Projektering af 0-energi enfamilieshuse
|
|
- Edvard Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektering af 0-energi enfamilieshuse Projektering af 0-energi enfamilieshuse Anders Nygaard Christensen - BKAR71P - Studienummer Speciale 7.semester bygningskonstruktør VIA UNIVERSITY AARHUS 25 OKT Anders Nygaard Christensen Vejleder : Nicolai Green Hansen VIA UNIVERSITY COLLAGE AARHUS 25 OKT 2013
2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Projektering af 0-energi enfamilieshuse VEJLEDER: Nicolai Green Hansen FORFATTER: Anders Nygaard Christensen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 (Digital) SIDETAL (à 2400 anslag): 28,1 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!
3 Forord Specialet udføres som en afsluttende del af bygningskonstruktøruddannelsen på 7 semester. Specialeemnet omhandler bæredygtigt byggeri, med projektering og opførelse af 0-Energi enfamilieshus. Specialet er tiltænkt den projekterende, eller andre personer der har interesse i at opføre 0- energi enfamilieshus. Førstegangsbygherre der ønsker, at bygge lavenergirigtigt kan med fordel gennemlæse specialet for, at danne sig et overblik over de forskellige bygningsklassificeringer og deres krav. Der skal lyde en stor tak til Kasper Rønslev Nilsen fra 2020 huset, Frits Hansen fra passivhuset.dk for at stille op til interview til udarbejdelse af dette speciale. Ligeledes vil jeg gerne takke min vejleder Nicolai Green Hansen for gode råd og vejledning uanset tidspunkt. 2
4 Abstract This thesis is part of the Bachelor of Architectural Technology and Construction Management at VIA University Collage, Aarhus in autumn The general theme of the thesis is the design of a 0-energy family house. The purpose of this thesis is to make a guideline for the designer and how to build a 0-energy building in the right way. The thesis will provide an introduction of the history of low-energy houses. Furthermore it shows how to design and build a low energy house and afterwards to a 0- energy family house. The main results of the thesis are that in order to build a 0-energy house you need to make it as energy efficient as possible. The recommended building regulation of this thesis is Bygningsklasse 2020 even though it is still not without any problems. The structure of the thesis is as it follows. In chapter 1 the main purpose, methodology and problem statement are described. Afterwards the theory and analyses are presented in chapter 2. Lastly, the conclusion in chapter 3 that sums up the main points of the analyses as well as answering the questions of interests stated in the problem statement. 3
5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Figurliste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringens spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Projektering af et 0-energi enfamilieshus Den generelle definitionen af 0-energi Energi forbruget i Danmark Kriterierne for et 0-energi bygning De forskellige energiklassificeringer og deres kriterier, samt placering Energiramme Delkonklusion Hvilke design- og konstruktionsprincipper anvendes der ved projekteringen af lavenergirigtigt enfamiliehus? Optimal placering på grunden Udformningen af huset Delkonklusion Problematikken med lavenergihuse hvad er gået galt hidtil Passiv solvarme (overophedning) Utilstrækkelig varmeforsyning Støjgener i lavenergiboliger Delkonklusion Hvilken energiklasse er mest rentabel at anvende som 0-energi? Enfamilieshus efter Br
6 2.4.2 Enfamilieshus i lavenergiklasse Enfamilieshus i Bygningsklasse Refleksion over bygningsklassernes opbygning og prisudregning Rentabilitetsberegning for lavenergiklasse Rentabilitetsberegning for bygningsklasse Delkonklusion Konklusion Kildeliste Bilag Bilag 1 Interview med Kasper Rønslev Nielsen Bilag 2 interview med Frits Hansen Bilag 3 BR Bilag 3 A Bilag 3 B Bilag 3 C Bilag 3 D Bilag 3 E Bilag 4 Lavenergiklasse Bilag 4 A Bilag 4 B Bilag 4 C Bilag 4 D Bilag 4 E Bilag 5 Bygningsklasse Bilag 5 A Bilag 5 B Bilag 5 C Bilag 5 D Bilag 5 E
7 Figurliste Figur 1 Enderuds model (Andersen 2008) Figur 2 viser energiforbruget gennem tiden og fremadrettet og den opdeling. (R. March 2011) Figur 3 Viser udviklingen i råolieprisen historisk og i IEA scenarie (UDS pr tønde, faste priser) (Energipolitisk redegørelse 2013) Figur 4 Viser en typisk konstruktions opbygning ved de forskellige lavenergiklaser. ( 2 ) Figur 5 Udviklingen i energirammen (Hanne Lehrskov 2012) Figur 6 Eksempel på krav i de forskellige energiklasser, ved et enfamilieshus på 180 m² Figur 7 viser de forskellige placeringer og beskriver deres ulemper. ( 2 ) Figur 8 Viser hvor stor en andel af klimaskærmen de forskellige konstruktioner udgør afhængigt af huset form.( 3 ) Figur 9 Viser eksempler på gennembrydninger og spring hvor isoleringslaget bliver ændret og der ved opstår en kuldebro. ( 6 ) Figur 10 Viser hvor der kan være kuldebroer og utætheder i klimaskærmen ( 6 ) Figur 11 Viser stueplanen for rentabilitetsberegningen. (Egen tegning fra Revit)
8 1. Indledning. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Specialet udføres som en afsluttende del af bygningskonstruktøruddannelsen på 7. semester. Specialeemnet omhandler bæredygtigt byggeri, med projektering og opførelse af 0-energi enfamilieshus. I forbindelse med min 6 semestre praktikperiode, som foregik ved GPP arkitekter, udvalgte jeg mig et 7. semester bachelorprojekt. Bachelorprojektet består i, at skulle projektere en 0- energi daginstitution. I den forbindelse undrede jeg mig over, hvilken betydning et 0- energi byggeri har i forhold til andre øvrige lavenergirigtige byggerier. Det er klart at 0-energi bygning, har gode energimæssige tiltag, men hvilke i forhold til de forskellige bygningsklasser vi har i vores bygningsreglement her og nu. Ligeledes i forhold til de koncepter og begreber vi bruger, såsom passivhuse og energi+ huse. Ligeledes erfarede jeg, at der generelt var en usikkerhed blandt mine medstuderende, hvis spørgsmålet hed hvad er et 0-energi hus, i forhold til et passivhus?. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Det samlede energiforbrug rundt om i verden er i øjeblikket alt for højt. Derudover har mængden af fossile brændstoffer yderst dårlige fremtidsudsigter. Lagrene rundt omkring i verden er ved at blive opbrugt, og det vil i sidste ende blive et politisk spørgsmål, om vi vil være afhængige af bestemte lande, for at kunne få dækket vores energibehov. Op mod halvdelen af den energi og CO² vi udlader, kommer fra vores bygninger, dette skaber alvorlige klimaforandringer og en øget global opvarmning, hvilket i værste fald kan få jordens beskyttelsessystemer til at bryde sammen. Derfor har byggebranchen et stort medansvar for de problemer vi på nuværende tidspunkt oplever samt et vist ansvar for at udføre energibesparende løsninger. Gennem de senere år er der kommet øget fokus på energirigtigt byggeri, hvor Danmark anses som en af de førende på området. Med det sidste bygningsreglement (BR10) som trådte i kræft d 31. dec blev kravene til energiforbrug skærpet betydeligt. Der vil i fremtiden ske yderligere skærpelser i energiforbruget grundet den kommende lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Især med sidstnævnte, bygningsklasse 2020 vil Danmark være iblandt topplaceringerne indenfor lavenergirigtigt byggeri. Dette kræver dog at den projekterende samt den udførende opdaterer sig og lærer nye metoder, så man sammen kan etablere et godt lavenergirigtigt byggeri. (H. Lehrskov 2012) Alt for mange rådgivere, entreprenører, bygherre og håndværkere er usikre på hvad energirigtigt byggeri egentlig går ud på. Dette skyldes en manglende viden om blandt andet materialer design og økonomi. Derfor anvender størstedelen i dag de metoder og materialer, som man er fortrolig med. 7
9 Hvis rådgiver og entreprenører vælger at sætte fokus og laver forbedringerne på energi, kan det sjældent ses med det blotte øje i forhold til andre bygningsoptimeringer så som fx inventaroptimeringer. Derved mister de lysten til at indarbejde det i konkurrenceforslag. (H. Lehrskov 2012) Byggeriet som vi har i dag, kan kategoriseres i 3 forskellige klassificeringer (BR10, Lavenergiklasse2015, Bygningsklasse 2020). Disse er dem som vi har stående, eller vil blive introduceret for i vores danske bygningsreglement. Et andet meget kendt og brugt koncept er passivhuse, som er noget vi er blevet bekendte med fra vores naboland, Tyskland. Ydermere har vi nogle begreber, som vi bruger når vi bygger. Et af begreberne er 0-energi. Mit formål med specialet er, at opnå en så bred faglig viden som muligt. Jeg vil gerne lære mere om de processer vedrørende projektering og opføre et energirigtigt enfamiliehus, og der fra videre til et 0-energi samt hvilke metoder og værktøjer der skal bruges for at opnå disse energikrav. Der udarbejdes rentabilitetsberegninger over hvilken bygningsklassificeringer der er mest rentabel at anvende som 0-energi. Dertil få kendskab til de forskellige energiklasser, for at kunne skelne mellem dem. Ligeledes vil jeg gerne høre brugerens mening, har de flere ulemper end fordele, eksempelvis ved indeklima. Efterfølgende drage brug af det til udarbejdelse af min bachelor afgangsprojektopgave, hvor jeg skal projektere en børnehave, som er en 0-energi bygning. På sigt, give mig fordele ude på arbejdsmarkedet, ved at specialisere mig i energirigtigt byggeri. 1.3 Problemformuleringens spørgsmål Problemundersøgelsen skal give den projekterende et indblik i, hvordan man projekterer og opføre en god 0-energi bygning, med fokus på enfamiliehuse. I den forbindelse er det vigtig, at forstå metoderne samt de processer, der med fordele kan anvendes i projekteringen. Den skal yderligere definere hvad en 0-energi bygning i forhold til andre lavenergiklasser og komme med bud på hvilken energiklasse der er mest rentabel at lave til et 0-energi enfamilieshus. For at kunne udarbejde dette, er problemformuleringens hovedspørgsmål og underspørgsmål udformet således: Hvordan projekteres et 0-Energi enfamilieshus? Hvad er den generelle definition af 0-energi? Hvilke design- og konstruktionsprincipper anvendes der ved projekteringen af lavenergirigtigt enfamilieshus? Hvad er problematikken med hidtil opførte lavenergirigtige enfamiliehuse? Hvilken energiklasse er mest rentabel at anvende som 0-energi? (BR10, Lavenergiklasse2015, Bygningsklasse 2020 eller passivhus) 8
10 1.4 Afgrænsning Specialet vil hovedsagligt omhandle energibegrebet 0-energi med enfamilieshuse som fokusområde. Specialet vil så vidt afgrænse sig efter problemformulerings hoved og underspørgsmål. Den vil hovedsagligt koncentrere sig om projekteringen og opførelsen, og i den forbindelse komme ind på placering, udformning, konstruktioner, og alternativ energi. De andre energiklassecertificeringer vil også blive nævnt for, at kunne skelne herimellem. Specialet vil indeholde udregninger på, hvilken energiklasse der er mest rentabel at anvende som 0-Energi enfamilieshuse. Rentabilitetsberegningen er afgrænset så grundlaget for beregningen sker med den alternative energikilde, solcelle. Rentabilitetsberegningen er ligeledes afgrænset så der er 2 faktorer beregningen udforme sig ud fra. Den ene er procenten på lånet, og den anden er energiprisstigningen. Beregninger er foretaget ud fra nutidige bygningsomkostninger samt renteniveau og ligeledes er grundlaget for energiprisstigningerne taget ud fra historiske stigninger. Dette betyder, at der hersker en vis usikkerhed omkring de forventede energipriser. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Indsamling af baggrundsviden er baseret på eksisterende litteratur om emnet. Bøgerne (Arkitektur og energi R. Marsh, 2011) og (Energi + Arkitektur H. Lehrskov, 2011) har givet et grundlæggende indblik i den historiske udvikling og til hvor vi er nu. Dette er suppleret med andet bogmateriale og rapporter fra tidligere forskningsprojekter om emnet. Afhandlinger, artikler, og andre kilder via nette som f.eks. Bolius.dk vil også blive benyttet i et hvis omfang. For yderligere information henvises der til kildelisten. 1.6 Valg af metode og empiri Specialets primære data er indsamlet via interviews. Interviews med personer som til dagligt arbejder med energirigtige byggerier. Specialets interviews vil belyse 3 forskellige sider af et sådan byggeri: Den projekterende, den udførende og ikke mindst brugeren. Dette har til hensigt at give en så bred indsigt som muligt. Dette giver specialet en kvalitativ vinkel, da der vurderes at problemformuleringen ikke kan besvares, ved brug af enestående kvantitativt data. 9
11 1.7 Rapportens struktur og argumentation Specialet er opbygget efter rapportguiden version 2. d udarbejdet af Anne-Grete Olesen for bygningskonstruktøruddannelsen Via University College. Specialet bliver inddelt i 3 emner: 1. Indledning med baggrundsinformation og præsentation af emne, Begrundelse for emnevalg og fagligt formål, problemformulering med opstilling af hovedspørgsmål og underspørgsmål. 2. Hovedafsnittende hvor jeg har min teori, og analyser, som jeg sammenholder med de interviews og besøg jeg har foretaget mig. Til sidst i afsnittende en delkonklusion hvor jeg opsummerer. 3. En konklusion med besvarelse af problemformulerings hovedspørgsmål. Derefter en sammensætning af delkonklusioner, som er besvarelser til problemformuleringens underspørgsmål, sidst en perspektivering. Figur 1 Enderuds model (Andersen 2008) 10
12 2. Projektering af et 0-energi enfamilieshus 2.1 Den generelle definitionen af 0-energi. For at definere en 0-energi bygning vil dette afsnit blandt andet kigge tilbage på energiforbruget i Danmark og dets udvikling. Her vil der være beskrevet hvor og hvornår det første 0-energi hus blev etableret. Yderligere vil der blive redegjort for, hvilke kriterier der hører til begrebet 0-energi. Derudover beskrives de forskellige energiklasser og begreber Energi forbruget i Danmark Energiforbruget i Danmark har været meget højt og svingende. Der er sket store forandringer gennem tiden. (Se figur 2) Figur 2 viser energiforbruget gennem tiden og fremadrettet og den opdeling. (R. March 2011) Siden 1970 ernes oliekrise har der været store forandringer i nye bygningers energiforbrug. Inden oliekrisen var den danske økonomi og samfund i stor vækst, hvilket afspejles i arkitekturen på stort set alle boligformer. Store glaspartier blev monteret for at skabe lys og luft. Dette medførte at opvarmningsbehovet var den allerstørste del i de nye bygningers energiforbrug, derfor kom der i 1977 et krav i bygningsreglementet. Kravene gik i sin enkelhed ud på bedre varmeisolering af klimaskærm og at begrænse vinduesarealet, ydermere blev der indført en varmetabsramme for at give velisoleret bygninger mulighed for større vinduesareal. (R.Marsh 2011) Kravene til varmeisolering blev yderligere skærpet i 1990 erne, samtidig blev der præsenteret et nyt beregningsværktøj, som gjorde det muligt at beregne tilskuddet fra passiv solvarme. Større glaspartier blev igen tilladt, da der var udviklet nye typer lavenergivinduer, som ikke havde de store konsekvenser for varmetabet. 11
13 På baggrund af dette blev der igen etableret store arealer af sydvendte lavenergivinduer for udnyttelse af passiv solvarme, det blev en slags symbol på lavenergiarkitektur. Der blev eksperimenteret med udestuer/verandaer samt altaner bestående udelukkende af glas, der skulle fungere som en solvarmebuffer. Dette medførte desværre, at mange beboere måtte bruge eldrevet køling, for at løse den overophedning der kom i årets varmeste måneder og for at få et godt indeklima. (R. Marsh 2011) Yderligere beskrevet i punkt Denne oliekrise gjorde at olieprisen steg gevaldigt, det udløste en massiv indsats for udvikling af bedre og mere energibesparende lavenergiløsninger på boligfronten. Et af de måske mest kendte lavenergihuse fra denne tid, er det såkaldte 0-energihus, som har beliggenhed ved Lundtoftesletten nord for København. Det blev udviklet af daværende Danmarks Tekniske Højskole, som i dag er Danmarks Tekniske Universitet. Det nye og afgørende for 0-energihuset var, at opvarmningen, til det knap 120 m² boligareal samt varmt brugsvand, kom fra et stort sydvendt lodretstillet solfangeranlæg. 0-energihuse t blev en attraktion, og mange eksperter indenfor byggebranchen blev inspireret af dette. Nogle år senere fortsatte Sverige på ideen, og i Gøteborg fik man etableret en hel boligkarré uden varmeanlæg, hvor responsen fra beboerne var rigtig positiv. Videreudviklingen fortsatte og i 80 erne, her fik en tysk forsker, ved navn Wolfgang Feisst, øjnene op for denne boligkarré og senere i 90 erne udviklede han passivhuset. ( Det globale energiforbrug ser forsat ud til at stige. Frem mod 2035 forudser Det Internationale Energiagentur (IEA), at der vil komme yderligere pres på det globale energimarked. Der forventes en stigning på omkring en tredjedel i det internationale energiforbrug. Dette medfører en forventning om, at olieprisen vil forblive høj og endda stige yderligere. IEA har lavet et scenarie, der viser prisudviklingen over olieprisen, som den har set ud siden 1980 erne og som den vil se ud frem til (Se figur 3) Figur 3 Viser udviklingen i råolieprisen historisk og i IEA scenarie (UDS pr tønde, faste 2011-priser) (Energipolitisk redegørelse 2013) 12
14 2.1.2 Kriterierne for et 0-energi bygning En 0-energi bygning er i dag betegnelsen for et hus, der er energi-neutralt, dvs. at det producerer ligeså meget energi, som det bruger. Husets CO 2 udledning er lig nul set over et år, da det på årsbasis skaber ligeså meget energi, som det bruger. Dette opnås med en lang række tiltag, oftest med ekstra store mængder isolering og ekstra gode lavenergivinduer. Udover disse energirigtige tiltag har 0-energi byggeri også en bedre styring af energiforbruget med intel- ligente målere. En anden vigtig del få at opnå 0-energi er tilføjelsen af vedvarende(alternativ) energi, som blandt andet kan komme fra solceller til el, og solfangere til varmt vand. ( 1 ) Begrebet 0-energi er i dag kompliceret at definere. Overordnet er det en bygning, der