RETSKILDER OG DOMSTOLENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSKILDER OG DOMSTOLENE"

Transkript

1 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE Ifølge grundlovens (GRL) 3 er statsmagten delt i tre: Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Bestemmelsens formulering stemmer ikke overens med den stat, vi kender i dag. Magten er stadig tredelt, men kongen er udskiftet med folketinget og forvaltningen. Magtadskillelseslæren er en grundsten i vores demokrati, og er den måde, vi har valgt at fordele magten på i vores stat. Dronningen har ikke indflydelse på lovgivningsarbejdet, og kongehuset blander sig helst ikke på den politiske scene, men dronningen underskriver og godkender alle nye love, som vedtages af folketinget. Der er dog tale om en ren formalitet. Lovgivende, udøvende og dømmende magt Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet Dømmende magt Domstolene Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har i dag. Princippet om magtens adskillelse udspringer af tanker om borgernes retssikkerhed og frihed, og har rødder langt tilbage i historien. Magtadskillelseslæren blev bl.a. formuleret i 1690 af John Locke, og senere i 1748 af Montesquieu i værket De l esprit des lois. Tankerne havde indflydelse på den franske revolution i 1789, og flere stater adopterede senere magtadskillelsestankegangen i deres forfatninger, fx USA. Tanken bag magtens tredeling er bl.a., at den lovgivende, dømmende og udøvende magt, skal sikre en magtbalance imellem de tre aktører. De skal holde hinanden i skak, og ved gensidig kontrol skal myndighederne sikre, at ingen af dem tillægger sig beføjelser eller kompetencer, som tilkommer en anden myndighed. Når det nu alligevel ind imellem går galt med magtbalancen, kaldes det også for magtfordrejning. Et eksempel på den gensidige kontrol er Tvind-sagen, hvor Højesteret statuerede, at Folketinget havde handlet grundlovsstridigt ved at tiltage sig en dømmende magt, som i henhold til GRL 3 tilkommer domstolene.

2 16 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 afgørelse U H Tvind-loven magtens tredeling i ubalance I forbindelse med ændringer af bl.a. friskoleloven, vedtog Folketinget en særlig lovbestemmelse, som helt afskar konkret angivne Tvind-skoler fra offentligt tilskud fra 31/ Begrundelsen var, at undervisningsministeriet ikke havde tillid til, at skolerne ville bruge pengene til de formål, der var bestemt i loven. Skolerne blev samtidig afskåret fra at få et afslag om tilskud prøvet ved domstolene. Højesteret fandt, at det foretagne lovindgreb, måtte sidestilles med en endelig afgørelse af en konkret retstvist, da skolerne ikke havde mulighed for at lade en domstol vurdere afslagets berettigelse. Den type afgørelser henhører ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt, med de deri liggende retsgarantier for borgerne, jf. GRL 3, stk. 3. Højesteret fandt at lovgiver var gået for langt i Tvind-loven, og fandt loven for grundlovsstridig. Dommen er et eksempel på, at domstolene kan efterprøve spørgsmålet om loves og andre retsreglers forenelighed med grundloven. Domstolene har på den måde en kontrolfunktion i forhold til den lovgivende magt. Folketinget kontollerer regeringen. Folketinget kan afkræve oplysninger fra regeringen og dens ministre, fx stille spørgsmål i folketingssalen om aktuelle problemsstillliger, kalde en minister i samråd, drøfte aktuelle politiske sager med regeringens ministre, og forsøge at påvirke forvaltningen af lovene. Hvis folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive valg, jf. GRL 15. Derudover medvirker folketinget til, at der føres en politisk kontrol, som har indirekte virkning på regeringens forretningsførelse. De folketingsmedlemmer, som ikke er en del af en regering, kan føre en politisk kontrol af, at regeringen faktisk gør det, den siger, og fører den politik, som der er politisk flertal for i folketinget. I dette kapitel har vi særlig fokus på de retskilder, som udspringer af den lovgivende magt, og som skal anvendes af domstolene og borgerne, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret på et retsområde. Derudover gennemgås domstolenes opbygning, behandling af civile retssager og værnetingsreglerne. 1. Retskilder Retskilder Retskilderne er de steder, hvor vi søger juridiske informationer. Det er i de såkaldte retskilder, at domstolene og andre offentlige myndigheder finder de oplysninger de skal bruge, for at kunne træffe afgørelse i en juridisk sag. Det er også i retskilderne, samfundets borgere kan finde svar på juridiske spørgsmål, og der hvor advokaten finder sine våben i sin argumentation til fordel for sin klient. De forskellige retskilder er de fortolkningsbidrag, vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret.

3 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 17 Vi finder fortolkningsbidrag i både nationale og internationale retskilder: Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. Lovhierarkiet Love som vedtages i folketinget kan være detaljerede, eller de kan have karakter af rammelovgivning. I en rammelov vedtager lovgiver de overordnede regler og rammer, hvorefter det overlades til ministeren og forvaltningen at udfylde de mere detaljerede regler. Den vedtagne rammelov, der også kaldes en bemyndigelseslov, overlader det til ministeren, inden for det pågældende område, at udstede bekendtgørelser med flere detaljerede og anvendelige regler. En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren udsteder en bekendtgørelse, skal den have hjemmel i en lov, der ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning eller et cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov, som ikke må være grundlovsstridig. Lovhierarkiet Hjemmel Lovhierarkiet Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulærer Fig. 1.2 Oversigt over lovhierarkiet. 1.1 Lovgivning og lovforarbejder Når vi skal finde ud af, hvad gældende ret er, eller dommeren i en retssal skal afsige en dom og skal afsøge, hvad der er gældende ret, er lovgivningen en af vores vigtigste retskilder. Grundloven Lovgivningens gamle moder er grundloven, som er Danmarks øverste lov, og en del af vores forfatning. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra et enevældigt kongerige, til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i På flere områder er grundloven ikke formuleret tidssvarende, og med jævne mellemrum drøftes behov for modernisering, men en grundlovsændring er en omfattende affære, da der gælder helt særlige afstemningsregler. Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valgbarhed til folketinget og folketingets virke, regler om folkekirken, og lister en lang række af borgernes basale frihedsrettigheder, som er vig- Grundloven Indhold

4 18 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 tige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. afgørelse Dom afsagt af Højesteret Om retten til Christianiaområdet Fællesskabet Fristaden Christiania og en række beboere og virksomheder anlagde sag mod Den danske Stat v/ Slots & Ejendomsstyrelsen, der den 30. juni 2004 opsagde den kollektive brugsret til area lerne og bygningerne på Christianiaområdet til ophør pr. 1. ja nuar Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt beboerne havde opnået en varig brugsret og dermed uopsigelig brugsret. Beboerne gjorde blandt andet gældende, at de var beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention og grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation. Derudover mente beboerne, at de havde vundet hævd, og opnået brugsret uafhængigt af Fællesskabets rammeaftaler med staten. Højesteret fandt, at den skete opsigelse af Fælles skabets brugsret havde hjemmel i Christi anialoven fra Den in debar ikke ekspropriation og var ikke i strid med Den Eu ropæiske Menneskerettighedskonvention. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de enkelte beboere og virksomheder, ved aftale med eller tilladelse fra staten havde opnået en brugs ret, der var uafhængig af den kollektive brugs ret. De individuelle brugsret tigheder havde således hvilet på Fællesska bets rammeaftaler med staten, og de enkelte be boere og virksom heder var der for afskåret fra selvstændigt at vinde hævd i forhold til staten. Højesteret fandt endelig, at beboerne havde fået et passende varsel, og at de ikke havde krav på et længere varsel end det, de havde fået. Den skete opsigelse af de enkelte be boeres og virksomheders brugs ret havde hjemmel i loven, og den indebar ikke ekspropriation og var heller ikke i strid med Den Eu ropæiske Menneskerettigheds konvention eller grundlo ven. Beboerne fik ikke medhold. Kilde: Lovgivning Deklaratorisk Love Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte et lovforslag. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen. Deklaratoriske og præceptive lovregler Nogle lovregler er deklaratoriske og andre er præceptive. At en lov eller en lovregel er deklaratorisk betyder, at indholdet i lovreglen kun skal anvendes, hvis intet andet gælder eller er aftalt. Lovregler der er deklaratoriske kan tilsidesættes eller fraviges ved aftale. Et eksempel er købelovens 1, stk. 1: Denne lovs bestem-

5 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 19 melser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane. Et andet eksempel er aftalelovens regler om aftaleindgåelse i 2 9, der også er deklaratoriske, jf. AFTL 1: Reglerne i 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane. Præceptive lovregler er ufravigelige. Det betyder at loven eller lovreglen ikke kan fraviges ved aftale. Præceptive lovregler er ofte indført for at beskytte en formodet svagere part i et aftaleforhold, fx i magt- og aftaleforholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat, er det den ansatte, som er den svage. Funktionærloven er et godt eksempel på en lov, der ikke kan fraviges. Hvis en arbejdsgiver tilbyder et job til en funktionær, hvor det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 uges varsel de første 6 måneder af ansættelsen, vil en sådan aftale være ugyldig, fordi den er i strid med funktionærlovens opsigelsesregler. Den ansatte bliver ved aftalen med arbejdsgiveren stillet ringere end opsigelsesreglerne i funktionærloven, og det går ikke, idet loven i al væsentlighed er ufravigelig, jf. funktionærlovens 21, stk. 1, som bestemmer: De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog 18, stk. 5, og 18 a, stk. 6. Bekendtgørelser Bekendtgørelser udspringer af love, og er til tider mere praktisk anvendelige og henvender sig ofte mere direkte til borgerne. Hvis en regering vil ændre SUreglerne, sidder politikerne ikke i folketinget og fastlægger i detaljen, hvordan reglerne skal forvaltes. Folketinget vedtager en ny SU-lov, og på udvalgte områder vil det blive overladt til undervisningsministeriet, at udstede en ny SU-bekendtgørelse. Når undervisningsministeren får en sådan bemyndigelse, fremgår det direkte af SU-loven. I SU-loven fra 2009 er fx anført: Præceptiv Bekendtgørelser Eksempel 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være 1) tilrettelagt som heltidsundervisning, 2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og 3) ulønnet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til: 1) Enkeltfagsundervisning. 2) Supplering under 3 måneders varighed. 3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der gives støtte. SU-lovens 5, stk. 2 giver undervisningsministeren og dennes ministerium bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler på de valgte områder nævnt i loven. Undervisningsministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i SUloven, og kan i denne bekendtgørelse viderebemyndige opgaver til Styrel sen for Hjemmel i lov

6 20 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 Statens Uddannelsesstøtte, der sidder med det praktiske arbejde og forvaltning af SU, og som har den direkte kontakt til borgerne. Vejledninger og cirkulærer Lovens forarbejder Vejledninger og cirkulærer Vejledninger og cirkulærer udstedes særligt til de myndigheder i forvaltningen som skal kunne anvende den lovgivning, der er vedtaget i folketinget og overføre den til praksis. Antallet af cirkulærer og vejledninger er særligt mangfoldige inden for det skatteretlige område, hvor detaljerede regler er blevet så omfattende, at de udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen og toldvejledningen. Fordelen er dog, at man som borger, vil kunne orientere sig ganske fornuftigt, hvis man forstår at navigere i dette univers. Lovens forarbejder I forbindelse med lovgivningsarbejdet i folketinget, ministerierne og i lovudvalg udarbejdes der materiale, som giver indblik i tankerne bag lovforslaget samt hensigten og formålet med loven. Lovens forarbejder kan fx udgøre betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, de politiske partiers spørgsmål til forslagsstillerne og foreslagsstillernes svar, folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer, der har været inddraget under det lovforberedende arbejde. Der findes mange kommentarer til et lovforslag, og lovens forarbejder er derfor særligt relevante, hvis man vil have afklaret om et konkret forhold hører under lovreglen eller ikke. Se dommen om de ulovlige hobbyknive nedenfor (U H), hvor Højesteret inddrog forarbejderne til våbenloven. Lex superior Lex posterior Lex specialis Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning Anvendelse og fortolkning af loven I forbindelse med selve anvendelsen af loven, kan der opstå den situation, at der er flere lovregler at vælge imellem inden for samme emne, og i den forbindelse kan disse tre retsanvendelsesprincipper komme i spil: Lex superior: Den lovregel, der ligger højere i hierarkiet, anvendes i stedet for en lavere rangeret lovregel, og lovreglen kan kun ændres ved nye regler på samme eller højere niveau. De lavere lovregler i hierarkiet skal anvendes i overensstemmelse med de højere love. Lex posterior: Hvis der er tale om to ligeværdige love, anvendes den nyere lovregel, frem for den ældre lovregel. Lex specialis: Den specielle/detaljerede lovregel, anvendes i stedet for den generelt beskrivende lovregel. Fortolkning af loven Fortolkning af loven er en central disciplin i forståelsen og korrekt anvendelse af loven, og som udgangspunkt kan der anvendes en objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Ved en objektiv fortolkning, holder man sig til lovteksten, og den almindelige forståelse af ordene, som er anvendt i lovteksten. Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel, inddrages forarbejder til loven, for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven, fx ved inddragelse af betænkninger, materiale fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.

7 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 21 afgørelse U H De ulovlige hobbyknive Denne sag måtte igennem 3 retsinstanser, idet der var tvivl om fortolkning af den nye våbenlovs 4, stk. 1, der bestemmer følgende: På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. T, der på gerningstidspunktet var 19 år og ustraffet, var fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, ved mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek i Middelfart uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to hobbyknive. Knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil. Byretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, og idømte T en bøde på kr. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 dage under henvisning til forarbejderne til en ændring af våbenloven i I Højesteret påstod T formildelse. Højesteret pegede på, at det i forarbejderne til ændringen af våbenloven er forudsat, at der i førstegangstilfælde som altovervejende hovedregel skal idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel, men således, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder. Endvidere pegede Højesteret på, at bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, under særlig formildende omstændigheder straffes med bøde, i forarbejderne er begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt. Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med, hvorimod formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Som forhold, der skal tages hensyn til ved straffastsættelsen, pegede Højesteret bl.a. på knivens art, om den er blevet båret eller opbevaret i en bil samt tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Også baggrunden for, at tiltalte befinder sig i den pågældende situation og har kniven med, samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf, indgår i bedømmelsen. Ved en samlet bedømmelse, hvor Højesteret lagde vægt på: at T var i besiddelse af to hobbyknive, som stammede fra hans arbejdsplads en tankstation hvor han anvendte dem, at knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil sammen med andre effekter til brug for arbejdet på tankstationen, at forholdet var begået mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek, hvor T befandt sig med sin bil, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, der havde været på diskoteket, at T ikke selv havde været inde på diskoteket og heller ikke skulle det, og at T ikke havde tænkt på, at han havde knivene i bilen. Højesteret fandt, at der uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel måtte fraviges. I overensstemmelse med lovens forarbejder fastsatte Højesteret bøden til kr. og stadfæstede dermed Byrettens dom. 1.2 Domme som retskilder Ved siden af lovgivningen, er tidligere afsagte domme en vigtig retskilde, der ofte illustrerer gældende ret tydeligere end loven i sig selv. Hvis en dom har betydning

8 22 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 Præjudikatsværdi / præcedens Internationale domme for afgørelsen af fremtidige sager, taler man om at dommen har præjudikatsværdi, eller dommen har skabt præcedens. Den type domme er vigtige retskilder, og medvirkende til at beskrive retstilstanden. Domme afsagt af Højesteret vægter højere og har en større præjudikatsværdi end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten, har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Derudover vægter nyere domme højere end ældre domme. Domme som retskilde er bl.a. medvirkende til at afgøre, hvorvidt en sag skal anlægges eller ej. Advokaten orienterer sig ofte ganske grundigt i retspraksis, inden han sammen med sin klient, tager stilling til, hvorvidt der skal anlægges en retssag. Derudover kan overflødige sager undgås, og dels kan en tidligere afsagt dom medvirke til at senere anlagte sager får en ensartet behandling. Der hvor lovgivningen ikke giver et klart og udtrykkeligt svar på en juridisk problemstilling, er tidligere afsagt domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelse, kan fx være ankenævnsafgørelser, afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden eller lignende. Med hensyn til de internationale domme, kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EF-domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EF-domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, kan være direkte årsag til, at retspraksis i Danmark ændrer sig, og lovgiver må i nogle tilfælde indordne sig, og ændre dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale domme. Sædvane 1.3 Sædvane og forholdets natur Hvis noget er blevet en sædvane eller en såkaldt retssædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Nedenfor er et eksempel på en dom, hvor Højesteret kom til den konklusion, at købelovens specifikke regler om mangler ved en salgsgenstand måtte vige med henvisning til en sædvane, som var kendt og almindelig accepteret blandt branchefolk, der handlede med avlsorner. afgørelse U H Den ufrugtbare orne Den 23. august 1976 leverede sælger en Yorkshire-orne til køber. Ornen skulle bruges til avl. I slutningen af november fik køberen mistanke om, at ornen var ufrugtbar, hvilket senere blev bekræftet af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ornen blev slagtet og sælger leverede en ny orne uden beregning. Køber accepterede omlevering, men krævede erstatning for produktionstab. Sælger nægtede at betale og påstod, at det inden for branchen var tilstrækkeligt at foretage omlevering. Køber krævede erstatning for fejl og mangler, med henvisning til købelovens 43, stk. 3. Under retssagen blev der fremlagt erklæringer fra flere organisationer inden for branchen, der udtalte, at omlevering var en fast praksis, og at erstatning for fejl og mangler hos en leveret orne, alene bestod i levering af en ny orne. Højesteret fandt, at erklæringerne dokumenterede, at det inden for handelen med avlsorner var sædvane, at køberen af en ufrugtbar orne, ikke kunne kræve erstatning af sælger for driftstab. Det blev ikke tillagt betydning, at den pågældende køber ikke kendte til den pågældende sædvane i branchen. Sædvane inden for branchen gik her forud for købelovens 43, stk. 3.

9 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 23 Hvis en domstol træffer en afgørelse med henvisning til forholdets natur, er afgørelsen motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper. Lidt firkantet sagt, kan man kalde forholdets natur for en juridisk mavefornemmelse, der kommer i spil, når alle andre retskilder ikke kan hjælpe, dvs. der kan ikke hentes svar i lovgivningen, retspraksis eller i en sædvane. Forholdets natur betragtes af nogle som den laveste retskilde, og andre afviser forholdets natur som retskilde. Forholdets natur 2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem som udspringer fra EU. Derudover har vi tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, fx Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods). Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK inddrages som retskilde med domstolene ved jævne mellemrum, fx i Højesteretssagen om retten til Christianiaområdet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1. Traktater Bestemmelser i EU-traktater er bindende for medlemsstaterne, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret, fx EUF-traktaten art. 101 og 102, om forbud mod konkurrencebegrænsning og om forbud mod misbrug af dominerende stilling, som gennemgås i kapitel 10. Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere. Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig. Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne inden en hvis frist skal sørge for at gøre direktivet til national lovgivning. Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven. I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktat- Konventioner Traktater Forordninger Direktiver

10 24 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 brud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EF-domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov. Beslutninger Henstillinger og udtalelser Beslutninger Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod. Det kan være både stater, virksomheder eller borgere. Henstillinger og udtalelser Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring. EU-retsakter Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne Traktat Forordninger Direktiver Beslutninger Henstillinger og udtalelser Indholdet af en traktat er gældende i medlemsstaten, når traktaten er ratificeret af medlemsstaten. Traktater kan betragtes som EU s grundlove. Indholdet af en forordning er umiddelbart gældende i alle medlemsstater, og kræver ikke implementering. Indholdet af et direktiv er bindende for medlemsstaterne, og kræver ofte implementering i national lovgivning inden en hvis frist. Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, som beslutningen er rettet mod. Indholdet er ikke bindende og fremgår som en vejledning eller hensigtserklæring. Fig. 1.3 Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i EU s medlemsstater. Internationale domme Internationale domme En dom afsagt i EU-regi er bindende i Danmark, og skal lægges til grund ved afgørelse ved de danske domstole, ligesom de danske regler, der anvendes ved de danske domstole, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder de afsagte domme. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal behandles på samme måde som EU-domme. 3. Domstolene Retsplejeloven (RPL) er en omfattende lov på over lovbestemmelser, og som blandt andet indeholder regler om anklagemyndigheden, politimyndigheden og advokater, regler om retssagsbehandling i civile sager og i straffesager, fogedsager, domstolenes opbygning og opgaver og meget mere. Danmarks domstolssystem er opdelt i 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.

11 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 25 Byretten er fordelt over hele landet i 24 retskredse. Ved afgørelse af byretssager deltager 1 dommer, men i særligt vanskelige og omfattende sager eller sager af principiel karakter deltager 3 dommere. Hvis særligt fagkundskab er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, fx byggeteknisk viden, kan sagkyndige indkaldes til at deltage i sagens afgørelse. Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København. Landsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Landsretten består af en præsident og 38 andre dommere. Ved afgørelse af sager i Landsretten deltager mindst 3 dommere. Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. Højesteret består af en præsident, der er ansvarlig for driften af Højesteret, og 15 andre højesteretsdommere. Ved afgørelse af sager i Højesteret deltager mindst 5 dommere. Byret Landsret Højesteret Domstolenes hierarkiske opbygning Højesteret i Købehavn Landsret Vestre Landsret og Østre Landsret Byret 24 retskredse Fig. 1.4 Domstolenes hierarkiske opbygning. 2-instansprincippet I Danmark gælder 2-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som udgangspunkt kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten. Når Byretten har afsagt sin dom, kan dommen i de fleste tilfælde ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans. Der er dog den særlige undtagelse, at sager med et påstandsbeløb på under kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter. 3. instansbevilling Domme, der er afsagt af Landsretten i 2. instans, kan som hovedregel ikke ankes, men Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning give tilladelse til, at sagen prøves en tredje gang i Højesteret, jf. RPL 371. Der meddeles en såkaldt tredjeinstansbevilling, men det sker kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om en sag af principiel karakter. Hvorvidt en sag har principiel karakter må vurderes konkret fra sag til sag, men følgende forhold kan få betydning for, om der meddeles tredjeinstansbevilling: 2-instansprincippet 3. Instansbevilling Principiel karakter

12 26 RETSKILDER OG DOMSTOLENE KAPITEL 1 Hvis sagen kan tænkes at få betydning for andre. Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål. Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. Sager hvor retspraksis er uklar, og hvor der skønnes behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området, eller hvor der skønnes et behov for at få afklaret, om en bestående retstilstand bør ændres eller justeres. Almindelige domstole og særlige domstole Byrettens afdelinger Et eksempel på en sag, der blev behandlet i Højesteret som 3. instanssag, er U H om de ulovlige hobbyknive, som er referet ovenfor. Der skelnes mellem 2 typer af domstole. De almindelige domstole, som er Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. Rpl. 1, stk. 1, og de særlige domstole, som fx er Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret. Som hovedregel behandles alle civile sager i Byretten i 1. instans, men sager af principiel karakter kan Byretten vælge at henvise til Landsretten, fx i sager om principielle retlige spørgsmål, hvor retspraksis er uafklaret eller i sager om lovfortolkning. Landsretten behandler 2. instanssager, dvs. de sager som ankes fra Byretten. Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen. Byrettens afdelinger Civilretten Fogedretten Skifteretten Boligretten Kriminalretten Fig. 1.5 Oversigt over byrettens afdelinger. Civilretten: Behandler civile retssager. Kriminalretten: Behandler straffesager, hvor tiltalte har overtrådt straffeloven. Fogedretten: Behandler fx sager om tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn. Skifteretten: Behandler fx sager om dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo i separations- og skilsmissesager og insolvenssager, såsom gældssanering og konkurssager.

13 KAPITEL 1 RETSKILDER OG DOMSTOLENE 27 Boligretten: Behandler fx sager om leje af hus eller husrum, fx lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Sagen har ofte været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævn, inden sagen bliver forelagt for en byretsdommer i boligretten. Det drejer sig typisk om huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede. Sø- og Handelsretten ligger i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Selvom Sø- og Handelsretten er opregnet i RPL 1 som en almindelig domstol, kan man godt kalde Sø- og Handelsretten for en specialdomstol, da de sager som indbringes, skal handle om specifikke retsområder, jf. RPL 225. Det gælder sager om: Danske og internationale sager om varemærker, design, patent, brugsmodeller mv. Internationale sager om internationale erhvervsforhold. Markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler, hvor Forbrugerombudsmanden er part. Konkurrenceloven. Sø- og Handelsretten Ved afgørelse af sager i Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2 sagkyndige dommere. I særlige tilfælde kan der deltage 4 sagkyndige dommere. Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og afgørelserne kan appelleres til Højesteret. 3.1 Internationale domstole EUs domstolafdelinger er EF-Domstolen, Retten i første Instans og Retten for EUpersonalesager. EF-Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Sagerne for EF-Domstolen kan anlægges af medlemsstaterne, EUs institutioner eller af fysiske eller juridiske personer der bor i en medlemsstat. EF-Domstolen afsiger domme, som er bindende i medlemsstaterne, og EF-Domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, når der er tvivl om EU-rettens fortolkning. De danske domstole er forpligtet til at fortolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis en danske domstol i en konkret sag kommer i tvivl om fortolkningen af EU-retten, og den rette fortolkning har betydning for sagens afgørelse, kan den danske domstol stille et såkaldt præjudicielt spørgsmål til EF-Domstolen. Sagen i Danmark sættes sædvanligvis i bero, indtil EF-Domstolen har udtalt sig om fortolkningsspørgsmålet i den danske sag. EF-Domstolen Præjudicielle spørgsmål

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 3/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 3/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 19. januar 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER Bilag 1

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

KEND DIN RET. RetsLex

KEND DIN RET. RetsLex KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Tæt på Danmarks Domstole

Tæt på Danmarks Domstole Tæt på Danmarks Domstole Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Fotograf:

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder:

RETSSAGER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HERUNDER ERSTATNINGSKRAV. Særlige forhold vedrørende retssager, der involverer offentlige myndigheder: Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 96/2013 og sag 124/2013 (2. afdeling) Slagelse Kommune FOA - Fag og Arbejde som mandatar for C Sag 97/2013 FOA - Fag og Arbejde som mandatar for D

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere