/Af 'II, k."i... -l. ;,".~". uri i~118 ~ L O G I. },!,i "~,1',,' ~\

Transkript

1 ..1 "~,1',,' ~\ i /Af 'II, rl / l' l / k."i... -l I ;,".~". uri i~118 ~ L O G I },!,i l I "

2 Indholdsfortegnelse. Indledning. L Rapi tel. IJivets Oplevelse og Individe"s F.'orstand. 2. ::ivære Hindringer for Sandheaens.t.; r kend else II n II Heligionernes Veje spærrede al Tvivl, Misforstaaelse og Intolerance. Menneskehe~en til.en vis Grad ført af Fanatikere. Menneskene dømmer uden logisk Begrundelse. Intellektualitet, Videnska~ og den materialistiske ~erdensanskuelse. 7.!! Den materialistiske Verdensanskuelse er Overtro. 8. ti Døden som en tænkt:modsætiling til Livet. Cl. " Den materialistiske Verdensanskuelse uværdig for enhver Videnskabsmand " n Raabets lyse Tendens. Den religiøse Verdensanskuelse er uvidenskabelig, saalænfe den kun er Tro og Paastand. 12. " Den materialistiske Verdensanskuelses Tilhængere som "troende" Væsener. 13. Il Forskellige Indstillinger til den store Sandhed " fi "Himmeriges Hige" eller.li.etningen mod det evige Lys. VerdenslogiOkken er Kulminationen af Fuldkommenhed " " Kan det være'fornuft "at vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den venstre"? Det religiøse Princip er ikke opfundet af' Mennesker, men udgør noget af Naturen selv " MenneSkets Tilblivelse er en Omskabelse af Dyret. Dødsskrigene i Fortidsskovene og deres Bønhørelse. 20. ti Udvikling er Overvindelse af Kræfter " Al Oplevelse af Liver kun en Fornemmelse af Modsætninger. Det jordiske Menneske er i stor Udstrækning Livets Fjende. / ;"

3 Kapitel. Dødsskrigene fra Fortidsskovene er en Kendsgerning overalt, hvor det dræbende Princip er en Livsbetingelse, selvom de ikke kan høres. 1', " " " " " " A.lle levende Væsener er "Mennesker" paa forskellige Stadier, Menneskene svælger i Retter af andre Væseners Kød og l!'e!ldt, Organer og Lemmer. Der findes ingen kosmisk Artsforskel mellem de levende Væsener, men derimod kun en Variationsforskel i Livsprincippets Udfoldelse. De forskellige Livs- eller Tilværelsesformer er kun at udtrykke som "kosmiske Haandværl,t". Naturen gør det til Kendsgerning, at Verdensaltet er et levende Væsens Tilstand. Det er ikke Naivitet, Overtro eller Dumhed at rette sin Bevidsthed ind paa Muligheden af en kosmisk, guddommelig "Fader"s Eksistens. 30. " Den moderne Videnskab udgør liden hellige Aand n i Fostertilt-" stand c"s4. " It " " It " " " " It Alle levende Væsener er "Gudeaf'kom". De er hver især i deres dybeste Ana.lyse dobbeltkønnede, er en Kombination af "liann og "Run". "Forelskelse" er noget ganske andet end nk'~rlighed". Mangfoldige Mennesker føler sig hjemløse eller i Blinde med Hensyn til deres materielle Tilstand. N'aar "Forelskelse" gør Ejendomsretten over et andet Væsen til Livsbetingelse. Sjælen kan ikke dræbes; Tankerne kan ikke fængsles. Med dem kan man elske, omfavne og kærtegne!isin. Næste som sig selv", ganske uafhængigt af enhver Spærring. Naar Opfyldelsen af det sjette Bud degenererer. Kærlighe.d og Seksualisme udgør samme Grundprinsip. Længslen efter at kærtegne alle andre levende Væsener gør Individet til fleet med Faderen". Bibelens Paabud fremtræder som UdtrYk for to store diametralt modsatte Moralopfattelser.

4 40. Kapitel. Naar Autoriteternes Myndighed er baseret paa en forældet " " " " II " " " " ti " " tt 3. Moralopfattelse, og Ægteskabet er e.t Spørgsmaal om Økonomi. Det fuldkomne Ægteskabs Zone. Uddrivelsen af Paradisets Have. "Adam" og "Eva" gaar til Grunde, men opstaa.r igen som" d et fuldkomne Menneske'. Ægteskabet fortrænges af en ny Mentalitet og degenererer. "Evig Fortabelse", "Død" eller absolut Undergang maa evigt forblive de Illusioner, de evigt har været. Kirke- og Præstevæsenet som "Keruberne med det blinkende Sværd" Omskabelsen af "Dyr" til "Menneske". Nar<r"Kvindens Sæd" knuser "Slangens Hoved". Bibelens drastiske Udtryk og den kærlige I. Virkelighed. "Kerubernes blinkende SværdOf: flammer endnu over hele Verden. Livets store Analyser og det primitive Menn~ske. "Parad ishaven" er et Princip, der gentager sig i seks Variationer. " Paradishaverne tt har en Lysside og en 'Sky:ggeside. "Keruberhe" med "det blinkende Sværd" eller Præsteskabet opstaar. Det jordiske Menneskes religiøse og intellektuelle Tilblivelse. Jordmenneskene er ~enier i at myrde og lemlæste. Jordkloden er en Jungle. Nationerne er dens "vilde Dyr h Mennesket som et H.esul tat af Dyrets 1'ortsatte Udvikling. Lidels~n forvandler "Dyr" til '"Menneske" " " Bibelen forældet. Spørgsmaalet,"Hvad er Sandhed", bliver til i Hvis ~lorsynet har "mirakuløsl! Skabeevne "Dyret",forvandles. Det begynder at modtage teoretisk Undervisning. "Forlorne Forældre" og "den forlorne Søn u Forholdet mellem de levende Væsener og Forsynet er analogt med Forholdet mellem Forældre og Børn.

5 Kapitel. Samfundets "UnderverdenIt som Skuepladsen for "AdamIts og "Eva"s første Møde med en Moral, der er en Hundrede Procents Kontrast til Dyrerigets. It Naar Individets Mentalitet er analogt med Samfundets. 66. tl Væsener der er foran Almenheden. Videnskab, Diktatur og ti Gangsters" "Helvede". De overleverede Fabler om ItDjævle" bliver til realistisk Kendsgerning. Hvor Guddommen bliver aabenbaret som det eneste absolut "feste PunktIt i al Tilværelse. 70. " Hvor!\:lagt udelukkende accepteres som det eneste a:t:gørende i ethvert Tvivlsspørgsmaal. 71. " Det levende Væsen som det dybeste Ophav til sin egen Skæbne " It Udødeligheden bliver til Kendsgerning. Den guddommelige Korrespondance. Organimefunktioners Automatisme. 74. " begærledet Villie og forstandsledet Villie. 75. Il Planternes Anelsesbevidsthed. 76. " I~nhver Klode,enhver Sol eller stjerne er en "beboet Verden. tf 71. " I Verdensaltet findes der ikke to Væsener, der er absolut ens. 73. " bli "Planten" forvandler sig til "Dyr". MDagsbevidstheden lt ver til. " Fejlagtige Behagsfornemmelser ~om ~asis for aen begyndende Villieudløsning. 80.,9 l t! " " It Kristusprincippet. Messiasser eller Verdensgenløsere. Naar det er en Ære at overtræde det femte Bud. Ukærlighed er Primitivitetens fornemste Kendetegn. Alle Former for Krige er religiøs Kultus " Hvad der fordres for at være en virkelig ttkristen fl et rigtigt Menneske. eller 85. " Menneskeheden er sin egen bitreste Modstander.

6 Kapitel. Mikroindividet kan ikke diregere Makroindividet. Aarsagen til Individets Lidelser er et "indre" Anliggende, der kun kan fjernes af Individet selv. 87. tf Naturen er ikke en livløs Kraft, men "men 4et levend e Væsen", i hvilket "vi alle leve, røres og ere". 38. It Det Makroindivid, vi lever i, kun ikke være hele Forsynet eller Guddommen. Il 90. It ti 93. " 94. " 95. Guddommens ~evidsthed. "1ivsytringer" i Stede~ for Maalog Vægtfacitter. Kan net være Logik at betragte Ophavet til den i Naturens Skabelsesprooes afslørede Intellektualitet som "dødt stof"? Hvorfor Videnskaben i Dag ikke er særlig tilbøjelig til at acceptere de af de største Vise manifesterede"store Sandheder"', eller )tosmis'ke Facitter søm0: It Videnilkab". D~ "store Sandheder"s Identitet som "kosmisk Videnskab" og dennes uundværlige Mls:::ion i Felter, hvor den materielle Videnskab staar ganske magtesløs. Den synlige Organisme er kun et "Hed skab", bag hvilket der derfor maa være et usllnligt Ophav eller en "Benytter". Reinkarnation eller ~enfødsel bliver til Kendsgerning gennem".l Viden", ":B. Viden" og 1'0. Viden". Guds Eksistens, Jesu Svar paa det store Spørgsmaal: "B.vad aks1 jeg gøre for at blive salig't, samt at ttalt er saere godt", er Videnskab., \ Afslutning.

7 INDLEDNIN Vi lever i en Tid, hvor Menneskeheden vel nok i større Grad end nogen ~ Sinde tidli~ere i Historien er blevet borte fra sig selv, hvilket vil sige borte fra dens eget Livs dybeste Mysterium. For tidligere Slægter var Livs= gaaderne virkelig det moral dannende faste Punkt. Naturligvis VIAr disse Gaaders Løsning i en videnskabelig Form ikke til;;: gængelig for Almenheden. Dertil var samme Almenhed endnu altfor barnlig eller naiv i sin Indstilling,havd~endnu altfor meget af Dyr~ts Traditioner i sin Bevidsthed eller Vanefunktion. Den maatte i hine Tider endnu i alt= for stor en Udstrækning ople'ie som Kendsgerning, at Livsbetingelsen bestod i "at dræbe for at leve". Med denne Kendsgerning oplevet i saa rigt et Maal, at den~e var blevet til Vanebevidsthed, hvilket vil sige naturlige Arllæg eller 1'alenter, er det givet, at Livsrnysteriets Løsning Uillclligt kunj.e er= kendes, accepteres i et Svar, der i altfor høj en Grad gik imod denne Kends= gerning. Og vi bliver da ogsaa Vidne til, at disse Svar frem igennem Tiderne er undergaaet en stor F'orvandlingsproces, har væl'et unddrkeistet den samme Tradition som alt andet, der kommer ind under Begrebet "Udvikling", nemlig, en nebuloseagtig eller taageformet Begyndelse for i en grudvis Fortættelse at ende i faste, klare og haandgribelige Detailler. Livsgaaderne har begynd~ i som svage, naive Anelser eller Formodninger, der efterlulanden gav sig Ud= tryk i faste Forestillinger, tilpasset og afslebet efter den eneste abso= lut virkelige Kendsgerliing, de vuagældende Menne'skeslægter ejede og derfor I I var deres eneste "Videnskab", nemlig den føromtalte Livsbetingelse. Det fem~ I te Bud har s~ulledes ikke altid været /lit begrunde som et Fornuftsbud for det i jordiske Menneske. Der har da ogsaa været en Tid, hvor en Hundrede Procents Modsætning hertil var det højeste Ideal. At dræbe og selv at blive dræbt var Vejen til "Va,~ha.l", be" dette at dø' en naturli~ Skamkro,g ~ller Vlii.r Vejen til Gudernes Yndest. O~. dette, ikke at kunne dræ= DØd' af Alderdom, var den sikre Vej til Gudernes Datidens "HelvelJ.e". At en saadan Moral ikke skulde være i Kontakt m~;d Livsmyst~riernes højeste Løsning, var for Mennesker i en Tids= alder, hvor,-m.an endnu absolut intet kendte til virkeligt ordnede Samfunds= forhold, Politi eller Øvrighed, men at alle Traditioner hos Menneskene end= -

8 2. nu ligesom hos Dyrene i fuldt Maal kun eksisterede som et Spør~smaal om Magt og Styrke, ~anske ufatteligt. De da~li~e Kends~ernin~er viste jo, at D de svage ~ik til Grunde baade hos 'Kyr og Mennesker, og at "Lykken stod de kække bi". Det var hine Tiders største Kendsgerning og derfor de sa~ne ders eneste absolut "Videnskab". At forklare Livsmysteriernes LØsning som identiske med Modsætnin~en hertil, vilde saaledes i alt for høj en Grad være i Modstrid med vedkommende Menneskers Viden og aabenlyse Kends~erninger, vilde i.1tfor høj en Grad blive opfattet som en Abnormitet, ja, en Taabeli! hed, en Synd imod Guderne, som li~efrem maatte be~æmpes, fes. Ti= forfølges og straf= Men Livet fortsætter sin evige Gang. O~ Slæ~ternes Evne til at udfol= de det dræbende Prinoips Traditioner udviklede sig mere og mere og naaede frem til Genialitet i~ennem vor Tids mord- og kri~stekniske' Kunnen. Ja, Verden blevet sandt Eldorado for "Valhal"s Sønner. Hvad er en sølle Sten= aldermand med Flinteøkse eller en "Rolf Krake Bersærk" med Broncesværd, set fra Odins eller Thors Synspunkt, ved Siden af Nutidens moderne Fører af Bombeflyvemaskine, Krigstank, Undervandsbaad, Maskin~evær, Haandgranat eller Flammekaster? - Mon dette "Heltehjem"s blo<;itørstige Gudeselskab no= gen Sinde har haft større Sukses, er blevet Genstand for en større prak= tisk Dyrkelse end den, det tyvende Aarhundredes Mennesker gennem deres kri~erske og revolutionære Henrettelsesprooesser praktiserer? - Kri~en aabnede "Valhal"s Porte for ti Millioner Sjæle. ~ ),. }Vi ex:, over,9-er s Grave lyser "Korsets Te~n" - Kristendommens Symbol. - l, ',{J,IjJt/-t:tltt, -.' et._~ - ",.. - Over de unge "Helte"s Efterladenskaber paa Europas Soldatergrave dominerer Vartegnet for det evige Bud "Stik dit Sværd i Ske= den; thi hver den som ombringer ved Sværd, skal selv omkomme ved Sværd". Symbolet for Praktiseringen af "Lovens Fylde", "Elsk din Næste som dig selv" taler saaledes her sit eget tyste Sprog. Fra en Skov af hvide Kors gaar Kærlighedens Atmosfære hen over Sporene fra "Valhal". -, Er det mon en ny mental lliiorgenrøde, der er vl~d at sende sit første e,t Lysskær hen over de mørke Valpladser? - Er det mon en ny Gud, er detvnyt "Himmerige", der konrrner til Syne i de øde Vange? ~ Ja, med Hensyn til Foranstaaende kan jo enhver mene, hvad de vil, men en Kendsgerning, som ingen Virkelig Realist kan komme uden om, bliver trods alle Forestillinger urokkeligt tilbage i Form af dette, at ingen normale Mennesker kan eksistere uden at opleve Erfaringer,. Erfaringer

9 3. giver Viden, Viden udgør igen en Erkendelse af noget mere fuldkomment til Fordel for noget mindre fuldkomment. liiied de voksende Erfarin~:er skets Liv saaledes ikke kunne eksistere uden~t vil bienne::: være en tilsvarende voksende Tilknytning til det mere fuldkomne og en Adsk1llelse fra det mindre fuldkomne. Men en saadan Proces kan jo ullluligt blive andet end en FuldkommengØrelse. Denne Fuldkownengøralse bliver til Kendsgerning i Form af det, vi kalder ~Udvikling". Da ingen Mennesker, som før nævnt, kan eksistere uden at opleve Erfaringer, kan ingen Mennesker eksistere uden at være ovennævnte Fuldkommengørelse underkastet. Dette vil altsaa sige, at ingen kan eksistere uden at blive undervist af I,ivet eller Naturen selv. Livet er saaledes ethvert Men= neskes største Skole. Alt hvad der findes af virkelig Viden stammer fra Selv= oplevelser eller ~rfaringer i denne ~kole. Alt hvad vi ellers kender under Begrebet "Undervisning", ligegyldigt under hvilken Form, ligegyldigt om den doceres ud fra Universiteternes største videnskabelige Værker, eller den er= kendes ud fra Pogeskolens lille "ABC", saa vil den kpn være en Genfortælling af Livets egen Undervisning. Og ingen som helst Væsener, der eksisterer under Begrebet "Lærere", kan saaledes eksistere uden at være Naturens "Genfortælle= re", ligegyldigt om de er Professorer eller Haandværksmestre, ligegyldigt om e de er M~ssiasser eller Medicinmænd. Hvad~ de har at fortælle af virkelig Vi=.. den, kan umuligt være andet end en Genfortælling af deres egen Erfaringsop levelse, hvilken jo igen umuligt kan være andet end Udtryk for, hvad Livet hrr fortalt dem. t Livet er saaledes Tilværelsens største og virkeligste Skole. Deh er sel= t ve BØgernes Bog. De~ er selve Kilden, hvorfra al Visdom urokkeligt stammer. Og da ingen kan eksistere/uden at deres Liver identisk med en 'Læsning" i denne Bog, kan heller ingen eksistere uden at blive "undervist" af sawne Bog. Men da dette at blive "undervist"af denne "Bog" er det sawne som at blive fuldkommengjort, er alle saaledes en Fuldkommengørelse underkastet. At denne Fuldkommengørelse eksisterer, viser sig blandt andet derigennen at Merlneskene ikke bliver ved med at kunne nøjes med at utro" paa, hvad an::: dre har oplevet, hvad andre fortæller om Livet og Tilværelsen. Og det er gi= vet, at med Tabet af denne Evne ma9. s&.adanne Væseners Interesse for Religion og Dogmer naturligvis i tilsvarende Grad svækkes, idet disse jo i Realite= ten er andre Væseners overleverede Beretninger om deres mere eller mindre fuldkomne eller u~uldkomne Erfaringer paa det religiøse Omraade. At der fra en vis Side trues med "Helvede", "Graad og Tænders Gnidsel" eller "evig ]'ortabelse" over de Væsener, som ikke kan tro, forandrer ikke -

10 den Kendsgernlng, at de Vantroendes Antal er i stærk Sti~ning. Og hvorledes skulde det vel kunne blive anderledes? - Tro er ikke noget, man kan, fordi man vil det. Tro er en Evne, man har eller ikke har. Har man den ikke, saa nytter det ikke, at man trues med Band og Baal. Trusel elle~kræk giver ikke Evnen til at tro, men maaske nok Lysten til at ville det. Men til at kunne det, man vil, skal der en Evne. Nu vil man maaske indvende, at der er mange "ikke-troende", der er blevet "omvendt" til at blive "troende". Men hertil maa jeg svare, at alle Væsener, der kan lade sig omvende fra en "ikke-troende" til en religiøs troende Tilstand, er alle uden Undtagelse Væsener, der har Evnen til at kunne tro, men hos hvem den, grundet paa Individets Interesse l ~ eller Optagethed pas andre Felter, m~dlertidigt har været s~t ud af Funktion og kan saaledes ikke borteliminere den Kendsgerning, at der findes andre Væ= sener, der ~ldrig nogen Sinde kan komme til at tro, ligemeget hvor gerne de saa end ville det. Men da denne Væsensskare jo paadrager sig de troende Væ= seners Antipati og Trusler om "Helvede" og "Fortabelse", vil det være umuligt t for de ~roende eller Dogmernes ~ljenere at "frelse" disse Væsener. Ja, de ska= ber endog i nævnte Væseners Mentalitet et ligefrem Lede ved alle Begreber, der kommer ind under Religiøsistet eller er Udtryk for "aandelige" Problemer. Ordet "Gud" opfattes i den Grad af disse berettigede "Vantroende" som Udtryk for Kulmination af Enfoldighed, Naivitet eller kulturel Barnlighed, at det ligefrem er blevet Kendetegnet paa alt det, et "moderne" Menneske "ikke kan r være bekendt" at befatte sig med. De\, hvor Ordet "Gud" i sympatisk Form staar trykt paa en Bogs Omslag eller forekommer i et Foredrags Annoncering, der er det ikke populært for det "oplyste" tyvende Aarhundredes Menneske at være interesseret. Her maa dette gaa sin egen Vej. Foranstaaende vil i Virkeligheden sige, at det moderne videnskabeligt indstillede Menneskes mentale Vej fører mere og mere bort fra "Kirken","Daa= ben", "Konfirmationen" og "Alteret" eller "Nadveren". Hvor fører den saa hen? - Ja, "Kirken"s eller de autoriserede Religiøses Svar herpaa udtrykker jo som ;før nævnt, at dep. uundgaaeligt fører til "evig Fortabelse", hvilket igen i Henhold til dette Svar er det samme som "et evigt Liv i Helvedes Ild", et "evigt" Ophold i "det yderste Mørke, hvor der er Graad og Tænders Gnidsel". Men kan en saadan Dom være rigtig? - Er det ikke en Hundrede Prouents Kontrast til den Kærlighed til Næsten, der er "al Lovens Fylde", og som fra de samme Autoriteters Prædikestole doceres som den højeste attr~ærdige F'orm for Tilværelse, ja, en Tilværelse som deres Verdensgenløser demonstrerede -

11 5. pa8. Golgatas Kors, og som er den eneste absolut højeste Model ellel' det ene= ste realistiske Forbillede paa, hvorledes et Liv mas. udtrykke sig for at være i Kontakt med den højeste Fuldkommenhed? - Men naar det doceres som "det ene= ste FornØdne", for at være i Kontakt med Guddommen, maa det saa ikke først kunne demonstreres, at denne Guddom selv er Indbegrebet af denne Fuldkommen:;;: hed? - Maa ikke Forsynet være selve Kulminationen af denne Kærlighed? - Men et Forsyn eller en Guddom, der, i Henhold til de gejstlige Autori= teters egen Fremstilling, lader et Menneske begynde som et lille F'oster i Moders Liv, for derefter af dl;.jnne Moder at fødes til Verden belastet med "Arvesynd", hvilket vil sige Moderens og Faderens Laster og Fejl, og fordrer, at dette "Syndens Barn" skal være noget helt andet end dets Foraldre, af hvis KØd og Blod det er en Aflægger, kan det være en kærlig Guddom? - Er dette ikke det s~mme som at forlange, at Tigerungen skal fremtræde som et Lam? - Kan en Zebra føde andet end et Zebraføl? - Kan et Barn af et Jord= menneskepar være åndet end et Jordmenneske? - Kan det være almengældende, at det skal være en - Engel? - Men naar nu Forsynet, stadigt i Henhold til de gejstlige Autoriteters Udsagn, ikke desto mindre forlange~, at et saadant Jordmenneskebarn skal være "evigt fortabt", skal "kastes i Helvede", hvilket vil sige i en Ild, i hvis Luer det i al Evighed skal vaande sig i Smærte uden nogen som helst Udsigt eller Mulighed for Befrielse, blot fordi det er et Barn af et Jord= menneskepar, og hvis Natur, Villie og Væremaade det saaledes ved sin Fødsel er dømt til at eje som sin normale Tilstand og derfor ikke kan være en "En= gel", bliver de nævnte kirkelige Autoriteters Docering fra Prædikestolene saa ikke en - hedensk - Omgang med den virkelige Sandhed? - En Guddom, der brænder Afkommet, fordi det befordrer sine Forældres Na= tur, maa da være sindlyg i sin Fremtoning. Og det gør jo ikke Sagen mindre afkræftet, naar man samtidigt docerer denne Guddom som den "alvise" og "al= mægtige" Skaber af alt, bvad der er til. Han har altsaa skabt baade Foræl= dre og Afkom og bevidst udstyret dem med den Natur og Fremtræden, for hvilke~ i han senere - ikke tilintetgør dem, - men piner dem i en evig Ild, altsaa bevidst fremscillet dem 'til at brændes. Er det ikke en Grusomhed, til hvil= ken der ikke kan eksistere noget som helst Sidestykke? - Er det ikke kulmi= nerende "Perversitet"? - En Nydelse, der saaledes bevidst er baseret paa andre Væseners Pinsler, er det ikke "Sadisme"? - At det hedder sig, at "saa elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, saa hver den, som trorpaa 1lam, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv", afkræfter i denne Forbindelse jo ikke hans &vælgen i at se Li= -h _ I I

12 delser. Han fordrede altsaa at se i alt Fald nogen Lidelse. Hvorfor kunde en "almægtig" Gud ikke "forsones" uden æt skulle se Lidelse? - Hvo' kunde det være ham behageligt at se en uskyldig Aands Lidelser? - At denne Lidelse var "Straffen" over Menneskenes "Synder" gør heller bltv ikke Sagen mere glorværdig. Det synes jo som om dette, at "Straffen" blot V li!. u. ~fekt\leret var det absolut vigtigste for Guddommen. Paa hvem den blev ef= Il fekt'eret, om det var pas en skyldig eller uskyldig forekommer saaledes mi~= dre vigtigt. Tænk, hvis man indførte dette i jordisk Retspleje. - Kan det være Udtryk for Ophøjethed at være lykkelig, ved at en uskyldig Mand bliver henrettet for den Forseelse, man selv har begaaet? - Men er det ikke netop en saadan Lykke, ~er bliver lovet fra Prædike= stolene? - Hedder det sig ikke her, at kun. ved "Jesu Blod" kan vi faa "For= ladeise for vore Synder", hvilket altsaa vil sige, blive fri for Guds "Vre= 1\ de og "Straf"? - t I'. Og hvad er det saa for en Vrede" og "Straf"? - Kan en "alkærlig" Gud o blive vred? - Han dtceres jo at være det "almægtige" og "alvise" Ophav til alt, hvad der er til. Han er altsaa Skaberen af alt det sk~bte. Men kan Ska= beren blive vred paa det Skabte? - Hvis det skabte ikke virker tilfredsstil= lende, mas det jo være en Fejl hos ham selv. At blive vred paa et Jordmen= neske, fordi det har et Jordmenneskes Natur og ikke er en Engel, vil jo væ= re det samme som at blive en Tiger, fordi den har en Tigers Natllr og ikke er spagfærdig som et Lam. Da han doceres at være alvis, maa han i Forvejen have vidst Resultatet, og dets Fremkomst kan saaledes kun skyldes hans be= vidste Forsæt. Men herved har han jo paa Forhaand bevidst skabt det paagælden de Objekt med det Formaal for øje, at gøre det til Genstand for sin Tilfreds= stilleise i at se Lidelse. At de samme Autoriteter naturligvis ikke selv er sig de yderste logi= s ske Kon&ekvenser af deres Docering og Opfattelse bevidst/er naturligvis en Selvfølge. De lever paa det religiøse Felt ikke i Analyseringens eller den. docerer. 1fde~!:~:~;:;'f::::::~e:t: :~::::::::~ :~::~;~;~e - maa vække Tvivl og Vantro hos ethvert Væsen, der begynder at se paa selve Livet ved Hjælp af Logikens eller Forstandens klare Lys, er naturligvis en Selvfølge. At Verden ikke kan "frelses" ved en Kirke, der tilbeder et saa= dant Udtryk for den højeste Autoritet er jo forlængst blevet en Kendsgerning, hvortil ellers Forjættelsen om "Talsmanden den hellige Aana"? - Er den ikke det samrr:e som Lr.;ftet om en ny og bedre Viden? - Og er denne Viden ikke i

13 -l. ~højeste Grad paakrævet? - Tror man,en virkelig Fred og ophøjet kærlig n Tilværelse kan udvikles paa de jordiske Ko~tinenter paa Basis af et høje= ste Ideal, en højeste Guddom, der igennem sin Kirke, sine autoriserede Præ= ster, om end ubevidst naturligvis, doceres som selve Kulminationen af jord= menneskelig Perversitet, Fejl og Svaghed? - At denne Kalamitet er lige det modsatte af, hvad disse Herrens Tjene= re og Religionens Udøvere bevidst tilsigter, beviser jo kun, at disse selv er vokset fra et saadant Ufuldkommenhedens Trin. Tror nmn ikke der findes Hundreder, ja vel ogsaa Tusinder af Præster, der virkelig gaar i Nazaræe= rens FOdspor,gør sig til Kærlighedens Talsmand og forkynder "Ordet" i en glødende, urokkelig "Tro" paa - ikke en pervers, vred og straffegærrig -, men en absolut alkærlig Guddom? - Men er det ikke saaledes, at disse Kær= lighedens Tjenere til Brug for deres Forkyndelse kun har en overleveret middelalderlig og for et Naturmenneske tilpasset primitiv Terminologi, der ikke høver Guddommen alt for højt op i Sfærerne i en for disse Væsener u= fattelig Tilstand, men lader ham beholde de førnævnte menneskelige Svaghe= der, hvis yderste Kulmination altsaa udgør den førnævnte jordmenneskelige Natside. er At denne Terminologi ikkevtilfredsstillende giver sig ogsaa Udtryk i Hjærtesukket "Herrens Veje er uransagelige". Ligger der ikke bag dette Suk et Raab om at faa klar Besked? Hvortil ellers dette.svar? - Ligger der ikke over dette Udbrud et vedmodigt Skær af Haab om, at alt til syvende og sidst nok skal vise sig at være "saare godt"? - Og er dette Svar ikke i sig selvet Udtryk for et mislykket Forsøg paa at udrede en utilfredsstillet Erkendelse af Sandheden? - Hjærtet er der altsaa ikke noget i Vejen med. Det er blot Ordet, der ikke mere udtrykker Hjærtets dybeste Ltengsler og højeste inderste Forvent= ninger. For disse dybeste inderste Forventninger eller Længsler, der jo i sig selv er al Mentatitets højeste Kerne, findes der altsaa ingen Videnskab, men kun den overleverede primitive Terminologi, tilpasset til en Fortids mere eller mindre hedenske 'filstand. Intet Under at man, alt eftfjrsom man mere eller mindn~ i D~g befinder sig paa denne Fortids hedenske Trin, i S tilsvarende Grad sværger til nævnte Terminolo'\is Bogstsvform, og enten man er Præst eller Nienigmand, højlydt og bredt lover "DØd" og "Helvede", IIGraad og Tænders Gnidsel" til dem, d,r vover at føle blot det mindste Gran af An= tipati eller Mistænksomhed overfor denne drastiske, ukærlige Natur. Ja, der er endog Præster, der velsigner Krigen og dens Mordapparater, hvilket jo er -

14 5. let ud fra nævnte hedenske Terminologi, og ved saa1edes ikke af, at de be= sørger Op1ukningen af "He1vede"s Porte paa vid Gab for de Mennesker, som de egentlig vilde frelse. De er saa1edes i god Tro det "He1vede"s Tjenere, som de i Virkeligheden tror, de fornægter. At der er andre Præster, hjis højere Følelser forhindrer dem i at sympatisere med denne Side af den famøse Termino= logi, bliver jo til Kendsgerning igennem den Uenighed og Strid, der findes indenfor, ikke alene den autoriserede Folkekirke, men hele den religiøse Ver; den. De religiøse Bevægelser bekriger hverandre. Og de forskellige Sekter vil jo, alt eftersom de er primitive, sværge til den tilsvarende primitive Del af Terminologien og forkaste eller misforstaa den mere ophøjede Del og hermed autoritativt forsvare deres særlige Opfattelse som eneste saliggørende og de andres som Vildfarelse eller Vejen til Fortabelse. At dette man føre til Kaos, Vantro og Materialisme for udenforstaaende, ligesom Begreberne "Religion" og"guddom" for det kloge og udviklede, videnskabeligt indstillede, Menneske, maa blive Indbegrebet af Naivitet, Overtro eller mental Barnlighed, er naturligvis en Selvfølge. Og den religiøse Verden kunde her se sin Under= gang, hvis ikke højt udviklede Vise, med deres udødelige Sætninger og Ord, havde splintret store Dele af den hedenske Terminologi og dermed gjort dens aande1ige Bærekraft højst usikker. Midti dens Paaberaabelse af "øje for øje og Tand for Tand", midt i dens Paaberaabelse af Dødsstraf og "Helvede"s I1~ "Djævelen og hans Tilhlingere", har disse Væsener stilfærdigt tændt det him= melske Lys:"Stik dit Sværd i Skeden; thi hver den, som ombringer ved Sværd, skal selv omkomme ved Sværd", - "DølJllller ikke;:thi med hvad Dom i dømme, skal eder igen ti1~aales", - "Elsk din Næste som dig selv", - "Saligt er det at give, hellere Elnd at tage", - O.s.v. At disse evige Ord er Udtryk for et andet Lys end det, den gamle he= denske TerminOlogi udtrykker, kan vel ikke frakendes at være en Kendsgerning. Tror man ikke, det er det Lys, der skal "frelse" Verden. Og tror man ikke det er her, de maa gaa hen, alle de Sjæle der i Dag er vist Vintervejen af den overleverede gamle hedenske Kultus, og i den "kristne" Kirke er profeteret at være paa Vej til evig Fortabelse? - - Midt i de religiøse Autoriteters BeretnL,ger om den "vrede" Gud, der skal "forsones" ved et uskyldigt Væsens Blod, om Guen der dømmer til Pin= se1 i en evig Ild i "Helvede", o m Guden der lader et Væsen hensmægte i en Fortabelse, hvorfra der aldrig i al Evighed vil være nogen som helst Red= ning eller Frelse, blot fordi det i et saadant lille Sekund af Evigheden,

15 "Korset" som Dække over de hedens_ ke Traditjon",... :;1. SOm uagør dets fysiske Jordliv, er et Barn af et.tordmenneskepar og som Følge heraf selv maa være et Jorc1rnenneske og ikke en "Engel",om Guden saaledes faktisk straffer Zebraføllet, fordi det er stribet og mishandler Tigerungen, fordi den ikke er et Lam, midt i denne mørke hedenskp. Atmosføre ser vi altsaa stærke Lysskær komme til Syne fra en langt højere og renere Sfære, altsaa fra et Rige, som endnu ikke er af denne Verden, og hvor der ik= ke er Tale om at "straffe" eller gengælde "Ondt" med "Ondt", hvor der kun er Tale om at "elske sin Næste som sig selv", - der "hellere at give end at ta:: ge", og hvor den store Parole er, "du skal ikke dræbe". I en saadan Verden mas der være en anden Opfattelse af Guddommen. At denne ny Atmosfære eksi= steref, at de n~mentale Lysskær er en virkelig Realitet, bliver til Rends:: gerning blandt andet gennem de mange Kors paa Verdenskrigens Kirkegaarde. Alle, der falder i Krigen, har jo opfyldt de hedenske Guders Forlangende, de s har jo bragt; til Kulmination det, der kvalifiserer dem til "Valhal"s "Flæ'lik" og "MjØd",. "Val'kyrier" og andre Gunstbeviser paa Gudernes Yndest. Disse Mil:: lioner af Grave er altsaa i Virkeligheden de jordiske Efterladenskaber fra "Valhal"s Sønner, Væsener der er optaget i Gudernes Yndest. Hvorfor planter man Korsets Tegn paa,disse Grave? - Det maa da være besk~nende. Korset er jo blevet Symbolet paa en Verden, hvis bærende Livsprincip er det modsatte af at dræbe, og hvis højeste Ideal er at vende den højre Kind til, naar man bliver slsaet pas den venstre. De er altsaa Symbolet paa en mental Tilstand, der aldrig nogen Sinde kan give sit Ophav Krigsgudernes Yndest. Den Kends= gerning bliver saaledes tilbage, at det "Himmerige", som disse "Helte" ~lt= saa har erhvervet Sig, ildke mere staar i de efterlevendes Kurs, og at Plant= ningen af Korsets Tegn pas Gravens faktisk er en stiltiende og maaske ogsaa endnu ubevidst Protest imod den hedenske Verdensopfattelse. Ogsaa maa det væfe beskæmmende, at det S8mlile Kors stundom lyser ud fra mange af selve Krigsførelsens Bannere, er plantet paa faste og svømulende Fæstninger, blafrer i Vinden over Kanoners Torden og pryder Præsten, der skal indvi en Henrettelse. At disse overleverede hedenske Foreteelser finder Sted under Korsets Tegn, altsaa Tegnet for det dræbende Princips Afskaffelse, Tegnet for den hedenske Kulturs Undergang, kan ikke frakendes at være et uomstødeligt Udtryk for den Kendsgerning, at en ny mental Sfære er begyndt at blive en Magtfaktor midt i den hedenske Kultus, ja er ovenikøbet blevet saa lysende, at man har omdøbt d,en hedenske Kultus og givet den Navnet I "Kristendom", der jo er den ny Verdensopfattelses officielle Navn, og yder= ligere, som nævnt, altsaa benytter den samrne Sfæres officielle Kendetegn -

16 .LU. At denne ny SfæreS Navn og Kendetegn, ved denne Besudling, ikke er ble= vet populær, er naturligvis en Selvfølge. At gøre dette Navn og Kendetegn for Kærlighedens mest ophøjede og reneste Sindelag, til Udtryk og Kendetegn for hedenske j.raditioner er jo det samme som at sætte en falsk I tikette paa Varerne. Naar Verden bag den ophøjede og funklende "kristne" Etikette sta= digt kun finder "Hedenskab", kommer den jo til at hade "l!;tiketten", der hele Tiden i saa Tilfælde kun er noget forlorent Glimmer. Den lover "Brød", men Giver kun"stene". For man vil vel ikke paastaa, at Lande, der fører Krig, erobrer, plyndrer og undertrykker andre FOlk, Lande, der i højeste Grad be= tjener sig af geniale Mordmaskiner, der sætter dem i Stand til at arbejde ligesaavel i Luften og under Vandet som hen over Jorden og sprede DØd og ~ Rædl S over Hundreder af Tusinder levende Væsener, udslette hele Byers Be= folkninger eller gøre ligesaa mange til livsvarige Invalider, Enker og fa= derløse, at det er Opfyldelsen af KristendoIDillens største Bud "Du skal elske din Næste som dig selv", eller dens Opleve~se af "Saligt er aet at give, hellere end at tage" eller dens Demonstration af Irde rene af Hjærtet, der skal se Gud"? At disse Lande ikke desto mindre gaar urlder Begrebet"Kristne Lande", og kalder deres Religion "Kristendom" og mener at udøve en "kristen" Kultur, viser jo kun, at d 7n "kristne" Væremaade i Virkeligheden er det Ideal, de gerne vilde have, at deres Væremaade skulde være identisk med. Der er vist ingen, der ynder at gaa under Begrebet "hedensk". "Kristendomraen" er saale= des Fremtiden, "Hedenskabet" Fortiden. Men at forvandle Landene fra at være "hedenske" til at være "kristne" lader sig ikke gøre ved en blot og bar Navneforandring. Kun igennem Udvik= ling kan denn.e Forvandling finde Sted. Men Udvikling tager Tid, og Væsenerne er derfor ogsaa i Dag kun paa et bestemt Stadium i denne Udvikling. De maa derfor i stor Udstrækning repræsentere "Hedenskab" og "Kristendom". Og heri ~ finder man ~ltsaa Grunden til, at "Korset" findes paa Krigergravene, og at Præsten velsigner Mordvaabnene, prædiker "Helvede" og "evig Fortabelse" samtidigt med, at de forkynder om Næstekærlighed og Uselviskhed eg yderligere docerer en "alkærlig" Guddom, som trods alt alligevel bliver "vred", skal "forsones" med et uskyldigt Blodoffer, for at han ikke skal "straffe" og "pine" Væsener i "Helvede", samtidigt med at Vejen til ham opgives udelukkende kun at gaa igennem en absolut allerhøjeste Hjærtets Renhed og Evnen til at tilgive sin Næste. Alt staar saaledes i Selvmodsigelsernes Tegn. Hvad er "Hedenskab", og - hvad er "Kristendom"? - At ~ivl og Vantro mere og mere maa blomstre under

17 saadanne Forhold er jo kun ganske naturligt. Og at denne saa vel begrunde= de og paa Grund af Forholdene naturlige Vantro og Tvivl skal "straffes" med en evig "Forbrænding" i "Helvede"s Ild, en "evig Fortabelse", hvorfra der ikke findes nogen som helst Form for Redning, er unaturli;, hvilket vil sige stridende imod den Logik og Kærlighed, der aabenbarer sig i Li= vet selv udenfor alle Præsters Tale og primitiv jordmenneskelig Opfattelse, lifuldkommenhed og Overtro. Hvad skal den moderne Vantro's Tusindfoldige Skare, alle de mange Millioner af Væsener, der i Dag ikke kan tro paa Gud, ikke kan acceptere Dogmerne, fordi disse loed deres Helvedes- og Fortabelses- Vredes- og Straf= fedowae for moderne Intellektualitet bliver noget af en forældet Terminolo= gi, saa gribe til. Alt religiøst eller Begrebet Gud, blivet igenne~ samme Terminologi for det højmoderne Menneske næsten at betragte som Udtryk for Kulminationen af Naivitet. bilen da en Opfattelse, der udtrykker Begrebet "Guddommen" som Udtryk for Naivitet, er saa langt borte fra den virkelige Sandhed som vel muligt, idet den jo ikke paa nogen som helst I\llaade er en virkelig ~.nalyse af Gud= dommen, men derimod kun eksisterer paa Basis af en begyndende forstands= mæssig Gennemskuen af den overleverede, forældede og primitive Terminologi, kan intet Menneske i Længden blive ved med at leve paa en saadan Opfattel= se. En Analyse af Terminologien er ikke en Analyse af Guddommen. Den kan aldrig blive andet end et indirekte Udtryk for Graden af den Begavelse, Terminologiens Ophav repræsenterer. At disse Ophavs Værk overfor en moder= ne videnskabelig Intellektualitet viser sig at rullilne Uvidenhed og Overtro, kan aldi)'g nogen Sinde være eller blive noget retmiflssigt intellektuelt Grundlag for en total Afvisning af Erkendelsen a1" en Guddoms Eksistens. En saadan Afvisning vil uundgaalig" afsløre sit Ophav som værende ligesaa naiv eller overtroisk som Ophavene til den forældede Terminologi, lige= gyldig hvor megen intellektuel Position eller videnskabeli~ Autoritet dette saa end maatte indtage i det almindelige daglige Liv. En Benægtelse af Guddommen maa ligesaa godt som en Bekræftelse af denne underbygges med rea= listislce Beviser for at kunne udtrykkes s9m Videnskab. Enhver Benægtelse, der ikke er baseret paa Beviser, er tom Tale, den er et Trosdogme ligesaa godt som enhver Erkendelse, der er uden BevisfØrelse. Og det virkeligt udviklede,videnskabeligt indstillede Menneske kan ikke leve paa Tro, det søger Bevisførelse for enhver Erkendelse. Og det store Problem for det saaledes indstillede Væsen bliver da dette, om der kan før~beviser for -

18 .L~. en Guddoms Eksistens og de levende Væseners virkelige kosmiske Identitet, saaledes at man paa disse Felter kan korlliie til at leve paa ligesaa virkeli= ge eller realistiske Kendsgerninger, som dem man ellers til dagligt fordrer i alle rent fysiske I Foreteelser, og derved rykke den saakaldte Itaa-~ telige Verden" frem fra Underbevidsthedens Skyggeverden til Dagsbevidsthederls kla~ re realistiske eller vaagne Aktivitet eller Virkelighed. Og Svaret herpaa bliver, at der ikke alene kan føres Beviser for Guddommens og ae levende Væ= seners højeste Identitet og Sandhed, men denne Bevisførelse er ligefrem det eneste absolut FornØdne i det nuværende og kommende jordiske Menneskes Til= værelse. Denne Bevisførelse er "Verdens Frelse". Uden denne Bevisførelse ab;:; sosut ingen varig Fred paa Jorden, ingen Afskaffelse af Krig og Terror, in= tet Ophør af alle de Lidelser, der nu martrer Verden i Form af Lemlæstelse, Sygdom og ArmOd, Sorg og Sindsyge. liiien til at se eller forstaa en saadan Bevisførelse maa Menneskene ud= dannes eller dygtiggøres. Denne Uddannelse i sin største Udstrækning befor::: dres af Livet eller Naturen selv igennem alle de Erfaringer, som ae levende Væsener bliver til Del. Det gælder ligesaavel Lidelserne som Behageligheder= ne. At forstaa Guddommens Eksistens er at forstaa hele Verdensplanen. Men en saadan Plan omfatter jo alt, hvad der er til, baade FØlelse, Intelligens, Instinkt, Intuition o.s.v. Og Mennesket maa da uddannes i alle disse Fel::: ter. Ved Lidelserne faar Mennesket Følelsen udviklet, og ved Kampen for Til;::; værelsen bliver Intelligensen og alle øvrige BevidsthedsegeYlskaber udviklet. Og gennem en tilstrækkelig Oplevelse i denne Livets egen Skole naar ethvert Menneske engang til et Stadium, hvor det i Kraft af sine saaledes realistisk oplevede Erfaringer kan modtage teoretisk Undergisning eller Vejledning. Det har gennem sin videnskabelige Indstilling faaet Anlæg eller Talent for at kunne dygtiggøres i den allerhøjeste Visdom. Det begynder at kunne "se Gud n Og tier paa dette Stadium er det moderne lviennesker. Det er Repræstmtant for "de kommende Slægter", som af Kristus blev bebudet at skulle faa Besked paa Tilværelsens Mysterium igennem "Talsmanden den hellige Aand", som jo i sig selv kun er identisk med den absolute Viden om Gud. "Den hellige Aand" er i Virkeligheden det samme som det absolut urokkelige,evige Svar paa det altgenne;"trængende og ligesaa evige store Spørgsmaal "Hvad er Sandhed". Dette Svar kan. udelukkende kun udtales af Guddommen selv i Form af det vi kalder "Naturen". Selve i~aturen er saa~edes Guddommens eget reali= stiske Svar ~aa alle Livets Spørgsmaal. Naturen er Verdens eneste absolut sande Bibel. De~ er Livets Bog. At komme til at læse rigttgt i denne Bog, -

19 u. saa man ser, at "Alt er saare godt", der er det nxværende Maal for Verdens= genløsningen. Da denne Form for "Læsning" er af en saa vigtig Natur for det moderne søgende og videnskabeligt indstillede Mennes~e, har jeg følt mig tilskyndet til at skabe nærværende lille Bog. Dens Hovedformaal er altsaa kun dette, at hjælpe den søgende til at tænke logisk, hvilket vil sige, at tænke i Kontakt med Natur:en, og derved tænke i Kontakt med Kærligheden og, Livet. Den har til Opgave at indstille Menneskene paa Analysen af de Erfa= ringer og Kendsgerninger, hvis sande Forstaaelse er absolut nødvendig, hvis man vil gøre sig Haab om nogen Sinde at se, at Livet eller Naturen virkelig har en Mening, der udtrykker, ikke alene Hundrede Procents Intellektualitet, men ogsaa er Aabenbaringen af et ligesaa overdaadigt Kvantum Kærliphed, og at Naturen saaledes igennem sin Identitet som "Livsyttring" gør en evig Gud= dom til en virkelig videnskabelig Kendsgerning, thi Kærlighed og Intellek= tualitet kan jo aldrig i noget Tilfælde eksistere uden at være det uomstø= delige Bevis for et bag sig eksisterende levende Væsens Eksistens. Det le=. vende Væsen bag Naturens Intellektualitet og Kærlighed kan kun være en evig Guddom. Bogen "Logik" er beregnet som en Haandbog for Begyndere i Forskningen af de evige Problemer. Den befordrer Udviklingen af Evnen til at forstaa mit Hovedværk "Livets Bog". Den paapeger alt det Materiale, der udelukkende er det moderne iridstillede Menneskes Vej til virkelig Forstaaelse af Livet. Den er en urokkelig Paavisnirig af, hvilken virkelig logisk Slutning eller Ji'acit, der kan uddrages af det jordiske Menneskes Erfaringszone, med dens Lidelser og Besværligheder. lit dette Facit bliver i Kontakt med de af de største Vise udtalte Sandheder, der tilsidst gaar op iverdensaltets Gene= ralfacit: "Alt er saare godt", kan jo kun virke inspirerende paa den søgen;:;; de, navnlig da Bogen ikke i noget Tilfæld~ er baseret paa blinde Paastande, men udelukkende kun udtrykker sammenhængende, logiske Følgeslutninger, der kan efterforskes og kontrolleres af den virkelige intellektuelle og upar= tiske Læser eller Sandhedssøger. Den er en første begyndende Opgørelse af - af, at dens Indhold freiiltræder som en detailleret og for andre kontrolabel Begrundelse for 'disse Facitters Fremkomst. At disse Facitter afviger fra almindelig Videnskab derved, at de ikke

20 olq.. fremtræder som Maa:l og Vægt, men udtrykker al Y~aturens som - Energiudfoldelse "Livsyttringer", hvilket vil sige, "mental" Energi, igennem hvilken Naturen bliver levende, bliver Udtryk for Bevidsthed eller det ~Illme Liv, som afsløres i ethvert levende Væsens Bevægelse, Kraft- og Villieudfoldelse, vil kun være ilen Opfyldelse af Forskning, som maa være enhver Videnskabs højeste Instans eller Maal. Thi enhver Videnskab, hvis Analyserække stand; ser op før dette Maal er naaet, og derfor kun kan udtrykke sine Facitter \ i Form af Maal- og Vægtenheder, er en flad, der er standset i sit LØb. Illusionens Mudder dæmmer her op for dens LØb. Strømmen kan ikke naa Oce; anet, men gaar over sine Bredder, ga~r paa Afveje og skaber Katastrofe for det Liv, for hvilket den ellers skulde være Vejen til Lykke og Inspiration. -

21 l.~. c,./ 1. Kapitel. /:';;/""...,\ {, Livets Oplevelse og Individets Forstand.,; ~ 1_' '"_. \.... :. I. "'~,./i.r:";.. " '.;.. ' En Faktor, der efterhaanden vil blive den allerstørste og vigtigste i den menneskelige Fremtræden, er den Realitet, vi kender under Begrebet "For= stand". Denne Realitet er igen det samme som Evnen til at opfylde den Lov= mæssighed i Tænkning, som enhver Art Tænkning maa være underkastet for at kunne udgøre et Hundrede Procents nyttefrembringende Formaal, for at være absolut fuldkommen. Denne Lovmæssigheds Opfyldelse er igen det samme som det, vi kalder tilogik". Den fuldkomne og absolute Logik eksisterer altsaa kun i Form af Tankelovens totale Opfyldelse. Men denne totale Opfyldelse eksisterer ikke hos det jordiske Menneske i Dag. Den er endnu noget vordende, noget der er under Udvikling. Dette vil igen sige, at det nævnte Væsen endnu ikke har en absolut fuldkomrnen Forstand, kan endnu ikke handle absolut logisk. Dette betyder naturligvis ikke, at jeg dermed vil stemple ethvert jordisk Menneske som sindssygt eller abnormt. Tværtimod, den her nævnte Ufuldkom= menhed eller Mangel er en ganske normal Tilstand og har intet som helst til= fælles med de almindelige Former for Sindssygdom og Aandssvaghed, idet dis= se skyldes Sygdomme i allerede udviklede Dele af Forstandsevnen. Medens disse Sygdomme er Virkninger af Omstændigheder, jeg ikke kan komme ind paa her, men er nærmere defineret i "Livets Bog", er den almindelige Ufuldkommenhed ved det jordiske Menneskes Forstand kun et UdviklingsspØrgs= maal. Forstanden er noget, der ligesom saa meget andet vedrørende det leven= de Væsen er under Udvikling, er under Opbygning og Fuldkommengørelse. Den vil derfor aldrig i Nuet være paa Højde med det, den skal blive i Fremtiden. Ethvert levende Væsen er saaledes underkastet Forstandsudvikling. Denne Udvikling er igen i særlig Grad fremherskende hos Mennesket. Da en Nation eller et Folk bestaar af enkelte Individer, vil nævnte Nati=

22 lb. ans eller Folks Kultur eller samlede forstandsmæssige Fremtræden ligeledes være under Udvikling. Ligesom de enkelte Individer ikke er lig~langt i Forstandsudviklingen, saaledes er Nationerne eller Folkene heller ikke fremnie lige langt fremme. Ligesom vi har Individer, der er foran andre i Kultur og Fremtræden, saaledes har vi ogsaa Nationer eller Stater, ja endog religiøse Sammenslutninger, der er længere fremme end andre. Alle levende Væsener, en= kelte saavel som Grupper eller Samnlenslutninger repræsenterer saaledes for= skellige fra lavere til højere Former for Trin i Forstandsudviklingen. At have en udviklet Forstand betyder altsaa at have en fremragende Evne til at konstruere Planen i sin Handle- og Væremaade til størst mulig For= del for Opfyldelsen af et ønsket Formaal. Men da et ønsket Formaal undertiden kan være af en saadan Natur, at det kun er baseret paa at være til størst mulig Fordel for dets Ophav paa en hensynsløs Beko,stning af andre levende Væsener, det være sig Mennesker eller Dyr, ligesaavel som det ogsaa udelukkende kan være baseret paa Manifesta= tion af uselviske Handlinger, kan en Forstand saaledes ligesaa godt bru= ges i det "Ondes" som i det "Godes" Tjeneste. Da det"onde" er det samme som udløste Aarsager, hvis Virkninger tilsidst er smerte- og lidelsesfrembringende, medens det "Gode" er udløste Aarsager, hvis Virkninger udelukkende skaber Glæde og Lykke for Alt og Alle, bliver Forstanden igen den udløsende Faktor i enhver Skæbnedannelse, i enhver Livs=: førelse, i enhver Oplevelse. Imellem Livets Oplevelse og Individets Forstand er der saaledes et vist Samnlenhæng. Som Forstanden er, saaledes ogsaa Verden, Livet eller Tilværel= sen for dens Ophav. Forstanden er de "Briller" igennem hvilke Verden ses. Den "Farve", disse "Briller" har, bliver afgørende for deres Ophavs Syn paa Livet, Individet og Skæbnen. fl,(i,l.., f... / "r.it'<- ----_ Kapitel. Svære Hindringer for Sandhedens Erkendelse..t' /:;,'c,... \.r... >t" - At det netop forholder sig saaledes som her paapeget, bliver en Kends= gerning gennem alle de vidt forskellige Former for L~vssyn, de vidt for= skellige Opfattelser af Livets Mening, som Verden er fuld af. Hvad er vel

23 17. Alverdens Biblioteker med deres Tusinder af bindstærke Værker andet end en paa Tryk overført umaadelig Samling højst forskelligartede Opfattelser af een og samme Ting, nemlig - "Virkeligheden". At denne "Virkelighed" kan betegnes som identisk med Meninger om Livet, med moralske Begreber, der undertiden er af en højst modsat Natur, og dog hver især paaberaabt som, Sandhed, som urokkelige Udtryk for Virkeligheden, viser jo dog ufejlbarligt, at deres respektive Ophav kun har set Virkelig= heden gennem forskelligt "farvede Briller". De er affødte af Individer eller Personer, hvis Forstand har været af tilsvarende højst forskellig mere el= ler mindre udviklet Tilstand. Men naar Verden er fuld af Verdensanskuelser, Livsopfattelser, moralske Begreber, dogmatiske Paastande, der indbyrdes viser sig at være Modsætninger,. ja, selv "videnskabelige" Paastande er undertiden modsat andre "videnskabe= lige" Paastande, hvad skal saa det moderne Menneske holde sig til. Nogle af I de tørende Personer i Verden i Dag holder paa, at Krig, Tvangsmilitarisme, Erobring af Landomraade og Undertrykkelse af SaIDrrle Omraades Folk og retmæs= lige Besiddere, Diktatur, Justits ved Gevær, Guillotine, Galge, elektrisk Stol, legemlige Pinsler og Lemlæstelse er moralsk berettiget, er den eneste Vej til et Folks sande Sara.TI!enhæng, Lykke og Velstand; og at enhver Afvigel= se herfra i Retning af større Humanitet, fredelig Afgørelse og Overenskomst er Taabelighed, Naivitet og Svaghed. Andre ligesaa anerkendte eller berømte Personer kæmper netop for større Humanisme, for fredelige Løsninger paa alle Spørgsmaal, paa Afskaffelse af Krig, Dødsstraffe og Lemlæstelser, erkender Anvendelse af Brutalitet i Mo= ralens Tjeneste som noget, der er Menneskene ganske uværdigt, som lovstri= digt mod al højere Kultur og Civilisation, og betragter enhver Afvigelse her= fra som identisk med Barbari, Hedenskab eller Primitivitet. Hundreder af Reformatorer, paa saavel religiøse som materielle Omraader, h fremstaar og paaberaaber sig jfver især sine Ideer som det "Højeste" ideelle, som det særlige udløsende Moment, der skal frelse Verden. Næsten alle tror de at have fundet UDe Vises Sten" og forfægter deres formentlige Idealer med en Haardnakkethed, Paatrængenhed og Intolerance, der i Retning af Huma= nitet eller virkelig Menneskekærlighed endnu lader meget tilbage at ønske. Resultatet bliver, at Reformatorerne bekriger hverandre, søger at faaflest -

24 18. mulige Tilhængere, hver for sit Parti. krgerrighed dominerer Bevidstheder; ne, Reklame og Overtalelseskunst florerer, Overdrivelse blomstrer. Og i Midten af dette Virvar fødes nye Generationer. Dette Kaos danner Skole for Piger og Drenge, der engang skal blive Forældre, Børneopdrar.;ere, FOfkeføre; re, Borgere i Samfundet. Den opvoksende Ungdom skal her finde den Livsba; sis, den urokkelige Tillid til Livets Retfærdighed, Humanisme og Kærlighed, uden hvilken det virkeligt vil være umuligt at overvinde Sorg, MOdgang, Ka; tastrofer, Lemlæstelse og Lidelse. Intet Under at denne Opvoksende Ungdom bliver præget af Jenne ejendom:.elige Skole, disse ufuldkomne Forhold og Tilstande. Intet Under at den bag alle disse Disharmonier, bag al den U; logik dens Individer fra deres spæde Alder har været Vidne til, ikke kan finde Livets virkelige Mening. Nogle Børn bliver saaledes opdragne i Velstand og Luksus, bliver Vidne til, at de selv saavel som deres Forældre og deres ligestiliede kun er til, for i Kraft af deres store Besiddelser, deres ~kstravagance paa de mest mondæne Steder i Verden, deres Villaer ved Revieraen, deres Palæer, Lyst; ejendomwe og Jagtslotte, deres elegante Vogne, Luksusskibe eller Lystyach; ter, deres kostbare Smykker og fine Klæder, deres store Tjenerstab o.s.v. at blive opvartet, feteret og dyrket næsten af alle Mennesker V~rden over, hvor de saa end maatte komme frem. Hvordan ser den nøgterne Virkelighed ud for BØrn i dette Niveau? - Maa de ikke nødvendigvis suggereres til at tro, at de er en Slags "OvermeHnesker", hvem alle hal' at bøje sig for, hvem alle har at lystre og tjene? - Maa de ikke nødvezldigvis tro, at alle mindrebemidlede Væsener, blandt andet deres opvartende Tjenerstab og und8rordnede Personale er ringere Væsener i Tilværelsen, er en Slags laverestaaende In= divider, en Art "Slaver", netop' fordi de er nødte til at lade sig købe til at arbejde, til at tjene? - Og bestyrkes de ikke netop yderligere i denne Tro derigen.llem, at de ol,drages til at til tale Personer i deres underordnede Personale med ".uu" og ved "Fornavn" uden at dette paa nog,;n som helst Maa= de ma.a være gensidigt? - Er der ikke netop en h,øj kinesisk Mur mellem disse BØrn og den virkelige Sandhed? - Hvorledes skal de komme til at tro pee, at man er kommen til Verden - "ikke for at lade si_ tjene, men for at tjene"?-:- Men hvordan med Tjenerstabens, Arbejdernes eller de ubemidlede og under; ordnede Klassers Børn og Unge, har ~e. lettere ved at se Virke.Ligheden'? - Det vil ikke være særligt egnet til at skabe Sympati for Luksustilvwrelsens Kvinder og Mænd, hver Dag indtil en vis Grad at skulle leve i et Niveau, hvor Forældre og Paarørende er Offer for et stort Økonomisk Slaveri, en -