Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg

Transkript

1

2 Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg Om håndteringen af retlige hybrider

3 This page intentionally left blank

4 Janne Rothmar Herrmann Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg Om håndteringen af retlige hybrider Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008

5 Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg Om håndteringen af retlige hybrider 1. udgave, 1. oplag 2008 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan Omslag: Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2008 ISBN Udgivet med støtte fra Det Finneske Legat Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Forord Denne bog er min ph.d. afhandling, der blev forsvaret for ph.d.-graden den 28. maj 2008 på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og bedømt af et bedømmelsesudvalg bestående af professor, dr.jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet, professor, dr.juris. Aslak Syse, Universitetet i Oslo og professor, dr.juris Henriette Sinding Aasen, Universitetet i Bergen. Først og fremmest vil jeg gerne rette den største tak til min vejleder professor, dr.jur. Mette Hartlev. Mette har både været en inspirerende faglig rollemodel, der med stor gavmildhed har uddelt ros og ris undervejs, men som også med stor varme og menneskelig indsigt har givet mig mod og tro til at springe ud i ph.d. forløbets mange nye udfordringer. Københavns Universitets satsningsområde BioCampus finansierede ph.d.- stipendiet. Jeg vil gerne takke BioCampus vejlederpanel, og i særlig grad min bivejleder lektor, ph.d. Klemens Kappel og tidligere medunderviser i bioret og bioetik projektleder, ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen, der begge har bidraget til at lede mig ind i etikkens og filosofiens verden. Jeg vil gerne takke Det Juridiske Fakultet, forskningscenteret Welma og navnlig kollegerne i Store Kannikestræde 18 for et godt forskningsmiljø. Især vil jeg takke adjunkt, ph.d. Stine Jørgensen, ph.d. stipendiat, cand.jur. Nikolaj Nielsen og post.doc., ph.d. Trine Baumbach for godt kollegaskab. Jeg har under arbejdet med afhandlingen haft stor gavn af ophold på Max Planck Institut für ausländisches und internationales Strafrecht i Freiburg, og jeg vil i den forbindelse gerne takke Dr. Karin Cornils. Jeg vil gerne takke Dr. Stephen Minger, Director of King s College London s Stem Cell Laboratory for et inspirerende besøg i laboratoriet og et uvurderligt indblik i stamcelleforskningens potentiale og praktiske aspekter. Ligeledes en tak til Etisk Råd og de oplægsholdere, der i forbindelse med møderne om sene aborter gav mig et vigtigt indblik i abortområdet. Tak til BioCampus, Det Juridiske Fakultet, Det Finneske Legat og Axel H s rejselegat for økonomisk støtte til udenlandske forskningsophold, rejser og konferencedeltagelse. V

7 Forord Endelig vil jeg gerne takke min søster Elisabeth for et unikt venskab og min mor, Merete, Kim og Malene for jeres fantastiske opbakning. Bogen tilegner jeg Niels Rothmar ( ) uden dig havde jeg ikke fundet min ledestjerne. VI

8 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Afhandlingens emne 1. Emnet Fra usynlig til synlig Den retlige uklarhed Forskningsformålet De udvalgte retsområder Terminologi Den videre fremstilling Kapitel 2. Forståelsesramme 1. Præsentation og plan for kapitlet Det bioretlige perspektiv Fra ret til bioret De retlige grundprincipper Retlig fortolkning Kvinderetten i bioretten Forholdet mellem bioret, videnskab og teknologi De bioretlige lovgivningsstrategier Retskilderne Indledning Menneskeretten Argumentativ vægt Bioetikkonventionen EU-retten Administrativ praksis Inddragelse af fremmed ret Begrebsafklaring Kategorisering Om det antropologiske kategoriseringsbegreb Et kategoriseringsinspireret blik på retten Statusbegrebet Kapitel 3. Kategorisering og retlige aktører 1. Præsentation og plan for kapitlet VII

9 Indholdsfortegnelse 2. Videnskabelig kategorisering af fosteret Biologisk oprids af livets begyndelse Den biologiske kategorisering af livets begyndelse Forholdet mellem biologi og ret Kategoriseringer af fosteret i etikken Etisk status Eksempler på etiske kategoriseringer Peter Singer Judith Jarvis Thomson Deryck Beyleveld & Roger Brownsword Opsamling Forholdet mellem ret og etik Ret som det ydre udtryk for etik Etiske normers rolle i retlig argumentation Kategoriseringer af fosteret i retten Mellem person og ting Kategorisering af fosteret i den ældre personret Forsøg på nye kategoriseringer Alf Ross Inger Dübeck Lars Adam Rehof Rettigheder som kategoriseringsinstrument Sammenfattende om etisk og retlig kategorisering Retlige aktører og rettigheder Indledning Kvindens og mandens rettigheder Kvindens rettigheder Mandens rettigheder Sundhedspersoners rettigheder Forskeres rettigheder Andre personers rettigheder (stamceller) Samfundet Sammenfattende om retlige aktører og rettigheder Opsamling Kapitel 4. Abort 1. Præsentation og plan for kapitlet Definition og afgrænsning af abortbegrebet Beskyttelseshensyn Abort i menneskeretlig belysning VIII

10 Indholdsfortegnelse FN s konventioner EMRK Indledning Afvejningen mellem kvinden og fosteret Afvejningen mellem kvinden og staten Afvejningen mellem kvinden og manden Abort i EU-retten Opsamling Abortindgreb i dansk ret Oversigt og historik Hensynet til kvindens selvbestemmelsesret Retskrav En reel vægtning af hensynet til selvbestemmelse? Om baggrunden for den fri abort Om baggrunden for 12-ugers-grænsen Har teknologien overhalet 12-ugers-grænsen? Mindreårige piger Vejledning og information Anmodning og samtykke Støtte Hensynet til kvindens liv og sundhed Abort i faresituationer Den medicinske indikation Hensynet til fosterets egen interesse i ikke at blive født og kvindens interesse i fødslen af et sundt barn Den eugeniske indikation baggrund og relation til fosterdiagnostik Begreberne fare og alvorlig lidelse Fosterreduktion Hensynet til socialt velbefindende Hensynet til levedygtighed Hensynet til samfundsnormer og etik Opsamling Retten til behandling Indledning Hvem må udføre abort Ret til behandling og pligt til at behandle Sundhedspersoners etiske forbehold ved abortbehandling Opsamling Straffebestemmelser IX

11 Indholdsfortegnelse 7. Samråd, ankenævn og sagsbehandling Sammensætning af samråd og ankenævn Kompetence Sagsbehandling Opsamling Kapitel 5. Retten til liv, sundhed og behandling 1. Præsentation og plan for kapitlet Retten til at blive født levende Indledning En menneskeretlig beskyttelse? EMRK FN s konventioner Kan en ret til livet gennemtvinges? Indledning Tvangsmæssig behandling Tvangsmæssig behandling i fremmed ret Behandling af gravide kvinder i permanent vegetativ tilstand Opsamling Retten til sundhed og behandling Retten til at blive født sund? Ret til sundhed Lægens forpligtelser over for et foster Fosteret som forsøgsperson Erstatning for fosterskader ved lægelig virksomhed og lægemiddelskader Arbejdsmiljø Arbejdsgiverens forpligtelser over for et foster Erstatning ved arbejdsskader Pligt til et sundt svangerskab? Indledning Tvangsforanstaltninger i norsk ret Hjælpeforanstaltninger i dansk ret Overvejelser om autonomi v. tvang Fosterets muligheder for erstatning fra moderen Ret til behandling Opsamling X

12 Indholdsfortegnelse Kapitel 6. Det døde foster 1. Præsentation og plan for kapitlet Kategorisering af det døde foster Grænsen mellem abort og dødfødt barn Retsvirkninger Dødfødte børn Aborterede fostre Selvbestemmelsesret over væv fra aborterede fostre Anvendelse af det aborterede foster Diagnostik Forskning Behandling Kommercialisering Opsamling Kapitel 7. Embryoer og embryonale stamceller 1. Præsentation og plan for kapitlet Embryoer In vitro befrugtning Selektion og frasortering Frasortering på baggrund af biologiske kriterier Præimplantationsdiagnostik Selektion med henblik på etablering af graviditet Destruktion og bortskaffelse Stamcelleforskning og behandlingsperspektiver Beskyttelseshensyn Striden om det befrugtede ægs etiske status Den menneskeretlige ramme for stamcelleforskning Den EU-retlige ramme kompetence til at regulere etik og allokering af forskningsmidler Embryonal stamcelleforskning i dansk ret Indledning Historik Overskydende æg og donation Forskningsformålet Embryoets rettigheder som forsøgsobjekt dages-grænsen Informeret samtykke Godkendelse i det videnskabsetiske komitésystem XI