LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN

Transkript

1 SOS-Børneby Nyt Nr. 3, september 2009 LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN 60 år med børnebyer: Mød nogle af de første børn, som nu er blevet voksne Læs side 3-10 Året der gik: Udfordringerne er blevet større Læs side 18-20

2 Leder Alle børn har ret til et hjem og en familie I år, hvor den finansielle krise mærkes over hele verden, kan SOS-Børnebyerne fejre sit 60 års fødselsdag. I 1949, da organisationen blev grundlagt, var den økonomiske situation på ingen måde bedre. Tværtimod. Børn voksede op under ringe vilkår, også i Europa, og antallet af forældreløse og forladte børn var stort. SOS-Børnebyerne bygger på idéen om, at ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogle. I dag, med den aktuelle krise, er der igen kommet fokus på, at omsorg for hinanden er vigtigere end fysisk rigdom. Antallet af SOS-børnebyer er vokset år for år fra én i 1949 til 500 i Fra en håndfuld børn, som fik et nyt hjem, til hundrede tusinde børn og familier, der får støtte fra SOS-børnebyer og tilhørende projekter. Fra nogle få til seks millioner mennesker, der bidrager til børns udvikling. I dag er SOS-Børnebyernes arbejde større og bredere. I dag tager SOS-Børnebyerne sig ikke bare af børn, der ikke kan vokse op i deres biologiske familie. SOS-Børnebyerne støtter nu også de børn, som bor sammen med deres forældre, men hvor forholdene er så dårlige, at risikoen for, at børnene efterlades alene, er stor. Jeg ville ønske, at vi kunne sige, at problemerne efter 60 års indsats er løst. Men sådan er det ikke. Der er stadig familier, som bryder sammen, børn, der bliver forladt og ikke får muligheden for at vokse op i trygge omgivelser og gå i skole. De børn vil vi hjælpe, og det er muligt. Det viser 60 års arbejde, og det viser dette nummer af SOS-Børneby Nyt. Som en af SOS- Børnebyernes støtter, er du del af den indsats. Jesper Ludvigsen Hanne Rasmussen Direktør, SOS-Børnebyerne SOS-arkiv 60 år er gået siden de første børn flyttede ind i en SOS-børneby, men principperne, vi arbejder ud fra, er stadig de samme. Vi giver en tryg og kærlig opvækst til sårbare og forældreløse børn. Indhold Alle har ret til en familie: Det var idéen hos en enkelt mand, der startede SOS-Børnebyerne for 60 år siden, men det er stadig en af grundtankerne bag vores arbejde. Tag med på en historisk tur gennem årtier og rundt på kontinenter. Side 3-7 Tshwarelos store dag: Den nye børneby i Botswana er blevet helt officielt indviet. Børnebyen er finansieret med hjælp fra Danmark, og vi var med til åbningsfesten. Side Forside: Pigen bor i Daegu i Sydkorea. Her ligger den første børneby, der blev bygget uden for Europa, og dermed gav startskuddet til SOS-Børnebyerne som en verdensomspændende hjælpeorganisation var et godt år SOS-Børnebyernes nøgletal for 2008 viser, at danskerne stadig er villige til at hjælpe forældreløse børn. Men SOS-Børnebyerne mærker nu også krisen. Side Foto: SOS-arkiv. 2

3 60 år med SOS-børnebyer En mands beslutsomhed En dag kunne jeg ikke længere bære at se på disse børns skæbne og følte, at der måtte findes en måde at hjælpe dem på. Der måtte være en måde at føre dem tilbage til samfundet og igen give dem en mor, brødre og søstre, så de kunne leve et liv som et hvilket som helst andet barn i verden Hermann Gmeiner, SOS-Børnebyernes stifter Østrigeren Hermann Gmeiner havde overlevet Anden Verdenskrig og læste nu til læge. Men han kunne ikke slippe tanken om de mange børn, der i allerhøjeste grad led i efterkrigsårene. Han mødte dem på gader og stræder, og han forsøgte at hjælpe nogle få af dem. Østrig var - som det meste af Europa - præget af fattigdom og store flygtningestrømme. Levevilkårene var hårde, og mange af de børn, som havde mistet deres forældre under krigen, var de store tabere i spillet om overlevelse. Deres interesser blev glemt, og datidens institutioner kunne på ingen måde dække behovet. Det blev en kongstanke for Gmeiner, at man for alt i verden skulle undgå, at børnene blev reduceret til et nummer i systemet. De skulle have kærlighed, omsorg og personlig kontakt fundamentalt for et velfungerende liv. Det fokus var hos Gmeiner blevet forstærket af hans egen opvækst. Som femårig mistede Gmeiner sin egen mor, men hans ældste søster sørgede for at holde sammen på søskendeflokken på ni børn. Den unge Gmeiner opdagede, at selvom hun ikke selv var mor, så kunne søsteren Elsa alligevel udfylde en mors plads. Elsas rolle var på mange måder modellen for en SOS-børnebymor. Selv om man havde mistet sine forældre, skulle man alligevel have muligheden for at vokse op i en familie, og på den måde også få den base i livet, som er så vigtig. Principperne bag SOS-Børnebyerne var begyndt at tage form hos Herman Gmeiner. Societatis Socialis Hermann Gmeiner opgav sit medicinstudie mod fleres gode råd, og grundlagde i 1949 selskabet Societas Socialis (forkortet SOS). Gennem en indsamling under overskriften En schilling om måneden fik han indsamlet penge nok til at begynde den første SOS-børneby. Motiveret af samfundets uligheder og fokuseret på retten til at vokse op i en familie, begyndte Herman Gmeiner arbejdet for at give forladte og forældreløse børn permanent tryghed. Kimen til det, der i dag er en international organisation i 132 lande, var lagt. De næste fire årtier voksede ideen ud over landegrænser, i meget høj grad på grund af Gmeiners utrættelighed. Da Hermann Gmeiner døde i 1986, 66 år gammel, havde han modtaget i alt 146 udmærkelser i form af ridderordener, diplomer og æresdoktorater, blandt andet danske Dannebrogsordenen og Sonningprisen. Du kan læse mere om SOS-Børnebyernes historie på de følgende sider og på SOS-arkiv SOS-arkiv Den første børneby uden for Europa blev opført i Daegu, Sydkorea. Her ses Herman Gmeiner sammen med nogle af børnene. Frem til sin død i 1986 arbejdede Hermann Gmeiner for at forbedre forældreløse børns vilkår og give dem et bedre liv 3

4 60 år med SOS-børnebyer 1950 erne: Idéen med at give forældreløse børn et hjem i familielignende omgivelser i børnebyer viser sig at være holdbar, og inden årtiet er omme, er der 20 SOS-børnebyer. Ikke bare i Østrig også i Tyskland, Frankrig og Italien har der vist sig at være stort behov. Styrke til at skabe mit eget liv Monica Lienhart, 60 år, er opvokset i SOS-børnebyen i Imst, Østrig Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor mine tre søstre og jeg flyttede ind i SOS-børnebyen. Det var den 6. februar 1958, fortæller Monica Lienhart, der som niårig mistede den eneste forælder, hun havde. Sin mor. Da de fire flyttede ind i familiehuset, boede der allerede fem børn. Selvom de var bange for det nye og ukendte, var det spændende. Og alle børnene havde deres egen seng! Der hvor de kom fra, delte søstrene to senge. Nogle måneder efter lærte jeg at kalde min SOS-mor for mor. Det var svært, for jeg huskede min egen mor så tydeligt, siger Monica, der har haft en rigtigt mor-datter forhold til sin SOS-mor. Med både op- og nedture. Men i dag er hun som en klippe for mig. Jeg kan SOS-arkiv ikke forestille mig livet uden hende. Hun er mit hjem og hun er mine børns bedstemor. I 50 erne og 60 ernes Østrig var det ikke oplagt, at en pige fik en videregående uddannelse. Men Monica var dygtig i skolen, og hendes SOS-mor samt børnebylederen gav hende troen på, at hun kunne blive sygeplejerske. I dag er Monica Lienhart netop blevet pensioneret. Hun bor sammen med sin mand og har selv to piger. SOS-familien ser hun jævnligt. Jeg er ofte overrasket over mit liv. Tænk sig, at det blev så godt. Jeg er så heldig at have fået styrken til at skabe mit eget liv, siger hun. SOS-arkiv Her er jeg med min SOS-familie. Dengang havde vi legeplads og legetøj i børnebyen. Det gjorde de andre børn i Imst misundelige. Men jeg ville til enhver tid bytte med dem, hvis jeg kunne få min egen mor og familie tilbage, siger Monica Lienhart. Materialistisk har børn i dag det meget bedre. Og der er ikke så mange forældreløse. Men så er der andre problemer, siger Monica Lienhart, her med sin mand erne: Den europæiske begyndelse og fortsættelse SOS-Børnebyerne opstod i et Europa, der var i knæ efter Anden Verdenskrig. Problemerne har ændret sig, men behovet er der stadig. I dag er der omkring 100 SOS-børnebyer i Europa. I mange lande fungerer de som en parallel til det offentlige system, og det er også i høj grad myndighederne, som finansierer børnebyerne. I en SOS-børneby kan biologiske søskende blive sammen, og selv om de voksne giver op som f.eks. i en plejefamilie, er omgivelserne og den nære familie stadig den samme. Hvor det tidligere i høj grad var forældreløse børn, der flyttede ind i de europæiske børnebyer, tager SOS-børnebyerne i dag også imod børn med andre problemer som f. eks. omsorgssvigt og vanskelige familieforhold, misbrug og lignende. 4

5 60 år med SOS-børnebyer Vidste du, at der inden udgangen af 2009 vil være 500 SOS-børnebyer på verdensplan? 1960 erne: Mere end Europa Den første SOS-børneby udenfor Europa bliver bygget i Sydkorea i løbet af 1960 erne. Den bliver finansieret gennem en såkaldt riskorns-kampagne, hvor europæiske familier får tilsendt et riskorn med en opfordring til at støtte opførelsen af en SOS-børneby. I 1964 bliver organisationen formelt stiftet i Danmark. Livets skole Hae Soo Joung, 49 år, er opvokset i SOS-børnebyen i Daegu, Sydkorea. Min mor døde, og min far var desperat. Han efterlod mig og min bror hos noget familie, men da jeg fik lungebetændelse, opgav de at passe os, fortæller Hae Soo Joung, der sammen med sin bror kom til SOS-børnebyen i På det tidspunkt var Sydkorea ved at komme sig ovenpå krigen, og mange børn boede på gaden. Jeg blev meget glad for at gå i skole, og fik gode karakterer. Jeg kan også huske, at vi skulle hjælp vores SOS-mor med at dyrke grønsager i haven, siger Hae Soo Joung, der fik mulighed for at gå på handelsskole. Jeg tror, at SOS-børnebyen har været mit livs vigtigste skole. Jeg har lært at forstå andre mennesker og deres holdninger. Jeg har gode erindringer fra min barndom, og det sætter jeg stor pris på, siger Hae Soo Joung. I dag er Hae Soo Joung leder af SOS-børnebyernes socialcenter. SOS-arkiv Børnebyen i Daegu var den første ikke-europæiske børneby. I dag er der også en børnehave tilknyttet samt et socialcenter med fokus på børn med særlige behov erne: Afrika på kortet I 1971 bliver Elfenbenskysten det første afrikanske land, der bygger en SOS-børneby. Især uden for Europa mærker organisationen behovet for andre tiltag end kun børnebyer, og efterhånden bygges også SOS-skoler, børnehaver og lægeklinikker, også til gavn for lokalsamfundene omkring børnebyerne. Med vilje kan man nå målet Serge, 39 år, er opvokset i SOS-børnebyen Abobo, Elfenbenskysten Som femårig blev Serge fundet på et marked i Abobo, og kom til SOS-børnebyen. Hans mor var ekstremt fattig og havde intet sted at bo, og hun havde derfor efterladt ham. I SOS-børnebyen var vi lykkelige. Alle os brødre og søstre kendte hinanden. Jeg var især glad for at lege, når vi ikke gik i skole, for rent faktisk var jeg ikke helt Serge er gift, har to døtre og venter en lille ny. Jeg tænker tit over, hvor heldige mine børn er, at de har deres forældre til at tage sig af dem. vild med at gå i skole, siger Serge. Jeg havde to SOS-mødre, Mama Béby og Mama Zaratou. De var meget optagede af deres arbejde, og behandlede os som deres egne børn, fortæller Serge, hvis biologiske mor ind i mellem også besøgte ham i børnebyen. Som teenager flyttede Serge for sig selv og fik et job. SOS-arkiv > 5

6 60 år med SOS-børnebyer > Det var ikke nemt, og jeg var ikke ansvarlig nok. Jeg mistede mit første job, men børnebylederen blev ved med at støtte og opmuntre mig. Jeg lærte at tænke positivt og være realistisk, husker han. Da Serge igen fik et job, sparede han op, så han kunne starte sin egen restaurant i Inden for fem år åbnede han fire andre. SOS-børnebyen lærte mig ikke at lade mig slå ud af skæbnen. Jeg oplevede vigtigheden af kærlighed, ansvar og dét at dele ting. Og at alle - uanset fortid og social status - hvis de vil og arbejder hårdt, kan finde sig en plads i samfundet, mener Serge. Vidste du, at mere end en million mennesker får hjælp gennem de omkring 2000 projekter, som SOS- Børnebyerne driver? En stor del af dem får hjælp gennem SOS-Børnebyernes socialcentre og familieprogrammer, der hjælper udsatte familier og forebygger forældreløshed erne: I 1986 dør SOS-Børnebyernes stifter Hermann Gmeiner og efterlader sig en efterhånden verdensomspændende organisation. Hans arvtager bliver Helmut Kutin, der selv er opvokset i en SOS-børneby. Uden SOS havde jeg ikke været den, jeg er i dag Ana, 35 år, opvokset i SOS-børnebyen i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik Det var en fantastisk oplevelse at vokse op i SOS-børnebyen. Jeg lærte, hvad det vil sige at have en mor og søskende, som holder af dig, siger Ana, der mistede sin biologiske mor som meget lille, og flyttede ind i SOS-børnebyen sammen med sine tre søskende. Det tog lidt tid, før Ana vænnede sig til børnebyen, men til sidst vandt SOS-moderen hendes tillid. Selvfølgelig var der også konflikter. Som i alle andre familier. Nogle af de værste var diskussioner om, hvor længe vi brugte på badeværelset, for vi var jo ret mange, griner Ana. I dag er Ana gift og har en fem år gammel datter. SOS-arkiv Vidste du, at siden 1988 har SOS-Børnebyerne iværksat mere end 100 nødhjælpsprogrammer i forbindelse med krig, kriser og katastrofer? Den største nødhjælpsindsats var i forbindelse med tsunamien i 2004, hvor hjælpen blev fordelt mellem projekter i Thailand, Indien, Indonesien og Sri Lanka. Vidste du, at der findes mere end 5300 SOS-mødre, der hver dag tager sig af forladte og forældreløse børn, og opdrager dem i en SOS-familie, som om det var deres egne børn? 6

7 60 år med SOS-børnebyer 1990 erne: I dette årti udvider SOS-Børnebyerne kraftigt, særligt i Rusland, Polen, Rumænien og Bulgarien. Med Sovjetunionens kollaps er der nemlig blevet endnu større behov for langsigtet hjælp til børn i regionen. SOS-Børnebyerne får en rådgivende rolle i FN og bliver en aktiv spiller i det politiske arbejde for at få børns rettigheder på dagsordenen. I Danmark udnævnes H.K.H. Prinsesse Benedikte til protektor for SOS-Børnebyerne. Jeg ved, hvad jeg vil Alesya, 17 år, og bor i et SOS-ungdomshus i Hviderusland Jeg vil være journalist, helst nyhedsoplæser eller foto-journalist, siger Alesya, der allerede øver sig som redaktør af SOSedi, SOS- Børnebyernes blad i Minsk. Alesya er ved at lære at klare sig selv. Hun bor i et SOS-ungdomshus, men har stadig tæt kontakt til sin SOS-familie. Min SOS-mor er en rigtig mor. Hun er ikke al for streng, men hun forventer en masse af os. For mig har det været godt, at hun har inddraget os i de beslutninger, der skulle tages, da vi var børn, siger Alesya. Alesya var 10 år, da hun kom til SOS-børnebyen fra et børnehjem. Alesya kender godt sin biologiske familie, men ønsker ikke at have megen kontakt med dem. SOS-arkiv I de østeuropæiske lande har mange SOS-børn stadig deres biologiske forældre, men kan f.eks. på grund af misbrug ikke længere bo hjemme erne: Familieprogrammer kommer til Hvis man kan, er det bedre at forebygge end at helbrede. I dag bor der omkring børn og unge i SOS-børnebyer overalt på jorden, og der kommer flere til. Men SOS-Børnebyerne målretter også indsatsen mod mange udsatte familier, så børn ikke ender alene eller på gaden. Indsatsen kaldes familieprogrammer, og de første erfaringer med denne type forebyggelse fik SOS-Børnebyerne i 90 erne. Indsatsen er forskellig rundt om i verden. I Østeuropa er der særligt problemer med misbrug, vold og fattigdom. I Afrika var det især hiv og aids, der var i fokus for de første familieprogrammer : I 2002 modtager SOS-Børnebyerne Conrad N. Hilton Humanitarian Prize, som er den højeste udmærkelse inden for humanitært arbejde. Med tsunamien i Sydøstasien i 2004 bliver den største nødhjælpsindsats i SOS-Børnebyernes historie sat i værk med mere end 100 forskellige projekter i de berørte lande. SOS-Børnebyerne fokuserer nu i endnu højere grad på at forebygge, at børn mister deres forældre, og bygger socialcentre samt tilrettelægger projekter, der udvikler og støtter udsatte familier. 60-års fødselsdagen er bl.a. blevet fejret med en fotoudstilling i de fire største byer. Udstillingen blev åbnet af børnehavebørn, der bidrog til festlighederne med malerier. Line Grove Hermansen 7

8 Fra barn til barn Miguels første fødselsdagfest Fødselsdag er ikke kun noget stort, når man som SOS-Børnebyerne i år fylder 60. Her kan du læse om, hvordan Miguel holdt sin første fødselsdagsfest i børnebyen Sucre i Bolivia Miguel er et år gammel. Han bor i børnebyen Sucre, som ligger i Bolivia. Bolivia er et land i Sydamerika. Her taler de spansk. I en børneby bor der mange børn, som ikke har deres rigtige mor og far. Derfor får de i børnebyen en SOS-mor, som passer på dem i stedet. Og de får også nye søskende. Så børnene får en ny familie. Miguel flyttede ind i børnebyen, da han kun var nogle få måneder gammel, fordi han ikke længere havde sin mor og far. En stor dag Da Miguel fyldte et år, holdt hans SOS-familie en stor fest for ham. Det var Miguels allerførste fødselsdagsfest. Og hans nye familie ville have, at det skulle blive en rigtig festlig dag. Miguels søstre lavede fine invitationer, som de gik rundt og afleverede i børnebyen. Og Miguels brødre pyntede op i huset. Der var balloner og lys i mange farver. Og på bordet stod der slik, chips og varm kakao til gæsterne. SOS-moderen havde lavet en stor lagkage, som Miguel spiste en masse af. Hvad kan du bedst lide at spise til fødselsdag? Klovn på besøg Familien havde også sørget for en overraskelse til Miguel og gæsterne. De havde inviteret El Chocolatín, som er en berømt klovn i Sucre. Og El Chocolatín lavede sjov og ballade for dem alle sammen. Selv de voksne blev drillet af klovnen. I virkeligheden var klovnen bare en voksen fra børnebyen, der var klædt ud, men det kunne børnene ikke se. Det blev en rigtig god dag, og alle børnene dansede rundt til deres yndlingsmusik. Hvad er det bedste musik, du kender? Til sidst sang alle gæsterne fødselsdagssang for Miguel. Det havde en været en rigtig sjov fødselsdag. Og Miguel gik glad i seng, efter at have holdt sin første fødselsdagsfest. Hvordan holder du fødselsdag? Det kan være udmattende at holde fødelsdag! Så er det godt man kan tage en lur. Fleischhanderl 8

9 Fra barn til barn SOS-arkiv Fleischhanderl El Chocolatín er en særlig klovn, som er kendt i Bolivia. Det er virkeligheden en voksen fra børnebyen, men det kunne Miguel ikke se. Når man bor i en børneby, så har man i virkeligheden en stor familie med mange søskende. Det er selvfølgelig rigtig hyggeligt, når man holder fødselsdag. Fakta for voksne Som fadder kan man indbetale ekstra gaver til fadderbarnet via de blå girokort, som sendes ud en gang om året med SOS-Børnby Nyt. Du kan også rekvirere girokort på info@sos-borneby.dk Gavepengene bliver sat ind på en lukket konto, der kommer til udbetaling, når barnet er voksent og skal forlade børnebyen. Udbetalingen kan f.eks. gå til et sted at bo, en ekstra eller særlig uddannelse, et stykke jord, eller hvad der kunne være aktuelt for det enkelte barn. Pengene bliver på den måde brugt som en slags startkapital på voksenlivet. Når børnene bor i børnebyen, sørger SOS-mødrene for, at de bliver fejret i forbindelse med deres fødselsdage. Den slags særlige lejligheder bliver indregnet i SOS-mødrenes budgetter for deres familier. Mest for børn Fleischhanderl En fødselsdag i en børneby i Bolivia fejres med fest og leg sammen med de andre børn. Nogle gange leger de voksne også med. SOS-Børneby Nyt læses mest af voksne. Men mange benytter også deres engagement i SOS-Børnebyerne til at tale med børn om, at ikke alle børn har det som danske børn. Med temaet Barn til barn kan du i SOS-Børneby Nyt finde tekster, der mest er beregnet til højtlæsning for børn. 9

10 60 år med SOS-børnebyer Et 45 år gammelt riskorn Elli Palsby på 93 år gemmer stadig det første brev, hun fik fra SOS-Børnebyerne for 45 år siden. I hendes pung ligger det riskorn, der startede det hele i Danmark Overskud og engagement stråler stadig ud af hende, selvom Elli Palsby har rundet de 93 år. Det er det samme overskud, som også kan mærkes i de breve, som Elli ind i mellem med nydelig håndskrift sender til SOS-Børnebyerne. Elli er i dag stadig en trofaste støtte. Og hun var blandt de første til at give et bidrag, da den danske afdeling af SOS-Børnebyerne begyndte i I hendes pung ligger en lille plasticlomme med et riskorn, og der har det haft sin plads i 45 år. Det har været et lykkeris, siger Elli Palsby, der tydeligt husker kampagnen Et riskorn for Korea SOS-Børnebyernes spæde start i Danmark. Ris blev til en børneby Riskornet kom med posten sammen med en direkte opfordring fra SOS-Børnebyernes stifter Hermann Gemeiner om hjælp til de mange forældreløse børn i Korea. Korea-krigen var slut, men landet var stadig præget af fattigdom, sult og mangelsygdomme. Og mange forældreløse børn levede på gaden. Indsamlingen resulterede i opførelsen af en børneby i Taegu i Sydkorea; den første SOSbørneby udenfor Europa. I begyndelsen gav Elli og hendes mand 15 kroner i kvartalet til SOS-Børnebyernes arbejde. Det første medlemsblad var et stykke foldet A4 ark med sidste nyt fra børnebyerne. Senere blev Elli også fadder til et SOS-barn, og Elli har gennem årene fulgt SOS-Børnebyernes arbejde overalt på kloden. Riskornet og det medfølgende lille stykke blå papir med ordene Ris betyder liv lykke sundhed fred velstand fik en fast plads i Ellis pengepung. Og der er det stadig. Lone Troldborg Der er mange, der vælger at støtte SOS-Børnebyerne fast igennem lang tid. Det er dog de færreste, der har været med i så mange år som Elli Palsby. Det startede med et riskorn SOS-Børnebyerne blev stiftet i Østrig for 60 år siden, men først i starten af 1960 erne begyndte idéen for alvor at få fodfæste i Danmark. I 1964 startede SOS-Børnebyerne officielt her i landet, og startskuddet blev riskornkampagnen, hvor man fik et riskorn sammen med en opfordring til at støtte opførelsen af den første børneby uden for Europa i det dengang hårdt ramte Sydkorea. Ris er livsgrundlaget for millioner af mennesker og betyder vækst og fremtid. I dag støtter op mod seks millioner mennesker SOS-Børnebyernes arbejde. Der er sket meget i den tid Elli Palsby har støttet SOS-Børnebyerne. Også SOS-Børneby Nyt har ændret format flere gange. Her ses de første numre fra

11 Stort Og Småt Skriv og fortæl om din oplevelse Hvert år besøger mange danskere børnebyer eller deres fadderbarn rundt om i verden. Hvis du har haft en oplevelse, du gerne vil fortælle andre læsere om, så skriv til redaktionen via info@sos-borneby.dk. På besøg i en børneby Er det rigtigt at være SOS-fadder? Sådan indleder faddere Jens og Eeva Lillelund deres beretning om besøget hos deres fadderbarn Maria i Den Dominikanske Republik. Jens og Eeva Lillelund har været faddere for Maria siden Vi tog af sted i marts måned i år og endte en længere tur med at besøge Maria og børnebyen. Vi var naturligvis spændte på, hvordan besøget ville forløbe. Men det kan siges allerede som det første, at det blev et rigtigt dejligt og livsbekræftende besøg. Vi besøgte Maria to dage og så, hvordan hun boede. Vi så, hvordan hendes hverdag former sig. At hun går i skole, at hun bor i et hus med en moder, som har viet sit liv til dette. Vort besøg bekræftede til fulde, at SOS-Børnebyerne opfylder deres mission. Maria har været heldig at komme til børnebyen, for der er rigtig mange børn, som står på venteliste og børnebyen kan ikke tilnærmelsesvis opfylde alle de behov, som eksisterer. Det var en rigtig god ting, at vi fik os taget sammen til at tage den lange tur, og de mange timer i fly blev glemt på et splitsekund, da man så Marias glæde ved at se os. Jo, vi gør sandelig det rigtige. Privatfoto Har du også besøgt en børneby, så skriv endelig til info@sos-borneby.dk. Læs den fulde beretning og andre fadderes oplevelser på Prinsessen på Herlufsholm Eleverne på Herlufsholm har samlet en kvart million kroner ind til forældreløse børn. Pengene blev i maj overrakt til SOS- Børnebyernes protektor, Prinsesse Benedikte. Herlufsholm har igennem en årrække trofast støttet SOS-Børnebyerne gennem forskellige tiltag, og har bl.a. været med til at samle penge ind til børnebyen i Francistown, Botswana. I maj besøgte Prinsesse Benedikte så kostskolen, for at tage imod endnu en rundhåndet donation. Eleverne har bl.a. arrangeret flere koncerter, julebazar og café og kaffebar, og havde efterhånden samlet kroner sammen til SOS-Børnebyernes arbejde. Det var 3.geleven Anders Jespersen, der overrakte checken til Benedikte, der takkede og kvitterede med at fortælle om sine egne oplevelser med at besøge SOS-børnebyer rundt om i verden. Privatfoto SOS-Børnebyernes protektor Prinsesse Benedikte takker for donationen på Herlufsholm. 11

12 Ny børneby i Botswna Tshwarelos store dag Mens hedebølgen huserede i slutningen af juni i Danmark, blev den dansk-støttede SOS-Børneby i Serowe, Botswana, indviet på en kølig og klar vinterdag. Fra Danmark deltog bl.a. SOS-bestyrelsesmedlem Hanne Høiberg, tidligere chefredaktør for ALT for damerne. Her kan du læse et uddrag af hendes oplevelser Botswanas præsident var æresgæst, og det gjorde et stort indtryk på 12-årige Tshwarelo Kempe, da hun åbnede ceremonien med en bøn. Ja, jeg er lidt nervøs. Jeg har set præsidenten på tv, men ikke med mine egne øjne. Tshwarelo Kempe skutter sig på stolen ved siden af mig. Hun er klædt i sin fine nye kjole i Botswanas farver: blå, hvid og sort som republikkens flag. Den er syet specielt til denne dag, indvielsen af SOS-børnebyen i Serowe i det centrale del af Botswana. Det tynde silkeagtige stof varmer ikke meget på denne vinterdag i juni, hvor himmelen nok er klart blå som flaget, men temperaturen næppe overstiger grader. En strid vind ind i den åbne pavillon gør ikke sagen bedre. Klokken bliver 11, præsidenten ankommer og alle rejser sig, mens Botswanas politiorkester spiller nationalsangen. Tshwarelo Kempe tager en dyb indånding og går op til talerstol og mikrofon. Sådan en har hun med garanti aldrig talt ind i før! Men hun klarer opgaven med at lede bønnen mere end flot og slapper tydeligt af, da det er overstået. Tshwarelo har boet i børnebyen siden februar som et af de ca. 100 børn, der nu har fået en mor, en familie og et hjem i trygge rammer. Da ceremonien er forbi, og jeg møder hende sammen med en veninde, fniser hun præcis ligeså fjoget som andre piger på hendes alder. En detalje, som fortæller, at Tshwarelo trives i sin nye familie. Præsidenten og SOS Præsident Ian Karma har et nært forhold til SOS-Børnebyerne. Det var hans mor, den engelskfødte Ruth Williams, senere Lady Khama, der i 1980 var med til at etablere SOS i Botswana. Og der fortælles stadig historier om den jul, han kom flyvende til en af de andre børnebyer, forklædt som julemand. Ian Karmas deltagelse i åbningen har også haft en anden, ret så lavpraktisk betydning. Vi har kæmpet i to år for at få etableret telefonforbindelse til børnebyen - uden resultat. Men for en måned siden, da jeg fortalte, at præsidenten ville komme, skete der noget. En uge senere fungerede telefonerne, fortæller Derek James, direktør for SOS i Botswana. Fra byggeplads til børneby Selv om børnebyen i Serowe blev officielt indviet den 26. juni i år, har den været i brug siden januar Endnu ligger familiehusene og byens øvrige bygninger, alle opført i teglsten, på en flad sandet grund, ryddet i bushens tornede akacietræer. Men nyanlagte haver er godt på vej til at fjerne præget af byggeplads. Pavillonen, hvor indvielsesceremonien foregår, er en central bygning i børnebyen. Det er her, marimbabandet øver sig, her børnene øver sig i at danse breakdance, her børn og børnebymødre samles, når noget skal fejres. Med eller uden præsident. Du kan læse hele Hanne Høibergs beretning på Lotte Schultz SOS-Børnebyerne nyder stor opbakning fra de lokale myndigheder, ligegyldigt hvor i verden vi arbejder, alligevel hører det ikke til hverdagen, at landets præsident kommer på besøg. Men Botswanas Ian Karma har en lang historie med SOS-Børnebyerne, og han var en naturlig hovedtaler til indvielsen af den nye børneby i Serowe. 12

13 Lotte Schultz LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN Ny børneby i Botswna Lotte Schultz Botswana ligger i det sydlige Afrika, hvor det er vinter i øjeblikket. Her fryser Hanne Høiberg og Tshwarelo med anstand, inden præsidenten går på talerstolen Projekterne i Serowe har været i gang i et stykke tid allerede, og børnene har taget den nye SOS-børnehave i brug. SOS-Børnebyen i Serowe Kapacitet: 120 børn. Seks familiehuse, børnehave med plads til 100 børn og en lægeklinik. Byen er den tredje SOS-Børneby i Botswana, de to andre ligger i Tlokweng og Francistown. Beslutningen om at lægge børnebyen i Serowe skyldes, at aids-epidemien har udslettet store dele af forældregenerationen. Man regner med, at der i området er op mod forældreløse eller børn med kun en søskende eller en bedsteforælder til at tage sig af dem. SOS-Børnebyen kan give nogle af de børn, der ikke har andre muligheder, et hjem og en familie. SOS-Børnebyerne i Danmark er med til at finansiere børnebyen i Serowe. 13

14 SOS-arkiv Internationalt Nyt Skoleåret sluttede med evakuering Der er stor efterspørgsel efter uddannelse i Somalia, og SOS-skolen i Mogadishu er en succes. Men krigen sætter også sine spor Der er et kæmpe behov for undervisning for både piger og drenge i Mogadishu. Skolen har været lukket fra oktober til marts på grund af urolighederne, men vi har alligevel stadig fuldt hus med 500 elever og med 500 flere på venteliste. Da vi genåbnede, strømmede det ind med ansøgninger, og vi er blevet opfordret til at begynde ekstraundervisning om eftermiddagen, og det synes jeg også er en god idé, siger Musa Ibrahim Dugow, der er leder af SOS-skolen i Somalia. Han fortæller om det sidste års kaos i Somalia, der for SOS-Børnebyerne kulminerede i juli, da man igen blev nødt til at evakuere børnebyen. Børnene og deres SOS-mødre bor nu i mere sikre områder af hovedstaden. Men selv når krigen raser, så er børnene ivrige for at gå i skole. Ikke uden risiko Desværre blev en af vores elever dræbt dagen inden en eksamen, men alligevel dukkede alle de andre op for at afslutte skoleåret. Og de er ivrige efter at lære noget. Meget ivrige. Den måde de koncentrerer sig på, gør det svært at forestille sig, at vi befinder os midt i en krigszone. Eleverne kommer altid i skole, selvom der er kampe. De kommer og venter på, at vi går i gang med at undervise dem. Trodser farerne Alle er fulde af frygt og mangler håb. De, der har råd, forlader landet, og de, der ikke har råd, prøver at flygte, hvis de kan og alligevel kommer børnene i skole hver dag, fordi efterspørgslen (på undervisning, red.) er så stor. Følg med på nettet Interviewet med Musa Ibrahim Dugow blev lavet kort tid før, at SOS-børnebyen i Mogadishu måtte evakueres på grund af de tiltagende kampe. Det er i skrivende stund endnu uvist om skolen åbner til efterårssemestret. Du kan altid følge seneste nyt på og via vores elektroniske nyhedsbrev. Børnene fra børnebyen er igen blevet nødt til at flytte til andre og mere sikre områder i den somaliske hovedstad 14

15 Internationalt Nyt Hjælp til Sri Lanka SOS-Børnebyerne er i fuld gang i Sri Lanka med at hjælpe de mange flygtninge efter sommerens kampe Det er ikke sjovt at være alene i en flygtningelejr uden mor eller far. I Sri Lanka er der desværre en del børn, der lider den skæbne at være blevet væk fra deres forældre i de store flygtningestrømme, der fulgte efter de voldsomme kampe mellem regeringstropper og oprørsstyrker. For ikke at tale om dem, der har mistet deres forældre i kampene. SOS-Børnebyerne har fået lov af myndighederne til i første omgang at opføre midlertidige boliger til 450 forladte børn i en af de store flygtningelejre. Muligvis får vi senere lov til at opføre bolig til endnu 450 børn. SOS-Børnebyerne fik som den første børneorganisation lov til at besøge nogle af flygtningelejrene i Sri Lanka, hvor hundredtusinder stadig ikke kan vende tilbage til deres boliger, og derfor må bo i lejre. Posingis International pris til børnebyerne SOS-Børnebyerne var blandt modtagerne af Save The World-prisen ved et stort arrangement i Wien Save the World-prisen gives til SOS-Børnebyerne som organisation, fordi SOS-Børnebyerne giver tusindvis af børn, der har mistet deres forældre, et nyt hjem, så de kan forfølge deres drømme og mål, som der står i begrundelsen. Save the World-prisen uddeles i tolv kategorier til organisationer eller enkeltpersoner, der inden for hver deres felt er med til at skabe en bedre fremtid. Blandt de andre prismodtagere var bl.a. Greenpeace og Carl Lewis Fonden.. Det var SOS-Børnebyernes internationale præsident, Helmut Kutin, der på vegne af hele organisationen modtog prisen ved en stor tvgalla i Wien fredag den 24. juli. Fødselsdag i den første børneby I den allerførste børneby i østrigske Imst fejrede man i silende regnvejr SOS-Børnebyernes 60 års fødselsdag Der var mange prominente gæster og glade børn, da man i den allerførste børneby helt officielt markerede at SOS-Børnebyerne i år fylder 60. Himlen over Tyrol var regntung og i det hele taget ikke særlig festlig, men det lod ikke til at mærke gæsterne. Guvernører, repræsentanter fra udlandet og ikke mindst SOS-Børnebyernes internationale præsident, østrigeren Helmut Kutin, holdt Gabriel Himlen var sort hele dagen, da man fejrede SOS-Børnebyernes fødselsdag i den første børneby i Imst. taler om SOS-Børnebyernes arbejde gennem mere end et halvt århundrede og om de udfordringer som har været, og hvad der venter i fremtiden. I løbet af efteråret vil SOSbørnebyerne på verdensplan også i Danmark markere fødselsdagen i radioen og på nettet. Hold dig opdateret på hvor du også kan tilmelde dig det elektroniske nyhedsbrev. 15

16 Stort Og Småt Ny folder om arv og testamente SOS-Børnebyerne har netop udgivet en ny publikation om arv og testamente. Her kan man blandt andet møde Karen Rasmussen Karen Rasmussen er 82 år og har længe sammen med sin mand støttet SOS-Børnebyerne. For mange år siden valgte de to i fællesskab at tegne testamente og betænke SOS-Børnebyerne. Min mand og jeg har kendt til SOS-Børnebyerne længe. Vores tanke var, at vi vil give noget til andre give andre en familie. Den tanke tiltaler mig virkelig. Vi faldt begge to for de små byer og for den måde, SOS-Børnebyerne gør det på. At børnene vokser op i en familie, i modsætning til de børnehjem, man ellers kender, siger Karen Rasmussen, der har støttet SOS-Børnebyerne med jævne mellemrum. Vi har været hos en advokat og fået oprettet et testamente. Jeg har et par arvinger, mine niecer, og de ved godt, at vi har oprettet testamentet. Men jeg diskuterer ikke med dem, hvad jeg vil bruge pengene til. De siger også, at jeg bør gøre med mine penge, som jeg selv synes, forklarer Karen Rasmussen, der mistede sin mand i Et testamente kan give hjælp til flere Udover Karen Rasmussens historie indeholder SOS-Børnebyernes nye folder om arv Efterlad et aftryk i forældreløse børns liv arvereglerne og tilbyder en nem vejledning i, hvilke overvejelser, man skal gøre sig, og hvad der skal til for at tegne et testamente. I et tilfælde som Karen Rasmussens, hvor der ikke er andre arvinger end niecer eller nevøer, er det rent faktisk muligt at betænke en humanitær organisation som SOS-Børnebyerne, uden at det betyder, at boets øvrige arvinger arver mindre. Det og meget mere kan man læse mere om i folderen eller på sos-borneby.dk, hvor man også kan downloade vejledninger og eksempler. Fakta om arv SOS-Børnebyerne er som humanitær organisation fritaget for at betale afgift til staten. Alle midler går til vores arbejde. Et testamente sparer de efterladte for mange spekulationer og mulige konflikter. Læs mere i folderen med gode råd om arv og testamente, der kan bestilles via info@sos-borneby.dk eller per telefon. Julekort til virksomheder Køb virksomhedens julekort hos X-paper Aps, og støt SOS-Børnebyerne 10 pct. af salget af julekortene hos X-paper Aps går til arbejdet for forældreløse børn, hvis din virksomhed vælger, at støtte SOS-Børnebyerne. Dermed hjælper din virksomhed sårbare og forladte børn over hele verden, og viser på en meget synlig måde, at I støtter SOS-Børnebyerne. På hjemmesiden kan du se de smukke julekort, priser og hvordan I kan få trykt egen julehilsen og virksomhedens logo på julekortene. Min. bestilling er 100 kort. Bestil kortene på eller på telefon husk at oplyse i telefonen, at det er SOS-Børnebyerne, som I ønsker at støtte. Disse julekort er kun til virksomheder. Senere på året kommer julekort til private. 16

17 SOS-arkiv SOS-frivillig De indsamlede midler ved EU-valget er et vigtigt skridt på vejen til at skabe et trygt hjem for over 120 forældreløse og forladte børn i Peru. xxxxx Indsamling ved EU-valget gik over al forventning En stor indsats fra de frivillige gav en historisk god valgindsamling Ved EU-valget den 7. juni samlede flere hundrede SOS-frivillige samt faddere og bidragydere ind over hele landet. Indsamlingen foregik ved valgstederne, hvor SOS-Børnebyernes indsamlere havde taget opstilling. Her var der mulighed for at lægge et beløb i indsamlingsdunken, eller, for dem der ikke havde penge med, at sende en SMS og dermed donere 50 kr. Og resultatet var imponerende næsten kr. blev det til på landsplan, en rekord for SOS-Børnebyerne. Vi er meget glade for resultatet og især for at vores frivillige, faddere og andre bidragydere stillede op i så stort antal. Det kan alle, der bidrog, godt være stolte over, siger Bo Beiskjær fra SOS-Børnebyerne. SOS-Børnebyerne må desværre ikke arrangere landsindsamlinger, så indsamlinger ved valg er vores mulighed for at møde danskerne hvor de er. SOS-Børnebyerne har fået mange positive tilbagemeldinger fra de faddere og bidragydere, der deltog. Det har givet os blod på tanden til at gentage succesen til kommunalvalget i november, siger Bo Beiskjær. Læs mere om, hvordan du kan deltage indsamlingen til november på bagsiden. Penge til Peru De indsamlede midler er sendt videre til en ny børneby, som SOS-Børnebyerne bygger i Ayacucho i Peru. SOS-børnebyen bliver et trygt hjem for over 120 forældreløse og forladte børn. Du kan læse mere om projektet på vores hjemmeside på LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN 17

18 Sådan gik blev et godt år, men nu mærker også SOS-Børnebyerne finanskrisen Flere år med øget satsning på at finde flere faddere bar frugt i 2008, hvor årsresultatet blev på næsten 131 mio. kr. Vi er rigtig glade for den opbakning, SOS- Børnebyerne oplevede i En væsentlig årsag til væksten er det konkrete i SOS-Børnebyernes arbejde. Alle vores støtter kan se resultatet af deres bidrag og opleve hjælpen over tid, siger SOS-Børnebyernes direktør, Hanne Elisabeth Rasmussen, om året der gik blev året, hvor både SOS-Børnebyerne internationalt og derefter SOS-Børnebyerne i Danmark lagde en ny strategi med det mål at nå ud til endnu flere børn; både gennem nye SOS-børnebyer og gennem forebyggelse. Vi er meget taknemmelige for, at så mange vælger at støtte, og at der til trods for økonomiske udfordringer er danskere, som støtter nogle af de allermest udsatte. Også vores mange frivillige holder fast i deres engagement, så vi fortsat kan give børn et trygt hjem, siger Hanne Elisabeth Rasmussen. Finanskrisen slår igennem Efter nogle år, hvor SOS-Børnebyerne har været i udvikling og satset på at finde flere faddere, var væksten i 2008 ekstraordinært høj. Udgifterne til indsamling er steget med lidt mere end 4 pct., men det gav over 25 pct. mere ind, så resultatet er særdeles tilfredsstillende. Udgifter til administration er i 2008 ligeledes kun steget forholdsvis begrænset, så administrationsprocenten i 2008 lå på 8 pct. Men her i 2009 kan vi godt mærke, at både privatpersoner og virksomheder er lidt mere påpasselige. SOS-Børnebyerne arbejder langsigtet, og trods økonomisk krise kan vi ikke efterlade børn i en umulig situation, hvor de ikke længere får hjælp, så vi skal fortsat finde støtte til alle. Vi er ikke der, hvor vi må lukke projekter. Heldigvis. Men SOS-Børnebyerne internationalt mærker finanskrisen, og vi har derfor forpligtet os til at støtte flere projekter globalt. Det stiller krav, siger Hanne Elisabeth Rasmussen. Svære udsigter for 2009 Ambitionen for 2009 er, at SOS-Børnebyerne Danmark skal kunne hjælpe flere børn ved udgangen af året end i Lige nu er det ekstra vigtigt at samle mere ind til børnene, fordi børn netop i økonomiske kriser rammes hårdt. Den globale økonomiske krise har allerede nu betydet, at SOS-Børnebyerne i Danmark måtte påtage sig ansvaret for nye projekter, hvor børn ellers var ladt i stikken uden den fornødne hjælp. Men det er klart, at vi tænker os om, inden vi bruger penge i sådan et klima. Heldigvis er det sådan, at vi i den industrialiserede del af verden stadig er i den privilegerede situation, at langt de fleste har noget at give. Vi må ikke glemme, at vi stadig har mere, end hvad der skal til for at have et godt liv, og dermed mulighed for at støtte dem, som har lidt eller ingenting, siger Hanne Elisabeth Rasmussen. På SOS-Børnebyernes vegne vil jeg gerne sige mange tak for de bidrag om det er penge, frivillig arbejdskraft eller anden støtte så mange har givet i Håbet er, at vi sammen kan fortsætte det vigtige arbejde med visionen, at alle børn skal kunne vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed i en verden, der respekterer barnets rettigheder. 18

19 Sådan gik 2008 SOS-Børnebyerne Danmark SOS-Børnebyerne SOS-Børnebyerne Danmark finansierede i 2008 over 80 projekter i 26 lande. SOS-Børnebyerne udgiver ny årsberetning I mange år har SOS-Børnebyerne ikke haft en decideret årsberetning om året der gik, men har altid offentliggjort den revisorpåtegnede årsrapport med tal og balance på hjemmesiden, så alle kan gå ind og se, hvordan pengene bruges. I år udgiver SOS-Børnebyerne for første gang en egentlig årsberetning med historier om året der gik, nøgletal osv. Da det er bekosteligt både at trykke og udsende en sådan, findes den i en version på hjemmesiden (hvor man i øvrigt som altid også kan finde den revisorpåtegnede årsrapport). Her i SOS-Børneby Nyt kan man som altid se nøgletallene for det forgangne år. I 2008 lagde SOS-Børnebyerne grundstenen til en ny SOS-børneby i Kayonza, Rwanda. Rwanda har over to mio. forældreløse børn, og i Kayonza er mulighederne for disse børn umådeligt ringe. Et ud af fire børn er underernæret. Kontrasten til livet og uddannelsesmulighederne i eksisterende SOSbørnebyer, som f.eks. i hovedstaden Kigali, er stor. 19

20 Sådan gik 2008 SOS-Børnebyerne Resultatopgørelse for 2008 DKK DKK 000 Indsamlede midler mv Finansielle poster Samlede indtægter Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter ( ) (13.615) Internationalt kontingent ( ) (2.280) Administrationsomkostninger ( ) (10.024) Samlede omkostninger ( ) (25.919) Resultat før formålsbestemte uddelinger Formålsbestemt arbejde i Danmark ( ) (2.889) Uddelinger, fadderskabsstøtte ( ) (38.114) Uddelinger, drifts- og projektstøtte ( ) (32.745) Resultat efter formålsbestemte uddelinger Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført til rådighedskapital Sådan bruger vi pengene Hvis du ønsker at støtte SOS-Børnebyernes arbejde, kan du som bidragyder vælge den form for støtte, der passer dig. Hvis du ønsker at involvere dig i projektet, f.eks. som fadder, kan du vælge det, ligesom det er muligt at følge, hvor pengene går hen, samt hvordan de gør gavn. Vi gør os anstrengelser for at holde vores udgifter nede, og alt, hvad vi gør, sker med det formål for øje at give flest mulig forældreløse og forladte børn en familie og en tryg opvækst. Samlet set har vi en målsætning om at have en administrationsprocent på under 10 pct. ud af de samlede indtægter. Administrationsprocenten i 2008 var på 8,3 pct. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og støtter får de informationer, de søger. Der er også omkostninger forbundet med at samle penge ind. SOS-Børnebyerne iværksætter hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle mere ind til arbejdet for børn. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få fem kroner ind, hver gang vi bruger en krone. På kontoret i København arbejdede i lønnede medarbejdere. SOS-Børnebyerne opererer ikke med udsendte medarbejdere; alle ansatte i SOS-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det sikrer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede. Frivillige er en del af arbejdet. SOS-Børnebyerne i Danmark har omkring 600 frivillige, dels i lokalgrupper rundt om i landet, dels på kontoret i København, hvor mange stiller op og hjælper ulønnet. Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS-Børnebyernes regnskaber. SOS-Børnebyerne Danmarks revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på 20

21 Bliv fadder Endelig et hjem for tre gadedrenge For tre forældreløse gadedrenge blev et tilfældigt møde i gaderne i Dar es Salaam starten på et nyt og trygt liv Alle er de forældreløse og har levet en stor del af deres liv på gaden et liv præget af usikkerhed og tiggeri for penge og mad. Fremtiden så håbløs ud for de tre drenge; David, Michael og Peter Drengenes veje krydsedes i gaderne i Mwanza, og drømmen om et bedre liv fik dem til at rejse sammen til Dar es Salaam. De fandt dog hurtigt ud af, at også i storbyen var hjælpen knap, og de endte på gaden igen. En dag søgte drengene ly for regnen på fortovet foran en kontorbygning i centrum af byen. Tilfældigvis var det Ms. Mwirus kontor, og det skulle blive drengenes held. Ms. Mwiru sidder i bestyrelsen for SOS-Børnebyerne i Tanzania, og hun sørgede straks for, at de tre drenge fik husly i SOS-børnebyen i Dar es Salaam. I dag bor David, Michael og Peter i børnebyen og lever et trygt liv med skolegang og familieliv. Et håb er tændt takket være et tilfældigt møde en regnfuld dag i gaderne i Dar es Salaam. Du kan være med til at hjælpe børn som Davids, Michael og Peter ved blive fadder og hermed sikre dem en kærlig og stabil opvækst. Læs mere på eller brug tilmeldingen her på siden. Jeg vil gerne hjælpe ved at tilmelde mig som... atkins Fadder for et SOS-barn (200 kr. mdr.) Fadder for en SOS-børneby (150 kr. mdr.) SOS-medlem (75 kr. mdr.) Jeg ønsker at blive fadder: Barnets køn: Der hvor behovet er størst Dreng Afrika Latinamerika Pige Asien Europa Har ingen betydning Navn: Gade: Postnr./by: Cpr.nr.: Telefon: Ja tak, SOS-Børnebyerne må gerne kontakte mig på . Tilmeld din støtte til Betalingsservice (beløbet overføres hver den 1. i måneden), dermed sparer vi administration. Tilmelder du dig ikke, sender vi dig girokort. Banknavn: Reg.nr.: Kontonr.: Hvis du angiver personlige oplysninger, anbefaler vi, at du sender kuponen i en lukket konvolut. Adressen fremgår bag på bladet. Du kan også tilmelde dig online på Som fadder er jeg velvidende om, at al information om mit fadderbarn er fortrolig og beskyttet af personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre, eller på anden måde videregive, information om og billeder af barnet til nogen tredje part. Dato: Underskrift: 21

22 Hidalgo LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN Amerikavej 15 B, 2. tv. DK-1756 København V Porto 22

23 SOS-Børnebyerne i Danmark Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Bestyrelsen Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Stig Andersen Direktør Hanne Høiberg Redaktør Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Lisbet Lykke Sørensen Grafiker, SOS-frivillig i Gribskov Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise K. Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Ledøje-Smørum SOS-Børnebyernes bestyrelse er ulønnet Designeren Karen Simonsen har i 2009 besøgt SOS-Børnebyernes design- og syskole i Tema i Ghana, hvor eleverne er unge, der ofte kommer fra sårbare familier. Mit ophold hos SOSbørnebyerne har overbevist mig om, at det giver mening at hjælpe. Og vi løfter ikke bare én familie, men mange, der virkelig har brug for hjælp. Personligt har det også givet mig et større perspektiv Line Grove Hermansen Udgiver SOS-Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 B, 2. tv København V Tlf.: Ansvarshavende Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør Redaktion Line Grove Hermansen, kommunikationschef Thomas Schytz Larsen, kommunikationsmedarbejder Billedpolitik SOS-Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Børnene skal have lov at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS-Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU s regler om databeskyttelse. Besøget blev startskuddet til et projekt sammen med et hold piger fra skolen, der designer deres egne tørklæder. Tørklæderne bliver solgt i begrænsede kollektioner i Danmark, og overskuddet fra projektet går ubeskåret til SOS-Børnebyerne. Karen Simonsen er i dag ambassadør for SOS-Børnebyerne. Design og produktion Esben Bregninge Design Color Print A/S Oplag: LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN 23

24 STØT OS, NÅR DU STEMMER Meld dig som indsamler til den 17. november SOS-Børnebyerne samler ind ved Kommunalvalget den 17. november i år så kan du undvære to timer, har vi brug for din hjælp. Alle indsamlere tildeles et valgsted i nærheden af deres bolig. Det eneste du skal gøre er at stå ved valgstedet og tage imod bidrag. To timer gør en forskel Som indsamler gør du en målbar forskel. På to timer samler du typisk kr. ind. Penge, der er vigtige for SOS-Børnebyernes arbejde for forældreløse og forladte børn. Det er nemt at tilmelde sig Vil du gerne samle ind, så tilmeld dig på her kan du også læse mere om indsamlingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via valg@sos-borneby.dk eller telefon: Sammen kan vi igen nå et fantastisk resultat! SOS-BØRNEBYERNE Amerikavej 15 B, 2. tv. DK-1756 København V Tlf Giro nr info@sos-borneby.dk Telefon og kontortid: Mandag til torsdag kl Fredag kl Protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte