Ansøgning til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Transkript

1

2 Hvidovre Kommune Ansøgning til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse 1. Projektets titel Fremtidssikring af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus til at understøtte modernisering af opgavevaretagelsen i det nære sundhedsvæsen 2. Ansøger Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre CVR: Kontaktinformation på tilskudsansvarlig Direktør, Susan Bjerregaard srr@hvidovre.dk Telefon: Projektets varighed Projektet starter maj 2019 og slutter september Administrativ projektejer Region X Kommune 1

3 6. Økonomi projektets finansiering samt fordeling af midlerne mellem ansøgningsberettigede parter (ekskl. Moms) Finansiering (i mio. kr.) Ansøgte midler Projektets egenfinansiering Region Kommune Leverandør af almen medicinske ydelser Evt. anden finansiering/støtte Midler i alt Der ansøges om midler til: Etablering af nyt læge-/sundhedshus X Udbygning eller renovering af eksisterende læge-/sundhedshus Udstyr til varetagelse af behandlingsopgaver 8. Hvem ejer de lokaler der ansøges om tilskud til? Region X Kommune Andre (angiv): 9. Beskriv formålet med projektet Hvidovre søger puljen til etablering af læge- og sundhedshuse for at sætte patienten først i sundhedsvæsenet og for at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i behandlingen, også i den patient- og borgrettede tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Formålet med projektet er at sammenbygge og samtidig udbygge Hvidovre Kommunes eksisterende Sundhedscenter og Børnesundhedshus mhp. at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen, herunder medvirke til at understøtte bedre lægedækning og modernisering af opgavevaretagelsen i almen praksis, samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer, og løsningen af de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. 2

4 Formålet med projektet og en udfoldelse af projektet som helhed er detaljeret beskrevet i bilag 5. Projektbeskrivelse. 10. Hvilke aktører indgår i projektet? I projektet indgår udover Hvidovre Kommune også PLO-Hvidovre (se bilag 3) og Region Hovedstaden (se bilag 4). 11. Beskriv i skemaet, hvordan projektet imødekommer kriterierne for puljen? Fokusområde Kriterie Beskrivelse af hvordan projektet opfylder kriterierne Vurdering udfyldt af Sundheds- og Ældreministeriet Sammenhæng og samarbejde At der er tale om en koordineret indsats imellem relevante aktører (fx kommuner, regioner og almen praksis), hvor det prioriteres at undgå overlappende indsatser, og der lægges vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud på tværs af sektorer. Ved etablering af nye sundhedstilbud, bør der desuden redegøres for, hvorfor dette tilbud er relevant at etablere, herunder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet bidrager til det samlede sundhedstilbud i området. Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 4 for den mere omfattende beskrivelse af sammenhæng og samarbejde. Beskrivelsen er der opdelt i et: Afsnit 4.1 om Tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning Afsnit 4.2 om Samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud Afsnit 4.3 om De nye funktioner i Sundhedscentret Afsnittene redegør for at der er tale om en koordineret indsats imellem: 1) egne kommunale funktioner, 2) funktioner fra Amager og Hvidovre Hospital og regionens Børne- og Ungdomspsykiatri og Voksenpsykiatri samt 3) almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere. Det fremgår, at der prioriteres at undgå overlappende indsatser ved at lægge vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud på tværs af sektorer. For at indfri prioriteringen vil der blive arbejdet på at udvikle organisatoriske, ledelsesmæssige og evt. økonomiske strukturer og incitamenter, der understøtter, at samarbejdet på tværs Sundhedscentrets funktioner og sektorer får mulighed for at udfolde sig. Disse strukturer skal efterfølgende driftes for at forankre et stærkt fokus på at fremme de fællessynergier, der er afgørende for at styrke opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen. Der vil derfor være tale om langt mere end et fysisk lokalefællesskab i sundhedscentret. De forskellige funktioner og sektorer skal i nødvendigt omfang have kendskab til hinandens arbejdsopgaver for at få øje på de muligheder og potentialer, der ligger i at skabe mere sammenhængende borgerforløb gennem øget samarbejde 3

5 ikke kun fagligt men også gennem fælles ledelse og evt. fælles økonomiske incitamenter. De nye funktioner, der med udbygningen og sammenbygningen af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus får mulighed for at flytte ind i det nye Sundhedscenter, er, som beskrevet i kap. 4, bilag 5: Kommunale funktioner: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats, Legeteket, Familierådgivningen/Børnehandicap, Familiebehandlingen og Alkohol- og misbrugsbehandlingen. Regionale funktioner: Familieambulatoriet, Børne- og Ungdomspsykiatri, Voksenpsykiatri. Almen praksis, uddannelseslæger, speciallægepraksis og andre ydere. Som beskrevet indledningsvist i kap. 3, bilag 5, tager ansøgningen til udbygning og sammenbygning af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus et stærkt afsæt i den kommende Sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis Med målet for øje i dette afsæt er der et ønske om at Sundhedscentrets SAMLEDE sundhedstilbud skal være et tilbud om flere og bedre fælles løsninger på de udfordringer, som borgere/pårørende, kommunen, regionen og praksissektor står overfor både på sundheds-, psykiatri- og socialområdet. På den baggrund ønsker Hvidovre Kommune i Sundhedscentret at skabe rum for et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, der kan gøre en særlig forskel for ældre og borgere med kronisk sygdom, borgere med psykisk sygdom, og udsatte og sårbare børn, unge og deres familier. Vi mener, at det er et rigtigt godt skræddersyet bud på, hvordan et samlet sundhedstilbud tilpasset konteksten i Hvidovre Kommune kan bidrage effektivt til fremtidens nære sundhedstilbud. 4

6 At der i læge- og sundhedshuset fokuseres på tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb, fx gennem samarbejde med speciallæger og relevante sygehusafdelinger. Med sammenbygningen og udbygningen af Hvidovre Kommunes eksisterende Sundhedscenter og Børnesundhedshus skabes der et nyt Sundhedscenter, hvor der i langt højere grad vil være bedre rammebetingelser for at den tværfaglige og tværsektorielle opgaveopløsning kan fokusere på at skabe sammenhængende patientforløb. Opgavevaretagelse At læge- og sundhedshusene tænkes ind i den regionale sundhedsplan og praksisplan, inden for såvel somatik og psykiatri, og understøtter den samlede akut-dækning og behovet for nære sundhedstilbud i området ved at huse f.eks.: Flerlægepraksis, Vagtlægefunktion/ almenmedicinsk akuttilbud uden for egen læges åbningstid Praktiserende speciallæger, Andre ydere inden for praksissektoren (som f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer eller diætister), Kommunale funktioner (f.eks. forebyggelsestilbud, genoptræningstilbud, sundhedsplejerske, hjemmesygepleje, herunder akutfunktioner), Civilsamfund, fx idræts- og patientforeninger. Kap. 5 i bilag 5 tjener til eksemplificering af, hvordan den tværfaglige og tværsektorielle opgaveløsning i det nye Sundhedscenter vil kunne fokusere på at skabe sammenhængende patientforløb. Det er eksemplificeret med følgende fem tænkte borgerforløb: Case 1. Mathias på 12 år Case 2. Michelle på 16 år Case 3. Marianne på 32 år Case 4. Lotte på 45 år Case 5. Esther på 85 år Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 3 for den mere omfattende beskrivelse af opgavevaretagelse. Beskrivelsen er opdelt i et: Afsnit 3.1 om Sundhedsaftale Afsnit 3.2 om Praksisplan for almen praksis Afsnit 3.3 om Kommunale funktioner Afsnit 3.4 om Samarbejde med regionale funktioner Afsnit 3.5 om Almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere Sundhedsaftale Beskrivelsen i afsnit 3.1, bilag 5, præsenterer, hvordan de fælles visioner i Sundhedsaftalen - mere sammenhæng i borgerens forløb, mere lighed i sundhed, mere samspil med borgeren og mere sundhed for pengene er tænkt ind i det nye Sundhedscenter. Herunder hvordan somatikken og psykiatrien fra Sundhedsaftalen er indtænkt. Praksisplan for almen praksis Beskrivelsen i afsnit 3.2, bilag 5, præsenterer, hvordan en række målsætninger fra Praksisplanen bl.a. patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer, lighed i sundhed, kapacitet og tilgængelighed og udvikling af det 5

7 sammenhængende sundhedsvæsen er tænkt ind i det nye Sundhedscenter. Herunder hvordan somatikken og psykiatrien fra Praksisplanen er indtænkt. Kommunale funktioner Afsnit 3.3, bilag 5, beskriver de kommunale funktioner, der efter projektet vil være samlet i det nye Sundhedscenter. Disse funktioner er: Sundhedsplejen Visitationen Genoptræningen Sundhed & Forebyggelse Sygeplejeklinikken Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats Legeteket Familierådgivningen/Børnehandicap Familiebehandlingen Alkohol- og misbrugsbehandlingen Sundhedsplejen og Visitationen ligger allerede i dag i det eksisterende Børnesundhedshus. Genoptræningen, Sundhed & Forebyggelse og Sygeplejeklinikken ligger allerede i dag i det eksisterende Sundhedscenter. De nye funktioner, der gøres plads til, er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats, Legeteket, Familierådgivningen/Børnehandicap, Familiebehandlingen samt Alkohol- og misbrugsbehandlingen. Hver kommunal funktionsbeskrivelse indledes med en beskrivelse af lokalebehov, dernæst en beskrivelse af selve funktionen, og slutteligt en fremstilling af et eksempel på potentialet i samplaceringen af funktionen i det nye Sundhedscenter. Samarbejde med regionale funktioner 6

8 Afsnit 3.4, bilag 5, beskriver de regionale funktioner, som Hvidovre Kommune ønsker at samarbejde med i det nye Sundhedscenter gennem fremskudte funktioner fra: Familieambulatoriet Børne- og ungdomspsykiatri Voksenpsykiatri Hvidovre Kommune ser gerne, at der arbejdes på at finde løsninger på disse funktioner. Sådanne løsninger skal i givet fald findes i samarbejde med hhv. Region Hovedstadens Psykiatri og Amager og Hvidovre Hospital. Hvidovre har ifm. ansøgningen været i dialog med regionen. Region Hovedstaden har tilkendegivet interesse i at indgå i en dialog om mulighederne i de ønsker, som Hvidovre Kommune har til regionalt samarbejde om disse fremskudte funktioner. Hver regional funktionsbeskrivelse indledes med en beskrivelse af lokalebehov, dernæst en beskrivelse af selve funktionen, og slutteligt en fremstilling af et eksempel på potentialet i samplaceringen af funktionen i det nye Sundhedscenter. Almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere Afsnit 3.5, bilag 5, beskriver placeringen af almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere i det nye Sundhedscenter. Placeringen vil foregå i tæt samarbejde og dialog med Region Hovedstaden, PLO-Hovedstaden, PLO-Hvidovre, Praksisplanudvalget og almen praksis i kommunen. Hver af beskrivelse af almen praksis (herunder uddannelseslæger), speciallægepraksis og andre ydere, indledes med en beskrivelse af lokalebehov, dernæst en beskrivelse af selve funktionen, og slutteligt en fremstilling af et eksempel på potentialet i samplaceringen af den enkelte funktion i det nye Sundhedscenter. 7

9 At der er sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundhedsfaglige aktører på ansøgningstidspunktet gennem skriftlige interessetilkendegivelser fra de sundhedspersoner som skal indgå i huset, herunder almen praktiserende læger. (vedlæg som bilag) At der i læge- og sundhedshusene er fokus på øget brug af praksispersonale, herunder sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.fl. og samarbejde med kommunale sundhedstilbud. Hvidovre Kommune har sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundhedsfaglige aktører med: Interessetilkendegivelse fra PLO-Hvidovre/alment praktiserende læger, vedlagt i bilag 3. Interessetilkendegivelse fra Region Hovedstaden, vedlagt i bilag 4. I det nye Sundhedscenter vil der kunne sættes et markant styrket fokus på øget brug af praksispersonale fra de i bilag 5, kap. 3, beskrevet kommunale funktioner (afsnit 3.3) regionale funktioner (afsnit 3.4) og almen praksis, speciallægepraksis (herunder uddannelseslæger) og andre ydere (afsnit 3.5). Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 3 for yderligere redegørelse for fokus på øget brug af praksispersonale. Det praksispersonale, der vil være tale om, vil være medarbejdere fra de funktioner, som er beskrevet i kap. 3. Kapacitet og tilgængelighed At læge- og sundhedshusene muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Eksempelvis ved: Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og øget adgang til ikke-akutte konsultationer i ydertimerne, fx sen eftermiddag. Mulighed for konsultation via tele- og videoudstyr. Tilgængelighed for fx patienter med handicap og ældre patienter. At der i læge- og sundhedshuset er fokus på uddannelse af uddannelseslæger samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse. Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 6 for den mere omfattende beskrivelse af kapacitet og tilgængelighed. Beskrivelsen er der opdelt i et: Afsnit 6.1 om Faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed Afsnit 6.2 om Fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelse Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 3, afsnit 3.5, hvor almen praksis er beskrevet. Under denne beskrivelse fremgår også, hvordan der i det nye Sundhedscenter vil være fokus på uddannelse af At der indtænkes fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelser, herunder fælles administration, IT-løsninger, laboratorium mv., som kan skabe incitament til, at de enkelte lægeog sundhedshuse (som både kan indeholde solopraksis og flerlægepraksis) øger deres samarbejde på en række områder, som skaber øget effektivitet og rentabilitet. uddannelseslæger samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse. Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 3, afsnit 3.6 for den mere omfattende beskrivelse af fællesfunktioner. Beskrivelsen er der opdelt i følgende underafsnit om: Fælles sekretariat med frontpersonale til at tage imod borgerne Fælles caféområde 8

10 Adgang til relevant og tidssvarende udstyr At læge- og sundhedshusene bliver forsynet med relevant og tidssvarende udstyr til undersøgelse og behandling (ikke inventar), f.eks. udstyr til blodprøvetagning laboratorium til akutte analyser EKG- og røntgenudstyr evt. til udgående funktioner telemedicinske muligheder for at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sygehus, videokonferenceudstyr genoplivningsudstyr overvågningsudstyr m.v. Fælles faciliteter til personalemøder og samtaler med borgere Fælles tidssvarende udstyr, herunder depotrum Lokaler til anvendelse af foreninger Træningssale Bad- og omklædningsfaciliteter for borgere/patienter og personale Sundheds- og Ældreministeriet henvises til bilag 5, kap. 7 og kap. 3, afsnit 3.6 for den mere omfattende beskrivelse af adgang til relevant og tidssvarende udstyr. På grund af Sundhedscentrets beliggenhed meget tæt på Hvidovre hospital er der ikke brug for udstyr til blodprøvetagning og laboratorium til akutte analyser. Disse funktioner varetages i dag hurtigt og effektivt på Hvidovre Hospital. Der vil heller ikke være behov for EKG- og røntgenudstyr til udgående funktioner. Hvidovre og Brøndby Kommuner har i 2018 oprettet et fælles akutteam. Akutteamet samarbejder tæt med de to kommuners praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, hjemmeplejen, 1813 og hospitalerne. Øvrige borgere med behov for EKG og røntgen sendes til Hvidovre Hospital, som i dag løser disse opgaver hurtigt og effektivt. Genoplivningsudstyr og overvågningsudstyr er heller ikke relevant. Derimod vil der være behov for 1-2 rum med velfærdsteknologiske muligheder for videokonferencer, telemedicinske muligheder og andre teknologiske løsninger, der kan bruges til at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen, herunder medvirke til modernisering af opgavevaretagelsen i almen praksis, samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer, og løsningen af de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. Derudover er der behov for yderligere depotrum til de nye funktioner, der flytter ind, bl.a. til Legeteket. Egenfinansiering At regioner, kommuner eller leverandører af almen medicinske ydelser selv bidrager til investeringen med en Jævnfør budgettet i bilag 1 medfinansierer Hvidovre Kommune med 25% svarende til kr. ud af et 9

11 egenfinansiering. En egenfinansiering forventes særligt ved etablering af nye læge- og sundhedshuse samt en større renovering i eksisterende. samlet budget på kr. således Sundheds- og Ældreministeriet ansøges om kr. 12. Er projektet politisk godkendt? Ja X Nej hvis nej, hvornår forventes en politisk godkendelse at forelægge? Det fremgår af puljeopslaget at ministeriet tilstræber, at tilsagnsskrivelser senest er udsendt ultimo april I tilfælde heraf vil en politisk godkendelse fra Hvidovre være at modtage i ministeriet ultimo maj Bilag til ansøgningen Bilag 1. Budget Bilag 2. Tidsplan Bilag 3. Interessetilkendegivelse Praktiserende Lægers Organisation Bilag 4. Interessetilkendegivelse Region Hovedstaden Bilag 5. Projektbeskrivelse 10

12 Bilag 1 Budget 11

13 Det samlede budget er kr. Hvidovre Kommune medfinansierer med 25% svarende til kr. Sundheds- og Ældreministeriet ansøges således om kr. Post Antal kr./stk. I alt kr. Udgifter til sammenbygning og udbygning af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus: 1 Kvadratmeterpris for sammenbygning og udbygning af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus. Der regnes jf. bilag 5, afsnit 2.4, med en samlet arealudvidelse på m2 og en pris på kr. pr. m Udgifter til udstyr som typisk anvendes i almen praksis: 2 Jf. bilag 5, afsnit 3.6 om fælles funktioner: Der regnes med udgifter til indkøb af velfærdsteknologiske muligheder for videokonferencer, telemedicinske muligheder og andre teknologiske løsninger, der kan bruges til at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen. Udgifterne estimeres til kr I alt kr

14 Bilag 2 Tidsplan 13

15 Tidsplanen for byggeriet og samarbejdet mellem Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden, PLO-Hvidovre/almen praksis og andre ydere er listet i punktform nedenfor. Maj 2019 til august 2019 Politisk godkendelse af bevilling og eftersendelse heraf til Sundheds- og Ældreministeriet. Nedsættelse af projektorganisation jf. kap 8 om organisation og ledelse i bilag 5. Opstart af samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden, PLO-Hvidovre/almen praksis og andre ydere. I det indledende samarbejde opstartes en nærmere afdækning af fælles interesser hvad angår krav, ønsker og behov ift. det nye sundhedscenters: 1) rammer og indhold, 2) opgavevaretagelse, 3) sammenhæng og samarbejde, 4) kapacitet og tilgængelighed og 5) adgang til relevant og tidssvarende udstyr. September 2019 til august 2020 Udarbejdelse af lokalplan og politisk godkendelse af lokalplan. Forundersøgelser og fortsat afdækning af krav, ønsker og behov til det nye Sundhedscenter. Afdækning af krav ønsker og behov foregår i tæt samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden, PLO/almen praksis og andre ydere Udarbejdelse af idéoplæg og/eller byggeprogram, herunder beskrivelse af ønsker og behov i forhold til de kommunale og regionale funktioner, almen praksis og andre ydere. Politisk godkendelse af idéoplæg og/eller byggeprogram. Udbud af opgaven til totalrådgiver. Vurdering af tilbud fra totalrådgiver. Politisk godkendelse af totalrådgiver. Indgåelse af kontrakt med totalrådgiver. September 2020 til september 2022 Totalrådgiver programmerer 1. udkast til det nye Sundhedscenter i tæt samarbejde med kommunen, Region Hovedstaden, PLO-Hvidovre/almen praksis og andre ydere. 1. udkast i høring hos projektets forskellige organisatoriske enheder jf. beskrivelse af projektorganisation i bilag 5, kap. 8 om organisation og ledelse. Totalrådgiver programmerer Hvidovre Sundhedscenter, 2. udkast. 2. udkast til kommentarer hos projektets forskellige organisatoriske enheder jf. beskrivelse af projektorganisation i bilag 5, kap. 8 om organisation og ledelse. 2. udkast til politisk godkendelse. Udbud til entreprenør. Valg entreprenør og politisk godkendelse heraf. 14

16 Projektering. Kommunal myndighedsbehandling. Byggeperiode ca måneder. Aflevering af byggeri. Indflytning ca. september

17 Bilag 3 Interessetilkendegivelse Praktiserende Lægers Organisation 16

18 17

19 Bilag 4 Interessetilkendegivelse Region Hovedstaden 18

20 Hvidovre Kommune Interessetilkendegivelse Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 19. marts Region Hovedstaden skal hermed meddele opbakning til Hvidovre Kommunes ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje om midler til etablering af et nyt sundhedscenter. Hvidovre Kommune ønsker at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i behandlingen af borgerne. I det nye sundhedscenter planlægges kommunale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre praksisydere samt fællesfunktioner. Når funktionerne samles i det nye sundhedscenter, kan der sættes fokus på endnu mere sammenhæng i borgernes forløb, mere lighed i sundhed, mere sundhed for pengene og mere aktivt samspil om og med borgerne. Region Hovedstaden støtter op om projektet og vil gå i dialog med Hvidovre Kommune om mulighederne for samarbejde mellem regionens somatiske og psykiatriske hospitaler og det kommende sundhedshus. Interessetilkendegivelsen gives med forbehold for politisk godkendelse i Regionsrådet den 9. april Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen 19

21 Bilag 5 Projektbeskrivelse 20

22 Indhold 1. INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL PLACERING, RAMMER OG INDHOLD I HVIDOVRE SUNDHEDSCENTER HELHEDSPLAN FOR HVIDOVRE BYMIDTE MED ØNSKE OM STORT UDBYGGET SUNDHEDSHUS EKSISTERENDE SUNDHEDSCENTER EKSISTERENDE BØRNESUNDHEDSHUS ØNSKE TIL SAMMENBYGNING OG UDBYGNING OPGAVEVARETAGELSE SUNDHEDSAFTALE Mere sammenhæng i borgernes forløb...32 Mere lighed i sundhed både fysisk, mentalt og socialt...32 Mere samspil med borgeren...32 Mere sundhed for pengene PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS Patienten som aktiv samarbejdspart...34 Nye samarbejdsformer...34 Lighed i sundhed...35 Kapacitet og tilgængelighed...36 Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen KOMMUNALE FUNKTIONER Sundhedsplejen...37 Visitationen...39 Genoptræningen...40 Sundhed & Forebyggelse...41 Sygeplejeklinikken...44 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...45 Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats...47 Legeteket...47 Familierådgivningen/Børnehandicap...48 Familiebehandlingen...50 Alkohol- og misbrugsbehandlingen SAMARBEJDE MED REGIONALE FUNKTIONER Familieambulatoriet...53 Børne- og ungdomspsykiatri...55 Voksenpsykiatri ALMEN PRAKSIS, SPECIALLÆGEPRAKSIS, UDDANNELSESLÆGER OG ANDRE YDERE Almen praksis...57 Speciallægepraksis...59 Andre ydere FÆLLES FUNKTIONER Fælles sekretariat med frontpersonale til at tage imod borgerne...61 Fælles venteområder...61 Fælles caféområde...61 Fælles faciliteter til personalemøder og samtaler med borgere...61 Fælles tidssvarende udstyr, herunder depotrum...62 Lokaler til anvendelse af foreninger...62 Træningssale...65 Bad- og omklædningsfaciliteter for borgere/patienter og personale

23 4. SAMMENHÆNG OG SAMARBEJDE TVÆRFAGLIG OG TVÆRSEKTORIEL OPGAVELØSNING Borgerperspektivet...66 Det fagprofessionelle perspektiv SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG GENSIDIGT KENDSKAB TIL HINANDENS TILBUD Borgerperspektivet...67 Overordnet perspektiv DE NYE FUNKTIONER EKSEMPLER PÅ BORGERFORLØB I DET NYE SUNDHEDSCENTER...69 CASE 1. MATHIAS PÅ 12 ÅR CASE 2. MICHELLE PÅ 16 ÅR CASE 3. MARIANNE PÅ 32 ÅR CASE 4. LOTTE PÅ 45 ÅR CASE 5. ESTHER PÅ 85 ÅR KAPACITET OG TILGÆNGELIGHED FAGLIGHED, FLEKSIBILITET OG TILGÆNGELIGHED FLEKSIBLE FÆLLESFUNKTIONER OG LOKALEUDNYTTELSE ADGANG TIL RELEVANT OG TIDSSVARENDE UDSTYR ORGANISERING OG LEDELSE BYGNINGSEJER PROJEKTEJER STYREGRUPPE PROJEKTGRUPPE RESSOURCE- OG RÅDGIVNINGSGRUPPE BYGHERRERÅDGIVER OG TOTALENTREPRENØR

24 1. Indledning 1.1 Baggrund Hvidovre Kommune var fremsynet i I forbindelse med daværende strukturreform var Hvidovre én af de første kommuner i landet til at etablere et sundhedscenter, der i første omgang skulle overtage ydelserne på forebyggelsesområdet fra det daværende amt. Overtagelsen af ydelserne på genoptræningsområdet blev placeret på to plejecentre. Sundhedscentret blev fysisk placeret centralt i byen i Hvidovre Midtby tæt på butikker, rådhus, bibliotek, kulturhus og gode transportmuligheder. Det åbnede i 2007 med tre medarbejdere. De primære opgaver for de tre medarbejdere var rygestopkurser og diætvejledning. Pladsen i det nye Sundhedscenter og genoptræningen på de to plejecentre blev hurtig for trang og der var også behov for mere moderne faciliteter. Dels som konsekvens af landspolitiske prioriteringer, dels fordi sundhedsfremme og forebyggelse blev prioriteret højt i Hvidovre, og dels fordi antallet af ambulante genoptræningsforløb steg markant som følge af udviklingen i sundhedsvæsenet med kortere indlæggelsesforløb og nye behandlingsmetoder. Politisk greb man derfor en unik mulighed i 2012 da kommunens gamle posthus blev sat til salg. Posthuset lå på nabomatriklen til Sundhedscentret. Kommunalbestyrelsen købte posthuset for efterfølgende i 2014 at afsætte 48,8 mio. kr. til at ombygge det til et topmoderne Sundhedscenter. Det nye Hvidovre Sundhedscenter blev indviet i april 2018 og rummer i dag 3 organisatoriske funktioner under samme tag med godt 70 medarbejdere fordelt i Genoptræningen, Sundhed & Forebyggelse og Sygeplejeklinikken. Det tidligere Sundhedscenter blev samtidig renoveret for 11 mio. kr. og omdøbt til Børnesundhedshuset, der i dag huser 2 organisatoriske funktioner med godt 60 medarbejdere i Sundhedsplejen og Visitationen. Der er gået 12 år efter Hvidovre overtog opgavevaretagelsen på forebyggelses- og genoptræningsområdet. Nu er det igen tid til at Hvidovre rækker hånden frem for at byde Regeringens nye Sundhedsreform velkommen i kommunen. Hvidovre søger derfor puljen til etablering af læge- og sundhedshuse for at sætte patienten først i sundhedsvæsenet og for at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i behandlingen, også i den patient- og borgrettede tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 1.2 Formål Formålet med projektet er at sammenbygge og samtidig udbygge Hvidovre Kommunes eksisterende Sundhedscenter og Børnesundhedshus mhp. at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen, herunder medvirke til at understøtte bedre lægedækning og modernisering af opgavevaretagelsen i almen praksis, samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer, og løsningen af de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. 23

25 2. Placering, rammer og indhold i Hvidovre Sundhedscenter 2.1 Helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ønske om stort udbygget sundhedshus Kommunalbestyrelsen vedtog februar 2017 en helhedsplan for fremtidens Hvidovre Bymidte 1. Helhedsplanen viser, hvilke funktioner og hvilken type bygninger og anlæg, der skal være i kommunens fremtidige bymidte (billede 1). Helhedsplanen viser bl.a. ønsket om udbygning af et nyt stort sundhedshus etableret omkring en sansehave, som vist øverst til højre på billede 1. Billede 1: Fremtidens Hvidovre Bymidte. Kommunegrænsen omkring Hvidovre ses på billede 2, hvor beliggenheden af det nuværende Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus i forhold til Hvidovre Hospital, Rådhus, Bibliotek og Medborgersal også er indtegnet. Sundhedscentret og Børnesundhedshuset er centralt placeret i Hvidovre Bymidte. Bymidten er forsynet med offentlige transportmuligheder, har butiksliv og er i øvrigt omkranset af parcelhuskvarterer og almene boligsociale bebyggelser. 1 Hvidovre Kommune 2018: Hvidovre Bymidte Synergi og Fællesskab. Helhedsplan/Februar

26 Hvidovre Hospital Børnesundhedshus Hvidovre Rådhus Bibliotek og Medborgersal Sundhedscenter Billede 2: Hvidovre Kommune kommunegrænse med placering af nuværende Sundhedscenter og Børnesundhedshus. 25

27 2.2 Eksisterende Sundhedscenter En del af det ønskede sundhedshus i Helhedsplanen for Fremtidens Hvidovre Bymidte er allerede etableret og navngivet Hvidovre Sundhedscenter 2. Det åbnede i april 2018 efter en gennemgribende renovering af det indledningsvist omtalte posthus, der oprindelig er opført i Posthuset er blevet ombygget og indrettet til et moderne sundhedscenter, hvor borgerne mødes af et moderne og indbydende hus med gode faciliteter til genoptræning og forskellige forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Det røde, murede hus i to etager, ligger i grønne parkomgivelser, som i ombygningen er blevet direkte inddraget i genoptræningsfaciliteterne. I stueetagen modtages borgeren i et stort, lyst rum med sekretariat, møbleret venteområde og teknologiske informationstavler. Der er i stueetagen også indrettet sygeplejeklinik og tre store genoptræningssale. I kælderetagen er terrænforskellen mod parken udnyttet så den oprindelige kælderetage rækker direkte ud i rådhusparkens grønne rum med endnu en træningssal, der har direkte forbindelse til parkens uderum. På 1. sal ligger administrationen og en række forskellige behandlings- og samtalerum velegnet til bl.a. gennemførelse af forløbsprogrammer for type 2- diabetes, KOL, hjerte-kar sygdom og kræft, rygestopforløb, afklarende samtaler mv. Efter renoveringen fremstår posthuset således i dag som et moderne sundhedscenter (billede 3, 4) med alt, hvad der til hører 4 træningssale (billede 5), træningskøkken, flere samtale- og behandlingsrum, fælles reception (billede 6), møbleret venterum, flere forskellige undervisningslokaler, fælles- og enkeltmandskontorer, møderum, handicaptoiletter, omklædnings- og badefaciliteter til både borgere og medarbejdere og ikke mindst udendørs genoptræningsmuligheder. Sundhedscenteret ligger på Hvidovrevej 272. Bygningens grundplan er 957 m2 med en samlet udnyttelse på 2623 m2 fordelt i kælder-, stue- og 1.sals plan. Billede 3: Hvidovre Sundhedscenter, indgangsparti set fra øst. 2 Hvidovre Sundhedscenter hjemmeside: 26

28 Billede 4: Hvidovre Sundhedscenter, indgangsparti set fra nord. Billede 6: Hvidovre Sundhedscenter, reception. Billede 5: Hvidovre Sundhedscenter, eksempel på træningslokale i centrets østfløj. 27

29 2.3 Eksisterende Børnesundhedshus Hvidovre Børnesundhedshus (billede 7 og 8) ligger på Hvidovrevej 278 og dermed på nabomatriklen til Hvidovre Sundhedscenter. På billede 7 ses Børnesundhedshuset til højre på billedet til venstre på billedet ses Sundhedscentret. Billede 8 er af et sundhedsplejerskernes kontorfællesskaber. Bygningens grundplan er 723 m2 med en samlet udnyttelse på m2 i afvigende etager fordelt over kælder-, stue- og 1.sals plan. Bygningen er opført 1959 i mursten og tagpap som tag, og senest renoveret i 2018 ifm. omdannelsen til det nuværende Børnesundhedshus. Billede 7: Hvidovre Børnesundhedshus. Børnesundhedshuset ses til højre på billedet og Hvidovre Sundhedscenter ses i baggrunden til venstre på billedet. Billede 8: Hvidovre Børnesundhedshus. Et af sundhedsplejerskernes kontorfællesskaber. 28

30 2.4 Ønske til sammenbygning og udbygning Billede 9 og 10 nedenfor viser et luftfoto af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus før (billede 9) og efter (billede 10) den ønskede udbygning. Med udbygningen: 1. Bygges det eksisterende Børnesundhedshus og Sundhedscenter sammen. Sammenbygningen opføres i 2 etager. Sammenbygningens areal i grundplan er 350 m 2 svarende til 700 m 2 for de 2 etager. 2. Bygges 1 ekstra etage ovenpå det eksisterende Børnesundhedshus. Børnesundhedshusets areal i grundplan er 723 m2. Den ekstra etage udgør således 723 m Den samlede udbygning udgør således 700 m m 2 = m 2. Børnesundhedshus Bibliotek Rådhus Medborgersal Sundhedscenter Billede 9: Før udbygning. Luftfoto af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus. Børnesundhedshus Bibliotek Rådhus Medborgersal Sundhedscenter Billede 10: Efter udbygning. Luftfoto af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus. 29

31 3. Opgavevaretagelse Sammenbygningen og udbygningen af det eksisterende Sundhedscenter og Børnesundhedshus tænkes ind i den kommende Sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis , inden for såvel somatik som psykiatri, og understøtter samtidig behovet for nære sundhedstilbud ved at huse kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere samt fællesfunktioner. I det følgende beskrives først hvordan det nye Sundhedscenter tænkes ind i Sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis Dernæst beskrives de kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere samt fællesfunktioner, som det nye Sundhedscenter vil komme til at huse. Nogle af funktionerne er eksisterende og har ikke brug for yderligere plads. Andre funktioner er nye og har derfor brug for udbygning til ny plads. Alle funktionsbeskrivelserne indledes med en vurdering af lokalebehov. Såfremt der opnås tilskud, vil Hvidovre samarbejde med ledere og medarbejdere fra alle funktionerne om at vurdere de helt præcise ønsker, behov og krav til lokaler og indretning Sundhedsaftale Ældre- og Sundhedsudvalget i Hvidovre Kommune har fulgt udarbejdelsen af den kommende Sundhedsaftale tæt, og udvalgsformand, Lars G. Jensen, har deltaget i dialogmøder omkring aftalens indhold, og løbende orienteret udvalget om fremdriften i arbejdet. Hvidovres Borgmester, Helle Adelborg, er en af de fem politiske repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, og kommunen har derfor på flere måder fulgt arbejdet tæt. Politisk er det essentielt for Hvidovre, at borgerne oplever et sammenhængende sundhedstilbud i nærmiljøet, uanset om de er i kontakt med det somatiske og psykiatriske hospitalsvæsen, egen læge, eller de kommunale sundhedstilbud. Sundhedsaftalen skal fremadrettet styrke samarbejdet og dialogen mellem aktørerne, så vi i fællesskab sikrer et effektivt og helhedsorienteret sundhedstilbud til borgerne, i deres nærmiljø. De fælles visioner i aftalen: mere sammenhæng i borgerens forløb, mere lighed i sundhed, mere samspil med borgeren og mere sundhed for pengene er vigtige for udviklingen i fremtidens sundhedsvæsen, og de er derfor også prioriteret højt i Hvidovre. Særligt de sammenhængende borgerforløb og lighed i sundhed er indsatsområder, som der arbejdes målrettet med, og de er derfor også en del af kommunens nye Sundheds- og Forebyggelsespolitik På baggrund af dialogmøder om udfordringer i sundhedsvæsnet er der i Sundhedsaftale prioriteret tre 3 Vores sundhedsaftale (2019). Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Udkast. NB: Sundhedsaftalen er endnu ikke godkendt. Aftalen skal godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget d. 23. april Derefter godkendes i kommunerne i regionen ultimo april ultimo juni Derefter indsendes til Sundhedsstyrelsen for endelig at træde i kraft 1. juli Praksisplan for almen praksis Strategier/Praksisplaner/Documents/Praksisplan%20for%20almen%20praksis% %20ENDELIG.pdf 5 Hvidovre Sundheds- og forebyggelsespolitik

32 fokusområder: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom, Sammen om borgere med psykisk sygdom og Sammen om børn og unges sundhed. Med nærværende projekt ønsker Ældre- og Sundhedsudvalget i Hvidovre at indtænke Sundhedsaftale i en sammenbygning og udbygning af kommunens eksisterende Sundhedscenter og Børnesundhedshus. Dette med prioriteret opmærksomhed omkring, at skabe gode, fremtidssikrede fysiske rammer for tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning omkring de målgrupper, som der er fokus på i Sundhedsaftale : Det er vigtigt, at ældre og borgere med kronisk sygdom og deres pårørende oplever et trygt og tillidsfuldt møde med sundhedsvæsenet, og at behandling og pleje har høj kvalitet, herunder at disse borgere får mulighed for at opholde sig i et nærmiljø, hvor deres behov, ønsker og ressourcer kan varetages og tilgodeses bedst muligt. Borgere både børn, unge, voksne og ældre med psykisk sygdom har i det lange løb større dødelighed end andre borgergrupper, ligesom deres hverdag præges af kompleksitet på flere måder. Derfor har de brug for flere indsatser på tværs af sektorerne. Derfor er det essentielt med fysiske rammer, der kan tage hånd om deres samlede behov, også i forbindelse med anden sygdom end den psykiske. Det er meget positivt, at Sundhedsaftalen specifikt forholder sig til børn og unges sundhed, herunder at en tidlig indsats skal have langt større fokus. Vi har i Hvidovre gode erfaringer med tidlige forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet. Indsatserne iværksættes på tværs af social- og sundhedsområdet, og indebærer at både myndigheds- og leverandørniveauerne sammen fokuserer på den mindst mulige indgribende foranstaltning, og i så vid udstrækning som muligt altid i almenmiljøet, så barnet eller den unge ikke hives ud af sin hverdag. Derfor er det ligeledes positivt, at Sundhedsaftalen sætter fokus på at børn og unge, der viser helt tidlige tegn på mental og social mistrivsel, får den rette hjælp i tide, og at samarbejdet om især sårbare gravide og småbørnsfamilier skal udvikles og styrkes. Der er ingen tvivl om, at der her er behov for en styrket og koordineret indsats, hvor psykiatrien, praktiserende læger og kommunens tiltag tænkes langt mere sammen. Vi håber politisk med nærværende projekt, at vi med en sammenbygning og udbygning af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus kan understøtte den indsats. Med nærværende projekt vil Hvidovre derfor arbejde på at nedbryde de strukturelle barrierer, som i dag begrænser mulighederne for at løfte det fælles sammenhængende ansvar for borgernes sundhed både fysisk, mentalt og socialt. Vi vil dertil skabe nye fysiske rammer for flere og bedre fælles løsninger på de udfordringer, som borgere/pårørende, kommunen, regionen og praksissektor står overfor både på sundheds-, psykiatri- og socialområdet. Projektet skal være en fysisk stærk katalysator for et fremtidens samarbejdende sundhedsvæsen med omdrejningspunkt om den fælles vision i Sundhedsaftalen Visionen kræver høj grad af fælles ledelse og fagprofessionel koordination, informationsudveksling og kommunikation mellem sektorerne og faggrupperne. Dette kan bl.a. også understøttes ved fysisk samplacering af kommunale og regionale funktioner, almen praksis og andre ydere under samme tag i Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus. 31

33 Mere sammenhæng i borgernes forløb Sundhedsvæsenet er en kompleks størrelse. Vores borgere har gennem deres somatiske og/eller psykiatriske sygdomsforløb oftest også kombineret med forløb på socialområdet og beskæftigelsesområdet kontakt med rigtig mange forskellige fagpersoner fra flere sektorer, der handler ud fra forskellige regler, økonomi og kultur. Det er ingen hemmelighed, at det er svært for både borgere, pårørende og de forskellige fagpersoner, at bevare overblikket over de forskellige forløb de forskellige steder. Men kompleksiteten i forløbene må ikke komme borgeren til last og blive en undskyldning for strukturelt uhensigtsmæssige sammenhænge og handlinger i mødet med borgerne. Hvidovre vil derfor skabe langt mere sammenhæng for alle borgere, især for dem med mange kontakter ikke kun i det somatiske sundhedsvæsen men også koblingen til psykiatrien og socialområdet. Derfor skal vi i Hvidovre på strukturelt niveau styrke vores samarbejdskultur og sammenhængskraft for at skabe grobund for mere helhedstænkning og mindre silotænkning. Dette kan vi bl.a. understøttes med udbygningen til fysisk samplacering af forskellige sektorer fra somatikken, psykiatrien og socialområdet under samme tag i Hvidovre Sundhedscenter. Mere lighed i sundhed både fysisk, mentalt og socialt Der skal være let og lige adgang til sundhed for alle i Hvidovre. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Mange borgere oplever på grund af fysiske, psykiske eller sociale forhold, store barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Det har store konsekvenser - både for økonomien for de borgere, der mister fysisk, psykisk og social livskvalitet i hverdagen og sunde leveår på sigt. Uligheden i sundhed påvirkes af mange forhold også uden for sundhedsvæsenet. Men i fremtidens sundhedsvæsen skal der tages et endnu større medansvar for at nedbryde de barrierer, som begrænser mulighederne for lige og let adgang til fysisk, mental og social sundhed. Hvidovre vil derfor handle proaktivt og sammen med egne funktioner og øvrige sektorer arbejde for i endnu højre grad at prioritere tidlige forebyggende indsatser, fordi borgenes sundhed både fysisk, mentalt og socialt er helt afgørende for det enkelte menneskes trivsel og muligheder for at forme livet på egne præmisser. Med udbygningen til fysisk samplacering af forskellige sektorer under samme tag i Hvidovre Sundhedscenter, underbygger vi det fælles tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i nærmiljøet om at skabe flere muligheder for flere fleksible løsninger tilpasset de borgere, der har andre ønsker, behov, forudsætninger og ressourcer end flertallet. Vi mener i Hvidovre, at det er vejen at gå for at skabe mest mulig sundhed for de borgere, der falder imellem stolene eller er i risiko for at falde imellem stolene. Mere samspil med borgeren Borgere, der rammes af somatisk og/eller psykisk sygdom ofte i sammenfald med problematikker af social karakter skal have en naturlig forventning om og tillid til, at blive mødt af et samlet væsen et samlet sundheds-, psykiatri- og socialvæsen der tager afsæt i den enkeltes behov, ønsker og ressourcer. Tilsvarende er der mange pårørende, som også kan have behov for støtte, rådgivning og vejledning af tværfaglig og tværsektoriel karakter. 32

34 Et solidt og sammenhængende, 360 graders afsæt i borgerens og de pårørendes behov, ønsker og ressourcer, giver langt bedre behandlingsresultater i de forskellige sektorer og dermed også en mere effektiv ressourceudnyttelse hele vejen rundt. Det er kendt viden. Med investering i en udbygning af Hvidovre Sundhedscenter vil vi derfor skabe de nødvendige fysiske rammer til at understøtte videreudviklingen af et aktivt og velkoordineret, tværfagligt og tværsektorielt samspil med borgerne og deres pårørende. Borgerne og de pårørende er helt centrale, når vi fremadrettet udvikler nye tværfaglige og tværsektorielle indsatser og stiltag. Flere fagligheder og flere sektorer, fysisk under samme tag, og med fælles kendskab til den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer, vil alt andet lig give endnu bedre rammebetingelser for at skræddersy individuelle forløb, hvor vi lytter, anerkender og handler ud fra den enkelte borgeres og de pårørendes viden og ønsker. Mere sundhed for pengene Sundhedsvæsenet står ikke alene med det stigende pres og de knappe ressourcer. Samme udvikling ses i socialvæsenet. Økonomisk er Hvidovre særligt udfordret på det voksenspecialiserede, hvor voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer, i stadig større omfang ydes massiv støtte. Men kommunen kan på sigt også blive udfordret økonomisk på det specialiserede børne- og ungeområde, såfremt udviklingen fortsætter mht. at stadig flere børn og unge bliver diagnosticeret med f. eks angst, autisme, ADHD, spiseforstyrrelser, depression m.v. Både de voksne, børnene og de unge er dertil på sigt i højrisiko for også at udvikle somatisk sygdom. Derfor er det fremadrettet altafgørende, at opgaverne løses, hvor det dels er mest effektivt for økonomien og dels giver mest værdi for borgerne. Vi forventer, at udbygningen til fysisk samplacering af forskellige sektorer under samme tag i Hvidovre Sundhedscenter, vil give de nødvendige fysiske rammebetingelser til, at vi kan spille hinanden endnu bedre på nye måder, og hjælpe hinanden endnu mere, så vi kan skabe mere sundhed for de ressourcer, som vi råder over på tværs af fagligheder og sektorer. Vi vil med de nye, fælles fysiske rammer, kunne sætte ind på at finde de områder imellem stolene, hvor opgaverne kan løses mere effektivt gennem klare snitfladebeskrivelse, ved kompetenceudvikling eller ved, at vi fletter vores indsatser endnu mere sammen på tværs af faglighederne og sektorerne Praksisplan for almen praksis Den praktiserende læges nøglefunktion er at være patientens første, frie og uvisiterede adgang til sundhedsvæsenet og at varetage rollen som generalist, gatekeeper og tovholder. Mange problemstillinger håndteres i almen praksis, uden at det øvrige sundhedsvæsen involveres. Men når problemstillinger involverer andre end almen praksis, skal samarbejdet med kommunen, hospital og den øvrige praksissektor være velfungerende. Det er netop dette samarbejde, som Hvidovre nu vil understøtte ved at give mulighed for fysisk samplacering af almen praksis sammen andre sektorer under samme tag i Hvidovre Sundhedscenter. 33

35 Gældende Praksisplan for almen praksis er bygget op omkring en række målsætninger: Bl.a.: patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer, lighed i sundhed, kapacitet og tilgængelighed og udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Sammenbygningen og udbygningen af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus kan bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger. Patienten som aktiv samarbejdspart Aktivt samarbejde med patienten og dennes pårørende handler i forebyggelse, udredning, behandling, pleje og sygdomshåndtering om at bringe borgerens ønsker og viden i spil, og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre eget forløb. Det kan både medvirke til at forbedre de kliniske resultater og patientsikkerheden og øge patientens livskvalitet, så der samlet opnås mere sundhed for pengene. Praktiserende læger i Hvidovre har allerede erfaring med patienten som aktiv samarbejdspart. Men det har de kommunale funktioner også, som kommunen vil samle med almen praksis i det nye Sundhedscenter. Til eksempel er Genoptræningen i gang med at implementere velfærdsteknologi i borgerens hjem i form DigiRehab. Det er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj til ressourceoptimerende hverdagsrehabilitering, der målrettet styrker borgernes fysiske formåen og gør dem i stand til bedre at klare flere af dagligdagens aktiviteter 6. DigiRehab er enkelt eksempel på, hvordan Genoptræningen og almen praksis kunne samarbejde om at understøtte borgernes indflydelse på og muligheder for egenomsorg. Her ved behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der sagtens lader sig kombinere med telemedicinske indsatser i almen praksis. Praksisplan for almen praksis har netop fokus på området for telesundhed i målsætningen om at gøre patienten til aktiv samarbejdspart. Flere af de andre kommunale funktioner, som kommunen også placeres i det nye Sundhedscenter, har både erfaring og fremadrettet fokus på at udvikle nye måder, som kan gøre borgerne til endnu mere aktive samarbejdspartnere. Udbygningen til samplacering af almen praksis med forskellige kommunale funktioner i det nye Sundhedscenter, kan give de nødvendige rammebetingelser til, at almen praksis kan deltage i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende. Herunder deltagelse i arbejdet med, hvordan dialogen mellem patient, almen praksis og øvrige kommunale funktioner, især på forebyggelses- kroniker- og rehabiliteringsområdet, kan understøttes gennem brugen af teknologiske løsninger, og om muligt fælles datafangst på tværs af de to sektorer. Det nye Sundhedscenter er en invitation til almen praksis til i endnu højere grad at deltage i et samarbejde om at styrke den systematiske involvering af patienter og pårørende i udviklingen og tilrettelæggelsen af det organisatoriske samarbejde, der vedrører indsatser og forløb på tværs. Nye samarbejdsformer Praksisplan for almen praksis vil flytte fokus fra samarbejdsaftaler og stafetmodeller hen mod partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. 6 Uddybende om DigiRehab: 34

36 Nye samarbejdsformer på tværs handler derfor om, at der indgås forpligtende aftaler om et nyt eller styrket samarbejde præcis dér, hvor den almindelige koordinering og det traditionelle samarbejde ikke er tilstrækkeligt til, at borgeren ikke falder mellem stolene og oplever den ønskede kvalitet og sammenhæng. Praksisplanen ser som følge nye samarbejdsformer i to perspektiver. Dels et overordnet perspektiv, hvor principperne for udviklingen af nye organisatoriske løsninger aftales. Delt et borgernært perspektiv, hvor der skabes rammer for en bedre og tættere koordinering om og med den enkelt patient. Hvidovre er godt i gang med at udvikle forskellige samarbejder præcis dér, hvor den almindelige koordinering og det traditionelle samarbejde ikke er tilstrækkeligt. Som eksempel kan nævnes, at kommunen er i gang med at udvikle nye samarbejdsformer om de mest sårbare diabetespatienter i en indsats, der skal udvikles til at inkludere og fastholde denne patientgruppe i kommunalt rehabiliteringsforløb. Hertil anlægges der både et overordnet perspektiv gennem udvikling af en ny samarbejdsmodel mellem sundhedsområdet, psykiatri- og handicapområdet og beskæftigelsesområdet fra kommunens egen organisation, og almen praksis samt Endokrinologisk Afdeling og Diabetesambulatoriet på Hvidovre Hospital. Dette for at rehabiliteringen i kommunalt regi kan foregå koordineret og i sammenhæng med patientens øvrige behandlingsforløb. Samtidig arbejdes der også med det borgernære perspektiv, idet der udvikles en rehabiliterende patientuddannelse, der skræddersys som en differentieret indsats til de mest sårbare diabetespatienter, og som samtidig også baseres på en teknologisk løsning, der kan understøtte personlige behov døgnet rundt i kombination med at løsningen også giver adgang til viden, netværk og løbende monitorering af egen udvikling ift. sygdommen og andre udfordringer. Udbygningen af Hvidovre Sundhedscenter vil bidrage til at sætte fokus på partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder ved at give de nødvendige fysiske rammebetingelser til, at praktiserende læger kan deltage i arbejdet med at udvikle og afprøve nye integrerede organisatoriske modeller, modelprojekter og samarbejdsformer på de områder og for de patientgrupper, hvor den almindelige koordinering og det traditionelle samarbejde ikke er tilstrækkeligt. Det er helt i tråd med Praksisplanen. Lighed i sundhed Tidlig opsporing af sårbarhed og udvikling af differentierede indsatser i det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis er en fælles opgave og derfor også et vigtigt indsatsområde i Praksisplanen. Hvidovre Kommune og almen praksis har en funktion tæt på borgernes hverdag, der giver begge parter mulighed for at være opmærksomme på sårbare og udsatte borgere. Dermed kan et godt samarbejde også blive afgørende for at der kommer mere lighed i sundhed. Samarbejdet mellem Hvidovre og de alment praktiserende læger fungerer allerede godt. F.eks. på det specialiserede børne- og familieområde. Får lægen mistanke om eller kendskab til, at et barn/ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller at barnet/den unge udsættes for fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, mishandling, vanrøgt el.lign., underretter lægen i dag kommunen om sin viden/mistanke med det samme. Lægerne er 35

37 også gode til at underrette kommunen ved kendskab til forhold i hjemmet/familien, som giver formodning om, at et barn/ung har behov for særlig støtte/foranstaltninger. Tilsvarende eksempler på samarbejd kan nævnes fra andre af kommunens forvaltningsområder. Blandt de danske kommuner er Hvidovre frontrunner ift. at omlægge hele indsatsen for udsatte børn og unge mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Det faglige koncept for omlægningen bygger overordnet på en række elementer, hvoraf flere kendes fra både afsluttede og igangværende projekter i Socialstyrelsen, hvor der er underlagt et selvstændigt fokus på: tidlig opsporing, inddragelse af familie og netværk, indførelse af mere effektive metoder i indsatserne og styrkelse af den faglige ledelse. Omlægningen er sat i værk for at skabe mere lighed i børn og unges sundhed både fysisk, mentalt og socialt. På tilsvarende vis har kommunen stærkt fokuseret på lighed i sundhed når det handler om tidlig forebyggelse og sundhedsfremme på kronikerområdet og ældre medicinske patienter. Praksisplan for almen praksis indeholder anbefalinger om at udvælge og implementere samarbejdsmodeller, der imødekommer det øgede behov for tværsektoriel koordinering og fleksibilitet for sårbare og særligt udsatte borgere på baggrund af eksisterende viden og erfaringer. Planen anbefaler almen praksis i at deltage i relevante arbejdsgrupper, projekter og udviklingsarbejde om udvikling af metoder til identificering af sårbare borgere og differentierede indsatser. Samplaceringen af almen praksis med bl.a. kommunens Sundhedspleje, PPR, Familierådgivning, Genoptræning og Sundhed & Forebyggelse i det nye sundhedscenter, giver en unik samarbejdsmulighed for at virkeliggøre anbefalingerne knyttet til lighed i sundhed i Praksisplanen. Kapacitet og tilgængelighed Aktuelt er mange almen praksis ikke tilgængelige for patienttilgang i Hvidovre. Det betyder, at borgere, der ønsker at skifte eller blive tilmeldt en praktiserende læge, kan have vanskeligt ved at vælge en læge i nærområdet. Dertil kommer, at det i de senere i stigende grad har vist sig vanskeligt at rekruttere og fastholde læger i Hvidovre. I Hvidovre er der derfor allerede mange borgere, der mærker konsekvensen af lægemanglen på den måde, at de har fået længere transport til lægen. Det kan fx være de nye familier, der flytter til kommunen, eller borgere, som skal have ny læge, fordi deres hidtidige læge går på pension. I Hvidovre deler vi derfor bekymringen for manglen på praktiserende læger, og det er et emne, vi både drøfter i de samarbejdsfora vi har bl.a. med de lokale læger og der arbejdes på at få løst udfordringen med de muligheder kommunen har, bl.a. ved at sætte fokus på kapacitet og tilgængelighed. Det anbefales bl.a. i Praksisplan for almen praksis , at almen praksis, øvrige praksisydere, kommuner og region konkretiserer, hvordan de enkelte parter kan bidrage til at fremme udbredelsen af praksisfællesskaber, herunder at almen praksis indgår i udviklingen af en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse, og at der arbejdes på at styrke tilgængeligheden telefonisk, elektronisk og fysisk for borgerne. Med nærværende ansøgning er PLO og almen praksis lokalt inviteret til en åben dialog om, hvordan sammenbygningen og udbygningen af Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus kan indrettes til at huse 4-5 almen praktiserende læger. Invitationen vil sigte på at skabe en faglig, organisatorisk og tilgængelighedsmæssig bæredygtighed, som indebærer, at såvel den enkelte praksis som almen praksis som helhed, kan tilbyde behandling og service af høj kvalitet, at ressourceudnyttelsen i praksis bliver effektiv, og 36

38 at almen praksis i det nye Sundhedscenter bliver attraktiv både for patienter og læger men også for kommunale, regionale og andre ydere som samarbejdspartnere. Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Tilbuddet om almen lægehjælp skal i højere grad hænge sammen med andre sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen, og almen praksis skal i højere grad understøtte sammenhængende patientforløb. Sådan lyder den helt overordnede målsætning for udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen i Praksisplanen. Almen praksis og Hvidovre Kommune samarbejder allerede om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Det gælder f.eks. samarbejdet om patienter med kronisk sygdom og den ældre medicinske patient, herunder tidlig opsporing, differentiering af indsatser, forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser og palliation. Almen praksis er gode til at henvise til de kommunale forløbsprogrammer og genoptræningen. Men samarbejdet om at udvikle det sammenhængende sundhedsvæsen kan blive endnu bedre. Kommunalt ses der således yderligere muligheder i at udbrede kendskabet til forløbsprogrammerne, herunder specielt tovholderrollen i almen praksis, og at almen praksis i øget grad indgår i kommunens fortløbende arbejde med at fastlægge konkrete mål for kvalitet og implementering, samt indikatorer som skal gøre det muligt at følge og monitorere effekten af både de patientrettede og borgerrettede indsatser. Dertil vil sammenhængen yderligere kunne styrkes ved at almen praksis indgik tættere i kommunens eksisterende arbejde med at udvikle og implementere metoder til identificering af og indsats overfor sårbarhed hos patienter med kronisk sygdom og/eller flere samtidige sygdomme, sårbarhed hos gravide, børn unge og deres familier, og tidlig opsporing og indsats ved psykisk sygdom og mistrivsel. Hvidovre Kommune har de senere år udviklet sig fagligt og organisatorisk positivt, netop ift. at nå disse forskellige borgergrupper med relevante sammenhængende indsatser. Med nærværende ansøgning inviteres PLO-Hvidovre med ind i dialog om, hvordan samplacering af almen praksis i det nye Sundhedscenter kan understøtte udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen på en måde, der er i tråd med anbefalinger i Praksisplanen. 3.3 Kommunale funktioner Nogle af de kommunale funktioner, der samles, er allerede i dag placeret i Hvidovre Sundhedscenter og Børnesundhedshus. Men der flyttes også nye kommunale funktioner ind i det udbyggede Sundhedscenter. I det følgende præsenteres de kommunale funktioner, som efter projektet er samlet under samme tag. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af lokalebehov, dernæst en beskrivelse af selve funktionen, og slutteligt en fremstilling af et eksempel på potentialet i samplaceringen af funktionen. Sundhedsplejen Sundhedsplejen har ikke behov for yderligere lokaler, da funktionen i dag huses i det eksisterende Børnesundhedshus. Sundhedsplejens 29 medarbejdere arbejder ud fra Servicelovens 11, 44 og 32, ud fra Sundhedslovens 140 om genoptræning og 120 om en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Funktionen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og gode forudsætninger for sundhed i tilværelsen som voksen. Ydelserne tilrettelægges i overensstemmelse med familiernes behov og så alle børn og unge får tilbud i 37

39 henhold til bestemmelserne i Sundhedsloven og så tilsynspligten overholdes. Lokalt prioriterede indsatser f.eks. Ammeklinik, Sorggrupper, Skilsmissegrupper, POB (Program for Overvægtige Børn og unge), Familieliv Hvidovre, Sundhedseksperimentarium for folkeskolens udskolingselever indgår desuden som en del af den sammenhængende indsats. Børn og familier med særlige behov bliver særligt tilgodeset. Sundhedsplejen bistår kommunens folkeskoler og dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger reguleret af Sundhedsstyrelsens retningslinjer på baggrund af Sundhedsloven. I 2016 blev det besluttet at styrke og kvalitetsforbedre børneterapien. Det skete på baggrund af en afdækkende analyse i 2015, der viste behov for at kapacitetsopbygge med yderligere ergo- og fysioterapi til børn og unge. Derudover blev der tilført økonomi fra det specialiserede børneområde da flere udsatte børn og unge har fået brug Sundhedsplejens ydelser. Eksempel på potentiale i en samplacering af Sundhedsplejen Med en samplacering af Sundhedsplejen i det udbyggede Sundhedscenter bliver det interessant at følge en række faglige og økonomiske nøgletal. F.eks. antallet af forebyggelige indlæggelser af 0-2årige. Det skal understreges, at ikke alle forebyggelige indlæggelser hverken kan eller skal undgås. Men i 2016 havde Hvidovre 87,6 forebyggelige indlæggelser pr årige, hvilket placerer kommunen på en 75. plads sammenlignet med landets øvrige kommuner 7. Til sammenligning lå Hedensted i 2016 på en 1. plads med 15,5 forebyggelige indlæggelser af 0-2årige pr årige. Den kommunale medfinansiering af indlæggelser på sygehuse blev fra 2018 differentieret på alder, hvor graden af medfinansiering for de 0-2årige steg fra 34 % til i dag at udgør 45 %. Sundhedsplejen er på forskellige tidspunkter i kontakt med de nyfødte børn og deres forældre, og vil gennem besøgene kunne vejlede og henvise til relevante tilbud og samarbejdspartnere i det udbyggede Sundhedscenter. Tilsvarende vil samarbejdspartnerne kunne henvise til Sundhedsplejen. Synergien i et sådant tværfagligt og tværsektorielt samarbejde forventes at kunne bidrage til en reduktion af bl.a. de forebyggelige indlæggelser af 0-2årige. Sundhedsplejen er i øvrigt allerede godt rustet til en tidlig indsats ift. de 0-2årige. Hvidovre Kommune indgik i partnerskab med Socialstyrelsen som en del af initiativerne under Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt 8. Partnerskabet har med afsæt i en fortsat gældende, lokal faglig strategi i Hvidovre kaldt Udviklingsplan Lige Muligheder 9, videreudviklet kommunens indsats for udsatte børn og unge med fokus på en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Sundhedsplejen er her igennem en væsentlig medspiller i den tidlige forebyggende indsats ift. med bl.a. ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale), at opspore udsatte småbørn allerede fra 2-månedsalderen og indtil 2 år. Hvidovre vurderer samlet set, at en samplacering af Sundhedsplejen med øvrige kommunale og regionale funktioner, 7 Kommunaløkonomisk Forum (2018): Kend din kommune. Brug nøgletal i styringen Socialstyrelsen (2015): Tidlig Indsats Livslang Effekt. 9 Hvidovre Kommune (2016): Udviklingsplan Lige Muligheder. ABAC&url=https%3A%2F%2Fwww.hvidovre.dk%2F~%2Fmedia%2FESDH%2Fcommittees%2F56%2F1032%2F37025.ashx&usg=AOvVaw3IeSHJlVgeJaq xggkm4fxt 38

40 almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere i det udbyggede Sundhedscenter, vil bidrage til at skabe mere sammenhæng i børnenes forløb, mere lighed i børnesundheden, mere samspil med børnene og deres forældre og også mere sundhed for pengene på småbørnsområdet. Visitationen Visitationen bor i dag i Børnesundhedshuset og er dermed en eksisterende funktion, som ikke har behov for yderligere plads. Visitationens 30 medarbejdere er myndighed for visitation og bevillinger efter Servicelovens 79, 83, 84, 86, 95, 119, 122, 192, og Sundhedslovens 131, 132 og 138. Dvs. visitation og bevillinger til bl.a. hverdagsrehabilitering, genoptræning, hjemmehjælp, madservice, hjemmesygepleje, omsorgstandpleje, plejeboliger, beskyttede boliger, tildeling af boliger med plejestatus samt ældre- og handicapboliger. Desuden styrer Visitationen ventelisten til daghjem og visitationen til kørsel og specialundervisning for voksne, og der kan tildeles klippekort til ekstra hjemmehjælp udenfor lovhjemmel. Visitationen arbejder ud fra et helhedssyn, hvor borgerens og de pårørendes ressourcer og deltagelse er fundamentet i mødet med borgeren, og hvor indsatsen har fokus på at sikre, at borgerens individuelle behov tilgodeses på tværs af indsatser. Der skal på samme måde være fokus på, at indsatserne bidrager til, at borgeren bliver så selvhjulpen og uafhængig af støtte som muligt. Kommunens Hjemmepleje, Hjemmesygepleje, Genoptræning, Sundhed & Forebyggelse og Sygeplejeklinik har et tæt samarbejde med Visitationen for at sikre, at der hele tiden følges op på borgerens tilstand og indsatser, som hele tiden skal tilrettelægges i tråd med borgerens aktuelle behov. Samarbejdspartnerne beskriver derfor løbende borgerens funktionsniveau, således at borgerens samlede visitation er fortløbende tilrettelagt med afsæt i borgerens behov og ressourcer. Eksempel på potentiale i en samplacering af Visitationen Hvidovre gik i 2018 i gang med at videreudvikle kommunens rehabiliteringsindsats, så de skrøbeligste ældre, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår bedst mulige funktionsevne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv ligestillet øvrige borgere mht. personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet. Der udvikles med indsatsen en ny organisatorisk forankring af et tværfagligt rehabiliteringsteam decentralt ude i hjemmeplejen. Her skal medarbejdere fra Visitationen, Genoptræningen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen arbejde med nye metoder og systematik i 83 a-forløb på 8 eller 12 uger, og herunder øge sammenhængen mellem visitation, udredning, målsætning for forløb, målrettede indsatser og opfølgning, samt afslutning af 83 a-forløb med evt. mulighed for at fortsætte med 83 ydelser. Udover at komme sundheden hos de skrøbeligste ældre til gavn skal indsatsen også reducere kommunens omkostninger til 83 området. Som led i indsatsen skal systematikken i indgangen til visitationen forbedres, den ældres samlede støtte- og rehabiliteringsbehov skal i endnu højere grad gennemtænkes tværfagligt med udgangspunkt i ønsker og behov, der skal der opstilles mål for forløb, og endelig skal der følges op inden afslutning af forløb på 8 eller 12 uger. 39

41 Borgerens egen læge er en væsentlig medspiller i hele dette indsatsforløb. Samplaceringen af Visitationen sammen med almen praksis i det udbyggede Sundhedscenter, forventes således i det konkrete eksempel at kunne bidrage til at skabe mere sammenhæng og mere sundhed for pengene såfremt visitation til tidsafgrænsede og intensive 83 a- forløb i et vist omfang kan erstatte den traditionelle visitationen til varige ydelser efter 83. I forlængelse heraf bliver det interessant at følge bl.a. nøgletal for antallet af 18+årige borgere visiteret til rehabilitering efter Sundhedsloven 83 og 83a forløb. Samlet set er vurderingen, at en samplacering af Visitationen med øvrige kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere i det udbyggede Sundhedscenter, forventes at bidrage til at skabe mere sammenhæng i borgernes forløb, mere lighed i ældresundheden, mere samspil med de ældre og deres pårørende og også mere sundhed for pengene på ældreområdet. Genoptræningen Genoptræningen bor i dag i Sundhedscentret og er dermed en eksisterende funktion, som ikke har yderligere behov for plads. De 31 medarbejdere i Genoptræningen arbejder ud fra Sundhedsloven 140 og Servicelovens 83a, 85 og 86. Funktionen er for borgere med behov for træning og støtte til at genvinde eller styrke de daglige færdigheder efter sygdom eller skader. Henvisning til tilbuddet sker i forbindelse udskrivning fra hospitalsophold, hvis hospitalet vurderer, at borgeren har behov for genoptræning efter en sygdomsperiode eller skade. Borgerne kan også modtage genoptræning til afhjælpning af fysiske funktionsnedsættelser forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til et hospitalsophold. Her henvises borgerne af egen læge eller af andre kommunale funktioner som fx kommunens Hjemmesygepleje, Hjemmepleje eller Midlertidige Døgnrehabilitering. Genoptræningen indgår også i samarbejde med Sundhed & Forebyggelse, der også ligger i huset, i rehabiliteringsforløb for borgere med hjertekarsygdom, diabetes type 2, KOL og kræft. Genoptræningen er individuelt tilrettelagt med afsæt i en faglig vurdering af behov. Forløbet tilrettelægges i samarbejde med borgeren og de pårørende. Borgeren forventes at bidrage og indgå aktivt i genoptræningsforløbet. Genoptræningsforløbet er tidsbegrænset. Det er terapeuten, der løbende vurderer indhold og varighed af forløbet. Genoptræningen foregår i det nuværende sundhedscenters genoptræningsfaciliteter, enten på hold eller som individuel træning. Men træning kan også foregå i borgerens eget hjem. Eksempel på potentiale i en samplacering af Genoptræningen Udviklingen i sundhedsvæsenet med kortere indlæggelsesforløb, flere ambulante behandlinger og nye behandlingsmetoder, har medført en markant stigning i antallet af ambulante genoptræningsforløb, som skal varetages af Genoptræningen. Antallet af almene ambulante genoptræningsforløb efter hospitalsbehandling var i 2010 og i 2017 hvilket næsten er en fordobling på de 7 år 10. Derudover er der sket en stigning i udgifterne til specialiseret genoptræning på hospitalet og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, der begge finansieres af kommunen men udføres af henholdsvis hospitalet og praktiserende fysioterapeuter. Det økonomiske pres på kommunens genoptræning er således øget væsentligt de senere år. 10 Kommunens egen registrering i samt tal fra KMD Care i

42 I den sammenhæng vil det efter samplaceringen blive interessant at følge en række faglige og økonomiske nøgletal, bl.a. antallet af 18+årige borgere henvist til specialiseret genoptræning på hospital (Sundhedsloven 140). Efter hospitalsudskrivelse kan speciallægen vurdere, at der er behov for specialiseret genoptræning på hospital. Dette er tilfældet, hvis der er behov for, at en speciallæge følger genoptræningen tæt, og at genoptræningen kun kan varetages af sundhedsfagligt personale, der alene findes på hospitalet. Det er en lægelig beslutning, om en borger skal tilbydes ambulant specialiseret genoptræning. Kommunen er forpligtet til at finansiere den ambulante specialiserede genoptræning. Med 5,62 specialiserede genoptræningsplaner pr borgere i 2016 havde Hvidovre det højeste antal specialiserede genoptræningsplaner i forhold til de 5 mest sammenlignelige kommuner på ældreområdet i Region Hovedstaden 11. Det tilsvarende tal i sammenligningskommunerne var 4,90 i Brøndby, 3,99 i Gladsaxe, 5,57 i Glostrup, 4,19 i Herlev og 4,11 i Tårnby. Et udbygget Sundhedscenter vil give grundlag for at gå i dialog med hospitalet mhp. at drøfte mulighederne for at kommunen overtager noget af den specialiserede genoptræning evt. også hvis de læger, der skabes plads til med udbygningen, kan følge forløbene. Samplaceringen af Genoptræningen med øvrige kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere forventes at bidrage til, at skabe mere sammenhæng i forløb for borgere med fysisk funktionsnedsættelse som følge af sygdom, mere lighed i sundheden blandt sygdomsramte, mere samspil med patienterne og deres pårørende og også mere sundhed for pengene på genoptræningsområdet måske specielt i den specialiserede genoptræning på hospital. Sundhed & Forebyggelse Sundhed & Forebyggelse bor i dag i Sundhedscentret og har ikke yderligere behov for plads. Funktionens 32 medarbejdere arbejder under Sundhedsloven 119 og med skabe rammer for sund levevis og give sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Tilbuddene er til både raske og syge borgere, og tager afsæt i de faglige anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Desuden arbejdes der efter forpligtigelserne indgået i Sundhedsaftalen jf. Sundhedsloven 205. Blandt funktionens lovbundne, delvist lovbundne og øvrige indsatser i Sundhed & Forebyggelse er: Forløbsprogrammerne for type 2-diabetes, KOL, hjerte-kar sygdom og kræft. Rygestopforløb, som kan indgå som element i forløbsprogrammerne, men som samtidig også er åbent for alle borgere uden krav til henvisning. Afklarende samtaler efter nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hjerneskadekoordinationen yder individuel vejledning og koordinerer udskrivningsforløb for den senhjerneskadede borger. Demenskoordinationen yder individuel vejledning, koordinerer aflastning og afløsning og øvrige forløb for borgere med demens og deres pårørende. 11 FLIS nøgletal

43 Kost- og ernæringsforløb for overvægtige, borgere med type 2-diabetes, småtspisende med utilsigtet vægttab, og forløbet kan også være en del af forløbsprogrammerne. Indsatsen omfatter også opkvalificere af frontpersonale i hjemmeplejen og på plejecentre. Livsstilshold hvor overvægtige undervises i ændring af livsstil, kostprincipper og fysisk aktivitet i hverdagen. Kys Livet for socialt udsatte borgere udfordret af overvægt, rygning, inaktivitet og mental sundhed, og som også kan være udfordret af psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug, ensomhed, hjemløshed og flere samtidige diagnoser. Rådgivnings- og aktivitetstilbud til borgere med demens og deres pårørende. Aflastnings- og afløsningstilbud til borgere med demens og deres pårørende. Værested for borgere med demens. Vandrehold for hjemmeboende borgere med demens, hvor naturvejleder og social- og sundhedshjælper guider deltagerne. Vandreholdet fungerer både som aflastning for de pårørende til deltagerne, og som meningsgivende aktivitet for deltagerne. Sundhed på dit sprog består af en forebyggende sygeplejerske og 5 sundhedsformidlere med anden etnisk oprindelse end dansk, som taler arabisk, tyrkisk og kurdisk, og som er uddannet peer-mentorer fra Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital. Tilbuddet har siden 2011 skabt kontakt og formidlet sundhedsbudskaber om bl.a. diabetes og andre livsstilssygdomme, kost (fx sukker, fedt, D-vitamin og mad under Ramadanen), fysisk aktivitet, tandsundhed, seksuel sundhed, rygestop. Siden 2014 har tilbuddet også arbejdet med brobygning til sundhedsvæsnet, både det regionale og kommunale, og arbejdet opsøgende mhp. rekruttering fra udsatte boligområder, foreninger, moskeer, sprogskoler, nyankomne flygtninge, jobcenter, læsegrupper på bibliotek osv. Udgående ad hoc aktiviteter som Diabetesdage, Lungedage, Sundhedsdage, koordinering af Spisevenner, samarbejde med Patientforeninger, samt samarbejde med Børneområdet om at styrke indsatsen omkring bevægelse og motorik. Der deltog ca borgere i disse andre sundhedstilbud i 2017, som kan tilsammen er karakteriseret ved at foregå i samarbejde med andre forvaltningsområder, lokalsamfundet og frivillige. Bidrag til at udvikle fysisk sunde rammebetingelser for borgerne. F.eks. bidrag til udarbejdelse og implementering af Bevægelsesstrategi for 0-6 års området. Samarbejde med klubber og foreninger om at skabe Tilbud til motionsuvante borgere. Bidrager til Cykelby Hvidovre. Der arbejdes med Røgfri Generation 2030 i samarbejde med 8 andre kommuner på Vestegnen i delprojekter som Røgfri skoletid, Røgfri ungdomsuddannelse og Røgfri fritidsmiljøer. Aktivitetscenter for pensionister og efterlønsmodtagere. Hvidovre Motionscenter for pensionister, efterlønnere og borgere med særlige behov. Ældreliv Hvidovre som er en kursusrække, der giver råd og inspiration til at fortsætte en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt. Der undervises i emner som pension, arv, økonomi, sundhed samt aktiviteter og netværk for ældre. Eksempel på potentiale i samplacering af Sundhed & Forebyggelse Hvidovre Kommune havde borgere over 60 år i 4. kvartal 2018, og prognosen viser, at antallet stiger til i 2035 svarende til flere 60+ årige 12. Samtidig viser data, at Hvidovre bliver nødt til at ruste sig overfor en 12 Prognosetal fra Danmarks Statistik. 42

44 fremtidig stigning i antallet af borgere, som er i målgruppen for kommunens sundhedstilbud. Det drejer sig især om borgere med kronisk sygdom og demens. For alene diabetes kan der f.eks. estimeres, at der i kommunen allerede i dag er ca voksne, som er i højrisiko for at have eller udvikle type 2-diabetes. Antallet kan estimeres ved at tage udgangspunkt i at der 4. kvt bor voksne 13 i kommunen, og at andelen med type 2-diabetes var 6,1% 14 i 2017 svarende til ca personer. Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at man kan udregne både antallet af personer med udiagnosticeret type 2-diabetes og prædiabetes som henholdsvis 30% 15 og 150% 16 af antallet af personer, der har diagnosticeret type 2-diabetes. Anvendes beregningsmetoden på tallene i Hvidovre svarer det til, at der er henholdsvis 765 voksne med udiagnosticeret type 2-diabetes og voksne med prædiabetes. Det giver samlet ca voksne, der bare i dag kan betragtes som værende i højrisiko for at have eller udvikle type 2-diabetes i Hvidovre. Seneste tal fra 2016 viser akutte somatiske indlæggelser og 165 akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt voksne med diabetes type-2 (tabel 1 og 2). Disse tal er forventeligt højere i dag. Tallene dækker med stor sandsynlighed over en stor andel af sårbare borgere, der ikke er sundhedsfagligt optimalt behandlede, dysregulerede eller ikke diagnosticerede ved første akutte indlæggelse Diabetes, type Tabel 1. Antal akutte somatiske indlæggelser blandt voksne borgere med diabetes type-2 i Hvidovre Kommune i perioden fra Kilde: esundhed.dk Diabetes, type Tabel 2. Antal akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage blandt voksne borgere med diabetes type-2 i Hvidovre Kommune i perioden fra Kilde: esundhed.dk. Bare alene på diabetesområdet taler fakta således for, at der findes en gruppe af patienter, der ikke i tilstrækkeligt omfang nås med et kommunalt forebyggende tilbud. Én af årsagerne er givet vis, at patienten tabes i overgangene mellem almen praksis, hospital og kommunen, herunder at kontakten til sundhedsvæsenet formodentligt først sker af akutte årsager og altså ikke med det forebyggende sigte. Ser man på demensområdet var der i Hvidovre i borgere over 60 år med demens 17. Som følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i antallet af demente, er der næppe tvivl om, at udgifterne forbundet med demens vil stige betydeligt i de kommende årtier. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden har opgjort omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser for borgere med demens i De 13 Data trukket fra Danmarks Statistik. 14 Data trukket fra danskernessundhed.dk. 15 Beregningen er fremlagt af Steno Diabetes Center Copenhagen på den europæiske diabeteskonference, EASD, september Den videnskabelige artikel er endnu ikke offentliggjort Beregningen er fremlagt af Steno Diabetes Center Copenhagen. Beregningen er fremkommet pba. forskningsresultater publiceret i: Rasmussen SS, Glümer C, Sandbæk A, Lauritzen T, Borch-Johnsen (2008): Determinants of progression from impaired fasting glucose and impaired glucose tolerance to diabetes in a high-risk screened population: 3 year follow-up in the ADDITION study, Denmark. Eiabetologia, Vol. 51, Issue 2, pp Nationalt Videnscenter for Demens. 43

45 gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger med demens lå på omkring kr. fordelt på følgende poster: praksissektor (3.900 kr.), hospitalssektor somatik ( kr.), hospitalssektor psykiatri (4.000 kr.) og medicin (9.700 kr.) 18. Bruges disse tal fra 2012 til at udregne omkostningerne for de 788 borgere over 60 år med demens i 2017 i Hvidovre svarer det til i alt kr. Det bemærkes, at der i disse omkostninger ikke er indregnet omkostninger forbundet med pleje og omsorg i kommunen. Udgifter til plejeboliger, dagtilbud, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske med videre, menes at udgøre størstedelen af de samlede direkte omkostninger. På baggrund af en sundhedsøkonomisk analyse udarbejdet i 2013 af den svenske Socialstyrelse kan de gennemsnitlige direkte omkostninger pr. person med demens dermed estimeres til ca til kr. årligt 19. Demens kan som bekendt ikke kureres. Men med rette pleje, omsorg og medicinsk behandling løftet på tværs af fagligheder og sektorer kan patienten og de pårørendes livskvalitet og selvhjulpenhed fastholdes langt ind i sygdomsforløbet. Samplaceringen af Sundhed & Forebyggelse med øvrige kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere i det udbyggede Sundhedscenter, forventes at bidrage til at skabe mere sammenhæng i borgernes forløb på især kronikerområdet og demensområdet, men også mere lighed i sundheden generelt, mere samspil med borgeren og mere sundhed for pengene pga. bedre rammebetingelser for det forebyggende arbejde. Sygeplejeklinikken Sygeplejeklinikken bor i dag i Sundhedscentret og har ikke brug for mere plads. Der er ansat 3 sygeplejersker i funktionen, som udfører sårpleje, suturfjernelse, blodtryksmåling, planlagte injektioner, oplæring i blodsukkermåling, oplæring i øjendrypning, vejledning/rådgivning i håndtering af kronisk sygdom, oplæring i medicin doseringer og omsorgssamtaler, herunder støtte efter cancer. Forbindingsstoffer forefindes i klinikken og derfor skal borgerne ikke selv medbringe dette. Klinikken er for borgere med lægehenviste sygeplejeydelser fra hospital og almen praksis. Borgere, som selv er mobile, henvises til klinikken og modtager som udgangspunkt ikke sygepleje i eget hjem. Generelt har klinikken et godt samarbejde med almen praksis og hospitalssektoren. Der er dog behov for at få et bedre samarbejde op og stå omkring karkirurgi, diabetes og epilepsi. Desuden ser klinikken fremadrettet et behov for at kunne udrede og vejlede om inkontinensproblemer. 18 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (2013): Sundhedsprofil (s. 145) 3%20-%20Kronisk%20sygdom.pdf 19 Socialstyrelsen (2012): Demenssjukdomarnas samhällskostnader i Sverige

46 Eksempel på potentiale i samplacering af Sygeplejeklinikken Borgere, som af helbredsmæssige årsager er forhindret i at komme i Sygeplejeklinikken, vil fortsat modtage sygepleje fra sygeplejerske i eget hjem. Men i de tilfælde, hvor borgeren lige så godt eller endda mere bekvemt kan komme til Sygeplejeklinikken, er der åbenlyse potentialer. Hverken KORA eller KL ligger inde med nyere analyser af sygeplejeklinikkers potentialer, udbredelse og effekt ift. f.eks. plejekvalitet eller økonomiske gevinster. Men sygeplejeklinikker indgår i flere publikationer fra de to instanser, bl.a. i KL s B17-katalog 20. Her viser det sig bl.a., at sygeplejen sparer transporttiden og kan nå ca. en tredjedel flere borgere om ugen, hvilket igen frigør tid til andre opgaver som f.eks. opgaveoverdragelse fra sygehus og læger, som der bl.a. står i kataloget. Dertil kan fremhæves positive erfaringer i form af, at borgere som kan, groft sagt, tvinges til at komme ud af eget hjem, hvilket øger mestringsevnen og brud på ensomhed og isolation. Dette underbygger derved også kommunernes rehabiliteringsstrategier og hjælp-til-selvhjælp, som det hedder sig i kataloget. Samplaceringen af Sygeplejeklinikken med bl.a. almen praksis, forventes at give muligheder for opgaveoverdragelse fra de læger, som flytter ind. Det kan frigive tid og rum til at lægerne kan løse de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er én af kommunens eksisterende funktioner, som med projektet flyttes ind i det nye Sundhedscenter. Funktionen vil have brug for 10 nye kontorfællesskaber med plads til 4 medarbejdere i hvert kontorfællesskab, 1 fælleskontor til 2 afdelingsledere, 1 kontor til leder. Funktionen har også behov for mødelokaler, samtalerum og depot til akter og arbejdsmateriale, men disse behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Lovgrundlaget for funktionens 40 medarbejdere er bl.a. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand, Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegang, Folkeskoleloven, dagtilbudsloven, Serviceloven og endelig kommunens egne lokale politikker og strategier. PPR er repræsentant i kommunes 4 visitationsudvalg på børne- og ungdomsområdet: udvalget på 0-6 års området, udvalget på skoleområdet, udvalget omkring Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og udvalget i Børne- og Familieafdelingen. Funktionen har særlig viden om børn og unges adfærdsmæssige, emotionelle, sproglige og kommunikative udvikling, og de vanskeligheder børnene og de unge kan være i. PPR har først og fremmest ansvaret for en række ydelser til de fagprofessionelle omkring børn og unge. PPR arbejder her konsultativt omkring enkelte børn og fællesskaber i dagtilbud og skoler i et tværfagligt samarbejde med forældre og professionelle. Funktionen yder supervision til de professionelle samarbejdspartnere med henblik på kompetenceudvikling samt udvikling af den pædagogiske praksis i almenmiljøet. Men PPR udreder og underviser også 20 KL (2016): B17-Katalog. Eksempler på styrings- og effektiviseringsinitiativer til inspiration for budgetprocessen

47 børn i specifikke vanskeligheder. Funktionen rådgiver og vejleder også i relation til udredning og undervisning af det enkelte barn herunder giver PPR anbefalinger til pædagogiske tiltag. PPR udarbejder endelig også de pædagogiske psykologiske vurderinger af de enkelte sårbare og udsatte børns udvikling, læring og trivsel i forbindelse med den årlige revisitation. Endelig har PPR også ansvar for en række direkte tilbud til børn, unge og deres forældre. Det gælder bl.a. Gruppetilbud til børn og unge fra 1. klasse til 18 år med angst eller svære bekymringer; Tegn-til-tale kursus for forældre til småbørn, Sorggruppe for børn, der har mistet en forældre eller et nært familiemedlem; Gruppeterapeutisk behandlingsforløb for piger mellem 13 og 16 år; Forældretilbud hvor forældre møder andre forældre og får hjælp til at tackle fx bekymringer og/eller mange konflikter med deres barn/børn; Gruppeforløb for forældre til børn med autisme; Kursusforløb til forældre med et barn der stammer; Åben anonym for forældre med bekymrings- eller tvivlsspørgsmål omkring børn og unge; Temaforløb om diagnoser. Eksempel på potentiale i samplacering af PPR Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk støtte 21 fastlægger, at børn med særlige behov i folkeskolen skal tilbydes specialundervisning, så de har mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn. Både i Hvidovre og på landsplan er der sket en stigning antallet af børn med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser samt børn med andre psykiatriske diagnoser. Det har medført et øget forbrug til specialundervisning i form af f.eks. køb af dagbehandlingspladser i andre kommuner eller hos private tilbud. En økonomisk fremskrivning af specialundervisningsområdet i Hvidovre viser som følge et forventet merforbrug på knap 12 mio. kr. i 2019, såfremt der ikke foretages ændringer på specialundervisningsområdet. Almen praksis er én af de aktører, der indgår i visiteringsproceduren til specialundervisning. Undervisningstiden i specialundervisningen kan nemlig nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Evt. udredning i børne- og ungdomspsykiatrien sker også efter henvisning fra egen læge og i samarbejde med PPR. Endelig kan det være egen læge eller ambulatoriet i børnepsykiatrien, der står for medicinregulering, såfremt barnet ordineres medicinsk behandling. Samplaceringen af PPR med almen praksis og regionale funktioner fra børne- og ungdomspsykiatrien i det udbyggede Sundhedscenter, forventes at bidrage til at skabe mere sammenhæng i børnenes forløb, f.eks. på specialundervisningsområdet, men også mere lighed i børnesundheden generelt, mere samspil med børnene og deres forældre og mere sundhed for pengene pga. bedre rammebetingelser for det forebyggende arbejde på børneområdet. 21 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 46

48 Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats er en anden af kommunens eksisterende funktioner, som også flyttes ind i det nye Sundhedscenter. Funktionen har behov for 2 kontorfællesskaber med plads til 3 medarbejdere i hvert kontor. Funktionen har også behov for mødelokaler, men disse behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Funktionen består af 4 udkørende pædagoger med særlig viden og erfaring indenfor det almen- og specialpædagogiske felt, 1 motorisk vejleder og 1 sprog- og rytmikvejleder. Samarbejdspartnerne er kommunens 0-6års institutioner, PPR, Familierådgivning, Sundhedspleje, forældre m.fl. Funktionen arbejder ved at samarbejdspartnerne kontakter funktionen ved bekymringer eller udfordringer hos et barn eller børnegruppe. Funktionen arbejder herefter som en udgående satellitfunktion, og tilbyder socialpædagogisk vejledning, rådgivning eller sparring, pædagogiske forløb med understøttende aktiv deltagelse i den fagprofessionelle praksis, som kan bidrage til en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og børnegrupper. Funktionen tilbyder også motorisk vejledning og rådgivning og sammensætter motoriske forløb for børn. Eksempel på potentiale i samplacering af Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats Med projektet samles den Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats med PPR, Familierådgivningen, Familiebehandlingen og Sundhedsplejen i det nye Sundhedscenter. Hermed bliver de vigtigste daglige samarbejdspartnere samlet. Det afføder i sig selv en forbedring for samarbejdet inden for kommunens almene- og specialpædagogiske felt. Men især samplaceringen med almen praksis giver helt nye muligheder for at barnets læge også kan kontakte funktionen ved bekymringer eller udfordringer hos et barn. Samplacering af Udkørende Pædagogisk Vejlederindsats med almen praksis og kommunale funktioner i form af Sundhedsplejen, PPR, Familierådgivningen og Familiebehandling, forventes at bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i forløb for udsatte og sårbare børn og deres familier, højere trivsel og mere lighed i børnenes sundhed fysisk, mentalt og socialt, men også mere sundhed for pengene gennem tværfaglige og tværsektorielle forebyggende indsatser som reducere risicis for mere indgribende kommunale foranstaltninger, som er omkostningstunge. Legeteket Legeteket er endnu én af kommunens eksisterende funktioner, som også flyttes til det nye Sundhedscenter. Funktionen har behov for et kontor til medarbejderne og 2-3 rum til udlån af materialer. Funktionen har også behov for lokaler til afholdelse af temamøder og workshops for forældre og samarbejdspartnere, men disse behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Legeteket er et tilbud til børn mellem 0-9 år, der har brug for særlig støtte. Funktionens opgave er dels at støtte og vejlede fagfolk, dels at hjælpe fagfolk og forældre med at finde de rigtige materialer til at udvikle og stimulere det enkelte barn gennem leg og læring. I Legeteket udlånes udviklingsstimulerende materialer, som har et pædagogisk indhold. Samlingen af materialer er inden for følgende områder: 47

49 Motoriske- og sansemotoriske materialer: Kugledyner, kædedyner, kuglepuder og veste; Stoleindsatser; Stole; Sensorisk stimulerende materiale; Til arbejdet med sensoriske hjælpemidler for pædagogisk personale har Legeteket et sanserum til inspiration til aktiviteter. Sprogmaterialer: Sprogkuffert; Sprogposer; Samtalekort; Spil; Materialer til visuelle støttesystemer. Socialt samspil: Katkassen ; Trin for trin; Samarbejdsspil; Materialer, der omhandler følelser. Eksempel på potentiale i samplacering af Legeteket Undersøgelser viser, at andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst stiger. F.eks. viser et analysenotat fra KL 22, at en større andel af børn og unge får en psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien. I 2016 blev 0,79 pct. førstegangsdiagnosticeret mod 0,49 pct. i Dobbelt så stor en andel af de 15-årige havde i 2017 en psykiatrisk hospitalsdiagnose (8,9 pct.) sammenlignet med i 2010 (4,4 pct.). Fortsætter diagnosemønsteret fra 2016, vil det på langt sigt være ca. 12 pct. af de 15-årige unge, som har en psykiatrisk hospitalsdiagnose. Stigningen i andelen af diagnosticerede ses især ift. lidelserne ADHD og autismespektrum forstyrrelser. Samtidig er der et stort ukendt antal diagnosticerede. Det skyldes, at diagnoser givet af privatpraktiserende speciallæger ikke registres centralt. Således indikerer tidligere opgørelser ift. ADHD, at det reelle antal diagnosticerede kan være 80 pct. højere, end hvad der er registreret centralt. Legeteket er i dag et tilbud til 0-9årige. Men Hvidovre erfarer, at der er behov og efterspørgsel for at udvide tilbuddet, så børn og unge over 9 år også kan profitere af tilbuddet. Det gælder især udlånet af det motoriske- og sansemotoriske materiale som f.eks. kugle- og kædedyner og puder samt veste. Hvidovre ser et stort potentiale i at almen praksis og den fremskudte funktion fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i det nye Sundhedscenter kan henvise børn og unge til tilbuddet. Både børn og unge, der allerede er diagnosticeret, og dem, der venter på udredning. Samplacering af Legeteket med almen praksis, fremskudt børne- og ungepsykiatri og kommunale funktioner i form af Sundhedsplejen, PPR, Familierådgivningen og Familiebehandling, forventes at bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i forløb for børn og unge med psykiatriske diagnoser og børn- og unge, der venter på en udredning. Det vil bidrage til mere lighed i sundheden fysisk, mentalt og socialt for børn og unge der har en diagnose eller venter på udredning. Jo før, der sættes ind, des bedre. På den måde vil der også kommer mere sundhed for pengene ved at samplacere Legeteket i det nye Sundhedscenter. Familierådgivningen/Børnehandicap Familierådgivningen/Børnehandicap er endnu én af de eksisterende kommunale funktioner, som også flyttes til det nye Sundhedscenter. Funktionen sidder til dagligt på Rådhuset. Der vil kunne arbejdes med to forskellige scenarier for flytningen. Et scenarie hvor hele funktionen flyttes. Eller et andet scenarie, hvor der skabes plads til både en fleksibel og en permanent løsning. Det første scenarie er pladskrævende, da det indebærer en flytning af 46 medarbejdere. Det andet scenarie er mindre pladskrævende. Dette scenarie vil dels bestå af den fleksible løsning, hvor relevante socialrådgivere på udvalgte dage har arbejdsplads i det nye Sundhedscenter, og dels den permanente løsning, som er en akutfunktion. Med det andet scenarie vil der være behov for 2 nye kontorfællesskaber med plads til 2 medarbejdere i hvert kontorfællesskab. Det andet scenarie vil også have behov for mødelokaler og samtalerum, men disse behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Det vil være op til en politiske drøftelse og beslutning, hvorvidt flytningen skal ske efter første eller andet scenarie. 22 KL (2018): Børns diagnoser og skoletyper. 48

50 Familierådgivningen/Børnehandicap er en myndighedsfunktion med 46 medarbejdere, der arbejder ud fra lovgrundlaget i Serviceloven og Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier. Funktionen giver familieorienteret rådgivning til børn, unge og forældre med problemer. Formålet med rådgivningen er at vejlede og hjælpe familien til at løse deres problemer. Funktionen kan iværksætte forebyggende foranstaltninger samt anbringe børn og unge udenfor hjemmet, hvis de vurderer, at det er nødvendigt for at sikre et barns eller en unges trivsel. Såfremt man politisk vælger en flytning efter det andet scenarie, så består Familierådgivningen også af en akutfunktion, da i givet fald ønskes placeret i det nye Sundhedscenter. Akutfunktionen består af en forvagt og bagvagt, hvor socialrådgivere tager sig af akutte henvendelser alt fra vold og overgreb til anonyme underretninger, huslejeudsættelser mv. Medarbejderne i funktionen har ikke noget planlagt i deres kalender, så de vil som udgangspunkt, indtil der kommer akutte henvendelser ind, sidde og arbejde, og på den måde samtidig også være tilgængelig for evt. sparring eller andet for alle de andre funktioner i huset både de andre kommunale og regionale samt almen praksis og andre ydere. Vagtordningen kører i skift på rul, så det vil være forskellige socialrådgivere fra dag til dag, hvilket gør, at de øvrige funktioner i huset over tid vil komme til at kende samtlige socialrådgivere i Familierådgivningen/Børnehandicap. Eksempel på potentiale i samplacering af Familierådgivningen/Børnehandicap Hvidovre Kommune indgik i 2014 partnerskab med Socialstyrelsen som en del af initiativerne under Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt. Partnerskabet har med afsæt i en lokal plan i Hvidovre kaldt Udviklingsplan Lige Muligheder 23 videreudviklet kommunens indsats for udsatte børn og unge med fokus på en endnu tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Socialstyrelsens evaluering af partnerskabet viser bl.a., at fordelingen på anbringelsesformer ændrede sig i løbet af den knap 3-årige projektperiode. Således var andelen af børn i netværksfamiliepleje og familiepleje støt stigende i projektperioden, mens andelen af institutionsanbragte faldt fra 40,7% i 2015 til 35% i 2016 til 27,9% i I perioden havde kommunen samtidig et fald i den samlede andel anbragte børn og unge. Fra 140 i 2012 til 107 i 2015 og til 104 i 1. kvartal Promillen var 7,1 personer i januar 2015, mens tallet faldt til under 6 personer ved udgangen af Gennem partnerskabet er det lykkedes at rykke hele det specialiserede børne- og familieområde ned af indsatstrappen mod en endnu tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Partnerskabet har igangsat en radikal omkalibrering af arbejdet med kommunens tidlige forebyggende indsats overfor udsatte børn, unge og familier. I den sammenhæng er der fremadrettet behov for bl.a. at øge fokus på den tværfaglige og tværsektorielle belysning af barnets og familiens problemstillinger det gælder både forud for afgørelse om 23 Hvidovre Kommune (2016): Udviklingsplan Lige Muligheder. ABAC&url=https%3A%2F%2Fwww.hvidovre.dk%2F~%2Fmedia%2FESDH%2Fcommittees%2F56%2F1032%2F37025.ashx&usg=AOvVaw3IeSHJlVgeJaq xggkm4fxt 24 Socialstyrelsen (2018): Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge. Resultat- og analyserapport. Viden til gavn. 49

51 foranstaltninger/indsatser og den efterfølgende opfølgning på om foranstaltninger/indsatser virker efter hensigten. Hvidovre har til en bedre belysning af barnets og familiens problemstillinger etableret et samarbejdsforum med en tydelig samarbejdsstruktur mellem kommunens Familierådgivningen/Børnehandicap, Sundhedsplejen, PPR og øvrige medarbejdergrupper, der varetager tilbudsviften af indsatser overfor udsatte, børn, unge og familier. Familierådgivningen/Børnehandicap ser et stort potentiale i at kunne kvalificere barnets og familiens problemstillinger yderligere gennem lægefaglig, psykiatrifaglig, anden sundhedsfaglig fremrykket funktion fra Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, og psykologfaglig sparring og rådgivning, som også er indtænkt med funktioner i det nye Sundhedscenter. Dette med henblik på især det forebyggende perspektiv og rettidig behandlingsindsats inden barnets og familiens problemer bliver så store, at mere indgribende foranstaltninger bliver nødvendige. En fleksibel samplacering i Sundhedscentret af Familierådgivningen/Børnehandicap, herunder Akutfunktionen, sammen med øvrige kommunale funktioner, almen praksis og andre ydere, fx autoriseret børnepsykolog, regionale funktioner fra børne- og ungdomspsykiatrien og jordemoder fra Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, forventes at kunne bidrage til især at skabe en endnu tidligere sammenhæng i barnets og familiens forløb, mere lighed i udsatte børns sundhed, men også mere sundhed for pengene pga. færre omkostningstunge indgribende foranstaltninger. Familiebehandlingen Familiebehandlingen er også en eksisterende kommunal funktion, der ønskes flyttet til Sundhedscentret. Der ønskes en fleksibel løsning, hvor relevante medarbejdere på udvalgte dage har arbejdsplads i det nye udbyggede Sundhedscenter. Funktionen har behov for 3 nye kontorfællesskaber med plads til 3 medarbejdere i hvert kontorfællesskab. Funktionen har også behov for mødelokaler og samtalerum, men disse behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Familiebehandlingen har 25 medarbejdere, der alle arbejder med forebyggende foranstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov. Formålet er at yde den enkelte familie, barn eller ung den mindst mulige indgribende indsats for at fremme udviklingsmuligheder. Funktionen kan bl.a. tilbyde Par- og skilsmisserådgivning, Korte samtaleforløb efter Serviceloven 11, Familiebehandling, U-start mod skolevægring, Praktisk pædagogisk støtte, Efterfødselsreaktionsforløb, Adoptionsforløb, Familieskole, Psykologiske undersøgelser, Supervision og undervisning af andre fagprofessionelle. Eksempel på potentiale i samplacering af Familiebehandlingen Familiebehandlingen samarbejder ofte tæt med egne kommunale funktioner i form af PPR, Familierådgivningen og Sundhedsplejen. Men både Børne- og Ungdomspsykiatrien, Voksenpsykiatrien og Fødselsambulatoriet fra Hvidovre Hospital er ofte også vigtige samarbejdspartnere i de mere komplekse familiesager. Hidtil har samarbejdet mellem Familiebehandlingen og almen praksis været sparsomt. Familiebehandlingen ser et stort potentiale i at kunne kvalificere barnets/den unges og familiens problemstillinger yderligere gennem især lægefaglig, psykiatrifaglig og anden sundhedsfaglig sparring, rådgivning, koordinering og samarbejde omkring den konkrete indsats i familiesager. Dette med henblik på især det forebyggende perspektiv og rettidig behandlingsindsats inden barnets/den unges og familiens problemer nødvendiggør mere indgribende foranstaltninger. 50

52 En fleksibel samplacering i det udbyggede Sundhedscenter af Familiebehandlingen med almen praksis og især fremskudte regionale funktioner fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og jordemoder fra Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, forventes at kunne bidrage til at skabe en endnu tidligere sammenhæng i familiebehandlingens samlede indsats, mere lighed i familiernes sundhed, men også mere sundhed for pengene pga. færre omkostningstunge indgribende foranstaltninger. Det forventes, at der arbejdes i Sundhedscentret med udvalgte sager, som i særlig grad kræver tværsektoriel og tværprofessionel indsats. Det vil således variere fra sag til sag, hvilke familiebehandlere som bruger Sundhedscentret men i særlig grad vil familiebehandlere fra U-Start teamet samt Intensivteamet gøre brug af Sundhedscentret. Dette fordi disse teams varetager størstedelen af de særligt komplekse sager med behov for tværprofessionelle indsatser. Alkohol- og misbrugsbehandlingen Endelig er Alkohol- og misbrugsbehandlingen også en eksisterende kommunal funktion, der kan flyttes til Sundhedscentret. Hvidovre Kommune har besluttet at hjemtage størstedelen af rusmiddelbehandlingen og etablere eget rusmiddelcenter. Der pågår derfor lige nu en igangværende politisk drøftelse af, hvor rusmiddelcentret fysisk skal etableres. Såfremt der opnås tilskud fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse, vil muligheden for at placere rusmiddelcentret i det nye Sundhedscenter løftes ind i den igangværende politiske drøftelse. Beslutter man at funktionen skal etableres i det nye Sundhedscenter, vil der være behov for plads til samtalerum, kontorer, et modtagelses- /opholdsrum, samt et mindre medicinudleveringsrum. Funktionen vil også have behov for mødelokale, men dette behov er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Målgruppen af borgere, der modtager rusmiddelbehandling på voksenområdet, er meget bred. Der er bl.a. forskel på intensiteten af behandling (ambulant, dag- eller døgnbehandling) og på, om der er psykiatrisk diagnose ud over rusmiddelproblematikken. Rusmiddelbehandling i dette regi omhandler borgere med alkohol- eller stofmisbrug, som støttes efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141. Størstedelen af rusmiddelbehandlingen for voksne har i Hvidovre Kommune hidtil været købt eksternt. Dog har behandlingsforløb for unge været varetaget af Hvidovres eget tilbud kaldt Pulsen, der ligger under børne- og ungeområdet. Det er imidlertid nu truffet politisk beslutning om at etablere et eget rusmiddelcenter i Hvidovre Kommune. Beslutningen er truffet på baggrund af en forventning om både faglige og økonomiske fordele. Med et lokalt rusmiddelcenter kan Hvidovre Kommune hjemtage borgere, der har brug for ambulant behandling i varierende intensitet. Borgere i døgnbehandling vil forblive i eksterne tilbud, ligesom borgere i medicinsk substitutionsbehandling (lægeordineret metadon m.m.) behandles eksternt. Generelt har antallet af borgere i rusmiddelbehandling været nogenlunde stabilt over de sidste år, men både i Hvidovre og på landsplan ses dog overordnet en tendens til, at borgere med problemer med cannabis og centralstimulerende stoffer er stigende. Samtidig viser erfaringerne også at borgere, der ønsker rusmiddelbehandling, stiger ved etablering af egen intern rusmiddelbehandling i kommuner. Det vil kunne bidrage til en langt større mulighed for tidlig forebyggelse. Efter beslutningen om at etablere et eget rusmiddelcenter, er der lige nu i kommunen en igangværende politisk drøftelse af, hvor rusmiddelcentret fysisk skal etableres. Såfremt der opnås tilskud fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse, vil muligheden for at placere rusmiddelcentret i det nye Sundhedscenter løftes ind i den igangværende politiske drøftelse. 51

53 Med etableringen af eget rusmiddelcenter skal der ansættes nye medarbejdere i form af visiterende rusmiddelkonsulenter, behandlere, psykolog, psykiater og leder. Disse medarbejdere vil lokalemæssigt have behov for samtalerum, kontorer, et modtagelses-/opholdsrum samt et mindre medicinudleveringsrum. Eksempel på potentiale i samplacering af Alkohol- og misbrugsbehandlingen Forskning og erfaring fra andre kommuner viser, at des kortere afstand der er til behandlingstilbuddet des lettere er det at fastholde og stabilisere borgerne i deres behandling, så de gennemfører forløbet. Dertil øger behandling i eget regi muligheden for helhedssyn i behandlingen, da der lettere kan etableres samarbejde med de øvrige funktioner i det nye Sundhedscenter. Generelt er disse borgeres sundhed ofte rigtig dårlig. Der vil derfor være store fordele i at kunne tilbyde borgerne andre former for sundhedsfremmende tilbud i det nye Sundhedscenter. Rusmiddelbehandlerne vil nemmere kunne hjælpe borgeren med f.eks. sundhedsfaglige samtaler med f.eks. diætist og socialsygeplejersker, deltagelse i rygestopkurser m.v. Rusmiddelbehandlingen vil ved en samplacering i Sundhedscenteret også kunne drage fordel af træningssale og træningsfaciliteter i det eksisterende Sundhedscenter til brug for de understøttende tilbud i behandlingen (fysisk træning), både indendørs og udendørs. Nogle af de borgere, der er i rusmiddelbehandling, har dobbeltdiagnoser for eksempel misbrug samtidig med en psykiatrisk diagnose. Rusmiddelcenteret vil med samplacering med de øvrige funktioner i det nye Sundhedscenter derfor have langt bedre mulighed for at etablere mere sammenhængende forløb til disse borgere, som er svære at støtte på en sammenhængende måde i dag, idet de behandles/er i forløb på skift i og imellem forskellige enheder/sektorer i almen praksis, psykiatrien, det somatiske hospitalsvæsen, misbrugsbehandlingen, beskæftigelsesindsats. Ofte har målgruppen også børn, der kan modtage specialiserede indsatser i kommunalt og regionalt regi. Ved en samplacering i Sundhedscenteret, hvor den regionale behandlingspsykiatri, almen praksis, kommunale sundhedstilbud m.fl. også vil være tilstede, vil der derfor kunne etableres flere og bedre sammenhængende forløb for borgere med dobbeltdiagnoser. Der kan eventuelt også være muligheder for at udvikle samarbejde med en praktiserende læge i form af frikøb til psykiatriske vurderinger og ordinering og udlevering af medicin. Det kan i dag være svært at få tilknyttet/ansat læger ind i misbrugscentrene. Her kan samplaceringen med almen praksis åbne muligheder. Herudover vil der også være fordele i at Sundhedscenteret ligger tæt op ad nogle af kommunens øvrige afdelinger som ligger på Rådhuset lige ved siden af Sundhedscentret. Nogle af de borgere, der støttes med misbrugsbehandling, har samtidig behov for anden støtte (eksempelvis socialpædagogisk støtte), som visiteres af Voksenrådgivningen, der ligger fysisk meget tæt på Sundhedscentret. 52

54 En del borgere vil også have tilknytning til beskæftigelsesområdet, som også ligger på Rådhuset. Der samarbejdes allerede i dag mellem enhederne, men medarbejderne får nemmere adgang til at håndtere koordinering af de aktiviteter og forløb, som igangsættes sammen med borgeren, på henholdsvis arbejdsmarkedsområdet og i misbrugsbehandlingen. En samplacering i det udbyggede Sundhedscenter sammen med andre kommunale funktioner, regionale funktioner fra behandlingspsykiatrien, almen praksis m.fl. forventes således at kunne bidrage til især at skabe større sammenhæng for borgeren og mere lighed i sundhed for disse borgere. Desuden forventes det at give mere sundhed for pengene pga. bedre mulighed for at samarbejde om andre forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til disse borgere Samarbejde med regionale funktioner Hvidovre Kommune ser gerne, at der arbejdes på at finde løsninger på fleksible fremskudte regionale funktioner i det nye Sundhedscenter. Sådanne løsninger skal i givet fald findes i samarbejde med hhv. Region Hovedstadens Psykiatri og Amager og Hvidovre Hospital. Hvidovre har ifm. ansøgningen været i dialog med regionen. Region Hovedstaden har tilkendegivet interesse i at indgå i en dialog om mulighederne i de ønsker, som Hvidovre Kommune har til regionalt samarbejde om fremskudte funktioner. I det følgende præsenteres de regionale funktioner, som Hvidovre Kommune har et ønske om at drøfte med Region Hovedstaden. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af kommunens forslag til lokalebehov, beskrivelse af funktionen, og slutteligt et eksempel på, hvilket potentiale kommunen ser i en fremskudt funktion. Familieambulatoriet Hvidovre Kommune har et ønske om at Familieambulatoriet bliver en ny fremskudt funktion i det nye Sundhedscenter. Kommunen foreslår en fleksibel løsning, hvor relevante medarbejdere på udvalgte dage har arbejdsplads i Sundhedscentret. Kommunen foreslår, at funktionen får 2-3 konsultationslokaler, hvor der i det ene lokale indrettes kontorplads samt at funktionen også tildeles mødelokaler. Disse lokaler er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Familieambulatoriet er en enhed under Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Enheden er et tværfagligt tilbud til den gravide og/eller partneren, der har behov for ekstra støtte af sociale og/eller psykiske årsager, f.eks. pga. depression, angst, OCD, ADHD, bipolar lidelse, tidligere fødselsdepression, en belastet opvækst mv. Henvisning sker gennem praktiserende læge, jordemoder eller sundhedsplejerske. Familieambulatoriet tilbyder bl.a. fast tilknytning af samme jordemoder og fødselslæge, længere og flere konsulationstider, støtte til amning og forældre-barn-relation efter fødslen, formidling af kontakt til sundhedsplejerske og sagsbehandler, formidling af kontakt til psykiater, psykiatrisk sygeplejerske og børnelæge. Hvidovre Kommune foreslår samarbejde med Region Hovedstaden om en fleksibel løsning, hvor relevante medarbejdere på udvalgte dage har arbejdsplads i det nye udbyggede Sundhedscenter. Region Hovedstaden ønsker at indgå i dialog med Hvidovre Kommune om mulighederne for at etablere samarbejde, jf. ansøgningens bilag 4. 53

55 Eksempel på potentiale i samplacering af en fremskudt indsats fra Familieambulatoriet I Hvidovre blev der i 2018 født 631 børn. Hvidovre Hospital skønner, at ca. 10% af alle fødende kan karakteriseres som sårbare familier i målgruppe for Familieambulatoriet 25. Det svarer statistisk til ca. 63 af de fødte børn i Hvidovre i 2018, hvilket også omtrent svarer til de faktiske tal. De faktiske tal viser, at der i gennemsnit var mellem gravide om året i 2016, 2017 og 2018, som fik specialjordemoderforløb i Familieambulatoriet pga. psykosocial sårbarhed. Med ønsket om at placerer et fremskudt Familieambulatorie i det udbyggede Sundhedscenter, vil Hvidovre Kommune følge en række faglige og økonomiske nøgletal. F.eks. antallet af anbringelser. Som omtalt tidligere, indgik Hvidovre Kommune i 2014 partnerskab med Socialstyrelsen som en del af initiativerne under Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt. Gennem partnerskabet har kommunen videreudviklet den tidlige og forebyggende indsats overfor udsatte børn, unge og deres familier. Som følge at omlægningen til en endnu tidligere og forebyggende indsats, kunne der i samarbejdsperioden ses et fald i den samlede andel af børn og unge anbragt uden for hjemmet. Antallet af anbringelser blev reduceret fra 140 i 2012 til 104 i 1. kvartal En årsopgørelse viser, at 2018 endte med 108 anbringelser. Tabel 3 viser, at anbringelsesmønstret i 2018 fordeler sig forskelligt afhængig af børnenes/de unges alder. Der er færrest anbringelser blandt de 0-6årige og flest anbringelser blandt de 7-11årige og 15-17årige. 0-2årige 3-6årige 7-11årige 12-14årige 15-17årige 18-23årige I alt i 2018 Antal anbringelser Tabel 3. Antal anbringelser i 2018 fordelt på barnets/den unges alder. Kilde: Kommunens egne data. Der er på kommunens budget for 2019 afsat lidt over 80 mio. kr. til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Hvidovre Kommune ønsker fortsat at reducere antallet af anbringelser. Dette ved fortsat at investere i forudsætningerne for at kunne arbejde med en endnu tidligere og forebyggende indsats. Det er sammenfaldende med Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, der også vil koncentrere ressourcerne omkring enhedens tidlige og forebyggende indsats, hvor enheden arbejder efter følgende mål for patienten og det tværfaglige samarbejde 26 : Familieambulatoriets mål for tidlig og forebyggende indsats - mål for patienten: Sikre at den psykisk syge, sårbare og udsatte patient og hendes familie får den optimale familiecentrerede pleje og behandling. Skabe et trygt sammenhængende graviditets-, fødsels- og barselsforløb for kvinden og hendes familie med høj grad af professionel personkonstans. Fremme udvikling af en tryg tilknytning mellem forældre og børn. Forebygge relations forstyrrelser og omsorgssvigt af børn i sårbare og udsatte familier. Familieambulatoriets mål for tidlig og forebyggende indsats - mål for det tværfaglige samarbejde: 25 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling (2019): Tilbud i svangre omsorgen til sårbare familier. Amager og Hvidovre Hospital Ibid. 54

56 Skabe optimal systematik i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde via konferencer, og faste mødefora Forløbskoordinering og sikring af overgange i patientens forløb. Øget forudsigelighed og struktur i det faglige arbejde skaber større tryghed i forløbet for den enkelte patient. Hvidovre Kommune ønsker med en fremskudt fleksibel samplacering i det udbyggede Sundhedscenter af Familieambulatoriet sammen med især almen praksis og kommunale funktioner i form af bl.a. Sundhedsplejen, PPR, Familierådgivningen og Familiebehandling at bidrage til at skabe en endnu tidligere tværfaglig og tværsektoriel sammenhæng i graviditets-, fødsels- og barsels- og efterbarselsforløb, mere lighed i barnets og familiernes sundhed, men også mere sundhed for pengene hvis det bl.a. lykkes at reducere antallet af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet yderligere. Børne- og ungdomspsykiatri Hvidovre Kommune har et ønske om at Børne- og Ungdomspsykiatrien bliver en ny fremskudt funktion i det nye Sundhedscenter. Kommunen foreslår en fleksibel løsning, hvor relevante medarbejdere på udvalgte dage har arbejdsplads i Sundhedscentret. Kommunen foreslår, at funktionen får 2-3 konsultationslokaler, hvor der i det ene lokale indrettes kontorplads samt at funktionen også tildeles mødelokaler. Disse lokaler er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Hvidovre Kommune har et ønske om, at der placeres en fremskudt indsats fra specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, specialsygeplejerske i børne- og ungdomspsykiatri og en eller flere fagpersoner i form af f.eks. socialrådgiver eller pædagog fra de tværfagligt udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien, der allerede arbejder med brobygning mellem psykiatri og kommune. Region Hovedstaden ønsker at indgå i dialog med Hvidovre Kommune om mulighederne for at etablerer samarbejde, jf. ansøgningens bilag 4. Eksempel på potentiale i samplacering af en fremskudt indsats fra Børne- og Ungdomspsykiatrien En fremskudt indsats fra Børne- og Ungdomspsykiatrien forventes at styrke indsatsen på to niveauer. For det første forventes det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde styrket omkring børn og unge der bliver/er udredt og eventuelt er/bliver behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien, og hvor der er behov for efterfølgende eller sideløbende kommunale foranstaltninger. Det gælder både fra ambulante- og døgnafsnit, hvor der er behov for målrettet støtte til overgangen for børn og unge, som har været indlagt i psykiatrien i længere tid (f.eks. to måneder eller mere), og skal flytte hjem i familien, nærmiljøet, skole/daginstitution, fritidstilbud, socialt miljø osv. og/eller skal opstarte eller fortsætte i kommunale foranstaltninger. For det andet forventes samarbejdet, vidensdelingen, koordineringen og selve indsatsen forbedret overfor børn og unge med følgende psykiatriske lidelser: ADHD, angst (OCD, panikangst, generaliseret angst), depression, personlighedsforstyrrelser, autisme hvor komorbiditet er tilstede og behandles i psykiatrien. En fremskudt fleksibel samplacering fra Børne- og Ungdomspsykiatrien med almen praksis og kommunale funktioner i form af bl.a. Sundhedsplejen, PPR, Familierådgivningen og Familiebehandling, forventes at kunne bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i forløb for børn og unge med psykiatriske lidelser, højere trivsel og mere lighed i børnenes 55

57 og de unges sundhed fysisk, mentalt og socialt, men også mere sundhed for pengene gennem forebyggelse og minimering af risiko for omkostningstunge anbringelser eller andre indgribende kommunale foranstaltninger. Voksenpsykiatri Hvidovre Kommune har et ønske om at Voksenpsykiatrien bliver en ny fremskudt funktion i det nye Sundhedscenter. Kommunen foreslår en fleksibel løsning, hvor relevante medarbejdere på udvalgte dage har arbejdsplads i Sundhedscentret. Kommunen foreslår, at funktionen får 2-3 konsultationslokaler, hvor der i det ene lokale indrettes kontorplads samt at funktionen tildeles mødelokaler. Disse lokaler er beskrevet under afsnit 3.3 om Fælles funktioner. Set med kommunale briller er ønsket en fremskudt indsats fra Distriktspsykiatrien Valby/Hvidovre, der ligger fysisk på Gl. Kongevej, 1610 København V. Den fremskudte indsats kunne bestå af speciallæge i psykiatri, specialsygeplejerske i psykiatri og en eller flere fagpersoner i form af f.eks. socialrådgiver, ergoterapeut og psykolog, der også arbejder med patienter med behov for en opsøgende tværfaglig indsats og brobygning mellem psykiatri og kommune. Region Hovedstaden ønsker at indgå i dialog med Hvidovre Kommune om mulighederne for at etablerer samarbejde, jf. ansøgningens bilag 4. Eksempel på potentiale i samplacering af en fremskudt indsats fra Voksenpsykiatrien Erfaringen i Hvidovre Kommune er, at mange voksne med f.eks. skizofreni, voldsomme angstsymptomer, tvangstanker og ruminationer er udfordret af transportvejen til Distriktspsykiatrien på Gl. Kongevej i København, hvor behandlingen foregår i dag. Kommunen ser derfor med et fremskudt behandlingstilbud i nærmiljøet mulighed for at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i behandlingen, herunder også i den patientrettede tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats på det somatiske område, som følge af samplaceringen med det kommunale sundhedsfaglige personale fra Sundhed & Forebyggelse og Genoptræningen i det nye Sundhedscenter. Det er veldokumenteret, at psykiatriske patienter har en overdødelighed og øget sygdomsrisiko af KOL og type 2- diabetes. På den baggrund er ønsket med den fremskudte indsats også særligt at sikre, at borgere med psykiatrisk lidelse og samtidig KOL og/eller type 2-diabetes (eller risiko for udvikling heraf) og/eller anden kronisk sygdom modtager en optimal diagnostik, behandling og rehabilitering i det nye Sundhedscenter. Med ønsket om en fremskudt fleksibel samplacering fra Voksenpsykiatrien med almen praksis og kommunale funktioner i form af Sundhed & Forebyggelse og Genoptræningen, forventes samarbejdet at kunne bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i forløb for voksne med psykiatriske lidelser, højere trivsel og mere lighed i patienternes sundhed fysisk, mentalt og socialt, men også mere sundhed for pengene gennem forebyggelse og minimering af risiko for omkostningstunge indlæggelser i psykiatrien og omkostningstunge kommunale foranstaltninger til pleje og omsorg. 3.5 Almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere Placeringen af almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere i det nye Sundhedscenter vil foregå i tæt samarbejde og dialog med Region Hovedstaden, PLO-Hovedstaden, PLO-Hvidovre, Praksisplanudvalget og almen praksis i kommunen. Hvidovre vil gerne understrege, at kommunen ønsker at være fleksibel ift. skaleringen af fysisk plads til almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere. Sundheds- og Ældreministeriet skal derfor betragte 56

58 nedenstående funktionsbeskrivelser som minimumsbeskrivelser. Dvs. at Hvidovre er åbne for at der flytter endnu flere praktiserende læger, speciallæger, uddannelseslæger og andre ydere ind i det nye Sundhedscenter end beskrevet nedenfor. Kommunen vil derfor fastlægge den endelige skalering til almen praksis, speciallægepraksis, uddannelseslæger og andre ydere i et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, PLO-Hovedstaden, PLO-Hvidovre, Praksisplanudvalget og almen praksis i kommunen. Viser der sig gennem dette samarbejde behov og ønsker for opskalering, vil Hvidovre Kommune derfor nedskalere pladskravene til egne funktioner. I så tilfælde vil Hvidovre Kommune prioritere at nedskalere pladsen til Alkohol- og misbrugsbehandlingen. I det følgende præsenteres de enkelte funktioner, som efter projektet huses i Sundhedscentret. Hvert afsnit indledes med en minimumsbeskrivelse af lokalebehov, dernæst en beskrivelse af selve funktionen, og slutteligt en fremstilling af et eksempel på potentialet i samplaceringen af funktionen. Almen praksis Almen praksis vil være en ny funktion i Sundhedscentret. Der ønskes plads til etablering af praksis til min. 4-5 læger. Det kan være både enkeltmandspraksis og flermandspraksis. Der vil være tale om min. 8 til 12 nye lokaler. Lægerne vil derudover tilbydes del i de fællesfunktioner, som Sundhedscentret også rummer i form af f.eks. mødelokaler, venteområde, reception mv. Endelig ønskes der også plads til min. 1-2 uddannelseslæger, som hver skal have mulighed for eget konsultationsværelse tilknyttet de almene praksis, som også flytter ind. Hvidovre har en kapacitet på 29 fuldtidslæger fordelt på 20 praksisser. I forbindelse med opførelse af mange af kommunens parcelhuskvarterer omkring 1970 blev der grundlagt mange solopraksis i tilknytning til egen bolig. Der er stadig en del solopraksis. De senere år har en del læger også slået sig sammen i flermandspraksis. I dag er der således 13 enmandspraksis, 3 tomandspraksis, 2 tremandspraksis og 1 firmandspraksis 27, og det betyder pt., at kapaciteten er fuldbelagt. Men med et samlet befolkningstal på borgere i år 2018 stigende til i år 2032, hvor der også vil være flere ældre, vil der fremadrettet være brug for flere læger. Kommunen står da også overfor lægemangel fremadrettet set. Dette behov skal samtidig ses i lyset af, at flere af kommunens læger er ved at nå pensionsalderen og står overfor at skulle sælge praksis til den yngre generation af læger. I den sammenhæng slår en undersøgelse fra Forum for Yngre Almenmedicinere fast, at flertallet af fremtidens yngre læger ønsker at arbejde i praksis med 2 til 5 læger 28. Med projektet skal der derfor skabes fysisk plads til etablering af praksis for 4-5 almen praktiserende læger. Det kan være til solopraksis eller flermandspraksis/kompagniskab. Udbygningen skal både understøtte den fremadrettede rekruttering af læger og at de praktiserende læger kan vælge, at arbejde sammen i større enheder/praksis. 27 Omkring antal praksis og andre ydere inden for praksissektoren jf Dansk Selskab for Almen medicin 2017: De kommende praktiserende læger drømmer om egen praksis. Link: 57

59 Såfremt der opnås tilskud fra puljen, vil Hvidovre i samarbejde med almen praktiserende læger i kommunen, PLO- Hvidovre, PLO-Hovedstaden, Praksisplanudvalget og Region Hovedstaden, gå i dialog om, hvordan der rekrutteres praktiserende læger til at flytte ind i de nye faciliteter sammen med de kommunale og regionale funktioner samt andre ydere. Der kan være tale om både nyuddannede læger og de eksisterende læger i kommunen. Tilknytningen af uddannelseslæger skal naturligvis også ske i tæt dialog med samarbejdspartnerne og de almene praksis, som ønsker at flytte ind i Sundhedscentret. Det vil under alle omstændigheder være disse praktiserende læger, der bestemmer, om de ønsker at være tutorlæger. Dialogen vil foregå gennem de eksisterende samarbejdsfora om at afhjælpe lægemanglen. Disse fora er bl.a.: med de praktiserende læger. Hvidovre Kommune har et mangeårigt godt samarbejde med de alment praktiserende læger via det Kommunalt Lægelige Udvalg, hvor rekrutteringsudfordringen drøftes og følges tæt. med Regionsadministrationen. Region Hovedstaden inddrager kommunen i et eksisterende samarbejde med PLO, for at drøfte, hvordan genopslag gribes an, så det bliver mere attraktivt for lægerne at nedsætte sig i Hvidovre. med Praksisplanudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden, hvor Hvidovre Kommune er medlem. Det tværsektorielle lovpligtige udvalg udarbejder en Praksisplan i hver valgperiode og drøfter løbende lægedækning, rekruttering, fastholdelse og opslag af kapaciteter. Eksempel på potentiale i samplacering af almen praksis Hvidovre ønsker særligt praktiserende læger, som har viden, interesse og fokus på: Kronikerområdet og den ældre medicinske patient. Børne- og ungeområdet, herunder udsatte børn, unge og deres familier. Det psykiatriske område både børne- og ungeområdet og voksenområdet. Hvidovre ønsker nemlig fremadrettet at nedbryde de strukturelle barrierer for at løfte det fælles sammenhængende ansvar for flere og bedre fælles løsninger på de udfordringer, som borgere/pårørende, kommunen, regionen og praksissektor står overfor på tværs af både på sundheds-, psykiatri- og socialområdet. Samplaceringen af almen praksis med øvrige funktioner fra både den regionale og kommunale sektor, forventes at bidrage til at indfri arbejdet med Sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis Hvidovre har fokus på at forbedre den fysiske, mentale og sociale sundhed hos dem med de største behov: Borgere med eller i risiko for at udvikle kronisk sygdom og den ældre medicinske patient. Sårbare og udsatte mødre, børn, unge og deres familier. Børn, unge og voksne med psykiatriske diagnoser. Disse grupper har ikke bare de største behov men kræver også noget særligt: Der skal skabes mere sammenhæng i deres forløb og ligheden i deres sundhed skal forbedres. Deres viden, ønsker og ressourcer skal bringes bedre i spil gennem samspil med de professionelle på tværs af sektorer og fagligheder. De skal have mere sundhed for de penge, som bruges på dem. Hvidovre håber endelig, at samplaceringen bidrager til at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen. Herunder medvirke til at understøtte bedre lægedækning og modernisering af opgavevaretagelsen i almen praksis, samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer, og løsningen af de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. 58

60 Potentialet ift. uddannelseslæger er bl.a., at de kommer med frisk viden fra universitetet. Samtidig slår Forum for Yngre Almenmedicinere fast, at flertallet af fremtidens yngre læger ønsker at arbejde i praksis med 2 til 5 læger29. Så ved at skabe plads til uddannelseslæger i Sundhedscentret kan alle husets øvrige funktioner ad den vej ajourføres med state-of-the-art inden for almen medicin og andre specialer. Såfremt de praktiserende læger, der flytter ind i Sundhedscentret, samtidig ønsker at nedsætte sig i flermandspraksis, kan uddannelseslægerne også få positive erfaringer med at arbejde i praksis med flere læger. Det kan på sigt bidrage til at rekruttere læger til Hvidovre, når uddannelseslægerne på sigt skal nedsætte sig i praksis. Hvidovre ønsker at uddannelseslægers uddannelse i almen praksis i det nye Sundhedscenter, får de bedste rammebetingelser for at tutorlæger kan videreuddanne unge læger til velfungerende praktiserende læger, som kan varetage behandling af patienter selvstændigt og på et fagligt højt niveau. God uddannelse sker i en stadig vekselvirkning mellem uddannelseslægen og tutorlægen i klinikken. Hvidovre håber derfor at de praktiserende læger, der flytter ind i Sundhedscentret, har lyst og mod på at være tutorlæger. Speciallægepraksis Hvidovre ser gerne, at der flytter min. en eller to speciallægepraksis ind i det nye Sundhedscenter. En enkelt speciallægepraksis vil have behov for 2 lokaler et lokale til konsultation og et lokale til kontor. Det giver min. 4 lokaler, som tilbydes til speciallægepraksis. Der er i dag følgende praktiserende speciallæger i Hvidovre: 1 hudlæge, 1 kirurg, 2 neurologer, 2 psykiatere, 1 reumatolog, 1 øjenlæge, 2 øre-, næse- og halslæge. Såfremt der opnås tilskud fra puljen, vil Hvidovre i samarbejde med speciallægepraksis/plo-hovedstaden og Region Hovedstaden gå i dialog om, hvordan der kan findes speciallæger til at flytte ind i Sundhedscentret Eksempel på potentiale i samplacering af speciallægepraksis Hvidovre ser gerne, at der flytter en øjenlæge og/eller en børnelæge ind i de nye faciliteter. En øjenlæge vil være at foretrække særligt ift. samarbejdet om borgerne med diabetes. Denne patientgruppe kommer allerede i dag hos Sundhed & Forebyggelse i Sundhedscentret og deltager i f.eks. Forløbsprogram for type 2-diabetes, Rygestopforløb og Kost- og ernæringsforløb. Ved at der også samtidig skabes plads til almen praksis og fodterapeut, vil patientgruppen hermed kunne tilbydes et velkoordineret forløb på tværs af øjenlæge, almen praksis, fodterapeut og de kommunale tilbud i Sundhed & Forebyggelse. En børnelæge vil være hensigtsmæssig ift. samarbejdet om udsatte gravide og udsatte og sårbare børn og unge og deres familier. Disse børn, unge og deres familier er allerede i dag i kontakt med Sundhedsplejen i Børnesundhedshuset. Og når der samtidig også skabes plads til kommunens PPR, Familierådgivning, Familiebehandling, herunder U-Start, samt almen praksis og de fremskudte regionale funktioner fra 29 Dansk Selskab for Almen medicin 2017: De kommende praktiserende læger drømmer om egen praksis. Link: 59

61 Familieambulatorie og Børne- og Ungdomspsykiatri, vil det tilsammen give et særdeles solidt, tværfagligt og tværsektorielt fundament for at give disse børn, unge og deres familier en tryg og effektiv behandling i nærmiljøet. En samplacering af øjenlæge og/eller børnelæge i det udbyggede Sundhedscenter, sammen med de øvrige kommunale funktioner, fremskudt børne- og ungdomspsykiatri, jordemoder fra Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, almen praksis og andre ydere, forventes at bidrage til at skabe en endnu tidligere og meget bedre sammenhæng i forløb for udsatte børn, unge og deres familier og/eller diabetespatienter. Det vil give grundlag for øget lighed i sundhed både fysisk, mentalt og socialt, mere samspil med borgerne og mere sundhed for pengene. Det er netop den retning, der udstikkes i Sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis Andre ydere Andre ydere vil være en ny funktion. Ønsket er at skabe plads til min. 2 andre ydere, som skal have eget konsultationsværelse og kontorplads. Det indebærer min. 4 nye lokaler. Valg af andre ydere vil ske i en dialog mellem kommunen, Region H, PLO-Hovedstaden, PLO-Hvidovre og om muligt de læger, der ønsker at flytte ind i Sundhedscentret. I Hvidovre er der i dag følgende andre ydere inden for praksissektoren: 2 ergoterapeuter, 14 fodterapeuter, 3 fysioterapeuter, 2 kiropraktorer, 11 psykologer og 20 tandlæger. Kommunen har gode samarbejdsmuligheder med alle de nævnte ydere, men med kommunale briller ses der særlige perspektiver i at der flytter en psykolog, gerne neuropsykolog, og en fodterapeut ind i nye Sundhedscenter. Eksempel på potentiale i samplacering af andre ydere Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har for mål at etablere tilbud til borgere med stress, angst og depression. Almen praksis henviser til behandling hos psykolog. Derfor giver det god mening at skabe plads til en psykolog/neuropsykolog i det nye Sundhedscenter. Mange af de øvrige kommunale funktioner i Sundhedscentret møder ofte borgere, der kæmper med stress, angst og depression. Det er derfor oplagt af disse funktioner beder borgerne tage kontakt til deres læge, der så har muligheden for at henvise til en let tilgængelig psykolog. De forebyggende hjemmebesøg under Sundhed & Forebyggelse har desuden mange sorgsamtaler med kommunens ældre borgere. Også ad den vej vil der kunne henvises til læge, som så kan henvise videre til psykologen i huset, hvis borgeren ønsker det. Kommunens borgere med diabetes, der deltager i forløbsprogrammer i Sundhed & Forebyggelse, skal gå regelmæssigt til kontrol hos fodterapeut og egen læge. Det vil derfor gøre det let for disse borgere, hvis der er en tilgængelig fodterapeut i Sundhedscentret, som det er let at koordinere besøgene med for almen praksis og Sundhed & Forebyggelse. En samplacering af psykolog/neuropsykolog og fodterapeut med almen praksis og Sundhed & Forebyggelse, forventes at bidrage til at skabe en endnu tidligere og meget bedre sammenhæng i forløb for borgere med stress, angst og 30 Sundheds- og forebyggelsespolitik

62 depression og borgere med diabetes. Det vil også give grundlag for øget lighed i sundhed både fysisk, mentalt og socialt hos disse borgere, mere samspil med dem og mere sundhed for pengene, bl.a. som følge af forebyggelse eller forkortet langtidssygemeldinger pga. stress, angst og depression samt forebyggelse af følgevirkningerne af diabetes. 3.6 Fælles funktioner I det følgende præsenteres en række fleksible fællesfunktioner, som både de kommunale og regionale funktioner, almen praksis, speciallægepraksis og andre ydere får mulighed for at deles om. En række af de fælles funktioner er allerede til stede i det nuværende Sundhedscenter og Børnesundhedshus. Nogle af fællesfunktionerne vil der ikke være behov for yderligere plads til. Nogle af funktionerne har behov for udvidelse. Enkelte funktioner vil der være behov for at skabe ny plads til. Potentialet i alle fællesfunktionerne er at de kan skabe incitament til at øge samarbejdet og øge effektiviteten og rentabiliteten i det samlede nye sundhedscenter. Fællesfunktionerne beskrives nedenfor. Fælles sekretariat med frontpersonale til at tage imod borgerne Det eksisterende Hvidovre Sundhedscenter er allerede forsynet med et sekretariat, hvor der står medarbejdere og modtager borgerne. Arealmæssigt vil der være behov for en mindre udvidelse af funktionen til at kunne varetage den udvidede opgaveportefølje som vil følge af de sammenbragte funktioner. Der vil også være behov for at opnormere personalemæssigt. Udover den mindre arealmæssige udvidelse vil der, set ift. i dag, være behov for at supplere sekretariatet med ansættelse af flere medarbejderprofiler, som har et indgående kendskab til tilbud og samarbejde inden for det nære sundhedsvæsen og samarbejde med sygehus og almen praksis, herunder ansættelse af f.eks. sygeplejersker, terapeuter samt sundheds- og forebyggelseskonsulenter. Fælles venteområder Det eksisterende Hvidovre Sundhedscenter er allerede forsynet med et stort og lyst venteområde. Der er derfor ikke behov for yderligere plads til denne fællesfunktion. Fælles caféområde Det eksisterende Hvidovre Sundhedscenter er allerede forsynet med et fælles caféområde for borgere og ansatte. Der vil derfor ikke være behov for yderligere udvidelse. Udover bare at være et caféområde, bliver cafeen i dag brugt til forskellige borgerrettede arrangementer, f.eks. Fredagscafé for borgere med en nuværende eller tidligere kræftsygdom. På den måde vil caféområdet også fremadrettet fungere som et område, hvor de forskellige funktioner kan afholde arrangementer for relevante borgergrupper. Fælles faciliteter til personalemøder og samtaler med borgere Det eksisterende Sundhedscenter er allerede forsynet med fælles faciliteter til personalemøder og samtaler med borgere. Men der vil være behov for udvidelse med yderligere 4-5 storrum til mødeaktiviteter og rum til samtaler med borgere. 61

63 Fælles tidssvarende udstyr, herunder depotrum Der vil være behov for ny plads til 1-2 velfærdsteknologiske rum med videokonferenceudstyr, telemedicinske muligheder og muligheder for etablering af andre teknologiske løsninger, der kan understøtte opgaveløsningen hos alle funktionerne i det nye sundhedscenter. Der vil desuden være behov for 1-2 nye depotrum. På grund af Sundhedscentrets beliggenhed meget tæt på Hvidovre hospital er der ikke brug for udstyr til blodprøvetagning og laboratorium til akutte analyser. Disse funktioner varetages i dag hurtigt og effektivt på Hvidovre Hospital. Der vil heller ikke være behov for EKG- og røntgenudstyr til udgående funktioner. Hvidovre og Brøndby Kommuner har i 2018 oprettet et fælles akutteam. Akutteamet samarbejder tæt med de to kommuners praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, hjemmeplejen, 1813 og hospitalerne. Øvrige borgere med behov for EKG og røntgen sendes til Hvidovre Hospital, som i dag løser disse opgaver hurtigt og effektivt. Genoplivningsudstyr og overvågningsudstyr er heller ikke relevant. Derimod vil der være behov for 1-2 rum med velfærdsteknologiske muligheder for videokonferencer, telemedicinske muligheder og andre teknologiske løsninger, der kan bruges til at understøtte moderniseringen af opgavevaretagelsen i fremtidens nære sundhedsvæsen, herunder medvirke til modernisering af opgavevaretagelsen i almen praksis, samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer, og løsningen af de nye opgaver, som en omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæsen vil medføre. Derudover er der behov for yderligere depotrum til de nye funktioner, der flytter ind, bl.a. til Legeteket. Lokaler til anvendelse af foreninger Der vil ikke være nødvendigt at skabe ny plads til de frivillige foreninger. Hvidovre arbejder fortløbende med at invitere de frivillige foreninger ind til at bruge faciliteterne i det eksisterende Sundhedscenter. Hvidovre har allerede et godt samarbejde med flere foreninger omkring afholdelse af sundhedsevents og- aktiviteter. Foreningerne deltager desuden i projekter under Sundhed & Forebyggelse. I det nye Sundhedscenter vil patientforeninger og andre frivillige foreninger derfor fortsat samarbejde med funktionerne i huset om at afholde arrangementer for ældre, borgere med kronisk sygdom, pårørende og andre interesserede. Desuden er patientforeninger og frivillige foreninger allerede i dag inviteret til at bruge Genoptræningens træningssale til fysisk aktivitet i ydretidspunkterne, når Genoptræningen ikke selv bruger træningssalene. Endelig skal det nævnes, at Hvidovre i foråret 2019 går i gang med at bygge et helt nyt kulturhus kaldet Risbjerggård, som kommer til at ligge lige overfor Sundhedscentret. Risbjerggård vil således også kunne bruges af frivillige foreninger og patientforeninger, der via kulturen ønsker at fremme borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed. Placeringen af Risbjerggård ift. Sundhedscentret ses nederst til højre på billede 11, der viser den indledningsvist omtalte helhedsplan for Hvidovre Bymidte. 62

64 Billede 11: Fremtidens Hvidovre Bymidte. Risbjerggård vil stå færdig i 2022 nogenlunde samtidig med indvielsen af det nye Sundhedscenter i nærværende ansøgning. Billede 12 og 13 viser modelfotos af caféområde og opvisningssal i det nye Risbjerggård. Som det må fremgå, kombineret med den gunstige beliggenhed ift. Sundhedscentret, vil der hér være gode rammer for foreningslivet og patientforeninger. 63

65 Billede 12: Modelfoto fra det nye Risbjerggård. Billede 13: Modelfoto fra det nye Risbjerggård. 64