Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug"

Transkript

1 Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den offentlige saldo i Det viser denne status for 2020-planen. For at nå helt op på regeringens målsætning om en real offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct., så udestår der finansiering for ca. 4 mia. kr. Denne status viser desuden, at de økonomiske vismænd er mere optimistiske end Finansministeriet i deres fremskrivning. Vismændene vurderer, at selv med en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. årligt og uden nye reformer, så vil der være et offentligt overskud i 2020 på 7 mia. kr. af chefanalytiker Martin Madsen 13. december 2012 Analysens hovedkonklusioner Havde regeringen ingen reformer gennemført siden den trådte ind i regeringskontorerne, så kunne det offentlige forbrug kun vokse med 0,6 pct. om året i perioden , når der samtidigt skal sikres balance på den offentlige saldo i Det fremgår det af regeringen 2020-plan fra maj Med gennemførelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen tilsammen med en opdateret befolkningsprognose er der rum til at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,7 pct. årligt til 2020 uden yderligere reformer. Regeringens plan om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 er således ikke uden for rækkevidde. At løfte den offentlige forbrugsvækst fra 0,7 pct. til 0,8 pct. frem til 2020 vil isoleret koste ca. 4 mia. kr. I 2020-planen er der annoncerede men ikke gennemførte reformer på 5 mia. kr., når der ses bort fra det bidrag trepartsforhandlingerne skulle give. Denne status på 2020-planen viser desuden, at eftersom reformbidraget fra både skatteaftalen og aftalen om førtidspension og fleksjob blev en anelse mindre end planlagt (målt i mia. kr.), og da trepartsforhandlingerne samtidig blev aflyst, er der en manko i planen mellem de planlagte reformbidrag og anvendelsen på 3,4 mia. kr. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Status for målet om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. fra I regeringens 2020-plan fra maj 2012 er der som udgangspunkt plads til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i årene (i Finansministeriets såkaldte basisforløb ), når der skal sikres balance på den strukturelle offentlige saldo i Det er vel at mærke uden indregning af reformbidrag fra bl.a. førtidspensions- og fleksjobreformen, som efterfølgende blev vedtaget samt en ny befolkningsprognose, som reducerer kravet i basisforløbet 1. Regeringen har en målsætning om at sikre finansiering til en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct. Det er omtrent den neutrale vækstrate, der sikrer en tidssvarende offentlig service, der på sigt kan følge med velstands- og befolkningsudviklingen, dvs. følge med at sundhedsydelserne forbedres, at vi bliver flere ældre, der har behov for pleje og at flere unge skal have en uddannelse. Frem mod 2020 betyder denne forbrugsvækstrate imidlertid, at den offentlige sektor vil udgøre en stadig mindre del af samfundskagen, fordi den private sektor forventes at vokse hurtigere. Finansministeriet vurderede i 2020-planen, at for at løfte den offentlige forbrugsvækst fra 0,6 pct. til de godt 0,8 pct. årligt i perioden kræves 7 mia. kr. (ekskl. besparelser på forsvaret på 2 mia. kr.). Efterfølgende er kommet tre nye oplysninger: 1. Ny befolkningsprognose styrker den offentlige saldo frem mod 2020 med 1 mia. kr. 2 og øger dermed den potentielle reale offentlige forbrugsvækst fra 0,6 pct. til 0,63 pct., som sikrer balance på den offentlige saldo i Skatteaftalen i juni 2012 bevirkede et reformbidrag på 2,7 mia. kr. I skattereformen indgik også forsvarsbesparelser på 2,7 mia. kr. At de to tal er ens er tilfældigt, men det betyder i en snæver offentlig forbrugssammenhæng, at bidragene udligner hinanden aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen sikrede et råderum på 1,9 mia. kr., som aftalepartierne øremærkede til at nå målsætningen om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. Når der samtidig tages højde for den reviderede befolkningsprognose, er resultatet, at der er plads til en offentlig forbrugsvækst på 0,70 pct. i perioden uden nye reformer og til stadig at sikre balance på den offentlige saldo i Tabel 1 viser, at der er råd til, at det offentlige forbrug vokser med 0,7 pct. årligt frem til 2020 uden nye reformer pba. af de nye oplysninger, der er efterfulgt 2020-planen, og at der udestår yderligere reformer for godt 4 mia. kr. for at nå målsætningen om en real offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. 1 Se regeringen Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012) side 28, hvor der står: Hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse med 0,6 pct. om året i perioden idet der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2020, jf. boks Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at sikre finansieringen af offentlig service til flere ældre borgere, styrket uddannelsesindsats, forbedrede sundhedsydelser mv. i de kommende år. konomi_mod_2020_web.pdf 2 Se notatet fra Finansmisteriet: Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan (maj 2012) _plan/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/05/Befolkningsprognose/opdateret%20befolkningsprognose%20og%20regering ens% plan.ashx 2

3 Tabel 1. Status for målet om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt til 2020 Gnst. årlig realvækst , pct. Finansministeriets basisforløb, der sikrer balance i 2020 uden nogen reformer 0,6 Bidrag til realvækstmålet, mia. kr. - bidrag fra ny befolkningsprognose 0,03 1,0 Finansministeriets basisforløb korrigeret for ny befolkningsprognose 0,63 - bidrag fra aftale om førtidspension og fleksjob 0,07 1,9 Offentlig forbrugsvækst, der sikrer balance i 2020 uden nye reformer 0,7 - krav om yderligere reformbidrag for at nå mål om realvækst på 0,8 pct. 0,1 4,1 Mål om en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct. 0,8 De økonomiske vismænd tegner imidlertid et mere optimistisk billede i efterårsrapporten Her fremgår det, at selv med en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. fra 2014 til 2020 og uden yderligere reformer, så er der et overskud på den strukturelle offentlige saldo i 2020 på 7 mia. kr. 3 Overskuddet på saldoen i 2020 er inkl. fremrykning af beskatning af kapitalpensioner, som ifølge vismændene svarer til 4 mia. kr. i 2020, og ekskl. besparelsen på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. Vismændenes 2020-fremskrivning svarer til, at i et forløb med et krav om balance på den offentlige saldo i 2020, så har vismændene i deres fremskrivning plads til en realvækst på godt 1,1 pct. (1,0 pct. ekskl. fremrykket pensionsbeskatning og inkl. EU-besparelse). Eller sagt på en anden måde er der ifølge vismændenes beregninger uden nye reformer og en realvækst på 0,7 pct. et overskud på saldoen i 2020 på 13 mia. kr. (10 mia. kr. ekskl. fremrykket pensionsbeskatning og inkl. EU-besparelse), hvor Finansministeriet vurderer, at der præcis er balance. Det er usikkerheden i disse beregninger. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Årlig realvækst i det offentlige forbrug ved forskellige antagelser Offentligt forbrug, realvækst , pct. Strukturel saldo i 2020 mia. kr. Finansministeriet - uden yderligere reformer 0,7 0 Vismænd uden yderligere reformer 0,9 +7/+4 1) Vismænd - uden yderligere reformer men 0,7 pct. realvækst fremfor de 0,9 pct. som i vismændenes 2020-fremskrivning 0,7 +13/+10 1) Vismænd uden yderligere reformer men balance i ,1/1,0 1) 0 1) Tal efter / angiver værdien ekskl. fremrykket pensionsbeskatning på 4 mia. kr. og inkl. besparelse på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. 3 Vismændene skriver således i efterårsrapporten side 10: Nærværende fremskrivning lægger den aktuelle finanspolitik til grund og inkluderer de allerede vedtagne reformer. Fremskrivningen viser, at der inden for en målsætning om mindst balance i den offentlige økonomi i 2020 er plads til en vækst i det offentlige forbrug, som er neutral i forhold til den demografiske udvikling, svarende til en real vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,9 pct. om året fra 2014 til 2020, jf. afsnit I.9. Fremskrivningen viser, at der i 2020 vil være et overskud på den offentlige saldo på ca. 7 mia. kr. 3

4 Status for den samlede 2020-plan For at lave en samlet status for regeringens 2020-plan er det ikke nok blot at se på en status for regeringens mål for det offentlige forbrug som ovenfor. Der er ydermere to mål, som er hhv. uddannelsesløft på de videregående uddannelser samt et lidt mere upræcist mål om vækst- og beskæftigelsesinitiativer, som bl.a. kan være skattelettelser. Der tages nedenfor udgangspunkt i Finansministeriets fremskrivning, der som nævnt er mere pessimistisk end de økonomiske vismænds fremskrivning. Fire nye oplysninger siden 2020-planen fra maj 2012 Siden 2020-planen blev offentliggjort i maj, skal der tages højde for nedenstående fire ting, der påvirker 2020-beregningen: 1. Ny befolkningsprognose der som nævnt reducerer 2020-udfordringen med 1 mia. kr. 2. Aftale om skattereform: Reformbidraget fra aftalen er 2,7 mia. kr., men var planlagt til at bidrage med 3 mia. kr., så der er en manko på 0,3 mia. kr Aftale om førtidspensions- og fleksjobreform: Reformbidraget fra aftalen er 1,9 mia. kr., men var planlagt til at skulle bidrage med 2 mia. kr., så der er en manko på 0,1 mia. kr. 4. Trepartsforhandlinger: Aflysningen heraf betyder, at det planlagte reformbidrag på 4 mia. kr. er bortfaldet. Hertil kommer, at der er bidrag fra fremrykning af beskatning af kapitalpensioner, samt at flere end ventet har valgt at få udbetalt efterlønsbidraget. Disse to effekter ses der bort fra i denne status. Status er således med de nye oplysninger siden regeringens 2020-plan blev offentliggjort, at der mangler 3,4 mia. kr. Det fremgår af tabel 3. Der er givet politiske tilkendegivelser om, at man fortsat vil hente det udestående reformbidrag, men der er ikke taget politisk stilling til, hvordan det skal nås. Hertil kommer naturligvis de ikke-udmøntede reformer i 2020-planen af bl.a. kontanthjælpen, hurtigere færdiggørelse af uddannelse, sygefravær, integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, rekruttering og forebyggelse. Reformerne er tiltænkt at skulle bidrage med 5 mia. kr. Dette er imidlertid ikke nye oplysninger. Uden indregning af ikke-udmøntede reformer udestår der 8,4 mia. kr. for at nå målene i 2020-planen. Det skal understreges, at i modsætning til 2020-planerne under VK-regeringen er de 8,4 mia. kr. ikke det, der udestår for at sikre balance i Udgangspunktet er, at der er balance i 2020, ved at den offentlige forbrugsvækst som udgangspunkt er 0,6 pct. Alle reformbidrag, der kommer herudover, kommer for at skabe et albuerum til at investere i regeringens målsætninger. Når de økonomiske vismænd mfl. efterlyser en status på 2020-planen, så kan man få indtrykket af, at den ikke opfylder målet om balance på de offentlige finanser i Men der er altså ikke et hul i de offentlige kasser, men en manko i forhold til de ambitioner regeringen har ift. offentlig forbrugsvækst, vækst og beskæftigelse samt uddannelsesløft på videregående uddannelser. Og med vismændenes 2020-fremskrivning er der overskud på den offentlige saldo i Det forudsættes i denne status, at bidraget på 2,7 mia. kr. kommer allerede i 2020 på trods af, at skattereformen først er fuldt indfaset i

5 Tabel 3. Status på, hvad der mangler for at 2020-planen hænger sammen 1. Ny befolkningsprognose -1,0 2. Skatteaftale 0,3 3. Aftale om førtidspension og fleksjob 0,1 4. Trepartsforhandlingers aflysning 4,0 5. Manko i 2020-plan (1+2+3) 3,4 Regeringens tre målsætninger der rækker ud over balance på saldoen i 2020 I 2020-planen er der i tillæg til målet om balance på den strukturelle saldo i 2020 tre mål, der er mere ambitiøse end blot at sikre balance. Disse mål er: 1. Offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct for 8,7 mia. kr. 2. Vækst og beskæftigelse, som bl.a. dækker over skattelettelser for 6 mia. kr. 3. Mål om at flere tager en videregående uddannelse for 2 mia. kr. De tre mål beløber sig til et samlet reformkrav på 16,7 mia. kr. I regeringens 2020-plan fra maj 2012 var dette krav 17 mia. kr., men det er blevet en anelse mindre som følge af to efterfølgende ændringer, der trækker i hver sin retning. Dels har den nye befolkningsprognose trukket reformkravet 1 mia. kr. ned, men større besparelser på forsvaret end planlagt har modsat trukket reformkravet op med 0,7 mia. kr. Skatteaftalen og aftalen om førtidspensions- og fleksjob bidrager til offentligt forbrugsmål Skattereformen samt førtidspensions- og fleksjobreformen bidrager som beskrevet ovenfor med hhv. 2,7 mia. kr. og 1,9 mia. kr., der ifølge aftaleteksten er øremærket til at nå målsætningen om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. Forsvars- og EU-besparelser bidrager til mål om vækst og beskæftigelse I 2020-planen fra maj 2012 var målet at spare 2 mia. kr. på forsvaret, og forsvarsbesparelserne var ikke en del af skattereformen, men lå uden for skattereformen. Det fremgår af bilagsfigur 1. I det snævre fokus på det offentlige forbrug vil skattereformens adfærdsbidrag på 2,7 mia. kr. udlignes af forsvarsbesparelserne (som aftalepartierne løftede til 2,7 mia. kr.), da forsvarsbesparelser er lig med besparelser på det offentlige forbrug. I det bredere 2020-fokus er fortolkningen en lidt anden. For at forstå det kan man tænke skattereformen bredere end det, som var i den oprindelige 2020-plan. Besparelsen på forsvaret bidrager i sammenhæng ikke til den offentlige forbrugsmålsætning, men har derimod bidraget til vækst og beskæftigelse i form af skattelettelser. I 2020-regnskabet betyder det blot, at besparelserne på forsvar anvendes på målet om vækst og beskæftigelse, som altså kan indeholde rene skattelettelser. På tilsvarende vis bidrager besparelsen på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. til regeringens mål om vækst og beskæftigelse. Hurtigere færdiggørelse af uddannelse skal bidrage til mål om uddannelsesløft Der er i 2020-planen et nyt mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2020, og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse. Når flere skal gen- 5

6 nemføre en videregående uddannelse, er der flere udgifter til SU og lavere skatteindtægter, fordi arbejdsudbuddet reduceres delvist for de personer, der er under uddannelse. Ifølge Finansministeriet kræver det finansiering for 1½-2 mia. kr. Beløbet er dog ikke offentlige forbrugsudgifter, da det forudsættes, at de øgede driftsudgifter i uddannelsessektoren i forbindelse med forøgelsen af uddannelsesomfanget er indeholdt i regeringens 0,8 pct. realvækst. Finansieringsbidraget til at nå uddannelsesmålet skal komme fra, at unge gennemfører deres uddannelse hurtigere end i dag. Derfor er der lagt op til reformer i 2013, der bl.a. skal se på SU-systemet. Tabel 4 viser hhv. kravet til reformer, allerede gennemførte reformer samt mankoen for at nå de tre mål i 2020-planen, hvor det især er bidraget på 3,7 mia. kr. under målet om vækst og beskæftigelse, der er vigtigt at bemærke. Tabel 4. Manko for at nå regeringens tre 2020-mål Mia. kr. Krav til reformer Allerede gennemførte reformbidrag 1. Offentlig forbrugs mål om 0,8% 8,7 4,6 4,1 Manko - Bidrag fra skattereform 2,7 1) 2,7 2) 0,0 - Offentlig forbrugs mål ekskl. virkning af skattereform 6,0 1,9 4,1 2. Vækst og beskæftigelse 6,0 3,7 2,3 3. Uddannelsesmål 2,0-2,0 4. Manko uden yderligere reformer (1+2+3) 16,7 8,3 8,4 5. Reformplaner 5,0 6. Manko inkl. reformplaner (4-5) 3,4 1) Forsvarsbesparelsen på 2,7 mia. kr. øger isoleret kravet til det offentlige forbrug, da forsvarsudgifter er offentlige forbrugsudgifter. 2) Adfærdsvirkningen af skattereformen på 2,7 mia. kr. skal indregnes i en brutto -opgørelse af skattereformens bidrag til det offentlige forbrug. Tilfældigvis er adfærdseffekten af skattereformen præcis lig med forsvarsbesparelsen. Med planerne om yderligere reformer for 5 mia. kr. er bidraget nok til at nå i mål ift. en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. til 2020, der isoleret koster 4,1 mia. kr. Når regeringen ikke i mål med mankoen på reformbidragene på 3,4 mia. kr., betyder det, at regeringen enten må neddrosle målet vækst og beskæftigelse og herunder skattelettelser, eller må justere ambitionerne for offentlige service. I figur 1 er opstillingen vist med klodser som i den oprindelige 2020-plan (som ses i figur 2), hvor der dog er udeladt bidragene fra modernisering og trepartsforhandlinger, og hvor det fremgår, at besparelserne fra forsvar og EU gik til at finansiere regeringens mål om vækst og beskæftigelse i form af skattelettelser. 6

7 Figur 1. Reformbidrag og anvendelse i 2020-planen Mia. kr Reformbidrag i 2020 Anvendelse i 2020 Mia. kr EU-besparelse (1 mia. kr.) Forsvars-besparelse (2,7 mia. kr.) Hurtigere gennem uddannelse (2 mia. kr.) Kontanthjælp, integration, sygefravær mv. (3 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (1,9 mia. kr.) Skattereform (2,7 mia. kr.) Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. om året (8,7 mia. kr.) Finansministeriet har endnu ikke lavet en status på 2020-planen og gør det måske først i forbindelse med Konvergensprogrammet i foråret Figur 2. Regeringens 2020-plans oprindelige målsætning om reformbidrag og anvendelse i 2020 Kilde: AE på baggrund af regeringens 2020-plan Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012), figur

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s formandskabs) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 10. oktober 2017. Kontakt Professor og formand

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere