Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende. Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn

Transkript

1 Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn Godkendelsen omfatter: Ejede og forpagtede arealer Adresse: Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn Godkendelsen er meddelt Claus Møller Larsen til: Grundejer: Claus Møller Larsen, Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn CVR: Konsulent for ansøger: Miljørådgiver Max Jakobsen Godkendelse udarbejdet af: Karen Frænde Jensen, Svendborg Kommune Journal nr. 14/19970 xxx 2015 Natur og Klima

2 Claus Møller Larsen Rønnowsvej Skårup Fyn Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: kulturogplan@svendborg.dk Godkendelse efter husdyrlovens kapitel 3. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer tilknyttet virksomheden. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: xxxxx 2015 Godkendt: Karen Frænde Jensen Agronom Annonceret den xxxx 2015 Klagefristen udløber den xxxxxl Revurderes inden den xxxxx

3 Resumé Svendborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til ejede og forpagtede dyrkningsarealer tilhørende Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn, som pt. ejes af Claus Møller Larsen. Herefter kan der på de i alt 29,1 ha miljøgodkendte arealer udbringes husdyrgødning op til 40,7 dyreenheder (DE) afhængig af, hvilket af de godkendte alternativer, der vælges. Arealerne modtager på godkendelsestidspunktet blandt andet husdyrgødning fra en kvægproduktion på Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg, som kommunen har meddelt miljøgodkendelse. For at reducere påvirkningen med nitrat til Det Sydfynske Øhav er der i miljøgodkendelsen til Rønnowsvej 2 stillet vilkår om, at der enten skal etableres ekstra efterafgrøder, ske en nedsættelse af kvælstofkvoten, eller reduceres i tildelingen af husdyrgødning. På baggrund af de stillede vilkår vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne godkendelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Svendborg Kommunes afgørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v Afgørelse med vilkår... 6 Drift af arealerne og sædskifte... 6 Egenkontrol og dokumentation... 6 Generelle forhold... 7 Ændringer og udvidelser... 7 Underretningspligt... 7 Revurdering af godkendelse... 7 Klagevejledning... 7 Søgsmål... 8 Miljøteknisk redegørelse... 9 Ansøger og ejerforhold... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer... 9 Drift af ejendommens arealer... 9 Sædskifte Udbringning af husdyrgødning Påvirkning af naturområder samt arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Egenkontrol Konklusion Partshøring Bilag

5 Indledning Svendborg Kommune har via Max Jakobsen den 20. juni 2014 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn. Ansøgningen er indsendt af Claus Møller Larsen, Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn via ved skema Beliggenheden af arealerne fremgår af vedlagte bilag 1. Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger modtager kvæggylle fra et miljøgodkendt husdyrbrug på Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg. Husdyrbruget på Bøllemosevej 21 har modtaget en miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009). Denne arealgodkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række bilag. Arealerne godkendes med denne godkendelse første gang efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 2 parter. Eventuelle bemærkninger. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009 (husdyrloven)) Dyrkningsarealerne tilhørende Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn godkendes efter 16 i husdyrloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med miljøforhold vedr. arealerne. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at arealerne kan drives, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr af 8. november 2013) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrloven. Desuden sætter bekendtgørelsen regler for udskiftning af udbringningsarealer. 5

6 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 853 af 30. juni 2014) Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne og udbringning af husdyrgødning. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 16 i husdyrloven dyrkningsarealerne til Rønnowsvej 2, 5881 Skårup. Godkendelsen omfatter alle ejendommens arealer og meddeles til Rønnowsvej 2, 5881 Skårup. Det er pt. ejeren Claus Møller Larsen, der er ansvarlig for, at arealerne drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer, og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis der i 3 på hinanden følgende år har været tilført mindre end halvdelen af den tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Svendborg Kommune har med godkendelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Drift af arealerne og sædskifte 1. Der må kun udbringes husdyrgødning på de 29,1 ha, som fremgår af bilag Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning svarende til ét af følgende scenarier: - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal bedriftens kvælstofkvote reduceres med 0,7 % - I alt 35,0 DE kvæggylle, svarende til 1,2 DE/ha per planår. - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal der etableres 1,2 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. 3. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks affald. 4. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for de ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. Egenkontrol og dokumentation 5. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og -typer, reduktion af kvælstofkvote samt ekstra efterafgrøder skal kunne dokumenteres, eks. gennem markplaner, gødningsplaner og gødningsregnskab. 6. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for forpagtningsaftaler 6

7 7. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 5-6) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer af de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf: 112 og Svendborg Kommune tlf: , hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. ( 52 i LBK nr af 4. december 2009). Revurdering af godkendelse Miljøgodkendelsen skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at arealerne første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages senest den xx.xxx Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr af 4. december 2009). Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Du kan finde godkendelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed d. XX måned 200X. En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500 kr, som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår 7

8 efter Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr af 4. december 2009): Ansøger Claus Møller Larsen, Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn Ejer af forpagtet jord Lene og Niels Abildgaard, Skovdongvej 5, 5881 Skårup Fyn Leverandør af husdyrgødning Henrik Halmø Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Foreninger og organisationer - Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk - Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk - Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk - Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk - Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Naturstyrelsen, nst@nst.dk Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent Max Jakobsen. Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening (svendborg@dof.dk) er ligeledes blevet orienteret om afgørelsen. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 8

9 Miljøteknisk redegørelse Denne redegørelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i denne miljøgodkendelse. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til Rønnowsvej 2, 5881 Skårup Fyn. Ansøger og ejer/forpagter af arealerne er pt. Claus Møller Larsen. Han er dermed ansvarlig for, at driften af arealerne sker i overensstemmelse med denne godkendelse samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af ejendommens arealer Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt (ha) Ejet 25,1 Forpagtet 4,0 I alt 29,1 Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejer: Navn Adresse og postnr/by Antal ha Lene og Niels Abildgaard Skovdongvej 5, 5881 Skårup Fyn 4,0 På bilag 1 fremgår det, hvilke arealer der kan anvendes til udspredning af husdyrgødning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 34 stk. 2 skal der i forbindelse med dokumentation af harmonikrav foreligge dokumentation i form af forpagtningsaftale, som skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftalepartens navn, adresse, momsnummer, gyldighedsperiodens start- og slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse. NaturErhvervstyrelsen er myndighed i forhold til at kontrollere dette krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at det derfor er tilstrækkeligt, at der stilles vilkår om, at der til hver en tid skal kunne fremvises gældende forpagtningsaftaler. 9

10 Ansøger har indsendt 3 scenarier for driften af arealerne. Derfor er der nedenfor indsat ét skema for hvert scenarie med de tildelte typer og mængder af husdyrgødning samt anden organisk gødning: Hovedskema : (med 1 % ekstra efterafgrøder) Kg N Kg P DE DE/ha Kvæggylle - I alt til rådighed ansøgt ,7 1,4 Alternativ 1: (med 0,7 % reduceret kvælstofkvote) Kg N Kg P DE DE/ha Kvæggylle - I alt til rådighed ansøgt ,7 1,4 Alternativ 2: (med reduceret mængde modtaget kvæggylle 35 DE) Kg N Kg P DE DE/ha Kvæggylle - I alt til rådighed ansøgt ,0 1,2 Alternativ 3: Kg N Kg P DE DE/ha (med 1,2 % ekstra efterafgrøder (interpolation mellem 1 og 2 % efterafgrøder )) Kvæggylle - I alt til rådighed ansøgt ,7 1,4 Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer maksimalt organisk gødning svarende til 1,2-1,4 DE/ha afhængig af scenarie, hvilket overholder gældende harmonikrav på 1,4 DE/ha. I skema , der er hovedskema til ansøgningen, er der indsendt beregning med 1 % ekstra eftergrøder. I scenarie 3 som er vedlagt som bilag til ansøgningen er der indsat 2 % ekstra efterafgrøder. Ved interpolation mellem de to procentsatser svarer 1,2 % ekstra eftergrøder til det beskyttelsesniveau, der skal opfyldes (vægtet makismal udvaskning på 39,0 kg N/ha). Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning, som må tilføres arealerne. Der stilles vilkår i relation til ovenstående, så det sikres, at arealerne drives i overensstemmelse hermed. Der stilles desuden vilkår om, at det ved tilsyn skal kunne dokumenteres, at der er etableret de krævede ekstra efterafgrøder, reduktion af udbragte husdyrgødning eller nedsættelse af kvælstofkvoten er overholdt. Fastsættelse af vilkår Der må kun udbringes husdyrgødning på de 29,1 ha, som fremgår af bilag 1. Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning svarende til ét af følgende scenarier: - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal bedriftens kvælstofkvote reduceres med 0,7 % - I alt 35,0 DE kvæggylle, svarende til 1,2 DE/ha per planår. - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal der etableres 1,2 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks affald. 10

11 De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og -typer, reduktion af kvælstofkvote samt ekstra efterafgrøder skal kunne dokumenteres, eks. gennem markplaner, gødningsplaner og gødningsregnskab. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler. Dokumentationen for ovennævnte vilkår skal opbevares i 5 år, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Sædskifte Af ansøgningen fremgår det, at der anvendes et sædskifte svarende til referencesædskiftet S2. S2-sædskiftet svarer til beregningssystemets referencesædskifte, og kommunen vurderer derfor, at der ikke skal stilles vilkår herom. Udbringning af husdyrgødning Ejendommen hvorfra der skal transporteres husdyrgødning (Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg) ligger nord for hovedparten af arealerne. Transportvejen er ca. 10 km og foregår gennem landzone. I forbindelse med miljøgodkendelse af Bøllemosevej 21 er de miljømæssige gener, der kan forekomme i forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen vurderet. Alle arealerne har også i nudriften været anvendt til udbringning af husdyrgødning. Der har været udbragt 14,2 DE på de 29,1 ha svarende til 0,5 DE/ha. Med den ansøgte ændring udbringes der dog 0,7-0,9 DE/ha mere end i nudriften. Det vil sige, der er tale om over en fordobling af mængden af udbragt husdyrgødning på arealerne og dermed en væsentlig forøgelse af ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning. Det er med til at nedbringe ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af gylle. Påvirkning af naturområder samt arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager særligt udgangspunkt i afstanden mellem udbringningsarealerne og naturområderne samt husdyrgødningstype og udbringningsteknologi. Desuden vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning indgå i vurderingen. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Bilag IV-arter Ifølge Bilag IV-håndbogen kan Spidssnudet frø, Markfirben, Springfrø, Stor vandsalamander, Hasselmus og to arter af flagermus også forekomme i området (Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. De to arter af flagermus er: Dværgflagermus og Sydflagermus, som begge er almindeligt forekommende. Dværgflagermus yngler og overvintrer især i hule træer, mens Sydflagermus overvejende er tilknyttet bygninger. 11

12 Hasselmus lever i områdets småskove, beplantninger og levende hegn. Markfirben findes især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Springfrø og Stor Vandsalamander yngler i småsøer og små vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer blandt andet i skove og i sten- og jorddiger. Områdets mange sten- og jorddiger og levende hegn er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter. Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- og rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager udgangspunkt i naturområdets målsætning, områdets kvælstoffølsomhed og afstand fra udbringningsarealerne. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde, og svinegylle indenfor 10 m fra et naturområde. Da den udbragte husdyrgødning i den konkrete sag er kvæggylle og ingen af udbringningsarealerne udgør over 100 ha, vurderer kommunen, at der kun vil være tale om et worst case tilfælde, hvor gylle udbringes under 20 m fra et naturområde. Alle arealer har også i nudriften været anvendt til udbringning af husdyrgødning. Med den ansøgte ændring udbringes der 0,7-0,9 DE/ha mere end i nudriften. Ifølge gældende lovgivning skal udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord eller græsmarker foregå ved nedfældning på sort jord og græsmarker. Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 1-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 2-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 3-natur (ammoniakfølsom natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2) D-målsat eng (naturområde 1 på kort nedenfor) Mark 06-0 grænser op til engen på en strækning på ca. 80 m. (dog er der en vej imellem engen og marken). Engen, der er D-målsat, har en tålegrænse på ca. 30 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 15,2 kg N/ha/år. Selv med en eventuel påvirkning på 1 kg N/ha/år vil tålegrænsen ikke være overskredet. Det vil sige at engens tålegrænse ikke er overskredet som følge af baggrundsbelastningen. På den baggrund vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til udbringning af husdyrgødning. Ammoniakfølsomme skove Mark 04-0 grænser op til et skovområde ( Fruerskov, naturområde 3), som kommunen vurderer, er potentielt ammoniakfølsom, da den er mere end 200 år gammel. Det er ikke en stævningsskov. Kommunen har ikke kendskab til, at der skulle være særlig sårbare områder i skovens randområder op til udbringningsarealerne. 12

13 Skoven ligger ikke indenfor et Natura 2000 område. Skoven kan være ynglerasteområde for bilag IV-arten Hasselmus og forskellige flagermusearter. Men en øget ammoniakpåvirkning vil ikke påvirke disse arter. Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår om bræmmer op til skovområdet. Kommunens samlede vurdering På baggrund af naturbeskrivelserne, vurderer kommunen, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil påvirke naturområder negativt eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdernes mulige bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Der findes ingen småsøer eller vandløb i eller op til udbringningsarealerne. Der er ingen af arealerne, som har en hældning på over 6 grader. Kommunen vurderer derfor, at der ikke vil kunne ske afstrømning af gylle til vand. Kommunens samlede vurdering Kommunen vurderer, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil medføre risiko for afstrømning til vandløb og søer samt beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter, så længe husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. 13

14 Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Det Sydfynske Øhav. 15,5 ha afvander dels via Svendborg Sund og 13,6 via Langelands Sund. Kortet viser udspredningsarealerne på oplandsniveau. Beskrivelse af vandoplandene findes i bilag 2. Heri er også beskrevet de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som findes indenfor vandområderne. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen vurdere kvælstofog fosforpåvirkningen af de aktuelle vandoplande i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Desuden skal kommunen foretage en habitatvurdering, hvis der kan være tale om påvirkning af Natura 2000-områder. I det konkrete projekt er der tale om, at der kan være påvirkning af et Natura 2000-område Det Sydfynske Øhav. Da husdyrtrykket i oplandet til Langelands Sund tillige har været stigende siden 2007, har kommunen foretaget vurderinger af om projektet i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområder. Disse vurderinger er også foretaget i bilag 2. På baggrund af beregningerne og vurderingerne i bilag 2 samt de stillede vilkår, vurderer kommunen, at de ansøgte scenarier om udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, med de stillede vilkår, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav. Påvirkning af grundvand Der er ingen af udbringningsarealer der ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder eller indenfor områder med indsatsplan. Kommunen vurderer derfor at, udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af nogen grundvandsforekomster. 14

15 Bedste tilgængelige teknologi (BAT) BREF-dokumentes anbefalinger for så vidt angår udbringning af husdyrgødning på arealerne i Danmark er udmøntet i generelle regler (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Det er derfor kommunens vurdering at lever op til BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: - Dokumentation for forpagtningsaftaler. - Dokumentation for udbragt mængde og type af husdyrgødning (gødningsregnskab). - Dokumentation for efterafgrøder (eks. gødningsregnskab). - Dokumentation for nedsættelse af kvælstofkvote (eks. gødningsregnskab) Der er fastsat vilkår i henhold til dette under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Kommunen har umiddelbart adgang til en del af informationen via offentlige registre. Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers arealer vil med de stillede vilkår ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder samt grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr, herunder bilag IV-arter samt deres levesteder, ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen har desuden vurderet, at der anvendes bedst tilgængelig teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Partshøring I forbindelse med sagsbehandlingen har 1 ejer af forpagtet jord og 1 leverandør af husdyrgødning været partshørt i tre uger. Desuden har ansøger været partshørt i tre uger. Eventuelle bemærkninger xxxxx 15

16 Bilag Bilag 1. Oversigtskort over harmoniarealer og ejerforhold. Bilag 2. Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkning af søer, fjorde og hav. 16

17 17

18 18 Bilag 2 Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkningen på søer, fjorde og hav Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder De arealer, som skal miljøgodkendes ligger i seks forskellige vandoplande, se tabel herunder. Alle oplandene er en del af hovedoplandet Det Sydfynske Øhav. Vandopland Areal (ha) Langelands Sund 13,6 Svendborg Sund/Den åbne del af Det Sydfynske Øhav 15,5 Ialt 29,1 Hovedopland Det Sydfynske Øhav Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelands Sund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72% af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Den åbne del af det Sydfynske Øhav og Marstal Bugt jf. forslag til vandplan Den åbne del af Sydfynske Øhav og Marstal Bugt er ét område. Området består af lavvandede områder og 2 dybe bassiner Ringgårdsbassinet, mellem Fyn og Avernakø og Ærøbassinet, nord for Ærø. På grund af lagdeling i vandmasserne er bassinerne ofte præget af iltsvind i sommerperioden. Det åbne Sydfynske Øhav er forbundet med det omliggende hav ved fire render ved Avernakø, mellem Ærø og Langeland, mellem Langeland og Tåsinge og ved Svendborg Sund. Den største vandudskiftning med det omliggende hav sker ved Avernakø og mellem Tåsinge og Langeland. Langelands Sund jf. vandplan Langelands Sund er præget af vandudskiftning mellem det tilstødende Sydfynske Øhav samt Storebælt. Vanddybderne er fra under 10 m i den sydlige del ved Tåsinge til mere end 20 m ved Vresen ved den nordlige grænse. Internationale beskyttelsesområder Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper,

19 enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle, plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er ingen af udspredningsarealerne omfattet af nitrateller fosforklasser. Det vil sige, at arealerne ikke afvander direkte til sårbare Natura 2000 områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag 4-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Beskyttelsesniveauet omfatter dog kun oplande til marine områder. I forhold til husdyrlovens nitratklasser vurderer kommunen, at beskyttelsesniveauet ikke skal skærpes yderligere. Vurdering af påvirkning af Natura 2000 område Det fremgår af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder mv.), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande fra juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning fra februar 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Det Sydfynske Øhav Af vandplanen for Det Sydfynske Øhav fremgår det, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i Det Sydfynske Øhav. Det understøttes yderligere af Natura 2000-planen for Det Sydfynske Øhav Her fremgår det, at næringsstoftilførslen fra bla. landbruget medvirker til, at det Sydfynske Øhav hyppigt rammes af iltsvind, og at særligt bundfauna og -flora påvirkes negativt af iltsvind. Det betyder, at fødegrundlaget for en række af de fuglearter, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet påvirkes, heriblandt terner, der lever af fisk, samt troldand, bjergand, edderfugl og hvinand, der lever af muslinger og bunddyr. Det kan samlet konkluderes, at Natura 2000-området er følsomt overfor næringsstoftilførsel. På baggrund af beskrivelse af Langelands Sund i udkast til vandplanen er det Svendborg Kommunes vurdering, at der vil være vandudskiftning mellem Langelands Sund og det internationale beskyttelsesområde den centrale del af det Sydfynske Øhav. Det er derfor Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes, at 19

20 næringsstofudvaskningen, der går via Langelands Sund indirekte vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i det Sydfynske Øhav. Med baggrund i denne vurdering foretages der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udspredningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for oplandene: Langelands Sund samt den åbne del af Det Sydfynske Øhav. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer Svendborg Kommune, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Ifølge vandplanen for det Sydfynske Øhav har landbrugsbidraget i perioden fra udgjort ca. 72 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel, mens baggrundsbidraget har været ca. 22 %. Resten af tilledningen fordeles på punktkilder (ca. 6 %), hvor renseanlæg udgør den dominerende kilde. Øvrige mindre betydende kilder er de regnbetingede udløb og spredt bebyggelse. I forhold til fosfor udgør landbrug, den naturlige baggrundsbelastning og spredt bebyggelse ca. 81 % af den samlede fosfortilførsel til kystvandene. Øvrige kilder er renseanlæg (14 %) og regnbetingede udløb (5 %). Spredt bebyggelse udgør den største punktkilde. Da næringsstofudledning har været faldende gennem længere perioder bla. som følge af vandmiljøplanerne er det Svendborg Kommunes vurdering, at udviklingen i kvælstofudledningen også har været svagt faldende siden 1. januar Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til De tiltag, der får betydning er bla. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventes der ifølge vandplanen også en mindre reduktion i udledningen fra renseanlæggene som følge af renovering og optimering, bla. nedlægges Brudager Renseanlæg, der er placeret i oplandet til Langelands Sund. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Nedenstående tabel viser Miljøstyrelsens seneste oversigt over udviklingen i dyretryk i de enkelte oplande: Opland Tendens DE DE Langelands Sund Dyrehold er steget Åbne del af Sydfynske Øhav Dyreholdet er faldet 20

21 Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen i dyretrykket har været faldende i den åbne del af Det Sydfynske Øhav. For Langelands Sund er dyretrykket steget. Miljøstyrelsens seneste tal er offentliggjort i december Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. Dermed vurderer kommunen, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter i oplandet til Langelands Sund vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. For at kunne godkende det ansøgte projekt skal der derfor ske en reduktion i nitratudvaskningen sådan, at den samlede nitratudvaskning fra bedriftens harmoniarealer i Langelands Sund svarer til et planteavlsbrug. Ansøger har valgt, at foretage denne tilpasning af det ansøgte projekt. Beregningerne fremgår af ansøgningsskema samt de tre vedlagte scenarier i Beregningerne for reduktion af nitratudvaskningen tager udgangspunkt i 13,6 ha, der ligger i oplandet til Langelands Sund. Udvaskningen fra et planteavlsniveau med sædskifte S2 er i ansøgningssystemet beregnet til 38,8 kg N/ha svarende til en vægtet maksimal nitratudvaskning på bedriftsniveau på 39,0. Nitratudvaskningen med tildeling af husdyrgødning er beregnet til 38,6-39,0 kg N/ha afhængig af scenarie. For at reducere nitratudvaskningen til det niveau har ansøger opstillet følgende 3 scenarier, der kan anvendes: - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal bedriftens kvælstofkvote reduceres med 0,7 % - I alt 35,0 DE kvæggylle, svarende til 1,2 DE/ha per planår. 21

22 - I alt 40,7 DE kvæggylle, svarende til 1,4 DE/ha per planår. Samtidig skal der etableres 1,2 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Der stilles vilkår om gødningsmængde og -type, antal ekstra efterafgrøder eller reduktion af kvælstofkvote samt kontrol af disse. Med baggrund i den valgte tilpasning vurderes det samlet, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning i kumulation med andre projekter i deloplandene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i deloplandene til det Sydfynske Øhav. Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5 %. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1 % gældende. Med baggrund i beskrivelsen af Det Sydfynske Øhavs tilstand i udkast til vandplanen, og afstanden til habitatområdet vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1 % af oplandets samlede udvaskning. På baggrund af Miljøstyrelsens reduktionspotentialekort vurderer kommunen, at reduktionspotentialet for arealerne i oplandet til Langelands Sund og Svendborg Sund 25 % (gennemsnit af 0-50 %). Det betyder, at ca. 75 % af den mængde nitrat, der kommer ud af rodzonen, ender i vandområdet. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning er den procentvise udvaskning fra oplandene, som afvander til Det Sydfynske Øhav beregnet (jf. tabel nedenfor). Den åbne del af Det Sydfynske Øhav/Svendborg Sund Udvaskning i alt fra opland, kg N/år Det ansøgte Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 25 Areal til udspredning i alt, ha 15,5 Merudvaskning fra husdyrgødning, kg N/ha/år 0,2 Samlede påvirkning, kg N/år 2 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag, pct. 0,00 Langelands sund Udvaskning i alt fra opland, kg N/år Det ansøgte Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 25 Areal til udspredning i alt, ha 13,6 Merudvaskning fra husdyrgødning, kg N/ha/år 0,2 Samlede påvirkning, kg N/år 2 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag, pct. 0,00 De foregående beregninger viser, at udvaskningen fra det ansøgte projekt er langt under 1 % pct. af den samlede udvaskning til de to oplande, som afvander til Det Sydfynske Øhav, og dermed overholdes afskæringskriteriet på 1 %. Det vil sige det ansøgte projekt vil heller ikke i sig selv medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. 22

23 Fosfor Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. I det der ikke er noget fosforoverskud vurderer kommunen at det der skal laves nogen habitatvurdering med hensyn til fosfor. Samlet konklusion i forhold til habitatbekendtgørelsen Kommunen vurderer på baggrund af tilgængelig viden, beregningerne og de stillede vilkår, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav væsentligt. Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning Nitrat Der skal foretages en vurdering af den samlede nitratudvaskning i relation til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Tilførsel til udbringningsarealer, kg N/år Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år 39,0 39,0 39,0 Reduktionspotentiale, % Udledning til vandområde, kg N/ha/år 29,3 29,3 29,3 Ingen af arealerne ligger indenfor nitratklasser jf. Miljøstyrelsens kortværk. På arealer udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Det vil sige, der for den konkrete sag må udbringes 1,4 DE/ha. Udvaskningsberegningen i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof som følge deraf er 39,0 kg N/ha afhængig af scenarie. Da der udbringes maksimalt 1,4 DE/ha med en beregnet udvaskning af kvælstof (som vist i tabellen) på 39,0 kg N/ha, opfylder projektet kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning. Der er derfor ikke behov for at stille yderligere vilkår. Fosfor Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der fraføres mere med sædskiftet end der tilføres jf. nedenstående tabel. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/år Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/ha, år 20,6 17,9 20,6 Fraførsel med sædskifte, kg P/ha, år 24,2 24,2 24,2 Nettotilførsel, kg P/ha/år -3,6-6,3-3,6 Som følge af at en del af arealerne ikke er fosforfølsomme og at der fraføres mere fosfor med sædskiftet end der tilføres, vurderer Svendborg Kommune, at der ikke er behov for at stille vilkår til fosfor. 23