Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Debat om udvikling af Vejgaard. 26. april maj 2019

Transkript

1 Vi udvikler VEJGAARD sammen Debat om udvikling af Vejgaard 26. april maj 2019

2 Forord I foråret 2019 inviterer Aalborg Kommune til debat om tre store bydele i Aalborg - Vestbyen, Vejgaard og Nørresundby. Der er allerede fuld gang i byudviklingen i alle 3 områder. I Vestbyen er der lavet lokalplan for området omkring Spritten, ligesom lokalplanen for Aalborgs kommende BRT, Plusbussen, får væsentlig indflydelse på bydelen. I Nørresundby har især planerne for udviklingen af Stigsborg Havnefront, området omkring Lindholm Brygge og Løvvangen fyldt meget de seneste år. I Vejgaard er flere temaer på spil når vi sammen med borgerne diskuterer hvordan vi skaber en god levende bymidte og hvilke rammer der skal være for nye projekter rundt omkring i bydelen. For alle 3 områder er det kendetegnende, at tiden nu er inde til at kigge på bydelene udfra et helhedsperspektiv, og vi vil gerne invitere dig med op i helikopteren. Som beboer i Vejgaard er du ekspert i dit lokalområde. Vi håber derfor, at du har lyst til at bidrage til debatten, og hjælpe os med at pege på hvad vi skal tage højde for, når vi senere udarbejder en byudviklingsplan for Vejgaard er der funktioner, vi skal være særligt opmærksomme på? Hvad fungerer godt, og hvilke områder bør vi sætte fokus på? Vi udvikler Aalborg sammen, og vi har brug for dit input, så vi kan få skabt nogle rigtigt gode byudviklingsplaner for Vejgaard, Vestbyen og Nørresundby. Hans Henrik Henriksen Rådmand, By- og Landskabsforvaltningen 2 Foto: 2018 Cowi

3 Politiske mål De overordnede politiske mål og visioner for den fremtidige byudvikling i Aalborg Kommune findes beskrevet i Fysisk vision Vejgaard indskriver sig i visionen som en del af den attraktive storby Aalborg. Målet er at sikre fremtiden for en stærk by og en stærk kommune - at samtænke vækst og velfærd i nye helhedsorienterede bypolitiske sammenhænge. Vejgaard skal blandt andet udvikles ud fra følgende principper: Byen udvikles først og fremmest indenfor de eksisterende grænser via fortætning og omdannelse. Før der udarbejdes en byudviklingsplan for Vejgaard, skal der være en åben debat. Den sættes igang under overskriften Vi udvikler Vejgaard sammen Vi vil gerne modtage dine idéer, forslag og bemærkninger senest d. 29. maj plan.udvikling@aalborg.dk Fortætning følges af udvikling af grønne nærområder. Byens rum skal opleves som attraktive og rare steder for mennesker. Arkitektonisk kvalitet og kulturhistoriske spor skaber identitet og skal sikres. Landskab, udsigt, lyd og luft er særlige kvaliteter som skal fremmes. Læs mere om Fysisk Vision 2025 på Om dette debathæfte Dette hæfte er en oplæg til debatten om Vejgaard. Hæftets første del opridser bydelens identitet, borgere og sammenhænge samt aktuelle planer. Anden del udfolder temaer til debat, baseret på interviews og en forudgående analyse af bydelen. På bagsiden af hæftet står praktisk information og aktiviteter. Hæftet stiller fire overordnede temaer til debat: Det gode hverdagsliv, i form af foreningsliv og fællesskaber Det grønne, rekreative Vejgaard Mobilitet, med fokus på hvordan vi understøtter god mobilitet i byudviklingen Byudvikling, med fokus på at diskutere god byudvikling i en Vejgaard kontekst. Hvor ikke andet er nævnt er billeder leveret af Vejgaard Samråd og Aalborg Kommune. 3

4 Vejgaard Vejgaard, en by i byen Når talen falder på Vejgaard, er der konsensus om, at Vejgaard er et godt sted at bo. Det skyldes blandt andet at bydelen rummer alle de faciliteter der efterspørges i et aktivt hverdagsliv anno Herunder institutioner, indkøb, diverse sports- og fritidsaktiviteter mv. Vejgaard har en defineret bymidte med lokalt handelsliv. Flere butikker går generationer tilbage, og er med årene blevet lokale pejlemærker. De refererer til det liv der var engang som et kvalitetsstempel på, at Vejgaard er sin egen med udtalt landsbystemning. Vejgaard opleves som en by i byen med en stærk identitetsfølelse og lokal tilknytning. Derudover har Vejgaard let adgang til en bred vifte af servicefunktioner og faciliteter, der er med til at gøre Vejgaard et attraktivt sted at bo. Eksempelvis har nærhed til Aalborg Midtby, E45, Gigantium og uddannelsesinstitutioner (særligt AAU), stor betydning for bosætningen. Byudviklingsplanen for Vejgaard skal skabe en fælles vision for en helhedsorienteret udvikling af bydelen. Den er samtidigt et servicetjek af eksisterende plangrundlag, der sætter rammen for bydelens udvikling. Styrker: En by i byen, tæt på alt men med en stærk lokal tilknytning Stærk identitetsfølelse og stolthed En mangfoldig bydel med bredt boligudbud, arbejdspladser, indkøb samt offentlige service- og fritidstilbud Kvarterer med tydelige helhedsfortællinger og synlige historiske strukturer Store natur- og landskabskvaliteter Lokalt og samlet handelsmiljø Infrastrukturelt og bymæssigt godt placeret Et aktivt involverende samråd Vejgaard er en by i byen, tæt på alt, og alligevel sin helt egen. 4

5 Historiske strukturer Vejgaard som vi kender den i dag opstod som arbejderby i kølvandet på industrialiseringen, med stor tilflytning fra midten af 1800-tallet. Omkring århundredeskiftet mere end fordobledes indbyggertallet på få år med opblomstringen af først cementfabrikken Rørdal i 1889 og Danmark (Eternitten) i Byens ældste gader er de to landeveje, Hadsundvej og Nørre Tranders Vej (Egensevej) og de gamle markveje, Øster Sundbyvej, Møllevej, Petersborgvej, Filstedvej og Odinsgade. Byen voksede hurtig og ustruktureret. I det hele taget mindede Vejgaard på den tid om en guldgraverby og havde et råt ry, der holdt ved i mange år. I det centrale Vejgaard ses stadig de gamle byhuse og tætte strukturer spændt ud mellem de gamle markveje. Vejgaard var oprindeligt en del af Nørre Tranders Kommune, men blev i 1950 sammenlagt med Aalborg Kommune. I efterkrigstiden var der igen en markant vækst af boliger, da byen aktivt ønskede at sanere boligmassen og mindske bolignøden. Derfor fulgte nu større sammenhængende boligprojekter og byen voksede. Større områder på kanten af byen blev planlagt og udbygget. Et af de større projekter er Rughaven fra midt 50 erne, der udlages på bar mark hvor der førhen var jorlodder, småhuse og marker. Vejgaard er en del af storbyen Aalborg, med sin helt egen historie og identitet. Foto mod nord langs Petersborgvej ved Riisghøjcenteret, fra Højhuset Havrevenagen 1. Vejgaard vokser. Fra er det kommet over 900 nye boliger, heraf mange studieboliger. 5

6 Identitet Vejgaards borgere I dag fremtræder Vejgaard som en varieret bydel med en bred vifte af den danske befolkning; ca borgere fordelt på ca husstande. Her bor både studerende, familier og seniorer. Der er således stor variation i forhold til alder, uddannelsesniveau og livsstadie. Nogle har boet i Vejgaard hele deres liv og andre er kommet til senere i livet. Generelt er borgerne glade for at bo i Vejgaard - det er et bevidst tilvalg. Borgere Børn/unge (<17) Unge (17-29) Voksne Voksne Seniorer Ældre +75 Familietyper Enlige u. børn Par u. børn Par m. børn Enlige m. børn Ejerforhold Almen (leje) Ejer Privat (udlejning) Vejgaard er en mangfoldig bydel, med en stærk identitet. 6

7 En varieret bydel Det er ikke blot borgerne der er med til at gøre Vejgaard til en varieret bydel. Vejgaard består af flere forskellige kvarterer og helheder. Dette kommer til udtryk ved bl.a. boligtyper (villa, rækkehus og etageboliger), historiske strukturer, tematiserede gadenavne, beliggenhed og ejerforhold. De enkelte kvarterer afspejler den historiske udbygning af bydelen. Tilsammen danner de grundlaget for bydelens strukturelle mangfoldighed, med klynger af etageboliger, enfamiliehuse og rækkehuse. De forskellige kvarterer har hver deres egenidentitet, der er stærkt knyttet op på bydelens fællesidentitet. Vejgaard består af en række overvejende homogene kvarterer og større strukturelle sammenhænge. Vejgaard har en høj andel af almene boliger (46% hvor gennemsnittet for Aalborg som helhed er 26%). Dette hænger givetvis sammen med arbejderbevægelsen og bolig- udbygningen i efterkrigstiden. Helheder og sammenhænge Vejgaard er en bydel i udvikling og der er mange forskellige forespørgsler om byudvikling og fortætning. Bydelen er fuldt udbygget, og der er ikke mulighed for nye store udlæg, hverken til nye boliger eller grønne områder. Byudvikling vil derfor ske i form af omdannelse af eksisterende områder. I de seneste år er sket en stigning i forespørgsler om boligprojekter for én eller flere ejendomme, der foreslås indpasset i eksisterende boligkvarterer. Typisk foreslås eksisterende villabebyggelse omdannet eller nedrevet, til fordel for rækkehus eller etagebebyggelse. Nogle steder vil denne fortætning være en fornuftig opgradering af en utidssvarende boligmasse. Andre steder vil den påvirke og ødelægge helhedsindtrykket i det pågældende nærområde. Der mangler således en overordnet retning og vision for bydelen. Bydelens udvikling skal skabes i sammenhæng med de eksisterende helheder. Fordeling af antal af boliger Villa Rækkehus mv. Etagebolig 7

8 Aktuelle planer Status Der er mange forskellige ønsker og forslag til udvikling af Vejgaard. En række private udviklere foreslår fortætning af boligområder, mens nogle borgere udtrykker ønske om en fornyelse af bymidten, der opleves som nedslidt og utidssvarende. Eksempelvis er Torvet i bymidten gået fra at være et samlingssted til at blive et tomrum uden kobling til bymidtens funktioner. Det skyldes til dels de historiske strukturer, men også et utidssvarende plangrundlag og manglen på en samlet vision for bydelens udvikling. På kortet til venstre ses den kommende BRT forbindelse og stationære områder (vist med hvid skravering). Desuden vises eksisterende lokalplaner og lokalplaner under udarbejdelse og i høring. Lokalplaner fastsætter rammerne for hvad, hvor højt og hvordan der må bygges i de enkelte områder. Du kan læse mere om aktuelle planer her. Store dele af bydelen er, som kortet viser, ikke er omfattet af lokalplaner. I stedet administreres der efter kommuneplanens overordnede rammer og bygningsreglementet. Det understreger behovet for at opgradere og tydeliggøre de bygningsregulerende bestemmelser og rammer for udvikling således at, byggesagsbehandlingen kan forenkels og tydeliggøres. Samtidig skal udviklingen forholde sig til bolig- og befolkningsudviklingen i forhold til: Hvem er de fremtidige borgere i bydelen og hvilken type boliger er der behov for? Hvilke funktioner skal der gennem planlægning sikres plads til? Byudviklingsplanen skal opgradere gældende plangrundlag og sætte rammerne for bydelens udvikling. 8

9 Grøn-Blå Struktur Aalborg Kommune har opsat en række mål for kommunens grønne struktur i forhold til tilgængelige arealer med naturmæssig og rekreativ kvalitet samt kvantitet. De vigtigste grønne områder i Vejgaard er: Sohngårdsholmparken, en gammel slotshave på næsten 8 hektar Den Gamle Golfbane, et stort naturpræget areal på 55 hektar Signalbakken på 9 hektar Borgbjerg på 5 hektar. Signalbakken Arealernes placering giver en generel udfordring i forhold til at opfylde målsætningen om grønne arealer i nærområdet. Dette er særligt gældene for den centrale del af Vejgaard. Derfor udgør private områder, så som de grønne områder omkring de større sammenhængende boligbebyggelser og ældre udstykninger, vigtige nærrekreative arealer i hverdagen. Dette understreger behovet for at fortætning følges af udvikling af grønne nærområder. Østre Anlæg Borgbjerg (Harebakken) Drikkevand Vejgaard Vandværk er et af de større vandværker i Aalborg Kommune, med to vigtige kildepladser ved Lundbyesgade og Golfparken (vist på kortet). Det er væsentligt at fastholde og beskytte indvindingen på de to kildepladser, da der er tale om en så stor indvindingsmængde, at Aalborg Vand ikke umiddelbart kan forsyne vandværket permanent. Begge kildepladser er desuden omfattet af indsatsplanen for Aalborg Sydøst. Rekreative arealer inden for Kildepladszoner til Vejgaard Vandværk, bidrager til beskyttelsen af drikkevandsforsyningen. Sohngårdsholmparken Golfparken 9

10 Deltag i debatten Send dine synspunkter og idéer I perioden den 26. april til den 29. maj 2019 gennemføres en fordebat om byudvikling i Vejgaard. Vi vil gerne modtage dine idéer, forslag og bemærkninger - senest d. 29. maj Helst pr. mail til: plan.udvikling@aalborg.dk alternativt pr. brev til: By- og Landskabsforvaltningen Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nørresundby att: Plan og Udvikling Alle indsendte idéer, forslag og bemærkninger vil blive taget med i en samlet fremlæggelse og behandling på By- og Landskabsudvalget i efteråret Opsamlingen vil blive taget med som input i det videre arbejde med byudviklingsplanen. Selve forslaget til byudviklingsplanen skal godkendes af Aalborg Byråd, inden den sendes i offentlig høring i efteråret Byudviklingsplanen forventes afsluttet primo Du kan følge planen og læse mere her: Vil du vide mere eller er der nogle perspektiver du mener vi har overset? - så deltag i de kommende workshops hhv. den 6. maj og den 21. maj

11 Emner til debat Det gode hverdagsliv Sammenholdet og foreningslivet i Vejgaard er stærkt. Hvordan styrker vi bedst samarbejdet i det lokale kultur- og foreningsliv for at skabe en bedre bydel for alle? Det grønne og det rekreative Vejgaard har få men store grønne arealer. Hvordan kan vi styrke bydelens grønne profil og forene den rekreative brug af de grønne arealer, med indsatser der styrker forholdene for natur og dyreliv? Mobilitet Der er en nær kobling mellem byudvikling og mobilitet. Hvordan løser vi lokale udfordringer og gør det sikkert og attraktivt at komme rundt i Vejgaard fremadrettet? Byudvikling Flere områder i Vejgaard står over for omdannelse. Hvordan sikrer vi en byudvikling, der bygger videre på eksisterende kvaliteter? Er der områder hvor der skal gives mulighed for mere nyt og områder hvor der skal holdes igen? Foto: Cowi

12 Det gode hverdagsliv Som beboer/forening er du en vigtig samarbejdspartner til at løfte bydelen og skabe fundamentet for et godt hverdagsliv. I fællesskab med samrådet er du med til at italesætte bydelens behov og din viden og netværk er et vigtigt bidrag til at skabe debat om fremtidens Vejgaard. Hvordan styrker vi bedst samarbejdet i det lokale kultur- og foreningsliv for at skabe en bedre bydel for alle? Borgerne med på råd fra idé til plan I forbindelse med opstart af projektet om byudvikling i Vejgaard, er der gennemført en række interviews med udvalgte interessenter. De valgte interessenter har eksempelvis indsendt konkrete forespørgsler og projektforslag, eller repræsenterer en specifik gruppe borgere, eller er blevet udpeget af andre interessenter. Essensen af de forskellige interviews indgår i analysen af området og udgør i samspil med en kortlægning af øvrige forhold et afsæt for dialogen om bydelens udvikling. Formålet har været at udfolde relevante temaer og opnå et mere nuanceret grundlag og større viden om bydelen. Generelt er borgerne glade for at bo i Vejgaard - det er et bevidst tilvalg. Sammenholdet og foreningslivet i bydelen er stærkt og flere foreninger ser et potentiale i at udvikle det indbyrdes samarbejde. Flere har desuden budt ind med ønsker om nye facliteter og mødesteder i bydelen og der udtrykkes velvillighed til at samarbejde om at udvikle bydelen i fællesskab. Der udtrykkes samtidigt ærgerlighed om at Vejgaard fremstår nedslidt og fragmenteret. Dette er særligt tydeligt omkring bymidten, men også flere bygninger i boligkvartererne er af dårlig stand. Der er lidt landsbystemning og stolthed over at bo i Vejgaard Vejgaard er og kan det hele - og her er plads til alle Vejgaard er en by i byen, tæt på alt og alligevel sin helt egen Borgerne er bevidste om at der opstår et pres på bydelens oplevede sammenhænge når eksempelvis boligmassen fornyes og erstattes af nye bygningstypologier, der bryder med kvarterts strukturer. En borger udtrykker det således: Det er ikke fordi Vejgaard skal være et museum, men der skal være respekt for kvarterets karakteristika, så vi undgår den skånesløse byfortætning, der sker i mange andre områder af byen. 12

13 Foreningsliv og fællesskab Samrådet har fokus på at skabe synergi og nye partnerskaber mellem interessefællesskaber i bydelen. Formålet er at skabe et bredt lokalt samarbejde, der i kombination med strategiske kommunale investeringer, vil kunne sætte Vejgaard på dagsordenen og danne grundlag for en positiv udvikling af bydelen. Vejgaard Samråd holdt stiftende generalforsamling i januar 2018 og den 5. November samme år afholdte samrådet et borgermøde, med formålet at inddrage borgeren i diskussionen om hvilke temaer der er relevante for Vejgaard, nu og i fremtiden. Nedenfor ses de udtrykte ønsker til fremtidens Vejgaard (Skriftstørrelsen afspejler hvor mange der har udtrykt ønske om fokus på emnet). Samrådets arbejdsgrupper Der er udtrykt ønske om at styrke det lokale forenings- og kulturliv i Vejgaard. I den forbindelse har Vejgaard Samråd nedsat arbejdsgrupper hvor interessenter i fællesskab kan finde fælles løsninger og løfte i samlet flok. Vejgaard Samråd har på baggrund af borgernes input nedsat en række arbejdsgrupper med fokus på: Bymidten Kulturhus (kort og lang sigt) Grønne områder Trafik Samrådet kan kontaktes på vejgaardsamraad@gmail.com eller på Facebook. 13

14 Rekreative områder De vigtigste grønne områder i Vejgaard er Sohngårdsholmparken, Den Gamle Golfbane, Signalbakken og Borgbjerg. Det grønne og det rekreative Vejgaard har få men store grønne arealer. Hvordan kan vi styrke bydelens grønne profil og forene den rekreative brug af de grønne arealer med indsatser, der styrker forholdene for natur og dyreliv? Arealerne rummer allerede i dag mange natur- og udsigtskvaliteter, og der er potentiale for yderligere at styrke og forbedre natur af høj kvalitet samt biodiversitet. Foruden de grønne områder er Vejgaards grønne struktur i høj grad præget af frodige private forhaver, baghaver og fællesarealer i bydelens bolig kvarterer. Ønskes den grønne struktur bevaret og styrket i Vejgaard, er det derfor nødvendigt, at private fortsat bidrager med at begrønne byrummene. Vejgaards grønne områder skal understøtte et godt natur - og friluftsliv. Den grønne profil i bymidten skal styrkes med attraktive byrum. Natur, Kulturhistorie, landburg Idræt, natur, kultur leg, boldspil, fritid Kommune Bydel Kvarter Nærmiljø, børn/ældre 300 meter 100m haver Strørre børn Unge og voksne Alle 1500meter 10KM 14

15 Potentialer Der er i Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur opmærksomhed på at sammenbinde Vejgaard med bymidten og oplandet. Ill. fra Grøn-Blå Struktur 2.0 Afstand til grønne arealer Selvom de større grønne arealer ligger højt i terrænet, og dermed er markante i landskabet, er de generelt præget af fysiske og visuelle barrierer. De ligger hovedsageligt omkranset af tæt privat bebyggelse, store veje og tæt beplantning. Tilgængeligheden til de grønne områder begrænses desuden af adgangsforhold og få interne forbindelser mellem de grønne arealer. Arealernes fragmentering som grønne øer i landskabet hæmmer desuden dyr og planters fri bevægelse. Der er et stort potentiale i at styrke de rekreative værdier og byens grønne sammenhænge. Dette kan gøres ved at de eksisterende grønne områder bevares og suppleres med nye grønne forbindelser og større synlighed. Dette både på offentlige arealer men evt. også på private fællesarealer. Bedre sammenhæng mellem de grønne arealer vil også understøtte naturværdier. Et konkret strategisk indsatsområde omfatter stiforbindelse og spredningskorridor fra Sohngårdsholmparken til Østeråkilen samt stisluse under motorvejen. Primære grønne arealer Sekundære grønne arealer Indgang Rekreativ forbindelse Grønne veje (karakter) 15

16 Mobilitet Der er en nær kobling mellem byudvikling og mobilitet. Det vil sige en byudvikling, der har fokus på at understøtte god, miljørigtig transport og høj tilgængelighed. Hvordan løser vi lokale udfordringer og gør det sikkert og attraktivt at komme rundt i Vejgaard fremadrettet? Mobilitetsdrevet byudvikling Mobilitet er mere end transport fra A-B. God og bæredygtig mobilitet forudsætter en helhedsorienteret tilgang, hvor flere faktorer har betydning, og skal balancere i forhold til den geografiske kontekst. Derfor er der en nær kobling mellem byudvikling og mobilitet. Det vil sige en byudvikling, der har fokus på at understøtte god, miljørigtig transport og høj tilgængelighed. Med den kommende BRT-forbindelse mod syd og vest, er der lagt op til nye muligheder for understøttelse af bæredygtig mobilitet. Vejgaard er omkranset og afgrænset af store veje. Hadsundvej og Humlebakken er begge større gennemgående veje, der udover at servicere bydelen også har meget gennemkørende trafik, (både biler, busser og cykler). Hvor Humlebakken overvejende er facadeløs og opleves som en bred grøn korridor, bærer Hadsundvej mere præg af at være en bygade. Her orienterer funktioner og bebyggelse sig mod vejen. Syd for Humlebakken ændrer Hadsundvej karakter fra tæt by til mere diffus med åbne arealer og villa bebyggelse. Trafikken i og gennem Vejgaard er en præmis, men den skal håndteres hensigtsmæssigt. Der er behov for en bevidst prioritering med fokus på de udfordringer, og muligheder som trafikafviklingen i området giver. Dette både for den lokale og for den gennemkørende trafik. Der er mange forhold, der skal vægtes i planen, og derfor er det vigtigt at få udpeget hvad beboerne i Vejgaard, mener er vigtigt. Hvilke teamer og problemstillinger bør byudviklingsplanen forholde sig til? God mobilitet tilgodeser flere hensyn, og skaber balance mellem de individuelle behov og de fælles udfordringer. 16

17 Primære grønne arealer Sekundære grønne arealer Indgange til grønne områder Rekreativ forbindelse Grønne veje (grøn karakter) Cykelstier/ruter Primære veje Kollektiv trafik (bus) bil/ Årsdøgnstrafik (gns/dag) cykel

18 God byudvikling er et samspil Byudvikling og arkitektur er et virkningsfuldt middel til at binde et område sammen og understøtte fællesskaber. Det kan desuden give en særlig identitet og karakter til et område. Byudvikling Flere områder i Vejgaard står over for omdannelse. Hvordan sikrer vi en byudvikling der bygger videre på eksisterende kvaliteter? Er der områder hvor der skal gives mulighed for mere nyt og områder hvor der skal holdes igen? Aalborg har mange eksempler på, at en bevidst satsning på arkitektur kan være med til at drive en særlig byudvikling. God arkitektur og byplanlægning tænker områder helhedsorienteret og på tværs af matrikelskel. Fysiske rammer er ikke blot den enkelte bygherres mørtel, mursten eller beton men også en del af et samlet bymiljø, der giver grobund for nabo- og fællesskaber. Det er dermed ikke kun de kommunale indsatser, der skal sikre den gode udvikling. Private bygherrer har ligeledes et ansvar. I et byggeprojekt stort som småt skal de forskellige krav fra bygherrer, myndigheder osv. samles i et helhedsgreb. Et greb der tager udgangspunkt i det omgivende bymiljø og understøtter borgernes livskvalitet. BYRUM, GADER OG LANDSKABER BYUDVIKLING SKAL SIKRE GOD SYNERGI MELLEM... Der er en stor interesse for at byudvikle i dele af Vejgaard. Aktuelt er der forespørgsler på fortætning og omdannelse i omegnen af 700 boliger. Mange private projektforespørgsler vedrører fortætning i form af små boliger (til studerende) særligt langs Hadsundvej. Byudviklingsplanen skal bruges til at vægte og kvalificere de forskellige ønsker og skabe en offentlig debat om Vejgaards fremtidige udvikling. Som borger er det nu du kan bringe dine holdninger i spil. BYGNINGER, BEBYGGELSER OG UDTRYK FUNKTIONERNE Vær med når Aalborg Kommune afholder caféworkshop om byudviklingen i Vejgaard den 21. maj Læs mere og tilmeld dig her: 18

19 Byudvikling i Vejgaard sætter en række temaer på spil i forhold til omdannelse, nye funktioner og fortætning. Spørg ikke hvad byen kan gøre for din bygning men hvad din bygning kan gøre for byen - Jan Gehl Hadsundvej syd for Humlebakken fremstår fragmenteret og flere steder med utidsvarende bygningsmasse. 19

20 Bymidten Vejgaard Bymidte trænger til et løft og en bedre sammenhæng mellem bymidtens rum, funktioner og flows og med fokus på gode mødesteder. Vejgaard skal fortsat være en attraktiv bydel, med en levende og grøn bymidte med plads til alle - men hvordan skal bymidten styrkes og udvikles? Hvordan skal bymidten styrkes og udvikles? Bymidten i Vejgaard er noget særligt, og besidder et stort potentiale. De eksisterende rammer for bymidten er i dag fastlagt i en lokalplan fra 1992, der beskriver et lavt købsstadsmiljø, men området trænger til et løft. Bymidten er derfor et naturligt nedslag i planen. Der er flere ønsker til etablering af nye funktioner og mødesteder centralt i Vejgaard så som aktivitetscenter, børneinstitution, grønne områder og caféer. Disse kan placeres i bymidten - her er plads og behov for nye funktioner der kan bidrage til mere byliv. Endelig kan fortætning i form af boliger og private investeringer være med til at give bymidten et tiltrængt løft. Hvilke ønsker er der til bymidten fremadrettet og hvilke funktioner skal der skabes plads til? Omdannelse og fortætning er udgangspunktet for et bæredygtigt Aalborg, der følges af udvikling af grønne nærområder. Fortætning af byen kan være med til at skabe mere byliv, bykvalitet og bedre muligheder for bæredygtigt at løse transportbehov. I nogle tilfælde kan grønne områder bringes i bedre samspil med byen, fx. gennem bebyggelser eller andre tiltag. I andre situationer kan fortætning skabe det økonomiske grundlag for bedre byrum. Udvikling og fortætning omkring bymidten i Vejgaard med nye funktioner kan derfor ske på flere måder. Strategiske og oplevelsesrige flows gennem byen kan styrke bylivet og understøtte mødesteder. Vær med når Aalborg Kommune afholder dialogworkshop om bymidten i Vejgaard den 6. maj Læs mere og tilmeld dig her: 20

21 Øs tre All é Vejgård Mølleve j d sun Had N vej te Bymid Torvet, Vejgård Bymidte d Vejgår Parken Vejgård Torv ør re Tr an de rs Ve j Biblioteket Byrum og forbindelser Torvet, Vejgaard bymidte fremstår i dag lukket, dødt og uden megen liv. Det skyldes døde facader og mangel på funktioner der orienterer sig mod torvet. Eksempel, Østerbro, hvor flere funktioner kombineres i bebyggelsen (butik, parkering bolig og parkrum (taghaver)) 21

22 Aktiviteter Debatperioden kommer til at indeholde forskellige aktiviteter: Torsdag den. 2. maj 2019, Vejgaards udvikling Kl på Vejgaard bibliotek. Oplæg ved Aalborg Kommune om Vejgaards udvikling og de bymæssige strukturer, der stadig i dag stadig sætter sit præg på bydelen. Hvis vejret er til det vil der efter oplægget være mulighed for en kort byvanding i det centrale Vejgaard. Arrangør: Lokalhistorisk arkiv. Mandag den 6. maj 2019, Bymidtens muligheder Kl , Omnihuset, Filstedvej 10b. Dialogworkshop om fremtidens bymidte. Vejgaard skal fortsat være en attraktiv bydel, med en levende og grøn bymidte med plads til alle - men hvordan skal bymidten styrkes og udvikles? Vær med når vi sammen med samrådets bymidtegruppe drøfter og undersøger hvordan vi skaber rammerne for en god og levende bymidte i Vejgaard. Tilmelding senest den 2. maj på: Tirsdag den 21. maj 2019, Byudvikling i Vejgaard kl , Vejgaard Boldklub, Sofievej 31. Mød Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen og medarbejdere fra Aalborg Kommune når vi sammen med samrådets arbejdsgrupper drøfter og undersøger fremtidige byudviklingsprincipper i Vejgaard. Tilmelding senest den 16. maj på: Læs mere om de forskellige aktiviteter og processen på: Eller kontakt os på: plan.udvikling@aalborg.dk