De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN"

Transkript

1 De kongelige lensmænd på Vestervig Kloster Af H. A. RIIS-OLESEN EFTER REFORMATIONEN inddrog kong Christian III det store kirkegods under kronen, og her kom han ikke mindst i Vestervig i besiddelse af meget værdifuldt gods. Kongen satte lensmænd til at bestyre godserne, og for at få det mest mulige af ud dem, var nogle af afgiftslen og nogle regnskabslen. Som navnet siger, betalte lensmanden en årlig afgift og skulle iøvrigt holde bygningerne vedlige. Som regnskabslen skulle overskuddet deles således, at kongen fik de 2 / 3 og lensmanden 1 / 3. De fleste lensmænd ved Vestervig kloster betalte afgift. Desuden skulle de gøre fuldt regnskab for inddrevet vraggods m.m. samt stille et antal geruste heste til kongens rådighed. Den sidste provst i Vestervig, Svend, havde fået godset på livstid, idet alle de penge, som klosteret havde rådighed over, blev tilstillet kongen af ham. Men efter hans død i 1547 udnævnte kongen sin første egentlige lensmand i Vestervig, Erik Rud. Han førte i 1551 på Kronens vegne en retssag mod Gabriel Gyldenstjerne, Ørum slot, om Hvidbjerg mølleå, som Erik Rud hævdede at have ejendomsret til ifølge en tidligere retssag i året Erik Rud hævdede endvidere, at mølleåen ødelagde klosterets mølle, idet løbet var gravet forkert. Det endte dog med, at han tabte sagen, fordi Gabriel Gyldenstjerne kunne fremvise en dom fra 1467, hvor ridder Eskild Nielsen fik ret til at drive møllen, og denne dom blev nu i 1551 den gældende. Samme år førte Gabriel Gyldenstjerne sag mod Erik Rud angående told, som denne opsnappede for næsen af Gabriel Gyldenstjerne. Lenene lå så tæt ved hinanden, så retten havde vanskelighed ved at afgøre, hvem der havde ret, men da hovedbeløbet gik til kongen, enedes man om forlig. Erik Rud spillede også en mæglende rolle, idet han skaffede Anne Ibsdatter hendes slægtsgård, Nørbo, som Christian Friis forsøgte at fratage hende. Endvidere sørgede Erik Rud for, at Vejlegård fik sin egen mølle uden afgift. Ejeren måtte dog ikke støve vandet til hinder eller skade for nogen. Når han døde tilfaldt møllen Kronen. Det var den 26. maj 1552 Christian III besøgte Erik Rud. I disse år foregik flere festligheder i og udenfor landet. Kongen udsendte da brev om, at lensmændene skulle stille i gode klæder med guldkæde på, og deres svende og drenge i hofklædning og med kongens farver på ærmet blev en del fremmede fyrster indbudt til fastelavnsfest i København. Lensmændene fik også indbydelse, men der var en del forpligtelser. Nogle skulle tage heste med, så der kan blive nogen turnering med renden og stikken. De fleste skulle sende tinfade, tintallerkener, krus, saltbægre, kedler, duge og lysestager ind til hoffet, ligesom enkelte lensmænd, deriblandt Erik Rud, fik besked om at sende deres bedste kok til København 14 dage før fastelavn blev Erik Rud opfordret af kongen til at påse overdragelsen af Irup til Knud Gyldenstjerne fra Aagaard. Få dage efter forelå forleningsbrevet på Ørum slot, som enken efter Gabriel Gyldenstjerne havde haft et årstid. For at overtage lenet skulle Knud Gyldenstjerne udrede en større sum penge til enken. Da han tilbød hende dem, afslog hun imidlertid at modtage dem, men dette fik hun ordre til fra højeste sted. Erik Rud fik 1557 brev på Riberhus len og stift og bestyrede begge len indtil 1559, da Knud Gyldenstjerne overtog Vestervig, som han altså havde sammen med Ørum slot. Knud Gyldenstjerne var da en aldrende mand, og han levede kun to år mere, hvorefter hans kone, Jytte Podebusk overtog lenet. Knud Gyldenstierne havde en dramatisk fortid. Efter studier i udlandet ansattes han 1527 som domprovst i Viborg, for tre år efter at blive biskop i Odense. Der fortælles, at han måtte betale biskop Beldenak 6000 daler for stillingen sendte Frederik I bud efter ham som leder af en hjælpeflåde under anførsel af Peder Skram. Christian II forsøgte nemlig at erobre Akershus for derved skaffe sig indpas i Norge, men hjælpeflådens ankomst reddede fæstningen. Der skulle nu mere til for at standse Christian II, og Knud Gyldenstjerne gik - efter sigende - et skridt videre, end han havde bemyndigelse til, idet han tilsagde Christian II frit lejde til Danmark og til en drøftelse med hans farbror, Frederik I, men denne lod Christian II gribe, så snart han nåede ind til København, hvorefter Christian II som fange førtes til Sønderborg slot. Dette dokument, hvori Knud Gyldenstjerne tilsagde Christian II frit lejde, er bevaret, og her ser man noget interessant. Peder Skram, hvis segl også findes under dokumentet, havde stukket en seddel ind under seglet, og da kongen bebrejdede ham, at han var gået med til det ulovlige, sagde Peder Skram: Herre Konge - jeg gik kun med i protest - se under mit segl! Da kongen løftede seglet, lå der en seddel med påskriften: Dette er imod min vilje! Hermed var det gode forhold til kongen bevaret. Efter Frederik I s død fik han sin bispestol igen, men megen ro var der ikke i embedet, idet han under Grevens fejde måtte flygte fra Odense bispegård blev han fængslet ligesom de øvrige katolske biskopper, men året efter blev han benådet med Vosborg og nogle andre gårde i forlening. Senere erhvervede han sig Aagaard ved Fjerritslev og blev lensmand i Vestervig og Ørum som foran omtalt. Ejendommeligt er det, at der hersker uoverensstemmelse om Knud Gyldenstjernes dødsår, idet der på mindetavlen i Aarhus domkirke, hvor begge ægtefæller ligger begravet, står at han døde 1568, mens kongebrevene i 1560 omtaler Jytte Podebusk som enke efter Knud Gyldenstjerne. Måske har det sidste tal på gravstenen stået åbent, indtil en rum tid var gået, og chancen for et forkert dødsårstal var til stede. Som lensmand i Vestervig og Ørum skulle han svare 3000 joachimsdalere til kongen og gøre regnskab for al sagefald, gårdfæstning, gæsteri og al anden uvis rente. Alt vrag, som strandede i lenene, skulle han lade bjerge på egen bekostning, gøre regnskab og levere det altsammen til kongen. Han skulle tjene riget med 24 geruste heste og holde kongen med følge tre nætter om året.

2 Knud Gyldenstjerne har sikkert været meget ude efter penge og fortjeneste. Der er flere sager desangående. Således klagede sognepræsten, Niels Sael, over at Knud Gyldenstjerne havde frataget ham den tiende, som sognefolket skulle levere præsten, og da dette kom kongen for øre, måtte lensmanden levere pengene tilbage til Niels Sael. Da Jytte Podebusk overtog lenet, sattes afgiften ned til 2200 joachimsdalere, 16 rustede heste og kun to nætters gæsteri. Vi har et vidnesbyrd fra disse år om, at skudehandelen med Norge og Danmark eksisterede, idet Jytte Podebusk fik medhold i sin klage over, at lensmanden over Øru m slot, Frans Bille, tog told af alt det norske tømmer, som blev sejlet ind under Thykysten. Mens Jytte Podebusk havde Vestervig kloster i forlening, førtes syvårskrigen mod Sverige Forøvrigt er det et særsyn, at en enke beholdt et len i så mange år ( ), men det må skyldes den store økonomiske hjælp, både hun og hendes mand ydede kongen. Da krigen kostede uhyre summer, fordi man måtte leje tyske hære og bygge nye skibe m. m., blev der lagt store skatter på befolkningen. Første gang i 1563, da Jytte Podebusk måtte låne kronen 169½ lod ungarnsk guld, 1000 goltgylden og 600 lod sølv - en meget anselig sum, som i vore dages penge ville andrage ½ mill. kroner. Desuden blev afgiften sat op til 2300 joachimsdalere, og denne afgift blev i 1565 sat op med 1000 joachimsdalere. Til krigsvåben, bl. a. kanoner, hentede man kirkeklokker fra de kirker, hvor der var mere end to - en befaling, der dog ikke blev gennemført alle steder - f.eks. ikke i Vestervig var der igen bud efter adelsmændenes penge. Fru Jytte Podebusk skulle betale 2000 daler. Samme år modtog fru Jytte tilsagn om, at hendes pant i godset var forhøjet med 2900 daler, som hun havde forstrakt kongehuset med. I begyndelsen af syvårskrigen ( ) havde en vis grev Günther fra Tyskland optrådt som leder af de hvervede hære, men kongen måtte midt under krigen afskedige ham under pres fra de danske adelsmænd. Dels var han en dårlig hærfører og dels stod han i vejen for den danske hærledelse. Men han var påtrængende og søgte hele tiden at få indpas i Danmark. Han fik held med sig, idet han efter krigen fik tildelt Barbye slot i Skåne som len, og nu rakte han efter Vestervig. Jytte Podebusk fik 1572 ordre til at aflevere klosteret til grev Günther, men hun var hurtig i vendingen. Hun ilede til kongen og havde en række venner til at støtte sin anmodning om at beholde Vestervig. Hun fremførte, at hun i den sidste fejde havde haft stor bekostning med at holde heste og svende, at det ville være hende til stor skade, hvis hun uforrnodent skulle af med klosteret. Det må kongen bøje sig for, idet han indrømmer, at fru Jytte og hendes slægt og venner altid har vist sig tro mod kongehuset. Grev Günther skulle altså ikke befatte sig med Vestervig. I stedet fik grev Günther sammen med sin trolovede, jo mfru Dorette Krabbe, Spøttrup slot, men længe varede dette ikke, idet Dorette Krabbe 1572 fik overladt Spøttrup gods uden afgift, da grev Günther er død og 72 fik Jytte Podebusk ordre til at indløse forskellige gårde i Thy til Kronen, hvilket vil blive tilbagebetalt hende, når klosteret indløses. Det fik hun ikke megen glæde af, idet hun døde Efter hendes død overtog sønnen, Predbjørn Gyldenstjerne, Vestervig, mod at svare 2500 gl. dalere i afgift, stille 12 heste og give regnskab for gæsteri og uvis rente, hvoraf han selv må beholde halvparten, dog forbeholdt kongen sig al told og vrag, som kunne falde i lenet. Predbjørn Gyldenstjerne må sikkert have klaget over afgiftens størrelse, idet han 1574 modtog et nyt forleningsbrev, hvori afgiften er nedsat til 2300 gl. dalere (samme beløb som moderen gav) efterfulgtes han af sin slægtning, Peder Gyldenstjerne til Timgaard. Peder Gyldenstjerne beholdt lenet i Vestervig fra Selv om han var rigets marsk til sin død i 1594, modtog han mange rykkere fra kongen på grund af en voksende gæld af Vestervig len, således 1587, da kongen bemærker, at han ofte har skrevet til ham om at indbetale lensafgiften i rette tid, men det har hidtil ikke frugtet noget, idet han endnu skylder kongen for nogle års afgift af Vestervig kloster og resterer med en stor del af pengeskatterne af Vestervig birk samt af Hing og Ulfborg herreder. Han skal inden tre uger afgøre sagen med mønsterskriver Hans Meckelborg, der er ved kongens hoflejr, og senere lade sin skriver komme med det færdige regnskab. Dette for at kongen ikke skal gribe til andre midler. Det må ikke have frugtet, for 1588 kom et meget skarpt brev fra kongen om omgående at indbetale gælden, som nu opgøres til mindste enkelthed: Peder Gyldenstjerne skylder: 3369 daler afgift fra Vestervig len fra 1. maj daler på regnskab fra Bohus len. 218 daler af landsskatten fra Vestervig birk til juli ½ daler af landsskatten for Hing-Ulfborg herreder. Hvis pengene ikke betales, vil lenene blive frataget ham. Han indbetalte da noget - man kan ikke se hvor meget, men 1588 døde kongen, og Peder Gyldenstjerne fortsatte som lensmand. Regnskabet stod stadig uafklaret, og han fik gentagne opfordringer om at sende en skriver til København for at få en ende på sagen. Men Peder Gyldenstjerne havde vel ingen penge, for han bad stadig om henstand, og således stod sagen ved hans død To år senere modtog broderen, Axel Gyldenstjerne, en skrivelse om at få opgjort gælden efter hans broder, og endelig i 1605 bliver det sidste af gælden indbetalt af en anden broder, Knud Gyldenstjerne til Tim. Vestervig kloster blev omkring 1594 overtaget af Albert Friis til Harritskjær, som skulle undersøge alle bøger i overværelse af Christen Prip til Øland og Christen Høg til Todbøl. Men Albert Friis var ikke i stand til at komme, hvorfor en bror, Jørgen Friis, var til stede. Man har indtryk af, at Albert Friis aldrig så Vestervig, for allerede 1596 udnævnte Peder Munk til lensmand i Vestervig. Denne var herre til Estvadgaard, admiral, og blev i 1596 rigets marsk. Han var blandt de fire rigsråder, der overtog regeringen under Christian IV s mindreårighed. Det første år, 1596, var uden afgift, men året efter skulle han svare 1000 daler, holde 12 heste til

3 Kronen samt holde bygningerne vedlige blev afgiften nedsat til 500 daler. Det er i denne tid Christian IV gav befaling til, at der kun måtte være en kirkeklokke ved hver kirke. De øvrige skulle sendes til København til omstøbning, så der kan blive malm til manglende kanoner. For Vestervigs vedkommende blev der i stedet sendt kedelkobber af samme vægt ved indsamling på gårdene. Et brev, som skulle sendes til Peder Munk angående ødelagte marker i Ørum sogn på grund af sandflugt 1603, er blevet overstreget med ordene: Dette brev er ikke efterkommet, men blevet kasseret. Af hvilken grund vides ikke ledsagede Peder Munk som admiral kongen på hans Englandsrejse. Kongeskibets navn var Tre Kroner. To år senere, 1608, trak den 74-årige Peder Munk sig til bage som lensmand i Ve stervig efter nogen uoverensstemmelse med kongen. Pastor Henrik Laursen, Vestervig, har i en artikel her i årbogen (1938, s. 68 ff.) omtalt en synsforretning 1608, da Predbjørn Gyldenstjerne, lensmand på Bøvling, og Jacob Lykke, lensmand på Lundgård på Mors, besigtigede bygningerne og kirken i Vestervig. De fandt dem alle meget forfaldne, skønt Peder Munk havde pligt til vedligeholdelse. Hans efterfølger blev Jørgen Lunge til Odden, og det er ham, der foretog den første udgravning af Liden Kirstens og prins Buris grav. Han fandt et mands- og et kvindeskelet, hvorefter intet kunne bevises eller modbevises om folkevisens rigtighed. Om det er ham eller andre på hans tid, der fik den forklaring frem, at det drejede sig om et par fra herregården Tandrup, der ikke måtte få hinanden, men i døden forenedes, skal være usagt. Kun to år havde Jørgen Lunge Vestervig i forlening, men det var i denne tid, at nogle engelske krigsfolk kom i land ved Agger. Straks var hele stranden fyldt med mennesker, der ville forhindre mandskabet i at komme i land, da rygtet fortalte, at de ville besætte landet. Man for løs på matroserne og bandt dem, men havde ikke forstand på, hvor hårdt man kunne snære rebet, idet tre af mandskabet omkom under denne brutale behandling. - Man hører ikke et ord om, at de fremmede søfolk havde ondt i sinde, eller at de var bevæbnet. Sagen var alvorlig, og Jørgen Lunge indberettede omgående sagen til kongen, som gav ordre til at straffe gerningsmændene strengt. - Rygterne svirrede også dengang - man fortalte, at en stor spansk armada lå klar til afsejling og strandfogederne fik alvorligt tilhold om at holde øje med stranden og indberette alt mistænkeligt. Endvidere skulle man udspørge enhver, som kom i land efter vand eller proviant, om rygterne havde noget på sig, hvad de vidste om armadaen, hvor den skulle hen o.s.v., eller om de havde bemærket noget særligt opbud af andre landes flåder nævnede Jørgen Lunge, at der i Refs herred fandtes nogle Kronens gårde, der havde stået øde siden pestens tid, og at der var nogle bønder, som ønskede at få jorden ind under sig til supplering af deres egen, men hertil svarede kancelliet nej. Man ville miste noget ved det. Hellere søge nye fæstere og lade dem slippe billigt de første år, mens de byggede op, og siden kræve fuld ydelse. Samme år overtog Steen Maltesen Sehested forleningerne. Han blev rigsmarsk 1609 og sad i rigsrådet. Han skulle svare 900 gode rigsdaler og stille 12 heste til kongens brug. Under Kalmarkrigen var han leder af kongens hær i Sverige, og i denne tid skulle Manderup Parsberg føre tilsyn med bl. a. Vestervig gods. Under kampene i Sverige blev Steen Maltesen Sehested angrebet af pest og døde Enken fik al indkomst fra lenet, indtil det blev besat af en ny lensmand vendte Vestervig kloster tilbage til Gyldenstjerneslægten, idet Knud Henriksen Gyldenstjerne til Aagaard fik brev på godset fra 1. maj Men der skete nu en forandring, idet han skulle oppebære følgende genant (vederlag): 300 daler, 350 tdr. byg og malt, 140½ tdr. mel, 11 tdr. smør, 8 skippund flæsk, 57 skovsvin, 188 får og lam, 223 gæs, 434 høns, 600 hvillinger, 5 tdr. ål og 312 tdr. havre. Resten tilskrives Kronen, der betinger sig seks heste. Knud Henriksen Gyldenstjerne blev født på Aagaard (Kettrup sogn, Hanherred) den 31. juli 1575 som ældste søn af Henrik Gyldenstjerne. I en alder af ni år påbegyndte han skolegangen på Sorø akademi, hvor han var i seks år. Herpå studerede han ved universiteterne i Rostock, Wittenberg og Strasbourg. Efter rejser i Schweiz og England blev han hofsinde ved Christian IV s hof. Senere var han hofjunker indtil 1598, da han overtog ledelsen af sine godser giftede han sig med Sofie Lindenow, man allerede året efter måtte han til hæren som fændrik, og han deltog derefter i Kalmarkrigen. Der var blevet lagt mærke til den energiske unge adelsmand under krigen, og midt under denne fik han Vestervig len. Følgen var, at kongen tog Knud Gyldenstjerne med på en rejse til Tyskland, og han fik besked om at møde med folk og heste og staffere sig selv og sine folk med gode klæder. Han skulle lade lave en stor fløjelskjortel på den ungarnske maner, som nu er brugelig, men liberiet til folkene vil blive udleveret, når de ankom. Senere rejste Otto Skeel og Knud Gyldenstjerne som kurérer til Moskva, hvor de blev holdt som gidsler, indtil sagen afklaredes. Året efter foretoges den store reparation af Vestervig kloster, den istandsættelse, som der gang på gang havde været talt om. Der blev udført et solidt arbejde, der berømmes af hans eftermand som lensmand blev Knud Gyldenstjerne forlenet med Bergenhus len i Norge. Året før var der blevet tvangsudskrevet en del mandskab til opbygning af Frederiksborg slot, og denne udskrivning foregik meget trægt, så kongen måtte true med at gøre de bønder, der rømte fra arbejdet i Hillerød, fredløse. Det blev Knud Gyldenstjerne for meget, hvorefter han opsagde lenet og flyttede til Norge. Her opholdt han sig den største del af tiden, selv om han stadig var ejer af Aagaard, og døde i 1627 på Bergenshus, kun 52 år gl. Jørgen Lunge fik for anden gang Vestervig len indtil Han overtog lenet som afgiftslen, idet han skulle svare 500 dalere uden nogen afkortning, dog forbeholdt kongen sig al told, sise og vrag. Han skulle stille 12 heste. Kongen var ivrig efter at få en god ordning med hensyn til hvervning af soldater. Kirkernes våbenhuse indrettedes med skab til geværerne, som skulle låses inde, når de ej anvendes til våbenøvelse, og Jørgen Lunge beordres ligesom flere andre lensmænd til at påse, at de bedste af Kronens bønder stiller det fornødne antal soldater. Det var også Jørgen Lunge, der sammen med Mogens Kaas til Ørum fik besked om ar føre alt det tømmer, der var drevet i land i lenene, til Løgstør grunde, hvor kongens

4 skibe vil tage det ombord. Jørgen Lunge døde inden modtagelsen af brevet, hvorfor sagen blev overladt til hans enke, fru Sophie Brahe. Efter Jørgen Lunge blev Claus Daa til Ravnstrup lensmand. Han var kommanderende admiral over den danske flåde. Han førte proces mod Mogens Kaas til Lyngholm - en trætte, der varede i to år ( ). Det var stadig den omstridte Hvidbjerg mølle og Hvidbjerg å, som Claus Daa på kongens vegne påstod tilhørte Vestervig kloster med damsbord, dæmning og alt fiskeri. De beviser han brugte, var dels et lovhævdsbrev fra Hassing-Refs herredsting år 1500 af provst Gregers Svendsen, Vestervig, og dels Vestervig jordebog, der angav fem tønder ål som årlig landgilde af førnævnte mølle og å til klosteret. Mogens Kaas beviste heroverfor Christian III s dom i 1551, hvori retten til møllen og åen var sikret ved dom indtil midtstrøm, som det hedder. De fire dommere: Niels Krag, Oluf Parsberg, Otto Skeel og Tønne Friis gav Mogens Kaas ret, så Lyngholm beholdt sine rettigheder for tredje gang. Claus Daa havde overtaget lenet som regnskabslen 1620, men to år senere ændredes den årlige levering til 30 øksne at købe eller sende til Skanderborg slot og 1100 tdr. havre at levere i København. Det var 1624, man opdagede, at Flade søs afløb igennem Agger var blevet stoppet ved sandflugt, hvorfor der fra Kronens side beordredes mandskab fra fjern og nær til at udgrave afløbet. Det blev dog til, at man gravede et nyt - en kanal, som findes den dag i dag i Taabel. Hans efterfølger blev Jørgen Grubbe, og Claus Daa fik Dragsholm slot i forlening. Den 21. oktober 1624 udsendte Christian IV sit brev om, at kristendommen havde trange kår i vort sydlige udland, hvorfor han gerne ville samle hæren i landsbyerne, så de hurtigt kunne bryde op. De mest formuende gårde skulle have soldater indkvarteret - således 15 i Vestervig len, 10 i Ørum og 20 i Aalborg. To år senere må Christian IV være i Tyskland, idet det er prinsen, som udsteder befalingerne, f.eks. fik Jørgen Grubbe bevilget 200 rigsdaler til istandsættelse af laden. Jørgen Grubbe fik den 17. september 1625 et brev, hvori det hedder, at da der er givet ordre til at sende proviant på Weseren til kongens krigsfolks underhold og vinterlejr, skal han sende nedennævnte proviant til Aalborg til udskibning: 2064 tdr. byg, 1100 tdr. havre og to laster smør. Prinsen formoder, at provianten kan bringes til veje af lenets indkomst. Der var her tale om en ekstra udskrivning, som lensmændene syntes var for streng. Derfor blev kun en mindre post bragt til hæren. Den næste lensmand var Jørgen Skeel til Fusingø og Sostrup, som fra havde Kalø slot i forlening kom han til Vestervig, som han overtog som et pantelen for et lån til kongen (30-års krigen kostede mange penge!). Det var på Jørgen Skeels gamle dage, han kom til Vestervig, idet han døde 1631, og han var ved sin død rigsmarsk. Det var ingen let sag at stå for Danmarks værn, når Wallensteins tropper besatte og plyndrede Jylland. Datiden vil vide, at Jørgen Skeels liv blev forkortet ved de mange ødelæggelser, disse tropper forårsagede overalt, også i Thy. Enken, Jytte Brok, styrede godset indtil 1632, da Jørgen Urne fik Vestervig len som afgiftslen (500 rigsdaler samt told, sise og vrag). Han blev forøvrigt rigsmarsk efter Jørgen Skeel, men havde en meget rolig periode fra , så han kunne beskæftige sig meget med lenet og dets folk. Vi ved fra et senere brev, at Jørgen Urne havde skænket den stedlige præst, Christen Poulsen Resen, (ligsten i Vestervig kirke), jord fra tvende øde gårde til eget brug, men desværre er hans brev derpå bortkommet. Det var udstedt Som begrundelse for gaven anførte han, at præstens tiende i Agger aldeles intet er, hvorfor han bør have de tvende øde gårde, enten drive dem selv i forbindelse med præstegårdens jord eller lade et par fæstere betale afgift til ham. Den samme ordning fik de følgende præster, og Peder Mollerup, der ejede Vestervig kloster fra , udstedte endog et brev, hvori han bandt fremtidige ejere af Vestervig til at give den siddende præst denne forret. Da man i 1966 skiftede præst i Vestervig, stod man overfor de særlige beløb, som præsten personligt fik for disse øde gårdes jorder (ca. 40 tdr. sæde), idet de enten var overgivet til forpagteren, eller hvis denne havde jord nok, lejet ud til en af landmændene i nærheden af præstegården. Man vurderede jorden og dens ydelse efter kapitelstaksten, så det kunne godt blive til en pæn skilling ekstra for embedet. Da man fra menighedsrådets side ønskede at sammenlægge præstegårdsjorden med disse 40 tønder sæde - ialt ca mødte man i stiftsøvrigheden modstand, idet man ikke kunne finde frem til originalbrevet, og man ønskede ikke at betræde den snørklede vej gennem retsmaskineriet. Der findes en kontraktrevers fra 1697, hvorved Joachim Irgens søn Gert giver præsten fortsat rettighed over de to øde gårde. Der hersker dog nogen uklarhed om motivet til at give præsten jorden. Det kan være Aggers sogns ringe evne til at yde tiende, men til erstatning herfor fik Christen Poulsen Resen dog Snedsted kirketiende. Jørgen Urne var gift med Margrethe Marsvin, der døde i Nees på Mors Der findes et brev fra hende, hvori hun nævner, at Christen Poulsen Resen havde haft denne rettighed fra Peder Munks tid - altså fra begyndelsen af 1600-tallet. Om tidligere præster havde haft samme tilladelse kan ikke ses. Hans efterfølger var Anders Bille til Damsbo, der tidligere havde haft Rugaard (Fyn) og Arnsborg på Øsel forlenedes han med Vestervig på de sædvanlige vilkår Han sad i rigets råd og var rigets marsk. Han kommanderede hæren på Fyn og fik besked om at marchere til Jylland for at møde den svenske hær under Torstensson. Han lagde sig ind i Frederiksodde, en ny fæstning, som knap var færdig. Derfor turde Anders Bille ikke blive ved fæstningen, men gik tilbage til Fyn. Fæstningen blev da indtaget, hvorefter Torstensson fortsatte sin fremmarch op i Jylland. Selv om Anders Bille ophørte med forleningen af Vestervig i 1650, fortsatte han med at være rigets marsk indtil til sin død i Det år begyndte en ny krig med svenskerne, og under belejringen af den nyopbyggede Frederiksodde (ved det nuværende Fredericia) mistede han livet. Den sidste lensmand i Vestervig, Oluf Parsberg til Sødal, havde Ørum len og senere andre, indtil han 1650 fik Vestervig len. Han blev 1622, da han overtog Ørum len, gift med Karen Kruse. Deres datter, Else, blev gift med en broder til Corfitz Ulfeldt - Laurids Ulfeldt, og Oluf Parsberg kom derved ind i stridighederne med Corfitz Ulfeldt. - Ved brylluppet skænkede Oluf Parsberg sin datter en forgyldt sølvkande, som vejede 241 lod. Oluf Parsberg blev flere

5 gange anvendt som udsending for kongehuset, ligesom han var en af de tre mænd, der blev sendt til den svenske lejr 1660 for at gøre ende på krigen. Han var på den måde med til at gå ind på den ydmygende fred. Oluf Parsberg nævnes blandt de sidste 13 rigsråder, der 1660 måtte opgive deres hidtidige magt. I Vestervig har Oluf Parsberg ikke været meget af tiden, idet han i 1652 udnævnte Joachim Irgens til sin forvalter. Denne var en hovedrig mand af holstensk afstamning. Hans kone, Cornelia Bickers, var af fornem hollandsk købmandsslægt. De blev gift 1656, og af de mange midler, de ejede, forstrakte de kongen med store summer til hjælp for krigsførelsen. Da lensvæsenet ophørte , fik Joachim Irgens overdraget Vestervig gods som en del af sit tilgodehavende til kongen. Der havde været 16 lensmænd fra , men mange af dem nåede aldrig at sætte sig ind i befolkningens vilkår. At skildre lensmændenes betydning vil derfor være vanskeligt, idet mange af dem ikke betød noget for egnen. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Mors 1971, side 28-43).

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Mordet på Hans Ritmester i 1658.

Mordet på Hans Ritmester i 1658. Mordet på Hans Ritmester i 1658. v. Dorothy Jones Danmark har været i krig mod Sverige en del gange. I 1657 skete det igen og den Svenske hær invaderede Danmark den vinter. De var så heldige at det var

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 8210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 22. maj 2014

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 64/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Alcudia, Mallorca, 20.6. 4.7.2003 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 26.148,- inkl. børnerabat samt

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere