Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing

Transkript

1 Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing Godkendelsen omfatter: Ejede og forpagtede arealer Adresse: Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing Godkendelsen er meddelt til: Thomas Elnegaard Grundejer: Thomas Elnegaard, Vindebyvej Rudkøbing CVR/P: Konsulent for ansøger: Centrovice, Ejler Petersen Godkendelse udarbejdet af: Svendborg Kommune, Karen Frænde Jensen Journal nr. 16/3178 September 2016 Natur og Klima

2 Thomas Elnegaard Vindebyvej Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 1 kapitel 3. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer tilknyttet virksomheden. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 16. september 2016 Godkendt Karen Frænde Jensen Agronom Annonceret på Svendborg og Langeland Kommunes hjemmeside den 16. september 2016 Klagefristen udløber den 14. oktober 2016 Søgsmålsfristen udløber den 16. marts 2017 Revurderes inden den 16. september Husdyrgodkendelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr af 13/05/2016 1

3 Ikke teknisk resumé Svendborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til ejede og forpagtede dyrkningsarealer tilhørende Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing, som pt. ejes af Thomas Elnegaard. Herefter kan der på de i alt 130,3 ha miljøgodkendte arealer udbringes husdyrgødning op til 171 dyreenheder (DE). Arealerne modtager på godkendelsestidspunktet blandt andet husdyrgødning fra en svineproduktion på Gillesbjergvej 10, 5900 Rudkøbing, som kommunen har meddelt miljøgodkendelse til. For at reducere påvirkningen med nitrat til grundvandet er der i miljøgodkendelsen til Vindebyvej 10 stillet vilkår om, at der på arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsområder skal etableres et G4 sædskifte med 40 % miljøgræs, og sædskiftet må ikke indeholde bælgplanter. Desuden er der sat vilkår om, at der højst må udbringes 1,31 dyreenheder/ha for at sikre at der ikke sker påvirkning af det Sydfynske Øhav. På baggrund af de stillede vilkår vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne godkendelse.

4 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé... 2 Indledning... 4 Svendborg Kommunes afgørelse... 4 Lovgrundlag... 4 Afgørelse med vilkår... 5 Drift af landbrugets arealer... 6 Sædskifte... 6 Egenkontrol og dokumentation... 6 Generelle forhold... 7 Ændringer og udvidelser... 7 Underretningspligt... 7 Retsbeskyttelse... 7 Revurdering af godkendelse... 7 Klagevejledning... 7 Søgsmål... 9 Miljøteknisk redegørelse Grundforhold Ansøger og ejerforhold Forurening og gener fra udbringningsarealerne Drift af ejendommens arealer Udbringning af husdyrgødning Sædskifte BAT og udbringning Påvirkning af naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Miljøvurdering af zink Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Egenkontrol Konklusion Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering BILAG

5 Indledning Svendborg Kommune har via Centrovice den 28. januar 2016 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing. Ansøgningen er indsendt af Thomas Elnegaard via ved skema Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger modtager svinegylle fra et miljøgodkendt husdyrbrug på Gillesbjergvej 10, 5900 Rudkøbing. Arealerne godkendes med denne godkendelse anden gang efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En del af arealerne er første gang godkendt i 2011 hvor de fik en 16 miljøgodkendelse. Svendborg Kommune vurderer, at da arealerne ikke har modtaget husdyrgødning siden planperioden , og da der er tale om ændringer i typen af gødning (fra kvæggylle til svinegylle), er der tale om en ny godkendelse, og ikke et tillæg til den oprindelige 16 miljøgodkendelse. Denne arealgodkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række bilag. Endelig har der i denne sag været foretaget høring af i alt 7 parter. Der er ikke indkommet nogen høringssvar. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Dyrkningsarealerne tilhørende Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing godkendes efter 16 i husdyrgodkendelsesloven 2. Som følge af Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder 3, er det Svendborg Kommune, der administrerer husdyrgodkendelsesloven for husdyrbrug i Langeland Kommune. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med landbrugets interne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst 2 Husdyrgodkendelsesloven, bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr af 13/05/ Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder, LBK nr 614 af 06/05/2015 4

6 tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at landbruget kan drives, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4 fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 fastsætter bl.a. regler om dyreenhedsberegningerne. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 16 i husdyrgodkendelsesloven dyrkningsarealerne til Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing. Godkendelsen omfatter alle ejendommens arealer og meddeles til Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing. Det er pt. ejeren Thomas Elnegaard, der er ansvarlig for, at arealerne drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer, og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis der i 3 på hinanden følgende år har været tilført mindre end halvdelen af den tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Hvis en 16-godkendt bedrift ophører med at modtage husdyrgødning fra husdyrbrug med tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 10, 11 eller 12, udnyttes 16-godkendelsen ikke mere, og vilkårene bortfalder. Vilkårene skal derfor ikke overholdes, når den 16-godkendte bedrift udelukkende modtager husdyrgødning fra husdyrbrug, der ikke har en tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, eller eventuelt slet ikke modtager husdyrgødning. Vurderingen af, om vilkårene er overholdt, må derfor af kontrolmæssige hensyn følge planperioden, jf. gødskningsreglerne, dvs. 1. august 31. juli det følgende år. For at kunne undlade at overholde vilkårene må den 16-godkendte bedrift således ikke have modtaget husdyrgødning fra husdyrbrug med tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 10, 11 eller 12 i løbet af den pågældende planperiode. Svendborg Kommune har med godkendelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. 4 Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, BEK nr. 44 af 11/01/ Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr af 26/11/2015 5

7 Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Drift af landbrugets arealer 1. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 171 DE beregnet ud fra 171 DE svinegylle, svarende til 1,31 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Sædskifte 2. Der skal på udbringningsareal (1-0, 5-0, 24-0 og 25-0) etableres et G4 sædskifte med 40 % miljøgræs, sædskiftet må ikke indeholde bælgplanter. 3. Der skal hvert dyrkningsår etableres mindst den angivne procent på arealer med det pågældende sædskifte. 4. Tilsynsmyndigheden (kommunen) skal hvert år kunne konstatere et tæt græsdække på hele det pågældende areal med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar det følgende år. Det er ansøgers ansvar, at etableringen er vellykket. 5. Der accepteres kun udlæg af græs i forbindelse med etablering af dækafgrøden, dvs. udlæg af græs om foråret i vintersæd accepteres ikke. Der er ingen krav til græsart. Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealet fra høst og frem til 1. februar. Egenkontrol og dokumentation 6. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler af minimum et års varighed. 7. Overholdes af vilkår om gødningstyper skal kunne dokumenteres gennem gødningsplaner og gødningsregnskab. 8. Der skal på markniveau for arealerne 1-0, 5-0, 24-0 og 25-0 foreligge dokumentation for anvendt sædskifte. 9. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 6-8) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 6

8 Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer på de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf.: 112, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, jf. 52 i Husdyrgodkendelsesloven. Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 stk. 1 Husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til landbruget inden for de første 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, medmindre, der er lavet grundlæggende sagsbehandlingsfejl eller givet grundlæggende fejlagtige oplysninger, som nødvendiggør, at afgørelsen skal ændres. Landbrugets egenkontrol er dog undtaget for retsbeskyttelsen, og tilsynsmyndigheden kan revidere denne for at forbedre landbrugets kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf. 53 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven. Retsbeskyttelsesperioden regnes fra datoen for denne godkendelse. Påklages godkendelsen, regnes perioden fra den dato, hvor Natur- og Miljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klagen. Revurdering af godkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal revurderes regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at landbruget første gang blev godkendt, jf. 41, stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven. Første revurdering skal foretages senest d. 16. september 2024 (8 år efter at godkendelsen er meddelt) Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 76 i Husdyrgodkendelsesloven. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Du kan finde godkendelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside og Langeland 7

9 Kommunes hjemmeside fredag den 16. september 2016, og klagefristen er dermed fredag den 14. oktober En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500 kr., som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholder vilkår efter Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i Husdyrgodkendelsesloven: Ansøger Thomas Elnegaard, Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing Ejer af forpagtede arealer: Steffen Andersen, Ormstrupvej 3, 5932 Humble Jette Nygaard Elnegaard og Martin Elnegaard, Slåvænget 9, 5932 Humble Inger M Elnegaard-Christensen og Pau Elnegaard-Christensen, Bjergvej 6A, 5900 Rudkøbing. Kim Elnegaard-Christensen, Illebøllevej 23, 5900 Rudkøbing Leverandør af husdyrgødning: Tony Lægsgaard, Gillesbjergvej 10, 5900 Rudkøbing, CVR nr Diverse foreninger og organisationer: Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen: syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd: husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen: sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Naturstyrelsen: nst@nst.dk Orientering om meddelelse af denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent ved Centrovice samt Langeland Kommune. Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening langeland@dof.dk har ligeledes fået tilsendt en kopi af afgørelsen. 8

10 Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene efter 90 i Husdyrgodkendelsesloven, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er d. 16. marts

11 Miljøteknisk redegørelse Denne redegørelse danner grundlag for de vilkår, der meddeles i miljøgodkendelsen. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse af landbruget. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til Vindebyvej 10, 5900 Rudkøbing. Ansøger og ejer/forpagter af arealerne pt. er Thomas Elnegaard. Thomas Elnegaard er dermed er ansvarlig for, at driften af arealerne sker i overensstemmelse med denne godkendelse, samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra udbringningsarealerne På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt, samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af ejendommens arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ud af bedriftens ejede og forpagtede arealer er der søgt om godkendelse af i alt 130,3 ha til udbringning af husdyrgødning. Harmoniarealerne ligger i Langeland Kommune. Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Navn Vedr. arealer til adresse Forpagtning Steffen Andersen Ormstrupvej 3, 5932 Humble Forpagtning Jette Nygaard Elnegaard og Slåvænget 9, 5932 Humble Martin Elnegaard Forpagtning Inger M Elnegaard-Christensen og Pau Elnegaard-Christensen, Bjergvej 6A, 5900 Rudkøbing. Kim Elnegaard-Christensen, Illebøllevej 23, 5900 Rudkøbing Illebøllevej 23, 5900 Rudkøbing 10

12 På bilag 1, 2 og 3, fremgår det, hvilke arealer, der skal anvendes til udspredning af husdyrgødning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 34 stk. 2 skal der i forbindelse med dokumentation af harmonikrav foreligge dokumentation i form af forpagtningsaftale, som skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftalepartens navn, adresse, momsnummer, gyldighedsperiodens start- og slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse. NaturErhvervstyrelsen er myndighed i forhold til at kontrollere dette krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at det derfor er tilstrækkeligt, at der stilles vilkår om, at der til hver en tid skal kunne fremvises gældende forpagtningsaftaler. Nedenfor er vist den totale mængde husdyrgødning i ansøgt drift: Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer maksimalt organisk gødning svarende til 1,31 DE/ha, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,4 DE/ha. Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning, som må tilføres arealerne. Fastsættelse af vilkår: Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 171 DE beregnet ud fra 171 DE svinegylle, svarende til 1,31 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Egenkontrol: Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler af minimum et års varighed. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og typer skal kunne dokumenteres, f.eks gennem markplaner Dokumentationen for ovennævnte vilkår skal kunne fremvises ved tilsyn og kontrol og skal opbevares for de seneste 5 år. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at det fastsatte vilkår er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 11

13 Udbringning af husdyrgødning Markerne 13-0a og 13-0b ligger indenfor 200 m fra sommerhusområdet Bukkemose. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Kort med arealer beliggende indenfor 200 m fra sommerhusområde. Med baggrund i at der i husdyrgødningsbekendtgørelsen er sikret at der ikke må ske udbringning af husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på arealer der ligger indenfor byzone og sommerhusområder, vurderer kommunen at der ikke skal stilles vilkår til transport udover de generelle regler. Sædskifte Af ansøgningen fremgår det, at der på arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (arealerne 1-0, 5-0, 24-0 og 25-0) anvendes et grundvandssædskifte G4 i Miljøstyrelsens notat af 8. februar 2012 om standardsædskifter og referencesædskifter. Se kort over ovenstående arealer under det senere afsnit om Påvirkning af grundvand. På de resterende arealer anvendes et sædskifte svarende til referencesædskiftet S2. Fastsættelse af vilkår: Der skal på udbringningsareal (1-0, 5-0, 24-0 og 25-0) etableres et G4 sædskifte med 40 % miljøgræs, sædskiftet må ikke indeholde bælgplanter. Der skal hvert dyrkningsår etableres mindst den angivne procent på arealer med det pågældende sædskifte. 12

14 Tilsynsmyndigheden (kommunen) skal hvert år kunne konstatere et tæt græsdække på hele det pågældende areal med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar det følgende år. Det er ansøgers ansvar, at etableringen er vellykket. Der accepteres kun udlæg af græs i forbindelse med etablering af dækafgrøden, dvs. udlæg af græs om foråret i vintersæd accepteres ikke. Der er ingen krav til græsart. Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealet fra høst og frem til 1. februar. Egenkontrol og dokumentation: Der skal på markniveau for arealerne 1-0, 5-0, 24-0 og 25-0 foreligge dokumentation for anvendt sædskifte. Dokumentationen skal kunne fremlægges ved tilsyn, og skal opbevares for de seneste 5 år. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at det fastsatte vilkår er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. BAT og udbringning Ifølge Miljøstyrelsens er den gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning, BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken. Svendborg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at fastlægge vilkår begrundet i BAT i relation til udbringning af husdyrgødning. Svendborg Kommune vurderer samlet, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, ammoniakfølsomme skove og naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og husdyrgodkendelseslovens 7. Der skal derfor ikke stilles yderligere vilkår til driften af arealerne. Påvirkning af naturområder I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- og rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager udgangspunkt i naturområdets målsætning, områdets kvælstoffølsomhed og afstand fra udbringningsarealerne. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde, og svinegylle indenfor 10 m fra et naturområde. Ved en vurdering af påvirkning af naturområder vil kommunen kigge på naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning. Påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealerne er i høj grad et randfænomen og medfører normalt ikke en belastning af større dele af naturområdet. 13

15 Den udbragte husdyrgødning i den konkrete sag er svinegylle. Ingen af udbringningsarealerne udgør over 100 ha. Derfor vurderer kommunen, at der kun vil være tale om et worst case tilfælde, hvor gylle udbringes under 10 m fra et naturområde, hvor der er risiko for en ammoniakpåvirkning på over 1 kg N/ha. I de efterfølgende afsnit foretages der en vurdering af ammoniakpåvirkningen af de omkringliggende naturområder, som følge af udbringning af husdyrgødning på de ansøgte udbringningsarealer. På udbringningsarealerne vurderes merbelastningen at være 1,31 DE/Ha. Da dyretrykket vurderes som en stigning fra 0 DE/ha til 1,31 DE/ha. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning. Nedenfor er vist to oversigtskort med udbringningsarealer og naturområder. Oversigtskort over udbringningsarealer og naturområder. 14

16 Oversigtskort over udbringningsarealer og naturområder. Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Kategori 1-natur er de Natura 2000-naturtyper, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Det er de ammoniakfølsomme naturområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som Naturstyrelsen har kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Kategori 1-natur omfatter desuden heder og overdrev inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er nævnt oven for, men som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav. Habitatområdets udpegningsgrundlag naturtyper: sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeblandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Habitatområdets udpegningsgrundlag Bilag II-art: Klokkefrø, Stor vandsalamander, Sumpvindelsnegl, Skæv vindelsnegl. 15

17 Bilag IV-art: Klokkefrø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget Tudse, Stor vandsalamander, Markfirben. Der kan være Vandflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus og Sydflagermus. Fredede arter: Snog, Stålorm, Almindeligt Firben, Grøn frø, Butsnudet frø, Skrubtudse, Lille vandsalamander, Majgøgeurt, Kødfarvet gøgeurt, Tyndakset gøgeurt, Ægbladet fliglæbe, Skov-hullæbe, Læge-stokrose. De nærmeste kategori 1-naturområder på udbringningsarealerne er fire kalkoverdrev (habitatnaturtype 6210)(naturområde 1, 1a, 2 og 2a) og et strandengsområde (habitatnaturtype 1330, naturområde 3). Der er en baggrundsbelastning i området på 12,4 kg N/ha/år. Oversigtskort fra Naturstyrelsen (Naturplan 2011 Kortlægning) Naturområde 1: Overdrevet Salmenor (naturområde 1) er et B-målsat kalkoverdrev (habitatnaturtype 6210). Overdrevet har en tålegrænse på kg N/ha/år. Overdrevet ligger ca. 160 m fra mark nr Vi vurderer på baggrund af besigtigelse i 2010, at overdrevet har naturtilstand 1 (højeste tilstand ud af 5). Da afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Da tålegræsen ikke overskrides med baggrundsbelastningen og en eventuel påvirkning med 1 kg N/ha, vurderer kommunen, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Naturområde 1a: Overdrevet Store Egebjerg Nord (naturområde 1a) er et C-målsat kalkoverdrev (habitatnaturtype 6210), som har en tålegrænse på kg N/ha/år. Overdrevet ligger ca. 260 m fra mark nr Vi vurderer på baggrund af besigtigelse i 2010, at overdrevet har naturtilstand 2. Da afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Da baggrundsbelastningen på 12,4 kg/ha/år er under naturområdets tålegrænse, og da tålegrænsen selv med en eventuel påvirkning på mere end 1 kg N/ha ikke overskrides, vurderer kommunen, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Naturområde 2: Overdrevet Trehøje (naturområde 2) er et C-målsat overdrev, som har en tålegrænse på 15 kg N/ha/år. Vi vurderer på baggrund af besigtigelse i 2010, at overdrevet har naturtilstand 3. Mark 14-0 grænser direkte op til naturområdet på en strækning af ca

18 m op til det ca 0,8 ha store overdrev. Ved udbringning af svinegylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Da baggrundsbelastningen på 12,4 kg /ha/år er under naturområdets tålegrænse og da tålegrænsen selv med en eventuel påvirkning på mere end 1 kg N/ha ikke overskrides, vurderer kommunen, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Naturområde 2a: Overdrevet Fårebanke (naturområde 2a) er et C-målsat overdrev, som har en tålegrænse på 20 kg N/ha/år. Vi vurderer på baggrund af besigtigelse i 1999, at overdrevet har naturtilstand 2. Mark 14-0 grænser direkte op til naturområdet på en strækning af ca. 100 m op til det ca. 0,8 ha store overdrev. Ved udbringning af svinegylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Tålegræsen overskrides ikke med baggrundsbelastningen og selvom der var en eventuel påvirkning med mere end 1 kg N/ha, vurderer kommunen, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Naturområde 3: Strandengen Langeland, Tryggelev Nor (naturområde 3) er en A-målsat strandeng, som har en tålegrænse på mere end 30 kg N/ha/år. Strandenge vurderes ikke at være ammoniakfølsomme og indgår således ikke som en kategori 1-natur i denne sag. Samlet vurdering Baggrundsbelastningen i området er på 12,4 kg N/ha/år, og tålegrænserne for overdrevene er således ikke overskredet som følge af baggrundsbelastningen i området. Påvirkningen af naturområderne fra udbringningsarealerne er i høj grad et randfænomen og medfører normalt ikke en belastning af større dele af naturområdet. Kommunen vurderer med baggrund i naturområdernes kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af kategori 1- naturområderne. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Kategori 2-natur er nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om: højmoser, lobeliesøer, heder der er større end 10 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev der er større end 2,5 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det er dog kun heder og overdrev, der i sig selv er større end de nævnte størrelser, der er kategori 2-natur. Der ligger ingen kategori 2 naturområder indenfor 100 meter fra udbringningsarealerne. På den baggrund vurderes det, at der ikke vil kunne ske en væsentlig påvirkning af kategori 2-naturområder som følge af den ansøgte miljøgodkendelse. Kategori 3-natur ( 3 heder, moser og overdrev + ammoniakfølsomme skove). Natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2). Enge og strandenge er ikke omfattet. Mose (naturområde 4 på kort ovenfor) I den sydlige del af mark 17-0 ligger der et område, som er angivet som en 3 beskyttet mose ( Højbjerggård, N ). Mosen er C-målsat og har en tålegrænse på ca. 20 kg N. Det er kun en lille del af marken (ca. 160 m) som støder op til mosen. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 12,4 kg N/ha/år. En lille del af mosen ligger indenfor habitatområde, men mosen er ikke en del af udpegningsgrundlaget for 17

19 habitatområdet og er derfor ikke en kategori 1-natur. Tålegræsen overskrides ikke med baggrundsbelastningen og selvom der var en eventuel påvirkning med mere end 1 kg N/ha, vurderer kommunen at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning af naturområdet. Ammoniakfølsom skov En del af udbringningsarealerne grænser direkte op til ammoniakfølsomme skove. På ovenstående kort er angivet de ammoniakfølsomme skove, hvor der er udbringningsarealer, som grænser direkte op til skovområdet. Stævningsskov (naturområde 5 på kort ovenfor). Skoven Næs og Præsteskov ( Tryggelev Stubhave ) er en ca. 11,5 ha stævningskov. Stubhaven Næs er fredet i fredningskendelse fra 1953 hvor målet med fredningen er bevaring af stubhave. Stubhaven Tryggelev er fredet i fredningskendelse fra 1953 hvor målet med fredningen er bevaring af stubhave. Skovene fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gamle, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Kommunen har ikke kendskab til kvælstoffølsomme plantearter på lokaliteten, men har erfaring med at stævningsskove har en rig urteflora i skovbunden. Skoven har en tålegrænse på ca kg N på grund af forekomst af Tyndakset Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe og Skovgøgelilje. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 12,4 kg N/ha/år. Tålegrænsen er således overskredet med baggrundsbelastningen. Skov (skov 6, 7 og 7a på kort ovenfor). Skoven Hennetved Haver er en ca. 47,4 ha potentiel ammoniakfølsom skov. Dele af skoven er stævningskov (område 6). Skoven er fredet i fredningskendelse fra 2006 hvor målet med fredningen er: Der skal praktiseres en bæredygtig, naturnær skovdrift - herunder med gamle driftsformer og urørt skov, der opretholder eller genopretter en gunstig bevaringstilstand for skovenes naturtyper og deres vilde flora og fauna, således at naturværdierne sikres bedst muligt i varierede og afvekslende skove. Skovene skal tillige tilgodese befolkningens friluftsliv og indgå som en værdifuld del af egnens landskab. Midlerne til dette er blandt andet: For at tilgodese en gunstig bevaringsstatus for skovenes dyre- og plantearter og deres levesteder skal der til stadighed være ca. 20% af skovarealet udlagt til særlige driftsformer. De øvrige løvtræsbevoksninger overholdes i højere omdrift end sædvanligt i dansk skovdyrkningspraksis, og de forynges så vidt muligt naturligt med eller uden j ordbearbejning i en glidende overgang over år. Renafdrifter anvendes kun undtagelsesvis, f.eks. i tilfælde aftræarts- og proveniensskifte, ved overgang tillystræart eller fra nåletræ til løvtræ. For at bevare skovstrukturens stabilitet og en høj biodiversitet opretholdes ydre skovbryn i en bredde af mindst 20 meter som vedvarende løvskov. Skoven vurderes derfor at have regional naturinteresse. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Skoven har en tålegrænse på ca kg N. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 13,5 kg N/ha/år. Tålegrænsen er således overskredet med baggrundsbelastningen. 18

20 Skov (skov 8 på kort ovenfor). Skoven er en ca. 2,0 ha stævningsskov og potentiel ammoniakfølsom skov. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Kommunen har ikke kendskab til kvælstoffølsomme plantearter på lokaliteten, men har erfaring med at stævningsskove har en rig urteflora i skovbunden. Skoven har en tålegrænse på ca kg N. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 12,6 kg N/ha/år. Tålegrænsen er således overskredet med baggrundsbelastningen. Skov (skov 9 på kort ovenfor). Skoven er en ca. 9,0 ha stævningsskov og potentiel ammoniakfølsom skov. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Kommunen har ikke kendskab til kvælstoffølsomme plantearter på lokaliteten, men har erfaring med at stævningsskove har en rig urteflora i skovbunden. Skoven har en tålegrænse på ca kg N. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 12,6 kg N/ha/år. Tålegrænsen er således overskredet med baggrundsbelastningen. Mark 11-0a ligger inde i skoven og bliver brugt til produktionsskov med juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord. Skov (skov 10 på kort ovenfor). Skoven Illebølle Skov er en ca. 48 ha potentiel ammoniakfølsom skov. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Skoven har en tålegrænse på ca kg N. Der er en baggrundsbelastning omkring området på 12,6 kg N/ha/år. Tålegrænsen er således overskredet med baggrundsbelastningen. Samlet vurdering Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt randfænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Nederste tålegræsen for skovene er overskredet med baggrundsbelastningen, men det er den øverste tålegrænse ikke. På baggrund af ovenstående, vurderer kommunen, at driften af udbringningsarealerne ikke vil påvirke naturområderne negativt, og det vurderes, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til merdepositionen med ammoniak som følge af udbringning af svinegylle. 19

21 Fredede områder Nedenfor er vist oversigtskort med angivelse af fredede arealer og udbringningsarealerne. Oversigtskort over udbringningsarealerne og fredede områder. Oversigtskort over udbringningsarealerne og fredede områder. De enkelte fredninger angivet hvor det er aktuelt under beskrivelse af naturområderne ovenfor. Området Tryggelev Nor med omgivende arealer, er fredet med fredningskendelse i Af fredningskendelsen fremgår det at: Fredningen har til formål at sikre opretholdelse af områdets landskabelige og biologiske værdier, særlig som raste- og ynglelokalitet for vandfugle. Fredningen har tillige til formål 20

22 at regulere offentlighedens ret til færdsel og ophold i området under hensyn til opretholdelsen af de biologiske værdier. Kommunen vurderer, at projektet ikke vil have nogen væsentlig påvirkning af fredningsområderne, da udbringningsarealerne ligger udenfor fredningen og ikke vil påvirke fredningsformålet. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Springfrø og Stor Vandsalamander er forekommende i hele området, og det kan derfor ikke udelukkes, at vandhuller i området kan fungere som yngle- og/eller levesteder for disse to bilag IV-arter. Flere arter af flagermus lever i og omkring områdets skove. Der findes et vandhul op til udbringningsarealerne mark 1-0, 5-0 og 11-0c, hvor det ikke kan udelukkes, at der lever Springfrø og Stor Vandsalamander. Der findes et levende hegn i skel mellem marken og vandhullet, og der er minimum 5 m til søbrinken. En vis del af Tryggelev Nor består af søer. Der kan forekomme springfrø og stor vandsalamander i de mindre ferske vandhuller i Tryggelev Nor. I de større søer (strandsøer) er vandet for salt til at der kan leve vandsalamander og springfrø. Mark 14-0, 15-0 og 20-0 grænser op til disse søer. Mellem markerne og disse søer er buske/træer og/eller strandeng. Der er minimum 18 m til søbrinken. Der er en lille sø midt i mark 14. Der er minimum 5,5, fra søbrinken til marken, og der er bevoksning imellem. Kommunen vurderer derfor, at søerne ikke vil blive påvirket væsentligt af afstrømning p.g.a. de nævnte beplantninger og afstande til arealerne. Kommunen vurderer at driften af arealerne ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Der findes flere småsøer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 i og op til udbringningsarealerne. Der findes ingen beskyttede vandløb, som grænser op til arealerne. Søerne og vandløbene kan være yngle- rasteområde for flere af de bilag IVarter, som findes i området. For arealer, som skråner med mere end 6 grader ned mod søerne og vandløbene må der ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3 ikke udbringes husdyrgødning indenfor 20 m af sådanne søer og vandløb. Dette gælder dog ikke flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø. Et par af udbringningsarealerne har områder, hvor der er en hældning på mere end 6 grader, heraf et enkelt område, der skråner ned mod et 3-beskyttet vandhul. Det drejer sig om mark nr. 11-0c. Samlet er det Svendborg Kommunes vurdering, at de generelle krav i gældende lovgivning (husdyrgødningsbekendtgørelsen) sikrer, at der ikke sker afstrømning af husdyrgødning til de omkringliggende vandløb og søer. Ansøger er desuden forpligtiget til at sikre, at driften af udbringningsarealerne til hver en tid lever op til de gældende lovkrav. 21

23 Kvælstof og fosfor til fjord og hav Inden der meddeles godkendelse til, at der kan udbringes husdyrgødning på de ansøgte udspredningsarealer, skal kommunen sikre, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat og fosfor kan overholdes, og det skal vurderes om, der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet. Samtidig skal der i overensstemmelse med den til hver en tid gældende habitatbekendtgørelse foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan påvirke et NATURA område væsentligt. I det vedlagte bilag 4 foretages der en beskrivelse af det opland, hvor udspredningsarealerne er placeret herunder også en beskrivelse af eventuelle internationale beskyttelsesområder. Dernæst foretages der en vurdering af om husdyrlovens beskyttelsesniveau kan overholdes, og bagefter en vurdering af projektets mulige påvirkning af NATURA 2000 områder. Oversigtskort over udbringningsarealer og oplande. 22

24 Kommunens vurdering Beregninger i ansøgningssystemet viser, at husdyrlovens beskyttelsesniveau kan overholdes under forudsætning af, at der udbringes 1,31 DE/ha. Der er tidligere stillet vilkår hertil. Det er desuden vurderet, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke NATURA 2000-området Sydfynske Øhav. Der er tidligere (i afsnittet Sædskifte ) stillet vilkår i overensstemmelse med ovenstående forudsætninger, og vilkår om kontrol af de fastsatte tiltag. Dermed er det muligt, at der kan udbringes 1,31 DE/ha (DEreel). Miljøvurdering af zink Miljøstyrelsen har i en vejledning til kommunerne den 18. maj 2016 beskrevet at kommunerne skal vurdere risikoen for væsentlige mijøpåvirninger i forhold til anvendelsen af kobber og zink. Derfor skal kommunen lave en miljøvurdering af brugen af zink og kobber ved miljøgodkendelse af husdyrbrug. Vedr. zink og MST nye vejledning. Jf. MSTs nye vejledning, sker vurderingen i mulige 3 led. 1) Det afklares indledningsvist om der anvendes medicinsk zink. 2) Anvendes husdyrgødning smågrisene direkte på egen bedrift, og hvis der ønskes mulighed for brug af medicinsk zink vurderes, hvorledes forsigtighedsreglerne i produktresuméerne skal overholdes. Kommunens vurdering Med hensyn til miljøvurdering af kobber så har Miljøstyrelsen beskrevet, at på nuværende tidspunkt og med den nuværende viden er problemerne med kobber ikke større end, at de kan håndteres gennem den generelle regulering i forhold til grænseværdier for indhold af kobber i foderet. Med hensyn til miljøvurdering af zink så vurderer Svendborg Kommune, at da der ikke er nogen smågrise på bedriften Gillesbjergvej 10, hvor størstedelen af husdyrgødningen kommer fra, er der dermed tale om at der udbringes mindre end 40 % af det maksimale harmoniforhold i form af husdyrgødning fra smågrise på bedriften målt i dyreenheder. Da der derudover ikke er sandjorde på bedriftens udbringningsarealer, er der ikke risiko for væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til anvendelse af zink på arealerne. 23

25 Påvirkning af grundvand En del af udbringningsarealerne (mark 1-0, 5-0, 24-0 og 25-0) ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområder (NFI), se nedenfor. Kort med udbringningsarealer hvor der er nitratfølsomme indvindingsområder. Indenfor disse arealer må nitratindholdet i vand fra rodzonen ikke øges hvis det er højere end 50 mg NO 3 /l. Beregninger viser, at udvaskningen er større end 50 mg NO 3 /l for nogle af markerne. Beregninger i Miljøstyrelsens ansøgningssystem viser også, at nitratindholdet i vand fra rodzonen på disse marker ikke øges. Udvaskningen fra rodzonen er på 65 mg NO 3 /l. Nedenfor er vist en tabel fra Husdyrgodkendelse.dk med beregning af N-udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN: 24

26 På baggrund af, at det i ansøgningssystemet, er dokumenteret, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke øges, vurderer kommunen, at udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området. Der er tidligere stillet vilkår om, at der på arealerne 1-0, 5-0, 24-0 og 25-0 indenfor nitratfølsomt indvindingsområde skal etableres et G4 sædskifte med 40 % miljøgræs. Sædskiftet må ikke indeholde bælgplanter. Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Kommunens vurdering Overordnet set kan management god landmandspraksis eller god driftsledelse også bidrage til at forebygge og begrænse forurening. Kommunen vurderer, at produktionen vil leve op til BAT vedr. management med de beskrevne procedurer ovenfor. Der er under de enkelte afsnit sat vilkår til relevante procedurer og management. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: Dokumentation for forpagtningsaftaler. Dokumentation for sædskifte Dokumentation for tildeling af husdyrgødning (dyreenheder) Fastsættelse af vilkår Der er fastsat vilkår i henhold til ovenstående under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. For en del af egenkontrollen har kommunen dog umiddelbart adgang til informationen via offentlige registre. Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers arealer vil med de stillede vilkår ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder, grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr herunder bilag IV-arter samt deres levesteder ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen vurderer, at der anvendes BAT til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at udvidelsen ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. 25

27 Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering I forbindelse med sagsbehandlingen er der foretaget 3 ugers partshøring af bortforpagtere og leverandør af husdyrgødning. I alt er der hørt 6 bortforpagtere (på 3 ejendomme) og 1 leverandør af husdyrgødning. Ligeledes har ansøger og ansøgers konsulent haft et udkast til miljøgodkendelse i høring. Der er i denne periode ikke indkommet nogen høringssvar. BILAG Bilag 1. Oversigtskort med alle udbringningsarealer Bilag 2. Oversigtskort med udbringningsarealer ved Illebølle Bilag 3. Oversigtskort med udbringningsarealer ved Tryggelev Bilag 4: Vurdering af påvirkning af overfladevand mv. 26

28 Bilag 1. Udbringningsarealer (alle) 27

29 Bilag 2. Udbringningsarealer ved Illebølle 28

30 Bilag 3. Udbringningsarealer ved Tryggelev 29

31 Bilag 4. Vurdering af overfladevand mv. Af de 130,3 ha i alt ligger de 97,5 ha af udbringningsarealerne i oplandet til Sydlige Storebælt, 25,8 ha ligger i oplandet til Tryggelev Nor. Ca. 5,4 ha ligger i oplandet til Salme Nor og ca. 1,6 ha ligger i oplandet til Lindelse Nor. Tryggelev Nor, Salme Nor og Lindelse Nor (i alt 32,8 ha) afvander alle til hovedoplandet til det Sydfynske Øhav. Det efterfølgende kortbilag viser udspredningsarealerne fordelt på oplandsniveau. Kort med udspredningsarealer fordelt på oplandsniveau. 30

32 Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder I det efterfølgende beskrives de vandområder og internationale beskyttelsesområder, som udspredningsarealerne afvander til. I forbindelse med, at der skal foretages en vurdering af, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i husdyrloven, foretages der også en vurdering af de enkelte vandområders tilstand og mål. Udgangspunktet for kommunens vurdering er de vedtagne vandplaner. Hovedopland Det Sydfynske Øhav: Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelandssund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge statens Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72 % af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet, idet der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Lindelse Nor: Lindelse Nor er en åben vestvendt fjord. Noret er relativt lavvandet, med et område i den centrale del på 4-6 m. Tryggelev Nor og Salme Nor: Salme Nor er meget lille med vanddybder på 0,2 0,3 m. Noret står i forbindelse med den mere åbne Marstal Bugt via en højvandssluse i den sydlige ende, som giver varierende vandudveksling og saltholdigheder (varierende i den ferske ende). Tryggelev Nor består af 4 lavvandede strandsøer med vanddybder på 0,3-0,6 m, samt en grusgravssø med vanddybde på 4,7 m. Tryggelev Nor er mod nord adskilt fra det bagvedliggende ferske Nørreballe Nor ved en dæmning. Nørreballe Nor blev i 2004 genoprettet som vanddækket område efter i årtier at have været landbrugsjord. Grusgravssøen afgrænses fra Marstal Bugt med et dige. Der er sket større gennembrud på diget i 1995 og 2000, med deraf følgende indtrængning af saltvand og ustabilitet i det biologiske system. Når diget er intakt, står noret kun i forbindelse med Marstal Bugt via en højvandssluse, og er derfor meget ferskt. Afstrømningsoplandet til Tryggelev Nor såvel som Salme Nor er stort i forhold til vandfladearealet. Salme Nor og Tryggelev Nor ligger på det sydlige Langeland. Salme Nor afgrænses fra det noget større Tryggelev Nor ved en dæmning. Kun ved ekstremt højvande står norene i forbindelse med hinanden. Hovedopland Storebælt Området omfatter det åbne Storebælt mellem Fyns Hoved i nord og Langelands sydspids, og adskilles fra Langelands Sund ved Vresen-Langeland nord. Oplandets vigtigste kystvande mod syd er Langelandsbæltet. 31

33 Storebælt er et særdeles strømfyldt farvand og karakteriseret ved en op til ca. 50 meter dyb og smal nord-sydgående strømrende, der forbinder de salte vandmasser i Skagerrak (via Kattegat) med brakvandet i Østersøen. Ifølge statens Vandplan Hovedvandopland 1.14 Storebælt udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 69 % af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 73 %. Bidraget opgøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Storebælt viser, at tilstanden i samtlige vandområder er moderat eller dårligere. Ingen af de marine vandområder forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Internationale beskyttelsesområder Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er 1,5 ha af arealerne omfattet af nitratklasse II og 27,1 ha er omfattet af fosforklasse III og 0,2 ha er omfattet af fosforklasse II, svarende til at arealerne afvander direkte til sårbare eller meget sårbare NATURA 2000 områder. De resterende arealer ligger udenfor nitratklasse og fosforklasse og afvander ikke direkte til sårbare Natura 2000-områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. 32

34 Indsatsen for at nå miljømålslovens 6 mål skal sikres via de kommunale handleplaner, som vil følge efter statens vedtagne vandplaner. Miljøeffekten af husdyrlovens beskyttelsesniveau indgår i grundlaget for beregning af indsatsbehovet. Der vil derfor ikke i overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra Miljøstyrelsen med baggrund i vandplanerne være grundlag for at skærpe husdyrlovens beskyttelsesniveau, for så vidt angår nitrat- og fosforklasser. Med baggrund i ovenstående vurderer Svendborg Kommune derfor, at der for det konkrete projekt ikke skal foretages en skærpelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitrat eller fosfor. Der skal dog foretages en vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau skal skærpes for at sikre, at projektet er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens bestemmelser. Vurdering af påvirkning af Natura 2000-område Det fremgår af habitatbekendtgørelsen, at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande fra juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning fra februar 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Da arealerne afvander via Lindelse Nor, Salme Nor og Tryggelev Nor til hovedoplandet det Sydfynske Øhav har Svendborg Kommune valgt at tage udgangspunkt i habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Sydfynske Øhav Vandplanen for Sydfynske Øhav angiver, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i det Sydfynske Øhav. Det understøttes yderligere af Natura 2000-planen for Det Sydfynske Øhav Her fremgår det, at næringsstoftilførslen fra bl.a. landbruget medvirker til, at det Sydfynske Øhav hyppigt rammes af iltsvind, og at særligt bundfauna og -flora påvirkes negativt af iltsvind. Det betyder, at fødegrundlaget for en række af de fuglearter, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet påvirkes, heriblandt terner, der lever af fisk, samt troldand, bjergand, edderfugl og hvinand, der lever af muslinger og bunddyr. Det kan samlet konkluderes, at Natura 2000-området er følsomt overfor næringsstoftilførsel. Det er samtidig Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes pga. den relative korte afstand, og det forholdsvis lukkede vandområde at næringsstofudvaskningen fra oplandet vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i det Sydfynske Øhav. 6 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr af 08/12/

35 Med baggrund i denne vurdering foretages der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder siden 2007 indenfor de oplande, hvor anlægget og udspredningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for, Tryggelev Nor, Salme Nor og Lindelse Nor. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer Svendborg Kommune, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Ifølge vandplanen for det Sydfynske Øhav har landbrugsbidraget i perioden fra udgjort ca. 72 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel, mens baggrundsbidraget har været ca. 22 %. Resten af tilledningen fordeles på punktkilder (ca. 6 %), hvor renseanlæg udgør den dominerende kilde. Øvrige mindre betydende kilder er de regnbetingede udløb og spredt bebyggelse. I forhold til fosfor udgør landbrug, den naturlige baggrundsbelastning og spredt bebyggelse ca. 81 % af den samlede fosfortilførsel til kystvandene. Øvrige kilder er renseanlæg (14 %) og regnbetingede udløb (5 %). Spredt bebyggelse udgør den største punktkilde. Vurdering i forhold til andre kilder Da næringsstofudledningen har været faldende gennem en længere periode bl.a. som følge af vandmiljøplanerne er det Svendborg Kommunes vurdering, at udviklingen i kvælstofudledningen også har været svagt faldende siden 1. januar Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til De tiltag, der får betydning er bl.a. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventes der ifølge vandplanen også en mindre reduktion i udledningen fra renseanlæggene som følge af renovering og optimering, bl.a. nedlægges Brudager Renseanlæg, der er placeret i oplandet til Langelands Sund. Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til De tiltag, der får betydning er bl.a. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Nedenstående tabel viser Miljøstyrelsens seneste oversigt (fra 23. oktober 2015) over udviklingen i dyretryk det enkelte aktuelle opland: Opland 2007 DE Lindelse Nor 2015 DE Tendens Dyreholdet er stigende. Salme Nor Dyreholdet er stigende Tryggelev Nor Dyreholdet er faldende 34

36 Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen i dyretrykket har været stigende i oplandet til Lindelse Nor og Salme Nor, mens antallet af dyreenheder i oplandet til Tryggelev Nor har været faldende. Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Dermed vurderer kommunen, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter i oplandet til Lindelse Nor og Salme Nor vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. For at kunne godkende det ansøgte projekt skal der derfor ske en reduktion i nitratudvaskningen sådan, at den samlede nitratudvaskning fra bedriftens harmoniarealer i Lindelse Nor og Salme Nor svarer til et planteavlsbrug. Ansøger har valgt, at foretage denne tilpasning af det ansøgte projekt, hvilket betyder, at der kun kan udbringes 1,31 DE/ha. Beregningerne for reduktion af nitratudvaskningen tager udgangspunkt i 8,03 ha, der ligger i oplandet til Lindelse Nor og 5,63 ha, der ligger i oplandet til Salme Nor. Udvaskningen fra et planteavlsniveau er i ansøgningssystemet beregnet til 31,3 kg N/ha svarende til en vægtet makismal nitratudvaskning på bedriftsniveau på 34,5 kg N/ha. Årsagen til at der beregnes en vægtet maksimal nitratudvaskning er, at en del af arealerne ligger indenfor oplandet Sydlige Storebælt eller i oplandet til Tryggelev Nor, hvor der ikke er krav om at de skal have en udvaskning svarende til et planteavlsniveau. Nitratudvaskningen med tildeling af husdyrgødning er beregnet til 34,4 kg N/ha når der udbringes 1,31 DE/ha, hvilket er mindre end den beregnede vægtede maksimale udvaskning på 34,5 kg N/ha. Med baggrund i den valgte tilpasning vurderes det samlet, at det ansøgte anlæg med udspredningsarealer i kumulation med andre projekter i deloplandene, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i deloplandene til det Sydfynske Øhav. Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5 %. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1 % gældende. Med baggrund i vandplanens beskrivelse, at Det Sydfynske Øhavs tilstand, og afstanden til habitatområdet vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, at det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1 % af oplandets samlede udvaskning. På baggrund af Miljøstyrelsens reduktionspotentialekort vurderer kommunen, at reduktionspotentialet for arealerne i oplandet Sydfynske Øhav er ca. 25 % (angivet som et gennemsnit af intervallet fra 0-50 %). Det betyder, at ca. 75 % af den mængde nitrat, der kommer ud af rodzonen, ender i vandområdet. 35

37 Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning foretages der beregninger af den procentvise udvaskning fra oplandet til Sydfynske Øhav(jf. tabel nedenfor). Natura 2000 område Det Sydfynske Øhav - (Lindelse Nor, Salme Nor og Tryggelev Nor) Udvaskning i alt fra opland kg N/år Det ansøgte Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 25 Areal til udspredning i alt, ha 32,8 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 3,1 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 76 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura ,02 området, pct. Ovenstående beregning viser, at udvaskningen fra det ansøgte projekt er under 0,1 % pct. af den samlede udvaskning til Sydfynske Øhav og Langelands Sund, og dermed overholdes afskæringskriteriet på 1 %. Det betyder, at det ansøgte projekt for så vidt angår nitratudvaskning ikke i sig selv vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Fosfor Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. Lindelse Nor Salme Nor Tryggelev Nor Udbringningsareal, ha 1,6 5,4 25,8 Overskud per hektar, kg 7,2 7,2 7,2 (ansøgningsskemaet)* % forøgelse i godkendelsesperioden, 2,9 2,9 2,9 Worst case udvaskning, kg P/ha (Kronvang et al, ) Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha, 0,0 0,2 0,7 Belastning af vandplansområder Landbrugsareal i oplandet, ha (tal fra vandplan suppleret med vurdering af luftfoto) Udyrket areal i oplandet, ha Belastning fra landbrugsarealet, kg P, (0,2 kg P/ha x landbrugsareal) Belastning fra udyrket areal, kg P, 63 1,6 24 (0,08 kg P/ha x udyrket areal) Øvrige kilder (bebyggelse)* Samlet belastning, kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen, % (worst case/samlet belastning) x 100 0,004 0,23 0,23 * Ifølge vandplanen for Det Sydfynske Øhav er det samlede bidrag fra andre kilder 12,9 t P/år (tabel 2.2.2). Bidraget er derefter fordelt i forhold til deloplandenes størrelse. 36

38 Ifølge Miljøstyrelsen kan det antages, at grænsen for hvornår, der kan ses en påvirkning med fosfor er den samme som for nitrat, dvs. hhv. 1 og 5 % til sårbare og mindre sårbare vandområder. På den baggrund vurderer kommunen, at en påvirkning på 0,23 og 0,004 % ikke kan antages at være væsentlig. Beregningerne viser, at landbrugets påvirkning af de to vandplansområder i alle tilfælde holder sig under afskæringskriteriet på 1 %. På den baggrund vurderer kommunen, at det ansøgte projekt ikke i sig selv vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområderne. Samlet konklusion Det er på baggrund af tilgængelig viden og beregninger vist, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav væsentligt. Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning Nitrat Der skal foretages en vurdering af den samlede nitratudvaskning til hovedoplandet Det Sydfynske Øhav, Langelands Sund og Sydlige Storebælt i relation til husdyrlovens beskyttelsesniveau og de skærpede krav, der er fastsat i henhold til at sikre, at habitatbekendtgørelsens bestemmelser, overholdes. Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Ansøgt Tilførsel til udbringningsarealer, kg N/år Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år 34,4 Reduktionspotentiale, % 25 Udledning til vandområde, kg N/ha/år 25,8 I henhold til husdyrgodkendelseslovens krav til nitratklasse II må der kun udbringes hhv. 65 % husdyrgødning i forhold til harmonikravet. På arealerne udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Udbringningen betragtes for hele bedriften, hvilket betyder, at der for den konkrete sag i gennemsnit på alle arealer må udbringes 99,59 % (DE reduktionsprocent) i forhold til harmonikravet, hvilket svarer til, at der må udbringes 1,39 DE/ha (DEmax). Udvaskningsberegningen i ansøgningssystemet viser, at den vægtede maksimale nitratudvaskning på bedriftsniveau er 34,5 kg N/ha. For at overholde dette krav har ansøger valgt, at udbringe 1,31 DE/ha. Derved kan der udbringes 1,31 DE/ha (DEreel), da udvaskningen af kvælstof som vist i tabellen er beregnet til 34,4 kg N/ha (kg N/ha DEreel). Beregningerne dokumenterer, at udvidelsen opfylder kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning. Fosfor Svendborg Kommune vurderer, at ca. 37,3 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor fosforfølsomt område. Jorderne i den konkrete sag er drænede lerjorde. Jordbundstypen er af ansøger vurderet til at være JB6. Fakta om fosfortal: Ved en positiv nettotilførsel af fosfor kan jorden mættes med fosfor og evnen til at binde fosfor falder. Jordens indhold af opløst fosfor fosfor der reelt er tilgængeligt for planter 37

39 men også for udvaskning angives ved det såkaldte fosfortal (Pt). Ved fosfortal under 2 kan der opstå akut fosformangel, eller fosfor kan være begrænsende for udbyttet. Ved fosfortal mellem 3-4 er jordens indhold af opløst fosfor moderat, og er fosfortallet over 4, stiger risikoen for mætning af jorden, og dermed øges sandsynligheden for udvaskning af fosfor. Ifølge husdyrgodkendelsesloven reguleres fosforoverskud ved fosfortal over 4, og ved fosfortal over 6 skal der være fosforbalance på arealerne. Ansøger har ikke indsendt dokumentation for fosfortal på arealerne og derfor er der ikke indarbejdet aktuelle fosfortal i ansøgningen. Nedenstående tabel angiver fordelingen af udbringningsarealerne på de forskellige fosforklasser. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der med den ansøgte produktion og det valgte sædskifte tilføres arealerne 31,3 kg P/ha/år jf. nedenstående tabel. Ansøgt Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/år Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/ha, år 31,3 Fraførsel med sædskifte, kg P/ha, år 24,1 Nettotilførsel, kg P/ha/år 7,2 Med udgangspunkt i husdyrgodkendelseslovens fastsatte krav, må der tilføres i alt 7,3 kg P/ha/år. Med udgangspunkt i ovenstående kan det godt tillades, at der tilføres arealerne mere fosfor end der fjernes med afgrøderne. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for. I den ansøgte produktion giver harmonireglerne mulighed for et fosforoverskud på maksimalt 7,3 kg/ha/år (beregnet i Miljøstyrelsens ansøgningssystem). Beregningerne viser dermed, at det fastsatte krav til maksimal fosfortilførsel er overholdt. 38