LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

Transkript

1 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk lav ungdomsarbejdsløshed. Når ungdomsarbejdsløsheden kræver ekstra opmærksomhed nu, er det fordi væksten i ungdomsarbejdsløsheden eksploderer. Den økonomiske krise rammer de unge under 25 år dobbelt så hårdt som den samlede arbejdsstyrke. Hvor ledigheden generelt er steget med 97 pct., er ledigheden blandt de unge steget 138 pct. Når ungdomsgruppen også påkalder sig særlig opmærksomhed, er det fordi, at en markant højere andel af de unge ikke er forsikret. I gruppen af unge årige drejer det sig om mere end 46 pct., der ikke er medlem af en A-kasse. Da A- kassemedlemsskabet traditionelt kan forbindes med en stærkere tilknytning og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, byder en stigning i ungdomsarbejdsløsheden også på nye problemstillinger, som det nuværende system ikke nødvendigvis er gearet til at løse.

2 Den lave ungdomsarbejdsløshed som Danmark har haft gennem en lang periode, har blandt andet dækket over, at en del af de uddannelsestrætte unge, der normalt kunne have fundet vej til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, evt. via en produktionsskole eller erhvervsgrunduddannelsen (EGU), i stedet fandt plads på arbejdsmarkedet. Denne gruppe er de første, der er blevet sluset ud i arbejdsløshedskøen. Det må derfor kunne forventes, at en markant del af de nye unge arbejdsløse vil være unge, der ikke har stærke uddannelsestraditioner eller en ungdomsuddannelse med i bagagen. Forslag til indsatser: 1. Flere praktikpladser Målet om at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, må være højest på dagsordenen, når vi møder de unge, der bliver arbejdsløse. Mange af de unge vil have erfaringer fra arbejdsmarkedet, der vil sætte dem i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kræver, at der kommer styr på praktikpladssituationen ved at praktikpladspotentialet i virksomheder og det offentlige udnyttes bedre, så eleverne på erhvervsuddannelserne kan færdiggøre den uddannelse, som de var stillet i udsigt. Blandt kommuner, regioner og i staten skal der indføres større og bindende praktikpladskvoter på alle fagområder. Indtil der skabes en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på praktikpladsområdet, må der åbnes for skolepraktik for de elever, der ikke ellers vil kunne komme videre med deres uddannelse. LO kræver dog, at skolepraktikken udvikles til en 2.0-version ved at styrke kvaliteten i skolepraktikken og fjerne 0-kvoterne og negativlisten. Samtidig skal der laves forsøgsarbejde med praktikpladscentre. 2. Afskaffelse af de ½-dagpenge For at sikre en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og en hurtig tilbagevenden ved arbejdsløshed er det et mål, at flere unge melder sig ind i de fagligt forankrede A-kasser. LO foreslår derfor, at ordningen med ½-dagpenge til unge afskaffes, og at det gøres nemmere at optjene ret til dagpenge. LO foreslår, at optjeningsreglerne nedsættes til 26 uger for alle på arbejdsmarkedet. 3. Forstærket kommunal indsats Den manglende tilgang til erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og tilbagegangen blandt produktionsskolerne tilskrives bl.a., at der har været plads til mange ufaglærte unge på arbejdsmarkedet. 2

3 Der er dog ikke tvivl om, at der også har været en række økonomiske barrierer, der har modvirket det økonomiske incitament (og gevinst), som kommunerne kunne have ved at bruge erhvervsgrunduddannelsen og produktionsskolerne til at få flere til at tage en kompetencegivende uddannelse. Den kommende omlægning af finansieringen af EGU en vil formentlig øge optaget. LO foreslår, at der skaffes økonomi til at finansiere meroptaget på EGU, fra de 800 elever der starter årligt i dag til de 3.000, der er forudsætningen for 95 pct.-målsætningen i 2015 (jf. Velfærdsaftalen). LO foreslår også, at incitamentstrukturen i den kommunale del af ungdomsuddannelsesverdenen kulegraves, så det ikke er kortsigtede, kommunale prioriteringer der afgør, om unge kommer i uddannelse. 4. Målretning af ungeindsatsen for de enlige forsørgere Indsatsen for at opkvalificere unge forsørgere mellem 18 og 25 år uden kompetencegivende uddannelse på kontanthjælp bør intensiveres. I 2007 var der ca kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, heraf var næsten enlige mødre. Det svarer til hele 30 pct. og indikerer, at de unge mødre er blevet svigtet af ungeindsatsen. Denne sårbare gruppe bør der laves en særlig indsats for. LO foreslår, at efter maksimalt 9 måneder på kontanthjælp, inden for det seneste år, skal hovedreglen være, at unge enlige mødre eller fædre, som vurderes at have evnerne for det, have mulighed for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med ydelser på niveau for hidtidige ydelse. At sikre denne gruppe en erhvervskompetencegivende uddannelse er yderst vigtig, da det dels øger det generelle uddannelsesniveau og sikrer arbejdsmarkedet de nødvendige kvalifikationer, og dels bryder det en ond cirkel for børnene, der ellers har forøget risiko for selv at ende på kontanthjælp senere i tilværelsen. 5. Styrket samarbejde mellem erhvervsuddannelserne, EGU og produktionsskolerne Det skal sikres, at flest muligt unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at de svageste hurtigt tilbydes kompetencer, der på sigt kan kvalificere dem til at gå i gang med en uddannelse. Et styrket samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne i EGU en vil kunne smidiggøre uddannelsessystemet og sikre, at flere unge fortsætter i en erhvervsuddannelse efter EGU en, og dermed får en kompetencegivende uddannelse. Den nuværende forsøgsordning, hvor EGU-eleverne kan få meriteret et 5 ugers forløb på erhvervsuddannelsernes grundforløb, begrænses af de store forskelle der er mellem uddannelsesstederne, vejlednings- og mentorordningerne og forskelle i taxametrene. LO foreslår, at samarbejdet styrkes ved at få kulegravet de vejledningsmæssige og økonomiske barrierer, der er mellem uddannelserne i EGU-forløbene. 3

4 6. Styrket sammenhæng mellem vejledning af de unge og beskæftigelsespolitikken En bedre sammenhæng mellem vejledningen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og udviklingen på det lokale og regionale arbejdsmarked og i beskæftigelsespolitikken vil kunne styrke den tidlige vejledning af de unge. Vejledningen til uddannelse og erhverv varetages i dag af ungdommens uddannelsesvejledningscentre (UU-centre). Det formelle samarbejde mellem det lokale og regionale arbejdsmarked, arbejdskraftbehov og hvilke uddannelsesprofiler der bliver behov for, bør styrkes gennem et tættere samarbejde mellem parterne og UU-centrenes bestyrelser og en styrkelse af det daglige samarbejde mellem Jobcentrene og UU-centrene. LO vil endvidere anbefale, at Jobcentrene og UU-centrene bruger realkompetencevurdering som værktøj i vejledningen af de unge. 7. Indsatsområde i de regionale vækstfora LO vil sætte ungdomsarbejdsløsheden på den regionale dagsorden ved, at tilskynde de regionale vækstfora til at have ungdomsarbejdsløsheden som specifikt indsatsområde. På den måde kan man bruge de midler, der er i de regionale vækstfora og herunder midler fra EU s strukturfonde til at iværksætte initiativer, der retter sig specifikt mod at sikre unges forankring på arbejdsmarkedet. 8. Unge med en gymnasial uddannelse skal i gang med at læse videre En del af de nye arbejdsløse har en gymnasial uddannelse med sig i bagagen. De sidste års gunstige situation på arbejdsmarkedet har fået en del til at gå i arbejde frem for at videreuddanne sig og mange af dem, der har varetaget ufaglærte jobs i virksomhederne, bliver nu arbejdsløse. Den gruppe skal i gang med videreuddannelse. Jobcentre og Studievalgscentrene skal i fællesskab gøre en særlig indsats for at vejlede denne gruppe, der gennem deres arbejdsmarkedserfaring har særlige forudsætninger for at kunne gå i gang med en uddannelse på erhvervsakademierne og på professionshøjskolerne, hvor der også de senere år har været et faldende antal ansøgere. 4

5 Opfølgende arbejde For at forhindre at ungdomsarbejdsløsheden bider sig fast og bliver en udstødelsesfaktor, som vi så det i 1980 erne, peger LO på følgende områder, der kan bidrage til at øge motivationen for at tage en uddannelse: En særlig task-force som hjælper unge med økonomisk rådgivning. Efter år på arbejdsmarkedet har mange af de unge sat sig i udgifter, som binder dem til at skulle tjene flere penge end niveauet for SU eller lærlingeløn. En udviklingspulje til at lave forsøgsvirksomhed for unge der vil prøve kræfter inden for uddannelses- og jobområder, der mangler arbejdskraft, men hvor der ikke er tradition for at have kønsblandede arbejdspladser (eksempelvis mænd på SOSU-uddannelsen). Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne. LO foreslår, at der arbejdes med at udvikle realkompetencebegrebet, så uddannelse gøres attraktivt ved, at der opnås merit for den faktiske viden og erfaring de unge er i besiddelse af. Afgørende for at motivere de unge A-kassemedlemmer til at begynde på en ungdomsuddannelse er, at det vil være muligt at bruge de opnåede kvalifikationer til noget. Da man allerede har fremrykket indsatsen for de unge under 30 år bør det være sådan, at perioden, hvor den unge kan modtage dagpenge og være under uddannelse, skal udgøre minimum 6 måneder. Dette skal kombineres med, at kravene om forudgående arbejdsløshedsanciennitet bliver tilpasset og private løntilskud og mulighed for at indgå i jobrotationsprojekter gøres muligt allerede efter 3 måneders beskæftigelse. 5