VISIONER TIL VIRKELIGHED FREMAD

Transkript

1 VISIONER TIL VIRKELIGHED FREMAD

2 Et grønnere, friere og stærkere Danmark Vi står ved en skillevej. Det valg, vi står over for handler ikke om navnet på statsministeren. Det handler ikke om farver på blokke. Valget handler om, at vi kan vælge mellem fire år mere med symbolpolitisk stilstand, eller om vi vil bringe Danmark FREMAD. Radikale Venstre ønsker en ny retning vi arbejder for et grønnere, friere og stærkere Danmark. Vi kæmper for næste generation. Vi skylder vores børn og unge at udskifte sort snak med grøn handling. Vi vil sikre, at alle børn får en god opvækst og en uddannelse, som giver dem muligheder i livet. Det er nu vi skal give vores børn en generationsgave. Ganske som vi fik bedre muligheder af generationerne før os. Det kan vi, hvis vi siger farvel til de dyre symbolpolitiske tiltag, og hvis vi ikke lader taktik og snæversyn stå i vejen for, at fx danske virksomheder kan ansætte den internationale arbejdskraft, som de har brug for, når den ikke kan findes herhjemme. Vi har fremlagt en politisk plan, FREMAD. Den er fuld af politiske forslag, som tilsammen viser den retning, vi vil i. Mod et grønnere, friere og stærkere Danmark. En række af forslagene i FREMAD kræver, at vi kan investere. I vores børn og deres fremtid. I bedre velfærd. I gode uddannelser og grøn omstilling. Derfor fremlægger vi her den økonomiske plan, som kan gøre vores politiske visioner til virkelighed. De politiske forslag er beskrevet i FREMAD, mens vi her har fokus på økonomien bag det vil sige, midlerne til de store investeringer og håndteringen af den økonomiske situation i Danmark. For os radikale, er det nemlig ikke nok bare at få en ny regering. Vi insisterer på en ny retning for Danmark. Økonomisk ansvarlighed Selv i gode tider vil vi ikke stille os tilfreds med at fordele de penge, vi har. Vi har høje ambitioner for fremtiden. Vi vil bringe Danmark fremad; sikre en grøn klode til vores børn og investere i gode daginstitutioner og uddannelse af høj kvalitet. Og vi vil samtidig sikre, at vi kan have tillid til, at velfærdssamfundet er der for os, når vi har brug for det. Derfor skal vi bruge de gode tider klogt. Hvis ikke vi er klar til at hjælpe vores virksomheder og velfærdsinstitutioner med at få den arbejdskraft, som de desperat har brug for, så lader vi et alvorligt problem stå uløst hen og svæk- 2

3 ker samtidig vores mulighed for, at økonomien kan få det endnu bedre. Derfor er et vigtigt element for os at sikre, at der er den arbejdskraft, vi har brug for, bl.a. ved at gøre det lettere at hente arbejdskraft udefra. Samtidig advarer vi mod initiativer, som trækker arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet hvad enten det er ved at udvise arbejdende flygtninge eller ved at sende raske seniorer på pension før tid. Vores plan sikrer desuden en ansvarlig økonomisk politik, så der i 2030 er balance i økonomien. Prioriteringer i planen Vi er bevidste om, at en ansvarlig økonomisk politik kræver, at man er villig til at prioritere. Vores plan sætter os i stand til at prioritere de områder, som er særligt vigtige for os: Et Danmark, hvor børn ikke skal vokse op i fattigdom, hvor vi prioriterer klimaet og tager ansvar for den grønne omstilling, hvor vi sikrer gode dagtilbud og skoler med voksne nok og tid nok, hvor vi investerer i uddannelse, og hvor vi alle kan have tryghed for, at integrationen lykkes, og at velfærdssamfundet griber os, hvis vi har brug for det. Det er den retning, vi sætter for at bringe Danmark fremad. På de næste sider er vist, hvordan vi prioriterer på tværs af områder i 2025 og

