L o k a L a r k i v e r n e

Transkript

1 L o k a l a r k i v e r n e - hvem er vi?

2 3 Forord - hvorfor dette hæfte? De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed er der også kommet flere spørgsmål om, hvad et arkiv er, hvad et arkiv kan bruges til - og sam tidig også større forventninger til, hvad arkiverne kan hjælpe brugerne med. Der er således et stigende behov for at vide mere om lokalarkivernes formål, virke og placering i det lokale kulturelle liv samt de vilkår, som arkiverne arbejder under. Fra lokalarkivernes side er der tillige et ønske om større synlighed i forhold til omverdenen. Lokalarkiverne spiller en stor folkeop lysende rolle i lokalsamfundet, og brugerne af arkiverne er en meget bred og mangfoldig skare lige fra slægts forskere til nytilflyttere, forskere, turister, offentlige institutioner, foreninger og mange flere. Lokalarkivernes udbredelse er sket gennem de sidste år, og den er sket sideløbende med en stærk udvikling inden for folkeoplysningen. Kan dette lille hæfte være med til at udbrede kendskabet til lokalarkiverne som steder for information og fordybelse, og kan det samtidig inspirere til nærmere samarbejde mellem lokalhistorisk interesserede og aftenskolevirksomhed på alle planer, er meget nået. Med venlig hilsen SLA Hvad er et lokalarkiv? Lokalarkiverne varetager bevaringen af en del af den lokale kulturarv sammen med andre kulturinstitutioner. Det lokalhistoriske arkiv er en del af lokalsamfundets fælles hukommelse - et sted, hvor vi som borgere kan søge viden om vores lokale kulturhistorie. Omdrejningspunktet for arkivernes virke er et lokalområdes skriftlige historiske materiale til forskel fra eks. museerne, der først og fremmest indsamler genstande. Lokalarkiverne rummer en unik samling af historisk materiale, der fortæller om livet i et bestemt lokalt område, og arkivmaterialets mange spændende oplysninger kan bruges på vidt forskellige måder og til vidt forskellige formål. 2 Derfor samarbejder arkiverne også med mange forskellige brugere, høj og lav, ung og gammel - og på mange forskellige måder. På denne måde er lokalarkiverne med til at udføre et stort folkeoplysende arbejde for alle, der er interesseret i deres lokalområde. Lokalarkivernes samlinger er til rådighed for alle. Der er offentlig adgang for alle, og det er gratis at bruge arkivet.

3 4 På et lokalarkiv kan du blandt andet finde: Aviser og avisudklip Protokoller fra forretninger, håndværkere og virksomheder Materiale fra foreningslivet Dokumenter som skøder, aftægtskontrakter m.v. Breve, skudsmålsbøger og erindringer Matrikelkort og målebordsblade Gamle og nye fotografier fra by og land, af personer og begivenheder, fra hånd værk og handel, fra gårde og godser m.m. Film og lydbånd Kopier af kirkebøger og folketællinger Trykt litteratur om egnen Opslagsbøger m.v. Lokalarkivets formål Lokalarkiverne har tre hovedformål: Indsamling Bevaring Formidling Indsamling, bevaring og formidling hænger uløseligt sammen. Ingen formidling uden indsamling, ingen indsamling uden viden, og ingen arkivmaterialer uden en ordentlig opbevaring for arkivalierne skal også gerne være til rådighed for vores efterkommere. I Danmark er der ca. 550 lokalarkiver. De er organiseret på forskellig vis: kommunale, selvejende institutioner, foreningsdrevne, biblioteks- eller museumstilknyttede. Alle steder er det sikret, at lokalarkivernes samlinger er offentligt eje, så alle kan bruge materialet, og ingen kan sælge ud af samlingerne. Vidste du, at landets ældste lokalarkiv blev oprettet i 1937? Og at de fleste lokalarkiver så dagens lys efter den sidste kommunalreform i 1970? Ingen lov for lokalarkiverne Der er ikke lovgivet om lokalarkivernes eksistens; en sådan lovgivning findes kun for de offentlige arkiver som Rigsarkivet, landsarkiverne og de godt 30 kommunale (stads-) arkiver. Lokalarkiverne har i stedet selv fastsat regler for drift m.v., og de følger i videst muligt omfang reglerne hos Statens Arkiver. Og det ville da også være et fattigt billede, vi fik af den lokale historie, hvis arkivernes materiale ikke blev indsamlet. De godt 30 kommunale arkiver eller stadsarkiver fungerer i øvrigt også som lokalarkiver for deres område. 5

