Mere kvælstof giver os en mulighed og en positiv faglig udfordring lad os nu få det maksimale

Transkript

1 Årsmøde for Planteproduktion 2016 Ivar Ravns tale DET TALTE ORD GÆLDER Hvor vokser pengene? Vi har fået en pakke det var faktisk en julepakke, som indeholdt mange forskellige ting. Og heldigvis var rigtigt meget af indholdet, noget vi havde ønsket os. Mere gødning har stået højt på ønskelisten, og vi har arbejdet hårdt for at vise, at sådan en gave vil have stor betydning og ikke få målbare negative effekter på miljøet. Nu skal vi nyde synet af gødningen, som måske allerede ligger i maskinhuset og lover fold og grønnere marker. Dias:mark Mere kvælstof giver os en mulighed og en positiv faglig udfordring lad os nu få det maksimale ud af den! Landsforsøgene giver et stærkt fagligt grundlag for at udnytte den ekstra kvælstofkvote. Kvælstoffet skal op i afgrøderne og fortjenesten ned på landmandens bundlinje. Der er grund til at holde omkostningerne i kort snor, for fagligt set udløser de højere kvælstofnormer kun marginalt behov for øget svampebekæmpelse, ekstra mikronæringsstoffer, men dog lidt mere vækstregulering. Dias: N+driftsledelse = Mere gødning fører ikke automatisk til flere kroner. Få lagt en god strategi for brug og fordeling af gødningen sammen med din rådgiver, så gevinsten hives hjem. Henrik Zobbe, som kommer med et indlæg lige om lidt, må ikke få ret i sin provokerende påstand om, at danske landmænd ikke duer til at tjene penge. Hvis vi ikke får udnyttet det ekstra kvælstof og pengene bliver brændt af på diverse hjælpestoffer, så får han ret. Lad os love hinanden at det ikke sker! Cropsat Dias satellit De teknologiske muligheder i planteavlen vil vokse enormt de kommende år. Et eksempel på hvad der er på vej, er Sentinel 2. Det er en satellit, som jeg er sikker på, danske planteavlere bliver glade for. Den kan måle biomassen i markerne lige så præcist, som de sensorer, vi de senere år har set monteret på traktorer og maskiner. Dermed kan den også hjælpe med at få mest muligt ud af gødningen. Naturerhvervstyrelsen har sammen med SEGES betalt for adgang til satellittens data, som vi stiller gratis til rådighed for danske landmænd. Systemet kalder vi CropSAT, og det er sat i drift i går. Dias: Kort biomasse 1

2 Satellitten har her målt biomassen i en mark og omsat resultatet til fem niveauer. Den gule farve er de områder af marken, hvor der er en lille biomasse og altså en tynd afgrøde, mens den mest mørkegrønne farve er de områder af marken med den største biomasse og dermed den kraftigste afgrøde. Dette kort kan du ud fra dine egne ønsker til kvælstofniveau - få omdannet til et kort (Dias tildelingskort) som viser hvor meget kvælstof, der skal tildeles forskellige steder i marken. Har du gps og traktorcomputer på din traktor og har du en gødningsspreder, som kan håndtere positionsbestemt tildeling, så kan du indlæse filen og sprede gødningen gradueret. Har du ikke gps på din traktor kan du alligevel bruge kortene og manuelt justere, hvor store mængder gødning, der skal gives rundt i marken. For de satellitinteresserede kan jeg tilføje, at satellitten flyver jorden rundt på 90 minutter og optager Danmark på 10 sekunder. Bredden på et enkelt billede er 290 km, men det findes altså i en opløsning, så du kan se biomassen på 10*10 meter felter i din mark. I dette forår er vi garanteret mindst to billeder, et i april og et i maj. Til efteråret får Sentinel en satellitkollega, og fra 2017 kan vi få endnu flere billeder. Hvad så hvis det er overskyet? Ja, så kan Sentinel ikke tage brugbare billeder, men må knipse næste gang der bliver skyfrit i 10 sekunder. I morgen på Kongrescentret er der en stand, hvor du kan høre mere om CropSAT. Vand nok til markvanding Dias: vandingsmaskine Vi har de senere år - og også i dag - talt meget om kvælstof. Vi bare må ikke glemme, at der er mange andre vigtige faktorer. Muligheden for markvanding er helt afgørende på ca. 20% af det danske landbrugsareal I mange områder har det slet ikke været muligt at få en vandingstilladelse og mange steder har tilladelserne været for små til at dække behovet i tørre år. Vi har gennem årene protesteret flittigt, og nu er der også her godt nyt. SEGES bad GEUS om at regne på konsekvenserne for miljøet af øget indvinding af vand til markvanding. GEUS konkluderer, at hverken den nuværende indvinding eller en væsentligt øget indvinding forringer miljøtilstanden i vandløbene. Denne viden er grundlaget for at der nu står skrevet i fødevare- og landbrugspakken, at der overordnet set ikke er behov for at begrænse mængden af vand til markvanding. Det skal altså generelt være muligt at vande efter afgrødernes behov for der er vand nok til det. Med andre ord skal reglen være, at kommunerne giver tilladelser til at forsyne afgrøderne med det vand, afgrøderne har behov for også i tørre år. Det er jo ikke gratis at vande, så økonomien vil regulere forbruget. Det er meget vigtig faglig sejr! 2

3 Kilo og/eller kroner Dias: landmand med søn i raps Landmænd overalt i verden elsker flotte marker, som er en pryd for egne øjne og gerne en lille torn i naboens. Det er ægte arbejdsglæde at kunne nyde synet af det, man har frembragt og lykkes med. Men det er unikt i verden, at vi i Danmark især har fokus på nettoudbyttet. At vi ikke bare kigger på de store tunge aks og fortæller naboen, hvad vi har høstet i tønder. Nej, vi har forsøg, som fortæller os, om det økonomisk kan betale sig at gøde og sprøjte marken op til topudbytte, eller det er en bedre forretning at give lidt mindre gas. Er det så en viden, vi bruger? Det er en hel anden sag. Overvej lige, hvor tit du er blevet spurgt om dit dækningsbidrag i din flotte hvedemark. Næ, vi snakker udbytter. Det kan vi se og umiddelbart måle. I mange tilfælde går de flotte marker hånd i hånd med de gode dækningsbidrag, men ikke altid. Dias: Søjlediagram I skal nu se resultater fra 16 forsøg med svampebekæmpelse i hvede. Her er to led som har fået den samme behandling bortset fra mængden af svampemidlet Viverda. Animation - udbytte I det ene tilfælde den blå søjle - er der sprøjtet med 0,375 l Viverda, og det har givet et merudbytte i forhold til ubehandlet på 10,2 hkg. Når dosis hæves til 0,55 l Viverda den grønne søjle stiger merudbyttet til 11,4 hkg. Animation - nettoudbytte Men trækker vi udgifterne fra, ændrer regnestykket sig. I de her forsøg har det altså bedst kunne betale sig at bruge den lave dosering. Forsøgsleddene med det laveste udbytte, fyldte altså mest i baglommen. Hvad tænker I? Hvad har danske landmænd mest fokus på? Høje udbytter? (Grøn) Høje dækningdsbidrag? (Rød) Hvis vi gerne vil tjene flere penge, er vi nødt til at gå målrettet efter det økonomiske udbytte. Video med Jeppe Mange af jer har sikkert samme tanker som Jeppe. Men det er vigtigt at man helt konkret tør udfordre sig selv: Hvorfor gør jeg egentlig som jeg gør? 3

4 Hvad kan jeg gøre anderledes for at forbedre min økonomi? Dias: Lars som struds Danske planteavlere er fagligt dygtige, men de færreste har ansat en kritisk økonomichef, som stiller skaprt å bundlinjen. Går rådgiverne tæt nok på og udfordrer og er landmanden klar til at lade sig udfordre? Andre virksomheder måler sig på bundlinjen. Mon ikke planteavlerne skal til at prale mere med det? Det skal være fedt at tale om dækningsbidrag selvom vi traditionelt hellere snakker om tønder i tanken? Rådgivere og landmænd skal se på markdriften i et økonomisk perspektiv. Der skal mere fokus på dækningsbidrag og fremstillingspriser i markbruget. Analyseredskaberne findes, så brug dem! Tag fat i din rådgiver, som kender værktøjerne. Landmænd med fokus på bundlinien Som Torben fortalte om før så fylder verdensmarkedspriserne meget i landmandens økonomi. Kan vi på sigt leve godt af at aflevere kornet til de samme bunker, som landmænd i andre lande? Det er mange jo nødt til, men en del prøver også at tænke ud af boksen og op i værdikæden. Dias: økolog Evnen til at omstille sig ser vi blandt andet hos de danske landmænd, som har omlagt til økologi eller overvejr at gøre det. Knap 8 procent af det danske landbrugsareal dyrkes nu økologisk, og det stiger fortsat. Alene i 2015 kom der nye økologiske ha til. Økologisk drift har bidt sig fast med en god og stabil efterspørgsel efter produkterne, både indland og til eksport. Der er mange og store udfordringer ved at lægge sin bedrift om til økologi. I morgen kan du på kongressen høre mere om omlægning og bestille et omlægningstjek. I må ikke høre det her som en opfordring til, at alle skal være økologer. Bestemt ikke. Men nogle af jer har muligheder for at tjene bedre ved at justere på produktionen, selve dritsledelsen eller afsætningen. Vel vidende, at vi ikke alle kan lave specialprodukter, synes jeg alligevel lige vi skal smutte en tur til Bornholm, hvor landmand Hans Hansen tænkte i alternative indtjeningsmuligheder. Video med Lensgaard raps olie Kroner i bedre arrondering Dias: Markkort Her har vi et markkort. Landmanden og maskinerne bor ved den blå trekant. Markerne ligger spredt i landskabet. Vi har brugt et gis-værktøj, som kan beregne at der i gennemsnit er 7,1 km ud til markerne. Det lyder af meget, men er det typisk for danske ejendomme? 4

5 Dias: Graf På denne graf ser I de ejendomme i Danmark, der dyrker mere end 50 ha jord. Jo højere de enkelte lyseblå søjler er, jo mere jord hører der til en ejendom. Den orange kurve viser den gennemsnitlige afstand fra lageret til midtpunktet af hver enkelt mark for de enkelte ejendomme. Ejendommene her til venstre har kortest afstand til markerne, mens ejendommene med længst afstand til markerne ligger til højre. Animer linie De landbrugsbedrifter, som i gennemsnit kører over 5 km for at komme i marken ligger til højre for denne linie. Der drejer sig om ca ejendomme eller ca. 12 procent af samtlige ejendomme. Man kan selvfølgelig godt køre langt til marker med spinatfrø, hvidkløver eller andre delikatesser, men hvad koster det egentlig, hvis man i gennemsnit må køre fem km til markerne i forhold til to km? Når vi sætter gennemsnitstal ind for transportpris og antal operationer der skal udføres i de enkelte marker kommer vi frem til at det koster mindst 100 kr.pr. km pr. ha pr. år. Beregningen slipper I for. Dias: Regnestykke Regnestykket ser således ud for en ejendom på 300 ha. Har man i gennemsnit 5 km at køre, koster det kr. pr. år. Kan man reducere afstanden fra 5 til 2 km, svarer det til at spare kr. pr. år. Det er mange penge, og det er gevinst, man kan hente hvert år. En bedre arrondering kan forbedre og optimere transporten internt på bedriften, men det er værd at tænke bredere og inddrage andre fordele. Er der små kommuneveje, som med fordel kan nedlægges? Skal vi etablere nye interne markveje? Skal vi optimere markernes størrelse og form, så de passer til nye dyrkningsteknologier? Kan vi sammenlægge eller flytte 3- områder? Kan vi finde egnede arealer til placering af virkemidler, f.eks. minivådområder? Når vi nu skal i gang, så tænk i helheder. Men hvad gør vi ved det? Det afhænger selvfølgelig helt af forholdene på den enkelte ejendom og egn. Hvis vi kigger på ejendommen fra før. Dias: Kort Animere ringe ind 1. Her ligger nogle små marker langt væk fra ejendommen. Vejen dertil er smal og besværlig at køre på med store maskiner. Spørgsmålet er, om de bør sælges. Dias ny ring 2. Her ligger en god klump jord, men i 10 km afstand fra gården. Kan man forestille sig at bytte jord med en landmand i området. Kan rådgivningsvirksomheden være med til at 5

6 skabe kontakt? Kan man etablere en jordbank, som der tidligere er set en brakjordsbank? Måske kan der indgås en pasningsaftale med landmanden, som bor her? 3. Kan man gruppere afgrøderne, så alle markerne i et område har samme afgrøde det enkelte år. Det har landmanden her gjort, men det giver dog ofte ikke den mest optimale driftsledelse. Jordfordeling er også en mulighed, men det spænder tinglysningsafgifterne ben for i øjeblikket. Det GIS-værktøj, vi har brugt til at lave kort og beregne transportafstande bliver tilgængeligt for de lokale rådgivere i løbet af foråret. Vokser der penge ud af ny teknik? Dias: Majs efterafgrøde Som planteavlere er vi afhængige af god teknik. Her et lille eksempel. Mange døjer med at få etableret græsudlæg i majs. Vi begynder at høre om tilfælde, hvor græsudlægget i majs ikke er blevet godkendt. Landsforsøg og demonstrationer viser tydeligt, at teknikken er helt afgørende for resultatet. Disse to billeder er taget den 17. september 2015 i en demonstration med såning af efterafgrøder i majs. Der er sået 10 kg almindelig rajgræs pr. ha den 23. juni. Skift animation af tekst Der er brugt forskellig teknik. På billedet til venstre er der bredsået efter tænderne på en radrenser og derefter harvet med en efterharve. Det er den metode, de fleste bruger. På billedet her til højre er efterafgrøden rillesået med trykhjul og dybdestyring. Der er utrolig stor forskel på resultatet og ingen tvivl om, hvilken metode vi skal satse på fremadrettet. Afslutning På SEGES arbejder vi for at gøre landmænd rige og lykkelige. Vi gør det med innovation, udvikling og afprøvning af nye idéer og løsninger, som kan sikre landbrugets mulighed for at producere fødevarer og samtidig udvikle en effektiv miljøindsats. Vi kan være med til at gøre gode ideer til virkelighed. Men kimen til de bedste idéer fødes næsten altid af de folk, som personligt står med en praktisk udfordring. Det vil sige jer landmænd. Dias: postkort med idéladen Ideladen er et nyt initiativ, som skal fremme innovationskraften i erhvervet. I kan læse mere om det på de postkort, som ligger på bordene. I kan aflevere jeres gode ideer i laden, som I finder på en stand, både på FarmerTech og i Herning Kongrescenter. Her vil være 6

7 folk, som hjælper med at konkretisere ideerne. Landmænd, som bidrager med ideer får mulighed for at se deres idé blive til virkelighed, uden det koster dem en krone. Og de landmænd, som har fået ideen, er med til at udvikle den. 3 dias fra Plantetræf Planteavl er et fantastisk erhverv. Også i 2015 var der adskillige højdepunkter, hvor vi mødtes i marken og debatterede planteproduktion. På sådan en skøn dag, kan man næppe tænke sig et bedre job. 7