ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende"

Transkript

1 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har i gamle Dage især gaaet til ved Gaarden Døvig paa Modum og hørt Kongen til, hvorfor det endnu kaldes Kongs-Fiske. Af Kongen har det igien været skienket til Opslo- Bispestoel, som sees af Kong Magni Gave-og Friheds-Brev af 1350, saaledes lydende: Udi Eker- Elven indtil Dypvig, maae ingen anden bruge noget andet Fiskerie, end som udi forrige 3de Kongers, Kong Hagens, Inges og Sverres Tid haver været, thi nu er hun givet til Gud og den hellige Kirke *). Tilforn maae dette Fiskerie have været meget rigt og fordeelagtigt, men siden har det efterhaanden taget af, *) Dette Brev er af min Sal. Svigerfader Prof. Grave foræret til Justitz-Raad Klevenfeldt og det Kongel. Danske Selskab, som sees af et lidet Skrift paa Verws, som han lod trykke ved K. Frid. 5tes Ankomst til Eger

2 og er nu nyelig solgt for 1000 Rdlr. Aarsagen dertil er ikke just Laxens Aftagelse, men de mange Laxefiskerier, som Tid efter anden ere anlagte, deels ved Drams-Elvens Munding med Laxe-Garn og Ring- Fiske (hvorom kan læses i Hr. Essendrops Lier-Beskrivelse S.44), deels i Elven selv ved Va-Fiske, Driv-Garn og andre Maader, som jeg siden vil vise udførlig. Ventelig har ikke heller Laxefiskeriet ved Hellefoss, som nu er det fornemste, den Tid været anlagt og saa vel benyttet, som det nu er *). Dette ligger 2 Mile op ved et Vandfald kaldet Hellefoss, og er paa en gandske let og simpel Maade indrettet. Man skyder nemlig ud fra Landet 2 Lange Master eller Træer, et Par Favne vidt fra hinanden, imellem hvis yderste Ender man hænger en saa kaldet Flake eller flad Kiste, sammensat i Bunden af tynde Splindrer med Aabninger imellem, at Vandet kan rinde ud, og paa Siderne forsynet med Var-Bord, eller Bretter, at intet kan falde ud, som først er kommet i Kistens Bund. Paa den ene Side, som vender ned mod Vandfaldet, er denne Kiste hældende, men paa hin Side opreist, og tillige forsynet med et høiere Bret. Naar nu Laxen *) Ved Samtale med omkringboende Bønder har jeg siden erfaret, at Vandfaldet Hellefoss med hosliggende Fiskerie, har den Tid ikke engang været til, saasom det er vitterligt, at Elven i forrige Tider havde sit Løb paa den vestre Side af Gaarden Hoen, ligesom nu paa den østre, og strøg tæt forbi den Høi, paa hvilken Hougs Kirke og Præstegaard nu ligger, som altsaa har været Elvens da værende Bred, skiønt den fra den nu værende ligger et Par tusinde Skridt. Den hele Situation viser dette tydelig, og det nedenfor Kirken liggende Enge-Stykke kaldet Øen, som nu er intet mindre end en Øe, stadfæster det samme. 196

3 ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende jevnstrøgs med Vand-Brynen, og da den aldrig søger at gaae tilbage, men alt opad, hindres den at gaae ud oventil ved Kistens høie Bret. Den Lax, som ikke falder umiddelbar og lige til i Kistens Bund, opfanges dog ved et sammenslaget plat Bret omtrent af Vidde og Længde som Kistens elv. Samme er fæstet til den paa den Side, hvor Vandfaldet har sin Brede, og stilles saaledes paa Skraas, at al den Lax, som i sit Spring falder derpaa,maae rulde ned i Kisten og blive liggende. Siden gaaer man ud paa de omtalte lange Træer, eller de over samme lagte Fiæle, og henter en Lax efter den anden til sig med en lang Stang forsynet med en Krog i Enden. Her er det fornøieligt at see paa Laxens heftige Strid mod Vandfaldet, da den nu overvinder det, og hopper over, men falder ved det samme i Flaken, nu igien overvindes af Vandets stærke Fald og dumper baglænds ned, dog uden at tabe Mod til at vove et nyt Forsøg. Dette trækker derfor mange Tilskuere hidop fra Drammen og flere Steder, om Sommeren, da de tillige i den hosliggende Dorp Hougsund forlyste sig med at spise af Eger-Lax, som for sin Velsmagenhed staaer i almindelig Reputation. Foruden denne gamle Indretning, er en nyere i de seneste Aaringer opfunden, som bestaaer af 2 ligesaadanne lange Træer, hvis yderste Ender ere med Jern-Bolte fæstede til en Bierg-Knolde midt i Fossen. Fra denne Hvilepunct udstikkes igien 2 Træer af samme Længde, imellem hvis yderste Ender man har en ligesaadan Flake eller flad Kiste hængende, at den Lax 197

4 som undgaaer den første og nærmeste Landet hængende Flake, kan opfanges i denne. Men herved meente Eierne af Døvigs Fiskerie at blive fornærmede, og agtede at lægge Proces an, som og var skeet, hvis de ikke, for at undflye Vidtløftighed, havde solgt deres Ret til Eierne af Hellefoss Fiskeriet, hvilke altsaa nu ere i Bedsiddelse af begge, og have siden giort endnu flere Indretninger til Laxefiskeriets Forbedring. Paa hin Side af Hellefoss er og et andet Laxefiskerie, kaldet Mælen. Dette er anlagt ved en Indhuling eller Rende i Bierg Grunden, hvor Vandet ei rinder saa stridigt ned, og er en af Træe-Splindrer dannet Ruse, bred nedentil med en firkantet Aabning, hvor Laxen gaaer ned, men smal oventil, hvor den bliver liggende, som Fiske i en Ruse eller Aal i en Aale- Tene, og det saa meget mere, som den efter sin Art aldrig gaaer tilbage imod Vandfaldet uden baglænd, følgelig ei vel kan benytte sig af Øinene Dette Fiskerie giver nu omstunder ved Forpagtning henved et halv hundrede Rigsdaler, hvorimod Hellefoss-Fiskeriet indrenter aarlig 5 til 800 Rdlr., dog har begge tilforn givet langt mere, da man ikke fiskede saa meget nedenfor som nu. Ved dem begge beroer det desuden meget derpaa, at Vandet om Sommeren er hverken for meget eller for lidet. De Dage meget Sav-Tømmer og Bielker nedlades igiennem Fossen, gaaer Fiskeriet ikke heller saa vel til, som naar alting er roeligt og stille. Neden for Fossen fiskes Laxen ligeledes, deels ved Va-Fiske (Vod) om Høsten paa alle de Steder, hvor Grunden er beleilig dertil, og af enhver ved sin Gaard eller Grund, deels og ved Driv-Garn høieste 198

5 Sommer. Dette Fiskerie forrettes af 2 Mænd i en Baad, af hvilke den ene roer, den andre fisker. Den, som fisker, holder Garnet i den ene Ende efter et Toug en halv Snees Alen langt, efter Grundens Dybhed, at Garnet kan naae Bunden, hvorimod en Træe- Klods med et lige saadant Toug opholder det i hin Ende. Naar nu først Klodsen og siden Garnet er kastet ud, lader man det tillige med Baaden drive for Strømmen, indtil Træe-Klodsen begynder at bevæge sig op og ned, som viser, at der er kommen Lax i Garnet og minder Fiskeren, at trække Garnet ind. Dette Slags Fiskerie tilstædes dog ikke andre end dem, som ere Eiere af Grunden paa Elvens Sider, ikke heller maae nogen lade sit Garn drive længere ned, end hans Grund strækker sig; er han kommen til Grændserne deraf, maae han altsaa hale sine Garn ind, roe sig op imod Strømmen til det fastsatte Sted, og der begynde at drive paa nye. Beleiligheden til dette Fiskerie er større eller mindre, som Grunden er dybere eller høiere, og da Elvens Grund ofte forandres, kan nogles Driv- Fiskerie forbedres, men andres igien forværres. Ved Præstegaarden var til Ex. i forrige Tider et skiønt Drivfiske, som gav aarlig i Forpagtning 50 til 80 Rdl. men er ved Elvefartens Forandring nu saaledes forringet, at det ikke mere lønner Omkostningen. Alle disse Laxefiskerier indbringe aarlig omtrent 3000 Rdlr., hvoraf dog en stor Deel fortæres i Sognet, det øvrige gaaer til Kiøbstæderne, hvorimod en ligesaa stor Summa nok er tabt formedelst Laxefiskeriets Forringelse, af de Aarsager jeg før har viist. De andre Fiskerier, som skee i Elven og Vanderne med Sætte-Garn, Va (Vod), Ruse og des- 199

6 lige, vil jeg ikke opholde mig med, da de overalt ere brugelige og velbekiendte. Derimod bruges i det store og fiskerige Vand Ekern endeel mindre bekiendte, af hvilke jeg kun vil nævne det saa kaldte Katis Fiske, som anlægges i smaa Bugter, og bestaaer deri, at man tvert over saadan en Bugt sætter et Gierde af sammenflettede Riis-Qviste, og giør en Aabning i Midten af 1 Alens Vidde, der er giort som en Bøiel, omgiven med smale og bøielige Pinde, hvis Spidser gaae sammen indad, som paa en Aal-Tene. Naar nu Giedden om Foraaret søger op til slige Bugter (som man siger, for at æde af Vand-Græsset,) og gaaer ind i Aabningen, bliver den staaende inden for Gierdet i Bugten, indtil Vandet udtørres om Sommeren, da man kan tage den næsten paa det tørre. Et eget Sloe eller her saa kaldet Slæde-Fiskerie af Ørret, er og anlagt ved Hagevigen, under et Vandfald omtrent 100 Alen fra Ekern-Vandet. Opgangen til dette Vandfald igiennem Elven er forebygget saaledes, at Ørreten ikke kan tage den lige Vei op, men maae gaae igiennem et andet gandske krumt Løb, hvorimod Vandfaldet eller neden for samme i en lige Linie er bygget en Rende omtrent 1 Favn bred, som gaaer ned i en Slæde eller af Tømmer sammensat Kiste, som foran har en Aabning for Ørreten at gaae ind, ovenpaa en Luge for at tage den ud, og hvis Stokke ei staae tættere sammen, end at Vandet kan spylle ind og ud. Naar nu Ørreten, som om Høsten er gaaet op til Fossen igiennem den Krumme Gang, begiver sig derfra tilbage, som altid skeer baglænds, trækker Strømmen det meeste af den med sig, ikke igiennem den krumme Gang den gik opad, med igiennem den brede og 200

7 lige Rende, der gaaer ind i Kisten, hvor den bliver liggende og tages siden levende ud igiennem Lugen. Derfra føres den i Baller til Grundherren paa Fossesholm, hvor den bevares det hele Aar igiennem i en dertil indrettet Fiske-Kumme. 201

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. 27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,

Læs mere

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. 4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser.

28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. 28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. Den saa kaldte Capitel-Bakke fortiener blant Stædets Oldsager det første Sted, siden den har havt en geistlig Bygning i Pavedømmets Tid.

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Om Egnens naturlige Beskaffenhed

Om Egnens naturlige Beskaffenhed I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

.11. Om Fiske og Krybdyr

.11. Om Fiske og Krybdyr .11. Om Fiske og Krybdyr Alle egnens Fiske-Arter ere, som følge: Aaal har man her baade i Elver og Vande. Nogle æde dem slet ikke, andre holde den, især naar den beredes med Suppe. kaldet Aale-Suppe, for

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

12te Søndag efter Trinitatis 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846 5302 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Praktisk Skibbyggerie.

Praktisk Skibbyggerie. D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769 I bogen, der findes i Trinitatis Kirkes arkiv: Fortsatte Udtog af de Søn og Fest-Dags-Prædikener som i Trinitatis Kirke udi Kiøbenhavn til Høimesse

Læs mere

15de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846 5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846 5323 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

2den Faste-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846 5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Midfaste-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846 5265 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

13de Trinitatis-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846 5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846 5254 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade,

Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade, 13. Januar 1736. Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade, Cancel p. 14. Nøiere bestemt ved Fr. 25 Maj. 1759 samt Pl. 27 Febr. og 26 Mart. 1784 (*). Cfr. Rescr.

Læs mere

21. Om Brug, Næringsveie og Fabriqver

21. Om Brug, Næringsveie og Fabriqver 21. Om Brug, Næringsveie og Fabriqver For ordentlig at beskrive alle her værende Næringsveie og Haandtering, vil jeg dele dem i Sav- Brug, Tømmerdrager-Arbeide, Bord-og Bielkelast-Needflaadning, Magazin-Kiørsel,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

H. C. Andersen: Grantræet. (1845)

H. C. Andersen: Grantræet. (1845) H. C. Andersen: Grantræet. (1845) Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange større Kammerater, baade Gran

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444

Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 j.nr. 1~74/1983, 947/1965, 600/1970, 1028/1974, AVSKRIFf side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1 ~201/1976,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

3. Om Luftens Beskaffenhed.

3. Om Luftens Beskaffenhed. 3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og

Læs mere

Gamle Fiskeriredskaber.

Gamle Fiskeriredskaber. 1 Gamle Fiskeriredskaber. Af T. Kragelund. I Historisk Samfunds Aarbog for Ribe Amt, ottende Bind 1932-35 Side 275-305 skriver H. P. H. Novrup om Smaafiskeri i gamle Dage, bl. a. ogsaa om Togger og Kurre.

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!~, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1

Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!~, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1 STATSlJ-KIVCT I HArv1AR Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1. 1201/1976, /jo/1973, 272/1978 90/1423

Læs mere

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846 5273 Paaske-Mandag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001)

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23

Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23 Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23 Teksten er transkriberet fra den oprindelige. Figurerne, der oprindeligt var gengivet på tavler bag i bogen, er her indsat i teksten.. 21. Længdens

Læs mere

Selskabet for Eger Sogns Vel. Indberetning for Aaret 1812

Selskabet for Eger Sogns Vel. Indberetning for Aaret 1812 Selskabet for Eger Sogns Vel. Indberetning for Aaret 1812 I Selskabets Samling den 13de April blev Følgende forhandlet: I) Formanden fremlagde sin Indberetning til Directionen i Selskabet for Norges Vel

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere