Permeable befæstelser, delprojekt i regi partnerskabet Vand i Byer (ViB) 23. marts Skov & Landskab, Rolighedsvej 23

Transkript

1 Til Fra projektdeltagere Jan Støvring Vedrørende Afdeling Parker og Urbane landskaber Permeable befæstelser, delprojekt i regi partnerskabet Vand i Byer (ViB) Dato Fra kl. Til kl. Sted 23. marts Skov & Landskab, Rolighedsvej 23 Deltagere Deltagere Torben Hoffmann, Byggros Christian Nyerup Nielsen, Rambøll Marie Thing, Thing & Weinø landskabsarkitekter Jan Burgdorf Nielsen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune Lars Bonfils, Center for veje, Københavns Kommune Kim Andersen, Skælskør Anlægsgartnere Kenneth Lund, Nyrup Plast Kim Falkenberg, Spedalsø Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Niels Lützen, Niels Lützen Landskabsarkitekter Thomas Pilegaard Madsen, Teknologisk Institut Carsten Petersen, Inst. Grundvidenskab og Miljø, KU-LIFE Torben Dam, Skov & Landskab, KU-LIFE Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Jan Støvring, Skov & Landskab, KU-LIFE (Ref.) Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tel SL@life.ku.dk Dato 30. marts 2011 Ref. JLS E-post jls@life.ku.dk Tel. dir Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Afbud Jacob Andersen, Center for Anlæg- og Udbud, Københavns Kommune Hans-Henrik Høg, De Kommunale Værker, Albertslund Kommune Jacob Juhl Harberg, Trafik og Anlæg, Odense Kommune Ellen Højgaard Jensen, Klimagruppen, Vejlauget Prøvestens allé og Kongedybs Allé Bjarne Bo Jensen, NCC Roads MØDEREFERAT Dagsorden 1. Introduktion, status på projektet v. Jan Støvring 2. Materialer og konstruktioner v. Torben Hoffmann (Byggros) og Kim Falkenberg (Spedalsø) 3. Pause med mulighed for at diskutere terminologi og forsøgsdesign v. Torben Dam og Per Bjerager, KU-LIFE 4. Teststeder forslag til konstruktioner og moniteringsprincipper. Diskussion i grupper 5. Opsamling v. Marina Bergen og Jan Støvring, KU-LIFE

2 Ad. 1 Introduktion - status Jan Støvring, KU-LIFE Samarbejdsaftale er underskrevet af alle, med undtagelse af Helsingør Forsyning og Orbicon, der har valgt ikke at gå med i projektet. Spedalsø (IBF) der er producent af betonbelægningssten har siden sidste møde meddelt deres interesse for at gå med i projektet. Følgegruppen er blevet godkendt af projektledelsen i Vand i Byer(ViB). NCC har siden meddelt at produktchef Bjarne Bo Jensen træder i stedet for Ole-Jan Nilsen som kontaktperson. Følgegruppen består herefter af: o Gregers Hildebrand, Afdelingsleder - Laboratorium og elektronik Vejteknisk Institut o Bjarne Bo Jensen, produktchef, NCC Råstoffer o Niels Lützen, landskabsarkitekt, privat praktiserende med egen tegnestue o Carsten Petersen, lektor, Institut for Grundvidenskab og Miljø/Agrohydrologi, KU-LIFE ViB har meddelt følgende om følgegruppens rolle i projektet: Følgegruppens medlemmer består af personer udenfor projektgruppen, repræsenterende fx interesseorganisationer, industri eller myndigheder. Følgegruppens formål er at sikre: at projektet hele tiden udvikler sig en relevant retning og ikke mister relevans forankring af projektets resultater markedsføring af eventuelt udviklede produkter Følgegruppen er således de udenforstående øjne på projektet, der kan komme med konstruktivt input/kritik og formidle projektet, men har i modsætning til VIB styregruppen ikke bemyndigelse til at kræve justeringer i projektets faglige indhold eller budget. Det er projektgruppens ansvar at invitere de foreslåede følgegruppemedlemmer til at deltage samt at tilsende følgegruppemedlemmerne kopi af alle indrapporteringer af fremdrift (½-års rapporteringer) for innovationsprojektet. Det forventes, at projektgruppen holder møder med følgegruppen efter behov, dog mindst én gang om året. Når størstedelen af innovationsprojekterne under VIB er opstartet (formentlig medio 2012) vil matchmaking-møderne i VIB blive afløst af bl.a. temadage. På disse temadage vil projekterne præsentere status for en større kreds, og projektets følgegruppe vil optræde som opponentgruppe givende konstruktiv kritik. Deltagelse i en temadag vil således kunne erstatte et følgegruppemøde, og samtidigt vil der ske en udveksling af viden mellem de forskellige innovationsprojekter. Parallelt projekt forankret på TI. Thomas Pilegaard Madsen (TI) er inviteret med til mødet, da Teknologisk Institut kører et projekt med stor faglig og tidsmæssig sammenfald med vores innovationsprojekt. Vi arbejder pt. på at få størst mulig synergi i de to projekter. TI har forud for projektet lavet en rapport med erfaringsopsamling. Interesserede kan ved henvendelse til Jan Støvring få både projektbeskrivelse og rapporten med erfaringsopsamling tilsendt. Side 2 af 9

3 Ad. 2 Materialer og konstruktioner Torben Hoffmann, Byggros Som producent har vi brug for at vide hvor meget vand der forsvinder i belægningen, henholdsvis fordamper. Vi har brug for dokumentation. Vi har også brug for forskrifter til hjælp for dimensionering i forhold til bæreevne. Ved vores kontor i Odense, etablerede vi for ca. tre år siden en lagerplads med permeabel belægning på traditionel bærelagsopbygning. Pladsen bruges dagligt af 40t lastbiler og 3,5t gaffeltruck. Belægningen bærer og virker altid tør. Pladsen er opbygget med en belægning af skærvefyldte Eco-block på afretningslag af skærver(begge 8/11) cm stabiltgrus, Geoenet (Triax 160), 20-25cm bundsikring (0/8) og geonet på råjord. Byggros er interesseret i at få testet deres belægninger; Eco-block, hhv. græsfyldt og skærvefyldt, samt epoxybundet majssten. Tror på bærelag af skærver, vil gerne have testet jernbaneskærver. Byggros trækker på franske erfaringer mht. konstruktioner og arbejdsprocesser. Fortalte om udbredt metode til sammensætning af bærelag og vurdering af vandkapacitet ved at fylde spand med konstruktionsmateriale, veje og efterfylde med vand. Måske anvendelig ved vores sammenligning af forskellige materialer. Kim Falkenberg, Spedalsø Som del af IBF og SF-kooperationen trækker Spedalsø primært på tyske erfaringer. Har gennem de seneste 10 år udviklet en serie af forskellige permeable belægningssten, der i dag markedsføres som Øko-Sten. Det er først indenfor de seneste år at stenene er begyndt at blive efterspurgt. Indenfor det seneste år har Spedalsø i samarbejde med Nymølle Stenindustri (Poul Rosinge) og ingeniørvirksomheden RCI-Ingeniører (Søren Gleerup) udviklet bærelag og dimensioneringsprincipper for Øko-belægningerne. Bærelaget blev oktober 2010 registreret og vil blive markedsført under navnet Perma. Der udvikles løbende nye sten. Spedalsø har form liggende på en ny permeabel belægningssten, kaldet VS5 Drain, hvor hulrum er fordelt mere jævnt med deraf følgende øgede brugskvaliteter. Tror på at vi skal arbejde med et homogent bærelag af hensyn til at sikre permabilitet igennem hele belægningen. Kim omdelte sidst på mødet en brochure, der beskriver deres tre typer af Øko-befæstelser til hhv. fuld og delvis nedsivning af regnvand, samt konstruktion med drænrør i bærelaget til bortledning af regnvand hvor nedsivning ikke er ønsket eller muligt. Ad. 3 Terminologi og forsøgsdesign Den 22. marts blev to artikler (S&L Videnblade) om terminologi og baggrunden for at arbejde med permeable befæstelser rundsendt til samtlige partnere i projektet. Kommenter meget gerne. Det er vigtigt at vi bliver enige om Side 3 af 9

4 terminologien. Kommanterer sendes til Torben Dam senest d. 5. april. Herefter anses oplægget til terminologi fastlagt. Forsøgsdesignet er blevet justeret. På vores næste møde (d. 30. maj) fastlægges hovedprincippet, men kom gerne nu med forslag eller kommentarer til beskrivelsen. Marina fremhævede at der i den nuværende beskrivelse er blevet lagt vægt at opstille vandbalancer for at få styr på magasinkapacitet af befæstelse og fordampning, og at måle befæstelsens trafikstabilitet. Der observeres for frost-tø sætninger. Permeabilitet måles ved forsøgets start, og derefter jævnligt, men hovedspørgsmålet omkring tilstopning tænkes belyst gennem et litteraturstudium. Kommentarer til forsøgsdesign sendes til Per Bjerager (pebj@life.ku.dk) Ad. 4 Teststeder forslag til konstruktioner og moniteringsprincipper Oversigten med mulige teststeder blev runddelt og stederne fordelt. Stedlige problemstillinger, relevante konstruktioner og moniteringsmuligheder blev vendt. Her følger gruppevis opsamlng. Testcenter Byggros, Holbæk (Gregers Hildebrand, Torben Hoffmann, Kim Andersen, Jan Støvring) Byggros ønsker ved deres ejendom i Holbæk at demonstrere tre forskellige typer af permeabel belægning, alle opbygget på bærelag af skærver, f.eks. jernbaneskærver. De tre belægninger er: Ecoblock med epoxypundet majssten Ecoblock, skærvefyldt Ecoblock, med græs Byggros har mulighed for at følge udviklingen af belægningernes bæreevne med minifaldlod der findes på ejendommen. Man kunne forestille sig at man måler E-modul på råjord og bærelag i forbindelse med anlægsarbejdet, samt løbende målinger, f.eks. når konstruktionen er vandfyldt, umiddelbart efter kraftigt nedbør. Målinger skal finde sted på konstruktioner uden membran. Måske kan udstyret bringes i anvendelse ved andre teststeder også. Byggros er interesseret i at demonstrere de tre typer af belægning som p- pladser, f.eks. med to forsejlede fuldt moniterbare pladser samt én uden membran (til måling af E-værdier). Etablering af teststed på ejen ejendom er en økonomisk udfordring for Byggros, i det Byggros ikke bidrage til moniteringspuljen som projektets kommunale forvaltninger/forsyninger gør. Gruppen ser tre muligheder: En mulighed vil være at få Holbæk Kommune involveret, en anden at tænke i alternativt forsøgsdesign, eller blot lave fuld monitering på den ene af de tre konstruktioner. En tredje mulighed er at projektets bidragsydere til moniteringspuljen, ser stedet som et pilotprojekt - en mulighed for at få testet opbygning af testfelt, måleudstyr og monitering. Med planlagt anlæg dette efterår, er stedet pt. det mest aktuelle. Når næste teststed er anlagt, kan Side 4 af 9

5 erfaringer og måleudstyr overføres hertil. Muligheden bør diskuteres nærmere på vores næste møde. Vejdirektoratet for nyligt har lavet nye udbudsforskrifter, bl.a. for skærvemakadam. Den kan læses her: Ved opbygning af sammensætningen kan man tage udgangspunkt heri. Gregers fortalte at VD har anvendt makadam for nyligt ved et større vejprojekt, simpelthen fordi det var et billigt alternativ. Artillerivej, Kbh (Torben Dam, Carsten Petersen, Lars Bonfils, Thomas Pilegaard Madsen) Københavns Kommune er pt. i gang med en ombygning af Artillerivej på Amager. Projektlederen i Københavns Kommune, Thomas Gätke, er positiv indstillet over for forsøg med permeable belægninger. Gruppen talte om området Trekanten, der efter planen skal renoveres/anlægges om ca. et år. Der er et antal p-pladser her som vil kunne anvendes til test. Carsten Petersen foreslog at man ved teststederne kunne måde vandstanden ved brug af pejlerør eller TDR-måling, hvorved vandstanden i bærelaget, eller omkringliggende terræn, kan måles. Det er aftalt i KK at alle permeable befæstelser i en forsøgsperiode skal have membran, hvilket jo passer meget godt med vores forsøgsplan. KK er betænkelige ved net, kasseter og geotekstiler, som besværliggør opgravning og risikerer ikke at udfylder deres oprindelige funktion efterfølgende. Derfor var forslaget på mødet 3 materialer: Permagrus, bundsikringsgrus og skærver. Ved præsentationen i plenum var der forslag om at prøve flere bærelag, knust beton blev nævnt. Torben Dam har efterfølgende tegnet en oversigtsplan med forslag til konkrete testfelter indtegnet. Torben har suppleret med to andre forslag hvoraf det ene, drænasfalt, kort blev drøftet på mødet. I det nuværende projekt (projektet er projekteret) findes der brolægning, der forbinder de to parkeringslommer vist på planen nedenfor. Det muliggør test af brolægning også. I projektets nuværende udgave består brolægningen af savskåret, stokhugget kørebanebrosten. Brolægning blev kort nævnt i plenum også. Torben Dam har efterfølgende tegnet en oversigt plan med mulige testfeltopbygninger(se næste side): Felt 1: 32/64 Felt 2A samt 2B: de to permagrustyper Felt 3: bundsikringsgrus Felt 4: knust beton 16/32 Felt 5A og 5B: brosten med bundsikringsgrus Felt 6: drænasfalt på skærver Side 5 af 9

6 Klimavenlig villavej (Kim Falkenberg, Kenneth Lund, Niels Lützen, Per Bjerager) Klimavenlig villavej består af Prøvestens Allé og Kongedybs Allé på Amager. Vejene har en engageret klimatgruppe under grundejerforeningen, som har fået udarbejdet et idé-oplæg af Thing og Wainø til lokal afledning af regnvand fra vejene. Oplægget er baseret på nedsivning gennem grønne anlæg og faskiner. Da jordbundsforholdene ikke forventes at høj hydraulisk ledningsevne (nedsivningsevne) vil der være brug for at kunne magasinere vandet sådan at nedsivning og fordampning kan følge med. Samtidig er miljømyndighederne usikre på om der kan gives tilladelse til nedsivning af vejvand. Permeable belægninger, evt. i kombination med rensning af vejvandet, kan derfor være en god mulighed. Der foreslås afprøvning af forskellige bærelag på lokaliteten: DSB-skærver Perma Vasket bundsikringsgrus (ler og fin silt vaskes ud) + geonet Der ønskes 2 testfelter for hvert bærelag i alt 6 testfelter. I forsøgsområdet må der meget gerne være mulighed for yderligere testfelter til evt. senere forsøg. For at kunne sammenligne bærelagene skal alle testfelter have samme type permeabel belægning, Der findes mange belægninger på markedet, og Spedalsø har flere forskellige belægningssten til formålet, og foreslår SF-Rima, Side 6 af 9

7 der er en sten på 20 * 20 cm med 2 cm brede fuger. Fugerne fyldes med grus på 2 5 mm. Nyrup Plast vil gerne demonstrere anvendelse af deres membraner, målebrønde og plast-kasetter Til afledning af vejvand fra arealer uden for testfelterne kan der anvendes permeable befæstelser uden opkant og/eller filtermuld som beskrevet i ideoplægget fra Ting & Wainø, Bellinge v. Odense (Kim Falkenberg, Kenneth Lund, Niels Lützen, Per Bjerager) Bellinge er et byudviklingsområde ved Odense, og lokaliteten blev kort drøftet i gruppen. Der blev fokuseret på etape 1, som kan tjene som demonstration for øvrige etaper. Etape 1 indeholder villakvarterer, tæt bebyggelse, parkeringsområder, stisystem og en sø. Søen fungerer som recipient for regnvandet, og behovet for forsinkelse inden søen blev diskuteret. En mulighed er lokal nedsivning gennem permeable befæstelser i oplandet for langsom udsivning til søen. Mere spændende er det at forsinke og rense vejvand med permeable befæstelser kombineret med filtermuld, og bruge en bæk langs stisystemet og ned til søen til afledning af renset vand. Klimavenlig Villavej, Amager (Christian Nyerup Nielsen, Marie Thing, Jan Burgdorf Nielsen, Marina Bergen Jensen) 1. Forslag til forurenings-tæt permeabel belægning Baggrund: Miljømyndighederne finder det svært at give grønt lys til nedsivning af vejvand på grund af bekymring for grundvandsforurening. Ide: Vejvandet forsinkes i bærelaget under den permeable belægning, og nedsives derefter gennem et filterjordstrug etableret ved siden af, der sikrer rensning. Skitseforklaring: Vejvand siver gennem permeabel belægning og ned i et bærelag, der har god magasineringsevne (stor porøsitet). Herfra løber vandet i løbet af 1-3 dage ud i et trug med filterjord, hvorfra det siver ned. Permeabel belægning f.eks. P-plads vej Udfordring: Truget bliver måske for dybt? Et 20 cm dybt magasin med 50 % porøsitet (f.eks. skærver eller bundsikringsgrus) kan rumme 100 mm nedbør. En dimensionsgivende regn giver måske 30 mm, hvilket betyder at for hver m2 gennemsivelig P-plads kan der kobles 3 m2 vej på. Det er vist ikke helt umuligt. Side 7 af 9

8 Måske kan der laves et helt tværprofil for en vej, så al vand dræner af via bærelaget til kun den ene side, hvor truget måske erstatter fortovet i den ene side af vejen. 2. Forslag til befæstelse med magasin, uden brug af permeable sten Baggrund: I nogen sammenhænge er de permeable sten ikke velegnede. Enten pga. funktionalitet eller af æstetiske grunde. Ide: Belægningen opbygges med almindelige sten. Belægningen gøres permeabel ved brug af afvandingsrender. Via afvandingsrenderne kan vejvandet finde vej til magasinet, hvor det forsinkes, og derfra ledes langsomt til kloak eller f.eks. filtertrug (se oven for). Skitseforklaring: Med passende mellemrum placeres en afvandingsrende på tværs af afstrømningsretningen. Herigennem kan vejvandet strømme ned i bærelagets magasin. Udfordring: Det er vist helt simpelt. 3. Temaer Plastik, epoxy, m.v. versus naturmaterialer Helst så naturlige materialer som muligt. Det er mest attraktivt at kunne opbygge den permeable befæstelse uden at skulle fylde en masse plastmaterialer i jorden og sprede epoxylime m.v. Enighed om at plastkassetterne med deres store hulrumskapacitet giver bedste mulighed for opbevaring af vand til brugsformål, og kan derfor begrundes med ønsket om lukkede vandkredsløb. Brugen af kunstige materialer må begrænses til der hvor der ikke kan peges på en simpel løsning med naturmaterialer eller genbrugsprodukter. Frost-tø, salt Porøse sten tåler dårligt det danske klima med meget frost-tø. Vi skal være sikre på at de gennemsivelige sten tåler frost-tø. Der skal nok saltes ekstra på permeable belægninger for at være sikre på at de er optøede, og dermed drænende i hele belægningens dybde. Ellers kan smeltevand ikke trænge væk. Side 8 af 9

9 Æstetik Det vil være interessant at arbejde videre med natursten (brosten, granit), som permeable belægninger. De er rigtig flotte. Græsarmeringer kan være flotte, og det vil være godt at arbejde videre med dem, da de kan anvendes mange steder, og repræsenterer en grøn overflade. Måske kan der udvikles en pæn permeabel betonsten. Ad. 5 Opsummering Opsummering på diskussion i grupperne blev fordeling af en række opgaver frem til næste møde: Kenneth Lund og Torben Hoffmann kigger på nuværende forsøgsdesign, samt teststeder for at vurdere hvilke materialer de kan levere. Per B/Jan S fremsender materialeliste Kim Andersen laver et overslag på arbejdsomkostninger i forbindelse med etablering af teststeder. Kig også gerne på om teststedet kan opbygges mere hensigtsmæssigt set ud fra et anlægssynspunkt. Christian Nyerup Nielsen ser på nuværende forsøgsdesign, fungerer det? Får vi brugbare data? Mangler vi noget? Kom gerne med konkrete input, også på det påtænkte måleudstyr? Thomas Pilegaard Madsen kigger på vores forsøgsdesign og kommer med et oplæg til hvordan de to projekter kan understøtte hinanden. Forslag om at fokusere på vandkvalitet i TI-projektet. Nils Lützen og Marie Thing tænker nogle kreative tanker om hvorledes den smukke permeable belægningssten og græsarmering kan se ud. Også gerne input på det danske vejprofil. Gregers Hildebrand fremsender link til udbudsforskrifter for makadam er gjort se ovenfor! Lars Bonfils fremsender tegningsgrundlag for Artillerivej Trekanten er gjort! Næste møde afholdes mandag d. 30. maj kl Formålet med mødet er at udvælge de konstruktioner som vi vil teste, og at lægge os fast på hvordan teststederne skal bygges op, så målinger kan gennemføres og vi kan få gode data.. Eventuelle kommentarer til referatet sendes til jls@life.ku.dk inden 6. april. Der arbejdes på at etablere et åbent arbejdsområde på ViB-hjemmesiden. Når det er etableret vil referater og andre dokumenter lægge der. Jan Størvring Side 9 af 9