Inklusion Organisering af pædagogiske aktiviteter og dannelse af børnegrupper

Transkript

1 Inklusion Inklusion er for alle og med alle. Dette princip er bærende i vores opfattelse af hvordan inklusion er en del af børnehuset Ellemose. Inklusion handler om at alle børn bliver anerkendt for den de er, at de trives og føler sig som en aktiv del af fælleskabet. Derfor har vi fokus på fællesskabets potentialer, at børn lærer af hinanden og at alle børn kan bidrage til fælleskabet uanset deres forudsætninger for deltagelse. Personalet er fleksibelt og tilpasser aktiviteter og grupper ud fra den aktuelle børnegruppe. Vi tilrettelægger fælleskaber, så alle får de bedste betingelser for at deltage. Forskning viser at alle børn udvikler sig bedst på det sociale, faglige og personlige plan, når de er i miljøer med mange forskellige børn, der alle kan noget forskelligt. Det er derfor en stor ressource, at vi i Børnehuset Ellemose også har en H gruppe for børn med særlige behov. Det giver alle børn indsigt og kendskab til forskelligheder, og de bliver mere omsorgsfulde og rummelige. For at inklusion skal lykkedes er det vigtigt at være opmærksom på at alle, der kommer i Ellemose, børn, forældre og personale har et ansvar. Som forældre I Ellemose er det afgørende at være opmærksom på, hvordan man møder og omtaler børn uanset dets ressourcer og forudsætninger. Organisering af pædagogiske aktiviteter og dannelse af børnegrupper I henhold til både stærkere dagtilbud og dagtilbudsloven skal der udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, for børn i aldersgruppen 0 2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til børnenes skolestart. Ved udarbejdelsen af disse læreplaner, skal der tages hensyn til børnegruppens sammenhæng. Når vi i Børnehuset Ellemose danner nye børnegrupper, tager vi udgangspunkt i børns relationer, venskaber, behov og nærmeste udviklingszone. Vi bruger Vygotskys teori, som beskriver barnets nærmeste udviklingszone. Vi er optaget af, at barnet er i sin nærmeste udviklingszone. Det vil sige, at barnet bliver udfordret, men ikke så meget at barnet ikke kan følge med. Denne støtte i udviklingszonen kan både være af en voksen, men også af et mere kompetent barn. Når vi danner børnegrupper, arbejder vi ud fra at børnene bliver sammensat med en kompetent anden. Børnegrupperne vil hele tiden være under forandring, for at fremme og sikre børnenes trivsel og udvikling. I vores pædagogiske praksis vægter vi venskab og relationer højt. Dette gør vi, da det er med til at fremme trivsel og udvikling. Det er derfor vigtigt med gode relationer, til både børn og voksne, når vi tænker gruppedannelser. Vi ændrer løbende grupperne efter barnets relationer og læring, dette for at understøtte barnets udvikling. Vi er optaget af at sammensætte børnene i grupper, så de har nogle gode relationer og på samme tid kan lære af hinanden. I Børnehuset Ellemose arbejder vi ud fra mindre børnegrupper, som er lavet ud fra det enkelte barns behov og her er der tilknyttet fast pædagogisk personale. I disse grupper har vi skabt en struktureret hverdag med tilrettelagte

2 aktiviteter, som giver nærværende voksne. Personalegrupperne har teammøder, hvor der organiseres pædagogiske aktiviteter og reflekteres over egen praksis. Vi arbejder ud fra et årshjul, som sikre at vi i vores pædagogiske arbejde, når omkring de seks læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det er vigtigt at have øje for at der også sker en læring og udvikling for børnene i de øvrige læringsrum ud over de planlagte pædagogiske aktiviteter, så som i garderoben, hvor der øves selvhjulpenhed og til frokost hvor vi inddrager børnene, så de er med til at dække bord og gøre klar til frokost. Derudover opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden med bl.a. oprydningen, og her er det vigtigt at vi som pædagogisk personale og forældre er gode rollemodeller og støtter op herom. I Børnehuset Ellemose vil vi gerne kendes for: Vores anerkendende tilgang til børnene, hvor børnene ses som individer med forskellige behov. At barnet føler sig set, mødt, hørt og forstået. At alle børn indgår i et inkluderende fællesskab, og her oplever sig som værdifulde deltagere i det sociale og pædagogiske fællesskab. Vi er en musikinstitution, hvor personalet alle har deltaget i musikforløb i samarbejde med Favrskov Musikskole. Vi har fokus på, hvordan vi kan bruge sang og bevægelse i vores pædagogiske praksis. Vi har musik og bevægelse ind i arbejdet med de forskellige læreplanstemaer. Vi er medlem af De Grønne Spirer, som er Friluftsrådet grønne mærknings ordning for dagtilbud, hvor fokus er ude liv, natur og miljø. Personalegruppen deltager desuden i relevante kurser, som udbydes af Friluftsrådet. Vi fejrer forskellige traditioner: bl.a. fastelavn, afslutningsfest for kommende skolebørn, påske, bedsteforældredag, Sct. Hans, sommerfest, Halloween og jul.

3 Børnehuset Ellemose er indrettet med mange forskellige funktions og læringsrum, som alle tilgodeser specifikke funktioner. Vi har bl.a. motorik rum, musikrum og forskellige værksteder. Legepladsen ser vi som et af vores vigtige funktionsrum og vi har en stor legeplads med bål hus, motorik baner, cykelbane, mulighed for at stå på rulleskøjter og meget andet, som vi alle har stor glæde af. Barnets nærmeste udviklingszone I Børnehuset Ellemose arbejder vi ud fra Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Den nærmeste udviklingszone (NUZO) er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare med vejledning fra pædagogisk personale. Vygotsky hævder, at læring er en forløber for udvikling, og at læring trækker udvikling med sig. Vi tager derfor udgangspunkt i det enkelte barns nuværende kompetencer og stiller alderssvarende krav for at tilgodese barnets læring og udvikling på sigt. Vi arbejder ud fra zonen for nærmeste udvikling, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det selvstændigt i morgen. Den nærmeste udviklingszone er et område, som ligger lige uden for barnets nuværende kunnen: Hvis udfordringen ligger inden for det, som barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling. Hvis udfordringen ligger uden for barnets nærmeste udviklingszone, vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. Hvis udfordringen derimod ligger inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring. Det pædagogiske arbejde med barnets nærmeste udviklingszone kan illustreres i følgende eksempler: 1: Vi lærer barnet selv at tage støvler på. Første trin: Det pædagogiske personale giver barnet støvler på. Andet trin: Barnet viser interesse i selv at tage støvler på. Det pædagogiske personale vejleder barnet ved at sætte støvlerne rigtigt og hjælper derefter barnet videre med at få støvlerne på. Tredje trin: Barnet tager selv støvlerne på. 2: Vi lærer barnet at sætte sig op på en stol. Første trin: Barnet kan ikke koordinere de to halvdele af kroppen og kan ikke holde fast ved stolen. Det pædagogiske personale sætter derfor barnet op på stolen.

4 Andet trin: Barnet viser selv interesse i at kravle op på stolen. Det pædagogiske personale holder ved stolen og støtter barnet i selv at kravle op på stolen. Tredje trin: Barnet kravler selv op og sætter sig på stolen. 3: Vi lærer barnet at cykle selv. Første trin: Barnet kan ikke cykle og øver sig måske på en løbecykel. Andet trin: Det pædagogiske personale forbereder barnet på, at de skal prøve at cykle. De støtter barnet med en hånd på ryggen i det omfang, barnet har brug for det. Tredje trin: Barnet cykler selv. Ethvert barn er unikt og kompetent, og skal mødes sådan. I Børnehuset Ellemose arbejder vi med perifer legitim deltagelse, som er med til at sikre at alle børn bliver inkluderet i vores aktiviteter, som også er beskrevet som den pædagogiske bagdør. Vi bruger perifer legitim deltagelse (den pædagogiske bagdør) således at et barn altid kan trække sig fra en aktivitet eller pædagogen kan gøre aktiviteten bøjelig for barnets deltagelse på et niveau der passer barnet, uden at barnet bliver udstillet. Bagdøren kan også bruges som en 'time out', hvor barnet enten selv tager en pause eller pædagogen giver barnet en pause, for så senere at træde ind i aktiviteten igen. Det vil sige at vi giver børnene mulighed for at deltage og blive inkluderet i aktiviteter og fællesskaber, på deres præmisser. Dette kunne eksempelvis være at den voksne har planlagt en ny aktivitet, et barn trækker sig tilbage og sætter sig i vindueskarmen, den voksne ved at barnet har brug for den pædagogisk bagdør i nye situationer, barnet får derfor lov til at sidde og observere og finde tryghed i aktiviteten, barnet er på denne måde stadig inkluderet i fællesskabet, og barnet kan træde ind i aktiviteten igen. Børn skal have mulighed for at deltage i et inkluderende fællesskab, hvor de lærer at tage hensyn og give plads til hinanden. Uanset børnenes forskelligheder, har alle lige stor værdi for fællesskabet. Vi skal møde barnet med anerkendelse og være omsorgsfulde voksne, som møder barnet, hvor det er.

5 Musik/bevægelse og udeliv. Musik handler ikke kun om at synge og lege sanglege. Musik er så meget andet. Musik er godt for motorikken og for sproget. Når man synger sammen med børn stimulerer man sproget og når man synger og bevæger sig sammen stimulerer man motorikken. Børn lærer at indgå i samspil med andre børn og voksne og finder ud af hvad deres rolle er i de forskellige sammenhænge. Gennem musikken lærer man at kommunikerer med andre og det er her det relationelle spiller en stor rolle. Det er vigtigt at børnene lærer at indgå i relationer til andre og kende de sociale spilleregler. For børnehuset Ellemose handler det blandt andet om, at styrke børnenes kropsbevidsthed, sansemotorik, balanceevne, retningssans, rytme, intuition, samarbejde, kreativitet og sproglige udvikling og dermed sikre og fremme fællesskabsfølelsen man får igennem musikken. Musikken er et godt middel til at understøtte sproget, de kan lære nye ord, begreber og lyde ved at høre dem i sammenhæng med melodi. Musik er i høj grad forbundet til vores følelser. Børn synger ofte spontansang, når de leger. De synger om det de leger og det afspejler ofte den følelse de har i nuet. Musik motiverer børn til at løfte fødderne og få gang i kroppen. Børns leg og bevægelse er gennemsyret af musik. Børn danser før de kan gå, laver lyder før de kan snakke og derfor hænger musikken sammen med den måde vi bevæger os på. For børn kan børn og musik ikke adskilles. Musik skaber glæde, fællesskab, latter og velvære. Man hygger og griner sammen og man er med i et fællesskab.

6 Sangglad: Børnehuset Ellemose skal i løbet af de næste tre år igennem et spændende musik projekt sammen med Favrskov kommunes musikskole og Sangens Hus. Projektet hedder Sangglad og skal give sangen en central rolle i institutionens hverdag. Sang og musik er naturlige udtryksformer der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn, og som tilmed har dokumenteret positive sideeffekter på en lang række områder fra indlærings og koncentrationsevne til sociale kompetencer. Sang og det at synge knytter bånd mellem børn og voksne og bygger bro mellem generationer. At synge sammen åbner for oplevelser, refleksion, samhørighed og kulturel forståelse i forhold til traditioner, højtider, historie og fælles oplevelser. Forpligtende arbejde med dagplejen og musikskolen: I børnehuset Ellemose har vi et forpligtende samarbejde med dagplejen og vi har valgt at det fælles fokus er musik. Det forpligtende samarbejde er for at tilgodese børn, der står over for et skift fra dagpleje til børnehave. Samarbejdet vil være et musikforløb på Børnehuset Ellemoses legeplads. Dagplejere og deres børn fra Hadsten vil komme på besøg en gang om måneden. Dette for at skabe tryghed for kommende børnehavebørn og gøre overgangen fra dagpleje til børnehave så glidende og trygt som muligt. Som en ekstra bonus for vores børn får vi sat en del læreplanstemaer i spil. Vi tilgodeser i høj grad børnenes sociale kompetencer og personlige udvikling gennem de kulturelle udtryksformer ved at sætte dem i en kontekst af nye rammer, nye børn og nye voksne. Vi bruger legepladsen som arena for skabelse af små læringsrum, hvor vi kan lave forskellige former for musik og leg. Vi bevæger os rundt på legepladsen, hvor vi synger og spiller på blandt andet trommer, spiller med rasleæg og leger med faldskærm.

7 Læringsmiljøer: Det anbefales at daginstitutioner opdeles i forskellige rum eller zoner, så børnene både har mulighed for at være alene og/eller afskærmet fra andre børn samt har mulighed for at indgå i større eller mindre grupper i forbindelse med aktiviteter. Det giver mulighed for, at der kan foregå aktiviteter med højt aktivitets og lydniveau, samtidig med at andre børn kan opholde sig mere stille steder, hvor de uforstyrret kan fordybe sig i leg eller aktiviteter. Ved at opdele daginstitutionen i rum opleves det, at fællesskabet mellem børn fra forskellige stuer bliver styrket, der opstår færre konflikter, og børnene får mulighed for at lege uforstyrret. Det er noget vi har stor fokus på i Børnehuset Ellemose og som vi gerne løbende vil videreudvikle på. Et varieret udemiljø har stor betydning for understøtning af børns udvikling. Det er vigtigt, at der tilbydes et varieret udemiljø med forskellige faciliteter, da det bidrager til, at børnene får mulighed for at relatere sig til udemiljøet på forskellig vis. Der er gode forudsætninger for børns deltagelse i og udøvelse af indflydelse på de udendørs aktiviteter. Varierende former for terræn og steder at lege skjul, hoppe og klatre højt understøtter børns risikofyldte leg og denne form for leg anses som positiv, da den bidrager til børns udvikling og læring. Mange børn foretrækker at lege udenfor, da de her erfarer, at deres kropslige udfoldelse og stemmebrug er mindre begrænset sammenlignet med indenfor. Derudover foretrækker de at beskæftige sig med en række udendørsaktiviteter, der giver mulighed for bevægelse, fart og spænding. Sammenhænge i overgange Vi har særlig fokus på, at skabe de bedste vilkår, for en tryg og sammenhængende overgang for det enkelte barn. Vi vægter et tæt forældresamarbejde, så vi sammen kan gøre overgangen, så let og overskuelig for det enkle barn. Forskning viser; at meget tyder på at den måde den første institutionsovergang forløber på, danner en slags

8 psykologisk arbejdsmodel for senere overgange. (Inge Schoug Larsen, psykolog). Derfor er der særligt fokus på samarbejdet på tværs og skabelse af for barnet meningsfulde sammenhænge. Det er vigtigt, at børnene er robuste og trygge når de skal igennem en overgang. Derfor bygger vi videre på de kompetencer som de tidligere har opbygget. Børn udvikler sig forskelligt, så det er med udgangspunkt i det enkle barns udvikling, vores fokus er rettet. Vi prioriterer at der følger kendte voksne med. Jo bedre samarbejdet og kvaliteten er mellem de voksne på tværs i institutionen/førskolen, jo bedre bliver overgangen for barnet. I overgangen fra vuggestue til børnehave prioriterer vi at der i den sidste tid i vuggestuen foregår besøg i børnehaven. Sammen med en kendt voksen fra vuggestuen udforsker de nye fysiske rammer, leger, deltager i samling samt spiser madpakker der. Børnene er med på børnehavens legeplads i det omfang det er muligt. I overgangen fra børnehave til SFO er der besøg både i og fra SFO og dets personale. Der arbejdes med sange og eventyr, som skal være den røde tråd, når de starter i førskolen. Som et led i at styrke sammenhængen og overgangen fra dagtilbud til skole, har vi i samarbejde med vores ressourcepædagoger tilrettelagt et målrettet læringsforløb; Den Flyvende Kuffert som har fokus på udviklende pædagogiske læringsmiljøer omkring venskabsrelationer, følelser og inkluderende børnefællesskaberi et børneperspektiv. At indtage et børneperspektiv på det, som for børnene har en særlig betydning i overgangen (vennerne og fællesskabet) gør arbejdet med skabelsen af en god overgang praksisnært og et godt fælles pædagogisk udgangspunkt for det tværinstitutionelle samarbejde. Idet vi både arbejder med Den Flyvende Kuffert i børnehaven og i førskolen skaber det helhed, for både børn og voksne i sammenhængen. Den Flyvende Kuffert forbereder børnene på at komme godt fra start i skolen og understøtte generelle overgangskompetencer i forn af tålmodighed, vedholdenhed, gå på mod, refleksion, lyst til at lære og udtrykke sig æstetisk, følelsesmæssigt og sprogligt. I forbindelse med sammenhænge i vores overgange vil vi gerne I som forældre tænker på børnenes opstart. Vi har i vores ferier sammenpasning/feriepasning med de andre institutioner i området dette vil sige at alle dagtilbud i hele Hadsten er samlet ét sted og man kan ikke være sikker på at der vil være en kendt voksen til stede. I den forbindelse vil vi gerne opfordre jer forældre til at tænke over samt tilrettelægge det, så jeres barn ikke skal starte i institutionen midt i en ferie. Dette for at sikre børnene den bedste og mest trygge opstart som muligt.