ULLERØD NORD - BYGGEMODNING

Transkript

1 Hillerød Kommune September 2016 ULLERØD NORD - BYGGEMODNING Tekniske forundersøgelser, krav til afvanding, ledninger samt nedrivning af eksisterende bygninger og anlæg Triumfbuen

2 PROJEKT Ullerød Nord - Byggemodning Input til salgsmateriale Hillerød Kommune Projekt nr Version 4 Dokument nr Udarbejdet af MLK Kontrolleret af ACH Godkendt af MJOR Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Figur 2-1 Bilag 2 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Fremtidige koter for Triumfbuen Faldforhold for Triumfbuen Eksisterende højdekurver for Ullerød Nord, inkl. fremtidig byudvikling Ledningsplan for Triumfbuen, inkl. fremtidig byudvikling NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk M: E: mjor@niras.dk

3 INDHOLD 1 INDLEDNING Rapportens omfang og opbygning TEKNISKE FORUNDERSØGELSER Geoteknik Nedsivningspotentiale Nedsivningsforsøg Pejling af terrænnært trykniveau Konklusion af geologiske og hydrauliske forundersøgelser Miljøscreening KRAV TIL AFVANDING Generelt om afvanding i Ullerød Nord Midlertidig løsning af afvanding Opbygning af bassiner områder Specifikke krav til LAR Triumfbuen Bassiner Håndtering af overfladevand Topografi i Triumfbuen KRAV TIL LEDNINGER KRAV TIL EKSISTERENDE BYGNINGER OG ANLÆG REFERENCER Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning

4 1 INDLEDNING Nærværende rapport er et bilag til Hillerød Kommunes salgsmateriale for storparcel Triumfbuen i Ullerød Nord. I rapporten konkretiseres de krav og betingelser, en køber af storparcellen skal opfylde vedrørende køb og udvikling af Triumfbuen. Figur Oversigtskort Ullerød Nord 1.1 Rapportens omfang og opbygning Der er udført tekniske forundersøgelser inden for miljø, geoteknik og hydraulik, hvis resultater danner grundlag for formulering af tekniske krav og principper, som ønskes fulgt i etableringen af Triumfbuens kote- og afvandingsforhold. I nærværende rapport præsenteres konklusionerne fra de forundersøgelser. De tekniske rapporter fremgår af referencelisten, og der henvises til disse for eventuelle uddybende argumenter. Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 1

5 I rapporten gengives endvidere andre fysiske forhold, som anses for relevante for udviklingen af Triumfbuen, f.eks. ledninger og behandlingen af eksisterende bygninger i området. Nærværende rapport skal ses som et supplement til det allerede vedtagne planmateriale, hvoraf de mest betydende dokumenter er listet i referencelisten bagerst i denne rapport, samt spildevandsplanen for Hillerød. 2 TEKNISKE FORUNDERSØGELSER 2.1 Geoteknik Der er generelt truffet 0,2-1,3 m overjord og fyld, underlejret af flydejord og glaciale aflejringer. I den østlige del af området af Triumfbuen og specielt i boringerne TB11, TB12, IB01, 74 og 76, jf. figur 2-1 på følgende side, består aflejringerne hovedsagligt af flydesand og smeltevandssand, mens de resterende boringer generelt består af lerede aflejringer, som flydeler og moræneler. Generelt forventes det muligt at fundere parcelhuse direkte i flydejordsaflejringer og glaciale aflejringer, stedvist ved dyb direkte fundering. I den vestlige del af området af Triumfbuen ligger vandspejlet under det forventede udgravningsniveau for fundamenter. Desuden består jorden hovedsagligt af relativt impermeabelt ler, og det vurderes på den baggrund, at udgravninger formentligt kan tørholdes ved simpel lænsning. I den østlige del af området ligger vandspejlet tættere på terræn, og jorden består hovedsagelig af permeabelt sand. Det må derfor påregnes, at tørholdelse af udgravninger ved simpel lænsning kan være utilstrækkelig, og at der muligvis skal etableres en midlertidig grundvandssænkning. 2.2 Nedsivningspotentiale For at vurdere nedsivningspotentialet i lokale delområder, og dermed skabe grundlaget for valg og dimensionering af løsninger for lokal afledning af regnvand (LAR), er der udført 10 korte boringer i Ullerød Nord, hvori der er udført nedsivningsforsøg. Nedsivningsforsøgene giver groft sagt en vurdering af jordens evne til at lede det nedsivede vand væk i dybden 0,5-1,5 m.u.t., svarende til den dybde, hvor eventuelle LAR-anlæg forventes etableret. Boringerne er etableret jævnt fordelt i området og placeret således, at der er seks boringer i nærheden af de projekterede byggegrunde (IB1-IB6), to i det projekterede vådbassin (IB7-IB8) og to i det projekterede tørbassin (IB9-IB10), se Figur 2-1. Der er etableret én boring (IB1) ved Triumfbuen. Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 2

6 Figur 2-1. Placering af boringer, se ligeledes bilag Nedsivningsforsøg Data fra de udførte infiltrationstests er tolket i programmet Aquifer-Test , og de resulterende K-værdier (hydraulisk ledningsevne) er sammenholdt med de geologiske beskrivelser i markjournalen, se i øvrigt baggrundsnotatet / 1/. Nedsivningspotentialet kan generelt inddeles som vist nedenfor: Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 3

7 Hydraulisk ledningsevne (m/s) Godt > 1.00E-05 Middel 1.00E-06 til 1.00E-05 Dårlig < 1.00E-06 Resultater fra nedsivningsforsøgene er vist i Tabel 2-1. Resultaterne er sammenholdt med geologien omkring filtersætningen, jf. afsnit 2.1. Det ses, at der generelt er middel eller dårlig nedsivningsevne i det terrænnære lag i størstedelen af Ullerød Nord. Med undtagelse af boring IB6 er der tolket en hydraulisk ledningsevne i intervallet K: 2E- 07 til 2E-06 m/s, hvilket stemmer fint overens med typiske værdier for tørv og lerede lag. For boringen IB1 i den nordøstlige del af Triumfbuen er beregnet en middel nedsivningsevne. Tabel 2-1. Resultater fra nedsivningsforsøgene i IB1-IB10 Boring Filterdybde m.u.t K-værdi m/s Borebeskrivelse filter Test-type Dato IB1 0,5-1,5 1.20E-06 Sand/Ler Infiltration 11. aug IB2 0,5-1,5 9.10E-07 Ler siltet Infiltration 11. aug IB3 0,5-1,5 2.00E-07 Tørv siltet Infiltration 11. aug IB4 0,5-1,5 3.80E-07 Ler siltet Infiltration 11. aug IB5 0,5-1,5 8.55E-07 Moræneler Infiltration 11. aug IB6 0,5-1,5 3.10E-05 Sand Infiltration 11. aug IB7 1,0-2,0 1.00E-06 Ler siltet, sandet Infiltration 11. aug IB8 1,0-2,0 2.25E-06 Tørv/Ler siltet sandet Infiltration 11. aug IB9 1,0-2,0 2.00E-06 Ler siltet sandet Infiltration 11. aug IB10 1,0-2,0 2.00E-06 Tørv Infiltration 11. aug Pejling af terrænnært trykniveau I forbindelse med nedsivningsforsøgene er de 10 boringer endvidere blevet pejlet for at opnå viden om det grundvandsspejlets beliggenhed, se Tabel 2-2. Pejlingerne viser, at Ullerød Nord generelt er et relativt vandlidende område, hvor det terrænnære vandspejl står helt terrænnært i syv ud af 10 boringer, se nedenstående tabel. Boringerne er pejlet i august måned, der erfaringsmæssigt er den måned, hvor trykniveauet som udgangspunkt er lavest. Kun boringerne IB1 og IB2 i den sydlige bydel, samt IB6 i den nordlige bydel, er tørre. Dette begrundes primært i, at boringerne terrænmæssigt ligger højere. 1 1 Det skal nævnes, at der ifm. byggemodningen ændres på koteringen i bydelen, hvorved der lokalt kan ændres på afstanden til det terrænnære grundvand. Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 4

8 Tabel 2-2. Pejleresultater korte boringer IB1-IB10 Boring Filterdybde m.u.t Pejling (m.u.pp) 18. aug IB1 0,5-1,5 Tør IB2 0,5-1,5 Tør IB3 0,5-1,5 0,40 IB4 0,5-1,5 1,69 IB5 0,5-1,5 1,36 IB6 0,5-1,5 Tør IB7 1,0-2,0 1,08 IB8 1,0-2,0 0,92 IB9 1,0-2,0 0,94 IB10 1,0-2,0 1,15 Som det fremgår af Tabel 2 i den geotekniske undersøgelse / 2/, viser de fleste boringer i området et trykniveau på 1,3-3,8 m.u.t i august Boringer i samme område viser trykniveau 1,3-1,8 m.u.t i december Det indikerer, at det generelt er et vandlidende område. Jf. afsnit 2.1 er den vestlige del af Triumfbuen præget af terrænnære lerlag, mens den østlige del er præget af mere sandede aflejringer terrænnært. IB1 er filtersat i sand øverst og ler nederst. Det indikerer, at der ikke er større sammenhængende sandmagasiner, der vil være oplagte at nedsive i. 2.3 Konklusion af geologiske og hydrauliske forundersøgelser På baggrund af ovenstående vurderes Triumfbuen og Ullerød Nord generelt ikke at være et egnet område til lokal nedsivning. Dette skyldes dels den terrænnære geologi, dels det højtstående terrænnære grundvand. Det anbefales derfor, at vand fra kommende befæstede arealer skal ledes til LARelementer, som primært styrer, forsinker og renser vandet på overfladen. 2.4 Miljøscreening I forbindelse med den geotekniske undersøgelse /2/ er der udført en indledende miljøscreening af jorden i hele det kommende anlægsområde, se /3/. Den miljøtekniske screening viser, at langt overvejende af jorden kan betragtes som ren med hensyn til indhold af total kulbrinter (olieprodukter), tungmetaller og PAH er (det målte indhold er under Miljøstyrelsens kvalitetskriterier). Enkelte steder påvises der lettere forurenet jord - hovedsagligt som følge af tungmetallet cadmium og en enkelt prøve er kraftigt forurenet (over afskæringskriteriet) mht. tung olie (C 20 -C 35 ). Specifikt for området omkring Triumfbuen gælder, at alle analyser viser, at jorden klassificeres som ren (klasse 0 og 1). Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 5

9 Området er ved vedtagelsen af kommunens lokalplan for området blevet inddraget i byzonen. Det betyder, at området er beliggende indenfor områdeklassificeringen, og der er derfor krav til miljøanalyser af jorden i forbindelse med jordflytning i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Der skal udføres analyse svarende til 1 jordprøve pr. 120 tons jord, der skal flyttes ud af de enkelte matrikler. Det er dog planen, at området på sigt vil blive udtaget af områdeklassificeringen. Når dette sker, er der - jf. Jordflytningsbekendtgørelsen - ikke krav til miljøanalyser af jorden ved jordflytning. Dog skal en fremtidig bygherre/entreprenør være opmærksom på, at en given jordmodtager kan stille krav om supplerende analyser af jorden i henhold til dennes modtagekrav (ofte 1 jordprøve pr. 30 tons for ren og kraftigt forurenet jord og 1 jordprøve pr. 120 tons for lettere forurenet jord). 3 KRAV TIL AFVANDING 3.1 Generelt om afvanding i Ullerød Nord Principperne for håndtering af regnvand i Ullerød Nord forudsætter bl.a., at spildevandsplanens separatkloakering for LAR opfyldes. Sammen med målsætningerne i konkretisering af helhedsplan / 2/, landskabsplanen / 25/ og lokalplanen for området / 26/ oplistes i det følgende en række supplerende krav for udviklingen af området. Det er en målsætning, at op til en 5 års hændelse skal håndteres indenfor egen grund/eget delområde, hvor der således indenfor hvert delområde skal etableres en samlet løsning for håndtering af regnvand. Klimasikring defineres som den regnmængde, som overstiger en 5 års hændelse. I Ullerød Nord er det hensigten at indarbejde denne klimasikring i landskabet ved at fritlægge sideløbet til Freersvangsgrøften med tilhørende bassiner/søer Midlertidig løsning af afvanding Området i Ullerød Nord udbygges over de kommende år, og den overordnede landskabelige nord-/sydgående grønne kile er tiltænkt at være en del af det samlede afvandingssystem. Indtil denne grønne kile er etableret, skal der derfor findes en midlertidig løsning for håndtering af regnvand, som skal etableres og bekostes af den enkelte køber af stormatriklerne. Den midlertidige løsning skal opfylde den overordnede målsætning om anvendelse af LAR i området. De anvendte midlertidige løsninger skal tage hensyn til områdets planmateriale, så løsningerne opfylder intentionerne heri. Hvis ikke løsningerne skal indgår som endelige elementer i landskabet, skal de uden udgift for bygherren af den grønne kile - kunne fjernes, når deres funktion ikke længere er nødvendig Opbygning af bassiner Det overordnede princip for regnvand i separatkloakeringen er, at regnvand skal ledes af åbne render frem til recipienten gennem de nødvendige rensebassiner og forsinkel- Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 6

10 sesbassiner, inden det ledes endeligt ud i recipienten. Principperne for opbygning af bassin kan følge vejledningen i denne rapports vedlagte bilag 2 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner. Bassiner skal etableres med impermeable bunde, som hindrer nedsivning af stoffer fra vejvand områder Området rummer en del 3 beskyttede naturtyper. Det er en forudsætning, at de eksisterende 3 vandhuller ikke må blive påvirket af regnvand fra veje og befæstede arealer. Kun ved ekstremregn kan det accepteres, at der vil ske oversvømmelse af de naturbeskyttede områder. 3.2 Specifikke krav til LAR Triumfbuen Det samlede afvandingssystem skal overdrages til Hillerød Forsyning, der skal stå for den efterfølgende drift af anlægget. Det skal derfor påregnes, at den endelige LARløsning for Triumfbuen skal forhandles med Hillerød Forsyning, udover anden myndighedsbehandling for ibrugtagning af anlægget. For Triumfbuen gælder, at al overfladevand (inkl. overskydende tagvand) føres til den grønne kile øst for Triumfbuen og indarbejdes, så den grønne kile kan indgå så et naturligt element i den overordnede landskabsplan for Ullerød Nord, som angivet med skravering i nedenstående illustration. Figur Oversigt over Triumfbuen samt skraveret område for placering af bassiner Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 7

11 3.2.1 Bassiner Det er påkrævet, at vandet ledes igennem et forbassin (for rensning) samt et vådbassin (som forsinkelsesbassin) med de nødvendige overløb for en ekstremregnsituation. Anlægget skal være dimensioneret efter en 5 års regnhændelse. En foreløbig beregning foretaget af NIRAS august 2016 viser, at der samlet for Triumfbuen skal etableres et bassinvolumen fra vejvand på m³ og for øvrig overfladevand på m³. Voluminerne er opstuvningsvoluminer. Da der er tale om vådbassiner, altså med permanent vandspejl, skal det permanente vandvolumen lægges til ovenstående voluminer. Det permanente volumen bør optimalt set ligge omkring 200 m³/befæstet ha, der løber til. Voluminerne er beregnet under følgende antagelser: Totalarealer for vej og grunde er hhv. 8,4 ha og 44,2 ha. Befæstelsesgrad for vej er 100 % og for grunde 30 % (åben-lav byggeri jf. LP400), hvilket giver et befæstet areal på hhv. 8,4 ha og 13,3 ha. En udledning fra bassinerne på 1 l/s/ha En regnhændelse med en gentagelsesperiode på 5 år (T5) og med en klimafaktor på 1,25 (fremtidigt klima, dvs. i år 2100) Det påhviler køber af Triumfbuen selv at foretage de endelige beregninger og dimensioneringer af de nødvendige bassinvolumer. Udledning fra bassin til recipient skal ske ved tilslutning til eksisterende system for sideløbet til Freersvanggrøften. Tilslutning pålægges køber af storparcel Triumfbuen, inklusiv forhandlinger med, og godkendelser hos, relevante myndigheder. Tilslutning til Freersvanggrøften skal foretages, så der tages hensyn til nuværende og fremtidige forløb. Koteforhold vedrørende forløbet er angivet i Landskabsplanen, se /5/ Håndtering af overfladevand Al håndtering af overfladevand skal ske i åbne render som sikrer, at vandet samlet set ledes uforhindret til bassiner omtalt i afsnit Åbne render kan være profilering i belægning og i terræn, med undtagelser af nødvendige underføringer i terræn for at overholde den gældende koteplan. De i området angivne stier mellem boligvejen og de grønne omgivelser skal anlægges, så efterfølgende drift minimeres, og anlægges i en sådan kvalitet, at de indgår som et naturligt element i den overordnede plan for området. Udover at være forbindelser har stierne til formål at fungere som vandvej for ekstremregn, og den samlede afvanding skal derfor anlægges efter dette. Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 8

12 I koteringen af området er der taget hensyn til ovennævnte, og koter ved stiernes udmunding på hhv. boligvej og grønne kile gør det muligt at lade regn op til 5 års hændelse passere i underliggende regnvandsrør fra boligvej til grøn kile, og frem til de anlagte bassiner Topografi i Triumfbuen Storparcellens topografi ønskes fastholdt som angivet i Landskabsplan for Ullerød Nord /5/, og indenfor rammerne af Lokalplanen for området /6/. Triumfbuen er derfor kotemæssigt bearbejdet i samarbejde mellem Hillerød Kommune og NIRAS, så koter er angivet specifikt for vejarealer, og hvor storparcellen har tilslutning til de omkringliggende arealer: Der er på vedlagte planskitse, jf. bilag 3 Fremtidige koter for Triumfbuen, angivet de fremtidige koter, som skal overholdes for at sikre en afvanding af vejvand på lokalvejen. Storparcellens overordnede koteforhold gør, at den vestlige del afvander mod vest og den østlige del mod øst, jf. bilag 4 Faldforhold for Triumfbuen. Da fremtidige og eksisterende koteforhold er som angivet i bilag 5 Eksisterende højdekurver for Ullerød Nord, inkl. fremtidig byudvikling, skal køber af storparcellen foretage de fornødne foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at udledningen til recipienten sker som beskrevet i tidligere afsnit Det skal bemærkes, at købers løsning for afledning af vand fra storparcellen skal opbygges, så den fungerer under eksisterende koteforhold og kan indbygges i de fremtidige koteforhold med fritlæggelse af sideløbet til Freersvangrøften. 4 KRAV TIL LEDNINGER Der er søgt om LER-oplysninger i juli Oplysningerne er indtegnet på en oversigttegning 1:2000 for hele Ullerød Nord, samt en 1:500 plantegning af Triumfbuen med illustration af de i lokalplanen angivne lokalveje, se bilag 6 Ledningsplan for Triumfbuen inkl. fremtidig byudvikling. De af Hillerød Kommune udarbejdede ledningsplaner er kun vejledende. Det påhviler køber selv at indhente og endeligt verificere samtlige ledningsplaceringer. Herunder skal særligt bemærkes, at placeringen af forløbet for Freersvanggrøften skal undersøges nærmere, da de indhentede LER-oplysninger ikke stemmer overens med anlægget i marken. Det påhviler køber at søge de nødvendige tilladelser for gennemførsel af købers projekt. Køber skal forvente, at ledninger som skal tilsluttes eksisterende systemer, under projekterings- og udførelsesfasen skal koordineres med Hillerød Kommune og de respektive forsyningsselskaber. Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 9

13 5 KRAV TIL FJERNELSE EKSISTERENDE BYGNINGER OG ANLÆG Køber overtager alle bygninger og anlæg mv. som beset. Det påhviler køber selv at indhente oplysninger om eksisterende bygninger og anlæg (inkl. belægninger), såvel som oplysninger af historisk karakter om bygninger og anlæg, der tidligere har ligget på området. Sælger kan ikke pålægges ansvar for tilstedeværelse af skjulte fremmedlegemer i jorden, som eks. byggeaffald fra tidligere nedrivninger, døde ledninger eller konstruktioner der ikke kan erkendes på stedet. Køber skal foretage, og bekoste, rydning af arealerne og totalnedrivning og bortskaffelse af alle bygninger og anlæg mv., inkl. evt. efterladte maskiner og materiel, udstyr, løsøre og inventar mv. Køber skal herunder også forestå afbrydelse af forsyninger, afpropning af kloak og fjernelse af forsyningsrør og -ledninger i jord i henhold til nærmere aftale med forsyningsselskaberne samt sløjfning og bortskaffelse af evt. overjordiske eller underjordiske tanke. Køber skal endvidere forberede jorden/terrænet hvor der har ligget bygninger og anlæg mv. til den senere anvendelse i henhold til købers projekt, herunder planering, opfyld og grubning, samt komprimering i nødvendigt omfang. Sælger har ikke foretaget nogen undersøgelser i forbindelse med nedrivningen, og køber skal derfor selv forestå, og bekoste, alle nødvendige forundersøgelser for arbejdet, herunder kortlægning af bygningsmaterialer med indhold af miljøfarlige stoffer. Ved arbejderne henvises til Hillerød Kommunes forskrift om støv og støj for bygge- og anlægsarbejder Køber skal endvidere forestå alle nødvendige myndighedsanmeldelser og tilladelser mv., herunder anmeldelse af nedrivning, anmeldelse af affald og afmelding af bygninger i BBR. 6 REFERENCER / 1/ Ullerød Nord Infiltrationsforsøg. August 2016 (NIRAS) / 2/ Ullerød Nord Byggemodning. Geoteknisk undersøgelse Triumfbuen. August 2016 (NIRAS) / 3/ Ullerød Nord Byggemodning. Indledende miljøscreening. September 2016 (NIRAS) / 4/ Konkretisering af helhedsplanen for Ullerød Nord. December 2014 (NIRAS) / 5/ Landskabsplan for Ullerød Nord. Oktober 2015 (NIRAS) / 6/ Lokalplan 400 for Ullerød Nord (Hillerød Kommune) Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 10

14 Hillerød Kommune: Ullerød Nord - Byggemodning 11

15 Bilag 1 Geoteknisk situationsplan

16 IB10 GEO/131 IB09 GEO/132 GEO/133 GEO/130 GEO/129 SB11 SB12 GEO/128 SB13 GEO/127 GEO/126 SB14 GEO/134 GEO/135 SB15 SB10 IB08 GEO/136 GEO/137 GEO/122 GEO/123 GEO/124 GEO/125 GEO/108 SB09 GEO/121 IB06 GEO/120 GEO/119 IB07 GEO/118 GEO/138 GEO/139 GEO/141 GEO/116 GEO/115 GEO/114 SB08 IB04 IB05 GEO/107 GEO/109 GEO/110 GEO/111 GEO/112 GEO/113 SB07 GEO/106 GEO/105 GEO/104 IB03 ÅB05 GEO/103 GEO/100 GEO/101 GEO/102 SB06 GEO/99 GEO/98 ÅB04 SB05 GEO/97 IB02 GEO/80 ÅB03 GEO/96 SB04 GEO/78 IB01 GEO/79 TB04 TB07 GEO/84 TB03 GEO/83 TB06 SB03 TB02GEO/82 TB05 TB01 TB12 ÅB02 GEO/77 TB08 TB11 GEO/76 GEO/81 TB09 TB10 ÅB01 GEO/74 GEO/73 GEO/75 SB02 SB01 GEO/72 GEO/71 SB - Boringer for stamvej + rundkørsel IB - Boringer til infiltrationsforsøg Geoteknisk situationsplan Ullerød nord Bilag 1 TB - Boringer for triumfbuen ÅB - Boringer for å-løb GEO/ - Boringer udført af GEO Dato: Målestok: 1:4000 Sag nr.: Sortemosevej Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk

17 Bilag 2 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

18 Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet som et led i projektet Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand, støttet af Miljøstyrelsens program tilskudsordning til miljøeffektiv teknologi, Naturstyrelsen. I projektet deltog fra Aalborg Universitet: Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen. Fra Orbicon A/S deltog Søren Gabriel. Fra Teknologisk Institut deltog Inge Faldager. Fra Danmarks Tekniske Universitet deltog Karsten Arnbjerg-Nielsen. Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen

19 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Bassinets størrelse...3 Bassinets udformning...4 Bassinets renseeffekt...6 Side 2 af 6 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner 22/08/12

20 Baggrund Et vådt regnvandsbassin har til formål at rense regnvand fra by og vej før udledning til recipient, og fremstår som en mindre, lavvandet sø med permanent, frit vandspejl (Figur 1 og Figur 2). I et vådt regnvandsbassin foregår en række renseprocesser, der i mange henseender kan sammenlignes med hvad der sker i naturlige søer. Det har typisk et vådt volumen mellem 200 og 300 m3 per reduceret hektar, og et veldimensioneret bassin af denne størrelse fjerner en væsentlig mængde forurenende stof. Korrekt dimensionerede og ordentlig vedligeholdte våde regnvandsbassiner nedsætter derfor recipientbelastningen væsentligt. I kraft at sit store, permanente vandvolumen, vil et vådt regnvandsbassin udjævne stødbelastninger af forurenende stof fra oplandet. Bassinet får med tiden karakter af et semi-naturligt vandområde og kan opnå rekreativ værdi i nærmiljøet. I naturmæssig henseende kommer det til at fungere på linje med en naturlig vandhulsbiotop. Figur 1 Et vådt regnvandsbassin i Silkeborg der er opdelt i tre sektioner Figur 2 Et vådt regnvandsbassin i Århus udført uden sektionsopdeling Samtidigt med at et vådt regnvandsbassin renser det afstrømmede regnvand, kan det benyttes som forsinkelsesbassin. Dette kræver at volumenet over normal vandstand bruges til forsinkelse (Figur 3). For rensningen om at gøre er der dog ikke behov for et forsinkelsesvolumen, idet rensningen primært foregår i den våde del af bassinet i tørvejrsperioderne mellem regnhændelser. Oftest kombineres forsinkelse og rensning i samme bassin (Figur 3), men i princippet er der intet til hinder for, at holde de to funktioner fysisk adskilt. Bassinets størrelse Erfaringer har vist, at våde volumener omkring m3 per reduceret hektar er et fornuftigt valg for et vådt regnvandsbassin. Volumener større end dette fører kun til en beskeden mereffekt. Forsinkelsesvolumenet beregnes selvstændigt efter gældende praksis, sådan som det fremgår af Spildevandskomiteens skrifter om dette emne samt forskellige lærebøger. Det samlede bassinvolumen fås ved at addere forsinkelsesvolumen og det valgte permanent våde volumen. Med hensyn til rensning er denne fremgangsmåde på den sikre side, da den ikke medregner den rensning der trods alt foregår i forsinkelsesvolumenet. Er der behov for at gå mere detaljeret til værks for at vurdere et bassins størrelse og renseevne, kan man benytte computersimulering. Man kan fx benytte freeware programmet WDP, der kan downloades på Ud fra en historisk regnserie beregner programmet løbende fjernelse af stof i bassinet. Der er i programmet mulighed for at ændre på en række parametre og beregningsmetoder og herved tilpasse modellen til den konkrete situation. Side 3 af 6 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner 22/08/12

21 Overløb til grøft el. grønt areal Opstuvning til overløb Indløb Forbassin Permanent vådt bassin Droslet udløb Indløb Opstuvning til overløb Droslet udløb Forbassin Permanent vådt volumen Figur 3 Principskitse af vådt regnvandsbassin med forsinkelsesvolumen Bassinets udformning Det er en fordel at anlægge et forbassin i forbindelse med det våde bassin. Forbassinet kan være udformet som jordbassin eller et støbt bassin. Forbassinet tilbageholder størsteparten af det grovere sediment og begrænser sedimentophobningen i selve bassinet, hvorved dettes levetid forlænges. Endvidere skal forbassinet nedsætte vandhastigheden og fordele vandet ved indløbet til bassinet. Har man mulighed for en sektionsopdeling af bassinet, øger dette renseeffektiviteten yderligere. Et eksempel på et sektionsopdelt bassin ses i Figur 1. Våde bassiner kan anlægges på en række faconer, og ofte bliver deres udformning dikteret af ydre omstændigheder så som tilgængeligt areal, og hvor det er praktisk muligt at placere dem. Tabel 2 lister en række af overvejelser og dimensionsgivende størrelser der bør tilgodeses for at sikre våde bassiners renseevne. Side 4 af 6 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner 22/08/12

22 Tabel 1 Nogle nøgletal og overvejelser for design af våde regnvandsbassiner Parameter Størrelse Bemærkning Vådt volumen Mindre volumen fører til: (inkl. et eventuelt m 3 /red.ha Ringere rensning forbassin) Hyppigere oprensning Større volumen fører til: Kun marginalt bedre rensning Sjældnere oprensning Forbassin m 3 Forbassinet fungerer som sandfang og skal oprenses hyppigere end hovedbassinet. Des større forbassinet er, des sjældnere skal det oprenses. Permanent vanddybde af vådt volumen og forbassin 1 1,5 m Mindre vanddybder fører til: Risiko for resuspension pga. vind Risiko for at bassinet gror til og ikke får frit vandspejl Større vanddybder fører til: Risiko for iltfri forhold på bunden og dermed frigivelse af forurenende stoffer Sektionsopdeling 2 3 sektioner Sektionsopdeling af bassinet fører til bedre rensning Geometri Undgå dødzoner og kortsluttende vandstrømme Kortslutningsstrømme og dødzoner fører til at bassinets rensekapacitet kun delvist udnyttes Skråningsanlæg 1:3 til 1:10 Skråningsanlægget har ingen betydning for bassinets renseevne, men spiller en sikkerhedsmæssig og æstetisk rolle. Jo fladere et skråningsanlæg er, des sikrere og mere naturligt virker det. Flade skråningsanlæg fører ved små bassiner dog til at bassinets middeldybde mindskes. Små bassiner bør derfor have skråningsanlæg omkring 1:5 mens større bassiner kan have anlæg op til 1:10 Bund Tæt Hvor underjorden kræver det, sikres tæt bund gennem lermembran, plastmembran eller lignende. Er bunden ikke tæt, kan bassinet i perioder tørre ud, eller modtage væsentlige mængder uvedkommende vand. Begge dele nedsætter bassinets renseevne. Indløb Frit eller dykket Hvis indløbet er dykket skal det placeres så det ikke fryser til om vinteren Udløb Frit eller dykket Hvis udløbet er dykket skal det placeres så det ikke fryser til om vinteren Dykket udløb er en fordel i forhold til tilbageholdelse af flydestoffer og ved større spild Side 5 af 6 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner 22/08/12

23 Bassinets renseeffekt Et veldimensioneret bassin er effektivt overfor specielt partikulær forurening, men mindre effektivt overfor opløst stof. For bassiner dimensioneret efter denne anvisning og for regnvand, der er belastet som regnvand er mest, kan man forvente en renseeffekt som vist i Tabel 2. Hvor regnvandet er tyndere end hvad typisk forekommer, kan man ikke forvente at rensegraderne vist i tabellen. Her kan man men alene forvente de viste udløbskoncentrationer. Generelt er der en stor variabilitet i sammensætningen af separat regnvand og de enkelte bassiners renseeffekt. Tallene i Tabel 2 indikerer typisk stofindhold i afstrømmet regnvand fra almindeligt belastede oplande. Altså oplande uden en større andel af fejlkoblet spildevand og uden uhensigtsmæssig eller ulovlig udledning i øvrigt. Tallene i parentes viser typiske intervaller. Tabel 2 Et veldimensioneret vådt regnvandsbassins forventelige effekt overfor udvalgte stoffer i typisk regnafstrømning Stof Typisk indhold [mg/l] SS 90 (30 300) Total P 0,3 (0,1 0,5) Opløst P 0,15 (0,05 0,3) COD 55 ( BOD 6 (2 10) Total N 2 (1 3) Total Cu 15 (5 100) Total Zn 100 (50 200) Rensegrad [%] 80 (70 90) 70 (60 80) 70 (50 75) 45 (30 60) 30 (20 40) 40 (20 60) 75 (60 80) 75 (40 85) Udløb fra bassin [mg/l] 12 (5 20) 0,09 (0,05 0,2) 0,05 (0,03 0,1) 30 (10 60) 4 (1 8) 1,2 (0,7 2) 5 (2 8) 30 (5 60) Bemærkning Våde bassiner er primært effektive overfor partikulært stof, og reduktionen heraf er derfor god hele året rundt. Partikulært fosfor udgør oftest mindst halvdelen af fosforet. Denne del fjernes primært ved bundfældning, og fjernelsen er nogenlunde konstant hele året. Opløst fosfor fjernes primært via planteoptag om sommeren. Om vinteren vil fjernelsen derfor være mindst. COD et har lav bioomsættelig, da den kommer fra jordpartikler, visne blade, og lignende. Det udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. Det er derfor almindeligvis uinteressant at se på COD i separat regnafstrømning. BOD ligger normalt lavt, og udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. BOD i separat regnafstrømning er derfor almindeligvis uinteressant. Kvælstof ligger normalt lavt, og udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. Kvælstof i separat regnafstrømning er derfor almindeligvis uinteressant. En væsentlig del af kobberet er partikelbundet, og fjernes derfor sammen med det suspenderede stof. En væsentlig del af zinken er partikelbundet, og fjernes derfor sammen med det suspenderede stof. Side 6 af 6 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner 22/08/12

24 Bilag 3 Fremtidige koter for Triumfbuen

25 X17, X X18, X19,98 X21,37 20 X22,79 Gasledning 21 X21,05 X 21 X21,00 X 21 X21,00 22 X21,33 X22,63 X22,77 X22, X21,09 X21,00 X21,00 X 21,5 X21,84 X22,00 X22,46 21 X 20,50 X20,20 X20, X19,93 X19,22 X18,07 X20,54 X22,00 X22,00 X 20,5 X21,10 X20,00 X21,81 X20, X19,39 X 19,5 X19,55 X18,24 X18,44 X 19,7 X19,69 19 X 19,5 X21,18 X21,96 X18,73 X14,97 X19,31 22 Bilag 3 Ullerød Nord - Byggemodning Fremtidige koter for Triumfbuen Dato Målestok 1:2000 Sag nr.: N 0 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk

26 Bilag 4 Faldforhold for Triumfbuen

27 X17, X X 21 Gasledning X 21, X 20,5 20 X X 19,5 X 19,7 19 X 19,5 Bilag 4 Ullerød Nord - Byggemodning Faldforhold for Triumfbuen Dato Målestok 1:2000 Sag nr.: N 0 NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk

28 Bilag 5 Eksisterende højdekurver for Ullerød Nord, inkl. fremtidig byudvikling

29 Bilag 5 Ullerød Nord Eksisterende højdekurver, inkl.fremtidige forhold Dato: Målestok: 1:2000 Sag nr.: Sortemosevej Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk

30 Bilag 6 Ledningsplan for Triumfbuen, inkl. fremtidig byudvikling

31 Ø 40 cm beton 1 m betonbrønd Ø 50 cm beton NOTE: Koter er i m angivet i kotesystem DVR90. Koordinatsystem UTM32. Ubenævnte mål er i m. Ledningsoplysningerne er indhentet gennem LER. Ledningsplan er kun vejledende. C1_1_501 SIGNATURER: Tele - TDC, YouSee Trace - Global Connect Gas fordelingsrør - HMN Naturgas Gas distributionsrør - HMN Naturgas Vand - Harløse vand Stophane Regnvand, brønd Drænbrønd Afløbsbrønd Kabelstation 75 - PVC Vand - Ullerød Vandværk Vand - Alsønderup vandværk Eksisterende forhold Vand - Hillerød service Regnvand - Hillerød service Fremtidige fohold Parceller 1 m betonbrønd Dræn - Hillerød service Spildevand - Hillerød service Freersvanggrøften - Hillerød service Ø 50 cm beton Freersvanggrøften (rørlagt) - Hillerød service Varme - Hillerød service 04 kv kabel - Radius Elnet 10 kv kabel - Radius Elnet Stik - Radius Elnet Udendørs belysning - Radius Elnet 75 - PVC Beskyttelsesrør - Radius Elnet Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Sag: Emne: Cad File: Ullerød Nord Byggemodning Ledningsplan Triumfbuen inkl. fremtidige forhold Sag nr.: Dato: Tegn nr.: C1_1_501.dwg Udf.: GRY Kont.: Godk.: MJOR xx.xx Mål: C1_1_501 1:500 Rev.: Ø 50 cm beton Sortemosevej Allerød Telefon Telefax Trollesmindealle Hillerød Telefon Telefax Print: :49:41