producerer lige så meget energi, som det bruger på årsbasis. Ren økonomisk er dette ikke ensbetydende med, at regnskabet går i nul, når året er gået og energiudgifterne skal gøres op. I princippet kan alle nyere huse laves til et 0-energihuse, ved at tilføre tilstrækkelige alternative energikilder såsom jordvarme, solvarme og solceller, men regnskabet vil stadig have negative tal i sidste ende. Det er alene energirammen, der definerer, om byggeriet er et 0-energi bygning. I den gamle solcelleordning (nettomålerordningen) var det muligt, at opspare den energi man optjente i løbet af dagen/sommeren til brugen om aften/vinteren. Regnskabet blev opgjort på årsbasis for netop at gøre det omkostningsfri, og derved mere attraktiv at bygge 0-energi. (Bilag 1 side 46 Interview med Kasper Rønslev Nielsen) De forskellige energiklassificeringer og deres kriterier, samt placering. Bygningsklasse, energiklasse og plus energi. Det er mange forskellige betegnelser og klasser. Man bliver nemt forvirret over dette. Hvad er klassifikation? Og hvad er koncepter? Faktum er, at vi i Danmark har 3 klassificeringer, nemlig den nuværende BR 10, som trådte i kræft d 30. juni 2010, og dernæst har vi de 2 kommende klasser, energiklasse 2015 og bygningsklasse Disse energiklasser er de eneste, der er defineret i bygningsreglement. Andre energiformer er et koncept eller anden definering. (Bilag 1 side 46 Interview med Kasper Rønslev Nielsen) Nuværende BR 2010 Bygningsreglement 2010 trådte, som sagt, i kræft den 30. juni 2010, hvortil der var en overgangsperiode frem til den 30. december Bygningsreglementet 2010 er gældende for såvel nybyggeri som renovering, og det er uanset om byggearbejdet kræver byggetilladelse eller anmeldelse. I forhold til det tidligere bygningsreglement er det i kapitel 7. der er kommet flest væsentlige ændringer: 13
15 På energirammens side er kommet en skærpelse på 25 %, dertil også isoleringskrav for komponenter og bygningsdele. Bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammen. Ved renovering skal energiforbedringer gennemføres. Det samme er gældende ved vedligeholdelse. I figur 4 (Side 17) viser et skema over, hvad der typisk kræves konstruktionsmæssigt og andre forudsætninger, for at opnå BR10. Dette giver den projekterende et hurtig indblik i, hvad det kræver at bygge i dag, men i sidste ende kommer det an på hver enkel byggeri, som samlet set skal overholde energirammeberegningen. ( 1 ) Figur 5 (Side 19) viser kravene og udregningen for max energiforbrug til BR10. Lavenergiklasse 2015 Med en bygning i lavenergiklasse 2015 fås en bygning, der energimæssigt ikke bliver forældet lige foreløbigt. Lavenergiklassen er frivillig og bliver først indført i 2015 som lovkrav. Lavenergiklassen har til formål at reducere energiforbruget i forhold til de nuværende krav med ca. 25%. For at kunne opnå denne klassificering anbefales det, at bygningen bliver kompakt og gerne i flere plan, yderligere skal klimaskærmen forbedres i form af mere isolering i tag/loft, ydervægge, terrændæk og fundament. Ved standard nybyggeri er energifaktoren for fjernvarme 1 og for el 2,5. Når der bygges til lavenergiklasse 2015 er energifaktoren 0,8 ved fjernevarme, men stadig 2,5 ved el. Figur 4 (Side 17) viser et skema over, hvad der typisk kræves for at opnå lavenergiklasse Dette giver den projekterende et hurtig indblik i, hvad det kræver at bygge til lavenergiklasse 2015, men i sidste ende kommer det an på hver enkel byggeri, som samlet set skal overholde energirammeberegningen. Figur 5 (Side 19) viser kravene og udregningen for max energiforbrug til lavenergiklasse ( 1 ) Tidligere fandtes lavenergiklasse 1 og 2, men efter BR10 indtræf, er lavenergiklasse 2 blevet til almindelig standard. Hvis man i dag ønsker lavereenergiklasse, er det under definitionen lavenergi klasse ( 1 ) Bygningsklasse 2020 Bygningsklassen 2020 blev introduceret i august Som navnet hentyder, er det netop en bygningsklasse og ikke en lavenergiklasse, som ikke kun koncentrere sig om energiforbruget. Bygningsklassen 2020 stiller nemlig også krav til det termiske indeklima i boligen. Kravet lyder på maks. 100 timer over 26 grader og maks. 25 timer over 27 grader. Denne er ligeledes lavenergiklassen 2015, en frivillig klasse, som forventes indført som standard i Formålet med bygningsklassen 2020 er at reducere det samlede energiforbrug med ca. 50 % 14
16 i forhold til det, vi har i dag. Derved er energiforbruget reduceret med 75 % i forhold til niveauet i 2006, som var regeringens politiske annoncering i det år(2006). Igen har man optimeret klimaskærmen med mere isolering i tag/loft, ydervægge, terrændæk, fundament, vinduer og døre. ( 3 ) Yderlige særlige krav til bygningsklasse 2020 er at energirammen ikke er afhængig af bygningsarealet, samt andre fastsatte tillæg, som vi normalt kender fra energirammens andre bygningsstandarder. Det er derimod forudbestemt og fastlagt at boliger, kollegier, hoteller og flere, ikke må få tilført mere energi end 20 kwh/m². Ligeledes er der krav til det dimensionerede transmissionstab ikke må overstige 3,7 W pr. m² når bygningen er i en etage. Ved 2 etager er kravet 4,7 w pr. m². Ved 3 etager of derover er kravet 5,7 w pr. m². Ved standard nybyggeri er der tillagt nogle energifaktorer for fjernvarme er det 1, og for el 2,5. Med bygningsklasse 2020 er energifaktoren for fjernvarme 0,6 og for el 1,8. I bygningsklasse 2020 ønsker man et godt dagslys, derfor har man sat krav til vinduesarealet uden karm og ramme, dvs. rent rudeareal. Rudearealet skal udgøre mindst 15 % af gulvarealet i beboelses rum og køkkenalrum, hvis rudens lystransmission er større end Hvis lystransmissionen er mindre, skal rudearealet tilsvarende forøges. Ydermere er der også krav til alternativ varmekilde for at supplere luftvarmen. I alle rum skal der være mulighed for denne alternativ varmekilde, det kan opnås med radiatorvarme, gulvvarme eller lign. ( 3 ) Figur 4 (Side 17) viser et skema, hvad det typisk kræver konstruktionsmæssigt og andre forudsætninger, at opnå bygningsklasse Dette giver den projekterende et hurtig indblik i hvad det kræver at bygge til bygningsklasse 2020, men i sidste ende kommer det an på hver enkel byggeri, som samlet set skal overholde energirammeberegningen. Figur 5 (Side 19) viser kravene og udregningen for max energiforbrug til de forskellige energiklasser. ( 1 ) Passivhus Et passivhus er et byggebegreb, der oprindelig kommer fra Tyskland, som er udviklet af Passivhaus Instituttet i Darmstadt. Derfor er dette koncept meget udbredt i Tyskland og Østrig, men herhjemme ses det ikke som en udbredt byggestil. Passivhuse er et superlavenergihus. Det er et hus, hvor man reducerer energiforbruget mest muligt. Dette gøres ved at bruge mekaniske dele, der ikke er strømkrævende, såsom pumper mv. Ligeledes bruges det bedste udstyr når det gælder hårde hvidevare for yderligere at reducere energiforbruget. Der er følgende 3 krav til huset for at klassificere et passivhus: Rumopvarmning: Ligesom ved bygningsklasse 2020 er der også krav til rumvarmebehovet. Ét af disse to krav skal overholdes: Rumvarmebehovet skal være under 15 kwh/m²/år 15
17 beregnet efter nettokvadratmeter, det andet krav er, at det dimensionerede rumvarme effektbehov ikke må overstige 10 W/m². Disse krav er indført for at gøre det nemmere for mindre bygninger at overholde kravene. Samtidig har et passivhus krav til Det totale primære energibehov, som omfatter, rumopvarmning (overstående emne), varmt brugsvand, køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm mv. som ikke må overstige 120 kwh/m 2. Dette er boligarealet, ikke etagearealet dvs. uden vægge. Sidste krav til huset er, at det skal kunne bestå en blower-doortest. Luftskiftet skal være mindre end 0,6 h -1 (målt ved 50 Pa). Dette er for at kunne dokumentere husets tæthed. ( 1 ) Figur 4 (Side 17) viser et skema over hvad det typisk kræver konstruktionsmæssigt, og andre forudsætninger, for at bygge passivhuse. Dette giver den projekterende et hurtig indblik i, hvad det kræver at bygge passivhuse, men i sidste ende kommer det an på hver enkel byggeri, som samlet set skal overholde energirammeberegningen. Disse krav skal overholdes uden nogen form for supplerende alternative energikilder. 0-energi (Se punkt 2.1.2) Plus-energi Et plus-energihus producerer mere energi end det bruger. Det vil sige at beboeren ikke modtager regninger fra hverken strøm eller varme. Ved et plus-energihus kommer energien til el og varme fra jorden og solen. I jorden bliver der installeret et geotermisk anlæg (jordvarme). På taget kommer der solceller og paneler, på den måde kan man opvarme både hus, vand og mad. Det er om sommeren, hvor solen skinner mest, at huset producerer mest energi. Samtidig er det de måneder, hvor husstanden bruger mindst energi, men med nettomålerordningen går energiregnskabet op. På længere sigt er det meningen, at plus-energihus ejere skal kunne tjene penge på den overskydende energi. I nogle lande er dette allerede muligt. I modsætning til de andre lavenergiklasser er der ikke certificering til plus-energihus. Klassificering kommer derfor af en række principper, disse principper udarbejdes af en Active house alliance. ( 16
18 For at give et overblik hvad det kræves konstruktionsmæssigt at tilstræbe sig de forskellige energiklasser, har jeg lavet dette skema, over hvad der typiske skal til for at opfylde energikravene. Bygningsdele Standard 2010 Lavenergiklasse Bygningsklasse Passivhuse Gulv 300 mm mm 400 mm 400 mm Væg Tung 250 mm 300 mm 400 mm 400 mm Væg Let 300 mm 350 mm 400 mm 400 mm Loft/Tag mm 500 mm 500 mm 500 mm Vinduer/døre U-værdi 1.0 U-værdi 0.9 Energimærke A eller B Vinduesareal Max. 22m² pr 100 m² Max 22m² pr 100 m² U-værdi 0,8 U-værdi 0.8 Max 22m² pr 100 m² 22m² pr 100 m² Vinduer mod syd Min 40 % Min 40 % Min 40% Tæthed 1,5 l/s pr.m² 1 l/s pr.m² 0,5 l/s pr.m² 0,6h -1 (målt ved 50 pa) Ventilation Med Varmegenindvinding Med varmegenindvinding Med varmegenindvinding Et mindre opvarmnings og ventilationsanlæg Udhæng Ja skygger for solen mod syd (Vigtigt) Ja skygger mod sommersol, men lukker vintersol ind (Meget Vigtigt) Ja skygger mod sommersol, men lukker vintersol ind Figur 4 Viser en typisk konstruktions opbygning ved de forskellige lavenergiklaser. ( 2 ) Midt i huset Ja skygger mod sommersol, men lukker vintersol ind Plan - Kompakt 1½ - 2 Kompakt 1½ - 2 1½-2 plan. Huset er meget tæt, og Blower Door test udføres Opvarmning Fjernvarme, gas eller varme pumpe Fjernvarme eller varmepumpe Supplerende - Solvarme eller mindre areal med solceller Fjernvarme eller varmepumpe Solvarme og solceller. Eller et stort solcelle anlæg fx 40 m² Opvarmning og ventilation i en kompakt enhed. Ingen alternativ energikilde 17
19 2.1.4 Energiramme Ved nybyggeri skal der udføres en energirammeberegning for at klassificere bygningen. En energiramme omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til bl.a. opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og ved kontorbygninger gælder dette også belysning. ( 1 ) Der gøres opmærksom på, at det ikke er det samme beregningsprogram, der anvendes til alle energiklasser. Ved de energiklassen vi har nu, samt lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 benyttes beregningsprogrammet Be10, der er udviklet af SBI. Ved passivhuse anvendes beregningsprogrammet PHPP. ( Energiberegningen opgøres i kwh/m² Ved beregning af energirammen, i Be10-programmet, tages bl.a. hensyn til bygningens: Klimaskærm Placering og orientering, herunder dagslys og udeklima Varmeanlæg og varmtvandsforsyning Varmeakkumulerende egenskaber Ventilation Eventuel køling Solindfald og solafskærmning Belysning (gælder ikke for almindelige boliger) Vedvarende energi, som solvarme, solceller og husstandsmøller. ( 18
20 BR10 Krav fra d 1. Januar (2011) Energiramme for boliger, kollegier, hoteller mv. A er det opvarmet etageareal Energiramme for øvrige bygninger A er det opvarmede etageareal Standard 2010 (52, / A) kwh/m²/år (71, / A) kwh/m²/år Standard 2015 (frivillig lavenergiklasse 2015) Forventet standard 2020 (frivillig lavenergiklasse 2020) Forventet standard 2025 (ZEB, Zero Energy Building) Figur 5 Udviklingen i energirammen (Hanne Lehrskov 2012) ( / A) kwh/m²/år ( / A) kwh/m²/år 20 kwh/m²/år 25 kwh/m²/år 0 kwh/m²/år 0 kwh/m²/år For at give et hurtig overblik over hvad forskellen bliver i de forskellige energiklasser har jeg udarbejdet dette eksempel med et almindeligt enfamilieshus på 180 m²: Standardkrav , / 180 m² = kwh/m²/år Lavenergiklasse / 180m² = kwh/m²/år Bygningsklasse energi 20 kwh/m²/år 0 kwh/m²/år Figur 6 Eksempel på krav i de forskellige energiklasser, ved et enfamilieshus på 180 m² Hensigten med energirammen er at skabe et lavt energiforbrug uden at begrænse friheden til at designe. Ved udførelse af energirammeberegning i Be10, er det de udvendige mål af bygningen (bruttoarealet), man gør brugen af. Ved PHPP programmet (passivhuse) bruger man de indvendige mål (nettoarealet). Ved beregningen af det samlede energiforbrug indgår elforbruget med en faktor på 2.5. Dette gøres for at tage hensyn til udledning af kuldioxid, som der er ved el produktion i forhold til varmeproduktion. Man kan til gengæld modregne produktionen fra eksempelvis solfanger eller solceller. ( 19
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereLavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013
2013 Lavenergihuse Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Lavenergihuse VEJLEDER: Heidi Sørensen Merrild FORFATTER: Tonny Snogebæk
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereNye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Læs mereDer er 9 lokale Energitjenester
Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs merePassivhuse & renovering
Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereUdgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereHÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE
HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs merePræsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt
Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereNy Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri
Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereJysk Trykprøvning A/S
Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265
Læs mereHusets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +
Læs mereLivingLab by DOVISTA
Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer
Læs mereKOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark
KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereKursus i energiregler og energiberegninger
Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereAgenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering
Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???
Læs mereArkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse
1 bygge/anlæg og industri 45420 Bygningsreglementet - anvendelse Undervisningsministeriet. Januar. Materialet er udviklet af bygge/anlæg og industri i samarbejde med Håndværker Akademiet ved EUC Nord.
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser
Læs mereNyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum
Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S
SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
Læs mereEnergieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Læs mereDet nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen
Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIndholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U
BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gyldenrisdalen 6 8930 Randers NØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2024. Energimærkningsnummer 311041245
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mere- Kort om LivingLab by DOVISTA. - Energibalance. - Eksempelbyggerier: Renovering til Passivhus, Brorsonsvej, Aktivhus, Bolig for livet
AGENDA - Kort om LivingLab by DOVISTA - Energibalance - Eksempelbyggerier: Renovering til Passivhus, Brorsonsvej, Aktivhus, Bolig for livet - Casestudy - fra lavenergiklasse 2 til 0 AGENDA AGENDA Mission
Læs mereProjektering af dagslys i byggeri
Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695
Læs mereSkal du bygge nyt? NYBYGGERI
NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent
Læs mereBygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust
Læs mereIndividuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport (Fjellebrovej 27) Fjellebrovej 25 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. august 2019 Til den 29. august 2029. Energimærkningsnummer
Læs mereAssens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20
2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab
Læs mereUdfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning
Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereEnergieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Jess Ingerslevs Gade 6-8 Blok 5-6 Jess Ingerslevs Gade 6 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2018 Til den
Læs mereEnergirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk
Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres
Læs mereBygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet
Bygninger og energi Paradokser & paradigmer Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust Panasonic varmepumpe Luk op for varmen
Læs mereNOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til innovation i alment boligbyggeri
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 73312 Brevid. 1654538 Ref. JLHA Dir. tlf. 46 31 52 33 jenslh@roskilde.dk 27. februar 2014 NOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til
Læs mereFlemming Hoff Jakobsen
Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.
Læs mereLivingLab by DOVISTA
Vinduets funktion og energibalance Indbygning Lysforhold Overfladetemperatur Rentabilitet Gengivelse af informationer på denne slide må kun ske under kildehenvisning til Kort om AGENDA Gengivelse af informationer
Læs mereArkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Læs mere