Skole indrømmedes ham til Beboelse; der var han
27 27 noget over et Aar, da han flyttede herfra til Fyen, og imidlertid fuldfærdigede Agat Slibe Møllen, samt afsleb, borede og polerede adskillige Kniv- og Gaffel-Skafter, Daaser og Stokke-Knappe af Agat, Jaspis og Crystal. Bemeldte Mester, Johannes Wildt, havde en Søn ved Navn Christian Wildt, som i Steensliberie var tillært af Faderen, og for det meste havde forfærdiget bemeldte Kniv- og Gaffel- Skafter etc. Da Faderen reyste bort, blev han her tilbage, antagen af Hans Excellence i Værkets Tieneste, brugt ved adskillige Jern-Arbeiders Afslibning, samt som Skytte og Skovvarter indtil Hans Excellence tilbød ham som Skytte og Skov-Foged at flytte til Cortzelitze paa Falster, hvilket han imodtog, flyttede derover, og findes endnu der boende. Hvad Agath-Sliberiet angaaer, da siden dette ikke var til almindelig Nytte, lod Hans Excellence forandre Indretningen til Slibe- og Poleer-Maskine for de til de Kongl. Danske, Norske og Holsteenske Infanterie-Regimenter accorderede 3000 Stykker Korsgevæhrers Forfærdigelse, men vilde dog, siden Agath-Slibe-Stenene vare ubeskadigede i Behold, engang i Tiden lade dem ophænge på en Axe udi det endnu aabne Sted i Slibe-Møllen, østre Side af Vandaxen. Vaanings-huset Nr. 19 efter Charte-Beskri-
Frederiksværkske Etablissement. Frederikværkske Etablissement. Nogle fortællinger. Nogle Fortællinger. Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen
Nogle fortællinger betræffende det Frederiksværkske Etablissement i den Tid Nogle Fortællinger Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen det bestyrede og eiede det, Frederikværkske Etablissement opsatte
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereArk No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mereNiels Jensens dagbog ---
Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereFr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.
15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mereHovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger
Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereGjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.
Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereKildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse
Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mereArk No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.
Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereSkifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereLov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.
23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen
Læs mereRetterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.
Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereTransskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.
Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder
Læs mereFortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No 18/1871 d: 7de Aug
Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereViborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )
Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard
Læs mere( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,
( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mere1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag
1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af
Læs mereKjøbecontract. Vilkaar:
Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda
79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereSide 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii
Læs mere1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790
Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs merebrygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,
Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig
Læs mere