Den gode skole. økologien med i skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode skole. økologien med i skole"

Transkript

1 Den gode skole økologien med i skole

2 Den gode skole økologien med i skole

3 Dansk Center for Byøkologi har produceret denne inspirationsguide i dialog med en tværfaglig ekspertgruppe omkring grundskolen. Guiden er et initiativ i Dansk Center for Byøkologi s kampagne Økologi i Skolen. Kampagnen er finansieret af midler fra Program til fremme af økologisk byggeri under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Redaktion: arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger Tekst: Miljøjournalist Hans Pedersen og arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger Lay-out og tryk: AKA-Print a/s Trykt på Multiart Silk Oplag: ex. ISBN: Eftertryk tilladt med kildeangivelse September 2002 Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside og på Dansk Center for Byøkologi s hjemmeside Fotokilde er nævnt ved de enkelte ill. Vi beklager evt. manglende oplysninger, som vil blive rettet i web-udgaven, hvis ophavsretshaveren henvender sig. Hvor intet andet er nævnt er fotos fra Dansk Center for Byøkologis fotoarkiv Henvendelse om publikationen på nedenstående adresse: Dansk Center for Byøkologi Jægergårdsgade 97 Postboks 5095 DK-8100 Århus C Tlf.: Fax: Pris: 50,- (incl. ekspeditionsgebyr og porto) Rabat ved køb af større oplag Tryksag

4 Den gode skole økologien med i skole

5 Indhold Den gode skole økologien med i skole Forord 5 Indledning 6 Fokustemaer Helhedssyn 8 Jord 8 Plante- og dyreliv 10 Konstruktioner 12 Materialer 14 Affald 18 Luft og lyd 20 Vand 22 Varme 24 Elektricitet 26 Lys og farve 28 Generelle emner 30 Bæredygtighed 30 Sundhed, fysisk og psykisk 31 Økonomisk bæredygtighed 32 Social bæredygtighed 33 Værktøjer 34 Oversigt over omtalte skoler 35 Eksempler på nogle få blandt mange skoler som har arbejdet med miljøet Skolens miljø tjekliste 36 En tjekliste til brug for processen på den enkelte skole, tjeklisten angiver samtidig hvilke af skolens aktører der må påtage sig ansvar for aktivitet. Kilder til viden 38 En samlet oversigt over relevant litteratur, websites m.m. Ekspertgruppen 40 Samarbejdspartnerne som deltog i dialog under udarbejdelsen af guiden

6 Forord Den gode skole - økologien med i skole Denne guide er lavet til de større skolelever og til de voksne, fordi børn og voksne kan samarbejde om at lave en sund og god grundskole og et bæredygtigt samfund. Guiden er opdelt i fokustemaer, som rummer forklaringer og giver ideer til handling, både når nye skoler skal bygges, gamle renoveres, undervisning tilrettelægges og hverdagen fungere i bæredygtig praksis på skolen. Under hvert fokustema gives en række kilder til viden og en tjekliste som både rummer stikord til programformulering, til projektering, drift og til undervisning. Guiden rummer også et afsnit om generelle emner vedrørende den gode skole. Til sidst finder man en samlet miljøtjekliste som alle skolens aktører kan bruge. Guiden er lavet til alle jer der skaber skolens hverdag: Eleverne og deres forældre, skolebestyrelser, lærere, pædagoger og teknisk personale, skoleledelser, politikere og rådgivere. Hvis ikke I stiller krav om og sikrer kvalitet i skolen, en kvalitet som omfatter både de fysiske rammer, det psykiske miljø og undervisningens indhold hvem skulle så gøre det? Børn skal have de bedst mulige betingelser for en god opvækst i et trygt og sikkert samfund. Det betyder bl.a. at vi skal sikre kvalitet: sunde, smukke, funktionelle og miljørigtige rammer om børnenes liv et godt undervisningsmiljø. Den gode skole. Dansk Center for Byøkologi September 2002 Fælles hygge ved bålet, Ajstrup Gl. Skole 5

7 Indledning Bæredygtighed er kvalitet Regeringen har i juni 2002 fremlagt en national strategi for en bæredygtig udvikling, herfra citeres: Undervisning i temaet bæredygtighed er vigtigt på alle niveauer i undervisningssektoren. Sigtet er at give alle mulighed for at udvikle deres viden om de mange problemstillinger og emner, der indgår i debatten om bæredygtig udvikling på globalt, regionalt og lokalt plan. Tænk globalt - handl lokalt er et kendt motto for Agenda 21 aktiviteter som også gælder for grundskolen. Bæredygtighed er når - vi ikke forurener miljøet og ikke driver rovdrift på klodens ressourcer. Stikord til fremtidens skole: Kun gennem praktisk erfaring med bygninger, der synliggør vores fælles ansvar overfor miljøet, kan elever nå til en forståelse af betydningen heraf. Bevidsthed om ressourcer Æstetiske handlinger med etiske konsekvenser Omgivelsernes betydning for sundhed og trivsel Jørgen Reckmann, Statens Pædagogiske Forsøgscenter Kingoskolen - her er naturhus, eksperimentarium, væksthus og regnvandssø, arkitekter Nielsen & Rubow Formål Denne guide er udarbejdet af Dansk Center for Byøkologi, i dialog med en lang række af de organisationer, som er med til at udvikle den danske grundskole. Guiden har det enkle formål at arbejde for den gode skole ved at inspirere til bæredygtig handling og give ideer til, hvad bæredygtighed kan betyde for undervisningen i den danske grundskole og for skolens fysiske form og drift. 6

8 Vi har udvalgt en række eksempler på miljørigtig handling til gavn for kvaliteten i skolen der findes mange flere eksempler de bæredygtige ideer breder sig! Jeg hører det og glemmer det Jeg ser det og husker det Jeg gør det og forstår det Alle har et ansvar Skoleledelsen Muligheden for at påvirke en udvikling/et projekt er maksimal i begyndelsen af et forløb og aftager hastigt hen gennem processen. Planlægning af undervisning, af byggeri, af drift er steder, hvor en miljøpolitik skal ind og fastholdes. Skoleledelsen kan først og fremmest sikre at der oprettes et sundheds- og miljøråd på skolen med deltagelse af alle grupper på skolen - således at man i dette forum kan lægge strategier for udviklingen af en sundere, bedre og mere miljørigtig skole. Det er oplagt at skolen laver en miljøpolitik med en miljøhandlingsplan som en understregning af at man mener noget med snakken om et godt miljø! Skoleledelsen må især påtage sig ansvar for alle tjekpunkter med grønt mærke. Skolens undervisningsfaglige personale Har mulighed for også at fokusere på integration af relevante miljøfaglige undervisningsemner i de forskellige fagområder og på videreudvikling af miljøorienterede undervisningsideer og koncepter i tværfaglig dialog på egen skole og i de faglige netværk som f.eks. er nævnt her i guiden. Skolens undervisningsfaglige personale kan især lade sig inspirere af tjekpunkter med rødt mærke. Naturundervisning, Bjedstrup skole Skolens elever Kan i elevrådet arbejde for at miljøspørgsmål bliver taget alvorligt på alle områder af skolelivet. Det er jo trods alt jeres liv! Eleverne kan især lade sig inspirere af tjekpunkter med blåt mærke Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har en oplagt interesse i at sikre sunde og gode rammer om skolegangen og må påtage sig rollen som vagthund, der sikrer at man både i byggeri, drift og undervisning arbejder med sunde og miljømæssigt bæredygtige løsninger. Skolebestyrelsen må arbejde for at den nødvendige kompetenceudvikling blandt skolens personale prioriteres. Skolebestyrelsen kan især lade sig inspirere af tjekpunkter med lyseblåt mærke. Skolens driftspersonale Har en mulighed for at skabe et kreativt samarbejde med det pædagogiske personale om løsningen af nogle af miljøopgaverne på skolen som f.eks. Status på grønne regnskaber Pasning af friarealer Affaldssortering o.s.v. Driftspersonalet har et ansvar for at relevante ideer blandt tjekpunkter med lyserødt mærke overvejes. Politikerne Har det overordnede lokale ansvar for, at der skabes fysiske og økonomiske rammer for en udvikling frem mod bæredygtige skoler i kommunen. Politikerne må påtage sig et ansvar for tjekpunkter med lysegrønt mærke. Skolens rådgiverne (arkitekter og ingeniører m.fl.) En lang række rådgivere har kompetence til at arbejde med miljørigtige løsninger i byggeri og anlægsarbejder og vil være i stand til at rådgive om miljømæssigt optimale løsninger guidens tjekliste kan bruges i projekteringsprocessen. Miljørigtig projektering kan gennemføres på mange måder, men bygherren må sikre sig at der ansættes rådgivere med kompetencer på miljøområdet og med vilje til at gennemføre en helhedsorienteret designproces. Se tjekpunkter med violette mærker. Det er DAL/AA s målsætning, at arkitekternes arbejde med miljørigtige løsninger skal være indiskutabel standard Citat fra Danske Arkitekters Landsforbunds Miljøpolitik, juni Fokustemaer: Helhedssyn I fokustemaerne gennemgås alle de områder hvor der kan foretages valg til fordel for den sunde miljørigtige hverdag i skolen. Helhedssynet spænder fra beslutninger under programskrivning i forbindelse med nybyggeri eller renovering over beslutninger om indkøb af rengøringsmidler til beslutninger om undervisningsemner og metoder. Hvert fokusemne præsenteres under følgende overskrifter: Hvad er det? som er en kort forklarende tekst. Hvad gør vi i anlægsfasen? som giver ideer til miljørigtigt nybyggeri, renovering og vedligeholdelse med illustrerede eksempler Hvad gør vi i skolens hverdag? som giver ideer til miljørigtig undervisning og drift af skolen, og viser eksempler fra forskellige skoler. Kilder til viden, som giver litteratur- og web-henvisninger. Miljøtjekliste til skolens aktører. Utterslev skole en nybygget skole med naturvidenskabelig profil. KHR arkitekter 7

9 Jord Gangbro over terræn som lades urørt i Berlin Hvad er det? Madjorden kalder man den øverste del af jorden. Det er den del af jorden, der kan dyrkes, dvs. danne grundlag for at planterne kan vokse. Planterne er grundlaget for at dyr og mennesker kan eksistere. Så uden jord går det ikke. Af jord er du kommen, til jord skal du blive og af jorden skal du igen opstå, som det er formuleret i begravelsesritualet. En smuk beskrivelse af det nødvendige biologiske kredsløb. Hvis man graver et hul i jorden, vil man langs hullets sider kunne se, hvor den mørkfarvede madjord det dyrkbare lag slutter. Det er her, det foregår. De levende organismer i jordskorpen omdanner lidt efter lidt plantedele og døde dyr til humus. Det er humussen, der får jorden til at syne sort. Humus blandet med ler og andre mineralske bestanddele kaldes muld. Muldlaget i Danmark kan være cirka en meter tykt. Jord er en kompliceret blanding af mineraler (sten, grus, sand, ler og salte) og organiske dele (humus). Finleret og humussen udgør de såkaldte kolloider. På overfladen er kolloiderne negativt ladede og kan derfor for en stund fastholde elektrisk positive stoffer, fx ioner af gødningssalte. Disse gødningssalte kan optages af planterne for siden hen at komme tilbage igen til kolloiderne som nedbrudte plante- eller dyredele, dvs. gødning. Først da er kredsløbet slut og processen kan starte forfra. Madjorden er et centralt element i det økologiske kredsløb på kloden. Arkæologisk udgravning i Århus Midtby, Lille Torv viser kulturlag her er ikke meget natur. Øverst ses den moderne brosten, så betonlag med sporvognsskinner, sandlag fra Derunder et blåligt lerlag afsat ovenpå et sort organiskholdigt lag fra tallet. Under det et brolægningslag fra ca ovenpå et sandlag. Først herunder kommer et vandafsat naturligt sumplag som stammer fra den voldgrav omkring Århus som fandtes omkring Foto Hans Skov, Moesgård Museum Kilder til viden Lars Bach: Gas i stedet for gift. I Haven1996 nr. 6/7 s Danmarks Naturfredningsforening: Den miljøvenlige husholdning. DN Kjeld Hansen: Når offentlige køkkener vil handle grønt. Miljøstyrelsen Erik Kiel: Kompost, 2.udg. Høst og Søn Ella Maria Bisschop Larsen: Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Miljøstyrelsen Karna Maj: Økologi i haven. Pjece fra Landsforeningen Praktisk Økologi NOAH: Danmarks miljømæssige råderum. NOAH, NOAH: Råderum i køkkenet. NOAH, Ruth Nøjgaard: En have uden kemi. Miljøstyrelsen, Det Danske Haveselskab og Forbrugerstyrelsen, Mette Østergaard: Den økologisk have, 2.udg. Aschehoug, Torben Hansen: Kampen om kartoffelskrællerne. Teknologinævnet, Troels V. Østergaard: Økologisk køkkenhave, 2.udg. Skarv, 2000 Tidsskriftet Praktisk Økologi udgives af foreningen Praktisk Økologi. Grønt flag grøn skole og Børn og træer plant og lær om at bruge skoven i undervisningen, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen m.fl. Hvad gør vi i anlægsfasen? Sikrer at depoter af afrømmet muld ikke er for store og max henligger 6 mdr. for at opretholde mikrolivet i jorden. For at fremme lokal nedsivning af regnvand skal man bebygge og belægge (med fliser, asfalt osv) så lidt overflade som muligt og dermed give mulighed for grønne overflader og lokale biotoper. Belægninger kan laves halvåbne så man kan gå på fast underlag samtidig med at regnvandet kan trænge ned. Nedknust tegl- og betonmateriale bruges til opbygning af belægninger på stier 8

10 Jord Hvad gør vi i skolens hverdag? Det er lorten, der sætter kagen på bordet, sagde man i gamle dage. I praktisk dagligdag betyder det, at æbleskrog og andre madrester sammen med plantedele skal samles og komposteres for siden hen at blive anvendt som gødning i køkkenhaven eller andre steder, hvor man ønsker at gøre livet lidt grønnere. Er der for meget kompost, kan man tilbyde det til afhentning af private. Der er altid brug for muld. Ormene arbejder som entreprenører. Både i jordskorpen og i kompostbunken omsætter de plante- og dyrerester til muld. Men der er myriader af andre levende organismer i jordbunden. Når regnormene har gjort det hårde arbejde sætter mindre organismer ind. Som det sidste er det bataljoner af mikroskopiske svampe, bakterier og virus. Når de har fuldendt deres opgave ligger jorden klar til f.eks. køkkenhaven. Dette forløb kan man iagttage i en kompostbunke eller i en kompostbeholder anbragt i gården, haven, klasselokalet eller under køkkenvasken. Vil man fremme processen kan man skaffe sig nogle orm og sørge godt for dem, dvs. ud over at de skal have noget at spise tillige sørge for at de får et let fugtigt og lunt levested. Man skal være god mod dyrene, specielt når de er medhjælpere i husholdningen. Børn fra Britsarvskolan i Falun Sverige undersøger regnormenes liv i skoleklassen. Eleverne på Burseryd skole ved Jönköping i Sverige sorterer affald fra papirkurve og madpakker. Madresterne anbringes i Gustav eller Ragnhild to ens komposteringsanlæg i skolens kælder. I 14 dage er det Gustav, der får lov at gære, hvorpå indholdet er komposteret og klar til at blive brugt til gødning i skolehaven eller andre steder. Derpå overtager Ragnhild sin del af den økologiske proces. Eleverne på alle klassetrin lærer om næringskredsløb og har siden til opgave at lave lignende undersøgelser for deres eget hjem. Miljøtjekliste - jord Pigsten i Møgeltønder tillader regnvandet at trænge ned Det er også vigtigt at gøre det areal hvor entreprenørmaskinerne færdes mindst muligt for at undgå beskadigelser af jordlagene (traktose) ved unødvendig sammentrykning af jordlag. Skab mulighed for at se et snit i terrænet det naturlige eller kulturlagene, hvad er det vi går ovenpå lægger vores huse og veje ovenpå? Det er godt at stå med begge ben på jorden, og vide, hvad det er man står på. Det er godt at vide at man skal passe på jorden. Man kan se på jordlagene når anlægsarbejder starter, men man kan også fastholde muligheden for at se jordlagene ved at lave f.eks en glasvæg foran den rå jordvæg i kælderen. Bebygget og belagt areal holdes mindst muligt Byggepladsareal med tung trafik minimeres Evt. forurening kortlægges og fjernes eller forsegles Små mulddepoter max 6 måneder Synligt snit gennem jordlagene Ukrudtsbehandling gas, gift eller mange hænder? Skolens eget komposteringssystem Forbedring af jorden Miljøvenlig gødning 9

11 Plante- og dyreliv Hvad er det? Byerne udgør 5% af Danmarks areal. Her bor 84% af befolkningen. Derfor er det i byerne, vi skal koncentrere sig om at bruge færre ressourcer. Og det er i byerne vi skal søge at fremme naturindholdet, dvs. sige velkommen både til vilde planter og kulturplanter og de dermed følgende fugle og insekter. Børn med en aktiv naturkontakt- er mindre syge får mere dagslys til glæde for hjerne, skelet og krop får bedre motorik bliver bedre til at koncentrere sig bliver mindre udsat for støj bliver mere kreative bliver mere hensynsfulde og bedre til at tackle konflikter Hvad gør vi i anlægsfasen? For at fastholde de naturlige økosystemer er det vigtigt, at man ved nyanlæg sikrer en varieret beplantning, som passer til det lokale klima, herunder frugtbærende vækster. Herved sikres en varieret fauna fugle, sommerfugle, mariehøns osv. Beskyt eksisterende naturelementer specielle biotoper, træer m.m. Vigtigt er det også at beskytte bevaringsværdige træer under byggeprocessen med hegn omkring træet i omkreds lige så stort som træets krone. Et mikroklima Mikroklimaet betegner det lokale klima omkring en bygning eller i et anlæg, en gård eller en have. Mikroklimaet kan påvirkes kraftigt af bygningsmæssige og beplantningsmæssige anlæg. F.eks. er vindforhold og luftfugtighed omkring bygninger med begrønnede facader behageligere end omkring høje bygninger med glatte overflader. Børneinstitutionen Stenurten i København har tag med mos. Arkitektgruppen Aarhus Alterra mødelokale/grupperum, arkitekt Behnisch & Behnisch En økologisk fladefaktor biofaktor For at sikre naturindhold og mulighed for et naturligt kredsløb i byen kan man stille krav til den økologiske fladefaktor: Fladefaktoren beregnes som forholdet mellem summen af de overflader som bidrager til naturindholdet (se værdifaktoren for forskellige arealer i boxen) og det samlede grundareal. Den økologiske værdifaktor for forskellige arealer Asfaltarealer og bebyggede arealer 0 Beplantede arealer, skolehaver, naturgræs 1 Begrønnede tage, beplantede p-dæk 0,5 Begrønnede facader 0,5 Halvåbne flader, som f.eks pigsten, grus 0,3 Klippet græs, boldbaner 0,5 Træer og skov beplantninger 2,0 Det er en sejlivet myte, at klatrende planter ødelægger murværket. Hvis muren er hullet, skal den repareres. Er den ikke hullet vil en begrønning dæmpe udsving året igennem i temperatur og fugtighed. Muren bliver ikke så kold eller så varm som uden begrønning. Ej heller så fugtig eller så tør som uden begrønning. Og så giver det liv i byen. Det grønne tag Der er både tunge grønne tage med cm muldopbygning tilsået med græsarter og der er lette grønne tage med en lav opbygning med forskellige sukkulenter og mosarter planter som både kan tåle meget og lidt fugt. Den plantedækkede tagflade kan absorbere store mængder regnvand og forsinke afløbet. Belastningen på afløbssystemet bliver derfor mindre og luftfugtigheden i byen større Utterslev Skole Er planlagt bl.a. udfra ønsket om at sikre artsdiversiteten med en landskabsplan som inkluderer et bredt udvalg af plantearter som passer til lokaliteten. Regnvandet ledes gennem åbne render til et sumpområde, hvor insekter, padder og sumpplanter trives. Gruppen for By- og Landskabsplanlægning 10

12 Plante- og dyreliv Kilder til viden Karen Attwell, m.fl.: Facadebeplantning en undersøgelse af fordele og ulemper. Bygge- og Boligstyrelsen, Karen Attwell: Skolers udearealer, igangværende forskningsprojekt på By-og-Byg Ella Maria Bisschop-Larsen: Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Miljøstyrelsen, Torben Dam: Den økologiske fladefaktor. I Stadsog Havneingeniøren 1995 nr.10 Troels Dilling-Hansen: Glæde, kundskab og omsorg for alle livsformer. LØSNET 2001,sept. Michael Leth Jess: Naturen ind i hverdagen. I Natur og Miljø 2002 nr 2 Ulrich Kern-Hansen: Naturens orden. Nucleus Ole Münster: Hvor ligger naturen? Thorup Naturen stopper ikke ved bygrænsen. Miljøministeriet Hans Pedersen: Den grønne by. Modtryk se kampagnen Natur hvor du bor Projekt Grønt flag grøn skole En hjemmeside om natur Projekt Børn og træer plant og lær Grønt regnskab for skoler Miljøtjekliste - plante- og dyreliv Byggepladsareal minimeres Målsætning for den økologiske fladefaktor Træer og markante biotoper beskyttes under byggeriet Klimatilpasning af byggeriet Forbedring af mikroklimaet ved lægivende beplantning på og mellem husene Plads til mikroflora og -fauna (muligheder for bosteder/reder) Direkte kontakt til udearealer fra undervisningsrum Plads til undervisning ude og inde Plads til grønne elementer inde og ude til undervisning og fritid Begrønning af facader og tage Direkte kontakt til udearealer fra undervisningsrum Varmeakkumulerende mure af genbrugssten i haven Plantebaseret sommersolafskærmning Velplaceret og smuk affaldssortering og kompostering/kompostmaskiner Skolehaver og sansehaver Dyrker frugt og grøntsager til brug i skolen Jordkule til opbevaring af afgrøderne Adoptér et stykke skovbund hvad sker der på et år? Hvad gør vi i skolens hverdag? Utterslev Skole,KHR arkitekter Grøn spildevandsrensning i bassin Gennem mange år har skolegårde, veje og pladser været præget af asfalt og beton overalt. Nu er der tegn i sol, måne og skolebestyrelser på, at der skal være grønnere. Der er eksempler på, at træer bliver befriet, at hjørner af skolegården skifter asfalt ud med græs, at tætplyssede græsrabatter bliver til små hjørner natur. Blomster behøver ikke at være henvist til krukker og kummer, men kan være dominerende forløb gennem skolens udeområder. I tætbebyggede områder er det ofte enkelt at skabe et grønt miljø ved at beplante mure og gavle. Der er utallige muligheder, når undervisningen lægges udendørs. Man kan dyrke grøntsager til hjemkundskab i mistbænk, drivhus, i skolehaverne og på friland. Urtebedene kan få extra varme fra en stenmur, som opbygges af affaldssten. Muren akkumulerer solvarmen og afgiver den igen om natten. Man kan lave en jordkule eller jordkælder til frugt og grønt, dyrke et legehus af pil. Man kan lave sommersolafskærmning af hurtigtvoksende humle, eller polygonum (arkitektens trøst!) foran sydvendte vinduer, hvis solvarmen generer. Undervisningen kan også henlægges til et stykke natur som følges gennem et år, eller være et besøg hos en økologisk landmand. Tilbyd evt. at deltage i en arbejdsopgave som kvittering for, at han/hun fortæller om livet som producent af økologiske fødevarer. Det er vigtigt at lave en giftfri pasningsplan til udearealer med forskelligt pasningsniveau for forskellige arealer således at der om muligt findes vilde arealer på skolens område. Det sidste er til glæde for insekter, mus, fugle og elever. Her er bygget huler og reder til nogle af de smådyr som vi gerne vil invitere til at bo omkring skolen, De Kleine Erde i Holland Mange skoler har allerede økologisk drift af skolekantine, hjemkundskab og lærerværelse. En institution i Århus praktiserer fælles indkøb af økologisk frugt og grønt til både institutionen og forældrene. Glæde og kundskab På Bjedstrup Skole i Ry indgår ordene Glæde, kundskab og omsorg for alle livsformer i visionen for skolen. Meget undervisning foregår udendørs og alle klasser har en have, som de skal passe i den tid, de går på skolen. Alle haverne dyrkes økologisk. At passe bier rummer alle de økologiske aspekter, man kan ønske sig, Bjedstrup Skole Overtro Det er en myte at tro, at man bekæmper ukrudt ved at slå vejkanter og rabatterne omkring skolen. Der kommer fx flere mælkebøtter, når man slår græsset. 11

13 Konstruktioner Hvad er det? Det handler om måden vi sammensætter materialerne på, når vi laver bygge- og anlægsarbejder, og om stabilitet og styrke i forskellige materialer. Det drejer sig om optimal brug af de forskellige materialers egenskaber. Beton er godt til at optage trykkræfter, hvorimod stål er bedre til at optage trækkræfter Mængden af materialer afhænger af formen, minimalkonstruktioner giver ofte meget smukke løsninger med mindre brug af råstofressourcer. En stålgitterdrager bruger mindre stål end en massiv stålbjælke til samme belastning og er smukkere. Badalona, Spanien en skole indrettet i en gammel tekstilfabrik. Arkitekt Enrico Mirailles Trækonstruktionerne i Akademi Mont Ceris i Herne, er mindre miljøbelastende end betonkonstruktioner og opleves her som et meget positivt arkitektonisk element dejlige at røre ved, arkitekt Jourda & Perraudin 12

14 Konstruktioner Hvad gør vi i anlægsfasen? Optimerer konstruktionsvalgene i forhold til stedets betingelser arbejder med naturen i stedet for mod naturen, d.v.s. vælger de konstruktionsløsninger som opfylder brugernes behov og ønsker med mindst mulig ressourceforbrug og miljøbelastning. Rådgiverne udfordres til at sammentænke konstruktion og arkitektonisk udtryk at konstruktionen er arkitekturen er ikke altid tilfældet, prøv at kigge på byens huse! Ved valg af konstruktion skal der også tages hensyn til minimering af varmetabet. Et nutidigt hus må ikke have kuldebroer som leder varmen ud af huset, og husets overflade skal minimeres. Moderne træbroer Vejdirektoratet har opført en motorvejsbro af træ og har hermed demonstreret at selv meget tungt belastede konstruktioner med fordel kan udføres af træ, som er et fornyeligt materiale, der ikke belaster miljøet. Academi Mont Cenis er et kulturhus i Herne, Tyskland, hvor man har valgt at bruge lokalt skovet træ til husets hovedkonstruktion. Motorvejsbro af træ Ikast, Vejdirektoratet, COWI Hvad gør vi i skolens hverdag? Den tværfaglige undervisning kan koble natur og teknik, matematik, fysik, historie og danskundervisning sammen i et byggeprojekt i fuld skala, hvor arbejdet med valg af konstruktion bl.a. kan indledes med eksperimenter med styrke gennem form : et stykke A4 papir kan foldes på mange måder hvilken kan bære størst last? Modelforsøg med forskellige materialer giver forståelse og respekt for materialers konstruktive egenskaber byg en taburet af bølgepap hvordan bliver den stærk hvor lidt pap kan man nøjes med, hvis den skal kunne bære èn person? Gjerndrup Friskole Elever fra 7. og 8. klasse og lærere byggede sammen et 50 m 2 hus af naturmaterialer, som nu er godkendt som undervisningslokale til miljø og energi. Projekt Halmhus skulle skabe indblik og forståelse for vort miljø, altså menneskets eksistensgrundlag og målet var at nå længere end til et overfladisk forhold til miljøet. Huset er bygget af tømmer og halmballer, pudset og med træspån på taget. Halmhuset har en bærende hovedkonstruktion af tømmer, Gjerndrup Friskole Når skoven også er skole, Eleverne på Hune Friskole ved Blokhus bygger træhytter af lærketræer, de selv fælder i de 642 ha statsskov, de bruger som undervisningsrum. De har samtidig historieundervisning hvordan levede vikingerne i Danmark? Kilder til viden med inspiration til at bruge skoven som undervisningslokale Vækst, Hedeselskabets tidsskrift 2002 nr. 2 side 7 om Hune Friskole i skoven se halmhusbyggeri på Gjerndrup Friskole Miljøtjekliste - konstruktioner Minimeret ressourceforbrug til konstruktioner Konstruktioner hvor kræfterne føres direkte til fundament Sammenhæng mellem form og konstruktion Elevarbejde med konstruktionsforsøg Elever og lærere bygger i 1:1 -et hus, et skur, et halvtag, et væksthus eller. 13

15 Materialer Hvad er det? Det er alle de materialer, vi har omkring os fra de sten skolen bygges af den maling den er malet med, til det papir vi lægger i printeren, den bold vi spiller basket med og de rengøringsmidler, vi bruger på skolen. Det behøver ikke se økologisk ud for at være det. Alle har set eksperimenterende økologisk byggeri, som ser meget økologisk ud, i spændende TV udsendelser, men også ganske almindelige huse kan have den ekstra kvalitet at være opført af sunde materialer, som ikke belaster miljøet unødvendigt og som samtidig skaber et bedre indeklima for de mennesker som skal bruge husene. Og ganske almindelige huse kan have et minimalt ressourceforbrug til vand, el og varme. Teglfacaden (Århus Universitet) bliver smukkere med årene, hvorimod de plastikcoatede beslag ruster og ser triste ud efter få år! Materialers kvalitet Der er mere end forskellige byggematerialer i dag mange er udviklet/udvindes og produceres uden optimal hensyntagen til miljøet. Men en række materialer nyudviklede og gamle genopdagede materialer beviser, at de kan fungere optimalt og med lang levetid uden at være belastende hverken for bygningsarbejderne, brugerne af huset/ indeklimaet eller for naturen. Et materiales kvalitet er også knyttet til dets evne til at klare de mekaniske påvirkninger, materialet udsættes for i konstruktionen og udefra kommende (slid, vejrlig og hærværk) og til dets evne til at ældes uden at blive grimt. Beklædninger udskiftes, ikke fordi de er slidt op, men fordi de ikke kan vedligeholdes og er blevet så hæslige, at man ikke kan holde ud at se på dem mere. Når mængden af affald er et stadigt stigende problem i Danmark understreger det vigtigheden af at vælge materialer med lang levetid og smuk patinering. Vinduer Øksnehallen, København de gamle vinduer medbringer historien om godt håndværk og gode materialer. Lading arkitekter Genbrug, genanvendelse og kompostering Materialer som ældes pænt og som kan vedligeholdes, kan endvidere genbruges, hvis de indgår i konstruktioner som kan adskilles. Genbrugte materialer kan tilføre ekstra kvaliteter/stemninger til byggeriet. Gamle vinduer fra før ca 1960 er meget ofte af god trækvalitet. Her kan en renovering mange gange give et slutresultat af bedre kvalitet både teknisk og arkitektonisk. Andre materialer kan genanvendes via en oparbejdningsproces glas kan smeltes og bruges igen, knust tegl og beton kan bruges til opbygning af nye belagte arealer en del byggeaffald kan indgå i produktion af nye byggevarer (ca 80% af alt byggeaffald genanvendes). En stor mængde restaffald ender hvert år som dyrt deponeret farligt affald, som enten ikke kan destrueres eller som kun 14

16 Materialer med stort ressourceforbrug kan uskadeliggøres. Affald som kan komposteres hvis det ikke kan genanvendes er selvfølgelig både miljømæssigt og økonomisk at foretrække. Skadelige stoffer Der er fortsat en lang række materialer i vores hverdag, hvori indgår giftige stoffer som på forskellig vis afgives til omgivelserne. Miljøstyrelsen udgiver Listen over uønskede stoffer og Effektlisten som rummer stoffer som anses for problematiske. Endelig udgives EU s liste over farlige stoffer. Alle opdateres løbende. Ved at stille krav om miljøvaredeklaration kan forbrugerne få oplysninger om, hvilke giftpåvirkninger de udsættes for. Mange materialer er stadig ikke miljøvaredeklarerede, men flere kommer til når det efterspørges. I forbindelse med krav om deklaration udfordres producenterne til at udvikle konkurrencedygtige materialer uden skadelige stoffer. Miljøprofil og miljømærkning Et materiales miljøprofil viser, hvilken miljøbelastning en bestemt mængde af materialet har set over materialets livscyklus, fra produktion til den dag materialet er brugt op og bliver til affald. Ved valg af materialer bør miljøbelastningen vurderes: afgiver materialet giftige gasser til indeklimaet? er det giftigt at røre ved? - udvikler det giftstoffer ved brand? Bruges der voldsomt store energimængder til produktion af materialet? Disse spørgsmål må bygherrens rådgivere vurdere og afveje Miljømærkning Blomsten og Svanen Miljømærkerne Blomsten og Svanen angiver, at det mærkede produkt hører til blandt de mindst belastende for miljø og sundhed, uden at øvrig kvalitet og funktion forringes FSC-mærkning Er en international mærkningsordning for træ og træprodukter som har til hensigt at sikre bæredygtig skovdrift. Genbrug af tegl til gulv i klimazonen, børneinstitutionen Stenurten, København 0 Ressourceforbrug kg/år Energiforbrug MJ/år Drivhuseffect x 100g CO2/år Eksempel på miljøprofiler udarbejdet af By & Byg. Fra bogen Arkitektur og miljø Forsuring gso2/år Kvælstofbelastning gno3/år Humantoksicitet m 3 /år Bortskaffelse kg/år Vinduer træ/glas. Miljøprofil for 1m 2 ydervæg Glasfacade aluminium/glas. Miljøprofil for 1m 2 ydervæg Indeklimamærkningsordningen En frivillig mærkningsordning for byggematerialer som angiver i hvor lang tid et materiale afgiver miljøbelastende stoffer til indeklimaet. Materialer som ikke afgiver miljøbelastende stoffer til indeklimaer må selvfølgelig prioriteres. 15

17 Materialer Hvad gør vi i anlægsfasen? Både elever og lærere er bygherrer, når der skal bygges nyt eller bygges om. Et byggeri er et kreativt samarbejde, som vil påvirke både økonomisk og menneskeligt i mange år. Ekskursioner til sunde og gode bygninger kan være til stor inspiration for formulering af byggeprogrammer. Brugerne og bygherren må, for at sikre sunde, gode og velfungerende rammer om livet i skolen, definere krav i programfasen, herunder miljømål. Det er ikke nok at ønske at der tages hensyn til miljøet. Rådgiverne skal kunne dokumentere at materialevalgene er miljørigtige. Og materialevalg skal vurderes i sammenhæng med drift hvilke rengørings teknikker og rengøringsmaterialer skal anvendes. Endelig skal materialevalg vurderes totaløkonomisk: hvad koster det i anlægsfasen, i drift og hvor længe kan det holde. Et materiale med kort levetid kan med fordel erstattes af et lidt dyrere materiale med dobbelt så lang levetid. Rådgiverne kan levere de totaløkonomiske beregninger. Et projekt til ny- eller ombygning kan også have en miljømæssig målsætning om at anvende genbrugsmaterialer fra lokalområdet og generelt søge at anvende regionalt producerede materialer. Hvorfor dog bruge træ fra Nordamerika, hvis dansk eller skandinavisk træ kan opfylde alle ønsker til materialet? Transport er en miljøbelastning. vægge, som er opmuret af ubrændte lersten og isoleret med hør, optage og afgive rumfugt og dermed være med til at stabilisere indeklimaet. Der er brugt linoliebehandlet træ, og der er ikke anvendt PVCholdige materialer i byggeriet. På gulve er der dels genbrugsparket, dels genbrugsfliser. Udvendig er huset beklædt med dansk lærk og taget er dækket af et mostæppe, som hele året rundt vil danne en smuk og levende overflade. En solfanger leverer ca 60% af det varme vand til institutionen. Östra Tornskolan i Lund, Sverige Et tæt samarbejde mellem arkitekter og skolefolk har skabt gode resultater i Lund. Her er anvendt bærende søjler og bjælker af beton og genbrugstegl til både ydervægge og nogle vægge indvendig. Skolen har fokus på genbrug, således anvendes regnvand til toiletskyl og det grå spildevand renses i skolens eget rodzoneanlæg. Östra Tornskolan i Lund. White Arkitekter Hvad gør vi i skolens hverdag? Skolen må formulere en politik for indkøb hvilke kvalitetskrav vil vi stille, hvilke miljøkrav? Og hvordan gennemfører vi politikken i praksis, fra indkøb af papir og malervarer til indkøb af rengøringsmidler, persienner og kantinemad. Alle skolens brugere må blive enige om et sæt miljøregler for skolens materialeforbrug. Vi lever i et brug-og-smid-væk samfund, men skolen kan inddrage arbejdet med genbrug og genanvendelse både i undervisningen og som sociale arrangementer f.eks. skolens eget genbrugsmarked. I Barcelona er Parc Guell berømt for sine bænke med genbrugsfliser skabt af arkitekten Antonio Gaudi Stenurten, integreret børneinstitution, Rantzausgade, Nørrebro København Københavns Kommune har opført en børneinstitution, hvor materialevalgene skal sikre et godt indeklima. Konstruktionerne er opbygget så de kan ånde, f.eks. kan Børneinstitutionen Stenurten. Arkitektgruppen Aarhus 16

18 Materialer Virksomhedsbesøg hos miljøcertificerede producenter kan vise hvad miljøarbejde i praksis betyder. Hos forhandlere af genbrugsmaterialer kan der købes billigt ind til byggeprojekter på skolen. Stamheim fritidsklub Her har brugerne børnene og pædagogerne arbejdet sammen med arkitekterne om designet af bygningen. Børnene har bl.a.lavet flisemosaikker på vægge og gulve af affaldsfliser, og arkitekten fik fingre i nogle flotte store skiferplader, som nu danner adgangsvejen til denne højt elskede fritidsklub. Kilder til viden om økologisk bæredygtigt byggeri for klasse, materiale til udlån, byg selv et modelhus. se Listen over uønskede stoffer se halmhusbyggeri se indeklimamærkning vedr. den økologiske daginstitution Stenurten Chris Butters: Bygg for en ny tid. NABU, 2000 Ylva Björkholm: Ekologi som inspirerar. AB Svensk Byggtjänst, 1998 Rob Marsh m.fl. Arkitektur og miljø. Arkitektskolens Forlag, Miljøtjekliste - materialer Genbrug af bygninger Genbrugsmaterialer Miljøvaredeklarationer Lokalt producerede materialer Materialer som kan vedligeholdes/repareres Rengøringsvenlige materialer Varmeakkumulerende overflader indendørs Indeklimapåvirkninger fra materialer Materialernes hygroskopiske og akustiske egenskaber Miljørigtig vedligeholdelsesplan for alle materialer Affaldssortering Genbrugsmarked/byttecentral Miljøcertificerede leverandører af miljørigtige driftsmaterialer Økologiske fødevarer til kantine, lærerværelse og hjemkundskab Integration af undervisning og anlægsarbejder/nybyggeri Praktisk miljøarbejde som undervisning Genbrugsmaterialer fliser Stamheim. Arkitekt Peter Hübner 17

19 Affald Hvad er det? Mængden af affald er stadig stigende, vi har et voldsomt behov for at minimere mængderne af affald, selvom vi er blevet meget bedre til at sortere vores affald. Hver dansker producerer omkring 2,3 tons affald om året (1999), heraf er ca. 20% husholdningsaffald, knap 20% er emballage. Papir og pap udgør halvdelen af emballagen, plastik omkring 1/5, glas en smule mindre. 3% af al den olie vi forbruger, går til fremstilling af plastik. Hvis kloden år 2050 bebos af 10 milliarder mennesker, der alle forbruger som vi gør i dag, vil der på verdensplan blive brugt 1,7 milliarder ton emballage om året, og mere end 300 millioner ton heraf vil være plastik. Affaldsproblemerne kan i mange tilfælde løses allerede ved beslutningen om nyanskaffelse. Overvej nøje om der er tale om en nødvendighed. Dernæst om produktet kan repareres og hvor lang levetid det har. Bliver det smukt af at blive brugt eller så grimt at det af den grund må smides væk? Hvad vil væk sige? Den næstbedste løsning er at genbruge affaldet, enten direkte eller ved at det bliver splittet til bestanddele, der atter kan indgå i produktionen af nye varer eller anvendt på anden måde. Alt affald er en skat, gl. kinesisk ordsprog. Noget af affaldet brændes i kommunale forbrændingsanlæg og kan dermed udnyttes til varme i fjernvarmeanlæg. Men denne del af affaldet må ikke indeholde en lang række kemiske stoffer, f.eks. spildolie, tjærestoffer, maling, tungmetaller. Dette problemaffald skal transporteres til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Det er imidlertid kun 60% af problemaffaldet, der havner på Kommunekemi. Det hævdvundne princip er, at forureneren skal betale. Da det er dyrt at få destrueret affald, må man formode at små virksomheder og landmænd vælger andre løsninger. Kilder til viden en hjemmeside om affald også med leg og læring om affald se Projekt Grønt flag - grøn skole se grønne regnskaber for skoler Søren Breiting: Genbrug i kommunen. Gyldendals miljøundervisning, Søren Breiting: Vi drukner i affald. Gyldendal, Eigil Holm m.fl.: Alle taler om miljøet. Eigil Holms forlag, Valdemar Kappel: Papir et naturprodukt. Skarv, Per Stig Møller: Miljøproblemer. Munksgaard, Hvad gør vi i anlægsfasen? Nedbringer mængden af byggeaffald i anlægsfasen, en del byggevareproducenter har allerede returordninger for emballager og restprodukter. Hvis der vælges langtidsholdbare løsninger minimeres fremtidig affaldsdannelse. Ved design af bygning og udearealer kan man sikre funktionel og smuk indpasning og udformning af anlæg til genbrugsdepot, affaldssortering og kompostering. Kold kompostering er kun tilladt for vegetabilsk affald, varm kompostering kan med dispensation også anvendes til animalsk affald, men komposten må ikke uden dispensation fra nugældende regler anvendes til køkkenhaver. Regelsættet vedr. kompostering er i øvrigt individuelt fra kommune til kommune. Rensning af gråt spildevand til lokalt genbrug til toiletskyl, havevanding og andre sekundære vandforbrug eller til nedsivning kan integreres hvis de lokale Elever fra Virupskolen i Hjortshøj samler affald 18

20 Affald Hvad gør vi i skolens hverdag? Kortlægger nuværende affaldsforhold (indgår i skolens grønne regnskab) og opstiller miljømål på området. Kontakter det lokale affaldsselskab, grønne guider eller Agenda21 medarbejdere, som vil kunne hjælpe med lovgivning, sorteringsvejledninger, litteraturlister og besøgstjeneste. I matematik og natur / teknik kan man registrere mængderne af de forskellige former for affald evt. opdelt på skolens forskellige huse. Tallene indgår endvidere i skolens grønne regnskab. Skolens miljømål og miljøregler (som opdateres årligt) kan nærmere definere specielle indsatsområder som f.eks. udfasning af aluminiumsfolie eller minimering af restaffald. Hvis affaldsindsatsen og miljømål koordineres med kommunens øvrige skoler kan konkurrenceelementet inddrages i arbejdet. Skole/hjem samarbejdet kan fremmes ved årlige genbrugsmarkeder/byttemarkeder, organiseret af børn og forældre. Svensk affald På Burseryd skole i Sverige blev arbejdet med affald og kompostering udvidet til også at omfatte hjemmene. Rengøringsmidler blev undersøgt for farlighed og brugt. Kort sagt: Som hjemmeopgave for eleverne blev rengøringsmidlerne undersøgt og der blev gjort rent i hjemmene, affaldet sorteret, skraldeposerne tømt. Forældrene slutter op om den skole! Affaldssortering og indsamling Virupskolen, Hjortshøj har lavet et sorteringssystem hvor man sorterer i elektriske artikler, glas, papir, glemt tøj og kompost foruden det minimerede restaffald. Elever på Virupskolen har i perioder tillige samlet og sorteret affald uden for skolen. I Island er det almindeligt at hold af skolebørn i ferierne samler skrald på offentlige arealer. I Rusland har man særlige kampagnedage med rengøring og affaldsindsamling. I Horsens har man Ren Fjord projektet med frivillig indsamling af efterladenskaber fra strandsvin. Samarbejde om affald På Nørrebro i København koordinerer en række institutioner i foreningen Blå Kapel deres sorteringsindsats. Hellig Kors Indsamling og sortering af affald behøver ikke kun at foregå på skolens areal. Virupskolens affaldsindsamling. Skolen og Blågårdsskolen sorterer papir og restaffald i klasselokalerne og træspån i sløjdlokalerne, skolerne har derudover en miljøstation med følgende fraktioner: pap, papir, glas, restaffald og kompost. Skolernes haveaffald komposteres i Hellig Kors Kirkens kompost. Miljøtjekliste - afald forhold er velegnede til det og hvis der kunne gives dispensation fra p.t.gældende regler i Danmark. Kildesortering i Ekologihuset i Lund effektivt, men ikke pænt? Skolens høns kan spise det vegetabilske affald fra kantine, skolekøkken og madpakkerne Byggematerialer med returordninger prioriteres Indkøb med mindst mulig emballage prioriteres Plads til affaldssortering ved kilden Funktionelle og smukke affaldssorteringsanlæg inde og ude Grønt regnskab for affald evt. opdelt på skolens forskellige afsnit Miljøregler vedr. affald Hvad sker der med støvsugerposens indhold? Hvordan sparer vi på kopipapir? 19

21 Luft og lyd Planter er vigtige i ungdomsklubben i Stamheim, Tyskland, arkitekt Peter Hûbner Hvad er det? Mennesker har det bedre når indeklimaet er i top og de arbejder mere effektivt og koncentreret. Det gælder også skoleelever! I BR95 (Bygningsreglementet) stilles krav om 6 m 3 rum pr elev i et undervisningsrum til 25 elever, her er forudsat mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation kan udelades ved rum med større volumen (større areal og/eller større rumhøjde) hvis det kan dokumenteres at luftkvaliteten kan bevares. Luftkvaliteten sikres bl.a. ved at undgå materialer og behandlinger med usunde afgasninger. Men først og fremmest skal det være nemt at lufte ud at åbne vinduer. Fugtabsorberende overflader Skimmelsvampe dannes på fugtige overflader og kan medføre store gener i indeklimaet. Skimmelsvampe kan være medvirkende årsag til øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hvis husets indvendige overfladematerialer kan absorbere fugt (er hygroskopiske) mindskes dannelsen af overfladekondens og derved minimeres risikoen for dannelse af skimmelsvampe. Hvis husets indvendige overflader er hygroskopiske fungerer overfladerne desuden som et fordampningskøleanlæg. Ved øget udetemperatur falder rummets relative fugtighed, og det bevirker at der bliver trukket fugt ud af materialerne og at temperaturen samtidig falder. Lyd og akustik Den samme lyd kan være voldsom støj i et lokale og ubetydelig i et andet. I det første tilfælde var der tale om et lokale med dårlig akustik. Lyd måles i decibel og de grænseværdier som Bygningsreglementet fastsætter overholdes ikke altid. Hvad gør vi i anlægsfasen? Kilder til viden Byg-Erfa: Lyd- og støjforhold i skolelokaler. Byg-Erfa erfaringsblad. BR95, Bygningsreglementet kap. 9.3 Inge Mette Kirkebye: Sunde Skoler om indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn. By & Byg resultater resultater/by_og_byg_resultater_020/index.htm By & Byg: Skimmelsvampe i bygninger se Enghøjskolen og indeklima om indeklimamærkning Indeklimahåndbogen. By & Byg anvisning 182, 2000 By & Byg: Naturlig ventilation i erhvervsbygninger By og Byg anvisning indhold.asp Publikation om lydforhold i heldagsklasser Folkeskolen 2002 nr.17: Alle kan lide at lære. side 10 Luftkvalitet og naturlig ventilation Der skal altid tages udgangspunkt i hvorledes der sikres et godt indeklima uden anvendelse af mekanisk ventilation. Arbejdstilsynet anbefaler, at der dimensioneres ud fra en gennemsnitlig CO2-koncentration på max 1000 ppm. Hvis afgasning af uønskede stoffer fra byggematerialer er minimeret, er ventilationsbehovet mindsket hvis lokalets volumen er passende stort er ventilationsbehovet yderligere minimeret. Hvis der herudover er sikret mulighed for individuelt reguleret naturlig ventilation, bliver behovet for mekanisk ventilation ikke stort eller kan helt spares. Naturlig ventilation understøttet af mekanisk ventilation kaldes hybrid ventilation For at mindske varmetabet ved naturlig ventilation kan der arbejdes med forskellige former for naturlig forvarmning af ventilationsluften i dagtimerne via trombeløsninger: dvs i et hulrum med solorienteret glas foran og en mørk bagvæg skabes opadgående varme luftstrømme, når solen skinner. Et solpanel på taget driver en lille ventilator som forcerer den naturlig ventilation i tysk motorvejscafé Lechwiesen. Arkitekt Thomas Herzog Hvad gør vi i skolens hverdag? Der skal fokuseres på lokal ansvarlighed for kvaliteten af indeklimaet i skolens forskellige lokaler. F.eks. ved at eleverne på skift er klimaansvarlige i klassen. Forsøg med påvirkninger på indeklimaet afgasningsforsøg i lugtekasser er god baggrund for at definere miljøkrav til indeklimaet. De kommunale og amtskommunale miljømedarbejdere kan bruges som eksterne undervisere bl.a. ved besøg på en luftmålestation, så viden om syreregn, ozonhul, drivhuseffekt o.lign. anskueliggøres i lokalområdet. Der må tages hensyn til indeklimaet ved anskaffelser af inventar og maskiner. 20

22 Luft og lyd Indeklimaet i lokaler, som nemt bliver for varme, kan også forbedres ved at arbejde med synlige tunge konstruktioner, som ved naturlig ventilation om natten kan nedkøles og derefter fungere som kølelementer i dagtimerne. Indeklimaet kan også påvirkes positivt af planter, som i tørre perioder kan tilføre højere luftfugtighed og rense luften. Planter optager CO2 fra luften og afgiver O2 - der skal større plantemængder til, før effekten er markant. Planter i skolens rum kan dog også have både en faglig og en mental mission. Mekanisk naturlig ventilation Er ikke en selvmodsigelse, men handler om enkle elektriske åbne/lukkemekanismer i vinduer og ventilationslemme, som kan styres lokalt og centralt således at man meget nemt kan regulere luftindtaget herunder styre indbrudssikret naturlig natkøling af lokalerne. Naturlig ventilation kan evt. også udføres med energibesparende varmegenvinding via en varmeveksler med lavt tryk. Lydregulering Gode akustiske forhold bør primært indarbejdes i designfasen og sikres ved valg af overflader/profilering af overflader, således at de primære bygningsdele sikrer gode lydforhold, hellere end ved tilføjelse af lyddæmpende batts og andre ekstra og ressourcekrævende bygningsdele. Bygningsreglementet stiller krav om en efterklangstid på max 0,9 sek. i klasserum og max 0,6 sek. i SFO-lokaler. Akustikere anbefaler at man generelt sikrer en efterklangstid under 0,6 sek. Bedre indeklima Enghøjskolen i Hvidovre fik forbedret sit indeklima markant ved en renovering som skabte større volumen i klasseværelserne. Ved at fjerne det flade og utætte tag og lægge et saddeltag på hjemklassefløjen blev der skabt mulighed for god naturlig ventilation. Den naturlige ventilation er timerstyret, således at ventilationsvinduerne automatisk åbner i frikvartererne. CO2 sensorer sladrer Daginstitutionen Stenurten i København har et mekanisk understøttet naturligt ventilationsanlæg (hybrid ventilation) hvor CO2 censorer i alle opholdsrum automatisk forstærker ventilationen, når CO2 indholdet stiger over en fastsat grænseværdi. De ubrændte lersten fungerer som en hygrodiode, der optager fugt fra luften og afgiver den igen, når luften er tør. Og de brændte hulsten absorberer lyd mange elementer spiller med for at skabe et godt indeklima CO2- censoren, lersten og hulsten i børneinstitutionen Stenurten, København. Arkitektgruppen Aarhus Lavteknologi Östra Tornskolen i Lund er opført med et naturligt ventilationssystem, som reguleres individuelt i de enkelte klasselokaler. Vindtrukne ventilatorer på taget trækker luften gennem klasselokalerne og forstærker dermed den naturlige skorstenseffekt (at varm luft stiger til vejrs) Miljøtjekliste - luft og lyd Ved f.eks. kun at indkøbe elektriske maskiner med minimum energiforbrug og varmeafgivelse. Store mængder af planter i god vækst påvirker indeklimaet positivt. Tilrettelæggelse af rengøring og valg af rengøringsmidler skal ske med hensyntagen til indeklimaet og materialernes langtidsholdbarhed (fiberklude slider f.eks. linoleumsgulve!) række eksperimenter og målinger af lyd og studier af flagermus og ugler m.m. har 5.c fået viden om lyd. De har også målt støj på Hasle Ringvej og har fundet ud af at en tyk jordvold kan reducere støjen lige så meget som en noget tyndere betonvæg. I betonen sidder molekylerne nemlig tættest! Design som understøtter naturlig ventilation Ventilationsåbninger uden indbrudsrisiko Solassisteret naturlig ventilation Indeklimamærkning af overfladematerialer Det nødvendige luftskifte i de enkelte rum Mål indeklimaet luftfugtighed og CO2-indhold Miljøkrav til kontormaskiner Akustisk regulering via formgivning, rum med forskellige oplevelser Indeklimavenlige rengøringsmaterialer og teknikker Planter i skolens opholdsrum Lyd På Katrinebjerg skolen i Århus har 5.c arbejdet med temaet lyd og vandt Nyhedsmagasinet Ingeniørens konkurrence Unge forskere Gennem en Stampede lervægge på et hospital i Østrig et fordampningskøleanlæg. Arkitekt Erich Gutmorgeth 21

23 Vand Hvad er det? Vand er en nødvendighed for planter, dyr og mennesker. Cyklonerne bevæger sig ustandseligt ind over Danmark med byger og regn. Danmark er begunstiget af at ligge i vestenvindbæltet med den deraf følgende nedbør. Der indvindes og forbruges årligt rundt regnet 1,2 milliarder m 3 grundvand i Danmark. Mængden varierer fra år til år afhængigt af landbrugets behov. Vi arbejder med: Grundvandet som dannes af det regnvand der filtreres ned gennem jordlagene - det er vores drikkevand. Det grå spildevand afløb fra køkken- og håndvaske og vaskemaskiner. Det sorte spildevand afløb fra vores toiletter. Grundvand Grundvandressourcerne varierer meget fra landsdel til landsdel. Der er stor variation i jordbundsforholdene og i nedbørsmængden. I Vestjylland passerer hovedparten af nedbøren grundvandsmagasinerne på vej til vandløbene, mens det i den øvrige del af landet kun er en mindre del, der når grundvandet, fordi det ledes bort gennem dræn og kloakering. I områder med stor vandindvinding kan man i tørre somre opleve, at vandløb og søer tørrer ud. På sin vej fra regn, hagl eller sne til grundvandslagrene i undergrunden kan vandet blive forurenet med gødning (specielt nitrat) eller kemikalier. Nitratindholdet er steget kraftigt i grundvandet i de senere år i landbrugsområder, så en række af disse grundvandsdepoter ikke længere overholder den vejledende grænseværdi på 25 mg nitrat pr. liter. Hvad gør vi i anlægsfasen? Når store dele af jordoverfladen i byerne lukkes med bygninger, asfalt- og flisebelægninger og regnvandet derfra ledes til kloakker og videre ud i havet bliver grundvandsressourcerne minimeret. Ved planlægning af byggeri og udearealer er det vigtigt at man minimerer arealet af lukket overflade - at man sikrer en god økologisk fladefaktor (se side 10). Alterra s grønne tag forsinker regnvandets vej Det er dejligt at eksperimentere med vand Foto Bjarne Rasmussen Vandforbruget fordeler sig sådan: Landbrug ca. 40%, Husholdningerne godt 30% og Industrien knap 30%. Det dybe vand Det har været nødvendigt at hente vand op fra dybereliggende lag. Disse dybtliggende grundvandsmagasiner dannes imidlertid langsomt, hvorfor risikoen for udtømning er stor. Hvad skal der så gøres ved det? Det vigtigste er at få begrænset nitratnedsivningen fra landbruget, så grundvandets indhold ikke overstiger grænseværdien, samt få forbudt sprøjtemidler, der kan sive ned til grundvandet. Lossepladser og kemikaliedepoter må ikke udgøre en trussel mod grundvandet. Dernæst må vi spare på vandet. At spare vand kræver, at man tænker sig om i alle situationer, hvor vand er involveret og så er der i øvrigt penge at spare! Miljøtjekliste - vand Mindst mulig lukket overflade Genbrug af regnvand Lokal evt. plantebaseret spildevandsrensning af gråt vand til genbrug eller til lokal nedsivning Miljømål for vandforbrug Vandbesparende installationer (toiletter og armaturer) Synlige forbrugsmålinger Synlige vandstrømme fra tag til jord Grønne tage som forsinkelsesbassin Separationstoiletter, eller vandbesparende toiletter Flerstrenget afledningssystem regnvand, gråt spildevand, sort spildevand Vandelementer i udearealer Regnvand eller renset gråt spildevand til sekundært forbrug Besøg vandværk og rensningsanlæg Tjek det grønne regnskab Luk altid for vandhanerne Spar på vandet når der bades Fjern alle miljøskadelige rengøringsmidler 22

24 Vand Vandtrappe i Kassel et dejligt sted Man kan dele vandforsyningen i to. En til drikkevand og madlavning (grundvand) og en til toiletskyl, tøjvask, plantevanding og rengøring (regnvand, overfladevand eller renset spildevand). (Der gives dog p.t. ikke dispensation til anvendelse af regnvand til toiletskyl i skoler, hvorimod regnvand gerne må genanvendes i skolers udearealer!) Den største post på vandbudgettet er toiletskyl. Ved at anvende separationstoiletter (med et minimalt vandforbrug) minimerer man vandforbruget. I en bydel i Göteborg er der anvendt separationstoiletter i fleretageshuse. Kloakker er kostbare at etablere. Hvis man anlægger et flerstrenget afledningssystem hvor regnvand og renset gråt spildevand primært nedsives lokalt, bliver kloakledningen til det sorte spildevand og renseanlæggene mindre belastet (men får måske så problemer med at blive skyllet igennem?). Grønne tage forsinker afledningen af regnvand, så afledningssystemet ikke overbelastes ved kraftige regnskyl, og kan ved fordampning befugte luften og dermed forbedre det lokale klima på tørre dage. Ikke bare regnvand Når regnvandet ledes i åbne kanaler, som er smukt designet, så der skabes bevægelser og lyde i vandet opstår steder, hvor det er rart at være og at lege. De åbne regnvandsrender er dejlige legesteder. Emschen Park, Tyskland Hvad gør vi i skolens hverdag? Hvis vi alle lærer at respektere vandet som en kostbar ressource har vi meget grundvand. Hvor meget vand drikker planter? Hvor meget drikker du? Kan planter og mennesker leve uden vand? Se på skolens grønne regnskab hvor meget vand bruger vi følg med sæt miljømål og opret en vandsparebande. Vand er et dejligt materiale lyden af rislende vand er dejlig, at røre ved vand er dejligt og vand kan bruges i mange faglige sammenhænge. Bassiner i væksthuse og i friarealer kan blive til interessante forskningsmiljøer. Og plantebaseret spildevandsrensning kan både foregå i bassiner og i pilebede. Lærkelængens regnvandsbassin er et eksperimentarium, Holsbjergskolen i Albertslund. Box25 arkitekter Studiemiljø Regnvand fra det store tag på Lærkelængen ved Holsbjergskolen i Albertslund opsamles i en kanal langs facaden. Her kan man studere dyre- og plantelivet i vandmiljøet, samtidig med at vandspejlet reflekterer et dejligt lysspil ind i skolens lokaler. Hälsingborg renoveret boligområde, hvor en kunstner har udformet den rislende vandrende Bispebjerg Skole har lavet miljøregler for vand: Luk altid for vandhanerne Vask altid op i balje Rens/skræl ikke grøntsager under rindende vand Spar på vandet når du bader og børster tænder Leg aldrig med vandet Kilder til viden se under Projekter Ove Loland: Grøn praksis. Malling Beck, 1997 Fra taget til toilettet. Pjece fra Miljøstyrrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen, Bekendtgørelse om vandkvalitet, Bekendtgørelse nr. 871 af

25 Varme Drengene er stolte af deres solvarmeanlæg, som de har lavet i forbindelse med Jordens Dag i Storstrøms Amt Hvad er det? Solen varmer os, men vi er ikke særlig gode til at udnytte den store energimængde som solen leverer og bruger derfor andre energiressourcer til opvarmning af vore huse for at skabe et behageligt indeklima. Men der er ikke sammenhæng mellem energiforbruget og indeklimaets kvalitet. 175kWh/m 2 /år det er alt for meget!! Varme måles i kwh og angives i forbrug pr m 2 pr år som gør tallene sammenlignelige fra skole til skole. Danske skolers energiforbrug til opvarmning, ventilation og varmt brugsvand er i gennemsnit 175 kwh/m 2 /år, med en spredning fra 60 kwh/m 2 /år til 350 kwh/m 2 /år. Her er et stort potentiale for energibesparelser og for ændring af brugeradfærd, og her kan spares mange penge. Energiforbruget til kun varme og varmt vand er undersøgt af By & Byg for 100 skoler i 1998 og gennemsnitsforbruget var her 130 kwh/m 2 /år med en spredning fra 67 til 220 kwh/m 2 /år % Varmeforbrug 1998 kwh/m Lovpligtig energimærkning af store bygninger Ejendomme over 1500 m 2 skal energimærkes og have udarbejdet energiplan en gang om året på varme, el og vand. Den såkaldte ELO-ordning. Bygningen energimærkes og skal årligt udarbejde en handlingsplan med forslag til rentable energibesparende tiltag i ejendommen. Kilder til viden resultater/by-og-byg-resultater_003/index.htm om energieffektive skoler om Rum, form og funktion i folkeskolen energi- og miljømæssige vurderinger. Energimærkning af store bygninger, ELO-ordningen isolering/index.htm om alternative isoleringsmaterialer Skolernes Energiforum giver vejledning til energi- og miljøundervisningen, her kan man bl.a. se adr. på besøgssteder, få undervisningsmateriale og se hvordan andre skoler har lavet energi- og miljøundervisning. Energiledelse i små og mellemstore virksomheder. CD-rom udviklet af Håndværksrådet, Miljøtjekliste - varme Definition af miljømål, opgivet i kwh/m 2 /år Har kommunen defineret egne miljømål/krav til ressourceforbrug Solenergi til opvarmning passiv og aktiv, husk solafskærmning Miljømæssigt optimal varmekilde, lokal (flisfyr) eller kommunal? Ingen kuldebroer i byggeriet Behovsstyret varme Er der energiruder i eksisterende bygninger? Optimal isolering med minimal miljøbelastning Evt. lokal varmeforsyning inddraget i undervisningen Varmeregelsæt for skolen med miljømål Varmesparebande Eksperimenter med varmeledningsevne/isoleringsevne Eksperimenter med solvarme (parabolsolfanger steger æbleskiver) 24

26 Varme Hvad gør vi i anlægsfasen? Bygherren må definere præcise miljømål for energiforbruget i byggeprogrammet. Og man kan stille krav, som er skrappere end bygningsreglementets minimumskrav. En del kommuner har allerede defineret miljømål for energiforbruget. Energioptimeret bygningsudformning er et grundlæggende krav ved både nybyggeri og renoveringer. En komprimeret bygningsform sparer energi, kuldebroer kan elimineres og isoleringen kan optimeres. Tunge indvendige bygningsdele kan akkumulere varme og dermed være med til at skabe stabile temperaturforhold. Passiv sol Det er gratis varme at anvende solens energi (passiv solenergi), men det kræver viden hos rådgiverne om den rette brug. Uhindret solindfald i undervisningsrum i sommerhalvåret er oftest et problem, hvorimod solindfald i morgentimerne i vinterhalvåret kan spare energi til opvarmning. Med viden om solhøjder og mulighederne for arkitektonisk integreret solafskærmning kan solens gratis varme udnyttes optimalt. Aktiv sol Anvendelse af aktiv solenergi i form af solpaneler kan også reducere varmeudgifterne. Totaløkonomiske beregninger vil ofte vise, at der er fornuftig økonomi udover sund miljøtænkning i dette. Solpaneler vil kunne klare en stor del af forbruget til varmt vand i sommerhalvåret, således at den ressourcetunge cirkulation på varmesystemet kan slukkes. Isolering kan være så meget Planter udenpå husene isolerer med et resultat på op til 2% mindre varmeforbrug. Et uopvarmet vindfang eller et uopvarmet drivhus udenpå facaden minimerer også varmetabet. Og forøget isolering minimerer varmetabet. Nogle isoleringsmaterialer har hygroskopiske egenskaber (kan optage og afgive fugt) huse isoleret med hør eller cellulose behøver ikke plasticdampspærre, men kan nøjes med en dampbremse af papir. Der er mange forskellige isoleringsprodukter på markedet, valget skal afstemmes med øvrige konstruktioner og materialer, men der må tages udgangspunkt i ønske om minimeret miljøbelastning. Den grønne facade på Århus Kommunehospital er smuk, er bosted for fugle og andre smådyr, dæmper vinden omkring hushjørnerne og varmeisolerer huset. En transparent udvendig isolering af polycarbonatrør tillader solvarmen at opvarme den bagvedliggende tunge mørke mur varme afgives om natten til rummene bagved og sparer dermed opvarmning. Windberg, kollegium, ark. Thomas Herzog, Tyskland Hvad gør vi i skolens hverdag? Skolen egne varme miljømål følges op af eleverne med grønne regnskaber (på skolens intranet), styring af anlægget og adfærdspåvirkninger. Forbrugsaflæsninger bør foregå lokalt i skolens forskellige afsnit. Skolens varmeregler kan sætte standarder for udluftning, temperaturer og varmt tøj om vinteren. Forsøg i 1:1 med varme produktion på mange måder. Skolens egen masseovn På Bjedstrup Skole i Skanderborg har 4. klasse ansvaret for at fyre i skolens ca. 4 tons tunge masseovn, som er placeret i muren mellem deres klasseværelse og gangen. Indfyringen foregår fra klasselokalet 4 klasse arbejder med ildelementet og energi i praksis og i teori. Varmekanalerne og bageovnen vender ud mod gangen, her kan eleverne få varmet den medbragte frokostpizza. Københavns Kommunes børneinstitution Stenurten på Nørrebro har en masseovn som det centrale punkt i fællesrummet. Masseovnen i børneinstitutionen Stenurten Arkitektgruppen Aarhus Energiruder ved alle udskiftninger Ved et simpelt forsøg med spejling kan det undersøges om der er energiruder i vinduerne. En 2-lags energirude har 4 spejlinger, hvoraf den flade, hvor energibelægningen er påført giver en spejling i afvigende farve. Der er god økonomi i at lade alle udskiftninger være til energiruder med max U-værdi 1,1 så bliver ruderne varme. Skal der bruges nye vinduer skal de være energimærkede. Det er vigtigt at tjekke ikke blot rudens U-værdi, men også hele vinduets U-værdi. De kunne selv Eleverne på Gjerndrup Friskole monterede selv et solvarmeanlæg på taget af det halmhus, som nogle af deres kammerater havde bygget i natur- og tekniktimerne. Solvarmeanlægget består af 2 vandbaserede solfangere, en solcelledrevet styringsenhed, pumper og ekspansion m.m. Et anlæg som kan køre uden tilførsel af anden energi end solens. Anlægget er beregnet til at levere 65% af husets varme. Solstegte æbleskiver På Tisvilde Skole har eleverne i samarbejde med det lokale Miljø- og Energikontor arbejdet med en parabolsolfanger som kunne stege æbleskiver. 25

27 Elektricitet Kilder til viden Science Across the World er et europæisk samarbejde mellem skoler om energispørgsmål hos energiselskabet ENCON kan man købe et solcelleundervisningssæt hos Energi- og Miljøkontorerne og hos Organisationen for Vedvarende Energi kan man købe små solcelleanlæg til eksperimenter i undervisningen. Skolernes Energiforum, her kan man se rapporter fra arbejdet med energi på skoler, se Forsøg med Energi og få ideer til aktiviteter. Og man kan se miljøhandlingsplaner for forskellige skoler, og låne undervisningsmaterialer. Solenergi i kommunerne. Kommunernes Landsforening, Miljøministeriets miljøundervisningsportal for bl.a. grundskolen Solceller i arkitekturen By og Byg 2002 Hvad gør vi i anlægsfasen? Brug dog dagslyset det er smukkest. Bygningsreglementet BR95 kræver, at energiforbruget skal minimeres mest muligt, således skal belysningsanlæg opdeles i zoner med mulighed for styring efter dagslysforhold og funktioner. Vindmøllepark på Middelgrunden, København Hvad er det? Elektricitet er en raffineret og ressourcetung energiform som vi ikke kan undvære. Elforbruget blot til belysning udgør 10 20% af det samlede energiforbrug på skolen. En undersøgelse (Enervision A/S, 2001) har påvist at kommunerne kan halvere elforbruget i undervisningslokalerne og spare 80 mio.kr årligt blot ved at anvende lavenergiarmaturer med høj belysningskvalitet. A,B,C- mærkning af elartikler sikrer, at man ved at vælge A-mærkede artikler får det mindste energiforbrug. Det mindste elforbrug fås dog ved at minimere mængden af el-forbrugende udstyr, og ved at anvende det nødvendige udstyr på den mindst ressourceforbrugende måde (f.eks. ingen PC er på stand-by natten over!) Ved anvendelse af solceller til produktion fås el med meget lille miljøbelastning. Produktionen af solceller er i udvikling, hvorfor det forventes at prisniveauet vil være faldende, og totaløkonomien dermed stadig mere gunstig. Lyset kan ledes ned i og ind i rummene, smukt og elbesparende, Københavns Lufthavn. KHR arkitekter Hvad gør vi i skolens hverdag? Skolelever skal selvfølgelig vide noget om elektricitet skolens egne anlæg er en åben lærebog som elverne kan bruge i et samarbejde med skolens driftspersonale og lærere. I skolens miljøhandlingsplan kan en elsparebande være et initiativ hvis effekt direkte kan omsættes til øgede 26

28 Elektricitet Luk vinduerne op Ventilation skal ligeledes udføres med mindst muligt el-forbrug, altså så vidt det er muligt skal der sikres godt indeklima ved naturlig ventilation (herunder rigtig bygningsudformning). Solafskærmning Solceller indstøbt i glas kan anvendes som solafskærmning på facaderne, uden at lukke helt for lyset, samtidig med at de producerer elektricitet Solceller Solcellen transformerer solens energi til elektricitet. Allerede nu vil totaløkonomiske beregninger vise, at solcellepaneler til erstatning for en dyr facadebeklædning eller tagmateriale ud over at være miljømæssigt godt også vil være økonomisk forsvarligt. Totaløkonomisk vurdering af et ventilationsanlæg viser f.eks. en årlig udgift på ca kr. ved et konventionelt ventilationsanlæg med genvinding og en årlig udgift på ca kr. ved et ventilationsanlæg med solvarme og solceller (Cenergia A/S, 2002). Solceller kan sidde i lukkede paneler, indstøbes i glas, eller i eternittagskifer. Holsbjergskolen Solcellerne i ovenlysvinduerne på Lærkelængen leverer elektricitet til skolen og skaber et flot skyggebillede som bevæger sig henover væggen i dagens løb. midler til f.eks. ekskursioner, computere eller sommerfester. Elproduktion Reerslev Skole har fået et 100 watt solcellepanel monteret på taget. Eleverne følger produktionen på en PC: strømstyrke, total Solceller som solafskærmning i glastag, De Kleine Erde, Holland produktion og temperatur. Overskydende elektricitet bliver solgt til elektricitetsværket. Vores vindmølle Ranum Skole har egen vindmølle, læs mere om den på Skolernes Energiforum. Kontor- og bolighus i Basel, arkitekt Herzog & de Mourron Forsøg med solceller Både Organisationen for Vedvarende Energi og Energiselskabet ENCON sælger solcellesæt til undervisning og mindre eksperimenter. Skolernes Energiforum udlåner materialer til undervisningsbrug. Solcellepaneler som facadebeklædning, Herten Tyskland Miljøtjekliste - elektricitet Definition af miljømål og miljøregler for elforbrug (elsparebande) A-mærkede produkter Optimal dagslysforsyning Evt. mekanisk ventilation energioptimeres og lidt større anlæg udføres med genvinding Solcellepaneler som skyggegiver og elproducent Grøn el fra vindmøller Automatisk sluk-funktion for belysning Dagslysstyret sluk af belysning Kun automatisk tænd kriminalpræventivt udendørs Udendørs overdækket tørreplads i stedet for tørretumbler Vaskemaskiner og opvaskemaskiner med varmtvandstilgang Individuel måling af forbrug på bygningsafsnit Synlig placering af el-målere Forbrugsregistrering på skolens intranet til undervisningsbrug Solceller til undervisningsbrug f.eks. solcelledrevet vandpumpe Følg produktionen på en vindmølle, byg en vindmølle Aldrig apparater på stand-by Omregn egen energi til kwh på en kondicykel 27

29 Lys og farver Livsvigtigt lys Et samfund er ikke bæredygtigt, hvis borgerne ikke har det godt! Undersøgelser har dokumenteret sammenhæng mellem dagslysforsyningen og evnen til læring. Forskning har også eftervist sammenhænge mellem manglende dagslys og depressioner. Svenske, canadiske og amerikanske undersøgelser har vist at dagslys, lyskvalitet og synsforhold har stor betydning for børns trivsel og udvikling ( Energieffektive skoler s.34). Farver påvirker psyken og lysfarven påvirker oplevelsen af farve og tekstur. En By & Byg undersøgelse blandt kontoransatte har vist, at næsten alle foretrækker at have deres arbejdsplads nær vinduet på trods af gener med reflekser og blænding i computerskærmen. En undersøgelse af 9 eksisterende skoler i Ballerup, København og Farum (EFP nov Fremtidens Energieffektive skoler ) viser, at det er muligt at spare mellem 25 og 45 % af energiforbruget til belysning ved at projektere skoler, så de udnytter dagslyset bedre. Miljøtjekliste - Lys og farver Blændfri og refleksfri belysning Bygningsform som lukker dagslys ind uden at give for meget solvarme Store rumhøjder og høje vinduer Side- og ovenlys som belyser lofter og giver lys ind i husets midte Transparente vægge (gennemsigtige) i facade og inde i huset Translucente vægge (lysgennemskinnelige) i facade og inde i huset Valg af farver og materialer som reflekterer lyset Forskellige farver til forskellige funktioner, bevidste farvevalg Kilder til viden Børnene i Horten i Holland har dekoreret brandstationen. Solceller i taget leverer strømmen er Miljøministeriets miljøundervisningsportal med hjemmeside for grundskolen Paul Hammerich: Lysmageren. Gyldendal, 1989 Stege Skole. I Arkitekten 1999 nr. 5 side se indeklima i kontorer Dansk Dagslys. I Lys 1998 nr. 1 ex.htm om energieffektive skoler Fremtidens energieffektive skoler EFP november 2001 Translucente facader giver extra lys uden indkig. Arkitekt Thomas Herzogs Tegnestue, München, Tyskland 28

30 Lys og farver Hvad gør vi i anlægsfasen? Højloftede rum giver mere dagslys, og almindeligt sidelys i ikke for dybe rum er optimalt. Dybere rum kan have supplerende lyskilder fra ovenlys eller højtsiddende lys i bagvæg. Men husk at flexibel solafskærmning og mulighed for mørklægning og lyse overflader på og omkring vinduesrammerne er vigtigt for at undgå blænding og for lyskvaliteten. God belysning på arbejdsprocessen er vigtig, suppleret med mindre baggrundsbelysning. Farver og lys skaber rumlige oplevelser. Rådgivere med viden om farver og lys må rådgive om så vigtige ting som valg af farver, dagslysforsyning og lyskilder. At lokke lyset langt ind i rummet Reflekterende lyshylder måske endog med en spejlende overflade kan reflektere dagslys ind i rummet, og lyshylder kan samtidig fungere som en del af solafskærmningen. Spejle sender lyset videre I NMB-banken i Amsterdam sender spejle lysreflekser ned gennem flere etager. I Hedebygade kareen sikrer en heliostat at man kan opleve dagslys i badeværelserne i midten af den 5 etager høje boligkarré. NMB-bank, Amsterdam. Arkitekt Ton Albers m.fl. Hvad gør vi i skolens hverdag? Slukker det elektriske lys og oplever dagslysets variation. At samles omkring et enkelt stearinlys på en mørk vinterdag er måske den bedste belysning til undervisning i historie eller naturfag. At sætte fokus på hvilke energikilder vi har lyst til og behov for at bruge hvornår. Udover at mørke farver akkumulerer varme og lyse farver og blanke overflader reflekterer lyset, påvirker farverne også oplevelserne af ting og mennesker i rummet. Farver kan ophidse og farver kan berolige, farver kan råbe højt og farver kan være diskrete. Eksperimenter kan være en del af undervisningen i billedkunst eller i naturfag. Hvornår har vi det godt i rummet? Stenurten klimazonen i institutionen har 100% dagslys til leg når det er for vådt og koldt til at lege ude hele dagen. 29

31 Bæredygtighed Bæredygtig udvikling er en udvikling, hvor vi ikke forurener miljøet og ikke driver rovdrift på klodens ressourcer. Hvis forbruget af ressourcer fortsætter med at stige som hidtil, vil der år 2050 være brug for to jordkloder det fås næppe! Allerede nu er presset på klodens ressourcer så stort, at vi bruger 20% mere end jordens bæreevne. De rigeste 20% af verdens befolkning bruger ca. 80% af ressourcerne. De fattigste 80% bruger de resterende ca. 20%. Det økologiske fodaftryk Der er stor forskel på landenes økologiske fodaftryk, altså hvor stor en del af verdens ressourcer der forbruges. Fodaftrykket fortæller, hvor stort et arealforbrug (hektar land og vand) det enkelte menneskes ressourceforbrug kan omregnes til. Miljøtjekliste - bæredygtig indsats i skolen Kompetanceudvikling på miljøområdet i alle skolens personalegrupper. Miljøpolitik og miljøhandlingsplan for skolen Miljøordensregler for skolen Miljøprogram for alle nyanlæg, ombygninger og renoveringer Integration af miljøvinklen i alle fagsammenhænge fra billedkunst til matematikundervisningen. Er der Agenda 21-aktiviteter i lokalområdet, som skolen kunne knytte sig til? Agter du at ændre din levevis? Det økologiske fodaftryk for mennesker i forskellige lande er i gennemsnit ca. USA 9,6 Ha Canada 7,2 Ha Singapore 6,6 Ha Danmark 5,9 Ha Tyskland 4,6 Ha Japan 4,2 Ha Spanien 3,8 Ha Kina 1,4 Ha Indien 1,0 Ha Bangladesh 0,6 Ha Hvis alle mennesker på kloden brugte lige så mange ressourcer som gennemsnitsdanskeren ville der være brug for i alt 3 1 /2 jordkloder! Bæredygtighedsindikatorer Indikator betyder angiver. En bæredygtighedsindikator er en (talbaseret) parameter, som på en forenklet måde formidler information om forhold vedrørende bæredygtig udvikling. En række udvalgte indikatorer samlet i et indikatorsæt kan give et hurtigt overblik over, om forandringer i samfundet og i miljøet sker i en bæredygtig retning. Eksempler på indikatorer Sigtedybde i søer og åer, CO2-udledning pr. indbygger, levealder, antal astmatilfælde, antal rovfugle er eksempler på indikatorer som siger noget i sig selv, men samtidig siger noget om (indikerer) tendenser i samfundsudviklingen. Johannesburg 2002 På det globale verdenstopmøde i Johannesburg har Danmark fremført sin nationale strategi for bæredygtig udvikling De centrale målsætninger i strategien er, at Danmark skal være blandt de industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forurening; der skal ske en afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning; der skal ydes et væsentligt bidrag til at imødegå de globale klimaændringer. Vi skal bruge ressourcerne mere effektivt; miljøhensyn skal indgå i alle sektorer; bæredygtig udvikling er en international udfordring, der skal løses i fællesskab. Dette er således grundlaget for alt praktisk Agenda 21-arbejde og for en miljøpolitik og en handlingsplan for din skole. Omsat til dagligdagen betyder det, at skolen skal udarbejde en miljøhandlingsplan, der indeholder et miljøprogram til brug ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer og et sæt miljøregler for dagliglivet på skolen. Global hectares per person Figure 8: ECOLOGICAL FOOTPRINT, by region and income group, North America Population (millions) Økologisk fodaftryk Kilder til viden Western Europe Central and Eastern Europe Latin America and the Caribbean Middle East and Central Asia Asia-Pacific Africa WWF globale miljøoplysninger om det økologiske fodaftryk Søren Breiting: Miljøundervisning i udvikling. Gyldendal 1997 Brundtlandkommissionen: Vores fælles fremtid. FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke Kjeld Hansen: Guide til et grønt Årtusinde. Høst & Søn Hans Pedersen: Længe leve jorden. Modtryk, Carsten Scheuer: Forurening uden grænser. Verdensnaturfonden se National strategi for bæredygtig udvikling information om miljørigtigt byggeri i Danmark EU hjemmeside om solar low-energy demonstration projects in Europe for information om Agenda21-initiativer i Danmark om globale dimensioner i miljøundervisningen miljøundervisning fra 5. kl på internettet et undervisningsmateriale om globale miljøvinkler, hjemmeside udviklet til grundskolen af Foreningen af Danske Biologer og Geografforlaget, aug Forum for miljøundervisning Forandringsagent i lokal Agenda 21. Danmarks Naturfredningsforening, 2001 Birgitte Hoffmann m.fl.: Fra tilskuer til deltager. Danmarks Naturfredningsforening, Zapp jorden rundt. Kill Willy for klasse. Global Island for klasse Spil for de årige 774 High income countries Middle income countries Low income countries 30

32 Sundhed, fysisk og psykisk Det har vist sig at børn er mere modtagelige end voksne for en række stoffer. Ikke desto mindre er grænsen for, hvor stor koncentration af stoffet man kan tåle at komme i kontakt med fastsat for voksne! Et skoleeksempel Indholdet af bly i børns tænder sammenlignet med scoren i intelligenstest. Og undersøgelser af adfærd i klassen sammenholdt med koncentrationen i tænderne. Det viser sig, at selv lave koncentrationer af bly i blodet indvirker på nogle processer i hjernen, der har betydning for indlæringsevnen. Der er ingen grund for at tro, at pesticider, pthalater, alkydaminer m.v. skulle have positiv indvirkning på børns indlæringsevne eller forbedre lærernes arbejdsmiljø! Det er velkendt at indeklima er helt afgørende for ens velvære og dermed for opholdet i skolen. Forsøg har vist at mennesker befinder sig bedst ved en stuetemperatur på 21 uafhængigt af luftfugtighed. Men skal man skabe de ideelle rammer for skoleundervisning må man gå systematisk til værks og undersøge både temperatur, luftfugtighed, lyd, lys, radioaktiv stråling mv. En række undersøgelser har vist, at dagslys og naturkontakt giver øget psykisk og fysisk velvære. Så enten må man skabe gode rammer indendørs eller også må man afholde al undervisning i det fri. 14- årig dreng med skimmelsvampeallergi må gå ud af skolen citat fra nyhedsudsendelse i DR En række biologiske faktorer har endvidere indvirkning på opholdet inden døre: husstøvmider, svampesporer og pollen. Disse indvirker særligt på immunsystemet. Dertil kommer det psykiske miljø, dvs. hvordan har eleverne det indbyrdes og med lærerne. Umiddelbart ser jeg den største udfordring i det psykiske undervisningsmiljø, fordi en god og tryg tilværelse som studerende eller elev er selve grundlaget for at lære Jes Lunde, formand for Dansk Center for Undervisningsmiljø Naturkontakt og dagslys er vigtige parametre for både psykisk og fysisk sundhed en række undersøgelser har vist at fravær af dagslys hæmmer koncentrationsevnen og indlæringsevnen. Det er vigtigt at følge døgnets rytme, være en del af dagens gang! At det smukke det skønne det dejlige har stor betydning for vores velfærd er klart for de fleste. At prioritere æstetisk kvalitet i de fysiske omgivelser er ikke blot godt for vores mentale tilstand, det er også totaløkonomisk vurderet god strategi. På mange skoler opleves det at nedslidte, hærgede og grimme omgivelser medfører mere hærværk end smukke og velplejede omgivelser. Fra en undersøgelse foretaget 2000 af Børnerådet og Danmarks Pædagogiske Universitet: 1003 elever i 6. klasse blev spurgt om deres oplevelse af arbejdsmiljøet på skolen: 34% syntes ikke deres klasseværelse var rart at være i 36 % syntes ikke skolegården var rar at være i og endnu flere kunne ikke lide toiletterne, faktisk så meget at hver fjerde elev holder sig hele dagen for at undgå at benytte toiletterne. Vingehuset, Ballerup Væg på toiletter i ungdomsklubben i Stamheim. Her har børnene selv udsmykket væggene med flisemosaikker. De toiletter bliver brugt! Miljøtjekliste - Sundhed, fysisk og psykisk Kortlæg hvilke uønskede stoffer der muligvis er i skolemiljøet Sammenhold Lov om arbejdsmiljø med din skole Sammenhold Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø med din skole Undersøg mobning på din skole Etablering af sikkerhedsgrupper vedr. undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering Prioriter skønheden i bygninger, ved inventarvalg og i anlæg af udearealer Kilder til viden se under kemikalier Listen over uønskede stoffer Livet skal leves, bd.2, s Nucleus, Dansk Center for Undervisningsmiljø Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. LOV nr. 331 af 16/05/2001 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. LOV nr. 166 af 14/03/ Dansk Center for børnesundhed 31

33 Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Det er vigtigt at kombinere vurdering af anlægsudgifter og af driftsudgifter. Ofte vil en begrænset udvidelse af anlægsudgiften (f.eks til energiruder) kunne medføre reducerede driftsudgifter til opvarmning (qua bedre isolering), således at en merudgift til anlæg over en kortere årrække er tilbagebetalt, med efterfølgende overskud på totaløkonomien. Totaløkonomi betegner en vurdering af økonomi over en lang periode og er udtryk for en relativt ny tænkning, idet danske bevillingssystemer gennem mange år har været fokuseret på anlægsudgiften, ofte med det resultat at man har anvendt på kort sigt billige løsninger, som på langt sigt har medført meget store omkostninger til udbedring af skader udskiftning af tidligt nedbrudte /nedslidte materialer osv. se til opvarmning. Nogle besparelser kræver endog ikke extrainvesteringer : at sikre maximal dagslysforsyning behøver ikke være dyrere end at lave halvdårlig dagslysforhold, men kan nedbringe elforbruget, som også yderligere kan nedbringes ved anvendelse af energibesparende armaturer. Det er enkelt! Vanskeligere bliver det straks når man sammenholder en evt. extraudgift til allergisikrede materialer med de udgifter til læge/sygedagpenge/hospitalsophold som usundt indeklima kan forvolde. Ganske vist er begge udgifter offentlige, men skolevæsenet mærker ikke umiddelbart den besparelse som sundhedsvæsenet opnår med færre allergisygdomme. Og den øgede komfort og bedre helbred som, i dette eksempel, allergikerne får, prissættes heller ikke i skolevæsenets regnskab. Rigtig totaløkonomi er vanskelig! den bygningsintegrerede naturlige ventilation har lige så lang levetid som bygningerne. Lavere driftudgifter Enghøjskolen i Hvidovre blev renoveret og ombygget i Skolen er blevet extraisoleret og det mekaniske ventilationsanlæg er fjernet og erstatte med et hybrid system. (Arkitekt Thure-Nielsen & Rubow A/S og ingeniør Dominia A/S) Enghøjskolens renovering besparelser på energiforbrug til opvarmning: Skolens årlige varmeforbug i kwh/m / / / /99 Skole Fællesbygning Samlet Enghøjskolens renovering besparelser på samlet elforbrug til belysning og ventilation m.m: Skolens samlede elforbrug pr år i kwh/m / / / /99 Samlet Dårlige materialer uden vedligehold Ved lov af 17. dec er der indført krav om totaløkonomiske vurderinger ved samtlige offentligt støttede byggerier, herunder altså også bygninger til skole- og fritidsordninger. Totaløkonomien er enkel at overskue, når det drejer sig om investeringer til nedbringelse af energiforbruget, f.eks. sammenhængen mellem en extra investering til isolering sammenholdt med en årlig besparel- Legemiljø af robinietræ har lang levetid, GBL, Kolding Miljørigtig skole er billigere Gjerde Skole i Norge er eksempel på en miljøtilpasset norsk skole med lavere anlægsudgifter end standard. Skolen har bl.a. naturlig ventilation. Håndværkerudgifterne har været ca. nkr ,-/m2 (1998) hvilket er noget lavere end sædvanlige norske skoler med mekaniske ventilationsanlæg. Et mekanisk ventilationsanlæg har desuden kortere levetid end bygningerne, hvorimod Renoveringen har resulteret i betydelige driftsbesparelser på el- og varmeforbrug. Skolens dagslysforsyning er optimeret, der anvendes hybrid ventilation, bygningerne er isoleret bedre og indeklimaet er blevet forbedret. Miljøtjekliste - Økonomisk bæredygtighed Sæt fokus på de totaløkonomiske beregninger Sammenlign alternative løsninger totaløkonomisk og miljømæssigt 32

34 Social bæredygtighed Social bæredygtighed er måske vigtigst af alt både et resultat af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og en uomgængelig forudsætning for miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. At skabe et samfund hvor alle borgere føler et medansvar for samfundets fælles forhold er til enhver tid den basale opgave. Byen og skolen mødes Britsarvskolan i dalarbyen Falun i Sverige har som en af de første svenske skoler fået miljøcertifikat. Denne udmærkelse får man for at ændre skolen i miljørigtig retning. Affaldssortering og kompostering gennemføres konsekvent, men det betydeligste og mest perspektivrige initiativ er at ændre skolegården fra asfaltjungle til et mere venligt miljø og til at ændre en del af skolens areal til en såkaldt Stadsdelspark, som er fælles med det boligområde, skolen har som nabo, og hvor en stor del af eleverne bor med deres forældre. Dette boligområde Kilder til viden Lise Reinholdt: Bosætningseksperimenter. Svanholms Forlag, 1997 Grønne boligområder på tværs. Formidlingscentret Storkøbenhavn, 1997 har ry som det mest belastede i Falun. Og forældre og børn bruger Stadsdelsparken. Man mødes og går ofte derfra over i den tilstødende have, hvor man sammen passer og plejer prydplanterne. Det er ikke muligt at dyrke grøntsager, fordi området er forurenet med kobber fra byens berømte kobbermine, der netop er blevet fredet som en del af UNESCOs Verdens arv. Tydeligvis drejer miljøundervisningen på Britsarvskolan sig om at opbløde grænsen mellem skole og det omgivende samfund, opbløde grænsen mellem skoletid og den tid, hvor man mødes i Stadsdelsparken. Det hele liv og det hele menneske bliver med et slag gjort jordnært. Et hjørne af Stadsdelsparken i Falun er omdannet til en tunnel af piletræer 33

35 Værktøjer I dette afsnit er omtalt en række af de værktøjer som kan bruges i arbejdet for at udvikle sundere og mere miljørigtige skoler. I guiden er der desuden under de enkelte fokustemaer, nævnt nogle hjemmesider, hvor der findes en række værktøjer til brug i undervisningen. Beat 2001 By & Byg, Statens Byggeforskningsinstitut har udviklet et miljøprofilberegningsprogram. Programmet kan beregne miljøprofiler for bygningsdele, for bygningskonstruktioner og for hele bygninger. Programmet giver værdier for ressourceforbrug, energiforbrug, drivhuseffekt, forsuring, kvælstofbelastning, humantoksicitet og bortskaffelse. Totaløkonomi Alt offentligt byggeri skal foretage totaløkonomiske beregninger for at sikre de mest optimale løsninger. Der er udviklet et beregningsprogram kaldet Trambolin som kan bruges af rådgiverne til disse vurderinger. Programmet har behov for videreudvikling! Til totaløkonomiberegninger vedr. energiinvesteringer findes desuden et privat udviklet beregningsprogram, Optibuild som kan sammenligne økonomien i alternative energiinvesteringer. Beregningsprogrammet er udviklet af ingeniørfirmaet Cenergia. BPS 121, Miljørigtig projektering En arbejdsmetode udviklet af ingeniører og arkitekter for Miljøstyrelsen til brug for projekteringsprocessen. Værktøjet giver en arbejdsmetode til kortlægning af miljøbelastninger i en bygge- og anlægsproces, til opstilling af miljømål og til valg af virkemidler til afhjælpning af miljøbelastninger. Værktøjet kan hjælpe den uerfarne rådgiver i gang med at tænke i miljørigtige løsninger, men brugen af metoden er ikke en forudsætning for vellykket sundt og miljørigtigt byggeri. ISO 14001, miljøcertificeringssystem for virksomheder ISO er en international standard for miljøcertificering af virksomheder. Certificeringen forpligter virksomheden til meget systematisk og skriftligt dokumenteret at kortlægge og løbende registrere virksomhedens miljøforhold: energi og materialeforbrug, udledninger til omgivelserne m.v. og skriftligt fastlægge fremgangsmåder og kommandoveje i det daglige arbejde, der har miljømæssig betydning. En gang årligt bliver forholdene kontrolleret af en eksternt instans. EMAS - EUs miljøcertificeringsordning EUs ordning for miljøstyring og miljørevision er en frivillig EU-ordning for virksomheder, der har indført miljøstyring på højt niveau. Grønne regnskaber for skoler Et let tilgængeligt regneark specielt udarbejdet til grundskolen af By & Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. Regnearket kan holde styr på el, vand, varme, affald, C02- udledninger og den økologiske fladefaktor. Grønne indkøb På Statens og Kommunernes fælles hjemmeside findes vejledninger og redskaber til hjælp ved udvikling af grønne indkøbsvaner i grundskolen. Der kan bl.a. findes henvisninger til forhandlere af de fleste produkter man får brug for i skolen. Tjek dit økologiske fodaftryk Et meget simpelt skema til hurtig vurdering af dit personlige økologiske fodaftryk (primært til voksne). Testen er udviklet af De Kleine Erde, et udviklings- og undervisningscenter i Holland, som arbejder med lokal og global bæredygtighed. Testen er oversat til dansk af Organisationen for Vedvarende Energi. Miljømanualer til byggeri og byfornyelse En del byer har udarbejdet manualer, som dels definerer miljøkrav til det offentlige byggeri herunder skoler dels kommer med en række anbefalinger til det miljørigtige byggeri. På Dansk Center for Byøkologi s hjemmeside kan ses en oversigt over en række danske manualer. Er en database med inspiration om miljø rigtige byggerier i Danmark. Kilder til viden projekt Grønt flag - grøn skole tjek dit økologiske fodaftryk om Grønne regnskaber for skoler og om Beat om grønne indkøb om den lovbefalede energimærkningsordning for bygninger over 1500 m 2, Trambolin. København, Boligministeriet, Dansk Center for Byøkologi, Vejledninger 34

36 Adresseliste Bispebjerg Skole Frederiksborgvej København NV Tlf.: Gjerndrup Friskole Surhavevej Brørup Tlf.: Norddjurs Friskole Lergravsvej Grenaa Tlf.: Utterslev Skole Skoleholdervej København NV Tlf.: Bjedstrup Skole Bjedstrupvej Skanderborg Tlf.: Stenurten Rantzausgade 53 Nørrebro, 2200 København N Virup Skole Virupvej Hjortshøj Tlf.: Fax: Hellig Kors Skole Skyttegade København N Tlf.: Fax: Katrinebjergskolen Katrinebjergvej Århus N Tlf.: Holsbjergskolen Herstedvestervej Albertslund Tlf.: Reerslev Skole Tingstedvej 40 Reerslev 2640 Hedehusene Tlf.: Reerslev Friskole Kongstedvej 10 Reerslev 4291 Ruds Vedby Tlf.: Fax: Blågårdsskolen Hans Tavsens Gade København N Tlf.: Enghøjskolen Bødkerporten 6a 2650 Hvidovre Tlf.: Tisvilde Skole Tisvilde Bygade Tisvildeleje Tlf.: Hune Friskole Vesterhavsvej Blokhus Tlf.: Fax:

37 Skolens miljøtjekliste Miljøtjekliste - jord Bebygget og belagt areal holdes mindst muligt Byggepladsareal med tung trafik minimeres Evt. forurening kortlægges og fjernes eller forsegles Små mulddepoter max 6 måneder Synligt snit gennem jordlagene Ukrudtsbehandling gas, gift eller mange hænder? Skolens eget komposteringssystem Forbedring af jorden Miljøvenlig gødning Plante- og dyreliv Byggepladsareal minimeres Målsætning for den økologiske fladefaktor Træer og markante biotoper beskyttes under byggeriet Klimatilpasning af byggeriet Forbedring af mikroklimaet ved lægivende beplantning på og mellem husene Plads til mikroflora og -fauna (muligheder for bosteder/reder) Direkte kontakt til udearealer fra undervisningsrum Plads til undervisning ude og inde Plads til grønne elementer inde og ude til undervisning og fritid Begrønning af facader og tage Varmeakkumulerende mure af genbrugssten i haven Plantebaseret sommersolafskærmning Velplaceret og smuk affaldssortering og kompostering/kompostmaskiner Skolehaver og sansehaver Dyrker frugt og grøntsager til brug i skolen Jordkule til opbevaring af afgrøderne Adoptér et stykke skovbund hvad sker der på et år? Konstruktioner Minimeret ressourceforbrug til konstruktioner Konstruktioner hvor kræfterne føres direkte til fundament Sammenhæng mellem form og konstruktion Elevarbejde med konstruktionsforsøg Elever og lærere bygger i 1:1 -et hus, et skur, et halvtag, et væksthus eller. Politikerne Skolens rådgiverne Drift personale Skoleledelsen Skolens undervisningsfaglige personale Skolebestyrelsen Skolens elever Materialer Genbrug af bygninger Genbrugsmaterialer Miljøvaredeklarationer Lokalt producerede materialer Materialer som kan vedligeholdes/repareres Rengøringsvenlige materialer Varmeakkumulerende overflader indendørs Indeklimapåvirkninger fra materialer Materialernes hygroskopiske og akustiske egenskaber Miljørigtig vedligeholdelsesplan for alle materialer Affaldssortering Genbrugsmarked/byttecentral Miljøcertificerede leverandører af miljørigtige driftsmaterialer Økologiske fødevarer til kantine, lærerværelse og hjemkundskab Integration af undervisning og anlægsarbejder/nybyggeri Praktisk miljøarbejde som undervisning 36

38 Affald Luft og lyd Vand Varme Byggematerialer med returordninger prioriteres Indkøb med mindst mulig emballage prioriteres Plads til affaldssortering ved kilden Funktionelle og smukke affaldssorteringsanlæg inde og ude Grønt regnskab for affald evt. opdelt på skolens forskellige afsnit Miljøregler vedr. affald Hvad sker der med støvsugerposens indhold? Hvordan sparer vi på kopipapir? Design som understøtter naturlig ventilation Ventilationsåbninger uden indbrudsrisiko Solassisteret naturlig ventilation Indeklimamærkning af overfladematerialer Det nødvendige luftskifte i de enkelte rum Mål indeklimaet luftfugtighed og CO2-indhold Miljøkrav til kontormaskiner Akustisk regulering via formgivning, rum med forskellige oplevelser Indeklimavenlige rengøringsmaterialer og teknikker Planter i skolens opholdsrum Mindst mulig lukket overflade Genbrug af regnvand Lokal evt. plantebaseret spildevandsrensning af gråt vand til genbrug eller til lokal nedsivning Miljømål for vandforbrug Vandbesparende installationer (toiletter og armaturer) Synlige forbrugsmålinger Synlige vandstrømme fra tag til jord Grønne tage som forsinkelsesbassin Separationstoiletter, eller vandbesparende toiletter Flerstrenget afledningssystem regnvand gråt spildevand, sort spildevand Vandelementer i udearealer Regnvand eller renset gråt spildevand til sekundært forbrug Besøg vandværk og rensningsanlæg Tjek det grønne regnskab Luk altid for vandhanerne Spar på vandet når der bades Fjern alle miljøskadelige rengøringsmidler Definition af miljømål, opgivet i kwh/m 2 /år Har kommunen defineret egne miljømål/krav til ressourceforbrug Solenergi til opvarmning passiv og aktiv, husk solafskærmning Miljømæssigt optimal varmekilde, lokal (flisfyr) eller kommunal? Ingen kuldebroer i byggeriet Behovsstyret varme Er der energiruder i eksisterende bygninger? Optimal isolering med minimal miljøbelastning Evt. lokal varmeforsyning inddraget i undervisningen Varmeregelsæt for skolen med miljømål Varmesparebande Eksperimenter med varmeledningsevne/isoleringsevne Eksperimenter med solvarme (parabolsolfanger steger æbleskiver) Elektricitet Definition af miljømål og miljøregler for elforbrug (elsparebande) A-mærkede produkter Optimal dagslysforsyning Evt. mekanisk ventilation energioptimeres og lidt større anlæg udføres med genvinding Solcellepaneler som skyggegiver og elproducent Grøn el fra vindmøller Automatisk sluk-funktion for belysning Dagslysstyret sluk af belysning Kun automatisk tænd kriminalpræventivt udendørs Udendørs overdækket tørreplads i stedet for tørretumbler Vaskemaskiner og opvaskemaskiner med varmtvandstilgang Individuel måling af forbrug på bygningsafsnit Synlig placering af el-målere Forbrugsregistrering på skolens intranet til undervisningsbrug Solceller til undervisningsbrug f.eks. solcelledrevet vandpumpe Følg produktionen på en vindmølle, byg en vindmølle Aldrig apparater på stand-by Omregn egen energi til kwh på en kondicykel Lys og farver Blændfri og refleksfri belysning Bygningsform som lukker dagslys ind uden at give for meget solvarme Store rumhøjder og høje vinduer Side- og ovenlys som belyser lofter og giver lys ind i husets midte Transparente vægge (gennemsigtige) i facade og inde i huset Translucente vægge (lysgennemskinnelige) i facade og inde i huset Valg af farver og materialer som reflekterer lyset Forskellige farver til forskellige funktioner, bevidste farvevalg Bæredygtig indsats i skolen Kompetanceudvikling på miljøområdet i alle skolens personalegrupper. Miljøpolitik og miljøhandlingsplan for skolen Miljøordensregler for skolen Miljøprogram for alle nyanlæg, ombygninger og renoveringer Integration af miljøvinklen i alle fagsammenhænge fra billedkunst til matematikundervisning. Er der Agenda 21-aktiviteter i lokalområdet, som skolen kunne knytte sig til? Agter du at ændre din levevis? Sundhed, fysisk og psykisk Kortlæg hvilke uønskede stoffer der muligvis er i skolemiljøet Sammenhold Lov om arbejdsmiljø med din skole Sammenhold Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø med din skole Undersøg mobning på din skole Etablering af sikkerhedsgrupper vedr. undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering Prioriter skønheden i bygninger, ved inventarvalg og i anlæg af udearealer Økonomisk bæredygtighed Sæt fokus på de totaløkonomiske beregninger Sammenlign alternative løsninger totaløkonomisk og miljømæssigt 37

39 Kilder til viden Bøger: Arkitektur og miljø: form konstruktion materialer - og miljøpåvirkning / Rob Marsh, Michael Lauring, Ebbe Holleris Petersen - Århus : Arkitektskolens Forlag, sider : ill. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelse nr. 871 af Bisschop-Larsen, Ella Maria: Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Fotos: Leif Bisschop- Larsen oplag. Kbh. : fås i: Miljøbutikken, sider : ill Björkholm, Ylva: Ekologi som inspirerar : 12 miljöanpassade skolhus/ Ylva Björkholm og Malin Lindqvist. - Stockholm: AB Svensk Byggtjänst, sider: ill Breiting, Søren: Genbrug i kommunen. Tegninger: Per Illum udgave, 2. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, sider : ill. i farver. - (Gyldendals miljøundervisning. Grøn serie) Breiting, Søren: Miljøundervisning i udvikling : erfaringer fra MUVIN-projektet. - [Kbh.] : Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen : [eksp. Gyldendal], sider : ill. Breiting, Søren: Vi drukner i affald. Kbh.: Gyldendal, sider: ill Brundtland-Kommissionen Vores fælles fremtid : Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling. - [Kbh.] : FN-forbundet : Mellemfolkeligt Samvirke : sider Butters, Chris: Bygg for en ny tid : mot en miljøvennlig arkitektur norske eksempler. Oslo: NABU, sider: ill. Bygningsreglement 95: med krav til varme- og brandisolering : udfærdiget i medfør af 3,5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993 : ikrafttrædelsesdato 1. april Frederikshavn : Dafolo ; sider Danmarks miljømæssige råderum: kampagnen for et bæredygtigt Europa / udarbejdet af NOAH s Sustainable Europe Koordinationsgruppe. - Kbh. : Friends of the Earth Denmark, NOAH, sider : ill.. Facadebeplantning: en undersøgelse af fordele og ulemper / Karen Attwell... [et al.] ; udarbejdet for Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen ; af Forskningscentret for Skov og Landskab, Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Teknologisk Institut. - [Kbh.] : Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, Ca. 90 sider : ill. ; 30 cm. Forandringsagent i Lokal Agenda 21 / Ia Brix Jensen, Line Holst Jensen - Kbh. : Danmarks Naturfredningsforening, sider : ill. Fra tilskuer til deltager! : metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21 / Birgitte Hoffmann & Jens Kofoed. - Lyngby : Byplan og Byøkologi, sider : ill. Grøn hverdag i skolen : miljøstyring i kommunale institutioner / udarbejdelse...: Peter Blichfeldt... [et al.]. - Kbh. : Kommunernes Landsforening : Miljøstyrelsen, s. : ill.. Grønne boligområder på tværs : artikler og synspunkter om grønt og socialt projektarbejde i boligområder / redaktion: Kay Jokil, Lars Messell, Karen Pedersen. - Kbh. : Formidlingscentret Storkøbenhavn, sider : ill Hammerich, Paul: Lysmageren : en krønike om Poul Henningsen. - [Kbh.] : Gyldendal, sider : ill. Hansen, Kjeld: Guide til et grønt årtusinde : vælg livsstil for din fremtid / oversat og bearbejdet fra engelsk af Kjeld Hansen ; efter Manual 2000 af John Elkington og Julia Hailes. - Kbh. : Høst, sider Hansen, Kjeld: Når offentlige køkkener vil handle grønt : en håndbog, der formidler erfaringer med omlægning i offentlige køkkener til økologiske produkter. - Kbh. : Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, sider : ill. Hansen, Torben: Kampen om kartoffelskrællerne / tekst: Torben Hansen og Gitte Meyer. - Kbh. : Teknologinævnet, [1993] sider : ill. Holm, Eigil: Alle taler om miljøet - og alle kan gøre noget ved det / [af] Eigil Holm, Jens Houmann og Niels Kolind. - [Gedved] : Eigil Holm, sider : ill Indeklimahåndbogen / redaktion: Ole Valbjørn... [et al.] - 2. udgave. - Hørsholm : Statens Byggeforskningsinstitut, sider : ill.. - (SBI-anvisning ; 196) Jensen, Niels-Arne: Byøkologiske løsninger : status for viden og erfaringer / udarbejdet for Boligministeriet ; af Institut for Planlægning (IFP), Danmarks Tekniske Universitet ; forfattere: Niels-Arne Jensen, Morten Elle, Jesper Ole Jensen. - [Kbh.] : Boligministeriet, , 12 sider Kappel, Valdemar: Papir - et naturprodukt. - [Kbh.] : Skarv, sider : ill. Kern-Hansen, Ulrich: Naturens orden : økologisk jordbrug i Danmark / Ulrich Kern-Hansen ; redaktion: Hans Pedersen, Jan Vestergård Jensen, Lisbeth Prynø. - Århus : Nucleus, sider : ill. Kiel, Erik: Kompost - den levende jord / - 2. reviderede og udvidede udgave. - [Kbh.] : Høst : i samarbejde med De danske Haveselskaber, sider : ill. Livet skal leves : biologi for HF og gymnasium. - Århus : Nucleus. - Bind 2 / [af] Eilif Byrnak... [et al.] sider Loland, Ove: Grøn praksis : en håndbog om grøn teknologi for undervisere og planlæggere. - Albertslund : Malling Beck, sider : ill. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om ejerlejligheder (Ændring af styrings- og finansieringsregler m.v. for det støttede byggeri). Lov nr. 970 af Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg. Lov nr. 331 af Den miljøvenlige husholdning : hvad skal jeg vælge? udgave. - Kbh. : Komma & Clausen : Danmarks Naturfredningsforening, sider Münster, Ole: Hvor ligger naturen -? / [af] Ole Münster. - [Kbh.] : Thorup, sider : ill Møller, Per Stig: Miljøproblemer - lokalt og globalt : en grundbog. - [Kbh.] : Munksgaard, sider : ill. Naturen stopper ikke ved bygrænsen : om natursyn og naturforvaltning / [redaktion: Sesse Bang... et al.]. - Kbh. : Miljøministeriet, sider : ill. Naturlig ventilation i erhvervsbygninger By og Byg anvisning nr. 202, 2002 Nøjgaard, Ruth: En have uden kemi : til glæde for mennesker og miljø / tekst af Ruth Nøjgaard og Christian Ege Jørgensen ; med bistand fra Jens Povl Andersen og Lars Fock og Bent Lauge Madsen. Miljøstyrelsen\. - Kbh. : Miljø- og Energiministeriet, sider : ill. Når klokken ringer - : en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen / skrevet af Elsebeth Ravnkilde Jensen og Bent Christiansen. - Kbh. : Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning, sider : ill. Pedersen, Hans: Den grønne by / Hans Pedersen - 1. oplag. - Århus : Modtryk, sider : ill. Pedersen, Hans: Længe leve jorden : ti trusler mod miljøet. - Aarhus : Modtryk, sider : ill. Reinholdt, Lise: Bosætningseksperimenter : lærestykker om fire eksperimenterende lokalsamfund på vej mod bæredygtighed. - [Aalborg] : Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer, Aalborg Universitet:distribution: Indtryk, sider : ill. Ressurshushold og arkitektur : en vejledning til for- 38

40 skriftene, dokumentasjonskrav og målet om mer miljøvennlige bygninger / red. Trond Kanstad. - Oslo : Det norske arkitektakademi, ill Råderum i køkkenet: Hjemkundskab for det 21. århundrede / redaktion: NOAH s Bæredygtighedsgruppe ; Pernille Hagedorn- Rasmussen... [et al.]. - Kbh. : NOAH, sider : ill. Scheuer, Carsten: Forurening uden grænser; redaktion: Søren Breiting, Tommy Dybbro, Carsten Scheuer]. - Kbh. : Verdensnaturfonden, cop sider : ill. Skolebyggeri og indretning. Hæfte Vejle : Kroghs Forlag, 2001 Skolen - et fysisk landskab - et mentalt rum / hovedredaktør: Inge Mette Kirkeby. - Skanderborg : Amtscentralen for Undervisning, Århus Amt, sider : ill. Solenergi i kommunerne. - [Kbh.] : Kommunernes Landsforening : Domus Arkitekter : i samarbejde med Energistyrelsen, [2001] sider : ill. Solceller i Arkitekturen. Kim B Wittchen, Ole Svensson, Hørsholm, 75 sider By & Byg, 2002 Straagaard, Annette: Liv og rum : en inspirationsbog om pædagogiske visoner og fysiske rammer / Annette Straagaard og Lotte Secher. - Vejle : Kroghs Forlag, sider : ill. Sunde skoler: indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn / Inge Mette Kirkeby... [et al.]. - Hørsholm : Statens Byggeforskningsinstitut, sider (By og Byg resultater ; 015) Trambolin: Program til beregning af: Totaløkonomisk rammebeløb for boliger vha.nuværdiberegning. København : Boligministeriet, 1998 Zoom: om at opleve arkitektur / Mette Albrechtsen og Elisabeth Reddersen. - Frederiksberg : Dansklærerforeingen, sider : ill Østergaard, Mette: Den økologiske have udgave. - Kbh. : Aschehoug Fakta, sider : ill. Østergaard, Troels V.: Økologisk køkkenhave : dyrkning, blandingskulturer, sædskifte, kompost, jorddække. - 2.udg. [Kbh.] : Skarv/Høst : i samarbejde med Det Danske Haveselskab, sider : ill. Pjecer: Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner.- København : Erhvervs- og Boligstyrelsen / Miljøstyrelsen, sider: ill Økologi i haven: en muldrig og levende jord giver frodighed/ Karna Maj Landsforeningen Praktisk Økologi, 1998 Tidsskrifter: Arkitekten 1999 nr. 5 side Stege Skole / Kim Dirckinck-Holmfeld, interview med Kirsten Krogh-Jespersen, Knud Friis Haven 1996 nr. 6/7 side Heri: Lars Bach: Gas i stedet for gift Folkeskolen 2002 nr. 17 side Heri: Alle kan lide at lære - og vinde / Helle Lauritsen, interview med Mads Jacobsen Foreningen Dansk Byøkologi, nr. 3, 2000 Tema nr. om Miljørigtige skoler og daginstitutioner Lys 1998 nr. 1 side 26-30, 43-47, 69. Heri:Dansk dagslys / Jens Christoffersen, Erwin Petersen LØSNET 2001 september. Heri: Troels Dilling- Hansen: Glæde, kundskab og omsorg for alle livsformer Natur og Miljø 2002 nr. 2 side 4-6. Heri: Michael Leth Jess: Naturen ind i hverdagen Praktisk økologi/ udgives af foreningen Praktisk Økologi Stads- og havneingeniøren 1995 nr. 10 side Heri: Dam Torben: Den økologiske fladefaktor Vækst. 2002, nr. 2 siden 7. Heri: Hune Friskole i skoven Zapp jorden rundt nr. 2. Global Island Zapp jorden rundt nr. 4. Kill Willy Fra internettet: ACU-Vejle, under Udlånssamling findes materiale om økologisk bæredygtigt byggeri for klassetrin BEAT Edb-værktøj til miljøvurdering af byggevarer, bygningsdele og bygninger Boligministeriet. Lydforhold i heldagsklasser ndhold.asp By og Byg. Energieffektive skoler By og Byg. Fremtidens energieffektive skoler resultater/by_og_byg_resultater_017/abstract_res ultater017.htm By og Byg. Grønt regnskab By og Byg. Om alternative isoleringsmaterialer isolering/index.htm By og Byg. Reduceret energiforbrug til skoleventilation: resultater/by_og_byg_resultater_004/index.htm By og Byg. Skimmelsvampe i bygninger By og Byg. Skolers udearealer. Igangværende forskningsprojekt på By-og-Byg. By og Byg. Sunde skoler Byg-Erfa. Lyd- og støjforhold i skolelokaler. Byg-Erfa erfaringsblad ion=1412&id=1061 Danmarks Naturfredningsforening. Natur hvor du bor. Dansk Center for Byøkologi. Miljørigtigt byggeri Dansk Center for Byøkologi. Vejledninger Dansk Center for børnesundhed. Dansk Center for Undervisningsmiljø. DCUM Dit affald. Undervisningsmateriale for og klassetrin. Ecobuilding Homepage Encon: Energiledelsesordningen. Energimærkning af store bygninger: Energiruder Energistyrelsen Environmental Defence. get green Forum For Miljøundervisning Friluftsrådet. Grønt flag - grøn skole Friluftsrådet. Børn og træer - plant og lær Geografforlaget og Skolemedia. Miljørejsen Global Island. Spil Miljøedderkoppen Miljøministeriet. Lokal Agenda 21 database Miljøministeriet. Miljøundervisnings- og Uddannelsesportal Miljøstyrelsen. Stoflisten over uønskede stoffer Miljøstyrelsen. National strategi for bæredygtig udvikling NVE: Organisationen for vedvarende Energi Redefining Progress Science across the world.europæisk samarbejde mellem skoler om energispørgsmål Skolernes EnergiForum under Projekter fx. halmhusbyggeri på Gjerndrup Friskole Skolverket. Nationell myndighet för barnomsorg och skola ex.shtml Skoven i skolen Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Grønt IndkøbsNet Teknogisk Institut. Dansk Indeklima Mærkning u-land.dk. Danmarks globale portal Undervisningsministeriet. Om Rum, form og funktion i folkeskolen energi- og miljømæssige vurderinger. Verdensborger.dk. Globale vinkler i miljøformationerne WWF Verdensnaturfonden. CD-rom: Energiledelse i små og mellestore virksomheder. Håndværksrådet,

41 Ekspertgruppe Danmarks Elevorganisation, Thomas Albrechtsen Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Tina Nielsen Skole og Samfund, Jørgen Springborg Danmarks Lærerforening, Peter Blichfeldt Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, Mogens Opstrup Dansk Friskoleforening, Jette Fuglebæk Sammenslutningen af Frie Skoler, Peter Højgaard Pedersen Kommunernes Landsforening, Anette Munksholm Undervisningsministeriet, Peter Birk Hansen Økonomi- og Erhvervsministeriet, Lisbeth Jordan By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Kirsten Engelund Thomsen Danmarks Pædagogiske Universitet, Bodil Wang Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Flemming Nielsen Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ulla Kjærvang Danske Arkitekters Landsforbund, Miljøudvalget, Chris Fløe Svenningsen Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, Selskabet for Grøn Teknologi, SGT, Jonas Honoré Grønt flag - Grøn skole, Friluftsrådet, Ida Krüger Skolernes Energiforum, Organisationen for Vedvarende Energi, Janus Hendrichsen Landsforeningen Økologisk Byggeri, Hans Pedersen Forum for Miljøundervisning, Søren Vinding 40

42 Dansk Center for Byøkologi har udgivet denne guide i forbindelse med kampagnen Økologi i skolen, som er finansieret af Program til fremme af økologisk byggeri under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Guiden giver både inspiration og konkret viden om nybyggeri, renovering, drift og undervisning og indeholder bl.a. en miljøtjekliste. Formålet med guiden er at inspirere til sunde og miljørigtige valg og at opfordre til bæredygtige handlinger i skolens hverdag.

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

CØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring?

CØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring? CØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring? Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed rie@aplusb.dk Boligforeningen Ringgården: Lisbjerg

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling Stålsanering J. Jensen har som de eneste mange års erfaring med sanering i sikre, lukkede kredsløb. Nu har vi udviklet Stål Jet, som er markedets mest effektive, miljørigtige saneringsanlæg. 2 J. Jensen

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Arkitekturpolitik Århus

Arkitekturpolitik Århus Arkitekturpolitik Århus Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed e Økohus 99, Århus Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også! Det Økologiske Råd 26.05.10 Odense Rie Øhlenschlæger AplusB Tænk ud af boksen når r andre kan, sås kan vi også! Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed e-mail:

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Halmballehus i Munksøgård

Halmballehus i Munksøgård Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Klima- natur-og miljøpolitik 2013-17 i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Vision 1 Klimaplan Det er godt at målene i klimaplan 2030 fastholdes. Vision 2 Etablere skove og natur - Lave planer

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Søndervang Skole i Kolding LivCasA - anvendelse af økologiske materialer og konstruktioner der kan danne basis for naturlig ventilation

Søndervang Skole i Kolding LivCasA - anvendelse af økologiske materialer og konstruktioner der kan danne basis for naturlig ventilation Søndervang Skole i Kolding LivCasA - anvendelse af økologiske materialer og konstruktioner der kan danne basis for naturlig ventilation Aase Gilling Gilling Byøkologi soren.o.jensen@teknologisk.dk aase@gilling.dk

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Derfor separatkloakerer vi TRE GODE GRUNDE Separatkloakering betyder,

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere