Slægtsforsker. Kom i gang med at skrive slægtshistorier. Studiekredsens grundbog. Side 1

Transkript

1 Slægtsforsker Kom i gang med at skrive slægtshistorier. Studiekredsens grundbog Side 1

2 Oplysningerne i dette hæfte er fremkommet, under et utroligt spændende samarbejde i en studiekreds vi kaldte Bogklubben. Studiekredsen bestod af tre personer, med vidt forskellige baggrunde og arbejdsmetoder. Kom i gang med at skrive slægtshistorie by Lillian Krag, 6000 Kolding, Bente Stokholm Thomsen, 6000 Kolding, John Rasmussen, 7000 Fredericia. Hæftet er sat i Times New Roman Skrevet i programmet MS Publisher 1. oplag Udskrevet Januar 2005 Side 2

3 Kom i gang med at skrive slægtshistorier. Forord Tanken om at videreformidle ideen om, hvordan man kan komme i gang med at skrive slægtshistorie, er opstået ud fra et foredrag holdt i en slægtshistorisk forening. Der var tre foredragsholdere hvoraf jeg var den ene, de to andre var Lillian Krag og Bente Stokholm Thomsen. Vi er tre slægtsforskere som havde lidt svært ved at få skrevet noget ned om vores slægt. Som slægtsforskere er vi slemme til, hele tiden at sige jeg mangler lige noget mere, inden jeg kan skrive en slægtsbog. Det er ærgerligt for så bliver der aldrig skrevet noget ned. Det problem ville vi tre prøve at løse, på en sådan måde, at slægtshistorien kan skrives og uddeles til familien løbende. Nærværende skrift fortæller hvordan vi, tre amatør slægtsforskere har løst opgaven: at skrive slægtshistorier, efter hånden som de spændende historier findes i arkiverne. Hvordan vi kom i gang med at skrive, og holder det i gang. Hvordan vi uden at have samlet de store mængder slægtsoplysninger, alligevel sagtens kan få små interessante slægtshæfter ud af det. Skriftet kan, håber vi, være en inspirationskilde til at I og andre slægtsinteresserede kan komme i gang med at skrive slægtshistorie. Eller hvis I allerede er i gang, så kan I måske hente inspiration her. Derved forlænger vi levetiden for minderne og oplevelserne i vore aners liv. Vore efterkommere får derved også glæde af at læse om, og indleve sig i, det vi har skrevet. John Rasmussen Side 3

4 Indholdsfortegnelse Kom i gang med at skrive slægtshistorie.. 3 Indledning. 5 Bogklubbens historie. 6 Opgavernes historie, hvad vi skrev om og hvordan vi valgte de emner Hvordan skriver vi hver især vores historie. 13 Sådan skriver Lillian. 13 Sådan skriver Bente 15 Sådan skriver John 19 Hvad snakkes der om i bogklubben. 23 Slægtshæfter hvad vi kan skrive om ( Emner ) Forslag til opbygning af slægtshæfter. Små slægtshæfter Store slægtshæfter.. 34 Den positive kritik.. 40 Evalueringsskema 42 Hvordan starter du en studiekreds/bogklub.. 46 Hvordan kan du komme i gang med at skrive.. 52 Skrivning af slægtshæfter 53 Design af det færdige hæfte Afsluttende bemærkninger.. 64 Ordforklaring.. 65 Hvad er det nu du vil med din slægtsforskning 66 Side 4

5 Indledning hver gang et menneske dør så forsvinder der en verden uden lige og så aldrig mer, når mennesket er væk er biblioteket tomt historier ingen aner mere om. Hvert menneske jeg ved En hemmelighed (citat af Lars Lillholt) Vi er 3 medlemmer fra Koldinghus foreningen af slægtsforskere der har fundet sammen i ønsket om at skrive slægtsbøger. Bente Stokholm Thomsen. John Rasmussen Lillian Krag. Som slægtsforsker er det pragtfuldt når man finder en længe søgt oplysning, et sug i maven, en rislen ned ad ryggen og en lyst til at råbe højt så hele læsesalen runger. Når den første begejstring så har lagt sig, må man helt klart fortælle det til andre, hvis bare der er én der gider lytte eller læse. Hvordan skal vi få oplysningerne ned på papiret så de bibeholder glæden og spændingen? Så også dem vi ikke lige har ane sammenfald med synes, det kunne være spændende at læse? Læserne kan være familiemedlemmer, kollegaer eller naboen. Side 5

6 Bogklubbens historie I Koldinghus Forening af Slægtsforskere havde et medlem Lillian Krag en annonce i foreningens blad Min slægt din slægt nr. 43 okt hvor Lillian søgte ligesindede til at skrive slægtsopgaver med. Hun havde været på et kursus i Århus, hvor der blev arbejdet i skrivegrupper. Lillian ville gerne etablere en skrivegruppe med fællesnævneren slægtsforskning. Arbejdet i skrivegrupper forløb i Århus således: Vi fik et emne og gik hjem og skrev. Så sendte vi resultatet til de andre medlemmer af gruppen. De læste det skrevne igennem og rettede og kommenterede. Så blev materialet sendt retur til forfatterne. Denne kritik, positiv som negativ, er meget givende forstået på den måde, det er kun det skrevne der tæller, da vi aldrig nåede at lære hinanden rigtigt at kende. Der blev etableret en bog gruppe, idet Bente og John meldte sig som interesseret. I bog gruppen kender vi efterhånden hinanden meget godt. Men vi gjorde det ikke i starten, hvilket absolut var en fordel. Der blev hurtigt udstukket nogle retningslinier, målsætninger og en arbejdsplan. Gruppen skulle have et navn, den blev døbt Bogklubben. Uden de store diskussioner omkring målsætningerne og arbejdsplanen gik vi direkte i gang med at udvælge en opgave, som vi skulle løse hver især. Efter at have løst den første opgave, kom opgaverne næsten af sig selv i en lind strøm. Vi fik skrevet vore slægtshistoriske fund ned i flere små hæfter. Arbejdsgangen fra ovennævnte Århus kursus har vi kopieret, og fundet utrolig effektivt. Efter at have skrevet nogle slægtshæfter, blev vores opgave at evaluere vort arbejde, såvel samarbejdet som resultatet af vore arbejder overordnet set. Endelig har Bogklubben haft de færdige arbejder udstillet i Koldinghus Foreningen af Slægtsforskere hvor det senere er mundet ud i et helaftens foredrag. Nærværende skrift er et resultat af dette foredrag. Side 6

7 Opgavernes historie OPGAVERNES HISTORIE: Opgaver er i denne forbindelse de historier eller beretninger, vi vil samle og udlevere til familiemedlemmer og andre interesserede. Opgaverne har i Bogklubben s samarbejde fået numre, og med disse bliver det muligt at følge vores egen skrivende udvikling. Udover numre indeholder opgaverne et emne, og vi giver så vores eget skrift en titel. De her nævnte forhold gør det muligt at holde styr på hele produktionen. At holde styr på det skrevne viste sig hurtigt at være vigtigt. Man lærer af sine egne succesrige - og de mindre heldige - frembringelser. I Bogklubben lærer vi også af hinandens erfaringer. Vi har lavet en registratur over opgaverne fra start i januar 2003 indtil nu: Opgave 1: Side 7

8 Vi havde alle 3 masser af ufærdigt materiale liggende, og hvor skulle vi begynde? Mange overvejelser havde vi gjort os, men vi erkendte efterhånden, at den bedste metode ville være at gå i gang med at skrive. At handle ville gøre rådvildheden overskuelig. Nu er det jo sådan, at man indenfor slægtsforskning aldrig bliver færdig med noget. Dette faktum kan bruges på flere måder: man kan lade sig stresse og underkue af alt dét, man ikke når. eller man kan glæde sig over, at der hele tiden er mulighed for at finde ud af noget mere. I begge tilfælde er man dog nødt til at gøre noget et eller andet! Den første opgave blev at beskrive et mindre afgrænset område af en anes liv for at starte i det små. Omfanget skulle begrænses til at udfylde 1-1½ A4 side. For at gøre det mere konkret, kom emnet til at lyde således: En enkelt begivenhed i en anes liv. Lillian - En sommerdag hos Oldemor i Gillele je. John Mads Peter Hansens køb og salg af fast ejendom. Bente Endelig fandt jeg ham i året Opgave 1 blev til 2 dele: den første indeholdt teksten alene i den anden indsattes illustrationer og layout blev færdiggjort. Intentionerne i Bogklubben var dels at få noget skrevet ned, dels at få det skrevne ud til andre. Dette indebærer, at det færdige manuskript skal være læseværdigt. Opgave 2: Én ting er layout og en anden er slægtshæftets format. Hvilken type er god at sidde med og læse i og hvordan får vi nu bedst plads til alt dét, vi hver især gerne vil have med. Side 8

9 I Bogklubben har vi mange gange i tiden løb afprøvet andres hæfter og bøger for at få nogle gode idéer. Det har vist sig, at vores opmærksomhed på disse områder er blevet skærpet eller ligefrem vakt efter vi selv er begyndt at skrive ned. Opgave 1 blev afprøvet i formaterne A4 og A5. I opgave 2 bestemte vi os for at benytte A4 i liggende udskrift, og hæftet skulle fremtræde færdigt med hensyn til tekst og layout. Modet hos os alle var virkelig steget - udover illustrationer skulle der nu også være forord, indledning, indholdsfortegnelse og kildehenvisninger. Emnet blev: En ukendt anes håndværk/erhverv. Lillian En farver. John Mads Peter Hansens liv som landpost bud. Bente Uhrmager i Det ukendte betyder i denne forbindelse, at vi ikke personligt har mødt den omtalte ane på denne måde blev vi tvunget til at anvende ene arkivstof eller overleveringer fra andre. Opgave 3: Formater kom igen på tale, og A4 findes mest praktisk og bedst egnet til vores formål. Papirtykkelse og indbinding med ryg diskuteres. Hvor meget og hvor lidt skal slægtshistorien krydres med samtidens almene historie og hvad er egentlig forskellen på forord og indledning? De bundne opgaver indtil nu var kommet til at virke begrænsende. Der kom til at mangle nogle oplysninger, som ville have anskueliggjort det beskrevne i slægtshæftet. Det er jo den enkelte forfatter, der sidder med overblikket. Emnet for opgave 3: Et livsforløb. Lillian H. F. Møller og Johanne Skov. Side 9

10 John Mads Peter Hansens liv i korte træk. Bente Poulette hendes børn og deres fædre. Efter aftale måtte sideantallet højst være på 4-6 sider, og disse kunne være et færdigt slægtshæfte eller en afsluttet del af et større værk. Opgave 4: Vi var nu fremme ved sommerferien i 2003, og vi var enige om at fortsætte samarbejdet. Der opstod iblandt os tre et behov for at gøre status og at tale om gøremål fremover. Samtidigt var vi klar til at fortælle lidt om samarbejdet til andre medlemmer af vores forening, Koldinghus - Forening af Slægtsforskere. Vi ville jo gerne lære fra os! Emnet for opgave 4: Studiekredsen Bogklubben s arbejde hvad får vi ud af det, og hvordan er vores forventninger til fremtiden. En situationsrapport til os selv og grundlag for en artikel i Min Slægt-Din Slægt nr. 43, oktober 2003: Hvordan kommer vi nu i gang med at få skrevet noget om slægten? Opgave 5: Hidtil havde vi givet hinanden positiv kritik af opgaverne ved at skrive dét, vi kom i tanker om ved gennemlæsningen. Nu ville vi arbejde mere målrettet. Formulering af kritikken gennem et evalueringsskema blev derfor emnet for opgave 5. For lige at få lidt med omkring vore aner, besluttede vi at forme en ane-historie som et brev fiktivt skrevet til et andet menneske: Side 10

11 Historie om en ane. Lillian Kære mor og far. John Hej kusine Conny. Bente Kære Lise. Får man ikke nedskrevet større værker, vil denne brevform være en udmærket måde at få skrevet slægtshistorie på. Opgave 6: Som tegn på større selvstændighed hos Bogklubben s tre medlemmer ønskedes frit emnevalg til opgave 6. Det blev til ret store værker, og vi havde denne gang ingen begrænsninger for slægtshæfternes længde. gift. Frit emne. Lillian Christine og Johannes. John Slavekrigen 1848 og Mads bliver Bente Eleonore blev jordemoder i Opgave 7: Igen frit emne med følgende titler: Lillian Historien om Christine og Johannes. John Retssag mod Heksen Anne Lumpen i året Bente Hr. Peder i Sunds Herred. Opgave 8: Denne opgave er blevet en øvelse i at fortælle andre om arbejdet i Bogklubben med at skrive slægtshistorier. Efter opfor- Side 11

12 dring fra vores forening om at give erfaringerne videre, kom emnet til at være: Skrivning af slægtshæfter forberedelse af Bogklubben s foredrag d. 7/ i Koldinghus-Forening af Slægtsforskere. Side 12

13 Hvordan skriver vi hver især Vi er tre i en bogklub der har helt forskellige måder at skrive på. Det gælder såvel det vi skriver om, som de EDB programmer vi anvender. Man behøver naturligvis ikke at bruge EDB til at løse opgaverne, men det er ulig nemmere. Vi vil her gennemgå vore arbejdsmetoder hver især. De tre korte beskrivelser er noter fra et foredrag holdt i slægtshistorisk forening. Derfor er beskrivelserne skrevet i jeg form. Sådan skriver Lillian Min første opgave var at tage hul på en bog om min farfar og farmor. Jeg havde et stort ønske om, at der skulle udgives en bog om, da de og især min farfar absolut efter min mening var en herre af stor format, initiativ og virkelyst. Det er altid nemmest at starte ud med noget kendt stof eller om en person man kender, der gør det nemmere at skrive varmt og nærværende. Jeg satte mig foran min PC som jeg anvender som skrivemaskine. Det varede ikke længe før jeg var tilbage i barndommens sko og kunne langsomt få minderne frem. Pludselig var det som om dufte og følelser, solens varme og smagen af marmelade kom tilbage. Jeg har som regel gået et stykke tid og tænkt på, hvem jeg ville bruge og skrive om. Det kan være jeg kigger lidt i mine mapper. Det kunne jo være, at der var en ane som fangede opmærksomheden. Når jeg synes, jeg har fundet et egnet emne, er jeg gået i gang med at hurtigskrive en masse ideer. Ca. 2-3 sider. Jeg samler også mine oplysninger om den eller de personer jeg har valgt. Således har jeg både et overblik over hvad jeg har og Side 13

14 hvad jeg mangler. Det jeg mangler tager jeg stilling til hvor væsentlig er det for at kunne lave opgaven. Hurtigskrivning er : man skriver på tid, uden hensyn til komma, sætningsopbygning, gode og dårlige ideer. Det gælder også udseende man må ikke tænke på, om det kan læses. Man skal skrive så hurtigt man kan hvis ikke man har krampe i hånden efter ca. 5 min. skriver man ikke hurtigt nok. Målet er at tankerne kommer direkte på papiret, ukritisk. Og en begyndende tekst er kommet på papiret. Jeg starter så forfra og laver en skitse/foreløbig indholdsfortegnelse, og så går jeg i gang med teksten. Det er nu muligt at koncentrere sig om indholdet, når man har noget råmateriale at gå ud fra. Så begynder man at tænke på kommaer, sætningsopbygning osv. Førhen satte jeg illustrationer ind efter hånden, men nu er jeg gået over til at skrive det meste af teksten færdig, gennemlæse og rette, gennemlæse og rette for andengang og så til sidst sætter jeg illustrationer ind. En god måde kan være at starte med 5 min. hurtigskrivning hver dag. Dagen efter læser man den foregående dags tekst i gennem og retter til og så 5 min. med nyskrivning, som man kigger på næste dag Jeg vælger som regel én, jeg har en del data på, som jeg synes jeg kan gøre til et færdigt resultat. Hvis der er for mange huller, kniber det med energien, den siver ud af hullerne. Det kan være nødvendigt undervejs at gå på biblioteket eller skrive til et lokalarkiv, men i store træk har jeg oplysningerne. Jeg søger gerne fakta oplysninger på Internettet. Eksempelvis som her data på Københavns børnehjem omkring Hvad har jeg med i sådan en færdig opgave. Der er altid noget, man godt ville have haft med eller uddybet, men det er kun ind til man har prøvet det nogle gange. Sådan skriver Bente Jeg vil vise, hvordan jeg fremstiller en opgave. Det illustreres med eksem- pler fra Side 14

15 Hr. Peder i Sunds Herred. I. Valg af ane. For mig er det mennesket bag anen, der er interessant. Det drejer sig om min mormors tip-tipoldefar (altså min tip4- oldefar) Peder Poulsen Duus. Peder Duus var præst og senere provst i Sunds herred (Sct. Jørgens-Sørup sogn lige vest for Svendborg). Jeg valgte at skrive en opgave om lige ham, fordi jeg fandt så meget i kirkebogen, der kunne fortælle om hans person. II. Valg af emne. Har jeg ikke allerede gjort det, så er tiden kommet til at notere en livslinie på denne ane dvs en fuldstændig fortegnelse over opholdssteder og begivenheder fra fødsel til død. Årstallene er markerede, og herunder noteres (og markeres) alle det pågældende års begivenheder. Ved hver enkelt oplysning noteres kilden i parentes. På denne måde har jeg et overblik over, hvad jeg véd om anen. Det er herved blevet muligt at se sammenhænge og vælge et emne at skrive om. En sådan livslinie er i øvrigt et fantastisk materiale at have med på arkiv! III. Hjælperedskaber. A. Tekstbehandlingsprogrammet Word. Hele historien skrives heri, og den opdeles i flere selvstændige dokumenter: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning /forord. Hovedtekst (brødtekst) med noter og kildeangivelser. Familieskema - Anetavle - Efterkommere. Tillæg. Indledningen skal på plads, inden brødteksten skrives. Det er her, jeg får formuleret essensen af dét, jeg gerne vil have frem i Side 15

16 slægtshistorien. Her tænker jeg også på, hvem det nu er, jeg skriver til. I underskriften indgår forfatterens data - der skal være mulighed for, at læseren kan finde en forbindelse til sin egen slægt. Forsiden er også noget af det første, jeg får på plads den bliver en slags springbræt. Evt. er illustrationen på forsiden begyndelsen til det hele. Indholdsfortegnelsen fremkommer, efterhånden som idéerne opstår. Brødteksten skriver jeg færdig langs ad vejen det er historiefortællingen, der styrer det hele. Illustrationer indsættes undervejs, for kun på dén måde bliver skriftet et hele for mig. Dette betyder, at hvert afsnit gøres færdigt, mens jeg er ved det. Senere vil rettelser og tilføjelser komme til. Noter og kildeangivelser skriver jeg helst inde i teksten, da man på denne måde kan læse skriftet flydende. Er der mange notater, vil få stå omtalt i teksten og flest efter brødteksten med nummerangivelse. Familieskema, anetavle og efterkommere er med, for at læseren kan holde styr på historiens personer og for at kunne finde mulige relationer til sig selv. Anetavlen tilrettes modtageren af skriftet ved at anføre denne som proband. Tillæg er helt udenfor historien, og det dateres efter tidspunktet for indsættelsen i hæftet. På denne måde kan forglemmelser eller tilføjelser komme til fremover. B. Valg af papirformat. A4-format passer mig bedst. Der er plads til teksten iblandet illustrationer. Kortere slægtshistorier kan sættes sammen med flere og blive til en lang, sammenhængende udgivelse om den samme ane eller familie. Det bliver til en bog. I hæftet skrives der på alle sider. Jeg bruger derfor 100 grams papir, så generer modstående sides billeder ikke læsningen. Forsiden printes på fotopapir bagsiden på karton i en farve, der svarer til anens placering i mit slægtstræ (hver gren sin farve!). Side 16

17 Det hele samles med en hvid plasticryg, der gør det muligt at sætte nye ark ind. C. Sidernes opbygning bestemmes m.h.t. margen i top og bund, i venstre og højre side ensartet hele skriftet igennem. For at kunne læse helt ind til bogens ryg, skal der beregnes indbindingsmargen og spejling af margener. D. Valg af skrifttype- og størrelse. Det gælder om at finde en skrifttype passende til emnet det vil naturligvis være et individuelt valg. Skriftstørrelsen afpasses efter formålet: f. eks. over- og underskrift, brødtekst (selve indholdet) og billedtekst. Det anbefales at anvende en skrifttype med fødder, når der skal læses i længere tid. På et ark kladdepapir noterer jeg alle de valgte værdier ligeså med linieafstand mellem afsnit, billeder o. lign. Ensartethed hele skriftet igennem ser godt ud og påvirker læseren i positiv retning. IV. Færdiggørelse af slægtshæftet. Under flere gennemlæsninger af det færdige skrift retter jeg diverse fejl og mangler. Jeg stiller mig selv spørgsmålene: - er mit mål med skriftet nået? - kan min læser forstå budskaberne? - kan læseren følge med i historien? - er oplysninger/kilder anført korrekt? - virker illustrationerne, som de var tiltænkt? - har jeg ret til at bruge illustrationerne? Der kan være copyright på de anvendte illustrationer. For at gøre hæftet interessant og for at underbygge egne oplysninger, er det nødvendigt at illustrere dem. Det siges, at man ikke skal indhente tilladelse, hvis slægtshistorien skal stå i reolen derhjemme eller uddeles til familien Side 17

18 rundt om bordet. Er der tvivl om lovligheden, er det bedre at spørge, da man kan risikere at få en sag på halsen. Jeg kan henvise til hjemmesiden ophavsret.dk, hvor der under punktet tilladelser fås en generel orientering. Samtidigt er der henvisninger til andre steder, hvor det vil være muligt at få svar på spørgsmål. Angående udlevering af personlige oplysninger om nulevende: se Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk søg på slægtsforskere. Her findes en særlig stillingtagen til, hvornår slægtsforskere skal være opmærksomme på persondataloven. Bogklubben s øvrige medlemmer evaluerer nu min slægtshistorie, og jeg får nye ting at tænke over. Nogle ting tager jeg til mig og andre kan bedre bruges en anden gang. I alle tilfælde er det vigtigt at lade andre læse skriftet igennem, for man kan ikke selv se det hele. Sådan skriver John Når jeg har besluttet mig for, at nu skal der skrives noget om de ting der er fundet i min slægtsforskning, så bliver der udvalgt en og helst kun en enkelt person ud af mine aner. Det er min erfaring, at dem der senere skal læse hæftet helst vil, at der er så få personer involveret i historien, at man kan holde dem ud fra hinanden. Det at remse en lang anerække op, er kun af interesse for os som slægtsforskere. Det kan naturligvis være godt nok, hvis det er slægtsforskere vi skriver til, men det er ikke det jeg normalt gør. Udvalg af person Der bliver som regel udvalgt en person der allerede er fundet en del oplysninger om, det kan godt være, at der kun er fundet nogle spredte oplysninger. Eller der vælges en person der er fundet en enkelt spændende historie om. Mine ambitioner er store når valget er Side 18

19 taget, og det skal bestemmes hvad der nu skal skrives. Som regel ender det med, at der ligger et hæfte af en vis størrelse, omhandlende en enkelt persons hele liv. Det bliver så min målsætning, det er noget uoverskueligt at starte på. Derfor udvælges en enkelt episode i den pågældende anes liv, som bliver det, der skrives om i første omgang. Jeg kan så senere skrive om en anden episode i den samme persons liv. Et eksempel Et eksempel kan være min oldefar, jeg ved, han var en ung mand under slavekrigen, han var med i tre års krigen, han har oplevet 1864 krigen, og han var senere landpostbud i Sindal. Han har boet i to forskellige sogne i sit voksenliv, og begge steder haft et husmandssted. Valget blev f.eks. at skrive om hans tid som gående landpostbud. Der blev læst nogle bøger om postvæsnets historie, specielt om P&T historie i den periode var han ved postvæsnet. Derefter går turen til Landsarkivet, Rigsarkivet, Postmuseet og hvad der ellers er af steder, hvor der kan hentes informationer. Skrivning af råteksten Den rå tekst skrives i et simpelt tekstbehandlings program på computer. Her er det vigtigt at arbejdet 100 % koncentreret om selve rå teksten. Der må ikke bruges tankevirksomhed til EDB programmet, billeder og design. Der blev lavet en disposition eller en stribe overskrifter over det der skal skrives om. Under overskrifterne bliver historien skrevet ud fra den viden der er indsamlet. Teksten skrives ikke som de rå arkivdata, nej der bliver digtet og det på en måde som jeg tror tingene er foregået på, da den pågældende ane oplevede dem. Det at digte, mener jeg er i orden at gøre, blot der er gjort opmærksom på det i hæftet. Hvis der er fundet nogle billeder inden skrivningen, bliver der lavet en markering i tek- Side 19

20 sten hvor det pågældende billede skal placeres. Billeder Når den rå tekst er færdig, går jagten efter billeder, som passer ind forskellige steder i teksten. Billederne skannes ind i en mappe på computeren, og der laves bemærkninger i rå teksten de steder hvor billederne passer ind. Design af hæftet Nu skal hæftes designes. Som oftest er det et lille hæfte på 5-20 sider. Derfor vælges at designe det i et EDB program der heder Microsoft Publisher det er et lille program der er utrolig nemt at arbejde i. Programmet hjælper en til at lave noget der ser lidt professionelt ud. Der vælges nogle fonte/skrifttyper og skrifts størrelser til overskrift, undertekster, brødtekst og billedtekster, så det bliver ens hele skriftet igennem. Herefter kopieres rå teksten ind i små bidder sammen med de billeder der er fundet. I det program placeres alt såvel tekst som billeder i nogle bokse som er nemme at flytte rundt med og ændre i størrelse. Det gør, at man har mulighed for at placere tekst og billeder designmæssigt pænt i forhold til hinanden. Det færdige hæfte Det nu færdige hæfte bliver sendt rundt i bogklubben til evaluering. Når evalueringerne kommer retur, rettes hæftet til de steder hvor jeg er enig i det, der er skrevet i evalueringen. Den nu reviderede udgave af hæftet bliver så arkiveret til senere brug. Flere små hæfter / Pixi bøger Med tiden bliver der skrevet flere lignende hæfter omkring den Side 20

21 samme person/ane, men om forskellige hændelser i anens liv, så som Ungdomsårene, Vielsen, Slavekrigen, Tre års krigen, Ejendomshandel, Pension mm. Det er så nærliggende at få dem samlet sammen til et enkelt lidt større hæfte. Planlægning af et større hæfte Her starter der så en helt anden planlægning, nu skal der laves en samlet historie af hele anens liv fra fødsel til død. Meget af det er allerede skrevet, så nu er det med at få skrevet nogle stykker tekst der passer ind i alle hullerne i anens livshistorie. Der skal måske også lidt med fra folkemindesamlingen, lidt lokal- eller Danmarks historie, til at krydre historien. Alt dette bliver lavet igen, som små selvstændige historier i rå tekst i hver sin lille fil på computer. Samling af historierne Når alt er samlet sammen, vælger jeg at samle det hele i et mere professionelt EDB program der heder Page Maker Der bliver her oprettet lige så mange filer som jeg har afsnit der skal skrives om. Teksterne og billederne sættes ind i de enkelte filer, hvorefter programmet selv samler alle filerne til et hæfte med indholdsfortegnelse og stikordsregister og hvad der ellers høre til i sådan en lille bog, som det nu er blevet til. Udskrift af hæftet Historien er klar til at blive udskrevet, og pænt indbundet. Heftet udskrives fra en laser printer på 120 grams papir i sort hvid skrift og billeder. Der skrives på begge sider af papiret, derfor skal papiret have en vis tykkelse, så trykket på bagsiden ikke ses igennem. Vi håber så familien vil blive begejstret og læse det skrevne. Hvis ikke de gør det, så er det os, der har gjort vores arbejde for dårligt. Side 21

22 Side 22

23 Hvad snakkes der om i bogklubben Der afholdes efterhånden et møde i bogklubben en gang hver 6 7 uge og ikke som i starten hver 4-5 uge. Møderne har en varighed af ca. 3 timer. Her gennemgås den positive kritik af de enkelte opgaver. Desuden har der været nogen snak om forskellige emner, hvor vi så har draget en konklusion. Blandt disse emner har der været følgende: Kursus i skrivning har været diskuteret. To af os har gennemført et journalist kursus på Folkeuniversitetet i Århus. Forfatterkurser er der ikke nogle af os der har gennemført, men det ville formentlig have været en god ting at have med i bagagen. En enkelt af os har fulgt et kursus i erindrings skrivning. Hvad er det vore læsere bedst kan, og helst vil læse. Er det de små enkelte historier i en enkelt anes liv. Er det en hel familie med alle samtidig levende personer. Er det en slægtsbog med alle de personer vi har fundet, altså en lang anetavle og efterslægtstavle. Vi så på slægtsbøger af forskellige kategorier. De blev vurderet og diskuteret. Ud fra det materiale valgte vi vores form, om hvordan vi ville have vores slægtshistorier nedskrevet. Til valg af hæfternes format har der været hjælp at hente i bogen Vejledning i lokalhistorie af Verner Bruhn, Knud Prange, Erik Mourier side 162 og følgende sider. Af praktiske grunde har vi dog valgt at skrive hæfterne i A5 eller A4 derved passer standard papiret i vore printere til computerne. A5 er et dejlig handigt format til korte historier, men når der skal billeder ind i teksten, så er siderne for små. Derfor skriver vi næsten udelukkende på A4 papir i dag. Indbinding af hæfterne, her ses løbende på hvad vi hver i sær finder eller ser. Det være sig billig fotoalbum eller mere professionelle indbindings systemer. Der har vist sig et utal af mulig- Side 23

24 heder. Mange af indbindingssystemerne har en klar plast for og bagside, er det noget vi bryder os om, og sådan kan man blive ved. Hæfternes udseende er meget vigtig, her har vi hentet inspiration i bogen Smukkere grafisk design af Henrik Birkvig. Her er der også hentet viden om billeder. Hvilket størrelsesforhold der skal være mellem længde og bredde på billederne. Hvordan motivet på billedet bør placeres i forhold til det gyldne snit og til motivet. Hvordan de enkelte billeder og teksten bør placeres på siderne, og meget mere. Hvilke fonte/skrifttyper og størrelser skal vi skrive vore tekster med. Her mener vi det er vigtigt at bruge en font med fødder til brødteksten (den store tekstmængde) og en uden fødder til overskrift og til underrubrikker. I den forbindelse har artiklen Fontens betydning i bladet Alt om data nr.9 i 2003 været inspirerende. Sproget hæftet skrives i er heller ikke uden betydning, vi skal beslutte, hvad det er for en læsergruppe vi skriver til. Der må ikke bruges gamle, i nutiden ukendte ord, uden de er forklaret. Sætningslængderne er vigtige for læseren, de må ikke være for lange, så bliver man træt af at læse dem. Fortællerteknikken i det vi skriver har vi hentet viden til i to bøger. Journalistens sprog af Ebbe Grunwald, Gert Smistrup, Hans Veirup, og i Journalistikkens grundtrin af Mogens Meilby. Det er et emne der kan give os slægtsforskere grå hår i hovedet. Det kan være en opgave at levendegøre de rå arkivoplysninger om ejendomshandel, retssager, skifter og kirkebogsopslag om fødsler, vielser og død. Forord og indledning blev diskuteret. Skal de være der begge to, og hvad er forskellen. Hvad skal vi skrive i dem. Forordet mener vi er noget om, hvor vi har fået oplysninger og hjælp fra til at skrive opgaven. Hvor indledningen skal fortælle noget om, hvad det er historien handler om. Indholdsfortegnelsen kunne vi hurtig blive enige om, at den Side 24

25 skal være der med mindre det er en meget kort historie vi skriver. Navneliste og stikordsregister mener vi der bør være ved lidt større hæfter. Kildehenvisninger er utrolig vigtige at få med, af hensyn til os slægtsforskere. Hvor lidt eller meget af de enkelte opgaver der skal være rent slægtshistorie og hvor meget der skal være almen- eller lokalhistorie har været diskuteret. Vi mener det skal fremgå af historierne helt klart, hvad der er fakta og hvad vi har gættet og digtet os til. Vi mener også det er nødvendigt at have noget historie med, for at sætte tingene i perspektiv. På møderne snakkes der endvidere om, hvad vi hver især vil skrive om i den næste opgave. Skal det være en anes erhverv, ungdomsår, militærtjeneste eller noget lokalhistorisk. Der vælges et emne der passer ind i en af vore aner, en ane vi kender noget til i forvejen, så der er noget at bygge en historie over. Med mellemrum evaluerer vi arbejdet i bogklubben. Er det den rigtige måde vi arbejder på. Skal vi ændre på mødernes indhold, forløb, frekvens, opgaveløsningen m.m. Side 25

26 Slægtshæfter hvad kan vi skrive om. Emneliste til skrivning af slægtshistorie Hvad skal vi skrive om. Den første forudsætning er, at vi har nogle ideer til hvad vi vil skrive om. Derfor er der her lavet en opremsning af ideer. Udvælgelse af ane og historiens omfang 1. Vi kan skrive om en enkelt episode eller begivenhed i en anes liv. 2. En ren arkiv historie, der foregår på anens tid eller i anens liv. 3. Dobbeltslægt ( et søskendepar har giftet sig med et andet søskendepar ). 4. En mor-barn eller en far-barn historie. 5. To søskende, der havde meget sammen. 6. En beretning om en person/ane, man selv kendte. 7. Videregivelse af en beretning om en person/ane, man ikke selv kendte. 8. Brevskrivning en måde at forme slægtshistorie på. Skriv et brev til en kendt eller fiktiv person om et vedkommende emne. 9. Skriv om hele en person/anes liv, fra vugge til grav. 10. Tre i én ( tre personer i en lige linie med en fællesnævner f.eks. med samme navn eller erhverv ). 11. Skriv om en generations liv f.eks. oldeforældrene. Beskrivelse på tværs af anetavlen, således at alle personer på begge forældresider tages med. Et tidsbillede. Emner omkring personen Side 26

27 1. Livets start, fødslen, jordemoder, dåb, barndomspligter og lege. 2. Skoletiden, gik til præst, konfirmationen. 3. Ungdomslivet, grunduddannelse f.eks. som karl på landet. 4. Lægdsrullen, erindringsmedalje. 5. Militærhistorie hvor anen har været med, og soldaterhistorier derfra. 6. Uddannelser / Videreuddannelsen gennem livet, som karl, fodermester, skovfoged, præst, lærer, højere læreanstalt mm. - og hvad var det, de lærte på deres uddannelse. 7. Hvordan var vielsen og hvor mange gange blev anen gift med hvem og hvorfor. Var det et tvangsægteskab, hvad der jo nok var nogle af i gamle dage. 8. Hvad var underholdningen, familiens muligheder for at gå i byen. Dyrskue, markeder, fastelavn, forsamlingshusfester, jule- og høstfester, eller lignende. 9. Havde familien mulighed for at komme ind til byen, den nærmeste købstad, og hvad lavede de dér. Var det ren fornøjelse, eller var de inde for at sælge deres landbrugsvarer. 10. Anens fag / erhverv som håndværksmester, skorstensfejer, fisker, væver, gårdmand eller blot et arbejdsliv som karl, fodermester, skovfoged, sogne- eller herredsfoged, en statsansat embedsmand mm. 11. En anes liv i hverdagen, der hvor det levedes ( danmarkshistorien, stedet, omstændigheder ). 12. Indvandring og udvandring, ikke kun mellem sognene, herrederne men også fra/til andre lande. 13. Var der sygdom i familien, døde nogle af børnene, Epidemier m.m. 14. Livet på fattighuset, som husmand, som byboer m.m. 15. Når familien flytter, hvordan foregik det. Både de unge piger og karle, men også når hele familien flytter til et nyt sted. Til et husmandssted, en fæstegård, et hus i by- Side 27

28 en m.m. 16. Ejendomshandler, hvordan handlede anerne - og fæstebønderne med deres forpligtigelser over for herremanden. 17. Ejendomshistorie, hvem har ejet ejendommen gennem tiderne, har det været en slægtsgård. 18. Skattelister, hvad har personen betalt i skatter. 19. Retssager, har personen været involveret i nogle retssager. 20. Pensionering hvordan via aftægt eller som bybo? 21. Død, Begravelse, skifte, hvad var de ejer af ved livets slutning, hvorfor så lidt eller så meget? 22. Har familien været plaget af sygdom, levede de under nogle af epidemierne. Havde de mange børn, der døde som børn, den sorg at bringe sine børn til graven. Anen i lokalhistorien 1. Historiske begivenheder omkring en ane med forestillinger om, hvilken betydning de har haft for pågældende. 2. De kirkelige handlinger dåb til død, beskrivelse af de faktiske begivenheder sammenkædet med indhentede oplysninger fra litteraturen, event. Dansk Folkemindesamling. Traditioner ved disse begivenheder. 3. Familietraditioner f.eks. en beskrivelse af alle de medlemmer af slægten, der har brugt en bestemt dåbskjole. 4. Slægtsgården fortæl om alle de, der har ejet og boet der i tidens løb. 5. Traditioner jul, påske, sommerferie. Skal vi have nogle historier fra den tid og egn hvor anen boede, Folkemindesamlingen. Side 28

29 6. Havde de ferie, og hvor tog de hen på ferie. 7. Havde de været på en rejse. 8. Tog de på familiebesøg, var der sammenhold i familien. (Var de faddere og forlovere ved hinanden og derved med til familiefesterne) 9. Noget lokalhistorie fra det sogn personen levede i. 10. Livet på landet livet i byen, dengang anen / personen levede. 11. Hvilken konge regerede i personens levetid, hvad specielt var der ved denne konge. Har personen oplevet en konge fødsel eller død og har det påvirket personen. 12. Har der været nogle større episoder enten lokalt eller på landsbasis som har påvirket personen, eller som vedkommende har været involveret i. Se i aviserne og i Illustreret Tidende fra den pågældende tid. 13. Har personen været med i foreningslivet, landboforeningerne, andelsbevægelsen m.fl. Anen i danmarkshistorien I 1900 tallet 1. Første verdenskrig 2. Anden verdenskrig 3. Biler, Fly og rumfart 4. Computerens indtog i vore hjem Side 29

30 I 1800 tallet 1. Har personen været med i eller berørt af de politiske kampe i 1800 tallet. 2. Grundloven Treårs Krigen 1848 og krigen Slavekrigen i Kommunalreformen Napoleons- og Englandskrigene Landets bankerot Den store skolelov i Fotografiets opfindelse og anvendelse fra midten af 1800tallet 10. Den første matrikel i 1844 og udflytning af gårdene. I 1700 tallet 1. De store landboreformer 2. Stavnsbåndets ophævelse i Fra fæstebonde til selveje 4. Præsteindberetninger 5. Letfærdige kvindfolk I 1600 tallet 1. Hekseforfølgelse 2. Svenske krigene 3. Enevældens indførelse 4. Matrikuleringen 5. Ekstraskatter i forbindelse med krigene I 1500 tallet 1. Event. våbenskjold 2. Sigil i lakstempler Side 30

31 3. Reformationen 4. Religions historie Personligheder H. C. Andersen, Grundtvig, Kold, Kierkegaard, Freud, Nietzsche, Luther med mange flere. Side 31

32 Opbygning af små slægtshæfter med enkelt historier i en persons liv. Hæfterne udformes i format A5 eller A4, med et begrænset antal sider, helst mellem 12 og 20 sider eller max. 40 sider. Der skrives på begge sider af papiret. De skal være overkommelige at læse i en travl hverdag eller som en godnat historie. Forside / omslag 1. Der udformes en standard forside til den omhandlede person. 2. Personens navn og familiemæssige forhold skal fremgå på omslaget. 3. Historiens overskrift eller navnet på historien skal fregå tydelig på omslaget. 4. Der skal være et billede der relaterer til historien om personen. 5. Årstal for historiens oprindelse, altså hvornår historien foregik. 6. Dato for hvornår vi har skrevet historien. Bagsiden af omslaget 1. På bagsiden af omslaget skal der stå hvem der har skrevet hæftet, med navn, adresse, telefon nr. og adresse. 2. Eventuelt et billede der relaterer til historien. 3. Dato for udprintning af hæftet. Hæftets indhold. Side 32

33 1. Hæftet starter med en kort beskrivelse af personen med dennes hoveddata: født, viet, død, livsstilling samt billeder der passer her til. Der kan og bør være et fast og ensartet afsnit i alle hæfterne, der handler om den pågældende person. 2. Hvis der er flere afsnit i historien så skal der være en indholdsfortegnelse. 3. Der skal altid være en kort indledning, der fortæller hvad historien handler om og hvor den kommer fra. 4. Herefter selve historien. 5. Hvis der er gamle eller vanskelige / tekniske ord, så skal der være en ordforklaring. 6. Hvis der er mange navne, så skal der være en navneliste. Design. Afsnit overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Underoverskrift 1, skrives med Comic Sans MS 16 punkt fed Underoverskrift 2, skrives med Arial 14 punkt fed Brødteksten skrives med Times New Roman 12 punkt Billedeteksten skrives med Times New Roman 8 punkt Fakta oplysninger skrives med Times New Roman 10 punkt kursiv Der placeres en passende mængde illustrationer / billeder i brødteksten. Side 33

34 Opbygning af slægtshæfte over en persons hele liv eller over flere personer. Der er her tale om et lidt større værk på sider eller mere. Det skrives i format A4 indbundet i et stift bind så det virker som en rigtig indbunden bog. Hvis den bliver mere end 36 mm tyk eller på mere end 340 sider, opdeles den i flere bind. Der skrives på begge sider af papiret. Indbinding Hæftet indbindes i et stift bind med et af vore våbenskjolde eller monogram på forsiden i guldtryk hvis det er muligt. Hvis det er økonomisk forsvarligt så skal personen / anens navn stå i guldtryk på forsiden og på ryggen af bindet. Forsiden. Forsiden første side lige efter indbindings omslaget. 1. Forsiden trykkes i farver på 200 grams papir i modsætning til de efterfølgende sider der trykkes i sort hvidt gråtoner på grams papir. 2. Forsiden må gerne relatere designmæssigt til de små hæfters forside. 3. Alle de større slægtshæfter skal have et gennemgående ensartet design på forsiden. 4. Det skal fremgå, hvilken familie og nr. på slægtsbogen den er en serie af. 5. Personens / anens navn og tilhørssted i landet skal stå som en overskrift på forsiden. 6. Et billede der relaterer til personen. 7. Dato for hæftets tilblivelse / udskrivnings dato for hæftet. 8. Hvem er personen slægtsmæssigt, og i hvilken periode levede vedkommende. 9. Kort om hæftets indhold. Side 34

35 Indersiden af forsiden 1. En beskrivelse af hvad billedet på forsiden forestiller og hvor det stammer fra. 2. Eventuelt et billede, gerne i stor størrelse af personen eller noget der relaterer til denne. Det kan være en af ejendommene eller noget der relaterer til personens fag. 3. Hvem der har skrevet og udført slægtsforskningen i hæftet. 4. Hvad er hæftet skrevet i, computer og fonte/skrifttyper. 5. Hvilken udgave er hæftet i er det 1. eller 2. udgave. 6. Udprintningsdatoen. Forenklet forside 1. En stærkt forenklet udgave af forsiden. 2. Event. med et andet billede, med tekst under. Hvad billedet forestiller. 3. Uden indholds oversigt. Indersiden af den forenklede forside 1. Indholdsfortegnelse over afsnittene i hæftet med sidetal. 2. Eventuelt korte bemærkninger til de enkelte afsnit. 3. Eventuelt kan forordet skrives her, hvis det er kort og kan stå på den ene side. Side 35

36 Design. Afsnit overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Underoverskrift 1, skrives med Comic Sans MS 16 punkt fed Underoverskrift 2, skrives med Arial 14 punkt fed Brødteksten skrives med Times New Roman 12 punkt Billedteksten skrives med Times New Roman 8 punkt Fakta oplysninger skrives med Times New Roman 10 punkt kursiv Der placeres en passende mængde illustrationer / billeder i brødteksten. Herefter skal hæftet indeholde følgende afsnit: Forord Der beskriver hvem der har lavet hæftet, og hvem der har bidraget til det. Hvor oplysningerne er kommet fra, hvilke arkiver og hvilke arkivalier har været anvendt. Hvem er hæftet skrevet til. relate- son. Sang Der placeres en eller anden sang, gerne må enten være noget slægtshistorisk eller noget der rer lidt til den pågældende per- som Side 36

37 Hæftets opbygning Hvordan er hæftet opbygget fysisk og designmæssigt. Hvordan man finder rundt i hæftet. Indholdsfortegnelse De to foregående forord og hæftets opbygning skal gerne holdes nede på kun at fylde en enkelt side. Derved får indholdsfortegnelsen en hel opslået dobbelt side at starte på. Indholdsfortegnelsen skal indeholde alle overskrifter og underoverskrifter, altså i to led. Relation til personen Beskriv i ord forbindelsen fra den der skal have hæftet til personen, der er beskrevet i hæftet. Efterslægt En efterslægts tavle, grafisk. Ikke i skrift men skitseret. Anetavle Personens anetavle såvel grafisk som i bog form. Anetavlen i bogform bør placeres bag i bogen som et bilag, fordi den nok vil fylde meget. Indledning Der skrives en indledning, som fortæller lidt om hvad det er hæftet indeholder om den pågældende person. Personens hele liv Der skrives et resume som giver et indblik i personens hele liv. Side 37

38 Skrevet sådan at man blot ved at læse det lille stykke på max. en 3 4 sider har et overblik over personens liv. Historien Her fortælles så hele historien, det som hæftet egentlig er skrevet for. Alt det foregående har blot været en optakt til det, som det hele går ud på. Hæftet sluttes af med: henvi- form, et læn- gere fag, i læs- perso- Diverse bilag Det kan være bilag der i teksten ses til f.eks. Anetavle i bogpersonens livs linie, afskrift af gere skifte, en retssag, en lænhistorie om personens arbejde / det hele taget de ting der trætter ningen om det egentlige nemlig nens liv og levned. Et person register Der bør være et alfabetisk register over alle de personer som optræder i hæftet med angivelse af hvilken side, de findes beskrevet på. Side 38

39 Stikordsregister Det er jeg lidt i tvivl om vi skal have, og hvis vi skal, hvad er det så for ord der skal være her?. Ordforklaring Her forklares alle de tekniske og vanskelige ord som er brugt i den øvrige tekst i hæftet. Bagside Aller bagerst slutter hæftet med en bagside på 200 grams papir som indeholder: 1. På indersiden et billede og eventuelt et par bemærkninger om hæftet. 2. På bagsiden. En liste over de slægtshæfter jeg vil lave med nærværende hæfte fremhævet. 3. Skribentens navn, adresse, telefon nr., adresse. Side 39

40 Den positive kritik. Der udveksles erfaringer, og forhåbentlig dygtiggør vi os, efter hver gang der er skrevet et stykke slægtshistorie. Når det første færdige udkast til et stykke slægtshistorie er skrevet, sender skribenten det til de andre medlemmer af studiekredsen/bogklubben. Derved bliver skriftet gennemlæst og vurderet, altså set på med andre øjne og tankegang. Kredsens øvrige medlemmer gennemlæser skriftet et par gange. Efter henholdsvis første hurtige gennemlæsning og en anden gangs grundig gennemlæsning vurderes skriftet ud fra et fortrykt evalueringsskema. Evalueringen returneres til skribenten og en uge efter mødes vi så for at uddybe evalueringen, den positive kritik. Ideen med at vurdere skriftet ud fra nogle forudbestemte spørgsmål er, at vi alle i gruppen vurderer ud fra de samme kriterier, og vi husker at få alle aspekter med i vurderingen. Når et skrift vurderes, er det ikke et spørgsmål om, at kritisere det der er skrevet! Nej det er meningen at vi skal give udtryk for hvordan vi hver især selv ville havde gjort, hvis det var den der evaluerede, der havde skrevet historien. Det er vigtigt at vore små slægtshistorier har et omslag, der får Side 40

41 en eventuel læser til at gribe fat i hæftet fordi det ser indbydende og tillokkende ud. Når så først læseren har det i hånden og bladrer i det, så skal skriftet signalere, at her er der noget meget spændende. Vi skal have fanget læseren og gjort vedkommende interesseret, ikke kun til at bladre men til at læse teksten. Evalueringen foretages efter et skema med nedenstående spørgsmål. Det ser meget omfattende ud, der er mange ting at tage stilling til. Det tager lidt tid at foretage disse evalueringer, men så får begge parter også noget ud af det. Evalueringen skal udformes og laves som en positiv kritik som skribenten kan bruge til at forbedre sit skrift. Evalueringsskemaet med den positive kritik afleveres til skribenten. Skribenten vurderer de enkelte punkter i det tilbageleverede evalueringsskema. Det er så helt og aldeles skribenten der beslutter, om og hvad der skal ændres i skriftet. Side 41

42 EVALUERINGSSKEMA Studiekreds Bogklubben Opgavens titel og nr. Opgave forfatterens navn Evalueringen er foretaget, og skemaet udfyldt af den. Spørgsmålene i skemaet besvares kort. Svaret / kommentarer på spørgsmålene skrives med samme skrifttype som spørgsmålene, men de skrives med fed skrift, så de tydelig udskiller sig fra spørgsmålene. I. Førstehåndsindtryk Begrund og uddyb dine svar på spørgsmålene. A. Skriftet læses først helt igennem uden at skele til evalueringspunkterne. 1. Er du interesseret i at læse det igen? 2. Er du nysgerrig efter at finde ud af flere enkeltheder i handlingen? 3. Har du spørgsmål til handlingen evt. også til hvor oplysningerne kommer fra? Spørgsmål: B. Hvad synes du om skriftet som helhed? Tror du, at skriftet vil have almen interesse? Side 42

43 Lever man med i historien. Er det en slægtshistorie. (Uden for meget udenoms snak) II. Indtryk efter flere gennemlæsninger (længere svar, med en begrundelse): A. Fremhæv alle de gode egenskaber ved skriftet. B. Dine forslag til ændringer i fremstillingen af historien: layout, skrifttyper, billedvalg o.s.v. Udseende: ( svar på de spørgsmål du har en mening om.) - Hvor- dan er forsiden / omslaget.? - Hvor- dan er indledningen.? Side 43

44 - Er det et passende format? - Har den samlede tekst en passende længde? - Hvordan er de enkelte afsnit, har de en passende længde.? - Hvordan er teksten placeret på siden.? - Er det en passende skrifts størrelse? ( også Overskrifter mm.) - Hvorledes passer skrifts typen? (også Overskrifter mm.) - Hvilket indtryk får man at papirkvalitet/tykkelse.? - Hvordan er farverne anvendt? - Hvorledes er kvaliteten af illustrationerne? ( tegninger/ foto/udklip/kopier ) - Er billedernes størrelse og format gode.? - Hvorledes er / supplerer illustrationerne teksten? (gengiver illustrationerne teksten, uddyber de teksten eller fortæller de noget nyt som ikke står i teksten.) - Er illustrationerne ligeværdige til teksten, er de dominerende eller underordnede?. - Er der forord.? - Er der en indledning.? - Er der en indholdsfortegnelse? - Hvordan er kildernes placering og tilstrækkelighed.? - Er der ordforklaringer? Teksten: - Er den forståelig og interesse skabende? ( indledning og hovedtekst) - Er forfatterens sjæl med i stoffet? - Hvorledes er mængden af fag stof? Side 44

45 - Er det kendt eller ukendt stofområde for læseren? - Er der en rød tråd gennem handlingen, er den kronologisk? - Hvorledes er tekstens sværhedsgrad? ( noget i retning af lixværdien ) - Hvordan er sætningernes længde.? - Hvorledes er ordvalget tilpasset læseren? - Hvad vil forfatteren med teksten og får læseren fat i budskabet? - Er der en passende afsnitsinddeling i hovedteksten? - Passer over- og underoverskrifter til indholdet? - Er der passende illustrations undertekst? Evt.: - Hvilke tanker sætter fortællingen i gang hos dig som læser? - Er der særlige ting passager du blev fascineret af? ( begge svares med et længere svar, ikke i skema) - Hvad ville du selv have gjort anderledes, hvis det var dig der havde løst netop denne opgave? Side 45

46 Hvordan starter du en studiekreds/ bogklub Hvis du er medlem at en af landets mange slægtshistoriske foreninger, så kan du som vi har gjort, kaste ideen op på en af mødeaftenerne. Der er så en sandsynlighed for, at der er andre som er lige så interesseret som du, i at starte en lille bogklub. Prøv at kaste ideen op på et af de lokale arkiver hvor du kommer, eller hvis du går på et slægtshistorisk kursus. Har du først fået samlet en lille gruppe, så må I holde nogle møder hvor I planlægger slagets gang. Det kan være en ide at lave en målsætning som diskuteres første mødedag, f.eks. ud fra følgende: Første sammenkomst Opstil en målsætning for studiekredsen, som f.eks. indeholder noget af følgende: Hvor skal studiekredsen holde sine møder. På et arkiv, på en Sct. Jørgensgård, en depotgård, i et andet offentligt lokale, eller hjemme privat. På hvilket klokkeslæt, altså hvornår på dagen. Nogen skal på arbejde, andre tør ikke gå ud i mørket om aftenen. Hvor lang tid skal de enkelte sammenkomster vare. Hvordan kommunikerer vi i øvrigt, uden for mødetiderne. Telefon, pr. brev, via . Skal det være en forudsætning, at vi kan sende af vore beskrivelser til hinanden. Det er en meget praktisk måde at kommunikere det skrevne rundt blandt gruppens medlemmer. Side 46

47 Skal resultaterne af vores snak i studiekredsen nedskrives i et mødereferat. Så vi har en huskeseddel / lærebog, det kan blive en fordel senere, så det ikke bliver det samme der diskuteres ved hvert møde. Skal der være et oplæg til de enkelte studiekreds aftener / dage. Studiekredsens formål er, at medlemmerne kommer i gang med at nedskrive sine slægtshistoriske studier. Vi skal skubbe hinanden i gang, og holde os i gang. Der er nok at skrive om. At vore studier nedskrives på en for efterkommerne forståelig og interessant måde. At vore studier nedskrives på en måde så vore efterkommere får lyst til at læse dem. At vore studier nedskrives på en måde som er overkommelig for os at skrive. At studiekredsens møder holdes på et tidspunkt, hvor flest mulige medlemmer kan deltage. At studiekredsen holdes på et niveau, hvor vi alle får lyst til at skrive og vise det frem. Studiekredsen har tre hovedområder at varetage: Primært at udveksle erfaringer med eget arbejde. Diskutere form og opbygning af de nedskrevne studier. Sekundært at diskutere teorien omkring skriveformen. Primært at udveksle erfaringer med egne arbejder: Det primære arbejde i studiekredsen er, at vi ser hinandens arbejder. At vi dis- kuterer det Side 47

48 vi hver især har lavet tidligere. At vi læser og giver konstruktiv kritik af dette tidligere udførte arbejde. At vi skriver og uddeler nye skrifter hver især, til kritik ved hinanden. Det ville være rigtig godt hvis vi kunne få skriftlig kritik fra hinanden, inden en diskussion af de enkelte beskrivelser. Det kunne være, at den der har skrevet, sender det til nogle af de andre som så tilbagesender deres kritik. Herefter diskuteres det så i studiekredsen. Diskutere form og opbygning af de nedskrevne studier. Hvad vil vi stile efter at skrive?. Små korte artikler om en enkelt episode. Enkelte små hæfter om en enkelt person. Lidt større hæfte om en familie. En rigtig slægtsbog med hundredvis af aner og efterkommere. Eller er det en kombination af ovenstående. Hvor lange skal de enkelte henholdsvis afsnit og historier være i vore slægtsbeskrivelser. Skal vi have billeder med ind i beskrivelsen, hvad skal det være for billeder. Foto af personer, gårde, ting fra museer, malerier, tegninger, skal de være sandfærdige eller symbolisere tingene. Skal vi have noget lokalhistorie, krigshistorie, ejendomshistorie, folkemindehistorier, kort eller vejrforhold med i teksterne?. Skal vi lave en tydelig adskillelse mellem de sande oplysninger fra arkivalier og vor omformning og tilskrivninger. Og i givet fald hvordan. Skal vi tydeliggøre de enkelte personers placering i slægten, og hvordan skal vi gøre det. Side 48

49 Skal der være en anetavle i skriftet. Skal der være en efterslægtstavle i skriftet. Skal der være en tidsmæssig indikering. Skal vi diskutere design af bogen. Hvordan udformes de enkelte sider. Hvordan placeres billeder og tekst i forhold til hinanden. Hvordan beskæres billederne rigtig. Hvor falder øjnene først, optisk midtpunkt mm. Hvordan skal vi indbinde skriftet. Skal der opstilles en skematisk plan for hvert enkelt skrift inden man starter på udformningen. En form for en arbejdsplan. Hvad er det vi vil lave, hvordan skal resultatet være. Hvordan når jeg frem til det resultat. Hvilken rækkefølge skrives tingene i. Diskutere teorien omkring skriveformen. Skal vi gå ind i de journalistiske teorier om hvordan en tekst gøres læserne interesseret. Hvordan fanger man læserens lyst til at starte læsningen og til at læse videre. Hvilke ord er det en fordel at bruge. Hvor lange skal sætningerne være. Hvor ofte skal vi lave overskrifter og underoverskrifter. Side 49

50 Hvem er vore læsere, hvem er det vi skriver til. Man kan eventuelt også lave en arbejdsplan, der f.eks. kunne se således ud: Arbejdsplan Vi planlægger hver især en meget lille opgave. På kun nogle få sider og diskuterer oplægget. Opgaven kan være en enkelt hændelse i en anes liv. Vi skriver opgaven som kladde. Diskuterer hinandens skrift. Diskuterer hvordan vi laver layout til opgaven. Vi sammensætter tekst og billeder til det færdige hæfte. Diskuterer hinandens færdige arbejde. Ovennævnte gennemfører vi et antal gange. Herefter diskuterer vi det videre forløb med f.eks. følgende: Vi udvider vores arbejdsområde og prøver at beskrive en enkelt anes hele liv. Det bliver en stor opgave der skal planlægges og gennemføres ud fra de erfaringer, vi indtil nu har tilegnet os. Det er muligt at vi skal skrive om en anes nærmeste familie i samme skrift, for at få sammenhæng i historien. Sådan en opgave vil sikkert kræve en del arkivstudier parallelt med skrivningen, også selv om det er en ane vi tror, vi ved alt om. Der vil helt sikkert under skrivningen dukke flere uløste ender op. Så må vi diskutere hvordan og hvor meget I skal finde, for skrivningen af hæftet skal jo stoppes på et tidspunkt. Hvilket nok bliver et af vore problemer, men vi kan jo senere lave en 2 eller 3 udgave af et hæfte. Arbejdet med sådan et Side 50

51 hæfte kan opdeles i flere små del opgaver, som til slut samles til en større enhed. Det er ikke sikkert, at den arbejdsplan man laver bliver fulgt. I skulle jo gerne blive klogere efterhånden som tiden går, men så rettes planen løbende. Måske ikke skriftlig eller teoretisk, men i praksis sker der formentlig en vældig udvikling. Det vil komme frem hvis I efter en periode, hvor der er skrevet flere hæfter, laver en kritisk gennemgang af jeres arbejde. Beskriv event. hver især hvad I har fået ud af samarbejdet og hvad I forventer af samarbejdet fremover. Side 51

52 Hvordan kan du komme i gang med at skrive Selvfølgelig kan du skrive slægtshistorie. Find en ane eller et emne du kan tænke dig at skrive om. Det er vigtigt at vælge et emne, du brænder for at skrive om. Se event. listen over emner her i hæftet. Lav dig en disposition over de ting du synes, der skal frem i dit skrift om slægten. Så er det bare med at gå i gang. Skriv løs, og søg eventuel manglende oplysninger på arkiverne eller i de allerede skrevne bøger. Tænk ikke på hvad andre tænker om dit skrift, det er dig der skriver. Du kan så senere blive bedre til at gøre historierne spændende og mere læsbare for andre. Det er jo det, du har den studiekreds eller bogklub til, som I forhåbentlig har fået stablet på benene. Hvis du ikke har fået en studiekreds i gang, så lad en af dine nærmeste læse dit skrift igennem. Prøv selv at læse det op som højtlæsning. Når man læser noget skrift op som højtlæsning, opdager man hvor der er tendens til, at man går i stå. Så er det med at få rettet de steder, der bremser den glidende læsning. Det er ikke svært at skrive, når først man er kommet i gang. Hvad gør det om vores skriveri ikke er grammatisk korrekt, og måske også har nogle stavefejl. Det er jo ikke det, det hele handler om, nej vi skal bare have noget af vores viden ned på papiret. Dine efterkommere vil elske dig for det du har fået skrevet ned om deres aner. Så kom nu i gang, lad være med at gøre det indviklet. Side 52

53 Skrivning af slægtshæfter Dette afsnit er for viderekomne, først når du er kommet godt i gang, kan det være af interesse at se mere professionelt på, hvad man også kan tage hensyn til i sit skrift. Afsnittet indeholder erfaringer fra vor skrivning af slægtshæfter. A B C D E F Det at skrive slægtshistorie kan meget nemt blive en noget ensom affære. Derfor vil vi kraftig anbefale, at der arbejdes sammen med andre skribenter. Der kan også hentes trøst i at læse, hvad andre har skrevet. Vi har også alle et indbygget sprogligt kvalitetsbegreb, som kan rykke os ud af ensomheden. Når vi skriver om vore aner, så skal det skrevne helst være i overensstemmelse med det, anen har oplevet i sin tid. Vort problem her er, hvis vi kun skriver de rene arkivdata ordret af, så bliver det ikke særlig inspirerende læsning. Omvendt skal det ikke være en opdigtet roman vi skriver. Det skal helst være spændende læsestof for vore læsere, og som samtidigt er de virkelige oplevelser og hændelser i anens liv. I bogklubben har vi brugt at lave nogle fakta bokse, hvori vi kan have de rene lidt kedelige arkivafskrivninger. For at gøre teksten interessant, beskriver vi situationerne som de var på hændelses tidspunktet. Hvis det da er vor overbevisning, at det var sådan at tingene foregik. Vor viden henter vi dels gennem arkiverne og gennem forskellige historiske kilder. Fra lokalområderne og samtids historie fra Danmarks historien. Vi skal blot huske at gøre opmærksom på at det skrevne ikke alt er fakta, men vor udlægning af hændelses forløbet. De slægtshistoriske begivenheder vi skriver om, bliver væsentlig mere levendegjort når de fortælles lidt i historiestil uden dog at være en roman. Vi må gerne fylde nogle tillægsord på Side 53

54 vore arkivstudier, også om anens tankegang, væremåde, og hvordan vi forestiller os anen har set ud. Vi har jo nok gjort os nogle tanker og forestillinger, når vi har studeret personerne. Hvem skriver vi til? Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem det er vi skriver teksten til. Er det til andre slægtsforskere, til børn eller til den ældre generation i familien. I vores bogklub har vi valgt at sige, det er til personer som os selv. Det gør også skriveriet lidt nemmere, for så skal vi ikke hele tiden tænke over hvor læsbar teksten er for læseren. Der kan være ting, der for os ser meget interessante ud, men de er måske helt uinteressante for læseren. Her tænkes f.eks. på opremsning af datoer og arkivalske fakta. De ting prøver vi at holde os fra, eller også placerer vi dem i nogle fakta bokse, så de helt klart skiller sig ud fra den øvrige tekst. Lix værdien (læsesværhedsgraden) i teksten må ikke være for stor. Det må ikke være vanskeligere at læse teksten end det der svarer til en avistekst. Der må ikke anvendes gamle, for menig mand, ukendte ord, med mindre de er forklaret eller oversat til nudansk. Vi skriver korte sætninger, det gør teksten mere læsevenlig. Vi undgår fagudtryk, lange sammensatte ord og forkortelser. De små tal skrives med bogstaver, det giver det pæneste udseende. Det er en god ide, at sove på det skrevne, og så dagen efter at læse det kritisk igennem igen. Ret teksten og læs den højt, det giver en god vurdering af teksten. Efterfølgende skal vi se lidt mere teoretisk på det, vi har skrevet. Vi retter det skrevne ind efter de nedenstående teorier, uden dog at overdrive. Overskrift og underrubrik Der skal være en kort sigende overskrift. Derefter er det en god ide at skrive en kort underrubrik / indledning, der fortæller lidt om hvad afsnittet handler om eller blot som en indledning. Derefter deles afsnittet op med nogle små underoverskrifter. Side 54

55 Alle tre ting skrives med en anden font / skrifttype end brødteksten (den store tekstmængde), og med fed skrift. På den måde får man et hurtigt overblik over teksten, og kan hurtig vælge det ud man gerne vil læse. Fonte / skrifttyper Det er væsentligt at overveje, hvilke fonte man bruger til at skrive teksten i. Der må helst ikke bruges mere end tre forskellige fonte i et skrift. Til overskrifterne og korte underoverskrifter bør det være en skrift uden fødder f.eks. Arial. Derimod bør brødteksten og længere skriftstykker skrives med en font der har fødder, f.eks. Times New Roman, det giver en mere glidende læsning. De lidt mere specielle fonte kan godt bruges til at sende et signal til læseren om hvad det er for en type tekst, der nu kommer. Vi kender det fra de fonte, der bruges i forretningerne til at skrive Udsalg. Her kan vi måske bruge gotiske eller håndskrevne bogstaver i vores slægtshistorier. Ord i teksten I teksten skal vi undgå at bruge fremmedord, og i vort tilfælde gamle ord som ikke kendes af andre end slægtsforskere. Hvis vi bruger sådanne ord, skal vi lave en lille oversættelse nederst på siden. Vi skal undgå lange og sammensatte ord, pas på passiver: s-endelser. Det gør teksten upersonlig. Undgå lange sætninger, bisætninger, indskudte sætninger. Vi skal skrive analytisk, så hver sætning kan forstås efterhånden som den læses. I vores skrivning om vore aner, skal vi skrive aktivt. Bruge personer og person-henvisninger. Vi skal skrive korrekt og kalde tingene det, som læseren kalder tingene. Undgå at bruge de samme ord lige efter hinanden. Start ikke to afsnit med det samme ord. Overvej om de fikse vendinger og smarte formuleringer nu også er så fikse og smarte. Det levende sprog Det skrevne sprog skal kommunikere og formidle, skabe identifikation, informere, give oplevelse, skabe billeder, overraskelser, provokere. Derfor skal vi skrive i et sprog der er præcist, Side 55

56 konkret, personligt, dynamisk. Det skal være fri for klicheer, formelle ord og vendinger, overflødig fyld, tunge døde konstruktioner. Vi vil gerne skrive så teksten bliver beskrivende og en oplevelse omkring vores budskab. Sproget er en levende organisme, der skal have næring, trække vejret. Fortællerteknik En fortællende tekst som vore slægtshistoriske oplevelser skal jonglere mellem langsom og hurtig fortællertempo. Der skal skabes dynamik i teksten, for at fastholde læserens engagement. Et resume skal have et hurtig fortællertempo, hvorimod et detaljeret forløb skal være i et langsomt fortællertempo. I en dialog er den fortalte tid identisk med hændelsens varighed, så her er fortællertempoet langsomt. Personportræt Når vi skriver om vore aner, vil det oftest være et personportræt vi maler af den pågældende person. Her er det vigtig at gøre læserne klart, hvad hensigten med portrættet er, vor viden om personen og hvad vor researchmulighed har været. Det skal ligge klart hvad hensigten er med det portræt, vi vil tegne. Det må også godt være lidt af et underholdningsportræt, for ikke at gøre teksten kedelig. Skriv interessant Vi skal skrive teksterne på en interessant måde, så de appellerer eller motiverer læseren ved at sige HEJ. Skriv som var det dig selv der havde haft oplevelsen, anens liv var lige så interessant som dit liv er. Teksten skal naturligvis stadig anskueliggøre, konkretisere, eksemplificere og illustrere vores budskab. Lige som vi bør forklare og belyse konsekvenserne, så læseren siger nå ja, det er da også rigtigt. Den første sætning Den første sætning i en beskrivelse skal man gøre sig uhyre umage med. For her beslutter læserne sig til, om de vil læse Side 56

57 den næste sætning og læse hele vores slægtshistorie. Det kan i den forbindelse være en god ide, at skrive en lille kort underrubrik lige under overskriften. Den underrubrik skal vi så gøre os meget umage med at formulere, så vi fanger læserens interesse, og får dem til at læse videre. Litteratur Der kan hentes en del viden om,hvordan man kan skrive, i følgende litteratur: Journalistens sprog af Ebbe Grundwald, Gert Smistrup og Hans Veirup. ISBN Journalistens grundtrin af Mogens Meilby. ISBN Side 57

58 Design af det færdige hæfte Dette afsnit er for viderekomne, først når du er kommet godt i gang, kan det være af interesse at se mere professionelt på, hvad man også kan tage hensyn til i sit skrift. Det at designe et hæfte ud fra vores tekst, er en uhyrlig vanskelig opgave. Hvis man da ikke lige er uddannet grafisk designer. Nok er det vanskeligt, men det er også utroligt spændende. Når vi arbejder lidt med det, så opdager vi, at den tekst der så lidt kedelig ud, pludselig bliver til noget smukt og indbydende. Design er noget mærkeligt noget, der er en magisk kraft i design. Fra at stå med en kedelig rå tekst, med et uinspirerende udseende, kan et smukt design omkring teksten, ændre hele ens syn på det skrevne. Teksten kan pludselig komme til at virke meget mere interessant og spændende. Hvis vi kan designe vores skrift rigtigt, så gør det, at en læser, ikke bare bladder i det vi har skrevet. Nej, nu bliver læseren grebet af det stykke papir / skrift der ses på. Det er noget, der absolut må og skal læses. Vores underbevidsthed påvirkes positivt når der ses på noget, der er smukt design. Når vi bladrer i et hæfte eller en bog, er det første vi ser billederne. Det næste er teksten under billederne. Virker disse interessant, så ser vi på de første linier af noget af teksten, overskriften, underrubrikken m.m. Vækker disse ting stadig vor opmærksomhed, så er der en mulighed for, at vi går i gang med at læse hele skriftet. Vi kan ikke sige noget helt generelt og præcist om, hvordan vore slægtshæfter skal opbygges layoutmæssigt. Altså hvordan Side 58

59 samspillet mellem typografien, illustrationerne og formatet skal være. Det vi kan gøre i det efterfølgende, er at beskrive vore erfaringer ud fra de få hæfter vi har skrevet. Indbinding Hæftet må gerne have et pænt, lidt eksklusivt udseende, med en enkel forside der fortæller, hvad det her er for et hæfte. Forsiden, efter en eventuel indbinding, skal være enkel uden alt for mange billeder og tekst. Det skal give et hurtigt overblik over, hvad det er vi står med i hånden. Hæftets budskab eller et vigtig billede bør placeres i det optiske midtpunkt for siden. Det er her, øjet falder først på siden. Punktet findes ved at trække en diagonal fra sidens øverste venstre hjørne til sidens nederste højre hjørne. Derefter trækkes en linie fra sidens øverste højre hjørne til et punkt på den venstre kant af siden, der er lige så langt nede af siden, som siden er bred. Der hvor de to linier krydser hinanden, har vi det optiske midtpunkt. Format og størrelse Hæftets fysiske størrelse er ikke helt underordnet. Skal det være en lille Pixi bog eller i avis side størrelse. Her er der eksperimenteret med nogle af de formater, der er beskrevet i bogen Vejledning i Lokalhistorie af Knud Prange ISBN Af praktiske grunde er vi dog endt med at vælge et format i størrelse A4. Det passer i vore printere og er et format, der kan købes som standard. Det er desuden et format der passer fint når vi gerne vil have plads til billeder og illustrationer sammen med teksten. A5 formatet har vi anvendt til små korte historier. Ulempen ved det lille format er, at billederne nemt kommer til at dominere de enkelte sider. Der er lige som ikke rigtig plads til f.eks. et gruppe billede, eller et billede med mange detaljer. Design af siderne Ved design af siderne bør billeder placeres så de passer ind i teksten, men det er vigtigt, at siden får et harmonisk udseende. Øjets vandring over en side går fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne. Derfor er den bedste plads nederste højre Side 59

60 hjørne, det er også den plads der er dyrest til annoncer i aviser og blade. Ved tosidet opslag bør billederne på de to sider placeres symmetrisk, enten omkring midten af bogen eller diagonalt over siderne. Margin Det er ikke lige meget hvordan margin rundt om teksten er. Vi mener den på højre side skal have den smalleste margin ind mod bogens midte, og så skal marginen vokse med uret rundt så vi får den største margin i bunden af siderne. Venstre side skal så være modsat, altså skal margin vokse mod uret rundt med den mindste ind mod bogens midte og den største margin i bunden af siden. Ligeledes skal der tages hensyn til, om indbindings ryggen fylder noget. Der skal i så tilfælde gives plads til en bredere indbindingsmargin. Tosidet udskrift Der skrives på begge sider af papiret, det giver det kønneste design når bogen eller hæftet åbnes. Når vi så skriver på begge sider af papiret, skal vi være opmærksom på papirkvaliteten, se senere. Linierne Linierne på siden skrives med lige venstre kant, og ikke lige højre kant. Det giver den mest behagelige læsbare tekst. Øjnene fanger lidt nemmere den næste linie, når linielængderne ikke er helt ens. Linielængden bør ikke være for lang. Skriver vi med Times New Roman 12 punkt på A4 papir i en enkelt fuld brede spalte, kan det være vanskeligt at fange den næste linie, uden at springe en linie over. Linielængden bør her holdes nede på en 9 10 cm. Er det en større font på 14 eller 16 punkt kan linielængden være længere, og er det en mindre font bør linielængden være kortere. Problemet løses enten ved at have brede marginer eller ved at Side 60

61 skrive teksten i flere spalter. Det er lidt nemmere at placere billeder pænt på siderne, hvis der er flere spalter. Omvendt en enkelt spalte med meget luft omkring, giver et flot rent udseende. Fonte De fonte der vælges til teksten overvejes nøje. Der bør ikke være mere end max. tre forskellige fonte i et hæfte. Til brødteksten har vi mest brugt Times New Roman, her har de enkelte bogstaver fødder, hvilket giver en glidende og behagelig læsning. Til overskrifter og korte undertekster bør anvendes en font hvor bogstaverne ingen fødder har, f.eks. Arial eller en af de lidt sjovere som f.eks. Comic Sans MS. Til billede tekster og øvrig tekst anvendes en af de to valgte fonte, men de skrives så blot med en anden mindre skriftstørrelse, og event. kursiv. Et eksempel kan være følgende skrifts typer. Afsnit overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Overskrift skrives med Comic Sans MS 30 punkt fed Underoverskrift 1, skrives med Comic Sans MS 16 punkt fed Underoverskrift 2, skrives med Arial 14 punkt fed Brødteksten skrives med Times New Roman 12 punkt Billede underteksten skrives med Times New Roman 8 punkt Fakta oplysninger skrives med Times New Roman 10 punkt kursiv. Billeder Billeder beskæres så de enten er kvadratiske eller rektangulære med side forholdet da det giver det pæneste billede format. Det vil sige at et billede der er 5 cm. bredt bør være 8 cm. højt. Motivet placeres på billedet efter reglerne for det gyldne snit eller efter reglerne for det optiske midtpunkt. Det skal dog også være under hensyntagen til, at der er mest luft foran personer eller foran køretøjer. Det giver den bedste bevægelsesmæssige oplevelse af billedet. Tekst under billeder Under billederne bør der være en kort sigende tekst om billedet. Da det er noget af det første vi ser på, skal teksten virke Side 61

62 interessevækkende. Teksten her skal i udseende skille sig ud fra den øvrige tekst, f.eks. ved at være væsentlig mindre. Tegninger og fakta bokse Tegninger og skitser behandles på samme måde som billeder. Fakta bokse behandles på samme måde som billeder. Men teksten skrives med kursiv og en anden skriftstørrelse eller skrifttype for at tydeliggøre, at det her er den rene skinbarlige sandhed. Papir og trykning Det er væsentlig at vi ved skrivning anvender en ordentlig papirkvalitet til vore udskrifter, derfor vælger vi en lidt kraftigere kvalitet end 80 grams papir. Begrundelsen er at vi vælger at skrive på begge sider af papiret, vi skal her op på grams papir for ikke at se igennem, hvad der står på bagsiden af papiret. Om vi skriver hæftet ud på en farve eller sort / hvid printer, er lidt et temperament spørgsmål, vi har dog fortrinsvis kun brugt farver til omslagene ikke i selve teksten og illustrationerne. Teoretiske betragtninger Vil man gøre endnu mere ud af sit design så kan kontrasten mellem tekst og illustrationer overvejes. Er billederne lidt matte, uden for meget farve, så er det en god ide at tone teksten tilsvarende ned. Det kan gøres ved at skrive med en grå farve i stedet for sort. Det giver i øvrigt en utrolig flot tekst, når den ikke står så alt for sort. Man kan også tænke lidt over Webers lov, der siger: Et element, der tilføjes en helhed der i forvejen indeholder elementer, skal have en bestemt styrke for at blive set. Den lov kan vi tænke på når vi sætter flere billeder og illustrationer ind på samme side. Endelig vil det være godt hvis vi kan skabe nærhed i vores Side 62

63 hæfte. Altså få det til at råbe kom inden for. Det kan vi måske få frem ved at vælge den rigtige stil, og ikke kun vores egen smag i det design vi laver hæfterne i. Litteratur Der kan hentes en del viden om,hvordan man kan Designe sit skrift, i følgende litteratur: Smukkere grafisk design af Henrik Birkvig ISBN og Vejledning i Lokalhistorie af Knud Prange ISBN Side 63

64 Afsluttende bemærkninger Vort vigtigste budskab er: At vi ikke skal have færdiggjort hele vor slægtsforskning inden vi begynder at skrive slægtshæfter. At vi kan skrive små enkeltstående historiehæfter om en enkelt person eller om en enkelt begivenhed i en persons liv. At det er en god ide at gå sammen nogle få stykker i en studiekreds eller en lille bogklub. Der får vi mulighed for at inspirere hinanden, og for at skabe en forpligtigelse til at få skrevet nogle historier ned på papiret. At sparke os i gang med at skrive slægtshistorie. Vi tre, der har arbejdet sammen i bogklubben, har alle haft en computer til rådighed. Det gør det praktiske arbejde ulig nemmere. Det kan dog ikke kraftigt nok pointeres at en håndskrevet historie om vore aner kan være mindst lige så god og måske flottere. Det er bestemt ikke et must at tingene laves på moderne computerudstyr. Har man en computer, vil det være naturligt at skrive historierne på den. Her er det igen ikke nødvendigt at vi er nogle computernørder. De gængse simple tekstbehandlingsprogrammer kan alle uden problemer magte opgaven, at skrive de små slægtshæfter. Endelig findes der masser af hjælpeskabeloner som kan give det skrevne et professionelt udseende. Et eksempel kan være de skabeloner der følger med bogen Mine erindringer af Ingegerd Jenner Løth. Altså som I ser er det bare om at komme i gang med at skrive nogle slægtshistorier. Side 64

65 Ordforklaring Optisk midtpunkt: Det gyldne snit: Faktaboks: Lix: Brødtekst: Underoverskrift: Underrubrik: Undertekst: Det er det sted på et billede hvor øjet først falder. Det er en opdeling af billedet / siden på en naturlig måde som giver de skønneste proportioner. Er en indramning af tekst som er korrekt. Altså et tekst der f.eks. er en afskrift fra et arkiv. Det er et udtryk for hvor læsbar en tekst er skrevet. Er den store mængde tekst i en afhandling. Er en ikke den egentlige overskrift, men små overskrifter der bruges rundt i brød teksten. Eller en manchet. Er en kort appetitvækker eller indledning lige efter overskriften. Det er den tekst der f.eks. Står under et billede. Side 65

66 Hvad er det så du vil, med din slægtsforskning Nu må du se efter at få gjort op med dig selv, hvad det er du vil med din slægtsforskning. Der er mange spørgsmål som bør overvejes og tages beslutning om. Hvad laver du overhovedet slægtsforskning for? Naturligvis fordi det er så utroligt spændende, det ved vi godt. Der er bare det ved det, at det er et kæmpe stort stykke arbejde du lægger i den hobby, som slægtsforskningen er. Derfor bør du overveje om ikke også der er andre, der skal have glæde af det arbejde du har lavet. Er der ikke nogle efterkommere efter dig, eller nogen i din familie du kan glæde, hvis du vil dele dine forsknings resultater med dem. Endelig kan det jo også godt være du har fundet noget som omverdenen eller arkiverne vil blive glade for at få del i din viden om. Hvis du vil dele ud af din viden om din slægtsforskning, så er der så mange forskellige måder at videregive dine informationer på. De kan naturligvis indtales på bånd så de kan høres på en båndoptager, eller de kan indtales og vises på video/dvd så det senere kan ses på fjernsynet. Endelig kan informationerne også nedskrives på papir. Præcis som vi alle kender det fra dér, hvor vi har vore informationer. Det er jo næsten altid den måde, vi har fået vore informationer på, det er alt det vi finder på arkiverne. Hvorfor ikke springe ud i at bruge den gamle måde at informere og videregive vores viden til vore efterkommere. Skylder vi Side 66

67 ikke at fortælle lidt, nu vi har haft glæden ved at læse og forske i det andre har skrevet. Det synes jeg vi gør. Kommer man først i gang med at skrive om sin slægtsforskning, så opdager man også hvor stor en glæde det er at skrive tingene ned. Oplevelsen og glæden ved ens slægtsforskning, forstærkes når de enkelte situationer i vore aners liv genopleves under skriveprocessen. Endelig får man også et helt andet perspektiv ind i sin forskning, når situationerne skal beskrives på en for andre læsbar måde. Uvilkårlig bliver det sådan, at man på en mere levende måde oplever hvordan vore aner levede, når situationerne skrives ned på papiret. Derfor kom nu i gang med at finde ud af, hvad det er du kunne tænke dig at skrive om. Der er masser af emner, se bare på dem vi har fundet frem i afsnittet Slægtshæfter hvad vi kan skrive om. Der venter dig en stor oplevelse. Side 67

68 Du behøver ikke at være helt færdig med din slægtsforskning, før du begynder at skrive noget ned! Det bliver du alligevel aldrig. Hvad med at gå sammen med ligestillede i en lille studiekreds. Det at arbejde sammen nogle stykker, giver en styrke og forpligtigelse. Derved får vi også noget skrevet ned på papiret. Vore efterkommere vil elske os for de historier vi for skrevet ned om vore aner. Side 68 Lillian Krag, 6000 Kolding Bente Stokholm Thomsen, 6000 Kolding John Rasmussen, 7000 Fredericia