Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Transkript

1 Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

2 Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder? Aktuelle udviklingsprojekter Eksempel fra Sverige Afslutning

3 Påstand Gennemsivelige bærelag er det mindste problem

4 Hvorfor permeable belægninger og Vejdirektoratet? Klimaudfordringen: mere vand, kraftigere nedbør Sikker og nem transport Hensyn til omgivelserne Økonomi Løsningsrum Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

5

6 Hvad gør vi i dag? Vi laver tætte belægninger for at holde vandet ude af vejen Gør alt for at holde vejkonstruktionen tør Leder vand væk fra vejen via tværfald, dræn, kantopsamling til regnvandsbassiner

7 Vejens opbygning og funktion Slidlag Bindelag Bærelag Bærelag Bundsikringslag Underbund

8 Traditionelle ubundne bærelagsmaterialer Sand (BL) Grus (SG) Makadam (SIM, SKM) Alternative materialer (slagger, knust beton, knust asfalt, knust beton, knust tegl, knust glas ) Stabilisering af materialer

9 Ubundne vejmaterialer: definitioner 1 Ubundne vejmaterialer karakteriseres ved kornskelet og kornsammensætning Egenskaber som friktionsjordart

10 Ubundne vejmaterialer: definitioner 2 Friktionsmaterialer har ingen sammenhæng (adhæsion) mellem kornene. Materialers styrke beror på stenskelettets styrke og tilstand Indflydelse på styrke: Kornfordeling (sigtekurve)

11 Kornfordeling Velgradueret materiale pakkes tættere end enskornet materiale (bæreevne forøges) Velgradueret materiale med skarpe kanter kan forkile sig (bæreevne forøges) Sandpukler får store sten til at svæve mellem mindre korn

12 Hvad er de alternative muligheder? Åbne (asfalt-)belægninger som tager det meste vand fra vejens overflade Andre vejmaterialer (beton, belægningssten, stenbærelag) Ubefæstede nødspor, rabatter (i vejens side og i midten) Permeable belægninger som forsinkelsesbassin vejen som faskine Vand føres med forsinkelse til regnvandsbassinerne Ingen kantopsamling

13 Realistiske muligheder og udfordringerne Åbne slidlag/bærelag asfalt eller beton Drænende ubundne lag (makadam, glas, ) Plastic-kassetter som ubundne lag Anvendelse på udsatte steder (blue spots, P-arealer, ) Glatte veje om vinteren Miljøforhold vejvand er ikke rent vand og vi vil få mere tøsalt

14 Aktuelle udviklingsprojekter Drænasfalt Støjreducerende slidlag Øster Søgade, København Erfaringer fra Holland Studietur Feltforsøg ved Holbæk Drænbeton Feltforsøg i grusgrav Makadam Ny udbudsforskrift Få strækninger under tæt asfaltbelægning

15

16 Øster Søgade erfaringer med drænasfalt Formål: at studere støjreducerende asfalt i bygader 2-lags drænasfalt virker bedst mht. støj (hulrum o. 22% vol) Årlig rensning nødvendig Levetid 1-2 år kortere end almindelig asfalt Ingen problemer i vinteren ingen særlige forholdsregler

17

18

19

20 Borrebackevägen, Malmø Formål: at studere dimensionering som funktion af klima og trafik 3 prøvestrækninger á 150 meter, 80 cm befæstelse Trafik: ÅDT ca. 1300, 10-11% lastbiler, T3

21

22

23

24 Borrebackevägen, Malmø Konklusioner Drænasfalt bedre end GAB Tilpas materialer til det specifikke sted (klima, underbund) Speciel produktion kræver stor omhu og er dyrere Bærelagets stabilitet er afgørende Enklere drænforhold mulige billigere Tyndere konstruktion billigere Opfyldning af hulrum Ingen observerede vinterproblemer

25 Afslutning Det er bestemt muligt at anlægge permeable belægninger Hulrum i asfalt op til 25% (vol) Hulrum i ubundne lag op til 40% (vol) Specielle belægninger er dyrere end standard Specielle belægninger kræver stor omhu Vintersituationen skal håndteres Miljøsituationen løses ikke med permeable belægninger snarere tværtimod