Aktindsigt i EU-dokumenter Et projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktindsigt i EU-dokumenter Et projekt"

Transkript

1 Aktindsigt i EU-dokumenter Et projekt af Henriette Schjødt 1. Introduktion På baggrund af intense forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet vedtog Rådet i midten af maj 2001 forordningen om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. 1 Retsakten er den foreløbige kulmination i en udvikling af ikke bare aktindsigt, men åbenhed i en større målestok, der har præger EU op gennem 1990 erne. Forordningen afløste to afgørelser om aktindsigt vedtaget af Rådet og Kommissionen 2 på baggrund af et adfærdskodeks fra 1993, der indeholdt principper om adgangen til aktindsigt. 3 Åbenhed anerkendes i dag som én af EU s politikker og har sågar sit eget logo, men vejen har ikke været let. I diskussionen om og udviklingen af aktindsigt står det klart, at der er delte meninger om, hvor progressiv EU bør være, både blandt medlemsstaterne og EU s institutioner. For så vidt angår førstnævnte befinder flere medlemsstaterne sig på hver sin yderfløj. De mest liberale lande er Holland, Sverige og Danmark, mens man på den modsatte side finder lande, hvis egne retssystemer traditionelt har været baseret på en mere lukket offentlig forvaltning som f.eks. Frankrig og Storbritannien. 4 EU s virksomhed var selv indtil for 10 år siden kendetegnet ved en udpræget lukkethed. 1 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT 2001 L 145/43. 2 Rådets afgørelse 93/731/EF af 20. december 1993, EFT 1993 L 340/44, og Kommissionens afgørelse 94/90/EKSF, EF, Euratom af 8. februar 1994, EFT 1994 L 46/59. 3 Adfærdskodeks for aktindsigt i Rådets og Kommissionens dokumenter (93/730/EF), EFT 1993 L 340/42. 4 Jf. Frederik Sejersted, Innsyn og Integration, 1997, s. 19. Tony Bunyan ser fløjene således:»a handful of EU governments, acting through the Council of Ministers, have played an importent role. This group has been led by Denmark and Sweden, sometimes backed by the Netherlands, Finland and the UK. The forces of secrecy have been led by France backed by Spain and Germany. On occasion nine EU member states have publicly lined up on the side of secrecy France, Spain, Belgium, Luxembourg, Germany, Portugal, Italy, Austria and Greece «jf. Secrecy and openness in the European Union, 2002, introduction (www.freedominfo.org/case/eustudy/index.html) 1

2 På institutionsplan synes udviklingen mest præget af et politisk pres fra medier og offentligheden. Særligt har Rådets tiltag et klart defensivt præg, hvor man aldrig går længere, end hvad der er absolut nødvendigt i den konkrete situation 5 Europa-Parlamentet var i forhold til Rådet og Kommissionen sent på færde med hensyn til at gennemføre regler om aktindsigt i institutionens dokumenter. 6 Til gengæld har Parlamentet tilsyneladende vist sig villig til at gå længere. Da Kommission den 28. januar 2000 fremlagde sit forslag til forordning om aktindsigt, 7 blev det mødt med kritik for at være et tilbageskridt samt et omfattende ændringsforslag i en rapport fra Europa-Parlamentet. 8 Forhandlinger om forordningens endelige udformning kom først for alvor i gang det følgende forår. De var som nævnt meget intense, og flere kompromisændringsforslag kom på bordet. Et af stridspunkterne handlede om, i hvilken grad aktindsigtforordningen havde virkning i medlemsstaterne. Det var langt fra et nyt problem, og har især spillet en rolle i forholdet mellem EU og Sverige. Da Sverige den 1. januar 1995 blev medlem af unionen skete det med erklæring om, at man ville støtte arbejdet for større åbenhed i EU samt en erklæring til tiltrædelsestraktaten om betydningen af offentlighedsprincippet. Sveriges udmelding var så kompromisløs, at det førte til en moderklæring fra EU, hvor man sagde, at det blevet taget for givet, at svenskerne ville respektere EU-retten. 9 Problemet dukkede også op i den såkaldte Tidningen-sag, T-174/95, 10 der blev afgjort af retten i Første Instans den 17. juni Svenska Journalistförbundet havde anlagt sag mod Rådet på baggrund af institutionens afslag på aktindsigt overfor forbundets avis»tidningen Journalisten«. Journalisten havde begæret aktindsigt i 20 dokumenter vedrørende politisamarbejdet Europol, men havde fået afslag på 16 af dokumenterne med henvisning til, at offentliggørelse ville skade offentlighedens sikkerhed og fortroligheden omkring Rådets forhandlinger, uden at dette nærmere blev uddybet. Begæringen var et led i avisens test af åbenheden i Rådet, og man havde til sammenligning allerede søgt og opnået aktindsigt i 18 af dokumenterne hos de svenske myndigheder. 5 Jf. Frederik Sejersted, s Det skete først ved afgørelse 97/632/EF af 10. juli Hjemlet i EF-traktaten art. 255 fremlagde Kommissionen: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-parlamentet, Rådet og Kommissionen, KOM/2000) /0032(COD), EFT 2000/C 177 E/10. 8 ***1 Report on the proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council regarding public access to European Parliament, Council and Commission documents. Dokument A5-0318/2000, Part 1: Draft legislative Resolution og Part 2:Explanatory Statement, PE Udarbejdet af Udvalget om Borgernes friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 9 Jf. Frederik Sejersted, s Svenska Journalistförbundet mod Rådet, Samling af Afgørelser 1998 side II