4 Prioriteringer 2025 ANVENDELSE FINANSIERING BØRN OG UDDANNELSE: 6,3 MIA. INVESTERINGER I UDDANNELSE 2,8 MIA. FOLKESKOLEMILLIARD 1,0 MIA. BØRN (NORMERINGER OG KVALITET) FREMTIDSPULJE TIL KLIMA, FORSKNING MV.: 1,3 MIA. 2,4 MIA. 1,3 MIA. 12,1 MIA. ØVRIG FINANSIERING 12,1 MIA. KLIMA: 3,2 MIA. 3,2 MIA. TRYG VELFÆRD: 5,5 MIA. SÆRLIGE INITIATIVER INDENFOR SUNDHED, INTEGRATION MV. 4,2 MIA. AFSKAFFELSE AF FATTIDOMSYDELSER KULTUR: 0,9 MIA. 1,3 mia. 0,9 MIA. VELFÆRD, BØRN, UDDANNELSE, SUNDHED MV.: 15,1 MIA. 15,1 MIA. 24,5 MIA. RÅDERUM: 24,5 MIA. BUNDNE UDGIFTER: 4,5 MIA. 4,5 MIA. Note 1: Der er i planen afsat midler til at dække det såkaldte demografiske træk, som kræver en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 pct. I 2025 svarer det til 20,5 mia. kr., hvoraf vi disponerer ca.5 mia. kr. på områder, som er relevante i forbindelse med velfærd og demografi, bl.a. initiativer på uddannelse, folkeskole og sundhed. Note 2: Bundne udgifter dækker over udgifter forbundet med forsvarsforliget (2,7 mia. kr.) samt til sikring af en solid økonomi i Vi vil føre en ansvarlig økonomisk politik og sigter derfor efter balance på de offentlige finanser i 2030 (frem for blot i 2025). Derfor er der i planen bundet 1,8 mia. kr. i 2025 og 13,6 mia. kr. i Sådan sikrer vi, at der er balance på den strukturelle saldo i Afrunding medfører, at tallene ikke nødvendigvis summerer til totalen. 4

5 Prioriteringer 2030 ANVENDELSE FINANSIERING BØRN OG UDDANNELSE: 6,8 MIA. INVESTERINGER I UDDANNELSE FOLKESKOLEMILLIARD BØRN (NORMERINGER OG KVALITET) FREMTIDSPULJE TIL KLIMA, FORSKNING MV.: 1,0 MIA. KLIMA: 2,4 MIA. TRYG VELFÆRD: 7,0 MIA. 3,3 MIA. 1,0 MIA. 2,4 MIA. 1,0 MIA. 2,4 MIA. 8,7 MIA. ØVRIG FINANSIERING: 8,7 MIA. SÆRLIGE INITIATIVER INDENFOR SUNDHED, INTEGRATION MV. AFSKAFFELSE AF FATTIDOMSYDELSER KULTUR: 1,1 MIA. 5,7 MIA. 1,3 MIA. 1,1 MIA. VELFÆRD, BØRN, UDDANNELSE, SUNDHED MV.: 32,2 MIA. 32,2 MIA. 58 MIA. RÅDERUM: 58 MIA. BUNDNE UDGIFTER: 16,3 MIA. 16,3 MIA. 5

6 Vi vil skabe råd til vores ønsker ved bl.a. at: Lade dygtige udlændinge styrke Danmark og forbedre muligheden for international rekruttering Afskaffe seniorjobordningen Afskaffe den grønne check Annullere den planlagte lempelse af bo- og gaveafgiften Indføre skat på digitale tjenesteydelser Fuld oversigt over finansieringselementerne findes til sidst i planen. 6

7 Gode tider skal bruges klogt Det går godt i dansk økonomi Opsvinget har taget fat i dansk økonomi. De seneste år har der været solid vækst, både i BNP og i beskæftigelsen. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, er der udsigt til fortsat vækst i år og næste år på omkring 1,75 pct. årligt. 1 Beskæftigelsen er steget uafbrudt i mere end fem år og har nået et historisk højt niveau. Både danskere og især ikke-vestlige indvandrere har fundet plads på arbejdsmarkedet. Vi skal bruge de gode tider klogt og få flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, og vi skal sørge for, at de gode tider kan fortsætte ved at sikre, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Det kræver vækst i det offentlige forbrug at bevare serviceniveauet Vi afsætter 3-3½ mia. kr. ekstra hvert år til at øge det offentlige forbrug. Det svarer til en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 pct. årligt eller 38 mia. kr. i Det er nødvendigt for at håndtere den demografiske udfordring og opretholde det samme serviceniveau som i dag, imens vi bliver flere ældre, flere børn og får højere sundhedsudgifter. De ekstra midler er på linje med den seneste fremskrivning af det såkaldte demografiske træk. 2 Lige så væsentligt vil der i de kommende år også være brug for flere ansatte til ældreomsorg, sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet. Vi skal ikke bare have penge nok, men også hænder nok. Allerede i dag er der mangel på læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter mm i store dele af landet. Behov for udenlandsk arbejdskraft Tilgang af udenlandsk arbejdskraft i Danmark er en forudsætning for fortsat vækst i dansk økonomi. Vi står i en situation med historisk høj beskæftigelse, tydelige tegn på tiltagende pres på arbejdsmarkedet og stigende risiko for overophedning. Allerede i dag er der mange virksomheder, der i stort omfang mangler arbejdskraft, og de fleste økonomer forudsiger stigende kapacitetspres i de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik har knap hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed, hver femte servicevirksomhed og knap hver tiende industrivirksomhed måttet sige nej til ordrer i april 2019 pga. mangel på arbejdskraft. 3 Det er næsten samme niveau som i , hvor dansk økonomi var overophedet. Manglende adgang til arbejdskraft øger risikoen for en ny overophedning og et brat tilbageslag for dansk økonomi. 1 Økonomi- og indenrigsministeriet 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet 3 Danmark Statistik, konjunkturbarometer 7

8 Figur 1: Mangel på arbejdskraft efter branche Andel af virksomheder, der er begrænset af mangel på arbejdskraft (pct.) Kilde: Danmark Statistik, konjunkturbarometer. Tilsvarende viser Dansk Industris virksomhedspanel, at manglende adgang til kvalificerede medarbejdere er den største barriere for virksomheders vækstmuligheder i pct. af de danske virksomheder angiver, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den største vækstbarriere. 4 Figur 2: Mangel på arbejdskraft som vækstbarriere over tid Andel af virksomheder, der angiver utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere som den største vækstbarriere (pct.) Kilde: DI s Virksomhedspanel. Siden 2010 er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, steget med personer. 5 De udgør en stor gevinst for Danmark og dansk økonomi, og uden dem ville vi ikke have haft den samme høje vækst i BNP, som vi har oplevet de seneste år. 4 Dansk Industris Virksomhedspanel 5 Jobindsats.dk 8

9 Figur 3: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Kilde: Jobindsats. 9

10 Et grønnere Danmark massive investeringer i grøn omstilling Klimaforandringerne er den største udfordring, vi står overfor. Derfor er det afgørende, at vi investerer massivt i at gøre Danmark bæredygtigt. Vi har en målsætning om 70 pct. reduktion af klimagasser i Vi afsætter 3,2 mia. kr. i 2025 til de initiativer, vi foreslår. Desuden har vi en fremtidspulje på ca. 1 mia. kr. årligt, som kan finansiere nye klimatiltag. Et grønt landbrug Vi vil omlægge en tredjedel af vores landbrugsjord til ekstensiv drift, som fx græsning, skov og natur. Samtidig vil vi bruge 400 mio. kr. årligt på at forske i et grønnere landbrug, som belaster natur, klima og miljø mindre, og som i mindre grad bruger pesticider, så vi også i fremtiden kan fremstille gode, grønne og sunde fødevarer uden, at det skader lokalmiljøet. Grøn transport Vi vil have 1 mio. grønne biler i 2030, og derfor vil vil stoppe salg af benzin- og dieselbiler fra Bilafgifterne skal omlægges, så det bliver billigere at køre grønt og dyrere at køre på benzin. Vi afsætter ca. 1 mia. kr. årligt i til at hjælpe omstillingen til grønne biler på vej. Mindre CO2 fra fly Vi foreslår, at alle fly, der letter fra Danmark, skal betale en CO2-afgift, så flyselskaberne får et incitament til at flyve grønt. Provenuet vil vi bruge på at rejse skov i Danmark, som trækker CO2 ud af atmosfæren, samt på forskning i klimavenlig flyvning og flybrændsel. På den måde fremmer vi grønnere fly samtidig med, at vi via skovrejsning trækker CO2 ud af atmosfæren. Endvidere styrker vi med de afsatte forskningsmidler muligheden for, at Danmark er med til at udvikle næste generation af grønne fly 6. Det offentlige skal køre grønt Vi foreslår, at det offentlige fra 2020 ikke længere køber benzin- og dieselbiler. Offentlige køretøjer kører ofte mange kilometer, og det offentlige kan derved spare penge ved at køre i grønne biler, f.eks. elbiler med færre udgifter til vedligehold og benzin. 6 Der er en vis usikkerhed forbundet med at vurdere provenuet fra en sådan CO2-afgift. Midlerne i skovfonden og til forskning vil følge udviklingen i provenuet fra afgiften i et eget finansieringskredsløb. 10

11 Grønt byggeri Vi vil fremme grønne og energieffektive boliger, ved bl.a. at øge brugen af træ og genanvendt beton i byggeriet. De samlede klimainitiativer er beskrevet i vores klimaudspil Klimaet kalder. Mål om 70 pct. reduktion af klimagasser i 2030 Vi ønsker en bindende klimalov, som forpligter Danmark til at leve op til Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Det er i det lys, at vi sætter et mål om 70 pct. reduktion i Vores nuværende politik leverer 65 pct. reduktion i Klimarådet skal rådgive om hvordan vi når de sidste 5 pct.-point. Udover eksisterende politik og dertilhørende finansiering, afsætter vi ca. 1 mia. kr. årligt i en fremtidspulje, som bl.a. kan finansiere, nye initiativer, herunder også forskning og udvikling inden for klimaløsninger. Yderligere finansiering vil vi finde, hvis det viser sig nødvendigt. 11

12 Et friere Danmark højere kvalitet til børnene og i uddannelserne Vi ønsker, at alle børn og unge får mulighed for at udfolde sig frit og vokser op med mod på livet og evnen til at tænke kritisk og selvstændigt. Vi ønsker, at alle mennesker får muligheden for at skabe deres eget liv, løfte sig og bidrage med det, de kan. Det kræver varige investeringer. I kvaliteten af vores dagtilbud. I folkeskolen og lærernes uddannelse. På de ungdomsuddannelser, der i dag er trængte. Og på de videregående uddannelsesinstitutioner, der i de seneste år har måttet skære drastisk ned som følge af regeringens besparelser. Vi er klar til at prioritere de midler, der skal til. Besparelserne skal stoppes med det samme, og gradvist skal de vendes til investeringer. I 2025 afsætter vi 6,3 mia. kr. til børn, unge og uddannelse, og i årene herefter holder vi som minimum niveauet. Flere pædagoger og gladere børn Alle børn fortjener en god start på livet. Og alle børn fortjener at blive mødt med nærvær og nysgerrighed fra start. Det kræver, at vi får flere pædagoger omkring vores børn, og at dem vi har, rustes endnu bedre til at tage sig godt af det enkelte barn. Derfor foreslår vi: 1. Flere pædagoger: Vi vil afsætte midler til at ansætte ca flere pædagoger, så der kan fastsættes en minimumsnormering på et ordentligt niveau. 2. Dygtige medarbejdere: Mange af de voksne, der tager sig af vores børn er ikke uddannede pædagoger. Derfor afsætter vi midler til opkvalificering og efteruddannelse i dagplejen og daginstitutionerne, så vi kan tage endnu bedre hånd om vores børn. Midlerne afsættes gradvist og er fuldt indfaset i 2024, hvorfra der er afsat 2,4 mia. kr. årligt til initiativerne. Varigt løft af folkeskolen Folkeskolen er i dag underfinansieret. Der er brug for et markant og varigt løft. Derfor afsætter vi 1 mia. kr. årligt til det formål. Midlerne skal skabe ro om lærernes arbejde, og de skal bruges på at sikre, at der er den fornødne tid til at løfte alle børn, uanset deres baggrund og behov. Dét er forudsætningen for, at vi kan vi indfri ambitionerne om at skabe en åben og inspirerende skole, som sætter vores børn i stand til at tænke frit og selvstændigt. 12

13 Femårig læreruddannelse Vi vil styrke læreruddannelsen ved at gøre den femårig og løfte den til kandidatniveau. Uddannelsen skal fortsat forankres i praksis på professionshøjskolerne og i tæt kobling til skolerne, bl.a. gennem praktik. Derfor afsætter vi midler til øgede udgifter til taxameter, et års yderligere SU til lærerstuderende og en markant øget forskningskapacitet på læreruddannelsen. Afskaf af uddannelsesloftet Vi vil afskaffe uddannelsesloftet helt og give alle mulighed for at læse videre, skifte spor og blive klogere senere i livet. Investeringer i uddannelse Stop for regeringens besparelser Vi afsætter midler til at stoppe regeringens massive besparelser på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, som siden 2015 har trukket over 7 mia. kr. ud af landets uddannelsesinstitutioner og dermed gjort det vanskeligt at drive uddannelser landet over, ikke mindst i de små lokalsamfund. Geninvesteringer Men det er ikke nok at annullere besparelserne. Der er derudover brug for at styrke uddannelsesområdet i hele Danmark. Derfor vil vi gradvist tilføre midler, så det i 2025 bliver til 300 mio. kr. ekstra og i 2030 bliver til 500 mio. kr. ekstra udover det annullerede omprioriteringsbidrag fra 2020 og frem. Sikring af humaniora og samfundsfag Det forhøjede taxametertilskud til humaniora og samfundsvidenskab på universitetet udløber næste år. Vi vil sikre stærke humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark, og vi vil derfor permanentgøre det forhøjede taxametertilskud til disse uddannelser. Din uddannelseskonto Vi ønsker at give den enkelte dansker muligheden for at uddanne sig hele livet og skifte spor undervejs i sit arbejdsliv. Det kan både hindre psykisk og fysisk nedslidning, og det kan være løsningen, når fremtiden stiller nye krav til vores kompetencer på arbejdsmarkedet. Vi foreslår, at alle danskere på arbejdsmarkedet skal have en personlig uddannelseskonto, som de selv har råderet over, og hvor løbende indbetalinger skal sikre finansiering til selvvalgt efteruddannelse. Vi afsætter midler til at styrke udbuddet og kvaliteten af de eksisterende efteruddannelsestilbud. Initiativerne på børn-, unge- og uddannelsesområder er beskrevet i FREMAD. Fremtidspuljen, som er beskrevet i kapitlet om et grønnere Danmark ovenfor, vil desuden kunne finansiere nye initiativer inden for forskning, udvikling og uddannelse navnlig i relation til grøn omstilling og klima. 13

14 Et stærkere Danmark tryg velfærd Det er afgørende, at vi alle kan have tillid til, at vores fælles velfærd og sundhedsvæsen er der, når vi har brug for det. Ingen i Danmark skal vokse op i fattigdom. Ingen skal tvinges til at arbejde, hvis de er for nedslidte. Ingen skal parkeres i årevis uden for fællesskabet. Og integrationen skal virke. Det giver tryghed. Et trygt sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse Vi vil skabe et sundhedsvæsen, der gør os raske, når vi er syge, og hvor vi oplever at blive set og hørt undervejs i vores behandling. Vi ønsker, at der i sundhedspolitikken sættes langt mere fokus på forebyggelse og på at bekæmpe den stigende ulighed i sundhed. En stor og ressourcekrævende omlægning af hele sundhedsvæsenet er ikke svaret. Tværtimod kan vi løse udfordringerne ved at styrke det, vi har. Vi vil give udsatte patientgrupper ret til en behandlingsvejleder, der skal hjælpe patienten godt igennem behandlingsforløbet og sikre sammenhæng på tværs. Derudover vil vi sikre højere fælles standarder i de kommunale akuttilbud. Vi vil ikke nedlægge regionerne, da det både vil svække den demokratiske indflydelse på sundhedsvæsenet og kræve en omlægning, der i sig selv vil koste ressourcer i systemet mange år frem. Et overblik over alle initiativer fremgår af udspillet Tryg og sammenhængende sundhed. Bedre forebyggelse er en forudsætning for bedre sundhed. Derfor vil vi rygningen til livs ved blandt andet at hæve prisen på en pakke cigaretter, i første omgang til 70 kr. For vi ved, at højere afgifter virker. Fattigdomsydelserne afskaffes Fattigdom i barndommen kan have konsekvenser resten af livet med dårligere vilkår for familieliv, en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, dårligere jobs og lavere løn til følge. 7 Derfor vil vi afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timerreglen, som er årsag til, at et stort antal børn lever i fattigdom i Danmark. 8 Det er er ikke Danmark værdigt. I stedet for at gøre dem fattigere, vil vi lette udsatte gruppers adgang til arbejdsmarkedet. Vi vil afskaffe fattigdomsydelserne og brug skattelettelser i bunden af indkomstskalaen til at øge gevinsten ved at arbejde for lavtlønsgrupper. Et kontanthjælpssystem, hvor ingen glemmes Vi vil gøre op med, at vi parkerer mennesker i dyr passivitet og overlader kontanthjælpsmodtagere til sig selv i årevis. Derfor foreslår vi, at kontant- 7 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 14

15 hjælpsmodtagere skal have ret til at få deres sag genbehandlet, senest tre år efter de er blevet tilkendt kontanthjælp. For den enkelte vil det konkret betyde, at man ikke længere er overladt til sig selv, men modtager et af følgende tilbud: 1. Et opskolingstilbud til kontanthjælpsmodtagere, der ikke allerede har bestået folkeskolens afgangeksamen. 2. En øget jobindsats til den gruppe, der slet og ret er blevet glemt i vores system. 3. Ressourceforløb og eventuelt førtidspension til kontanthjælpsmodtagere, der er i systemet pga. meget dårlig fysisk og/eller mental sundhed. Forslagene er nærmere beskrevet i udspillet Et kontanthjælpssystem, hvor ingen glemmes. Mod til reel integration Vi kæmper for et mangfoldigt samfund, hvor vi lever sammen på kryds og tværs. Et samfund, hvor vi ikke bruger vores kræfter på at holde folk ude, men hvor alle danskere uanset baggrund mødes af krav og forventninger. Derfor er vi imod det integrationsstop, som er dikteret af Dansk Folkeparti og støttet af både Venstre og Socialdemokratiet. Vi vil have en integrationspolitik, der virker, og som sikrer: Blandede dagtilbud, skoler og boligområder. Højere beskæftigelsesgrad blandt flygtninge og danskere med ikke-vestlig baggrund. Kontant indsats over for bander og styrket forebyggende indsats i udsatte boligområder. Større anerkendelse af det store flertal af unge med anden etnisk baggrund, som klarer sig fint. Vores integrationspolitik er nærmere beskrevet i udspillet Mod til reel integration. Afskaffelse af syvårs opholdskrav i dagpengesystemet Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet et syvårigt opholdskrav i dagpengesystemet. Det lægger hindringer ud for danskeres muligheder for at søge arbejde ude i verden, men det gør det også mindre attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark. Vi vil droppe opholdskravet. Arbejdstagere tjener selv op til deres dagpenge, så der er ingen grund til at diskrimere dem, der af forskellige årsager ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste tolv år. Gratis danskuddannelse Regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i 2018, at udlændinge, der er selvforsørgende, selv skal betale kr. for de seks moduler, som danskunder- 15

16 visningen er bygget op om. De fleste internationale studerende har ikke råd og går dermed glip af værdifuld danskundervisning, selvom vi ved, at det er afgørende for, at flere bliver i Danmark og bidrager efter endt uddannelse. Det er uholdbart, og derfor vil vi lave det om. Drop besparelser på kultur- og medieområdet Kulturen er blevet ensrettet og udsultet i fire år, hvor Dansk Folkeparti har fået lov at sætte retningen. Armslængdeprincippet på kultur og kunst er kraftigt udfordret. Det er ikke sundt for hverken kunsten, kulturen, medierne eller demokratiet. Vi ønsker at investere i kunst og kultur i hele landet og værne om vores uafhængige medier. Derfor vil vi annullere de planlagte årlige besparelser på kultur- og medieområdet og derefter gradvist tilføre yderligere midler til kulturområdet. Vi ønsker et stærkt, uafhængigt og troværdigt public service-tilbud i Danmark, herunder et stærkt DR. Endvidere ønsker vi seksårige medieforlig, så vi forhindrer, at medievirksomheder bliver taget som gidsel, hver gang der skal forhandles finanslov. I 2025 tilfører vi samlet kultur- og medieområdet 0,9 mia. kr.; i ,1 mia. kr. Bedre udviklingsbistand Vi har en målsætning om, at udviklingsbistanden på sigt skal udgøre 1 pct. af BNI. Fra 2020 lægger vi derfor op til en gradvis stigning i bistanden, indtil vi fra 2027 når et niveau, hvor der årligt er 3 mia. kr. ekstra til udviklingsbistand frem mod Af disse skal en stor del af midlerne øremærkes miljø- og klimaforbedrende tiltag i Afrika og Mellemøsten. Det er vores mål, at udviklingsbistanden også herefter gradvist skal øges. 16

17 Finansiering En række initiativer skal sikre en solid dansk økonomi, som giver os mulighed for at have store ambitioner for vores børns opvækst, uddannelse og fremtid, for vores fælles velfærd og for den grønne omstilling. Dygtige udlændinge styrker Danmark Vores evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er helt afgørende for, at Danmark fortsat kan have en sund økonomi, og at der vil være mennesker nok til at løfte opgaverne. Uanset om det er sygeplejersker på et hospital, SOSUassistenter på et plejehjem eller it-ingienører i en privat virksomhed. Derfor foreslår vi bl.a. Flaskehalsgaranti. Danske virksomheder skal kunne certificeres til at ansætte udenlandsk arbejdskraft hurtigt og uden ventetid, når de forgæves har søgt at finde arbejdskraften i Danmark. Certificeringen indebærer bl.a., at der er sikkerhed for, at virksomheden ansætter på danske løn- og arbejdsvilkår. Nedsat beløbsgrænse. Den nuværende beløbsgrænse på ca kr. 9 skal sættes ned til kr. Vi ønsker at sænke det årlige beløb, udenlandske arbejdstagere som minimum skal tjene for at tage imod et jobtilbud i Danmark, for bl.a. at give lettere adgang til det danske arbejdsmarked for udenlandske sygeplejersker og SOSU-assistenter, som vores velfærdssamfund har så stor mangel på. Greencardordning. Regeringen har under pres fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afskaffet Greencardordningen. Vi foreslår, at ordningen genindføres, således at danske virksomheder igen kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Derudover vil vi styrke indsatsen for at markedsføre Danmark som arbejdsland og sikre en god modtagelse af familier, som kommer hertil for at arbejde. Vi skønner på baggrund af tal fra Dansk Industri, at initiativerne samlet set vil øge beskæftigelsen med ca personer frem mod 2030 og på den baggrund forbedre de offentlige finanser med ca. 2 mia.kr. 10 Afskaffelse af seniorjobordningen Seniorjobordningen har vist sig at være en dyr og unødvendig ordning, som ikke reelt har bidraget til at holde seniorer på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi, at seniorjobordningen afskaffes. Det øger den ordinære beskæftigelse med knap 200 fuldtidspersoner og forbedrer den strukturelle saldo med ca. 0,4 mia.kr Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 10 Dansk Industri har regnet på forslaget og skønner at effekten på langt sigt er personer. Finansministeriet skønner, at effekten er meget mindre end de personer. Vi anvender et forsigtighedsprincip, så Fremtidsmilliardens anvendelse knyttes an til den reelle effekt af rekrutteringstiltagene på beskæftigelsen 11 Finansministeriet 17

18 Afskaffelse af grøn check Vi vil afskaffe den grønne check, som blev indført i 2010 som en skattefri kompensation for indførte afgiftsforhøjelser på bl.a. grønne afgifter. Siden 2010 er en lang række grønne afgifter blevet nedsat eller afskaffet. Det gælder også nogle af de afgifter, som var baggrunden for indførelsen af grøn check. Der er derfor ikke i samme grad som tidligere brug for en særlig grøn kompensation. Afskaffelsen af den grønne check skønnes at øge beskæftigelsen med ca personer og forbedrer de offentlig finanser med ca. 2 mia. kr. frem mod Annulleret lempelse af bo- og gaveafgiften Regeringen besluttede i 2017 at bo- og gaveafgiften ifm. virksomheders generationsskifte skulle nedsættes gradvist fra 15 pct. til 5 pct. frem mod Denne lempelse vil vi tilbagerulle, hvilket årligt forbedrer de offentlige finanser med godt 1 mia.kr. 13 Skat på digitale tjenesteydelser Vi ønsker, at der indføres en skat på visse digitale tjenesteydelser i tråd med Europakommissionens forslag fra marts Skatten forventes at indbringe ca. ½ mia. kr. Tilbagerulning af reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Gruppen af unge, der begår gentagen eller grov kriminalitet, er blevet mere end halveret de sidste ti år. Alligevel har regeringen, DF og S vedtaget en Ungdomskriminalitetsreform med hårdere straffe og øget mulighed for indespærring af udsatte børn helt ned til 10 år. Vi vil i stedet understøtte den positive udvikling i ungdomskriminalitet ved at gøre mere af det, vi ved, der virker, herunder forebyggende sociale indsatser og flere kræfter til politiets kriminalpræventive arbejde. Drop udrejsecenter Lindholm Opførslen af et nyt udrejsecenter på øen Lindholm er en dyr måde at flytte et problem fra ét sted i landet til et andet. Regeringen har afsat 759 mio. kr. til etablering og drift af Lindholm i 2019 til Vi ønsker en løsning, hvor man anvender eksisterende faciliteter og spreder kriminelle afviste og udvisningsdømte på flere centre, så en koncentration af dem på et sted ikke belaster lokalområdet uforholdsmæssigt, og så der ikke skal afholdes store udgifter til at klargøre en facilitet, som er uegnet til formålet. 12 Finansministeriet 13 Skatteministeriet 18

19 Ekstra løft til de offentlige investeringer udover forsvar annulleres I forbindelse med Aftale på forsvarsområdet (januar 2018), blev det besluttet at foretage et substantielt løft af Forsvaret på 0,8 mia. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023 og frem. I aftalen og den efterfølgende tillægsaftale blev en del af løftet teknisk kategoriseret som værende offentlige investeringer, som er forudsat afholdt inden for den eksisterende ramme for offentlige investeringer. Vi ønsker at tilbagerulle den del af det ekstra løft af de offentlige investeringer, som ligger udover disse forsvarsudgifter. 14 Finansiering Finansieringen fordeler sig i 2025 på følgende måde på følgende poster: Mia. kr., 2019-priser 2025 Råderum...24,5 International rekruttering...2,0 Afskaffelse af seniorjobordning....0,4 Afskaffelse af den grønne check...2,3 Annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften...1,1 Skat på digitale tjenesteydelser....0,5 Tilbagerulning af reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet..0,1 Annullering af opførslen af udrejsecenter Lindholm...0,2 Ekstra løft til offentlige investeringer udover forsvar annulleres...2,5 Finansieringselementer fra udspillet Klimaet kalder...3,1 Finansiering i alt 36,6 I 2030 ser den tilsvarende fordeling således ud: Mia. kr., 2019-priser 2030 Råderum...58,0 International rekruttering...2,0 Afskaffelse af seniorjobordning....0,4 Afskaffelse af den grønne check...1,9 Annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften...1,1 Skat på digitale tjenesteydelser....0,5 Tilbagerulning af reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet..0,1 Annullering af opførslen af udrejsecenter Lindholm...0,2 Ekstra løft til offentlige investeringer udover forsvar annulleres..0,0 Finansieringselementer fra udspillet Klimaet kalder...2,5 Finansiering i alt 66,7 14 Forsvarsministeriet 19

20 Vores plan gør økonomien stærkere Styr på strukturelle underskud i 2030 For os er det vigtigt, at der er orden i statens budgetter. Vi vil ikke bruge flere penge end dem, vi kan skaffe. Derfor skal der være styr på underskuddet i 2030, så vi ikke sender regningen videre til kommende generationer. I vores økonomiske plan fastholder vi kravet om orden i økonomien. Målet er, at der er balance på den strukturelle saldo i Finansministeriets fremskrivninger frem mod 2030 viser, at der vil være underskud i alle årene efter Det vil vi ikke acceptere. Vores tiltag for at styrke økonomien lukker hullet gradvis fra , så underskuddet fjernes helt i Figur 4 viser virkningen af vores økonomiske plan frem mod Figur 4: Strukturel saldo Over-/underskud på den strukturelle saldo Øget beskæftigelse Det er et vigtigt mål for os at sikre den arbejdskraft, der er brug for på det danske arbejdsmarked. Det er nødvendigt for værne om opsvinget og sikre en sund økonomi fremadrettet, hvor der er råd til velfærden og til at investere i vores børn og deres fremtid. Med denne plan mindsker vi presset på arbejdsmarkedet ved at øge arbejdsudbuddet med ca personer. Arbejdsudbuddet kommer fra afskaffelse af den grønne check, øget international rekruttering og afskaffelse af seniorjobordningen og er fratrukket den beskedne negative effekt af at afskaffe fattigdomsydelserne. Derudover vil vi øge beskæftigelsen ved at omlægge skatten, hvor vi hæver skatten på forurening, usunde varer og andet, for til gengæld at lette skatten på arbej-de for alle. Omlægningen skal holdes inden for skatteområdet og være fuldt finansieret. 20