Tillæg til miljøgodkendelse af Strandelhjørnvej Vojens

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse af Strandelhjørnvej Vojens Jf. 12 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) 12. august 2015 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke-teknisk resume Anlægget Dyrehold og Management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi- og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og miljøfarlige stoffer Ammoniak Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag

3 1 Generelle forhold Haderslev Kommune meddeler tillæg til miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 i husdyrgodkendelsesloven 1 på Strandelhjørnvej 6+8, 6500 Vojens ved Christian Schmidt. Afgørelsen omfatter udvidelse af dyreholdet fra 35 ammekøer, 18 småkalve, 40 opdræt (6-27 mdr.) og tyrekalve ( kg svarende til 434,0 DE 2 til 12 småkalve,(0-6 mdr.) tyrekalve (0-6 mdr.), 60 kvier (6 mdr. til kælving) samt tyre (6 mdr. til 440 kg) svarende til 700,01 DE. Endvidere etableres en ny kalvehytteplads på 1.350m 2, udvidelse af eksisterende kalvehytteplads med 1102m 2, samt og forlængelse af slutstald med 24 meter svarende til 768m 2. Godkendelsen meddeles på de vilkår der fremgår af Bilag 2 Oversigt over vilkår. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se bilag 1). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Lever op til kravene om anvendelse af BAT Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier Med denne tilladelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Jævnfør 15 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3, skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering. Den første revurdering foretages allerede efter 8 år, hvor retsbeskyttelsen udløber, eller senest 4 år efter vedtagelsen af nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i Dato for godkendelse 12. august 2015 Anne-Lene Jørgensen Miljømedarbejder Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Journal nr.: 15/3652 Kvalitetssikring: Håkon Karlsen, Haderslev Kommune 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - LBK nr 1486 af 04/12/ De angivne DE er opgivet i henhold til bilag 2 i bekendtgørelse nr. 717 af 2. Juli 2009 om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning ensilage m.v. (nyt bilag 1 til Husdyrgødningsbekendtgørelsen) i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 1283 af 08/12/2014 3

4 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger Christian Schmidt Bedriftsoplysninger Strandelhjørnvej 6 Strandelhjørnvej Vojens 6500 Vojens Tlf./mobil / CVR nr tubjerggaard@privat.dk CHR nr Konsulent Anders Christensen Matrikler på ejendom Slagtekalve rådgivning Ejerlav Matrikel nr. Herningvej 23 Strandelhjørn ejerlav, 15 og 173 Bevtoft 7300 Jelling Tlf./mobil / ac@slagtekalve.dk 1.2 Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Haderslev Kommunes vurdering Projektet er godkendelsespligtigt efter 12, stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven 4, idet det omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 434,0 DE til 700,01 DE. Der ønskes en ny kalvehytteplads, udvidelse af eksisterende kalvehytteplads, samt forlængelse af slutstalden. 1.3 Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. 4 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 4

5 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Dyreholdet ønskes udvidet fra 434,0 DE til 700,01 DE. Der etableres en ny kalvehytteplads på 1.350m 2, udvidelse af eksisterende kalvehytteplads med 1102m 2, samt og forlængelse af slutstald med 24 meter svarende til 768m 2. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Miljøgodkendelsen omfatter både Strandelhjørnvej 6 og Strandelhjørnvej 8. Ejendommen drives med dyr på begge adresser og det er Haderslev Kommunes vurdering at de to ejendomme er teknisk og forureningsmæssigt forbundne. Der er fælles gylleopbevaring, og på baggrund af dette meddeles en fælles godkendelse for begge ejendomme. Både Strandelhjørnvej 6 og Strandelhjørnvej 8 ejes af Christian Schmidt.(Ansøger). Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningen, der kommer som følge af udvidelsen på husdyrbruget vurderes ikke at påvirke lokalområdet i negativ retning, jævnfør nærværende miljøgodkendelse. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Nul-alternativ Med hensyn til nabogener set i forhold til nul-alternativet kontra udvidelsen på husdyrbruget vurderes det, at udvidelsen på husdyrbruget ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring husdyrbruget end ved den nuværende produktion. Det er endvidere Haderslev Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser, af nul-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på husdyrbruget, ville være en begyndende 5

6 afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil nul-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer med mere), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Nul-alternativet vurderes derfor ikke som værende et relevant valg. Udnyttelsesfrist Der er ansøgt om, at have to år til at udnytte godkendelsen, hvilket stilles som vilkår. Med udnyttet menes her, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Endvidere skal der være indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være nået inden for tidsfristen. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. Vilkår 1) 2) 3) Tillægget til godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Husdyrbruget godkendes til slagtekalveproduktion med et maksimalt dyrehold, som det fremgår af vilkår 4. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden to år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil tillægget bortfalde Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Haderslev Kommunes vurdering Den 30. september 2010 er der givet en 12 miljøgodkendelse til husdyrbruget. Hurdyrbruget blev udvidet fra 60 ammekøer, 15 småkalve, 45 opdræt (6-28 mdr.) og 615 tyrekalve ( kg) til 35 ammekøer, 18 småkalve, 40 opdræt (6-27 mdr.) og tyrekalve ( kg) årligt, svarende til en udvidelse fra 238,4 DE til 434,0 DE. Haderslev Kommune vurderer, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tidligere tilladte Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. 6

7 Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag ved husdyrbrugets ophør er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der er i den eksisterende miljøgodkendelse stillet vilkår om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Gyllebeholdere, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, skal fjernes når beholderen ikke længere skal anvendes. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv og øvrige parter der har anmodet om orientering i sagen blev orienteret om ansøgningen om miljøgodkendelse den 09. juli 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom følgende bemærkninger fra Jan P. Christensen, Strandelhjørn Bygade 7, 6500 Vojens: 7

8 Hvor mange dyr en gård har, betyder egentlig ikke noget, men det er følgerne af det jeg er urolig for. Jo flere dyr bestanden består af, jo mere efterladenskaber fra dyrerne skal køres bort. Vi har et meget dejligt område her ved Strandelhjørn, men den er desværre allerede på nuværende tidspunkt, miljømæssigt ødelagt af de bønder der nu spreder deres gylle m.m. ud på markerne og hvis der ydermere skal bortskaffes mere end der allerede gøres, bliver det i hvert fald ikke bedre for naturen. Vi ser hvordan åløb, skove og enge er medtaget af dette. Her kan man jo også tænke på grundvandet, hvor meget det har taget skade. Derfor mener jeg at, hvis ikke bondemanden kan finde et alternativ til at komme af med dyrenes efterladenskaber på, skal hans bestand ikke øges. Det næste er jo også lugtgener. Allerede nu lugter det ikke for godt fra de forskellige gårde og specielt ikke når de køre gylle m.m. ud på markerne. Skal det så fremover blive mere, så bliver det ikke rart for beboerne i Strandelhjørn. En anden ting som også allerede nu er et STORT problem, er at bønderne ikke tager hensyn til billister og cyklister. De smadre vejene til, når de kommer fra deres marker og gør ikke som loven byder dem, at gøre rent efter sig. Dette vil uden tvivl også kun blive værre, eftersom han vil have mere der skal køres ud. Derfor mener jeg, at han meget gerne må få flere dyr, hvis bare han finder en anden måde at komme af med dyrenes efterladenskaber på. Det burde han faktisk allerede gøre nu, så naturen kan få det bedre. Jeg ønsker jer en god høring og at I kommer frem til et, for alle, tilfredsstillende løsning. Bemærkningerne gav anledning til følgende besvarelse fra Haderslev Kommune: Haderslev Kommune har den 14. juli modtaget dit høringssvar til udkastet af miljøgodkendelse, for husdyrbruget på Strandelhjørnvej 6+8, 6500 Vojens. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Haderslev Kommune konstateret at alle regler vedr. udbringning af gødning, herunder harmoniregler er overholdt. Kommunen har også konstateret, at beskyttelsesniveauet vedr. udvaskning af næringsstoffer til grundvand samt drikkevand er overholdt. Vedr. lugtgener fremgår det af den indsendte ansøgning at den beregnede lugtgeneafstand til enkelt boliger på 122 meter er overholdt. Der er ingen nabobeboelser beliggende indenfor denne geneafstand. Lugtgeneafstanden til samlet beboelse, samt byzone er også overholdt. I den indsendte ansøgning har landmanden redegjort for management/daglige rutiner vedr. rengøring af stalde samt omliggende pladser m.v. Vedr. færdsel på offentlige veje, er det lovligt at færdes på disse, hele døgnet med alle typer køretøjer. Hvis der sker lovovertrædelser så er det Politiet som håndhæver disse. Idet alle de miljømæssige lovkrav er overholdt, har Haderslev Kommune ikke har hjemmel til at stille yderligere krav til landbruget. Et resumé af høringssvarene og kommunens bemærkninger vil indgå som en del af miljøgodkendelsen. Du vil modtage et orienterende brev ved udsendelse af den endelige afgørelse sammen med en klagevejledning. Besvarelse fra landmanden/konsulenten: Når alle forhold i miljøgodkendelsen er overholdt, mener vi ikke miljøet og naturen omkring ejendommen lider overlast. Formålet med en miljøgodkendelse er netop at miljøet ikke må belastes. Derudover afsættes der også husdyrgødning til Biogas, der blandt andet har til hensigt at skåne miljøet. Vi er enige i at veje og stier ikke må være beskidte efter endt arbejdsdag og færdselsloven skal overholdes. 8

9 Offentliggørelse og klagevejledning Tillæg til miljøgodkendelsen af Strandelhjørnvej 6+8, 6500 Vojens ved Christian Schmidt i henhold til 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget senest torsdag den 10. september Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrgodkendelsesloven. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 7 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Til implicerede parter: Ansøger: Christian G. Schmidt, Strandelhjørnvej 6, 6500 Vojens Sønderjysk Biogas, Billundvej 3, 6500 Vojens 9

10 Karl Anton Poulsen, Vesteragervej 22, 6541 Bevtoft Ole Mikkelsen, Hulvej 3, 6500 Vojens Jan P. Christensen, Strandelhjørn Bygade 7, 6500 Vojens Til naboer indenfor konsekvenszonen (se bilag 3): Laila Boysen-Knop og Michael Knop, Strandelhjørn Bygade 3, 6500 Vojens Bjarne Hansen Falk og Dorte Toft Hansen, Strandelhjørn Bygade 5, 6500 Vojens Jan P. Christensen, Strandelhjørn Bygade 7, 6500 Vojens Dennis Christensen og Reneé I. Martinsen, Strandelhjørn Bygade 11, 6500 Vojens Jens-Erik Johannsen, Strandelhjørn Bygade 13, 6500 Vojens International Bag Industry A/S, Strandelhjørn Bygade 15, 6500 Vojens Henrik V., Jane K.E. og Kim J. V. Carlsen, Strandelhjørn Bygade 21, 6500 Vojens Kirk Foren For Den Miss, Strandelhjørn Bygade 23, 6500 Vojens Niels Ole Jensen og Edel Hjørdis E. Andersen, Strandelhjørn Bygade 25, 6500 Vojens Aase Marie S. Nissen, Strandelhjørn Bygade 25A, 6500 Vojens Anne Marie, Niels Henrik, Niels Erik og Jens Kristian Appel, Strandelhjørn Bygade 27, 6500 Vojens Kim og Birgitte B. Heinsvig, Strandelhjørn Bygade 28, 6500 Vojens Anette og Meik Jæger Jessen, Strandelhjørn Bygade 30, 6500 Vojens BOSNA ApS, Strandelhjørn Bygade 32, 6500 Vojens Vlado Jelisic, Strandelhjørn Bygade 32, 6500 Vojens Flemming og Dorthe T. Kilde, Strandelhjørn Bygade 34, 6500 Vojens Dorte Aaløse, Strandelhjørn Bygade 36, 6500 Vojens Jørn og Eva Ebbesen, Strandelhjørnvej 4, 6500 Vojens Ingvard Paulsen, Strandelhjørnvej 8, 6500 Vojens Hans Christian Nielsen, Strandelhjørnvej 10, 6500 Vojens Bjarne og Lone S. Dahlstrup, Tyrholmvej 19, 6500 Vojens Kaj Nissen Hansen, Thorsbjerggade 7, 6500 Vojens Anita B. og Knud Christensen, Vestagervej 35, 6541 Bevtoft Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 01., 6100 Haderslev Strandelhjørn Vandværk, Strandelhjørn Bygade 26A, 6500 Vojens Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Konsulent Anders Christeisen, Slagtekalve rådgivning, Herningvej 23, 7300 Jelling, Nabokommune: Tønder Kommune, Teknik og Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster, att.: Helle Højland Iversen, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk 10

11 Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Ringive Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev Ikke-teknisk resume Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke-teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Dyrehold ønskes udvidet fra 35 ammekøer, 18 småkalve, 40 opdræt (6-27 mdr.) og tyrekalve ( kg svarende til 434,0 DE 5 til 12 småkalve, (0-6 mdr.) tyrekalve (0-6 mdr.), 60 kvier (6 mdr. til kælving) samt tyre (6 mdr. til 440 kg) svarende til 700,01 DE. Endvidere etableres en ny kalvehytteplads på 1.350m 2, udvidelse af eksisterende kalvehytteplads med 1102m 2, samt og forlængelse af slutstald med 24 meter svarende til 768m 2. 5 De angivne DE er opgivet i henhold til bilag 2 i bekendtgørelse nr. 717 af 2. Juli 2009 om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning ensilage m.v. (nyt bilag 1 til Husdyrgødningsbekendtgørelsen). 11

12 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og Management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget. Ansøgers tekst Beskrivelse af anlægget 12

13 Beskrivelse af dyreholdet 13

14 Management 14

15 Rengøring og desinfektion Bedste tilgængelige staldteknologi 15

16 16

17 Bedste tilgængelige foderteknologi 17

18 Haderslev Kommunes vurdering Anlæg Småkalve går i kalvehytter med dybstrøelse. Stald KvUt06 bygning 2, Strandelhjørnvej 8 er sengestald med spalter og lang ædeplads. I denne stald bliver der indsat robotskraber som skraber staldgulvene 12 gange pr. døgn. Der går 400 kvier (6 mdr. 440 kg-kælving). De nye kalvehyttepladsers bunde bliver teknisk indrettet som møddingspladser, hvilket lever op til kravet vedr. opbygning, fald, tæthed m.v. Der stilles vilkår vedr. bund opbygning. Der udarbejdes foderplaner og dette tiltag vurderes at være BAT. Dyrehold Der stilles vilkår til fastholdelse af den beskrevne produktion og de beskrevne nye staldanlæg. Management Haderslev Kommune vurderer, at ansøgers beskrevne management er med til at sikre BAT på husdyrbruget. (se ovenstående vedr. ansøgers beskrivelse vedr. management). Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologibladene, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Der er indsendt en opdateret beredskabsplan. (Denne medsendes af sikkerhedsmæssige årsager ikke). Rengøring og desinfektion Opstartsstalden samt kalvehytter rengøres 5-6 gange pr år og desinficeres med kalk. Ansøger oplyser de resterende stalde rengøres ca hvert 2. år. Der fluebekæmpes regelmæssigt med Neporex i fluesæsonen. Kommunen har opstillet vilkår vedr. fluegener i afsnit Bedste tilgængelige staldteknologi Hovedparten af småkalve og kalve over 6 mdr. går i dybstrøelse. Miljøstyrelsen oplyser at driftsformer med håndtering af fast gødning og dybstrøelse overordnet set er karakteriseret ved et større tab af kvælstof i form af ammoniak fra både stald, lager og mark, og dermed en ringere kvælstofudnyttelse i marken end driftsformer, der kun håndterer husdyrgødningen som gylle. I BREF-dokumentet for svin skelnes der mellem staldsystemer med gylle og dybstrøelse, idet dybstrøelse kan anvendes som et valg med særligt velfærdsmæssigt positivt staldsystem. Haderslev Kommune vurderer derfor at det ligeledes kan gøre sig gældende for kvægstalde. For kalve under 6 måneder, er det BAT at lade kalvene gå i dybstrøelse. For kalve over 6 måneder i dybstrøelse er det, jf. Miljøstyrelsens vejledning, BAT at udkøre 100% af dybstrøelsen. Ansøger har valgt at udkøre 62% af dybstrøelsen 100% og de resterende 38% med 65% direkte udkørsel. I Kviestald med spalter i gangarealet, har ansøger valgt at indsætte en robotskraber. 18

19 For kalve over 6 måneder vurderer Miljøstyrelsen, at det også er BAT, at vælge et staldsystem, hvor anvendelsen af dybstrøelse er begrænset til lejearealet, så en del af husdyrgødningen kan håndteres som gylle. Alle ansøgers tiltag fastholdes i vilkår. Det samlede BAT niveau er beregnet til kgn/år. Ansøgningen viser en samlet ammoniakemission på kgn/år. Derved er det beregnede BAT niveau overholdt. Bedste tilgængelige foderteknologi Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med foderkonsulent, hvilket også vurderes at være BAT. Vejledende emissionskrav for fosfor Der er ikke fra miljøstyrelsen opstilet BAT krav vedr fosfor for kvæg. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologibladene, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Vilkår 4) 5) 6) 7) 8) 9) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 12 småkalve (1-6 mdr), 60 kvier (6-16 mdr), tyrekalve (0-6 mdr)., ungtyre over 6 mdr. indtil 400 kg svarende til i alt 700,01 DE 6. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Planen skal være oversat til samtlige relevante sprog, der i fornødent omfang forstås af ansatte med de pågældende arbejdsfunktioner. Nærved uheld skal registreres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Der skal gå 12 småkalve (0-6 mdr./ KvSm02) på græs 7 måneder/år samt samt 60 kvier (6 mdr. til kælving/kvks10), på græs 7 måneder/år, indenfor udbringningsarealet. Der føres logbog/regnskab over hvornår dyrene lukkes ud/ind. 10)Nye kalvehytters bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber. 11)Pladsens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen 6 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

20 skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Pladsens bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb 12)Afløb fra nye kalvehyttepladser skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet. 13)Afløb fra pladser skal føres til beholder for flydende husdyrgødning 14)Pladserne skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt, og at tilstopning undgås. Afløbet dimensioneres og udføres ifølge DS 432 Norm for afløbsinstallationer. 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. 20

21 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Fra kalvehytteplads mod vest som ønsket udvidet er der under 30 meter til naboskel matr. Nr. 422 Strandelhjørn ejerlav Bevtoft. Kommuen har målt denne afstand til ca 15 meter. I forbindelse med denne miljøgodkendelse dispenserer kommunen fra denne afstand, idet ansøger også ejer nabomatriklen og kalvehyttepladsen ikke skønnes at kunne udvides på anden måde. Den nye tilbygning til slutstalden vurderes at være i risiko for at komme i nærheden af markdræn. Kommunen har ikke en helt nøjagtig placering af drænet som er vejledende indtegnet. Hvis der ved udgravningsarbejdet til byggeriet findes en drænledning nærmere end 15 meter fra den nye tilbygning, skal drænet omlægges eller afproppes. Der stilles vilkår vedr. dette forhold. Det vurderes, at alle øvrige afstandskrav i husdyrgodkendelseslovens 6 og 8 er overholdt. Vilkår 15)Hvis der i forbindelse med udgravningsarbejde til de nye pladser og tilbygninger findes drænledninger eller afløbsriste, nærmere end 15 meter fra fundamentet, skal denne omlægges eller afproppes. 21

22 2.2.2 Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Ansøgers tekst Planforhold og landskab 22

23 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at de angivne planforhold er i overensstemmelse med Haderslev kommunes resistreringer. Tilbygning til kalvehytteplads samt forlængelse af den eksisterende kalvehytteplads, vurderes ikke at blive synlig fra vejen eller for den nærmste nabo, idet matriklen er omkranset af opvokset hegn. Afgrænsningsmuren fra den eksisterende ensilageplads ønskes bibeholdt rundt om kalvehyttepladsen. Forlængelse af slutstalden bliver synlig for naboejendom Strandelhjørnvej 4, men idet der allerede er et opvokset hegn mellem de to ejendomme vurderes dette ikke at give gener. Der stilles ikke vilkår. 2.3 Energi- og vandforbrug I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets energi- og vandforbrug, som ses i forhold til BAT, på hvilken baggrund det vurderes om der er grund til at implementere teknik eller management, som kan nedsætte forbruget Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. 23

24 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at regelmæssigt opsyn og vedligeholdelse af energiforbrugende installationer er at betragte som BAT. Det vurderes, som værende BAT management, at registrere energiforbruget løbende med henblik på at identificerer defekter samt vælge udstyr med fokus på energisparende teknikker. Forbrug af diesel stiger fra liter til liter og elforbruget stiger fra kwh til kwh. Der opstilles er i den eksisterende miljøgodkendelse opstilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. 24

25 2.3.2 Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at regelmæssigt opsyn og vedligeholdelse af vandforbruget er at betragte som BAT. Det vurderes, som værende BAT management, at registrere vandforbruget løbende med henblik på at identificere defekter samt vælge udstyr med fokus på vandbesparelser. Der er i den eksisterende miljøgodkendelse opstilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Strandelhjørnvej 6 og Strandelhjørnvej 8 har begge vandboringer. Der er opsat vandure på begge to til aflæsning af forbruget. Der tappes fra begge boringerne til drikkevand m.v. til husdyrbruget. Vandindvindingstilladelserne er iorden. 2.4 Gener I dette afsnit beskrives de gener, der kan være forbundet med produktionen af husdyr på bedriften og med arbejdet på udbringningsarealerne. Det vurderes hvorledes disse gener kan minimeres. 25

26 2.4.1 Lugt Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt, jf. ansøgningsmaterialet ovenfor. Haderslev Kommune vurderer derfor, at lugtgeneafstanden er overholdt til nærmste nabobeboelse uden landbrugspligt, nærmeste samlede bebyggelse, samt nærmeste byzone. Der stilles ikke yderligere vilkår vedr. lugt. 26

27 2.4.2 Støj Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Afhentning og aflevering af dyr sker hovedsageligt via indkørselsvejen fra Strandelhjørnvej. Intern transport som kørsel med traktorer i forbindelse med markarbejde sker oftest vis indkørselsvejen fra Tyrholmvej. Begge indkørselsveje bruges i forbindelse med transporter. Ansøger har oplyst at der bruges kompressor som står i værkstedsbygningen mod nord. Det drejer sig anslået om et par timer 2 gange ugentligt i dagtimerne, og det vurderes ikke at medføre støjgener for de omboende. 27

28 Der er i den eksisterende miljøgodkendelse stilletvilkår om, at de vejledende støjgrænser fra miljøstyrelsen overholdes, da husdyrbruget har en afstand på mindre end 300 meter til nærmeste nabobeboelse. Vilkår Lys Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Staldbygningerne er forsynet med dagslysstyring. Der er opvoksede læhegn mod vest og øst. Dette vurderer Haderslev Kommune, vil give tilstrækkelig afskærming for lysgener til nærmeste naboer og trafik på Strandelhjørnvej Fluer og skadedyr Ansøgers tekst 28

29 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at ansøger søger at forebygge gener fra fluer og skadedyr, hvilket fastholdes gennem vilkår om ryddelighed og vilkår om, at overholde retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet, Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Bemærk at sidstnævnte retningslinjer opdateres årligt. Ansøger giver fluebekæmpelse ved at vande med Neporex i fluesæsonen. Dette suppleres i eftersommeren med et andet fluebekæmpelsesmiddel som også nedvandes. Ansøger har aftale med privat firma vedr. rottebekæmpelse og der foretages besøg 4 gange årligt hvor også rottekasserne bliver tilset og fyldt op. Vilkår 16)På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; Støv 17)Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med autoriseret rottebekæmper, for eksempel via den kommunale ordning. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer ikke håndtering af foder m.v giver anledning til støvgener. Foder opbevares i foderhus, og det er mulighed for at lukke portene hvis der sker utilsigtede støvgener. Der henvises til god landmandspraksis. Det vil sige, at al transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel og at aktiviteter, herunder levering og udkørsel, planlægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt. 29

30 2.4.6 Transport Ansøgers tekst 30

31 Haderslev Kommunes vurdering Der er 2 udkørsler fra ejendommen. Det er Haderslev Kommunes vurdering, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården, og at der ikke er flere udkørsler fra ejendommen end det er nødvendigt for driften. Transporten til og fra ejendommen stiger fra nuværende 641 transporter til 823 transporter pr. år. Transporter med dyr sker hovedsageligt via indkørsel fra Strandelhjørnvej og de interne transporter med traktorer i forbindelse med markarbejde sker ofte via indkørselen fra Tyrholmvej. Det vurderes, at det stigende antal transporter til og fra husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige gener for beboere i lokalområdet. 2.5 Forurening I dette afsnit beskrives den forurening, der kan være forbundet med husdyrbruget og det vurderes om der er fremkommet nye oplysninger, som gør at der er utilsigtet forurening forbundet med en uændret drift af husdyrbruget Spildevand Ansøgers tekst 31

32 Haderslev Kommunes vurdering Spildevandsudledning og regnvandsudledning fra ejendommen bliver behandlet efter anden lovgivning og fremsendes særskilt. Afløb fra ny kalvehytteplads samt udvidet kalvehytteplads ledes til opsamling i gyllebeholder. Vaskevand og rengøringsvand ledes også til gyllebeholder. Der produceres jf. ansøgningen ca. 1923m 3 gylle og rengøringsvand. Gyllebeholderen er 2050 m 3. Det vurderes, at kapaciteten i ejendommens opbevaringsanlæg er tilstrækkelig til at rumme de angivne mængder spildevand som angivers i ansøgers tekst, hvilket beskrives nærmere i afsnit Husdyrgødning og foder. 32

33 2.5.2 Husdyrgødning og foder Ansøgers tekst 33

34 Haderslev Kommunes vurdering Opbevaring af husdyrgødning Der produceres 4170 m 3 dybstrøelse på husdyrbruget og m 3 flydende husdyrgødning m³ af dybstrøelsen skal udbringes direkte fra stald, hvilket fastholdes igennem vilkår. 62 procent af dybstrøelsen bringes 100% direkte ud (4170 m³*0,62 =2.585 m³).. Af den resterende dybstrøelse, hvilket er 38% dybstrøelse, bliver 65% direkte udbragt ((4170 m³*0,38)*0,65 = m³). Gylle ledes til opsamling i gyllebeholder på m 3. Der er Biogasaftale for samlet 400 DE. Det vurderes, at opbevaringskapaciteten til husdyrgødning og spildevand er tilstrækkelig, jævnfør Bilag 7 - Kapacitetserklæring. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis opbevaringskapaciteten ikke er tilstrækkelig for eksempel grundet problemer med udbringning med baggrund i nedbør eller frost, så er det ejerens ansvar, at sikre alternative opbevaringsmuligheder med henblik på at kunne overholde husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ensilageplads Ensilagepladsen bliver i forbindelse med projektet ombygget til kalvehytteplads. Der er herefter ikke mere ensilageplads på ejendommen. (Kalvene fodres ikke med ensilage). 34

35 Opbevaring af kompost i markstakke Det vurderes ikke, at markstakkene med komposteret husdyrgødning vil give væsentlige gener for naboerne, da ansøger er opmærksom på at udlægge disse i god afstand fra nabobeboelser. Haderslev Kommune gør opmærksom på, markstakke med komposteret husdyrgødning ikke må placeres samme sted i marken i mere end 12 måneder og at markstakkene ikke må placeres samme sted før efter fem år. Endvidere gør vi opmærksom på, at der ligeledes jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 7 13 skal føres årlige optegnelser over markstakkenes oplagringsperiode og placering. Det er kun kompost med et tørstofindhold på mindst 30 %, der må opbevares i marken, uden at der først udarbejdes en særlig tilladelse, og afstandskrav jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 13 skal overholdes. Det vurderes, at markstakkene ikke vil medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Gyllebeholder flydelag Husdyrbrugets gyllebeholder er med naturligt flydelag, hvilket Haderslev Kommune vurderer som værende i overensstemmelse med BAT, idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 8 overholdes. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 20, stk. 6 er krav om, at der føres løbende og regelmæssig logbog, som dokumentation for, at overdækningen er tæt. Beredskabsplan Der er ca. 439 meter til nærmste åbne vandløb. Vilkår 18)3614 m³ af dybstrøelsen skal udbringes direkte fra stald. 19)Arealer, hvor der sker påfyldning af gylle til gyllebeholder, skal befæstes. Ved befæstet areal forstås, et areal, der er befæstet med et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og vogne ved fyldning og tømning. Befæstet areal kan undgås, hvis der anvendes traktor med sugeanordning. 20)Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Det krav omfatter mark 44-0, 48-1, Se bilag 5. 21)Der må ikke modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer. 7 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

36 2.5.3 Affald og miljøfarlige stoffer Ansøgers tekst 36

37 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at opbevaring og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Haderslev Kommunes affaldsregulativ. Det stilles ikke vilkår til at sikre dette, da husdyrbruget som virksomhed i Haderslev Kommune er forpligtet til at overholde de gældende retningslinjer i affaldsregulativet. Vi henviser i denne forbindelse også til at transportører af jern og metal, samt plastbeholdere med medicinglas, kanyler, skalpeller mv. skal være godkendt hertil. Se nærmere på Opbevaring og håndtering af miljøfarlige stoffer vurderes ikke at være til risiko for miljøet, under forudsætning af følgende vilkår. Rengøring af sprøjte, maskiner og lastbiler skal ske på en et befæstet areal med afløb til gyllebeholder eller særskilt beholder af hensyn til de olierester, næringsstoffer med videre som sidder på. Indvendig rengøring af sprøjteudstyr kan ske i marken under forudsætning af at sprøjten har påmonteret det rette udstyr. Endvidere stilles der vilkår om, at påfyldning af vand skal ske således, at der ikke er risiko for tilbageløb. Disse vilkår stilles for at sikre forsvarlig omgang med kemikalier. Med disse forholdsregler mindskes risikoen for en punktforurening som følge af uheld under håndtering af kemikalier. Kommunen vurderer, at oplag med miljøfarlige stoffer samt risikoen for gylleuheld gør det nødvendigt at have en beredskabsplan. Kommunen har set og godkendt beredskabsplanen, men af sikkerhedsmæssigt årsager medudsendes den ikke. 37

38 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Ansøgers tekst 38

39 39

40 Haderslev Kommunes vurdering Idet der foreligger en Natur og Miljøklagenævnsafgørelse vedr. den oprindelige 12 miljøgodkendelse fra 3. december 2012, fastholder Haderslev Kommune det valgte tiltag for ammoniakreduktion i bygning 2 (nu KvUt06) svarende til 25 % reduktion. Klagenævnet skrev i afgørelsen at der i bygning 2 skulle etableres BAT svarende til 25%, hvilket nu er sket, med indsættelse af robotskraber i staldafsnit (KvUt06). Klagenævnet fastslog også et vilkår for 18 småkalve og 18 tyrekalve, som skal lukkes ud 7 måneder pr. år, hvilket nu kommer til at ske med i den nye ansøgning. Haderslev Kommune fastholder tiltaget. Herudover går der fremover 50 kvier på græs i 7 måneder pr. år og ammoniakreduktionen fra stald fratrækker systemet automatisk. Der fastsættes vilkår vedr. udegåede dyr. Som det fremgår af nøgletal fra ansøgningsskemaet, så er det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % opfyldt med en margen på 9,56 kgn/år. Det er i ansøgningen anført at 62% af lagerandelen med dybstrøelse udkøres 100% direkte og 38% af lagerandelen udkøres 65 % direkte. Vejledende emissionskrav for ammoniak Ansøger har redegjort for, at husdyrbruget lever op til bedste anvendelige teknik (BAT), idet emissionsgrænseværdien for ammoniak er overholdt. Den samlede vejledende BAT emissionsgrænseværdi for ammoniak er beregnet til kgn/år. Ansøgningen viser en samlet ammoniakemission på 4.262,6 kgn/år. Derved er det beregnede BAT niveau for ammoniak overholdt. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi og bedste anvendelige foderteknologi. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologibladene, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Vilkår 22) I staldafsnit KvUt06 Strandelhjørnvej 8, bygning 2, indsættes robotskraber. 23)Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver fjerde time. 24)Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 40

41 Egenkontrol robotskraber. 25)Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 26)Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 5 dage. 27)Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skrabe-ren/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Påvirkning af natur Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttede naturtyper efter Husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 9 og bekendtgørelsen 10 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. 9 Husdyrbrugsloven, Lovbek. nr af 4. december 2009 med efterfølgende ændringer 10 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. december 2014 med efterfølgende ændringer 41

42 Tabel 1: Ammoniakdeposition til kategoriseret natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 Elle-og askeskov 11 km NØ 0,0 0,0 17, Kategori 2 Højmose 4,7 km NØ 0,0 0,0 15, Kategori 3 Mose 500 m V 0,2 0,4 16, Mose 970 m NV <0,2 <0,4 16, Anlæggets beliggenhed i forhold til kategoriseret natur er vist på bilag 12. Kategori 1 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrbrugslovens kategori 1 er en elle- og askeskov, som findes ca. 11 km nordøst for det ansøgte projekt. Elle- og askeskoven modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes derfor, at elle- og askeskoven ikke vil blive påvirket væsentligt af projektet. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Kategori 2 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrbrugslovens kategori 2 er en højmose, som findes ca. 4,7 km nordøst for det ansøgte projekt. Højmosen modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes derfor, at højmosens naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af projektet. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Kategori 3 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrbrugslovens kategori 3 er en mose som findes ca. 500 m vest for anlægget. Mosen modtager, ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk, en øget deposition på 0,2 kg N/ha i forbindelse med udvidelsen og en samlet deposition på 0,4 kg N/ha. Se tabel 1 og ansøgerstekst. Der findes desuden en mose ca. 970 m nordvest for anlægget. Da denne mose findes længere væk end den anden mose og i ca. samme retning, vurderes det, at mosen modtager en merdeposition på mindre end 0,2 kg N/ha og en totaldeposition på mindre end 0,4 kg N/ha. Da moserne modtager en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/år er husdyrbrugslovens krav overholdt. Det vurderes på den baggrund, at mosernes tilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. 42

43 Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 11 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge Husdyrbrugslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. Tabel 2: Ammoniakdeposition til 3 natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Sø 690 m NV < 0,2 <0,4 16,3 - Eng m NV < 0,2 <0,4 16, Eng m NV < 0,2 <0,4 16, Eng m NV < 0,2 <0,4 16, Eng m NV < 0,2 <0,4 16, En række søer Over 690 m < 0,2 <0,4 16,3 - Anlæggets beliggenhed i forhold til 3 natur er vist på bilag 13. Det nærmest beliggende 3 beskyttede naturområde, som ikke er kategoriseret natur, er en sø, som findes ca. 690 m nordvest for anlægget. Se ovenstående tabel 2. Søen modtager en merdeposition af ammoniak på mindre end 0,2 kg N/ha/år. Der findes desuden en række enge og en række søer i nærheden af anlægget, som alle findes længere væk, de modtager derfor også en merdeposition af ammoniak på mindre end 0,2 kg N/ha/år fra anlægget. Se ovenstående tabel 2. Ifølge DMU notat af 26/ er der ingen målbar ændring af 3 natur ved en afsætning af ammoniak på mindre end ca. 1 kg N/ha/år. Det vurderes på den baggrund, at naturområdernes tilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 12 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi 11 Naturbeskyttelsesloven, Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 med efterfølgende ændringer 12 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med efterfølgende ændringer 43

44 de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter Husdyrbrugsloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Tabel 3: Natura 2000-område i nærheden af anlægget Natura 2000-område Pamhule Skov og Stevning Dam Afstand til anlæg 11 km NØ Natura 2000 Anlæggets beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder er vist på bilag 21. Det nærmest beliggende Natura 2000-område er nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam, som omfatter habitatområde nr. 81 og fuglebeskyttelsesområde nr. 59. Natura 2000-området findes ca. 11 km nordøst for anlægget. Se tabel 3. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. I bilag 22 findes en beskrivelse af Natura 2000-området samt dets udpegningsgrundlag. Bilag IV Anlæggets beliggenhed i forhold til registrerede bilag IV-arter er vist på bilag 21 og de potentielt forekomende bilag IV-arter i Haderslev Kommune er beskrevet i bilag 23. I det følgende vurderes forekomsten af bilag IV arter, med naturligt udbredelsesområde i nærheden af anlægget. Padder Følgende bilag IV-padder har i henhold til faglig rapport nr. 635 naturligt udbredelsesområde i Haderslev Kommune: Spidssnudet frø, løgfrø, løvfrø, strandtudse og stor vandsalamander. Ifølge Danmarks indberetning til EU ( er bilag IV-padderne, som har naturligt udbredelsesområde i Haderslev Kommune, præget af tilbagegang, og bevaringsstatus er generelt vurderet som ugunstig eller usikker. Undtagelser herfra er dog bestandene af 44

45 spidssnudet frø i den vestlige del af kommunen samt bestanden af stor vandsalamander i den østlige del af kommunen, som vurderes at have gunstig bevaringsstatus. Forurening af søer udgør en trussel mod alle de nævnte arter, ligesom pesticider og næringsstoffer truer flere arter. I området omkring anlægget findes der mange naturlige mindre søer, men der er ikke registreret padder i nærheden af anlægget. Nærmeste registrerede paddeforekomst er løgfrø, som er fundet ca. 1,5 km nord for anlægget. Ingen af søerne i området omkring anlægget vil som følge af projektet blive påvirket af en merdeposition af ammoniak større end 0,2 kg N/ha/år eller en totaldeposition større end 0,4 kg N/ha/år. Ifølge DMU notat af 26/ er der ingen målbar ændring af 3 natur ved en afsætning af ammoniak på mindre end ca. 1 kg N/ha/år. Derfor vurderer Haderslev Kommune, at yngle- og rasteområder for bilag IV-padder ikke vil blive beskadiget eller ødelagt af ammoniak fra anlægget. Andre bilag IV-arter Udover paddearter kan der også jf. Håndbog om bilag IV arter findes flere arter af flagermus, samt markfirben i området omkring ejendommen. Projektområdet ligger derimod ikke indenfor birkemusens, odderens, snæbelens eller marsvinets udbredelsesområde. Birkemus registrerede udbredelsesområde findes midt i Haderslev Kommune, odder og snæbel findes i nogle af de vestvendte vandløbssystemer og marsvin findes i Lillebælt. Markfirbenets levevilkår og dermed udbredelsesområde vil kunne påvirkes af projekter, som indebærer opdyrkning af tidligere udyrkede arealer. Ligeledes vil projekter som påvirker stenog jorddiger samt levende hegn kunne påvirke arternes yngle- og rasteområder. Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke raste- og yngleområder for flagermus. Da projektet ikke indebærer ændring på de opdyrkede eller ikke opdyrkede arealer, ændring af jord- og stendiger, levende hegn, fældning af gamle træer eller nedrivning af ældre bygninger eller i øvrigt ændrer på forhold, som ville kunne fungere som yngle- eller rasteområde for flagermus eller markfirben. Derfor vurderer Haderslev Kommune, at yngle- og rasteområder for de nævnte bilag IV-arter ikke vil blive beskadiget eller ødelagt, som følge af de ansøgte ændringer på ejendommen. Samlet set vurderes ammoniakdeposition fra anlægget i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områders udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at ammoniakdeposition eller øvrige ansøgte ændringer ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra anlæggets ammoniakdeposition er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 45

46 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst 46

47 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at de 176,82 ha egne og forpagtede udbringningsarealer, udgør et tilstrækkeligt harmoniareal for udbringning af 299,99 DE gødning med et harmonital på 1,7 DE/ha. Der er gylleaftaler for 20 DE og 40 DE dybstrøelse fra kalvene. Der afsættes 340 DE til Biogasanlæg. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. Sønderjysk Biogasanlæg skal modtage 340 DE dybstrøelse fra kalvene. Haderslev Kommune præciserer, at godkendelsen ikke kan udnyttes fuldt ud før biogasanlægget lovligt kan modtage husdyrgødningen. Ansøger bringer ikke returgylle fra Biogasanlægget ud på egne eller forpagtedea. Der udbringes på egne og forpagtede arealer 299,99 DE dybstrøelse på 176,82 ha svarende til 1,7 DE/ha. Godkendelsen kan ikke udnyttes før end biogasanlægget lovligt kan modtage husdyrgødningen. Yderligere skal det overfor ansøger gøres klart, at ansøger skal være opmærksom på, at godkendelsen kan forældes, hvis den ikke udnyttes i tide. Sagt med andre ord kan ansøger ende i en situation, hvor denne ikke kan udnytte sin godkendelse, såfremt anlægget ikke i tide lovligt kan modtage husdyrgødningen. Der er flg. Aftaler om afsætning af gødning: Sønderjysk Biogas, billundvej 3, 340 DE, 6500 Vojens, CVR: Gårdejer Karl Anton Poulsen, Vestagervej 22, 20 DE, 6541 Bevtoft, CVR:

48 Ole Mikkelsen, Hulvej 3, 40 DE 6500 Vojens, CVR: Det er oplyst i ansøgningsskemaet, at der anvendes sædskifte K2 og at der anvendes 0 % efterafgrøder end der stilles som krav fra plantedirektoratet. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. Sædskifte og efterafgrøder Det er oplyst, at der anvendes sædskifte K2 og at der anvendes 0 % efterafgrøder end der stilles som krav fra plantedirektoratet. Der anvendes ikke reduceret kvælstofnorm. Vandløb, randzoner og skrånende arealer I følge 1 i Randzoneloven og 1 i Bekendtgørelse om randzone 13 gælder det, at der i en zone på 9 m fra vandløb ikke må foretages gødning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Haderslev Kommune har konstateret at der ikke indgår arealer, der er omfattet af randzoneloven i udbringningsarealerne. Vær desuden opmærksom på, at der er en sø på mark 19, som afkaster en 9 m randzone. Arealer med mere end 6 graders hældning mod vandløb er vist på bilag 17. Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsen 14 forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning i en bræmme på 20 til vandløb, hvor terrænet hælder mere end 6 grader, medmindre det nedfældes i parallel retning i forhold til vandløbet. Haderslev Kommune har konstateret, at der ikke i udbringningsarealerne indgår arealer der hælder mere end 6 grader og ligger i en afstand der er mindre end 20 m fra vandløb. Fredede fortidsminder, sten- og jorddiger, fredede områder På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Indenfor fredede områder skal fredningsafgørelsen overholdes. Arealernes beliggenhed i forhold sten- og jorddiger og fredede områder er vist på bilag 18. Haderslev Kommune vurderer, at tilstanden af fortidsminder i området ikke ændres som følge af det ansøgte projekt, da der ikke er fredede fortidsminder inden for eller ved udbringningsarealerne. Sten- og jorddiger beskyttes pga. historisk værdi, landskabelig værdi og/eller biologisk værdi. Haderslev Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke medfører ændringer af beskyttede sten- og jorddiger. Dog er der ved gennem gang af udbringningsarealerne konstateret, at der er fjernet et beskyttet dige mellem mark 49 og 50 i 2010 og et beskyttet dige nord for mark 49 i Der pågår derfor en sideløbende sagsbehandling af forholdene. 13 Randzoneloven med Lovbek. 894 af 15. juli 2014 og tilhørende Bekendtgørelse om randzoner nr. 904 af 30. juli 2014 med efterfølgende ændringer 14 Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 853 af 30. juni

49 Haderslev Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke medfører ændringer i fredede områder, da der ikke er fredede områder inden for eller ved udbringningsarealerne. 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst 49

50 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune stiller vilkår til mængden af husdyrgødning, angivet som antal DE/ha i i forhold til den ansøgte dyretype. Det vil sige der stilles vilkår til udbringning af gødning i forhold til det ansøgte harmonital, her 1,7 DE/ha/år. Vi gør opmærksom på, at antal DE er opgivet ud fra gældende omregningsfaktor 15 på godkendelsestidspunktet. På tilsynsmyndighedens forlangende skal der foreligge dokumentation for at vilkår er overholdt. Denne dokumentation kan være i form af gødningsregnskaber, som skal kunne fremvises for de seneste fem år. Arealgodkendelse Som det beskrives i ansøgers tekst, så afsættes 60 DE til 2 forskellige gylleaftaler, på i alt 68,42 ha. Begge gylleaftaler er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde og derfor, bliver der uafhængigt af denne miljøgodkendelse, lavet 16 arealgodkendelser for disse gylleaftalearealer. Afsættelse af husdyrgødning til biogasanlæg Som det beskrives i ansøgers tekst, så afsættes 340 DE dybstrøelse fra kalve til Sønderjysk Biogas. Vilkår 28)Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Vestagervej 22, 6541 Bevtoft, CVR: , som må modtage dybstrøelse fra kalve, svarende til 20 DE. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 9+9a. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 29)Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Hulvej 3, 6500 Vojens, CVR: , som må modtage dybstrøelse fra kalve, svarende til 40 DE. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 9+9a. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 30)Der må afsættes dybstrøelse fra 340 DE kalve fra bedriften til et biogasanlæg. Såfremt ejendommes øvrige godkendte gylleaftalearealer ophører, kan den tilhørende mængde husdyrgødning ligeledes afsættes til biogasanlæg. 31)Godkendelsen ikke kan udnyttes fuldt ud før biogasanlægget lovligt kan modtage husdyrgødningen. 32)Der må ikke modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer. 33)Bedriftens egne og forpagtede udbringningsarealer udgør 176,82 ha, hvorpå der må udbringes 299,99 DE bybstrøelse fra kalve, svarende til 1,7 DE/ha pr. planår (1/8-31/7). 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand 15 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 853 af 30/06/

51 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Der er 125,10 ha beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Vedr. den beregnede udvaskning til overfladevand viser ansøgningen, at DE reel er 77,6 kgn/ha og DE max er 77,6 kgn/ha. Idet DE reel og DE max er samme størrelse, er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt. Kommunen stiller derfor ikke vilkår vedr. nitrat til overfladevand. Beskyttelsesniveau for nitrat Der er ikke arealer i nitratklasser. Udvaskning af nitrat til nitratfølsomt Natura 2000 opland Ændringen øger indholdet af N og P i gødningen. Arealerne ligger i vandopland Knude Dyb. Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til oplande til Natura 2000 vandområder er vist i bilag

52 Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for hvornår et projekt kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000 områder, som følge af nitratudvaskningen. Afskæringskriteriet er inddelt på dels den kumulative påvirkning af projektet sammen med andre projekter og dels projektets påvirkning i sig selv. Begge afskæringskriterier skal være overholdt hvis kommunen skal kunne godkende et projekt. Udbringningsarealerne til Strandelhjørnvej 6+8 ligger i oplandet til Natura 2000 området Knude Dyb. Projektets påvirkning på Knude Dyb i kumulation med andre projekter: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 jf. afskæringskriterium. Dyretrykket i oplandet til Knude Dyb er pt. faldende i forhold til niveauet i Dermed vurderer Haderslev kommune, at udvidelsen på Strandelhjørnvej 6+8 ikke vil influere væsentligt på den kumulative påvirkning af Knude Dyb med nitrat. Projektets påvirkning på Knude Dyb i sig selv: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område jf. styrelsens afskæringskriterium. Oplandet til vandområdet Knude Dyb er meget stort ( ha) sammenlignet med størrelsen på udbringningsarealerne til Strandelhjørnvej 6+8 (176,82 ha), hvorfor påvirkningen vil ligge langt under 5 % af den samlede påvirkning af Knude Dyb. Haderslev kommune vurderer således at påvirkningen fra udvidelsen på Strandelhjørnvej 6+8 i sig selv vil være under 5 % af den samlede påvirkning og uvæsentlig i forhold til Knude Dyb. Samlet vurderer Haderslev kommune, at projektet på Strandelhjørnvej 6+8 ikke vil påvirke Natura 2000 området Knude Dyb væsentligt. I dette bilag fremgår det, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne ikke udgør mere end fem procent af oplandet, hvorfor anvendelsen ikke er i strid med afskæringskriteriet 2A. Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at skærpe krav til husdyrbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen. 3.4 Nitrat (grundvand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til grundvand. 52

53 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering 125,10 ha af de 176,82 ha udbringningsarealer er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. For arealer i nitratsølsomt indvindingsområde er det gældende, at når nitratkoncentrationen i førsituationen er større end 50 mg N/l må der ikke være nogen merbelasning i ansøgt drift for de arealer som ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. I nudriften viser ansøgningen en nitratudvaskning på 70 mgn/l og 55 mgn/l. I ansøgt drift er dette angivet til 67 mgn/l og 53 mgn/l, hvorved beskyttelsesniveauet er overholdt. Der stilles derfor ikke vilkår vedr. nitratudvaskning til grundvand. 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforkla sser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. 53

54 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttelsesniveau for fosfor Der er ingen arealer i fosforklasser. Det beregnede maksimalt tilladte P-overskud er beregnet til 24,5 kgp/ha/år. P-fraførsel pr/ha/år er i det ansøgte projekt beregnet til 19,5 kgp/ha/år. Det beregnede krav overholdt og der stilles ikke skærpede vilkår vedr. fosfor. Udvaskning af fosfor til fosforfølsomt Natura 2000 opland Arealerne ligger i oplandet til Natura 2000 vandområdet Knude Dyb, som ikke er kategoriseret som et fosforfølsomt Natura 2000 område. Derfor er fosforbelastningen ikke analyseret nærmere her og der stilles ikke skærpende krav til fosforoverskuddet. Udvaskning af fosfor til søer Fosforoverskuddet ligger i ansøgt drift på 5 kg P/ha/år. Ansøger har redegjort for at det ikke forøges i forhold til nudriften: Fosforproduktionen i nudrift er nemlig 21,35 Kg P/DE mens produktionen i ansøgt drift er 14,42 Kg P/DE. Hvis vi antager at der også i nudrift blev kørt 1,7 DE/ha på arealerne, så må det give et fald i mængden af udbragt fosfor. Endvidere har ansøger taget stærkt kupperede arealer ud af udbringningsareal som var beliggende nærmest Vedsted Sø, samt en kile ud af mark 35, således at der mindst er 50 m bræmme mellem marken og Rygbjerg Sø. Haderslev kommune vurderer at udbringning kan foregå som ansøgt i søoplandene, idet der overholdes 50 m bræmme til søerne og idet fosforoverskuddet ikke øges i ansøgt drift. 54

55 3.6 Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer på tilstødende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak på særligt kvælstoffølsomme naturarealer, dels ved afdrift, erosion og udvaskning af næringsstoffer. Beskyttede naturtyper efter Husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 16 og bekendtgørelsen 17 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Arealernes beliggenhed i forhold til kategoriseret natur er vist på bilag 14. Kategori 1-natur Ingen af udbringningsarealerne grænser op til naturområder omfattet af Husdyrbrugslovens kategori 1. Nærmeste naturtype omfattet af kategori 1 findes flere kilometer væk fra udbringningsarealerne. Det vurderes på den baggrund, at naturtyper omfattet af kategori 1 ikke vil blive påvirket væsentligt, af det ansøgte projekt. 16 Husdyrbrugsloven, Lovbek. nr af 4. december 2009 med efterfølgende ændringer 17 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. december 2014 med efterfølgende ændringer 55

56 Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Kategori 2 natur Mark 51 grænser op til overdrev omfattet af Husdyrbrugslovens kategori 2. Der er ikke hældning fra marken mod overdrevet. Da den tilførte husdyrgødningsmængde pr. ha på mark 51 kun øges i meget begrænset omfang (fra 1,63 DE/ha til 1,7 DE/ha) i forbindelse med det ansøgte projekt, vurderes det, at overdrevets naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Kategori 3-natur Markerne 7-1 og 24 grænser op til moser omfattet af kategori 3. Markerne 49 og 90 grænser op til potentielt ammoniakfølsom skov som kan være omfattet af kategori 3. Da driften af markerne er næsten uændret fra nudrift til ansøgt drift vurderes skovene og moserne ikke at modtage en nævneværdig merbelastning fra markerne. Det vurderes derfor samlet, at naturområdernes naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 18 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge Husdyrbrugslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. Arealernes beliggenhed i forhold til 3 natur er vist på bilag 15. Markernes placering i forhold til 3 beskyttet natur, som ikke er kategoriseret natur, gennemgåes herunder. Enge Mark 24 og 15 grænser op til en beskyttet eng. Driften af udbringningsarealerne ændres næsten ikke i ansøgt drift og da der heller ikke er forhold tilstede som gør at naturarealet påvirkes uhensigtsmæssigt af udbringning af husdyrgødning vurderes det, at udvidelsen på ejendommen ikke vil påvirke engarealet. Søer Mark 48 findes ca. 15 m syd for en sø. Arealet mellem søen og marken er beplantet med træer. Det vurderes på grund af afstanden, at søen ikke bliver påvirket af driften på mark 48, og derfor ikke påvirkes af udvidelsen på ejendommen. En lille del af husdyrbrugets udbringningsarealer (mark 90 og 91) ligger i opland til fosforbelastede søer i form af Stevning Dam. Her stilles krav til fosforoverskud når jordbunden 18 Naturbeskyttelsesloven, Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 med efterfølgende ændringer 56

57 er drænet ler eller lavbund. Mark 90 og 91 ligger dog i grovsandet jordbund og er således ikke underlagt kravet. Kort som viser arealerne i oplandene til de fredede Rygbjerg Sø, Vedsted Sø og Ban Sø. Derudover ligger en markblok (mark 34, 34-1, 35 og 38 samt 28-1) i oplandet til hhv. Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og Ban sø, som er omfattet af fredningen Vedsted Sø med reg. nr , hvor der bl.a. står, at fredningen særligt skal sikre Rygbjerg og Vedsted søer som uforurenede, næringsfattige vådområder. For at sikre tilstanden i søerne stilles der krav i fredningskendelsen til dyrkning i oplandet af søerne, således at fosforoverskuddet ikke må stige og således at der skal være mindst 50 m udyrket bræmme til Vedsted Sø og Rygbjerg Sø. I bilag 19 vises arealernes beliggenhed i forhold til søoplande og i bilag 20 er der redegjort for at kravene til dyrkning i søoplandene er overholdt i ansøgt drift efter tilretning af ansøgningen. Der gøres desuden opmærksom på, at der Jf. 1 i Bekendtgørelse om randzoner 19 gælder, at der i en zone på 9 m fra søer over 100 m 2 ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. 19 Randzoneloven med Lovbek. 894 af 15. juli 2014 og tilhørende Bekendtgørelse om randzoner nr. 904 af 30. juli 2014 med efterfølgende ændringer 57

58 Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 20 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Natura 2000 Arealernes beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder er vist på bilag 21. Det nærmest beliggende Natura 2000-område er nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam, som omfatter habitatområde nr. 81 og fuglebeskyttelsesområde nr. 59. Natura 2000-området findes ca. km nordøst for arealerne. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. I bilag 22 findes en beskrivelse af Natura 2000-området samt dets udpegningsgrundlag. Bilag IV-arter Arealernes beliggenhed i forhold til registrerede bilag IV-arter er vist på bilag 21 og de potentielt forekomende bilag IV-arter i Haderslev Kommune er beskrevet i bilag 23. Padder Der er ikke registreret bilag IV arter direkte på udbringningsarealerne, men der er fundet løvfrøer i området. Der findes en sø på mark 19. Men i området omkring mark 19 m er der registreret padder. Det vurderes på den baggrund at yngle- og rasteområder for padder i området omkring udbringningsarealerne, ikke vil blive beskadiget eller ødelagt. 20 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med efterfølgende ændringer 58

59 Der gøres desuden opmærksom på, at der Jf. 1 i Bekendtgørelse om randzoner 21 gælder, at der i en zone på 9 m fra søer over 100 m 2 ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Andre bilag IV arter Andre arter som flagermus og markfirben vurderes at kunne forekomme i området omkring udbringningsarealerne, mens udbredelsesområdet for odder, marsvin og snæbel ikke strækker sig til områder omkring udbringningsarealerne. Da projektet ikke indebærer opdyrkning af i dag uopdyrkede arealer eller skel og i øvrigt kun ændre i meget begrænset omfang på markdriften og udbringning af husdyrgødning, vurderes det, at udvidelsen ikke vil beskadige yngle- og rasteområder for andre bilag IV-arter i området omkring udbringningsarealerne. Samlet set vurderes ammoniakdeposition eller afstrømning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra udbringningsarealerne er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. Bedste anvendelige udbringsningsteknologi Det vurderes herudover, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealer er i overensstemmelse med BAT idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 22 overholdes. 3.7 Gener fra udbringning I dette afsnit beskrives de gener der kan være forbundet med udbringning af husdyrgødning og det vurderes hvorledes disse kan minimeres. 21 Randzoneloven med Lovbek. 894 af 15. juli 2014 og tilhørende Bekendtgørelse om naturr nr. 904 af 30. juli 2014 med efterfølgende ændringer 22 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

60 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 23 ikke være væsentlige gener forbundet med udbringning af husdyrgødning. overholdes vil der Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der ikke må udbringes husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Dette jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens Det gør sig gældende for markerne 48-1, del af Se kortbilag 5. Endvidere er der særlige regler for, hvornår der skal anvendes nedfældning, hvilket blandt andet afhænger af afgrøder på arealet, hvilket ligeledes fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

61 4 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Oversigtskort over lugtgeneafstand Bilag 4 Oversigtskort over anlæg Bilag 5 Arealer nær byzoneafgrænsning Bilag 6 - Oversigtskort over afløb Bilag 7 Kapacitetserklæring Bilag 8 Udbringningsarealer ejede, forpagtede samt gylleaftaler Bilag 9 Udbringningsarealer ejede, forpagtede samt gylleaftaler Bilag 9a Udbringningsarealer ejede, forpagtede og gylleaftaler Bilag 11 Udtalelse fra anden kommune Bilag 16 Kort over næringsstoffølsomme arealer Bilag 17 Kort over vandløb og skrånende arealer Bilag 18 Kort over fortidsminder, sten og jorddiger Bilag 19 Kort over søoplande Bilag 21 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved anlæg Bilag 24 BAT beregninger Bilag 25 Kort over Natura 2000 kystvandoplande Bilag 26 - Ansøgningen

62 Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse - BEK nr. 879 af 26/06/2010 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 951 af 03/07/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr af 30/09/2013 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 1283 af 08/12/2014 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr af 21/12/2011 (Olietanksbekendtgørelsen) 62

63 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014 (Museumsloven) Bekendtgørelse af lov om randzoner LBK nr 894 af 15/07/2014 (Randzoneloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan , Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 63

64 Bilag 2 Oversigt over vilkår 1) Tillægget til godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12) 13) Husdyrbruget godkendes til slagtekalveproduktion med et maksimalt dyrehold, som det fremgår af vilkår 4. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden to år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil tillægget bortfalde. Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 12 småkalve (1-6 mdr), 60 kvier (6-16 mdr), tyrekalve (0-6 mdr)., ungtyre over 6 mdr. indtil 400 kg svarende til i alt 700,01 DE. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Planen skal være oversat til samtlige relevante sprog, der i fornødent omfang forstås af ansatte med de pågældende arbejdsfunktioner. Nærved uheld skal registreres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Der skal gå 12 småkalve (0-6 mdr./ KvSm02) på græs 7 måneder/år samt samt 60 kvier (6 mdr. til kælving/kvks10), på græs 7 måneder/år, indenfor udbringningsarealet. Der føres logbog/regnskab over hvornår dyrene lukkes ud/ind. Nye kalvehytters bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber. Pladsens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Pladsens bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb Afløb fra nye kalvehyttepladser skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet. Afløb fra pladser skal føres til beholder for flydende husdyrgødning 64

65 14) 15) 16) 17) 18) 19) 20) 21) 22) 23) 24) Pladserne skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt, og at tilstopning undgås. Afløbet dimensioneres og udføres ifølge DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Hvis der i forbindelse med udgravningsarbejde til de nye pladser og tilbygninger findes drænledninger eller afløbsriste, nærmere end 15 meter fra fundamentet, skal denne omlægges eller afproppes. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med autoriseret rottebekæmper, for eksempel via den kommunale ordning m³ af dybstrøelsen skal udbringes direkte fra stald. Arealer, hvor der sker påfyldning af gylle til gyllebeholder, skal befæstes. Ved befæstet areal forstås, et areal, der er befæstet med et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og vogne ved fyldning og tømning. Befæstet areal kan undgås, hvis der anvendes traktor med sugeanordning. Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Det krav omfatter mark 44-0, 48-1, Se bilag 5. Der må ikke modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer. I staldafsnit KvUt06 Strandelhjørnvej 8, bygning 2, indsættes robotskraber. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver fjerde time. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol robotskraber. 25) 26) 27) 28) 29) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 5 dage. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skrabe-ren/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Vestagervej 22, 6541 Bevtoft, CVR: , som må modtage dybstrøelse fra kalve, svarende til 20 DE. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 9+9a. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Hulvej 3, 6500 Vojens, CVR: , som må modtage dybstrøelse fra kalve, svarende til 40 DE. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 9+9a. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 65

66 30) 31) 32) 33) Der må afsættes dybstrøelse fra 340 DE kalve fra bedriften til et biogasanlæg. Såfremt ejendommes øvrige godkendte gylleaftalearealer ophører, kan den tilhørende mængde husdyrgødning ligeledes afsættes til biogasanlæg. Godkendelsen ikke kan udnyttes fuldt ud før biogasanlægget lovligt kan modtage husdyrgødningen. Der må ikke modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer. Bedriftens egne og forpagtede udbringningsarealer udgør 176,82 ha, hvorpå der må udbringes 299,99 DE bybstrøelse fra kalve, svarende til 1,7 DE/ha pr. planår (1/8-31/7). Vilkår fra godkendelse af 30. september Vilkår med rød tekst udgår idet disse er blevet uaktuelle efter ansøgning om udvidelse, eller er lovtekst. 1. Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godkendelse. 3. Bedriften skal underrette Haderslev Kommune, når besætningen/produktionen er nået op på 434,0 DE. 4. Såfremt besætningen/produktionen ikke er nået op på 434,0 DE senest 2 år efter godkendelsens meddelelse, skal Haderslev Kommune underrettes om besætningens størrelse på dette tidspunkt. 5. Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 6. Den nye plansilo må maksimalt have et grundplan på 312 m 2, og højden må maksimalt være 3 meter fra jordoverfladen. Plansiloen skal placeres som det fremgår af bilag Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som ansøgt og beskrevet i tabel over staldbygninger og husdyrhold i redegørelsen ovenfor. 8. Ovenstående svarer til ialt 434 DE beregnet i.h.t. bilag 1 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 717 af 02. juli 2009). Den samlede produktion må ikke overstige 434 DE på årsplan. 9. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger p.g.a. sanering og lignende accepteres, det samme gør dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger p.g.a. ændrede vægtintervaller. Der må på intet tidspunkt være et dyrehold på ejendommen, der er større end 434 DE. 10. Ændringer i dyreholdet ud over variationerne nævnt i ovennævnte vilkår skal anmeldes til Haderslev Kommune. 66

67 11. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for de seneste 3 år for dyreholdets størrelse, fx i form af gødningsregnskab, driftsregnskab på ejendommen, CHR udskrifter (kvæg), ydelseskontrol (kvæg). 12. De 35 ammekøer i stald 1.1.1, svarende til 21,9 DE, skal i 7 måneder om året være udegående inden for udbringningsarealet. 13. Kalvebokse/hytter skal placeres på et tæt underlag med afløb, der opfylder samme krav, som gælder for møddingpladser. 14. Inden stald (bygning 1) og stald (bygning 1a) ændres eller renoveres skal der sendes en beskrivelse af det ønskede projekt, herunder en redegørelse for etablering af BAT i stalden til kommunens godkendelse inden ændringer eller renovering gennemføres. Ændringer og / eller renoveringer skal udføres med de teknikker og emissionsforhold, der på dette tidspunkt anses for BAT niveau. 15. I stald (bygning 2) til opdræt skal senest 4 år efter meddelelse af denne godkendelse etableres BAT i stalden, der svarer til 25 % reduktion i forhold til husdyrgodkendelseslovens udgangspunkt. Projektet skal sendes til kommunen til godkendelse senest ½ år før projektet ønskes gennemført. 16. Alt ensilage skal opbevares i plansiloer på fast bund med afløb til gyllebeholder. 17. Afløbsbrønde fra plansiloer skal dækkes af kuppelriste, og ristene skal friholdes for ensilage, sand og lignende, så ensilagesaft og overfladevand kan ledes frit til særskilt beholder. 18. Kasseret ensilage skal fjernes løbende og opbevares på befæstet plads overdækket med plast eller lignende. 19. Lyskilderne i de eksisterende stalde og driftsbygninger, som ikke modsvarer lavenergibelysning, skal erstattes af lavenergikilder, efterhånden som de eksisterende lyskilder skal udskiftes. 20. Påfyldning af vand til sprøjtning skal ske ved opsugning fra tank. 21. Udvendig rengøring af marksprøjter og vask af maskiner og lastbiler skal foregå på vaskepladsen med afløb til gyllebeholder. Spildevandet skal spredes på mark. Vaskepladsen skal etableres i overensstemmelse med nyeste udgave af Landbrugets Byggeblad for Udenoms faciliteter. Ramper, pladser og veje, nr , revideret Såfremt der etableres sandfang og olieudskiller ved vaskepladsen, så skal disse tømmes i overensstemmelse med Haderslev Kommunes anvisninger. Vaskepladsen skal være minimum være stor nok til, at virksomhedens største maskine / redskab kan stå på pladsen. Herudover skal der være en sikkerhedsrandzone rundt om, der sikrer mod, at vaskevandet kan løbe ud af pladsen. Kommunen anser en 2 meter randzone som tilstrækkelig 22. Påfyldningspladsen for sprøjter skal være et befæstet areal med afløb til en beholder, således at et evt. spild bliver opsamlet. Påfyldning skal ske under konstant overvågning. 23. Vask og rengøring af sprøjteudstyr indvendigt kan foregå på marken med medbragt rent vand f.eks. hvis sprøjten har rentvandstank, alternativt skal det foregå på vaskepladsen. Rengøring i marken skal ske ved en jævn fordeling af vaskevandet over et større areal, så der ikke kan ske afstrømning eller punktnedsivning. 24. Vand fra vask af stalde, malkerum o.l. betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes gyllebeholder. 67

68 25. Vand fra befæstede pladser til oplag og kalvehytter betragtes som spildevand og skal tilledes beholder for flydende husdyrgødning. 26. Forbeholder ved plads til kalvehytter skal have en kapacitet på mindst 99 m 3 og forsynes med pumpe med en kapacitet på mindst 50 l/s, der automatisk pumper vandet videre til gyllekanaler. 27. Afløb og pumper ved ensilageplads og plads til kalvehytter skal dimensioneres i overensstemmelse med DS432 NORM for afløbsinstallationer 28. Tagnedløb skal sikres på en sådan måde at der ikke kan indsive forurenende stoffer. 29. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning m.v. 30. Farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere. 31. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares således at der i tidsrummet indtil afhentning ikke opstår uhygiejniske forhold, herunder adgang for omstrejfende dyr. 32. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 33. Ved påfyldning af dieselolie skal dette foregå på en plads med fast og tæt bund, således at spild kan observeres og opsamles med kattegrus eller andet olieabsorberende materiale. Påfyldning af dieselolie skal ske under konstant overvågning. 34. Olie og kemikalier (råvarer, olie- og kemikalieaffald) skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg uanset mængde. Oplagspladsen skal være under tag og uden mulighed for afløb. Den skal være indrettet således, at lækage eller spild kan opsamles. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Der må ikke være risiko for opsamling af slagregn eller sne. Beholderne skal være beregnet til formålet og være tydelig mærket med angivelse af indhold. 35. Olietanke, omfattet af olietanksbekendtgørelsen, til diesel- eller fyringsolie skal til enhver tid stå overdækket på befæstet areal uden afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand, således at spild kan observeres og opsamles med kattegrus eller andet olieabsorberende materiale. 36. Sprøjtemidler skal opbevares i aflåst rum eller skab og må ikke opbevares i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, medicin eller lignende. Opslagspladsen skal være uden mulighed for afløb. Den skal være indrettet således, at lækage eller spild kan opsamles. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. 37. Medicin og medicinaffald skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. 38. Påfyldning af vand på marksprøjte må ikke ske direkte fra boringen, men skal ske via en vandslange med kontraventil fra et tapsted på vandforsyningssystemet, hvor der ikke kan ske tilbageløb til noget sted i vandforsyningssystemet. Der skal være et luftgab på mindst 20 cm mellem vandslangen og sprøjtebeholderen. 39. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal være oversat til et sprog der er forståeligt for de ansatte. 40. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. 41. Faste pumpeanlæg må ikke anvendes på gyllebeholderne. Der skal i stedet anvendes gyllevogn med egen påmonteret pumpe og returløb. 68

69 42. Der skal foretages kontrol af rørsamlinger og rørføringer til gylletransport mindst hvert 10. år samtidig med beholderkontrollen. Kontrollen skal foretages af en autoriseret kloakmester. 43. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. Januar. (Skema 1b indsendes til kommunen for beholder ud af drift ). 44. Omrøring af gyllebeholder må kun ske kort tid før udbringning. 45. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 46. Der skal altid sikres, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til fast og flydende husdyrgødning (på minimum 9 måneder). ( 47. I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan skal der laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenter, at der er opbevaringskapacitet frem til den 1. april. 48. I dybstrøelsesstalde skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 49. Mindst 74 % af al dybstrøelse skal udbringes direkte fra staldene til marken. Der skal føres logbog over udmugningsdatoer, og på tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden på baggrund af logbogen og en ajourført gødningsplan med dato og udbragt mængde redegøre for, at vilkåret overholdes. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år. 50. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. i ethvert delparti, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på det samme sted. 51. Ved etablering af markstak af kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag i driftsjournalen og opbevares i mindst 5 år. 52. Opbevaring af dybstrøelse i markstakke skal ske i en afstand af mindst 100 meter fra de 3-beskyttede naturområder samt 300 meter fra naturområder omfattet af husdyrlovens Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes, således at lugtgener så vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugtgener, der af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige. 54. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som kan accepteres af tilsynsmyndigheden og derefter gennemføres af bedriften. Senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden har fremsat krav om en handlingsplan, skal denne sendes til myndigheden. 55. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 56. Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Ejendommen 57. Husdyrbruget ikke må give anledning til fluegener i omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder, er væsentlige. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at virksomheden giver anledning til væsentlige fluegener, skal virksomheden foranledige 69

70 sagkyndig undersøgelse af husdyrbrugets anlægs- og driftsmæssige kilder til fluefrembringelse udført og i fornødent omfang iværksætte afhjælpende foranstaltninger. 58. Tilkørselsveje og arealer omkring bygningerne, siloerne og gyllebeholdere m.m. skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning, jord m.v. Evt. spild skal fjernes efter arbejdets afslutning og/eller samme dag ved arbejdstids ophør. 59. Ved transport af flydende husdyrgødning på offentlig vej skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. 60. Eventuelt spild på offentlige veje efter transporter i forbindelse med landbrugets drift skal fjernes umiddelbart. 61. Transport med gylle skal altid tilrettelægges således, at der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 62. Husdyrbruget skal planlægge mest mulig transport afviklet i dagperioden. 63. Mest mulig kørsel til markerne skal ske uden kørsel på offentlig vej. 64. Bidraget fra virksomheden til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ved opholdsarealer ved beboelse i det åbne land ikke overstige følgende værdier: Tidsrum Støjgrænse mandag til fredag kl db(a) Lørdag kl db(a) Lørdag kl db(a) søn- og helligdage kl db(a) alle dage kl db(a) alle dage kl db(a) For dagperioden kl skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden kl skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede time. For natperioden kl skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede halve time. Støj fra intern transport på landbrugets område medregnes i landbrugets støjbidrag. Dog medregnes kun støjbidrag fra transport ved driftsbygninger og i umiddelbar nærhed af disse samt ved gyllebeholdere. Ved tilkørsel af foderafgrøder som eksempelvis græs og majs til siloanlæg eller til faste oplagspladser eller ved bortkørsel af gylle/fast gødning i forbindelse med udbringning til mark kan der ses bort fra støjbidraget fra disse aktiviteter. Støj fra faststående anlæg placeret på arealer uden for driftsbygningernes område, eksempelvis fast opstillede motorer og vandpumper, skal medregnes i landbrugets støjbidrag. Støj fra mobile anlæg opstillet ved driftsbygninger, eksempelvis fra blæsere på lastvogne med varer til landbruget, skal medregnes i landbrugets støjbidrag, uagtet at anlæggene måtte befinde sig på et køretøj, der ikke hører til landbruget. 70

71 65. Målinger eller beregninger til kontrol af at vilkår 62 er overholdt, skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dog kan målinger/beregninger kun forlanges en gang årligt. Målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på maksimalt 3 db(a). Resultaterne af målinger og beregninger skal være afrapporteret til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter at tilsynsmyndigheden har fremsat anmodning herom. 66. Husdyrbruget skal planlægge flest mulig støjende aktiviteter afviklet i dagperioden og være særlig agtpågivende omkring støjfrembringelse i natperioden (kl ), herunder fra mobile støjkilder. 67. Fodersiloer skal indrettes således at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås. 68. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til støvgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes til at være væsentlige. 69. Udendørs belysning og lys fra stalde må ikke medføre lysgener for omkringboende, der af tilsynsmyndigheden anses for at være væsentlige 70. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 255,81 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 12) 71. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udbringningsarealer svarende til 434 DE eller 1,7 DE/ha pr planår (1/8-31/7). 72. De til enhver tid gældende regler i forbindelse med anvendelse og udbringning af husdyrgødning skal overholdes. 73. Udskiftning af udbringningsarealer skal godkendes af Haderslev Kommune. 74. Husdyrgødning må ikke køres ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 75. Fosforoverskuddet må ikke overstige 2,4 kg P/ha/år på bedriftsniveau. Det forudsættes at der ikke tilføres handelsgødning/uorganisk gødning såfremt der er fosforbalance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs er undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 76. Virksomheden skal til enhver tid kunne fremlægge dokumentation for overholdelsen af vilkår 73 om, at fosforoverskuddet ikke må overstige 2,4 kg P/ha/år. Det kan f.eks. ske ved, at virksomheden fremlægger en fosforbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af fosfor. 77. Der skal udlægges 10 meter dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmmer mellem Abkær mose og følgende udbringningsarealer: Mark nr (matrikel nr. 243, Abkær, Vedsted), 30-0 (matrikel nr. 148, Abkær Vedsted), 32-0 (matrikel nr. 148, Abkær Vedsted) og 46-0 (matrikel nr. 83, Skovby, Vedsted). Se bilag 8. Bræmmerne må gerne græsses med 1,7 DE/ha, afpudses og jordbearbejdes. 78. På marken som ligger syd for Bansø/mose (del af matrikel nr. 43 og 168, Vedbøl, Vedsted) skal der udlægges/opretholdes en 10 meter bræmme i varigt græs, se figur 1. Bræmmen må afgræsses med 1,7 DE/ha, men ikke gødskes, sprøjtes eller omlægges. 71

72 79. På marken som ligger syd for Vedsted Sø (del af matrikel nr. 34 og 251, Vedbøl, Vedsted) skal der udlægges opretholdes en 20 meter bræmme med varigt græs, se figur 3. Bræmmen må afgræsses med 1,7 DE/ha, men ikke gødskes, sprøjtes eller omlægges. 80. Mark nr (matrikel nr. 23b, Skovby, Vedsted) må kun tildeles den gødning der afsættes ved de græssende kreaturer med et græsningstryk på 1,7 De/ha. 81. Der skal udlægges 10 meter jordbearbejdnings-, dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmmer omkring vandhullerne på mark nr (matrikel nr. 42, Arnitlund, Vedsted) og mark nr (matrikel nr. 389, Gl. Ladegård, Hammelev), se bilag 9. Bræmmerne må gerne græsses med 1,7 DE/ha, afpudses og jordbearbejdes. 82. Der skal udlægges 5 meter jordbearbejdnings-, dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmmer omkring vandhullet på mark nr (matrikel nr. 456, Skovby, Vedsted) samt omkring vandhullet som grænser op til det sydvestlige hjørne af mark nr (matrikel nr. 42, Skovby, Vedsted). Se bilag 9. Bræmmerne må gerne græsses med 1,7 DE/ha, afpudses og jordbearbejdes. 83. Den store våde lavning på mark nr (matrikel nr. 23b, Skovby, Vedsted) skal udlægges som jordbearbejdnings-, dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrit område. Se bilag Der udlægges 2 meter jordbearbejdnings-, dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmmer vandhullerne som grænser op til: mark nr. 4-0 (matrikel nr. 19, Skovby, Vedsted), mark nr (matrikel nr. 15, Strandelhjørn, Bevtoft), mark nr (matrikel nr. 43, Arnitlund, Vedsted), mark nr (matrikel nr. 263, Arnitlund, Vedsted), mark nr (matrikel nr. 23b, Skovby, Vedsted). Se bilag Nitratudvaskningen på arealer i nitratfølsomme indvindingsområder må ikke overstige 50 mg/liter i nedsivende vand beregnet med Farm-N. 86. På bedriften skal der hvert år være 36 % efterafgrøder ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. 87. På tilsynsmyndighedens anmodning skal husdyrbruget redegøre for, at husdyrbrugets anlæg og drift er i overensstemmelse med de oplyste teknikker. Tilsynsmyndigheden kan stille krav til, i hvilken form redegørelsen skal leveres, herunder f.eks. procedurebeskrivelser, driftsregistreringer, regnskabsforhold mv. 88. Landbruget skal under tilsynet redegøre for muligheden for at indføre renere teknologi i form af ændrede råvarer, nye metoder eller besparelser på materialer og ressourcer, som kan nedsætte miljøbelastningen fra ejendommen. 89. Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 90. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. rengøring af staldanlæg, bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager m.v. 91. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning 92. Alle olietanke tømmes 93. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 72

73 94. Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningens ydelses-/produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Ydelseskontroller / Effektivitetskontroller /Mejeriafregninger / slagteriafregninger / andre kvitteringer for afsatte dyr 95. Til dokumentation for, at vilkår vedr. sædskifter / efterafgrøder / kvælstofkvote er overholdt skal opbevares gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. 96. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 97. Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer til gylletransport, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget 98. Der skal kunne fremvises kvitteringer over bortskaffet farligt affald. Af kvitteringerne skal der fremgå affaldstyper og mængder, benyttet affaldstransportør og modtageranlæg. 99. Virksomheden skal løbende registrere afhentede døde dyr til destruktionsanstalt Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året sammen med eventuelle ansatte. Beredskabsplanen skal forsynes med dato og år for revision Der skal gemmes dokumentation for energiforbrug, dieselolie, vand på ejendommen f.eks. i form af faktura fra elselskab 73

74 Bilag 3 Oversigtskort over lugtgeneafstand Vejledende konsekvenszone: 510,83 meter Kort hvor vejledende konsekvenszone er markeret på et kort. 74

75 Bilag 4 Oversigtskort over anlæg 75

76 Bilag 5 Arealer nær byzoneafgrænsning. 76

77 Bilag 6 - Oversigtskort over afløb 77

78 78

79 Bilag 7 Kapacitetserklæring 79

80 Bilag 8 Udbringningsarealer ejede, forpagtede samt gylleaftaler 80

81 Bilag 9 Udbringningsarealer ejede, forpagtede samt gylleaftaler 81

82 Bilag 9a Udbringningsarealer ejede, forpagtede og gylleaftaler 82

83 Bilag 10 Græsningsarealer Der er ikke græsningsarealer tilknyttet til husdyrbruget. 83

84 Bilag 11 Udtalelse fra anden kommune Du har sendt en forespørgsel til Tønder Kommune for at få os til at vurdere, hvorvidt ammoniakdepositionen fra husdyrproduktionen på Strandelhjørnvej i Haderslev Kommune vil være problematisk i forhold til natur, der ligger i Tønder Kommune. Afstanden fra staldanlæggene til kommunegrænsen er ca. 1,1 km på det sted, hvor afstanden er mindst. I ansøgningsskemaet nr , vers. 5, er der lavet en ammoniak depositionsberegning til moseområdet, der ligger ca. 650 m vest for ejendommen i Haderslev Kommune. Her er totaldepositionen beregnet til 0,4 kg N/ha/år og merdepositionen til 0,2 kg N/ha/år. Da de naturområder, der ligger i Tønder Kommune ligger endnu længere væk (henholdsvis et 3 beskyttet eng område mod nordvest og et 3 beskyttet moseområde mod sydvest) vurderes det, at en eventuel deposition vil være mindre og ikke kunne give anledning til tilstandsændring af naturområderne. Udvidelsen vurderes således ikke til at være problematisk i forhold til natur, der ligger i Tønder Kommune. Ingen af de nævnte naturområder er beliggende i EF-habitatområder. 84

85 Bilag 12 Kort over kategoriseret natur ved anlæg 85

86 Bilag 13 Kort over 3 natur ved anlæg 86

87 Bilag 14 Kort over kategoriseret natur ved arealer 87

88 Bilag 15 Kort over 3 natur ved arealer 88

89 Bilag 16 Kort over næringsstoffølsomme arealer 89

90 Bilag 17 Kort over vandløb og skrånende arealer 90

91 Bilag 18 Kort over fortidsminder, sten og jorddiger 91

92 Bilag 19 Kort over søoplande 92

93 Bilag 20 Udtalelse vedr. søoplande En lille del af husdyrbrugets udbringningsarealer (mark 90 og 91) ligger i opland til fosforbelastede søer i form af Stevning Dam. Her stilles krav til fosforoverskud når jordbunden er drænet ler eller lavbund. Mark 90 og 91 ligger dog i grovsandet jordbund og er således ikke underlagt kravet. Derudover ligger en markblok (mark 34, 34-1, 35 og 38 samt 28-1) i oplandet til hhv. Vedsted Sø, Rygbjerg Sø og Ban sø, som er omfattet af fredningen Vedsted Sø med reg. nr , hvor der bl.a. står, at fredningen særligt skal sikre Rygbjerg og Vedsted søer som uforurenede, næringsfattige vådområder. Rygbjerg Sø og Vedsted Sø er såkaldte lobeliesøer, denne type søer karakteriseres ved at være næringsfattige og med lavt kalkindhold, hvilket giver grundlag for en særlig flora af vandplanter. For at sikre tilstanden af Rygbjerg Sø, Vedsted Sø og Ban Sø, som alle ligger inden for fredningen: Må fosforoverskuddet fra udbringningsarealerne indenfor søoplandet til de ovennævnte søer ikke øges i forhold til nudriften, da søerne er særligt følsomme overfor fosforbelastning (fosfor tildelingen i ansøgningen skal derfor rettes til så fosforoverskuddet i nudriften ikke øges i ansøgt drift til de ovennævnte marker). I fredningen står der desuden, at der skal friholdes en 50 m gødningsfri bræmme omkring Rygbjerg- og Vedsted Søer. (Dette krav har påvirket ansøger har valgt helt at tage udbringningsareal 38-1, 36 og 39 ud af udbringningsarealet.) Kort som viser udbringningsareal (lysegrøn) og udtaget udbringningsareal (lys lilla). Mark 36, 39 og 38-1 er fjernet som udbringningsareal. Gul markering viser afgrænsningen af fredningen og lilla streg viser afgrænsning af søoplande. 93

94 Fosforoverskuddet ligger i ansøgt drift på 5 kg P/ha/år. Ansøger har redegjort for at det ikke forøges i forhold til nudriften: Fosforproduktionen i nudrift er nemlig 21,35 Kg P/DE mens produktionen i ansøgt drift er 14,42 Kg P/DE. Hvis vi antager at der også i nudrift blev kørt 1,7 DE/ha på arealerne, så må det give et fald i mængden af udbragt fosfor. Endvidere har ansøger taget stærkt kupperede arealer ud af udbringningsareal som var beliggende nærmest Vedsted Sø, samt en kile ud af mark 35, således at der mindst er 50 m bræmme mellem marken og Rygbjerg Sø. Haderslev kommune vurderer at udbringning kan foregå som ansøgt i søoplandene, idet der overholdes 50 m bræmme til søerne og idet fosforoverskuddet ikke øges i ansøgt drift. 94

95 Bilag 21 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved anlæg 95

96 Bilag 22 Natura 2000 område Pamhule Skov og Stevning Dam 96

97 97

98 98