3 Tilsvarende gjorde sig i øvrigt gældende, da det danske dagblad Information efterfølgende begærede aktindsigt i de samme dokumenter hos Udenrigsministeriet i København. Sverige, Danmark og Holland intervenerede til fordel for Svenska Journalistförbundet, mens Storbritannien og Frankrig støttede Rådet, der mente, at Sverige havde overtrådt EU-regler ved at udlevere dokumenterne. Retten gav Svenska Journalistförbundet medhold. Man kom frem til, at begrundelsen for afslag var for mangelfuld. 11 Retten undlod at tage stilling til, om Rådet havde været forpligtet til at udlevere dokumenter, eller om Sverige havde forbrudt sig mod EU-retten ved at gøre det. Den svenske regering, der havde sat alt ind på at få vedtaget aktindsigtforordningen under landets formandsskab (første halvår af 2001), var opmærksom på problematikken om forordningens virkning i medlemsstaterne. 12 Umiddelbart forekommer forordningen at være udarbejdet med Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen som adressat, hvad der fra politisk side, har været fremhævet. Således gav Statssekretær Hans-Eric Holmqvist, som repræsentant for det svenske formandskab, udtryk for følgende:»vi har altid sagt, at øget åbenhed og gennemsigtighed i unionen ikke skal føre til mindre åbenhed i medlemsstaterne. For de skandinaviske lande har det måske været det væsentligste spørgsmål i processen. Hvor er vi så i dag? Kommissionens forslag havde ikke til formål at påvirke den nationale lovgivning, og Parlamentet har hele tiden sagt, at det også var på den måde. Derfor er jeg glad for at kunne sige Dem, at forslaget ikke griber ind i nationale myndigheders beføjelser til at træffe beslutninger i nationale lovgivninger, og det er også gjort klart i præamblen. I nogle tilfælde vil medlemsstaterne skulle rådføre sig med den institution, dokumentet kommer fra, men det er den nationale lovgivning, der gælder.«13 Henvisningen til forordningens præambel er der som sådan dækning for, men det kan anføres, at der i denne tekst som i Hans-Eric Holmqvist s udtalelse er en vis underspillet modifikation til, at forordningen ikke griber ind i nationale regelsæt på aktindsigtområdet. (15) Selv om denne forordning hverken tilsigter eller medfører en ændring af national lovgivning om aktindsigt, er det dog klart, at medlemsstaterne, i kraft af princippet om loyalt samarbejde, der anvendes i forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, bør sørge for ikke at hindre anvendelsen af denne forordning, og at de bør overholde institutionernes sikkerhedsforskrifter. Det virker nærliggende, at præamblens betragtning 15 bærer budskabet om, at der gælder et modificerende loyalitetsprincip i forhold til et udgangspunkt om 11 Jf. præmis Se artiklen»ny försäkran av Lejon (svensk demokratiminister, red.): Sverige viker inte från öppenhetslinjen«, Journalistförbundets Tidning Journalisten, den 23. marts Jf. Referat af Europaudvalgets temahøring om åbenhed i EU 23/4-01, Info-note bilag 165 ( ). 3

4 medlemsstaternes autonomi. Denne antagelse er i overensstemmelse med, at det EUretlige grundprincip, der kaldes princippet om medlemsstaternes processuelle og organisatoriske autonomi, ikke er under undtagelser. Allerede da Råds- og Kommissionsafgørelserne var gældende blev det fremhævet, at emner som f.eks. aktindsigt, tavshedspligt, begrundelse, domstolsprøvelse, myndighedsorganisation og -samarbejde i visse tilfælde var undergivet særlige fællesskabsretlige regler. 14 Meget tyder altså på, at vi står med det samme problem, som EF-Domstolen undlod at behandle i Tidningen-sagen. 2. Problemformulering Formålet med dette projekt er at analysere aktindsigtforordningens formelle og materielle virkning generelt i forhold til EU s medlemsstater og konkret i forhold til Danmark. Det indebærer en nærmere analyse af følgende overordnede faktorer: For det første om forordningen gælder i medlemsstaterne til trods for, at den umiddelbart tilsigter at regulerer retten til aktindsigt i dokumenter hos Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. For det andet om EU-retten principielt forpligter medlemsstaternes myndigheder til ved handling eller undladelse at sikre den retstilstand, som forordningen etablerer. Og for det tredje om forordningen begrænser nationale myndigheders handlefrihed på aktindsigtområdet, og i så fald på hvilken måde. Det er meningen, at analysen skal lede frem til en vurdering af, om forordningen efter sit indhold medfører, at der sker en harmonisering af medlemsstaternes egne lovgivninger om aktindsigt. Projektets tese er, at aktindsigtforordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne, og at de herved underlægges et forpligtende normativt regelsæt, der sætter rammer for henholdsvis anvendelsen af gældende nationale aktindsigtregler og vedtagelsen af nye. 15 Dette udstrækkes til en antagelse om, at forordningen som en konsekvens af dens gælden i medlemsstaterne reelt er udtryk for en harmonisering. Hermed menes, at medlemsstaternes vil tilnærme sig hinanden i bestræbelserne på hver især at gennemføre en national retstilstand, der ikke kompromitterer EU-retten. I hvert fald for så vidt angår ret til indsigt i den type dokumenter hos nationale myndigheder, der hidrører fra EU s institutioner eller andre medlemsstater, og som vedrører EU s aktivitetsområder; samt dokumenter, der nok er oprettet hos en national myndighed, men som også indeholder oplysninger om unionsanliggender. På den baggrund vil der være tale om en optionel harmonisering; en metode, hvor medlemsstaterne pålægges at indføre en EU-retsakts regler, men får mulighed for at 14 Jf. Niels Fenger, Fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 1998, 2. udg., s Jf. Melin og Schäder, EU:s konstitution, 1998, s.23:»maktmonopolet inskränks alltså i den meningen att rätten att föreskriva rättigheter och skyldigheter för enskilda rättssubjekt begränsas.«4

5 fastsætte eller bibeholde et parallelt sæt regler. 16 Da forordningen imidlertid giver medlemsstaterne en adgang til at henvise sagsbehandling af en aktindsigtbegæring til institutionerne, 17 vil harmoniseringen nok være mest mærkbar for medlemsstater med en liberal indstilling til offentlighed, og som derfor måtte ønske at holde sagsbehandlingen på egne hænder. Derudover vil omfanget af harmoniseringen kunne betegnes som partiel, hvad der betyder, at harmoniseringen alene dækker nogle områder, men ikke alle i tilknytning til det regulerede område. 18 Tanken er her, at medlemsstaterne ikke som institutionerne er bundet af forordningen som helhed. De vil fortsat kunne agere inden for princippet om medlemsstaternes forvaltningsprocessuelle autonomi, dog under iagttagelse af de begrænsninger, som er nødvendige for at undgå, at der efter nationale offentlighedslovgivninger gives aktindsigt i dokumenter, som institutionerne nægter aktindsigt i efter forordningens bestemmelser. 19 Det er ydermere min tese, at adgangen til EU-dokumenter, der befinder sig hos danske myndigheder allerede forvaltes i overensstemmelse med fællesskabsretten, omend det sker på et problematisk hjemmelsgrundlag i dansk ret, der ikke gør det klart for borgerne, at den almindelige ret til aktindsigt også er stærkt reguleret fra Bruxelles. Den konsekvens, at indskrivningen af et loyalitetsprincip i forordningens præambel indebar et indhug i princippet om medlemsstaternes institutionelle og processuelle autonomi, blev bl.a. konstateret af Peter Dyrberg, chef for den juridiske tjeneste i EFTA-myndigheden. Han anbefalede såfremt man var af den opfattelse, at et sådan indhug burde undgås at præamblen i Kommissionens forslag blev ændret, så den alene indeholdt en betragtning, der kort og godt fastslog»at forordningen på ingen måde hindrer anvendelsen af nationale aktindsigtregler, hvad enten disse er mere eller mindre restriktive end EU s regler«. I forlængelse heraf understregede han, at»meningen med forordningen er jo ikke at påbegynde en harmonisering af nationale regler, hvad der i øvrigt heller ikke er hjemmel til i den pågældende traktatbestemmelse.«20 En sådan ændring skete imidlertid ikke, som det fremgår af foregående afsnit. Den nuværende retstilstand må dermed formentlig have aktualiseret det hjemmelsproblem, som Peter Dyrberg berørte, hvilket vil blive berørt i projektet. Ved problemstillingen om forordningens virkning i medlemsstaterne er hovedvægten lagt på den aktindsigt, der tilkommer borgerne i al almindelighed. En 16 Jf. Engsig Sørensen & Runge Nielsen, EU-retten 2, 1999, s Jf. art. 5, 2. led. 18 Jf. Engsig Sørensen & Runge Nielsen, s Denne opfattelse svarer til Niels Fengers jf. s Jf. Peter Dyrberg, Hemmelighedskræmmeri en del af Unionens forvaltningskultur?, EU-ret og Menneskeret nr. 2, juni 2000, s

6 udløber af problematikken er imidlertid, om forordningen indeholder facetter, der er af særlig relevans for medier og journalister. Den 10 år lange diskussionen om gennemsigtighed, offentlighed og åbenhed har blandt andet handlet om offentlighedens, det vil sige privatpersoner, interesseorganisationer, pressen mv., adgang til information og dermed muligheden for at få indflydelse på de beslutninger, der træffes. 21 I den sammenhæng spiller pressen en særlig rolle, der bl.a. går ud på at informere om, og ikke mindst kontrollere myndighedsudøvelse på vegne af borgerne. Det er anført at det centrale i pressefriheden altid vil være den nyhedsformidling, der søger at realisere ideen om pressen som den 4. statsmagt, det vil sige som det organ, der efter bedste evne og på borgernes vegne skal kontrollere henholdsvis den lovgivende, den udøvende og den dømmende statsmagt i videste forstand. Herunder hører blandt andet afsløringer af embedsmandsmisbrug og politisk korruption. Derudover skal pressen i mere bred almindelighed berette om politiske bevægelser, herunder græsrodsbevægelser, om sociale, politiske og kulturelle begivenheder og om afvigeres, kriminelles og minoriteters forhold og skæbner. 22 I lyset af denne informations- og kontrolfunktion, som pressen antages at sidde inde med, vil det blive undersøgt, om der i forordningen er særligt medierelevante facetter, og om de kan få indflydelse i dansk ret. Tilsvarende undersøges om de hensyn til pressen, som den danske offentlighedslov tager 23 undermineres som følge af aktindsigtforordningen. Min tese er, at begge dele er tilfældet. 3. Afgrænsning Projektets omdrejningspunkt er offentlighedens ret til at gøre sig bekendt med dokumenter, som institutioner og myndigheder ligger inde med. Det indebærer, at beslægtede emner som en udvidet ret til aktindsigt for parlamentarikere og personer med partsstatus falder uden for. 21 Jf. Europaudvalget, Info-note I 135, løbenr , hvori EU-konsulent Anja Trier Wang også skriver: Der er især tre punkter, der nævnes i diskussionen om offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed i EU, nemlig: 1. Offentlighedens mulighed og behov for kontrol med EUmyndigheders handlinger og undladelser og dermed forhåbentlig begrænse magtmisbrug og korruption m 2. Offentlighedens mulighed for deltagelse i og påvirkning af EUbeslutningsprocessen bliver bedre. 3. Højere kvalitet i beslutninger, når offentligheden har haft mulighed for at påvirke beslutningerne i løbet af processen, og når beslutningstagerne i EU ved, at de kan blive stillet til regnskab for deres beslutninger og baggrunden herfor. 22 Jf. Preben Stuer Lauridsen, Pressefrihed og personlighedsret, 1988, s. 85 f. 23 I Vejledning til lov om offentlighed i forvaltningen, VEJ nr af 03/11/1986, anfører daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen i forordet:»jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag«. Det følger af vejledningen, at pressen har en særlig gunstig position i forvaltningen af offentlighedsloven. 6

7 Forordningen omhandler flere aspekter af offentlighedens adgang til dokumenter hos EU-institutionerne. Centralt står retten til aktindsigt på begæring, herunder regler, der præciserer omfanget af de dokumenter, der er omfattet af retten; regler om myndighedernes sagsbehandling af en indsendt begæring samt borgerens mulighed for at klage over et afslag. Desuden indeholder forordningen også bestemmelser om direkte adgang til dokumenter i elektronisk form samt oprettelse af registre over institutionens dokumenter, hvilket kan betragtes som en udbygning på en allerede eksisterende praksis i EU, der har udviklet sig gennem de seneste år, navnlig i form af offentliggørelse af lovgivningsdokumenter 24 på internettet. Denne praksis, der kan betegnes som en form for institutionel informationsvirksomhed, vil ikke blive genstand for selvstændig behandling. Mit fokus er overordnet styret af perspektivet, hvad har en borger ret til at få af oplysninger, fremfor hvilke oplysninger myndighederne selv vælger at lægge frem; underforstået at der langt fra altid vil være et sammenfald af oplysninger i de to situationer, særligt ikke hvor oplysningerne angår kontroversielle forhold. Dog skal man være opmærksom på, at registrene eller offentliggjorte dokumenter på unionens hjemmesider kan have en indirekte betydning for behandlingen af en aktindsigtbegæring, og i så fald vil det blive inddraget. Dette er også grunden til, at afhandlingen i kapitel 4 indeholder et afsnit, der kort beskriver den institutionelle informationsvirksomhed. 4. Projektets væsentligste elementer Undersøgelse af aktindsigtforordningens formelle og materielle virkning i medlemsstaterne udmønter sig i fem trin. I relation til det første trin vil jeg foretage en retsdogmatisk gennemgang af gældende ret vedrørende aktindsigt i dokumenter, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ligger inde med. Det normative indhold af forordningens bestemmelser om retten til aktindsigt, herunder de processuelle regler, der sikrer denne ret, vil blive beskrevet. Dette sker ved hjælp af de fortolkningsprincipper og retskilder, som EFdomstolen lægger til grund. Domstolen har desuden i en del sager konkret haft anledning til at fortolke de tidligere gældende Råds- og kommissionsafgørelser, og i det omfang dette fortsat er relevant til belysning af den nuværende retstilstand, vil retspraksis blive udførligt inddraget. Det samme er tilfældet med Den Europæiske Ombudsmands udtalelser, der må have retskildemæssig vægt, al den stund ombudsmandsinstitutionen er tillagt kompetence efter forordningen til at efterprøve institutionernes afslag på aktindsigt. Desuden inddrages litteratur, hvor den f.eks. bidrager til forståelsen af retspraksis, beskriver reglernes anvendelse i en 24 Dvs. dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af retsakter, som er bindende i eller for medlemsstater, jf. aktindsigtforordningen artikel 12, stk. 2. 7

8 institutionel kontekst og konkret eksemplificerer de interesser og dokumenter, som i forordningen alene beskrives i generelle termer. Gennemgangen af gældende ret påbegyndes med fastlæggelse af forordningens målsætning, som er af stor betydning ikke bare ved fortolkningen af bestemmelsernes indhold, men også senere i forbindelse med den konkrete behandling af spørgsmålet om preemption. Gennemgangen foretages efter følgende systematik: 1. Forordningens målsætning 2. Forordningens anvendelsesområde 3. Ret for personer 4. Retten til aktindsigt 5. Procedure ved behandlingen af aktindsigtbegæring 6. Prøvelse af endeligt afslag hos EF-domstolen Denne systematik vil med mindre justeringer blive anvendt i afhandlingens forskellige analyser. På det andet trin beskæftiger projektet sig med forordningens formelle virkning i medlemsstaterne. Her indledes der med en beskrivelse af de retsvirkninger, som følger af, at EU har valgt at regulere et givent område ved en forordning. Efter art. 249 i EF-traktaten er forordninger almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Spørgsmålet er da, på hvilken måde aktindsigtforordningen kan skabe pligter for nationale myndigheder, når retsakten på flere måder forekommer atypisk i forhold til forordningens karakteristika, som beskrevet i art Her skal kort påpeges, at aktindsigtforordningen tilsyneladende har en adressat, nemlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og dermed ikke synes at være almengyldig. Det forekommer heller ikke problemfrit, at en retsakt, der specifikt regulerer EU-institutioners sagsbehandling samtidig er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gælder i medlemsstaterne. Ikke mindst taget i betragtning, at der som udgangspunkt eksisterer et forbud mod at implementere forordninger i national ret, 25 hvad der risikerer at komplicere medlemsstaternes anvendelse af reglerne. Det leder hen til en diskussion af loyalitetsprincippet i EF-traktatens art. 10, som betragtning 15 i aktindsigtforordningens præambel lægger sig op af. Princippets normative krav til medlemsstaterne vil blive beskrevet. Herunder om art. 10 uanset gengivelsen i forordningens præambel er juridisk forpligtende. Derefter vil jeg behandle spørgsmålet om den optagne lovgivningsplads/preemtion, det vil sige spørgsmålet om, under hvilke betingelser eksistensen af en EU-regel, eller en EU-kompetence til at regulere, kan antages at optage et reserveret rum for national regeludstedelse Jf. sag 39/72, Kommissionen mod Italien, præmis Jf. Hjalte Rasmussen, EU-ret i kontekst, 2001, s

9 Til belysning af de ovenfor nævnte problemstillinger inddrages bestemmelsernes ordlyd samt relevante fortolkningsbidrag fra EF-domstolens praksis og retsvidenskabelig litteratur. På det tredje trin gennemføres en undersøgelse af forordningens materielle virkning i medlemsstaterne. Den kan anskues som en konkretisering af medlemsstaternes handlefrihed på aktindsigtområdet i forlængelse af den mere generelle gennemgang af kompetenceforholdet mellem EU og medlemsstaterne, perspektiveret af forordningens indhold. Analysen drejer sig i første omgang om de forpligtelser for medlemsstaterne, som efter ordlyden og ved fortolkning kan udledes af bestemmelser i forordningen. Dernæst videreføres diskussionen om de forpligtelser, der udspringer af loyalitetsprincippet, her som det specifikt er formuleret i præamblens betragtning 15. Opmærksomheden vil være fokuseret på, om denne betragtning udbygger de EUretlige krav til medlemsstaterne i forhold til dem, der følger af en fortolkning af forordningsbestemmelser. I lyset heraf gennemgås efterfølgende de forskellige aspekter af adgangen til aktindsigt med henblik på at fastslå om der for hvert aspekt eksisterer en kompetence til at vedtage eller opretholde nationale regler, der er henholdsvis mere liberale/mere restriktive end forordningen. Problemstillingen er særligt orienteret mod den handlefrihed eller mangel på samme det gør sig gældende ved aktindsigt i EUdokumenter. Når jeg har valgt at operere med en teoretisk sondring mellem nationale retssystemer, der har enten en mere liberal eller en mere restriktiv regulering end forordningen, skyldes det, at en udførlig gennemgang af forholdet mellem forordningen og samtlige nationale lovgivninger langt ville overskride rammerne for projektet. Der vil blive givet eksempler på regler, hentet fra nationale offentlighedslove, som er mere liberale/mere restriktive, men det er vigtigt at understrege, at disse regler inddrages til illustration af sondringen. Der må derfor tages forbehold for, at reglerne optræder løsrevet fra sine fulde sammenhænge. På det fjerde trin i problemstillingen om forordningens formelle og materielle virkning i medlemsstaterne vil jeg give et konkret eksempel på forordningens konsekvenser i én medlemsstat; nemlig den danske. Her er platformen den danske offentlighedslov 27 med de fortolkningsbidrag, der kan hentes i forarbejderne, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og relevant litteratur. Det er min agt at give en retsdogmatisk beskrivelse af den samlede retstilstand for så vidt angår den almindelige generelle, kunne man også kalde den adgang til aktindsigt i Danmark. Det vil sige løbende gennem beskrivelsen af offentlighedslovens regler samtidig perspektivere i relation til de aspekter af aktindsigtforordningen, der også gælder i medlemsstaten Danmark. Hovedvægten vil blive lagt på en præsentation af samspillet mellem dansk ret og EU-ret, der kendetegner retstilstanden på området i dag, selvom det langt fra står 27 Lov nr. 572 af om offentlighed i forvaltningen. 9

10 klart, hvis man blot henholder sig til Lov om offentlighed i forvaltningen. Af samme grund vil beskrivelsen heller ikke gå i dybden med hensyn til problemstillinger, der angår offentlighedslovens enkelte bestanddele isoleret fra den EU-relaterede sammenhæng. På det femte trin er projektet nået det punkt, hvor der vil blive taget stilling til, om forordningen harmoniserer medlemsstaternes aktindsigtlovgivninger. Det EU-retlige begreb»harmonisering«beskrives ud fra retspraksis og retsvidenskabelig litteratur med henvisning til de relevante bestemmelser i traktatgrundlaget. I forhold til denne beskrivelse vurderes derpå, om aktindsigtforordningen, som den gælder i medlemsstaterne på baggrund af de ovenfor beskrevne undersøgelser, kan betegnes som harmonisering. Til belysning af de for pressen særligt relevante facetter ved den almindelige ret til aktindsigt, vil der ske en løbende diskussion heraf i takt med, at disse aktualiseres i behandlingen af retten til aktindsigt efter forordningen, offentlighedsloven og samspillet mellem de to reguleringer. At sådanne facetter ikke tages ud til selvstændig behandling et sted skyldes, at det bagvedliggende hensyn til journalisters ret til aktindsigt ikke adskiller sig markant fra borgernes, som det f.eks. er tilfældet for parlamentarikere og sagsparter. Journalisten anvender regler om aktindsigt i udøvelsen af en informations- og kontrolfunktion, der er styret af en professionsorienteret målsætning om at varetage offentlighedens interesse. På den baggrund vil en journalists interesse i aktindsigt kunne siges at være skærpet i forhold til den enkelte borgers, men grundlæggende er der tale om det samme interessemæssige fundament. Til den løbende beskrivelse af de for pressen relevante facetter vil der blive inddraget forarbejder til de nævnte reguleringer, hvilket især har betydning ved den danske offentlighedslov, udtalelser fra henholdsvis Den Europæiske og Folketingets Ombudsmand samt bidrag fra litteraturen. Retspraksis i dansk - eller unionsregi inddrages ikke i denne sammenhæng, da det antages, at der ikke foreligger nogen judiciel stillingtagen til det specifikke forhold mellem presse og aktindsigtregulering. 10

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Nyheder på udbudsområdet

Nyheder på udbudsområdet Nyheder på udbudsområdet 14. september 2009 Advokat René Offersen, LETT Effektiviteten Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. august 2009, Mölnlycke Health Care ApS ctr. Region Hovedstaden: En retstilstand,

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger 2014-169206 Dato: 12-0 5-2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Du har den 28. oktober 2014 klaget over Region Sjællands afgørelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12/IV/2006 K (2006) 1502 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12/IV/2006 om ændring af Kommissionens beslutning K(2005) 1452 endelig af 26. maj

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Aktindsigt i dokumenter, som opbevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Aktindsigt i dokumenter, som opbevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.4.2007 KOM(2007) 185 endelig GRØNBOG Aktindsigt i dokumenter, som opbevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab En redegørelse DA

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om administration af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere