Frederiksværkske Etablissement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederiksværkske Etablissement"

Transkript

1 Nogle fortællinger betræffende det Frederiksværkske Etablissement i den Tid Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen bestyrede og eiede det, opsatte af Peder Falster Inspecteur ved Frederiksværk Aar Trykt som Manuskript. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle 1858.

2 Nogle Fortællinger det Frederikværkske Etablissement betræffende.

3 Udi Høylovlig Ihukommelse Sl. Kong Frederik den 4des Regierings Tid forefaldt den nu almindelig bekiendte Flyvesands Udbrud og Oversvømmelse, hvorved tvende Landsbyer, endeel Sædeland og Græs-Enge, samt nogen Skov bleve skiulte og begravne, og da denne Sandflugt tillige afdæmmede en gammel Canal, som til Arresøes overflødige Vands Afløb ved vidtløftige slangebugtede Gange var gravet fra nordre Bredde af Søen over Tidsvilde og Meelby Overdrev til Udløb i Roeskilde Fiorden under den endnu værende Aase-Broe, saa for ikke det voxende Vand i Arresøe skulde ved sit bestandig Stigende beskadige de ved bemeldte Søe beliggende 8te Bønder-Byers (neml. lille Lyngbye, Annesse, Huusebye, Ramløse, Kassemose, Vinderød, Auderød og Cregome) Gaarde, Marker og Enge, lod Allerhøyst bemeldte Konge strax derpaa ved et Commando udgrave, fra Søen af til nu bekiendte

4 4 Marquetenter Bakke, endeel af den ommeldte ved Sandflugten tilstoppede Canal. Men da Flyvesandet atter truede med en ny Oversvømmelse, lod Vor Allerhøystbemeldte Sl. Konge i Aaret 1716 Nordvestkandt af Søen, igiennem nogle Bakker ved 500 Mand Svenske Fanger grave en ny Canal til Vandets Afløb i Roeskilde Fiorden, hvis Længde fra Søen til Fiorden er mod 3000 Alen, hvorved Arresøe da igien fik sit frie Løb til Skades Hindring for Bøndernes Gaarde, Marker og Enge; og på det Vandet ikke aldeles ubrugt skulde bortløbe, blev 6 til 700 Alen fra Søen, mod Vesten og paa Canalens søndre Side, efter Kongl. Befaling opbygt en Agath-Slibe-Mølle med tilhørende Sluseværk, til hvis Drift en Steensliber-Mester ved Navn Becker blev fra Tydskland forskreven, som, med Kongl. Gage og fri Vaaning, skulde benytte Vandet til alleslags Steensliberier. Da denne siden ved Døden afgik, blev en anden navnlig Johannes Wildt paa samme Conditioner antagen. Denne Canals frie Afløb, undtagen Vandets Benyttelse for Agath- eller Steensliber-Møllen, blev saaledes uforandret ved indtil Aaret 1751, da en fransk Mekanicus navnlig Peyrembert, med Høylovlig Ihukommelse Sl. Kong Frederik den 5tes Tilladelse og Understøttelse, foreslog at anlægge et

5 5 Kanon-Smederie eller Hammerværk med tilhørende Dreyeværk og Boer-Maskine. Stedet dertil blev valgt mod 1300 Alen vesten for Agath-Møllen paa Canalens søndre Side, hvor tvende Arme eller Side-Canaler dertil måtte graves, og imellem disse Arme opført den endnu staaende grundmurede Hammer- Dreye- og Boerværks-Bygning, hvis Tag blev dækket med Brædder. Strax inden for østre Endes Port i bemeldte Bygning, paa nordre Side, lod foranførte Hr. Peyrembert opsætte en Vand-Hammer med fornøden Grundværk og øvrige Behør samt Vandhiul, Vandstue og Stigbord. Og til at holde Arme-Canalens opgravede Jord, at den ikke af Vandets Bevægelse skulde udskylles, lod han paa begge Sider nedramme Fyrre-Pæle og Brædde-Beklædning til Bolværk, hvoraf endnu (men forældret) det Overblevne staaer under Vagten ved Aaebredden. Videre blev indvendig i Hammerværks-Bygningen opført tvende store Smedde-Esser, hver med 2 Bælge, den ene mod Nord- og den anden mod Søndreside, at drive med Haandskraft. Neden for søndre Smedde-Esse blev den Tvermuur opsat, som endnu staaer der, og atter 3 Fag neden denne nok en Tvermuur. Dette Indelukke skulde være til Magasin og andet brug. Mod Vesten

6 6 af dette Indelukke blev Dreyeværket med de 3de Dreye-Maskiner, som endnu forefindes, indrettede. Det, hvorved Saug-Maskinerne etc. er anbragt, var ikkun til Canon-Afdreyninger, de andre tvende af samme Indretning som for nærværende Tid, undtagen det midterste, der havde Slibestene at føre, som nu ere borttagne. Atter vesten for det nederste Dreyelad blev den tredie Tvermuur opført, hvorindenfor Boerværket pladseredes med en Boer- Maskine. Til dette at bestyre var ved Døden afgangne Boermester Johan Lorentz Funder forskreven fra Strasburg. Saavel Dreye- som Boer-Maskinernes Vandledning og Vandhjul blev anbragt paa søndre Side af Bygningen, hvor endnu lige Indretning forefindes. Paa Grundmuren blev adskillige Buer trufne, og igien tilmurede. Disse skulde tiene til i Tiden at kunne anbringe flere Maskiners Anlæg; thi naar Tilmuringen var nedbrudt, kan igiennem Buerne føres fornødne Vand-Axer til Vandhiuls Pladsering. Uden for østre Ende af Hammerværket opførtes tvende Overkiørsels- og Gang- Broer, en mod Norden over Vandhammer-Vandstuen, og en mod østen over Canalen. Strax over denne Broe mod østen blev opbygget tvende smaae grundmurede Bygninger, en paa nordre og en paa søndre Side af den fra Broen mødstødende Vei. Disse

7 7 bruges for nærværende Tid til Vagt- og Arrest- Huse. Omtrent 5 til 600 Alen Norden for Hoved- Canalen, paa en Bakke, lod Hr. Peyrembert opbygge et lidet grundmuret Krudt-Taarn 8 Alen langt, hvilket endnu staaer Sydost for Krudtværket efter Charta-Beskrivelsen under Nr. 65. Videre blev det nu værende Boermester-Vaanings-Huus opbygget saaledes, som det udvendig befindes. Mod 200 Skridt østen for Boermesterens Huus lod han opføre det endnu staaende og til Haand-Dreyeværksted brugende Huus, som er dækket med Straa- Tag. Dette Huus blev i hans saavelsom i endeel af Hans Excellences Tid brugt til Værtshuus, hvorefter det forandredes til Dreyerie. Ved østre Ende staaer en Tværbygning eller Stald med Straatag; denne fik i Aaret 1788 en Tilbygning af 4 Fag, og blev indrettet til Husar-Stald for 12 Heste Dette var Hoveddelene af Indretningerne ved Hr. Peyrembert. Efter at dette var istandbragt begyndtes paa at afsmedde Jern-Canoner; men under Arbeidet brød Vandets modtrykkende Kraft igiennem det alt for svage Bolværk, og paa det nærmeste havde nedrevet hele Hammer-, Dreye- og Boerværks-Bygningen, som dog blev standset og dæmpet. Ved denne Begivenhed var just Hans Kongl. Mayst. Kong Frederik den 5te nærværende, der var saa naadig

8 8 at trøste den modfaldne Hr. Peyrembert med Løfte at sende en fornuftig Mand til at bygge et grundfast Fundament og Formuur for Værkerne. Dertil blev Hr. van Docqven sendt og brugt, som af qvadrathugne Graasteen opførte den endnu staaende Bolværks- Muur med Gold-Sluse. Efter dettes Fuldfærdigelse begyndtes igien at smedde på Jern-Canoner; en 12 Pd. smeddet, boeret og afdreyet Jern-Canon blev da forfærdiget, og indsendt til Prøve af en Kongl. Land-Artillerie- Commission. Denne Canon udholdt 48 skarpe Skud, men i det 49de Skud revnede den ved Fænghullet, og gjorde en stor Aabning, altsaa kasseret. Hr. Peyrembert giorde allerunderdanigst Ansøgning at maatte endnu forfærdige en Canon af samme Caliber. Dette blev endelig med Kongl. Tilladelse tilstaaet, endskiønt det Høylovlige Generalitets- og Commissariats-Collegium, saavelsom Artillerie-Corpset, beviiste, at det var overmaade kostbart og dog usikkert. Han fuldfærdigede altså den anden 12 Pd. smeddet, boeret og afdreyet Jern-Canon til Prøve. Da den var færdig, vilde han have den afhærdet og blev dertil Vesten for Boerværket paa det Sted, hvor nu Tømmer opslæbes paa søndre Side af Hovedafløbs-Canalen, oplagt af løse Steen en Muur eller

9 9 Indelukke, hvorudi Canonen blev lagt på Steen-Lagere og ved Ildning giort rødvarm, derpaa udført i Aaen eller Canalen til Afhærdning, og paa det Canonen ikke skulde kaste sig i Hærdningen, forfærdigedes en Cylinder-Jern-Kiærnestang, som passede i Canonens Løb, hvilken, efter at Canonen var rødvarm, blev indsat i Løbet. Efter at Canonen var afhærdet, havde man megen Møie med at faae Kjærnestangen uddragen, og da dette var skeet, og Canonen igien istandbragt og afpudset, blev den indsendt til Prøvestedet på Amager, hvor den ved første Prøveskud skildte sig aldeles i mange Stykker. Foruden disse 2de til Prøve forfærdigede Canoner bleve endnu i daværende Tid nogle mindre Calibere forfærdigede, hvoraf findes 4 Stykker i Behold ved Værket. Efter at denne Prøve saa ulykkelig var udfaldet, blev allernaadigst befalet at nedlægge Arbeidet og Værket at stande. Hr. Peyrembert skal have opholdt sig noget efter den Tid ved Værket; der siges og, at Værket stod ubrugt omtrent tvende Aar indtil Aaret Udi Aaret 1756 den 20de August modtog nu Sl. afdøde tvende Herrer S. T. Hr. Etatsraad Just Fabritzius og (den gang værende Cancellieraad, men ved sin dødelige Afgang) Hans Ex-

10 10 cellence Hr. General-Major v. Classen, Ridder af Dannebrog, Værket, som strax fik Navn af Frederiksværk. Denne Forening varede ikkun faa Aar, hvorefter S. T. Hr. Etatsraad Fabritzius overlod Frederiksværk alene til nu værende Eier, Hans Excellence Sl. afdøde General-Major v. Classen, og kort derpaa behagede Høylovlig Ihukommelse Kong Frederik den 5te at tilkiøbe Sig Frederiksværk af Hans Excellence, og tillige ved Udnævnelse af General- Krigs- og Ammunitions-Commissair, beskikkede ham til Administrator og Bestyrer af Værkets Indretninger og Drift. Til Kiørseler for Frederiksværk var i de første Aaringer efter 1756 ikkun 4 Byer tillagt af Cregome og Vinderød Sogne, men i Aaret 1763 blev alt det nu tilliggende Bondergods overdraget, som skulde forrette alt deres Hoverie-Arbeide til Frederiksværks Tieneste. I Aaret 1768 blev igien Frederiksværk solgt og overdraget Hans Excellence ved Kongl. Skiøde til stedsevarende Eyendom, og noget derefter indrettedes de tvende frie Hoved-Gaarde Arresøedal og Grønnesøe. Begyndelsen til flere Indretninger ved Fredriksværk blev strax i Aaret 1756 foretaget. Et Bindingsværks-Huus med Brædde-Beklædning og teglhængt opbygtes til Giethuus eller Metal-Stø-

11 11 berie, derudi opført en Metal-Smelt-Ovn paa 110 Centner Metals Indhold. Denne Smelte-Ovn er for nærværende Tid den midterste i Metal-Støberiet. En mindre Smelt-Ovn på 6 á 8 Centner blev ligeledes opført til adskillige Sorter af smaae Kirke-klokker, Krudtmortere, Stamper, Bøsninger etc. Støbninger; en Smedde-Esse og et Leerslager-Huus var ligeledes derudi anbragt. I Aaret 1757 blev giort Støbning af de første Metal-Canoner ved Frederiksværk ved da antagne Gietmester Henrik Hornhaver. Ved disse tvende Ovne forrettedes alt Canon- Og andet Metal-Arbeide indtil Aaret 1764, da Søndre Smelt-Ovn blev istandbragt til Brug; derefter blev den nordre Ovn, item Digel-Ovne, Smedde- Esser og øvrige Indretninger, samt den store Graasteens grundmurede Bygning med tvende Fløye, Tid efter anden opførte, saaledes som den med Indretninger nu forefindes. Der skulde endnu været opbygget den 4de store Metal-Smelt-Ovn, hvor til Grundens Lægning allerede var opkastet en Grube; men som den vilde blive ubeqvem og hinderlig på det Sted, nemlig nær ved de midterste Giennemfiørsel- eller Hoved-Porte imellem søndre og midterste Metal-Smelt-Ovne, og det tillige befandtes, at de trende store Metal-Smelt-Ovne

12 12 vare overflødige til Støberiets Fortgang, blev denne Smeltovn indstillet. I Aaret 1769 blev i den Nordøst Fløy af nu værende Giethuus-Bygning opbygt tvende dobbelte Jern-Smelt-Ovne. Hensigten dermed var at bringe til Nytte de fra Arsenalerne kasserede Jern-Canoner, Bomber, Granater og Kugler, som igien ved Omsmeltninger kunde give Fabricata, isteden for de Sorter der omsmeltedes, saa og at endeel Mennesker derved ville finde Næringsveie. Til Mester for samme Arbeide havde Hans Excellence forskreven fra Altona en der værende Jern-Smelter hans Søn, ved Navn Andreas Sorge, som (tilligemed 3de hans Brødre, Caspar Sorge, Frederik Sorge og Vilhelm Sorge, der Tid efter anden hidkom) skulde forme og støbe Jern-Canoner, Bomber, Granater, Kugler, Kakelovne, Gryder med mere, samt at opbygge foranmeldte Jern-Smelt-Ovne, efter deres formenende bedste Indretning. Til dettes Bestridelse fik de alt hvad de begiærede og behøvede. Ovnene bleve da færdige, og en 12Pds. Jern-Canon blev formet og støbt, til hvis Udboering Mester Andreas Sorge indrettede et perpendiculairt hængende Boerværk, hvilket endnu kan sees ved midterste Metal- Smelt-Ovn i Metal-Støberiet; derudi er en bevægelig slæde, hvorpaa Canonen fastgiordes; Boer-

13 13 stangen stod under Mundingen eller Løbet perpendiculair, og hvilede med nederste kiørnede Ende i en Jern-Pande, der var indladet i en Graasteen; paa Boerstangen var fastbundet Vinde-Bomme som paa et Skibs-Spil, hvorved 12 á 16 Mand skulde ved Boerstangens Omdreyning skiære eller udboere Leer-Kiærnen af Canonen. Men da Canonens svære Tyngsel, som bestandig modtrykte Boerstangen, foraarsagede at Mandskabet stedse bleve standsede, og ikke med deres Magt kunde faae Boerstangen løs til Omdreyning, saa maatte de med Tallier hidse Canonen op fra Boerstangen, hvilken endda neppe lod sig uddrage fra Canonen. Hvor stærk Kraft Mandskabet med Vinde-Bommene kunde virke, erfaredes deraf, at Boerstangen, som var over 4 Tommer i Diameter, lod sig dreye som om den havde været udglødet. Endskiøndt de nu arbeidede ved Udboringen i nogle dage, var det dog ikke muligt at komme længere en ¼ Deel fra Mundningen af Løbets længde, og endda kunde det ikke kaldes Boering, men snarere Udkrasning, siden paa Siderne endnu efter Boeringen fandtes baade Leer-Skaarpe og Jerngrader eller Knuppe. Da dette nu ikke var til nogen Nytte for Hensigten, blev Canonen nedtaget, og endskiøndt 5 Jern-Canoner i alt vare støbte, blev dog ingen flere Prøver derpaa an-

14 14 stillet. Men isteden gav Hans Excellence Ordre til Boermester Junder at indtage en af de støbte Jern-Canoner i Boerværket, og paa Boer-Maskinen forsøge, hvorledes den derpaa vilde lade sig behandle. Dette blev efterkommet, og befandtes da at Jernet var for haardt, opslidte i Hast mange Værktøyer, medtog megen Tid, uden at naae videre end neppe ¼ Deel, og formerede Bekostningerne paa dette Forsøg til en Summa, hvorfore 6 Metal-Canoner kunde udboeres; altsaa blev dermed befalet at standse, ligeledes indstilledes at støbe Jern-Canoner i Jern-Støberiet. Sorgerne skulde da for Eftertiden vedblive at støbe Bomber, Granater, Kugler, Kakelovne, Gryder etc. De 5 støbte Jern-Canoner blev igien omsmeltede. Dette vedvarede fra 1769 til 1772 Aars Udgang, da der ved opgiort Regning saavel over Udgift som Producters Indtægt fra Jern-Støberiet befandtes en alt for anselig Capital at være tabt, hvilket havde sin sande Aarsag fra ovenmeldte 4re Brødre (Sorgerne), hvis alt for skiødesløse Behandling og uordentlige Huusholdning nødte Hans Excellence efter længe Overbærende at afskedige dem alle 4re. Efter den Tid blev Jern-Støberiets Drift forrettet af de i Sorgernes Tid brugte og tillærte Arbeidere, indtil Hans Excellence befalede Metal-

15 15 Støber Reiffenstein at forestaae Jern-Støberiet som Mester, hvilket saaledes har vedvaret, dog skulde efter Ordre, når fornødigedes, Metal- og Jern-Støberiets Mestre og Mandskab sammentræde, for at fuldføre det forehavende Metal- eller Jern-Arbeide. Udi Aaret 1785 haver en Konstner eller biergværkkyndig Mand, ved Navn Floeberg, angivet sine vidtudstrakte Kundskaber i Metallers Forædling, og allermeest i Jern-Ertzer, for det Kongl. Biergværks Directorium. Hans Excellence Generalmajoren lod ham komme herud til Værket at skulle vise sine fine Prøver saavel i Jernets Adducering, som og ifald noget paa Formning eller Støbning skulde være at forbedre. Efter hans Ankomst var han stedse i Jern-Støberiet. Og for at have Bekræftelse paa Hr. Floebergs Udsigende om den ved Værket brugelige Formning og Støbemaade, lod Hans Excellence anmode den Kongl. anordnede Artilleri- Commission, DHrr. S. T. Hr. Oberstlieutn. v. Thranmoes og Hr. Major v. Gamst, at ville tilspørge Hr. Floeberg, om han vidste nogen bedre eller sikker Formningsmaade til større Accuratesse paa Kugler eller Granaters Støbning, saa og om han kunde give nogen Aarsag eller Oplysning til at forebygge Jernets Indsvinding. Hertil gav han Svar: han havde været paa 27 Jern-Brug, men

16 16 ikke seet bedre eller accuratere Formningsmaade; hvad Jernets Indsvinding betraf troede han ingen Mulighed var at forebygge samme. Han formede, i den Tid han var her, tvende Kister og en Jern- Casserolle, som af Jern bleve godt støbte, derefter bleve de af ham adducerede, men Bekostningerne vare temmelig anselige imod Producterne. Jernet kan ei heller siges at være bleven mere blødt end andre Jern-Producter uden Adducering. Efter at Hr. Floeberg havde opholdet sig her i 3 Maaneder, reyste han til Kiøbenhavn, og har ikke været her efter den Tid. Hammer- Dreye og Boerværks-Bygningen lod Hans Excellence dække med Tagsteen isteden for Brædder, og videre indrette en Smelte- og Smedde- Esse med dobbelte Vand-Bælge; udi denne Esse blev i Aaret 1772, fra afvigte December til Januar Maaneds Udgang, i 5 Uger sammensmeltet og rendset 300 Skpd. Gahr-Kobber og Svensk Kobber- Mynt ved en Mester Jockum Jørgensen og 2 Hiælpere. Dette skulde bruges til de under den Kongl. Land og Søe-Artillerie-Commissions Opsyn støbende 150 Pds. og 100 Pds. Metal-Mortiers. Tvende Knibehamre og en Jern-Klippe-Maskine bleve ved en Vandaxel med Vandhiul anbragt paa Stedet, det endnu staaer og hvor forhen havde staaet

17 17 4 Stampere med Sigteværk til Smedegruus-Stampning for Stuk til Bygningernes Udværfninger; under disse nu staaende Knibehamre ere de 3000 Korsgevæhrer til de Kongl. Land-Krigs-Armeer i det Grove udplattet og dannede. Ved store Vandhammer-Axe blev anbragt en stor Knibehammer til Kobber-Udplætning og Opdybning, hvilken endnu forefindes. Et Dreyelad for støbte Metal-Canoners Dødhoveders Fraskiæring blev anbragt ved store Vandhammer-Axe, strax inden for Porten i Flugt med nordre Muur. Til Brug for samme Dreyelad apteredes paa Tværbielkerne en Hæve- eller Løfte- Maskine, hvilken skulde tiene til at bringe Canonen med lettere Umage paa Dreyeladet, men da denne Hæve-Maskine ikke kunde gjøre den formodede Tieneste, blev den ikke brugt, og siden nedtaget, da ved Haandskraft i dette indknebne Sted en Canon bedre kunde regieres og oprulles, end med Maskine. Dreyeladet blev ligeledes siden efter nedlagt. I Aaret 1771, da til den algierske Expedition ved Frederiksværk skulde støbes, boeres og fuldfærdiges et Qvantum150pds. og 100pds. Metal-Mortiers, udkrævede samme en Dødhoved-Afskiære-Maskine, der kunde giennemskiære en massiv Masse

18 18 Metal af 16 til 24 Tommers Diameter, og overlagde Hans Excellence med dengang her værende Mestre, Gietmester Henrik Hornhaver, Bygmester Niels Haureberg og Smedemester Johan Mathias Wigandt, om at som snarest fqae en saadan Maskine opført. Der blev altsaa giort Begyndelse med at opføre den ved store Vandhammeraxes indvendige Axetap, hvorpaa et Hylster, og derudi en Krumtap apteredes, som ved en Bøgetræ-Skagle med fornødne Metal-Bøsninger blev omsat; denne Skagle bragte, ved sin fra Vandaxen og Krumtappen givne Omdreynings-Kraft, en Maskine i Gang, som var pladseret 5 til 6 Alen østen for bemeldte Vandaxe. Denne Maskines Indretning fandtes saaledes: paa en Jernaxe, som dertil blev forfærdiget, var nok en Krumtap, som modtog Træskaglens anden Ende til Indfatning i Metal-Bøsninger med Skruebolte, hvorved den gav Maskinen sin Omdreyning og Skiære-Kraft. Paa den anden Ende af Jernaxen var anbragt Jern-Hiul, som bestode hver af 6 sammenpassede Stk., hvilke vel vare af Jern, men forede med Staal, og derudi paa Zirkelkanten indfilet justerede og hærdede Saug-Tænder til Metalskiæringen. For at befæstige disse 6 Stk. at de med Sammensætning forestilte hele Hiul, havde Jernaxen et fastsmeddet Bryst paa den inderste, og en

19 19 justeret Ring paa den yderste Side, hvor igiennem, naar Hiulstykkerne vare satte imod Brystet og Ringen udvendig, alt ved Skruebolte sammenpræssedes, og da istand til at skiære. Under Maskinen i Jorden var nedrammet Grundpæle og Fundament, fornødne Jerne-Arme og andet Beslag til Befæstigelse, og Armene bevægelige til at løfte og synke Skiærehiulet, alt efter som behøvedes, naar enten Hiulet skulde ombyttes, eller og Skaaret paa Metallet behøvede Synkningen. Til Maskinen var forfærdiget 5 Satz Hiul fra de mindre til de større, og af hver Satz dobbelt, paa det naar et Satz enten var afstumpet eller Tænderne (som tidt indløb ved den voldsomme Kraft) blev afreven, der da kunde være Reserve at indsætte, at ikke Standsning ved Afskiæringen for længe skulde udsættes. Denne Maskine var (naar man ikke vilde fordre, at den skulde giøre fornøden Tjeneste, uden stor Tids og Bekostningers Spilde) en smuk mekanisk Indretning. Men de store Bekostninger, som Maskinens Indretning og Vedligeholdelse udfordrede, vare betydelige; dog havde derpaa ikke bleven sparet, hvis ikke Tiden (den vigtigste til et foresat bestemt Arbeides Fuldfærdigelse) formeget bortøsledes uden Nytte; thi et Dødhoveds Fraskiæring udfordrede 50 til 60 Timer og ofte flere, uden

20 20 at regne Transporten, Mørserens Stilling, item et Par Gange at vende, siden den ikke i eet Lager kunde fraskiæres Dødhovedet. Der blev da overlagt og besluttet, som snarest at opbygge den horizontale Saug- Maskine, som endnu findes i Dreyeværket ved første Drejelads Vandaxe. Denne Maskine, som fører lange Saug-Blade, var af meget mindre Bekostning end hiin, har og viist sin Brugbarhed med adskillige Fortrin frem for hiin. Denne har fraskaaret et Mortier-Dødhoved i 20 til 24 Timer uden at vende Mortieren. Hiin behøvede 50 til 60 og flere Timer, og endda fornøden Tid til Vendingerne. Denne Maskine kostede mindre til Opbyggelse, mindre til Vedligeholdelse end hiin. Denne kan sættes i Gang saaledes, at dens Kraft ikke giør Maskinen betydelig Skade. Hiin tog saa voldsom afsted, at man befrygtede den skulde sønderslides, og snart hver Qvarteer maatte Vandet sættes, og Noget repareres. Denne Maskine, naar den er sat i gang, kan bestrides med een Mand. Hiin behøvede i det ringeste stedse 2 Mand, hvoraf den ene bestandig maatte ved Stigbordet være tilstede. Ved Fredriksværk findes endnu nogle af hiin Maskines Skiære- Hiul og Indretning. Noget forinden Sl. Hans Excellences dødelige Afgang befalede han, at et Jern Skiære- og Valse-

21 21 værk skulde forfærdiges, samt bestemte dets Opsætning for store Vand-Hammer, denne Maskines ene Valse-Axe, at drives fra Vandhammer-Axetappens indvendige Hylse, som forhen var brugt til sidstmeldte Zirkelhiuls Metal-Saugmaskine. Men som hans Excellence uventet døde, faldt dette bort. Magazinet imellem Hammer- og Dreyeværket blev nedlagt, efter at Giethuus-Magazinet var indrettet og den Tværmuur mod Dreyeværket afbrækket, hvorved Dreyeværket udvidedes. Ved første Dreyelad eller Maskine indrettede Mecanicus von Bergen efter Hans Excellences Ordre omtrent i Aaret 1760 saaledes, at naar man vilde, kunne Canonen, som skulde afdreyes, drives frem og tilbage. Denne Indretning bestod udi Følgende: paa Kron-Hiulets Opstanderaxes øverste Ende, som gik igiennem Loftet, var fastsat en liden Krumtap af 6 Tommers Udspænding; på en mindre Opstanderaxe med Vexel- Drev i nogen Frastand fra Kronhiulet var en større Krumtap apteret af 9 Tommers Udspænding; imellem begge disse Krumtappe var en Jern-Skagle anbragt, som ved Huller i begge Ender omfattede begge Krumtappe; når da Vandhiulet bragtes igang, virkede Forskiællen imellem begge Krumtappers ulige Forhold saaledes, at Vandhiulets Krumtap på 6

22 22 Tommer bestandig omdreyedes, da derimod Vexel-Drevets Krumtap af 9 Tommer ei kunde komme videre end halv Zirkel, og måtte da gaae tilbage, og som Dreyeværks-Loftet skiulede denne Indretning, maatte en ukyndig Mand falde i Forundring at see Kron- Hiulet bestandig følge en Zirkelgang, men Vexel- Drevet derimod ikkun halv Zirkelgang, og da at gaae tilbage; dog var dette ved Vexel-Drevet, at det kunde rykkes tilbage fra Tænderne på Kronhiulet, naar Jern-Skaglen blev paasat, og, naar Skaglen var aftagen, maatte Vexel-Drevet tilstilles Tænderne, for at faae Befordringsdrift, da det ellers stod stille, enskiøndt Kronhiulet giorde sine Vendinger. Denne Indretning, som vel var lidet kunstig, men til ingen Nytte, blev frataget Dreye-Maskinen, og i dets Sted anbragt de nu forefindende 2de Metal-Sauge, Kreds-Stampe og Vadskeværk, tvende smaae Dreyelade med Vexel-Hiul og Drev, samt paa Loftet skulde endnu ved Hoved-Opstanderaxen været anbragt Drift for flere Dreyelade. I Boerværket er tilbygget en mindre Boer- Maskine, som drives af det gamle Vandhiul, og paa det at Gold-Vandet fra Hammer- Dreye- og Boerværks Hiulene ikke unyttig skulde spildes, lod Hans Excellence neden for Afløbet fra Boreværket, i Nordvest over Hoved-Afløbscanalen, opføre en Bindings-

23 23 værks-bygning med Brædde-Beklædning og Steentag. Udi denne Bygning blev en Træ-Saugmaskine til adskillige Sorter Træes Skiæring for Værkernes Maskiner og Bygninger indrettet, at drives ved Spildevandet; ligeledes opsattes fornødne Stole, hvorpaa Vandhiul, Kronhiul, Stiernehiul og Drev kunde afzirkles og fuldfærdigedes til Opsætning, saaledes som det endnu findes indrettet. Paa Nordostside udvendig ansattes saavel Vandhiul med Stik, Stigbord, Bolværk og Goldvands-Afløbskasse, som og en Dæmning med Vandfald til at afføre Vandet, naar det for overflødig paatrængte. Paa Sydvestsiden i Saug-Mølle- Bygningen blev et Flinteløb-Boerværk opbygt, hvis Vandledning førtes tværs under Saug-Møllen fra Hammer- Dreye- og Boerværks-Afløbskanalen. Dette Boerværks Levninger er endnu (men forældet og brøstfældig) til syne. Derpaa er omtrent 20 Stk. Flinteløb udborede; men da ingen Hoved-Leverance af Flinter kunde forskaffes, maatte denne Maskine ubrugt henligge, og Bekostningerne herpaa vare uden Nytte anvendte. Hvad Saugmølle-Goldslusen og Vandfaldet angaaer, da indløb imellem Aaret 1768 og 72 det Tilfælde, at som i de Aaringer om Vinteren faldt en stor Mængde Snee, og den

24 24 igjen ved stærk Tøeveir opløftes, gaves der saadan Mængde Vand i Arresøe, at fra Febr. Maaneds Begyndelse til April Udgang, endskiøndt alle Værkerne vare i Drift, maatte dog 4 Goldvands-Afløb Nat og Dag staae aabne til Vandets Afføring, hvoraf tvende Goldstigbord vare på Vandhammer-Vandstuen. Ved disse tvende aabne Stigbord, saavelsom ved Hammer- Dreye- og Boerværkernes Drift, blev Goldvandet saa overflødig, at Saug-Møllens Gang, Goldstigbordets Aabning og Vandfaldet ikke var i stand til at bortskaffe den Vandmængde, som paatrængte. Det steeg op på østre Side af Volden eller Bakken, og giorde først en liden Aabning, som dog blev standset. Men udi een Nat omtrent i Aaret 1772, da alle Værkerne og Goldstigbordene bleve brugte, brød Vandet ind i Bakken ved Siden af Vandfaldet, og igiennemborede Grunden, giorde en stor Aabning, og i mindre end ½ Time bortførte over 200 Tønder Sand og Gruus, saavel af Bakken som under Vandfaldet og Goldslusen ved Saug-Møllen. Vel blev som snarest alle Stigbord paa Hammer-, Boer- og Dreyeværks Vandledninger tilsat, dog var Aabningen, som skulde istandsættes, og i den Tid maatte ovenmeldte Værker standse. Dagen derpaa begyndtes strax med overflødig Mandskab at fylde op den udskyldte Sand og Gruus,

25 25 som og at reparere Bolværket, saavidt i Hast funde skee; dette medtog dog 5 til 6 Dage, da derpaa Værkerne igien kom i Drift, men Goldstigbordene paa Vandhammer-Vandstuen bleve for stedse tilsatte, den udskyllede Mængde Sand og Fyld blev ikke liggende i Hoved-Afløbskanalen, men Goldvandets Mængde og Kraft saavel fra sidstmeldte Værker som og fra Gryn- og Meel-Møllerne rensede Canalen, at det fulgte med Strømmen ud i Roeskilde Fiorden; dog sees endnu strax vesten for Saug-Møllen i Canalen en Mængde smaae Steen som Levning fra den Tid. Siden er Saug-Møllen med Bolværk og Vandfald vedligeholdet med smaae Reparationer, for at kunne benytte Spildevandet til fornøden Træe at skiære for Maskinerne, men vil ikke blive til sikker Nytte, forinden ny Grund- og Bolværks Bekostning derpaa anvendes. I Aaret 1791 beordrede Sl. Hans Excellence, at næste Aar 1792 skulde dette foretages, men det indfaldne Dødsfald giorde Hindring i samme. De fleste Vaaningshuse bleve for det Udvendige opførte i Aarene 1763 og 64, og derefter fuldførte med indvendige Afdelinger. Indretningerne for endeel Værker, som og Krudt Magazinerne, opførtes efterhaanden som de behøvedes. Derover skal saavidt mulig fortælles, Forandring, Vandlægning eller spildte Bekostnin-

26 26 ger, som derpaa er bleven anvendt, uden at opnaae Øyemedet, og begyndes da først på Kornmølle- Bygningen, hvorudi er 3 Afdelinger: 1ste Afdelling indeholder Gryn-Male- og Sigteværk, 2den Afdeling Meel-Male- og Sigteværk, og 3die Afdeling Slibe-Møllen. Paa Gryn-Møllen er malet endeel Bankebyg eller Gruber, Perlegryn samt alleslags smaae Gryn. Udi det aar da Gryn- Møllen i Kiøbenhavn afbrændte, gjorde den en stor Tieneste ved at male og levere til Søe-Etaten 1400 Tønder Byggryn i en Tid af 3½ Maaned, omtrent 100 Tønder ugentlig. Formedelst Vandmangel er den i endeel Aaringer ikkun lidet brugt. Anden Afdeling eller Korn-Male-Møllen er Intet at erindre om; men i 3die Afdeling blev i Aaret 1763 indrettet en Agat- og andre Steensliber-Mølle isteden for den forhen nedlagte. Til at faae samme i den Stand, som den Nedlagte havde været, antog Hans Excelelence den Agath-Sliber- Mester, som sidst forestod Agath-Møllen og med Kongl. Pension var afgaaet, ved Navn Johannes Wildt, der havde bosat sig i Brederøds Bye. Han blev tillige Værelser anviist, saasnart af de under Opbygning værende Vaanings-Huse Et dertil kunde istandbringes. Den nu værende Læse- og Skrive- Skole indrømmedes ham til Beboelse; der var han

27 27 noget over et Aar, da han flyttede herfra til Fyen, og imidlertid fuldfærdigede Agat Slibe Møllen, samt afsleb, borede og polerede adskillige Kniv- og Gaffel-Skafter, Daaser og Stokke-Knappe af Agat, Jaspis og Crystal. Bemeldte Mester, Johannes Wildt, havde en Søn ved Navn Christian Wildt, som i Steensliberie var tillært af Faderen, og for det meste havde forfærdiget bemeldte Kniv- og Gaffel- Skafter etc. Da Faderen reyste bort, blev han her tilbage, antagen af Hans Excellence i Værkets Tieneste, brugt ved adskillige Jern-Arbeiders Afslibning, samt som Skytte og Skovvarter indtil Hans Excellence tilbød ham som Skytte og Skov-Foged at flytte til Cortzelitze paa Falster, hvilket han imodtog, flyttede derover, og findes endnu der boende. Hvad Agath-Sliberiet angaaer, da siden dette ikke var til almindelig Nytte, lod Hans Excellence forandre Indretningen til Slibe- og Poleer-Maskine for de til de Kongl. Danske, Norske og Holsteenske Infanterie-Regimenter accorderede 3000 Stykker Korsgevæhrers Forfærdigelse, men vilde dog, siden Agath-Slibe-Stenene vare ubeskadigede i Behold, engang i Tiden lade dem ophænge på en Axe udi det endnu aabne Sted i Slibe-Møllen, østre Side af Vandaxen. Vaanings-huset Nr. 19 efter Charte-Beskri-

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Jørgen Lassen Fil: /falster_process_03.doc 2013-08-13 Side 1 af 5

Jørgen Lassen Fil: /falster_process_03.doc 2013-08-13 Side 1 af 5 Jørgen Lassen Fil: /falster_process_03.doc 2013-08-13 Side 1 af 5 Genfortælling af Peder Falsters skrift om Frederiksværk - projektbeskrivelse Introduktion Siden jeg i foråret 2009 flyttede til Frederiksværk

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe Kilde: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Hårlev Københavns Universitetsgods i Præstø Amt Skifteprotokol 1755-1818 Film 472 Side 287 Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen

Læs mere

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789.

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Skifte-Forretning Efter Anders Andersen som Boede og døde i Roding udi Wildberg Sogn.

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

fra bemeldte Engestofte-Grd og Christen. i Olstrup, holdt lovlig Skifte og deling

fra bemeldte Engestofte-Grd og Christen. i Olstrup, holdt lovlig Skifte og deling Engestofte Gods Skifteprotokol 1719-1774, side 184A 185B Skifte efter Christen Christensen 1753 A o 1753 Dend 26 de Oct: blef af Jørgen Wichmand som Skifte-forvalter fra Engestofte Gaard med sine 2 de

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede:

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Ao 1752 dend 2 Juni er efter foregaaende holdte Registrerings og Vurderings Forretning saavelsom lovlig skedte Tillysning til Gisselfelt Birke-Ting

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Samfrænde Skiftebrev Copie No 4 C 7tienne Fire og Tyve Skilling 1782

Samfrænde Skiftebrev Copie No 4 C 7tienne Fire og Tyve Skilling 1782 Skøde og Panteprotokollen, Skodborg -Vandfuld herreder. Ringkøbing amt 1827 1831, Nees sogn. Reg. B 77 B sp 8, fol 386, 387, 388, 389, 390a Læst den 10de Februar 1830 Samfrænde Skiftebrev Copie No 4 C

Læs mere

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Nyborg Byfoged Skifte 1747-1789. Fol. 219 b. 223 b. Odense Landsarkiv. Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Anno 1764 dend 27 september indfandt skifte folvalterensig i StelVboet, efter afgangne

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Allerunderdanigste. Meubel Inventarium. ved. Det kongl. Slodt. Hirschholm. Till Aarets udgang. Anno 1769

Allerunderdanigste. Meubel Inventarium. ved. Det kongl. Slodt. Hirschholm. Till Aarets udgang. Anno 1769 Allerunderdanigste Meubel Inventarium ved Det kongl. Slodt Hirschholm Till Aarets udgang Anno 769 Sølpoppens første Kammer Firkantet bord Gammel Taboret med grøn Klæde Stand Seng Det andet Kammer Skakseng

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen Næs Jernverk betræffende Transkribert av Amund Pedersen Innholdsfortegnelse Ite Gruberne Vedkommende... 1 IIdet Kulle Leverancen Vedkomende... 3 IIIdie Tømmer Leverancen Vedkommende... 6 IVde Kull og Malms

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

CATALOG samunc", / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, /

CATALOG samunc, / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, / D m. 3728. P rivat E ftersyn: T orsdag den 27. October Kl. 11 3. STATENS KUNSTHISTORISKE FOTOGRAFI )\ CATALOG samunc", / f / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger tilhørende Boet efter afdøde

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen

Edward Carstensen. Af Maria Kristiansen Edward Carstensen Af Maria Kristiansen Edward Carstensen (1815-1898) blev den sidste danske guvernør på Guldkysten. Han var en retskaffen mand, der bl.a. gjorde en stor indsats for at bekæmpe den illegale

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement.

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement. . Departementet skulde herved tjenstlig meddele, at Betalingen for Folkebladet bliver for Fremtiden, istedetfor som i Departementets Circulaire til Postcontoiret af 29 de September f.a. fastsat, at erlægge

Læs mere

Skifte Forrætning. Efter Mølleren afgangne Peder Nielsen i Lamdrup Mølle.

Skifte Forrætning. Efter Mølleren afgangne Peder Nielsen i Lamdrup Mølle. Skifte Forrætning Efter Mølleren afgangne Peder Nielsen i Lamdrup Mølle. Anno 1803 den 13 de Julii Indfandt sig Forvalter Møller fra Moltkenborg og medførende 2 de Mænd, nemlig Anders Rasmussen og Hans

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6)

908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) GB FR ES PT IT DE NL DK SE NO GR RU TU BR CN JP KR SA 908 Series Bar blender Operation Manual (2) Mélangeur de bar série 908 Manuel d utilisation (4) Mezcladora para bar 908 Manual de operación (6) Liquidificador

Læs mere

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge s. 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Kvægsygen Ludvig Holberg's overvejelser om kvægpest, 1745 Version 1.7-21.07.2009 Indledende note om sygdommen: Om kvægsyge eller kvægpest kan

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Den grimme Ælling Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og

Læs mere

Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. Legeplads 1. Mellem nr.

Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. Legeplads 1. Mellem nr. Taastrup 14/8 2009 Gennemgang af legepladser mm. i Hallandsparken. Af legepladsudvalget som blev nedsat på generalforsamlingen. I forbindelse med bestyrelsens fremlæggelse af legepladsrapport, og bestyrelsens

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere