De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN"

Transkript

1 De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN EFTER REFORMATIONEN inddrog kong Christian III det store kirkegods under kronen, og her kom han ikke mindst i Vestervig i besiddelse af meget værdifuldt gods. Kongen satte lensmænd til at bestyre godserne, og for at få det mest mulige af ud dem, var nogle af afgiftslen og nogle regnskabslen. Som navnet siger, betalte lensmanden en årlig afgift og skulle iøvrigt holde bygningerne vedlige. Som regnskabslen skulle overskuddet deles således, at kongen fik de 2 / 3 og lensmanden 1 / 3. De fleste lensmænd ved Vestervig kloster betalte afgift. Desuden skulle de gøre fuldt regnskab for inddrevet vraggods m.m. samt stille et antal geruste heste til kongens rådighed. Den sidste provst i Vestervig, Svend, havde fået godset på livstid, idet alle de penge, som klosteret havde rådighed over, blev tilstillet kongen af ham. Men efter hans død i 1547 udnævnte kongen sin første egentlige lensmand i Vestervig, Erik Rud. Han førte i 1551 på Kronens vegne en retssag mod Gabriel Gyldenstjerne, Ørum slot, om Hvidbjerg mølleå, som Erik Rud hævdede at have ejendomsret til ifølge en tidligere retssag i året Erik Rud hævdede endvidere, at mølleåen ødelagde klosterets mølle, idet løbet var gravet forkert. Det endte dog med, at han tabte sagen, fordi Gabriel Gyldenstjerne kunne fremvise en dom fra 1467, hvor ridder Eskild Nielsen fik ret til at drive møllen, og denne dom blev nu i 1551 den gældende. Samme år førte Gabriel Gyldenstjerne sag mod Erik Rud angående told, som denne opsnappede for næsen af Gabriel Gyldenstjerne. Lenene lå så tæt ved hinanden, så retten havde vanskelighed ved at afgøre, hvem der havde ret, men da hovedbeløbet gik til kongen, enedes man om forlig. Erik Rud spillede også en mæglende rolle, idet han skaffede Anne Ibsdatter hendes slægtsgård, Nørbo, som Christian Friis forsøgte at fratage hende. Endvidere sørgede Erik Rud for, at Vejlegård fik sin egen mølle uden afgift. Ejeren måtte dog ikke støve vandet til hinder eller skade for nogen. Når han døde tilfaldt møllen Kronen. Det var den 26. maj 1552 Christian III besøgte Erik Rud. I disse år foregik flere festligheder i og udenfor landet. Kongen udsendte da brev om, at lensmændene skulle stille i gode klæder med guldkæde på, og deres svende og drenge i hofklædning og med kongens farver på ærmet blev en del fremmede fyrster indbudt til fastelavnsfest i København. Lensmændene fik også indbydelse, men der var en del forpligtelser. Nogle skulle tage heste med, så der kan blive nogen turnering med renden og stikken. De fleste skulle sende tinfade, tintallerkener, krus, saltbægre, kedler, duge og lysestager ind til hoffet, ligesom enkelte lensmænd, deriblandt Erik Rud, fik besked om at sende deres bedste kok til København 14 dage før fastelavn blev Erik Rud opfordret af kongen til at påse overdragelsen af Irup til Knud Gyldenstjerne fra Aagaard. Få dage efter forelå forleningsbrevet på Ørum slot, som enken efter Gabriel Gyldenstjerne havde haft et årstid. For at overtage lenet skulle Knud Gyldenstjerne udrede en større sum penge til enken. Da han tilbød hende dem, afslog hun imidlertid at modtage dem, men dette fik hun ordre til fra højeste sted. Erik Rud fik 1557 brev på Riberhus len og stift og bestyrede begge len indtil 1559, da Knud Gyldenstjerne overtog Vestervig, som han altså havde sammen med Ørum slot. Knud Gyldenstjerne var da en aldrende mand, og han levede kun to år mere, hvorefter hans kone, Jytte Podebusk overtog lenet. Knud Gyldenstierne havde en dramatisk fortid. Efter studier i udlandet ansattes han 1527 som domprovst i Viborg, for tre år efter at blive biskop i Odense. Der fortælles, at han måtte betale biskop Beldenak 6000 daler for stillingen sendte Frederik I bud efter ham som leder af en hjælpeflåde under anførsel af Peder Skram. Christian II forsøgte nemlig at erobre Akershus for derved skaffe sig indpas i Norge, men hjælpeflådens ankomst reddede fæstningen. Der skulle nu mere til for at standse Christian II, og Knud Gyldenstjerne gik - efter sigende - et skridt videre, end han havde bemyndigelse til, idet han tilsagde Christian II frit lejde til Danmark og til en drøftelse med hans farbror, Frederik I, men denne lod Christian II gribe, så snart han nåede ind til København, hvorefter Christian II som fange førtes til Sønderborg slot. Dette dokument, hvori Knud Gyldenstjerne tilsagde Christian II frit lejde, er bevaret, og her ser man noget interessant. Peder Skram, hvis segl også findes under dokumentet, havde stukket en seddel ind under seglet, og da kongen bebrejdede ham, at han var gået med til det ulovlige, sagde Peder Skram: Herre Konge - jeg gik kun med i protest - se under mit segl! Da kongen løftede seglet, lå der en seddel med påskriften: Dette er imod min vilje! Hermed var det gode forhold til kongen bevaret. Efter Frederik I s død fik han sin bispestol igen, men megen ro var der ikke i embedet, idet han under Grevens fejde måtte flygte fra Odense bispegård blev han fængslet ligesom de øvrige katolske biskopper, men året efter blev han benådet med Vosborg og nogle andre gårde i forlening. Senere erhvervede han sig Aagaard ved Fjerritslev og blev lensmand i Vestervig og Ørum som foran omtalt. Ejendommeligt er det, at der hersker uoverensstemmelse om Knud Gyldenstjernes dødsår, idet der på mindetavlen i Aarhus domkirke, hvor begge ægtefæller ligger begravet, står at han døde 1568, mens kongebrevene i 1560 omtaler Jytte Podebusk som enke efter Knud Gyldenstjerne. Måske har det sidste tal på gravstenen stået åbent, indtil en rum tid var gået, og chancen for et forkert dødsårstal var til stede. Som lensmand i Vestervig og Ørum skulle han svare 3000 joachimsdalere til kongen og gøre regnskab for al sagefald, gårdfæstning, gæsteri og al anden uvis rente. Alt vrag, som strandede i lenene, skulle han lade bjerge på egen bekostning, gøre regnskab og levere det altsammen til kongen. Han skulle tjene riget med 24 geruste heste og holde kongen med følge tre nætter om året.