4 7 Smedens protokol og oldemors erindring En lille bid af historien Hvor får et lokalarkiv materialet fra? Hvad indsamler et arkiv? Det meste materiale, der ligger på lokal arkiverne, er afleveret som gaver fra personer, foreninger og virksom heder. Det er privat skabt materiale til forskel fra offentligt materiale, der bevares af de statslige og kommunale arkiver. Et lokalarkiv kan lave indsamlinger, der sætter fokus på bestemte emner, arkivet ikke har dækket i tilstrækkelig grad eller typer af materiale, som arkivet ikke har ret meget af. Lokalarkivet kan også skabe sit eget materiale ved undersøgelser, interviews og f.eks. fotodokumentation af nutidens lokalsamfund. For husk, at materialet ikke behøver at være gammelt, før det kan komme på lokal arkivet! Hvad sker med materialet efter aflevering på et arkiv? Tingene skal registreres efter de retningslinier og fælles standarder, der er i arkivverdenen. Dette sker manuelt eller på edb, og langt de fleste lokalarkiver bruger i dag edb-systemet Arkibas til registreringen. Meningen med registreringen er at have styr på arkivmate rialet, og hvad det indeholder af oplysninger, for at kunne gøre det tilgængeligt for brugerne af arkivet. Et lokalarkivs indsamling foregår i et bestemt område. Her søger man at få mest mulig viden om livet, beboerne og begivenhederne. Det betyder, at et lokalarkiv indsamler på en anderledes måde end et museum. Forholdsmæssigt indsamler et lokalarkiv en større mængde af materiale end f.eks. museerne, der indsamler repræsentative typer af genstande. Et lokalarkiv vil være interesseret i så omfattende en samling af oplysninger, som kan tilvejebringes om lokalområdet, da enhver oplysning er med til at fortælle en lille bid af den pågældende egns kulturhistorie. Der bliver hele tiden afleveret nyt materiale til lokalarkivet, og det gælder både papirer og protokoller, men også fotografier og film og efterhånden også digitale medier. Klausulering og tavshedspligt Vidste du, at noget materiale ikke er umiddelbart tilgængeligt på lokalarkivet? Det er typisk personfølsomme oplysninger, hvor der skal gå 75 år, før man må bruge det. Lokalarkiverne følger de almindelige tilgængelighedsregler for Statens Arkiver. Vidste du, at når man afleverer materiale på et lokalarkiv, kan man også selv bede om, at materialet ikke er tilgængeligt før efter en årrække? - Og vidste du, at lokalarkivets medarbejdere har tavshedspligt i forhold til ikke at måtte videregive fortrolige oplysninger, de har fået på arkivet? 6

5 8 Hvem arbejder på et lokalarkiv? En del af lokalarkiverne har en eller flere fastansatte arkivarer, men den altover vejende del af arkivernes medarbejdere er frivillige, som bruger et antal timer om ugen på at hjælpe arkivet med de forskellige opgaver. Desuden bruger nogle arkiver folk i forskellige beskæftigelsesordninger. Ansvaret for driften af lokalarkivet ligger oftest hos en bestyrelse sammen med lederen. Hvordan kan arkivalierne bevares? Det skulle gerne være sådan, at også vore efterkommere kan få glæde af de mange spændende ting, der ligger på lokalarkivet. Alt nedbrydes med tiden, men ved at sørge for de mest optimale opbevaringsforhold for arkivalierne, kan nedbrydningen udsættes. Arkivalierne pakkes i syrefrit papir og kasser, inden de placeres på arkivets magasinhylder. Lokalarkiverne har meget forskellige vilkår, og økonomien er meget forskellig. Mange arkiver får et kommunalt tilskud, men der er også foreningsdrevne lokalarkiver, der udelukkende drives ved hjælp af medlemskontingenter. Desuden søger arkiverne at skabe egne indtægter ved salg af kopier, skrifter og ydelser. Endelig kan der være mulighed for at søge lokale sponsorer og fonde om tilskud til særlige projekter. Det centrale i lokalarkivet er de originale samlinger af arkivmateriale, og noget af materialet er adskillige hundrede år gammelt. Derfor er bevaringen en meget vigtig del af arkivets arbejde. Hvem betaler for lokalarkiverne? Det er vigtigt at have materialet opbevaret i rum eller magasiner med stabile temperatur- og luftfugtighedsforhold, afpasset efter de forskellige typer af materialer. Indholdet af kilderne kan tillige søges bevaret og de historiske oplysninger gøres mere tilgængeligt ved at digitalisere f.eks. film og lydbånd, afskrive gamle protokoller m.v. Lokalarkiverne har meget forskellige forhold lokalemæssigt. Så det er ikke altid lige nemt at få sine ønsker om optimale magasiner opfyldt. 9

6 11 Formidlingen kan også foregå i cyberspace Tro ikke, at lokalarkivet er et sted, hvor der kun er støvede papirer. Hou-Kulturuge 2005 Odder Lokalhistorisk Arkiv Hvordan formidler et lokalarkiv? Et lokalarkiv formidler den lokalhistoriske viden på mange forskellige måder. i den almindelig åbningstid for publikum ved besvarelse af forespørgsler fra f.eks. private personer, skoler, forskere, myndigheder m.v. ved udstillinger ved foredrag, ture m.v. ved udgivelse af bøger, tidsskrifter, kalendere og meget mere ved formidling på internet og hjemmesider. På byvandring med arkivet Mange lokalarkiver arrangerer byvand ringer, hvor man på en spændende gåtur kan få noget at vide om sin bys historie. 10 Skolebesøg Mange lokalarkiver har også et godt samarbejde med en eller flere af de lokale skoler. Mange lokalarkiver arbejder selvfølgelig også med den nyeste teknologi og bruger deres hjem meside til en aktiv formid ling af den lokale historie. Her får de sikkert også fat i et nyt publikum, blandt andet flere yngre. Udstillinger På de fleste lokalarkiver laver man jævnligt udstillinger. Ofte kan der være en lokal eller landsdækkende anledning til at tage et bestemt emne op, og de besøgende får tit både ny viden, vakt deres erindringer og gode diskussioner med hjem. Eleverne kan f.eks. arbejde med byens eller sognets historie og forsøge selv at grave sig ned i et selvvalgt emne fra deres lokale område. Studiegrupper Mange lokalarkiver har i tidens løb o prettet studiegrupper, hvor der arbej des med lokalhistorie på bag grund af arkivets samlinger. Eleverne kan ved starten af besøget få en introduktion til, hvad lokalarkivet er, og hvad der findes af materialer. Derefter kan arkivets medarbejdere hjælpe med at finde aviser, fotografier og meget andet frem. Aftenskole Esbjerg Et andet tiltag har været erindringsværksteder, hvor folk får hjælp til at skrive deres livsfortælling, der efterfølg ende bliver afleveret til arkivet.

7 12 På et lokalarkiv lavede man et samarbejde med museet og beboerne i en bestemt bydel om et projekt, hvor beboerne skulle skrive dagbog på en bestemt dag for at dokumentere vores nutid. Dels kom der en bog ud af projektet, dels skabte det mange nye mulig heder for samarbejde og nye tiltag i området. På nogle arkiver har man samarbejdet med den lokale amatørteaterforening. Her har man på arkivet fundet lokalt stof, der egnede sig til dramatisering, og teaterforeningens medlemmer har udarbejdet opsætningen. Man har måske fået hjælp fra en professionel instruktør eller forfatter; og til slut er stykket blevet opført for publikum. Lokalarkivets samarbejdspartnere de mange muligheder De fleste lokalarkiver er skabt på frivillig basis af mennesker, der har interesse for bevaring af den lokale kulturhistorie. De fungerer som selvstændige enheder, men der er efterhånden etableret et omfattende samarbejde arkiverne imellem og i forhold til mange andre institutioner og foreninger også ud af huset. Lokalarkiverne samarbejder blandt andet med: andre lokalarkiver museer biblioteker lokale foreninger det lokale erhvervsliv Nogle arkiver har samarbejdet med det lokale erhvervsliv om f. eks. en butiks eller virksomheds historie, lavet fælles udstillinger og meget andet. På et lokalarkiv har man samarbejdet med det lokale museum samt den lokale naturfredningsforening om at arrangere udflugter og gåture, hvor deltagerne undervejs får fortalt om et bestemt områdes historie og natur. Turene har været meget velbesøgte, og de har appelleret til en bred skare af mennesker. Deltagerne store som små kom ud at gå en tur, de fik noget at vide om egnen, og de hyggede sig med hinanden undervejs, hvor der både var plads til almindelig snak og den medbragte mad. 13

8 15 Sammenslutningen af Lokalarkiver - SLA SLA er en forening, der siden 1949 har organiseret langt de fleste lokalarkiver i Danmark. I skrivende stund har SLA 473 arkiver som medlemmer. Derudover har SLA 45 ekstraordinære medlemmer. Knap 50 arkiver er medlemmer af Organisationen Danske Arkiver (ODA), der blev dannet i Du kan kontakte SLA her: Telefon (mandag til torsdag ) Post Andkærvej 19D 7100 Vejle Mail sla@lokalarkiver.dk Ideen i at have en forening på lands plan er mange: Man kan udvikle fælles systemer og vejledninger til arkivdriften, registrering, edb, problemløsning m.v. Flere steder i landet samarbejder arkivet med den lokale daghøjskole eller institutioner, der f.eks. underviser flygtninge. Ved at bruge arkivet, kan man præsentere de nye borgere for stedets historie og også for en del af den danske historie og det danske samfund. Det er oplagt for beboer- og borgerforeninger at lave et samarbejde med det lokale arkiv. Man kan f.eks. arrangere en dag eller aften, hvor beboerforeningen besøger arkivet og bliver præsenteret for, hvad der findes af 14 lokalhistorisk materiale fra lige præcis deres område. Det kan give anledning til mange gode diskussioner og spørgsmål; og det har flere steder efterfølgende endt med oprettelsen af en lokalhistorisk gruppe i lokalsamfundet, der forsker videre, laver byvand ringer, indsamler flere oplysninger og materialer m.v. Man kan lave kurser og uddannelse af arkivmedarbejdere Man kan løse fælles opgaver som f.eks. produktion og indkøb af gode materialer til lokalarkiverne. Det gøres bl.a. gennem fælles indkøbsordninger og deltagelse i virksomheden Museumstjenesten. Indsæt billedtekst

9 Hvor kan du få mere at vide? Du kan læse mere om lokalarkiverne i nedenstående bøger: Poul Porskær Poulsen: Vi passer på historien. En undersøgelse af lokalarkiverne Johnny Wøllekær (red.): Arkiver i fremdrift Desuden kan du holde dig orienteret om SLA s aktiviteter m.v. på lokalarkivernes fælles hjemmeside: hvor du også kan finde opdaterede oplysninger om de enkelte lokalarkivers adresser, åbningstid o.lign. Eller du kan læse i SLA s medlemsblad, OmSLAget, der udkommer med 4-5 numre pr. årgang og findes på dit lokalarkiv. SLA er også medudgiver af det lokalog kulturhistoriske tidsskrift Journalen, som du kan se på dit lokalarkiv, eller som findes på biblioteket. OAB-Tryk a/s, Odense