Skriv din slægts historie. John Willy Rasmussen

Transkript

1 Skriv din slægts historie John Willy Rasmussen

2 Program Hvordan kommer vi i gang med at skrive slægtshistorie. Hvordan færdiggøres historierne til uddeling i familien og arkivering.

3 Købt slægtsbog John Willy Rasmussen 3

4 Opdeling i bogen Bogen deles op i to eller flere afsnit Aner Efterslægt Fotografier Og nogle løse anetavler og efterslægtstavler John Willy Rasmussen 4

5 Bogens indhold Vælger et ægtepar fra først i 1800-tallet. Deres anetavler udarbejdes tilbage i tiden. Efter et fast mønster fødsel, ægteskab, død og event. skifter, skøder, fæstebrebe etc. Desuden udarbejdes ægteparrets efterslægtstavle så langt op i tiden som mulig. Ofte ledsaget af foto og en kort levnedsbeskrivelse. I forordet er der en kort beskrivelse af arkiverne. John Willy Rasmussen 5

6 Ane afsnittet Anerne opdeles i generationer. Her 1. Generation Anders * 1795 og hans to koner Johanne og Margrethe Meget lidt tekst til de enkelte personer John Willy Rasmussen 6

7 Efterslægt afsnittet John Willy Rasmussen 7

8 Efterslægt i sol John Willy Rasmussen 8

9 Nej Sådan skriver jeg ikke slægtsbøger Det er OK hvis I skriver for slægtsforskere Men vil vore børn og efterkommere læse det Nej, det tror jeg ikke, de kan ikke holde styr på alle de mange personer Vil vi fortsætte med at slægtsforske hvis vi har skrevet en slægtsbog med alle personerne Derfor gør jeg noget helt andet John Willy Rasmussen 9

10 Små korte historier På et journalist kursus lærte jeg at skrive på mange forskellige måder F.eks. At skrive en historie ud fra et foto Eller at skrive om en person i et brev Skriv en lille historie fra min barndom, en tænkt snak med min far, tanker omkring min morfar eller en arkiv historie om min oldefar Men hvordan skal jeg skrive slægtsbogen John Willy Rasmussen 10

11 Hvordan jeg kom i gang med at skrive slægtsbøger Jeg manglede et overblik, Hvordan levede mine forfædre, hvordan var deres livsforløbet. John Willy Rasmussen 11

12 Hvordan jeg kom i gang med at skrive slægtsbøger Livslinje Taars 1833 Lægdsrulle John Willy Rasmussen Ugilt 1827 Her blev han født. Tårs 1828 Fundet i Lægdsrulle. Tårs 1830 Lægdsrulle Tårs 1831 Hans søsters fødsel. Tårs 1833 Lægdsrulle Tårs 1834 Folketællingen 1834 Tårs 1836 Lægdsrulle Tårs 1839 Fundet i Lægdsrulle. Tårs 1840 Folketælling 1840 Tårs 1841 Hans egen Konfirmation Tårs 1842 Lægsrulle Hørby 1844 Lægdsrulle. Hørby 1845 Folketælling 1845 Torslev 1846 Lægdsrulle. Torslev 1847 Lægdsrulle. Torslev 1850 Lægdsrulle, i krig Flensborg 1850 Lazaret (sygehus), i krig Tåsing 1851 Lazaret på Valdemar slot Vrejlev 1851 Tilgangsliste Vrejlev 1853 Gift + afgangsliste. Bjergby 1855 Fik sit andet barn. Bjergby 1857 Lægdsrulle Bjergby 1858 Mads køber ejendom 12

13 Hvordan jeg kom i gang med at skrive slægtsbøger Tanken om at skrive en slægtsbog. Punktum for mit slægtsarbejde. Mit ældste barnebarn fik mig i gang. Mine børnebørn Farfar s jul. Kasper, Christian, Christina, Katrine, Kamilla og Martin. Farfar s jul dengang han var barn. Jul i årene Af John Rasmussen. John Willy Rasmussen Julen i år

14 Hvordan jeg kom i gang med at skrive slægtsbøger Pixi bøger Nu var ideen fostret, man kunne jo skrive om en enkelt oplevelse i en anes liv. Hvad med den synske forfader, et oplagt emne at skrive en lille historie om. Jeg kunne jo skrive en lille Pixi bog!! Det blev til et lille hæfte Ildebrand John Willy Rasmussen 14

15 Hvordan jeg planlægger skrivningen Valg af person Jeg vil gerne ende med et hæfte af en rimelig størrelse. Indsamling af oplysninger fra en ide liste jeg har lavet John Willy Rasmussen 15

16 Indsamling af data. Kan jeg finde noget på Internettet Men det er på arkiverne data findes Og samtidig skal vi finde nogle billeder som kunne passe ind i de data fra arkivet John Willy Rasmussen 16

17 Arkiver vi søger i Rigsarkivet, Dansk data arkiv Landsarkiver Erhvervs arkivet Lokalarkiver John Rasmussen 17

18 Arkiver vi søger i Folkemindesamlingens arkiv Kort og matrikel arkivet Post og Telegraf museet og arkiv Skolemuseet og arkiv Arbejdermuseet og arkiv Møllearkivet Nationalmuseet John Rasmussen 18

19 Arkiver vi søger i Københavns bymuseum Det Kongelige bibliotek med fotoarkiv og håndskriftssamlinger Statsbiblioteket med Avisarkivet, brevkorts arkivet Bibliotekerne med lokalhistoriske bøger John Rasmussen 19

20 Hvordan jeg planlægger skrivningen Mads bliver gift Mads i Slavekrigen Mads i tre års krigen Mads som landpost John Willy Rasmussen 20

21 Hvordan jeg planlægger skrivningen Pixi bøgerne kan nu samles til en helhed f.eks. i et Word dokument

22 Nu er kladden til teksten skrevet og teksten skal klargøres til den endelige slægtshistorie.

23 Hvem skriver vi til Det er vigtig at gøre sig klart, hvem teksten er skrevet til. Er det til slægtsforskere, børn eller den ældre generation i familien. Læsesværhedsgraden skal afpasses til læseren. 23

24 Lix værdien Teksten må ikke være. vanskeligere at læse end en avis. Teksten bør kunne læses flydende Korte sætninger gør teksten letlæselig. Sætningslængderne skal varieres, ellers bliver det kedelig. 24

25 Overskrifter Der skal være en kort sigende overskrift til hver historie. Den skal fremstå tydelig med stor skrifts typer. Det er god ide, også at lave nogle underoverskrifter over nogle af afsnittene i historien. 25

26 Avis Overskrift Underoverskrift 26

27 Underrubrik Under overskriften eller under større afsnit. Skriv en kort underrubrik, indledning eller starten af historien. Underrubrikken skal fremstå tydeligere end den øvrige tekst. 27

28 Avis Underrubrik Overskrift 28

29 Her er der 2 underrubrikker efter hinanden 29

30 Her er en underrubrik inde i teksten Underrubrik 30

31 Fonte / skrifttyper Overvej hvilken fonte der passer til teksten. Skrifttypen kan godt sende et signal til læseren. Der bør ikke være mere end 3 forskellige fonte på en side. 31

32 Fonte / skrifttyper Til overskrifter og korte tekststykker anvender skrifttype uden fødder. Til brødteksten anvendes en skrifttype med fødder. abcdefg HIJKL abcdefg HIJKL 32

33 Ord i teksten Undgå fremmedord. Undgå de gamle ord, eller skriv hvad de betyder. Alen, stervbo. Undgå lange sammensatte ord. Pas på passiver: s-endelserne, det gør teksten upersonlig. 33

34 Den første sætning Den første sætning i en beskrivelse skal man gøre sig uhyre umage med. Her beslutter læserne sig til, om de vil læse den næste sætning og læse hele vores slægtshistorie. Det må vi godt tænke på hver gang vi starter et nyt afsnit. 34

35 Hvad ser vi først i et hæfte Når vi bladrer i et hæfte eller en bog, er det første vi ser billederne. Det næste er teksten under billederne. Virker disse interessant, så ser vi på de første linier af noget af teksten, overskriften, underrubrikken m.m. Vækker disse ting stadig vor opmærksomhed, så er der en mulighed for, at vi går i gang med at læse hele skriftet. 35

36 Tosidet opslag Ved tosidet opslag bør billederne eller illustrationerne på de to sider, placeres symmetrisk, enten omkring midten af bogen eller diagonalt over siderne. 36

37 Teksten i flere spalter Problemet med linielængden løses enten ved at have brede marginer eller ved at skrive teksten i flere spalter. 37

38 Beskæring af billeder Billeder beskæres så de enten er kvadratiske eller rektangulære med side forholdet da det giver det pæneste billede format. Det vil sige at et billede der er 5 cm. bredt bør være 8 cm. højt. 38

39 Placering på billede Motivet placeres på billedet efter reglerne for det optiske midtpunkt. Det skal dog også være under hensyntagen til, situationen på billedet. 39

40 Placering på billede Vi vil her se et billede med bevægelse. Kan vi lave bevægelsen tydeligere 40

41 Indbinding af slægtshæftet Hæftet må gerne: Have et pænt, lidt eksklusivt udseende, med en enkel forside der fortæller, hvad det her er for et hæfte. Enkel uden alt for mange billeder og tekst. Omslaget skal give et hurtigt overblik over, hvad det er vi står med i hånden. 41

42 42

43 43

44 Unitrade Unibind Jernbanegade 1 st Ejby Tlf Mail. unibind@mail.dk

45

46

47

48 Klik på billedet og se demo. sional/op-steelbook.php?lang=dk#

49 Klik på bogen og se en demo. fice_professional/op-steelbook.php?lang=dk#

50 "Fattigmandsindbinding af slægtsbøger

51 Billede 1 Oversigt over værktøj Hvad skal jeg bruge? skruetvinger - Et par hyldestykker - Nedstryger - Skarp "tung"kniv - Stålbørste. 3 rækker børster - Bogbinderlim + pensel Bogbinderlim kan bl.a. købes på postordre fra Greenport i Vegger. - Uldgarn - Varm indbindingsmaskine Pris: 249 kr. - Lommer. 60 kr pr. 10 stk.

52 Skruetvinger Hvad gør jeg først? Tag først slægtsbogen du vil indbinde A-4 sider. DEN VISTE BOG: 57 ark 100 gr. papir, 114 sider, udskrevet på begge sider. - "Bank" siderne grundig. - Spænd siderne med skruetvingerne mellem 2 hyldestumper så ryggen rager 2-3 mm op.

53 Sav limriller Billede 3. Hvad gør jeg så? Gør ryggen "åben" så bogbinderlimen kan pensles ned i ryggen. 1) Bank med en skarp kniv "ned i ryggen". Skråt den ene vej og skråt den anden vej. 2) Bank med stålbørsten "ned i ryggen" 3) Sav 7 snit på tværs af ryggen (Til uldgarnet). 4) Sav mellem snittene "på skrå" (Fyldes med lim).

54 Påfør bogbinderlim Billede 4. På med limen - Palle! 1) Smør lim på ryggen. 2) Godt med lim i de skrå snit. 3) Slå med stålbørsten ned i limen for at få limen ned i ryggen. Lim flere gange.

55 Uldgarn i rillerne Billede 5. Fat uldgarnet! 1) Skær snittene på tværs fri med nedstrygeren. 2) Giv snittene nyt lim. 3) Pres uldgarnet ned i rillerne. Træk garnet lidt frem og tilbage for af få limen i rillen i forbindelse med garnet. 4) Før garnet langs ryggen og tilbage gennem næste snit Limen er "bogbinderlim" som jeg købte på et aftenskolekursus i bogbinding. Ligner almindelig trælim, men er det ikke. Er mere elastisk. Kan måske købes i en hobbybutik.

56 Frem og tilbage med uldgarnet Billede 6. Frem og tilbage er lige langt! Når enden er nået - før uldgarnet rundt om ryggen og gennem rillerne igen men fra modsat side. Smør godt med lim i rillerne inden garnet lægges på plads i rillen. Også efter garnet er lagt på plads.

57 Resultat før varmlimning Billede 7. Resultat før varmlimning. Se billedet større - tryk på billedet Inden varmlimningen: Læg bogen mellem de 2 hyldestumper og pres med skruetvingerne "ryggen sammen" (hvis den er blevet for tyk).

58 Detail af limningen Billede 8. Detail. Detail af limningen.

59 Varmlimningen Billede 9. Varmlimning. Læg bogen i plastikomslaget. Bank den godt i bund. Følg brugsanvisningen der følger med indbindingsmaskinen.

60 Det færdige resultat Billede 10. Det færdige resultat Se billedet større - tryk på billedet

61 Bogforlaget SAXO

62

63 BoD Classic - din bog med eget ISBN For kun 449 kr. kan du lave din egen bog med ISBN og dermed sikre, at den helt automatisk bliver salgbar hos os. Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på BoD's site, hvor du bliver guidet gennem hele processen fra upload af manuskript og udformning af omslag til trykklar bog. Bogens butikspris fastlægger du selv, og det er muligt at opnå en fortjeneste, der ligger på over 20 %.

64

65

66

67

68

69 Se flotte designet slægtsbæger på:

70