2 Knud Gyldenstjerne har sikkert været meget ude efter penge og fortjeneste. Der er flere sager desangående. Således klagede sognepræsten, Niels Sael, over at Knud Gyldenstjerne havde frataget ham den tiende, som sognefolket skulle levere præsten, og da dette kom kongen for øre, måtte lensmanden levere pengene tilbage til Niels Sael. Da Jytte Podebusk overtog lenet, sattes afgiften ned til 2200 joachimsdalere, 16 rustede heste og kun to nætters gæsteri. Vi har et vidnesbyrd fra disse år om, at skudehandelen med Norge og Danmark eksisterede, idet Jytte Podebusk fik medhold i sin klage over, at lensmanden over Øru m slot, Frans Bille, tog told af alt det norske tømmer, som blev sejlet ind under Thykysten. Mens Jytte Podebusk havde Vestervig kloster i forlening, førtes syvårskrigen mod Sverige Forøvrigt er det et særsyn, at en enke beholdt et len i så mange år ( ), men det må skyldes den store økonomiske hjælp, både hun og hendes mand ydede kongen. Da krigen kostede uhyre summer, fordi man måtte leje tyske hære og bygge nye skibe m. m., blev der lagt store skatter på befolkningen. Første gang i 1563, da Jytte Podebusk måtte låne kronen 169½ lod ungarnsk guld, 1000 goltgylden og 600 lod sølv - en meget anselig sum, som i vore dages penge ville andrage ½ mill. kroner. Desuden blev afgiften sat op til 2300 joachimsdalere, og denne afgift blev i 1565 sat op med 1000 joachimsdalere. Til krigsvåben, bl. a. kanoner, hentede man kirkeklokker fra de kirker, hvor der var mere end to - en befaling, der dog ikke blev gennemført alle steder - f.eks. ikke i Vestervig var der igen bud efter adelsmændenes penge. Fru Jytte Podebusk skulle betale 2000 daler. Samme år modtog fru Jytte tilsagn om, at hendes pant i godset var forhøjet med 2900 daler, som hun havde forstrakt kongehuset med. I begyndelsen af syvårskrigen ( ) havde en vis grev Günther fra Tyskland optrådt som leder af de hvervede hære, men kongen måtte midt under krigen afskedige ham under pres fra de danske adelsmænd. Dels var han en dårlig hærfører og dels stod han i vejen for den danske hærledelse. Men han var påtrængende og søgte hele tiden at få indpas i Danmark. Han fik held med sig, idet han efter krigen fik tildelt Barbye slot i Skåne som len, og nu rakte han efter Vestervig. Jytte Podebusk fik 1572 ordre til at aflevere klosteret til grev Günther, men hun var hurtig i vendingen. Hun ilede til kongen og havde en række venner til at støtte sin anmodning om at beholde Vestervig. Hun fremførte, at hun i den sidste fejde havde haft stor bekostning med at holde heste og svende, at det ville være hende til stor skade, hvis hun uforrnodent skulle af med klosteret. Det må kongen bøje sig for, idet han indrømmer, at fru Jytte og hendes slægt og venner altid har vist sig tro mod kongehuset. Grev Günther skulle altså ikke befatte sig med Vestervig. I stedet fik grev Günther sammen med sin trolovede, jo mfru Dorette Krabbe, Spøttrup slot, men længe varede dette ikke, idet Dorette Krabbe 1572 fik overladt Spøttrup gods uden afgift, da grev Günther er død og 72 fik Jytte Podebusk ordre til at indløse forskellige gårde i Thy til Kronen, hvilket vil blive tilbagebetalt hende, når klosteret indløses. Det fik hun ikke megen glæde af, idet hun døde Efter hendes død overtog sønnen, Predbjørn Gyldenstjerne, Vestervig, mod at svare 2500 gl. dalere i afgift, stille 12 heste og give regnskab for gæsteri og uvis rente, hvoraf han selv må beholde halvparten, dog forbeholdt kongen sig al told og vrag, som kunne falde i lenet. Predbjørn Gyldenstjerne må sikkert have klaget over afgiftens størrelse, idet han 1574 modtog et nyt forleningsbrev, hvori afgiften er nedsat til 2300 gl. dalere (samme beløb som moderen gav) efterfulgtes han af sin slægtning, Peder Gyldenstjerne til Timgaard. Peder Gyldenstjerne beholdt lenet i Vestervig fra Selv om han var rigets marsk til sin død i 1594, modtog han mange rykkere fra kongen på grund af en voksende gæld af Vestervig len, således 1587, da kongen bemærker, at han ofte har skrevet til ham om at indbetale lensafgiften i rette tid, men det har hidtil ikke frugtet noget, idet han endnu skylder kongen for nogle års afgift af Vestervig kloster og resterer med en stor del af pengeskatterne af Vestervig birk samt af Hing og Ulfborg herreder. Han skal inden tre uger afgøre sagen med mønsterskriver Hans Meckelborg, der er ved kongens hoflejr, og senere lade sin skriver komme med det færdige regnskab. Dette for at kongen ikke skal gribe til andre midler. Det må ikke have frugtet, for 1588 kom et meget skarpt brev fra kongen om omgående at indbetale gælden, som nu opgøres til mindste enkelthed: Peder Gyldenstjerne skylder: 3369 daler afgift fra Vestervig len fra 1. maj daler på regnskab fra Bohus len. 218 daler af landsskatten fra Vestervig birk til juli ½ daler af landsskatten for Hing-Ulfborg herreder. Hvis pengene ikke betales, vil lenene blive frataget ham. Han indbetalte da noget - man kan ikke se hvor meget, men 1588 døde kongen, og Peder Gyldenstjerne fortsatte som lensmand. Regnskabet stod stadig uafklaret, og han fik gentagne opfordringer om at sende en skriver til København for at få en ende på sagen. Men Peder Gyldenstjerne havde vel ingen penge, for han bad stadig om henstand, og således stod sagen ved hans død To år senere modtog broderen, Axel Gyldenstjerne, en skrivelse om at få opgjort gælden efter hans broder, og endelig i 1605 bliver det sidste af gælden indbetalt af en anden broder, Knud Gyldenstjerne til Tim. Vestervig kloster blev omkring 1594 overtaget af Albert Friis til Harritskjær, som skulle undersøge alle bøger i overværelse af Christen Prip til Øland og Christen Høg til Todbøl. Men Albert Friis var ikke i stand til at komme, hvorfor en bror, Jørgen Friis, var til stede. Man har indtryk af, at Albert Friis aldrig så Vestervig, for allerede 1596 udnævnte Peder Munk til lensmand i Vestervig. Denne var herre til Estvadgaard, admiral, og blev i 1596 rigets marsk. Han var blandt de fire rigsråder, der overtog regeringen under Christian IV s mindreårighed. Det første år, 1596, var uden afgift, men året efter skulle han svare 1000 daler, holde 12 heste til

3 Kronen samt holde bygningerne vedlige blev afgiften nedsat til 500 daler. Det er i denne tid Christian IV gav befaling til, at der kun måtte være en kirkeklokke ved hver kirke. De øvrige skulle sendes til København til omstøbning, så der kan blive malm til manglende kanoner. For Vestervigs vedkommende blev der i stedet sendt kedelkobber af samme vægt ved indsamling på gårdene. Et brev, som skulle sendes til Peder Munk angående ødelagte marker i Ørum sogn på grund af sandflugt 1603, er blevet overstreget med ordene: Dette brev er ikke efterkommet, men blevet kasseret. Af hvilken grund vides ikke ledsagede Peder Munk som admiral kongen på hans Englandsrejse. Kongeskibets navn var Tre Kroner. To år senere, 1608, trak den 74-årige Peder Munk sig til bage som lensmand i Ve stervig efter nogen uoverensstemmelse med kongen. Pastor Henrik Laursen, Vestervig, har i en artikel her i årbogen (1938, s. 68 ff.) omtalt en synsforretning 1608, da Predbjørn Gyldenstjerne, lensmand på Bøvling, og Jacob Lykke, lensmand på Lundgård på Mors, besigtigede bygningerne og kirken i Vestervig. De fandt dem alle meget forfaldne, skønt Peder Munk havde pligt til vedligeholdelse. Hans efterfølger blev Jørgen Lunge til Odden, og det er ham, der foretog den første udgravning af Liden Kirstens og prins Buris grav. Han fandt et mands- og et kvindeskelet, hvorefter intet kunne bevises eller modbevises om folkevisens rigtighed. Om det er ham eller andre på hans tid, der fik den forklaring frem, at det drejede sig om et par fra herregården Tandrup, der ikke måtte få hinanden, men i døden forenedes, skal være usagt. Kun to år havde Jørgen Lunge Vestervig i forlening, men det var i denne tid, at nogle engelske krigsfolk kom i land ved Agger. Straks var hele stranden fyldt med mennesker, der ville forhindre mandskabet i at komme i land, da rygtet fortalte, at de ville besætte landet. Man for løs på matroserne og bandt dem, men havde ikke forstand på, hvor hårdt man kunne snære rebet, idet tre af mandskabet omkom under denne brutale behandling. - Man hører ikke et ord om, at de fremmede søfolk havde ondt i sinde, eller at de var bevæbnet. Sagen var alvorlig, og Jørgen Lunge indberettede omgående sagen til kongen, som gav ordre til at straffe gerningsmændene strengt. - Rygterne svirrede også dengang - man fortalte, at en stor spansk armada lå klar til afsejling og strandfogederne fik alvorligt tilhold om at holde øje med stranden og indberette alt mistænkeligt. Endvidere skulle man udspørge enhver, som kom i land efter vand eller proviant, om rygterne havde noget på sig, hvad de vidste om armadaen, hvor den skulle hen o.s.v., eller om de havde bemærket noget særligt opbud af andre landes flåder nævnede Jørgen Lunge, at der i Refs herred fandtes nogle Kronens gårde, der havde stået øde siden pestens tid, og at der var nogle bønder, som ønskede at få jorden ind under sig til supplering af deres egen, men hertil svarede kancelliet nej. Man ville miste noget ved det. Hellere søge nye fæstere og lade dem slippe billigt de første år, mens de byggede op, og siden kræve fuld ydelse. Samme år overtog Steen Maltesen Sehested forleningerne. Han blev rigsmarsk 1609 og sad i rigsrådet. Han skulle svare 900 gode rigsdaler og stille 12 heste til kongens brug. Under Kalmarkrigen var han leder af kongens hær i Sverige, og i denne tid skulle Manderup Parsberg føre tilsyn med bl. a. Vestervig gods. Under kampene i Sverige blev Steen Maltesen Sehested angrebet af pest og døde Enken fik al indkomst fra lenet, indtil det blev besat af en ny lensmand vendte Vestervig kloster tilbage til Gyldenstjerneslægten, idet Knud Henriksen Gyldenstjerne til Aagaard fik brev på godset fra 1. maj Men der skete nu en forandring, idet han skulle oppebære følgende genant (vederlag): 300 daler, 350 tdr. byg og malt, 140½ tdr. mel, 11 tdr. smør, 8 skippund flæsk, 57 skovsvin, 188 får og lam, 223 gæs, 434 høns, 600 hvillinger, 5 tdr. ål og 312 tdr. havre. Resten tilskrives Kronen, der betinger sig seks heste. Knud Henriksen Gyldenstjerne blev født på Aagaard (Kettrup sogn, Hanherred) den 31. juli 1575 som ældste søn af Henrik Gyldenstjerne. I en alder af ni år påbegyndte han skolegangen på Sorø akademi, hvor han var i seks år. Herpå studerede han ved universiteterne i Rostock, Wittenberg og Strasbourg. Efter rejser i Schweiz og England blev han hofsinde ved Christian IV s hof. Senere var han hofjunker indtil 1598, da han overtog ledelsen af sine godser giftede han sig med Sofie Lindenow, man allerede året efter måtte han til hæren som fændrik, og han deltog derefter i Kalmarkrigen. Der var blevet lagt mærke til den energiske unge adelsmand under krigen, og midt under denne fik han Vestervig len. Følgen var, at kongen tog Knud Gyldenstjerne med på en rejse til Tyskland, og han fik besked om at møde med folk og heste og staffere sig selv og sine folk med gode klæder. Han skulle lade lave en stor fløjelskjortel på den ungarnske maner, som nu er brugelig, men liberiet til folkene vil blive udleveret, når de ankom. Senere rejste Otto Skeel og Knud Gyldenstjerne som kurérer til Moskva, hvor de blev holdt som gidsler, indtil sagen afklaredes. Året efter foretoges den store reparation af Vestervig kloster, den istandsættelse, som der gang på gang havde været talt om. Der blev udført et solidt arbejde, der berømmes af hans eftermand som lensmand blev Knud Gyldenstjerne forlenet med Bergenhus len i Norge. Året før var der blevet tvangsudskrevet en del mandskab til opbygning af Frederiksborg slot, og denne udskrivning foregik meget trægt, så kongen måtte true med at gøre de bønder, der rømte fra arbejdet i Hillerød, fredløse. Det blev Knud Gyldenstjerne for meget, hvorefter han opsagde lenet og flyttede til Norge. Her opholdt han sig den største del af tiden, selv om han stadig var ejer af Aagaard, og døde i 1627 på Bergenshus, kun 52 år gl. Jørgen Lunge fik for anden gang Vestervig len indtil Han overtog lenet som afgiftslen, idet han skulle svare 500 dalere uden nogen afkortning, dog forbeholdt kongen sig al told, sise og vrag. Han skulle stille 12 heste. Kongen var ivrig efter at få en god ordning med hensyn til hvervning af soldater. Kirkernes våbenhuse indrettedes med skab til geværerne, som skulle låses inde, når de ej anvendes til våbenøvelse, og Jørgen Lunge beordres ligesom flere andre lensmænd til at påse, at de bedste af Kronens bønder stiller det fornødne antal soldater. Det var også Jørgen Lunge, der sammen med Mogens Kaas til Ørum fik besked om ar føre alt det tømmer, der var drevet i land i lenene, til Løgstør grunde, hvor kongens

4 skibe vil tage det ombord. Jørgen Lunge døde inden modtagelsen af brevet, hvorfor sagen blev overladt til hans enke, fru Sophie Brahe. Efter Jørgen Lunge blev Claus Daa til Ravnstrup lensmand. Han var kommanderende admiral over den danske flåde. Han førte proces mod Mogens Kaas til Lyngholm - en trætte, der varede i to år ( ). Det var stadig den omstridte Hvidbjerg mølle og Hvidbjerg å, som Claus Daa på kongens vegne påstod tilhørte Vestervig kloster med damsbord, dæmning og alt fiskeri. De beviser han brugte, var dels et lovhævdsbrev fra Hassing-Refs herredsting år 1500 af provst Gregers Svendsen, Vestervig, og dels Vestervig jordebog, der angav fem tønder ål som årlig landgilde af førnævnte mølle og å til klosteret. Mogens Kaas beviste heroverfor Christian III s dom i 1551, hvori retten til møllen og åen var sikret ved dom indtil midtstrøm, som det hedder. De fire dommere: Niels Krag, Oluf Parsberg, Otto Skeel og Tønne Friis gav Mogens Kaas ret, så Lyngholm beholdt sine rettigheder for tredje gang. Claus Daa havde overtaget lenet som regnskabslen 1620, men to år senere ændredes den årlige levering til 30 øksne at købe eller sende til Skanderborg slot og 1100 tdr. havre at levere i København. Det var 1624, man opdagede, at Flade søs afløb igennem Agger var blevet stoppet ved sandflugt, hvorfor der fra Kronens side beordredes mandskab fra fjern og nær til at udgrave afløbet. Det blev dog til, at man gravede et nyt - en kanal, som findes den dag i dag i Taabel. Hans efterfølger blev Jørgen Grubbe, og Claus Daa fik Dragsholm slot i forlening. Den 21. oktober 1624 udsendte Christian IV sit brev om, at kristendommen havde trange kår i vort sydlige udland, hvorfor han gerne ville samle hæren i landsbyerne, så de hurtigt kunne bryde op. De mest formuende gårde skulle have soldater indkvarteret - således 15 i Vestervig len, 10 i Ørum og 20 i Aalborg. To år senere må Christian IV være i Tyskland, idet det er prinsen, som udsteder befalingerne, f.eks. fik Jørgen Grubbe bevilget 200 rigsdaler til istandsættelse af laden. Jørgen Grubbe fik den 17. september 1625 et brev, hvori det hedder, at da der er givet ordre til at sende proviant på Weseren til kongens krigsfolks underhold og vinterlejr, skal han sende nedennævnte proviant til Aalborg til udskibning: 2064 tdr. byg, 1100 tdr. havre og to laster smør. Prinsen formoder, at provianten kan bringes til veje af lenets indkomst. Der var her tale om en ekstra udskrivning, som lensmændene syntes var for streng. Derfor blev kun en mindre post bragt til hæren. Den næste lensmand var Jørgen Skeel til Fusingø og Sostrup, som fra havde Kalø slot i forlening kom han til Vestervig, som han overtog som et pantelen for et lån til kongen (30-års krigen kostede mange penge!). Det var på Jørgen Skeels gamle dage, han kom til Vestervig, idet han døde 1631, og han var ved sin død rigsmarsk. Det var ingen let sag at stå for Danmarks værn, når Wallensteins tropper besatte og plyndrede Jylland. Datiden vil vide, at Jørgen Skeels liv blev forkortet ved de mange ødelæggelser, disse tropper forårsagede overalt, også i Thy. Enken, Jytte Brok, styrede godset indtil 1632, da Jørgen Urne fik Vestervig len som afgiftslen (500 rigsdaler samt told, sise og vrag). Han blev forøvrigt rigsmarsk efter Jørgen Skeel, men havde en meget rolig periode fra , så han kunne beskæftige sig meget med lenet og dets folk. Vi ved fra et senere brev, at Jørgen Urne havde skænket den stedlige præst, Christen Poulsen Resen, (ligsten i Vestervig kirke), jord fra tvende øde gårde til eget brug, men desværre er hans brev derpå bortkommet. Det var udstedt Som begrundelse for gaven anførte han, at præstens tiende i Agger aldeles intet er, hvorfor han bør have de tvende øde gårde, enten drive dem selv i forbindelse med præstegårdens jord eller lade et par fæstere betale afgift til ham. Den samme ordning fik de følgende præster, og Peder Mollerup, der ejede Vestervig kloster fra , udstedte endog et brev, hvori han bandt fremtidige ejere af Vestervig til at give den siddende præst denne forret. Da man i 1966 skiftede præst i Vestervig, stod man overfor de særlige beløb, som præsten personligt fik for disse øde gårdes jorder (ca. 40 tdr. sæde), idet de enten var overgivet til forpagteren, eller hvis denne havde jord nok, lejet ud til en af landmændene i nærheden af præstegården. Man vurderede jorden og dens ydelse efter kapitelstaksten, så det kunne godt blive til en pæn skilling ekstra for embedet. Da man fra menighedsrådets side ønskede at sammenlægge præstegårdsjorden med disse 40 tønder sæde - ialt ca mødte man i stiftsøvrigheden modstand, idet man ikke kunne finde frem til originalbrevet, og man ønskede ikke at betræde den snørklede vej gennem retsmaskineriet. Der findes en kontraktrevers fra 1697, hvorved Joachim Irgens søn Gert giver præsten fortsat rettighed over de to øde gårde. Der hersker dog nogen uklarhed om motivet til at give præsten jorden. Det kan være Aggers sogns ringe evne til at yde tiende, men til erstatning herfor fik Christen Poulsen Resen dog Snedsted kirketiende. Jørgen Urne var gift med Margrethe Marsvin, der døde i Nees på Mors Der findes et brev fra hende, hvori hun nævner, at Christen Poulsen Resen havde haft denne rettighed fra Peder Munks tid - altså fra begyndelsen af 1600-tallet. Om tidligere præster havde haft samme tilladelse kan ikke ses. Hans efterfølger var Anders Bille til Damsbo, der tidligere havde haft Rugaard (Fyn) og Arnsborg på Øsel forlenedes han med Vestervig på de sædvanlige vilkår Han sad i rigets råd og var rigets marsk. Han kommanderede hæren på Fyn og fik besked om at marchere til Jylland for at møde den svenske hær under Torstensson. Han lagde sig ind i Frederiksodde, en ny fæstning, som knap var færdig. Derfor turde Anders Bille ikke blive ved fæstningen, men gik tilbage til Fyn. Fæstningen blev da indtaget, hvorefter Torstensson fortsatte sin fremmarch op i Jylland. Selv om Anders Bille ophørte med forleningen af Vestervig i 1650, fortsatte han med at være rigets marsk indtil til sin død i Det år begyndte en ny krig med svenskerne, og under belejringen af den nyopbyggede Frederiksodde (ved det nuværende Fredericia) mistede han livet. Den sidste lensmand i Vestervig, Oluf Parsberg til Sødal, havde Ørum len og senere andre, indtil han 1650 fik Vestervig len. Han blev 1622, da han overtog Ørum len, gift med Karen Kruse. Deres datter, Else, blev gift med en broder til Corfitz Ulfeldt - Laurids Ulfeldt, og Oluf Parsberg kom derved ind i stridighederne med Corfitz Ulfeldt. - Ved brylluppet skænkede Oluf Parsberg sin datter en forgyldt sølvkande, som vejede 241 lod. Oluf Parsberg blev flere

5 gange anvendt som udsending for kongehuset, ligesom han var en af de tre mænd, der blev sendt til den svenske lejr 1660 for at gøre ende på krigen. Han var på den måde med til at gå ind på den ydmygende fred. Oluf Parsberg nævnes blandt de sidste 13 rigsråder, der 1660 måtte opgive deres hidtidige magt. I Vestervig har Oluf Parsberg ikke været meget af tiden, idet han i 1652 udnævnte Joachim Irgens til sin forvalter. Denne var en hovedrig mand af holstensk afstamning. Hans kone, Cornelia Bickers, var af fornem hollandsk købmandsslægt. De blev gift 1656, og af de mange midler, de ejede, forstrakte de kongen med store summer til hjælp for krigsførelsen. Da lensvæsenet ophørte , fik Joachim Irgens overdraget Vestervig gods som en del af sit tilgodehavende til kongen. Der havde været 16 lensmænd fra , men mange af dem nåede aldrig at sætte sig ind i befolkningens vilkår. At skildre lensmændenes betydning vil derfor være vanskeligt, idet mange af dem ikke betød noget for egnen. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Mors 1971, side 28-43).

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Matriklen 1664 Grindsted sogn.

Matriklen 1664 Grindsted sogn. Grindsted sogn. Matrikel 1664. Grindsted by. Præstegården. 4 tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Til kongelig majestæt. Hr. Cornelius. Senere hr. Michel Ibsen. Giver årligen til Coldinghus 10 mark 5 skl. 2 alb.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Generation IX Ane nr. 608/609. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 608/609. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Oluf Sørensen og Mette Tygesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Oluf Sørensen & Mette Tygesdatter Urup 608/609 Tyge Olufsen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn.

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn. Omvrå 1 selvejergård. 6 tdr. 2 skp. 1 fjk. hartkorn. Hans Rostrup til Juellingsholm. Oluf Jepsen og Christen Olufsen. Siden Peder Olufsen, Niels Olufsen, Christen Andersen, Peder Andersen og Jens Sørensen.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

Hvil nu i fred, Iver!

Hvil nu i fred, Iver! Tårnborg 1 Hvil nu i fred, Iver! om Ribes sidste katolske biskop og hans nevø Oluf Iver Munk var den sidste katolske biskop i Ribe. Han blev født 1470 og døde i 1539, og hans gravsten kan ses i domkirken

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Danefæ Skatte fra den danske muld

Danefæ Skatte fra den danske muld Danefæ Skatte fra den danske muld Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Nationalmuseet Gyldendal Skatten fra Munkebo Af Poul Grinder-Hansen Stål og sølv var et makkerpar i 1500-, 1600- og 1700-tallets

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere