En sommeraften i Ådum Læs mere side 3

Transkript

1 Nr årgang August 2008 Medlemsblad for Dansk Kartoffelproducent-forening En sommeraften i Ådum Læs mere side 3 Sild til morgenmad Læs side 6 Læs side 4 Læs side 12 Læs side 14 Stængelbakteriose Kunsten at lægge storkule Kartofler med vulkansk varme

2 Dansk Kartoffelproducent-forenings bestyrelse Formand: Birger Jensen Mel-, pulver-, spise-, læggekartoffelavler Nørtoftvej 19, Skalstrup 7570 Vemb Mobil: Næstformand: Per Johansen, lægge- og spisekartoffelavler, Hundtoftevej 3, 5772 Kværndrup Tlf./fax Mobil: Kasserer Per Christian Frandsen, lægge- spise-/melkartoffelavler, Løvskalgård, Løvskal Landevej 12, 8850 Bjerringbro. Mobil Fax Poul Rask Nielsen Læggekartoffelavler Egevej 6, Nordenskov 6800 Varde Tlf Fax: Mobil: Jens Peter Jensen Spise- og industrikartoffelavler Nollundvej 171, Nollund 7200 Grindsted Tlf Fax: Mobil: Brian Toksvig Mortensen Spise-, lægge- og industri-kartoffelavler Engebækgårdvej 55, Bøvl 7260 Sønder Omme Tlf: Fax Mobil: Hans Kurt Tougaard Spise-, fabrik-, og læggekartofler Løgstørvej Skals Tlf: / fax Mobil: Sekretær/konsulent Søren Sørensen Nørrevej Rudkøbing Tlf Mobil: lederen For lidt og for meget er lige skidt! Sådan lyder et af de gamle vejrmæssige mundheld, og det passer egentlig meget godt på sommeren Avlsmæssigt er vi kommet igennem perioden med hiv og sving, men det har været meget tørt mange steder. Det har været nødvendigt at flytte vandmaskinerne det meste af sommeren, og det er meget beskosteligt. Heldigvis har skimmelen været - og er stadig - utrolig behersket i år, og det er noget, vi alle kan være glade for. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft så godt styr på skimmelen. Prisen på kartofler har holdt et godt niveau hen over sommeren, men fra omkring 1. august begyndte prisen pludselig at falde kraftigt. Grunden til det er, at der simpelthen er for mange avlere, som tilbyder kartofler til centralerne. De store mængder får prisen til at falde til under produktionsprisen, og den udvikling skal vi selvsagt have sat en stopper for omgående! Jeg har i øvrigt gjort en tankevækkende iagttagelse, når jeg har kørt rundt i landet. Aldrig har jeg set så mange beskidte kartoffelmarker, og det ser jeg som et tegn på, at vi som kartoffelavlere mangler nogle midler til ukrudtsbekæmpelse. Måske skulle vi kigge os lidt tilbage og se, hvad kartoffelavlerne brugte for år tilbage for at komme ukrudtet til livs. Jeg håber, at vores tur til England fra den 23. oktober til den 25. oktober vil blive interessant for mange avlere, og at programmet vil indfri deres ønsker om et højt fagligt niveau. Vi har prøvet at gøre turen så attraktiv som mulig, så også ægtefællerne får gode oplevelser. Vi skal bl.a. i teatret, på sightseeing og shoppe. Der er detaljerede informationer om turen og programmet i nyhedsbrevet. Koordinator Inge-Lise Dinesen, Naurvej 35, 7500 Holstebro. Tlf Fax inge-lise@tilsted.com Birger Jensen Medlem af Dansk Fagpresse. ISBN Annoncedeadlines: Nr oktober senest 26/9. Nr december senest 13/11. Faxavis henvendelse til Søren Sørensen tlf / Kartoflens hjemmeside: Oplag: 1000 eksemplarer. Ansvarshavende: Formand Birger Jensen. Layout og produktion: Tilsted Communication, tlf Tryk: V-print. Annoncer: Tilsted Communication, Sven Brixen og Inge-Lise Dinesen, Naurvej 35, 7500 Holstebro. Tlf Fax post@tilsted.com indhold Stængelbakteriose... Kartoffeldagen i Sunds... Stængelbakteriosens biologi... A. F. Nyhuus A/S... Sildemadder og snaps... TLV luftvasker Login til netversion af Kartoffelproduktion: Brugernavn: august Adgangskode: efter55aar Store prisudsving bliver hverdag... Positivt testresultat Aflevering af materiale Alle tekst filer skal være arkiveret som word doc filer og ikke som docx filer. Alle billeder logoer mv. bedes afleveret som enkelte filer (en fil pr. foto eller logo) i højeste opløsning ikke sat ind i word dokumenter eller hentet fra nettet og de skal være arkiveret som jpg eller tif. Kunsten at lægge en storkule... Kartofler med indlagt vulkansk varme... Nyheder indenfor kartoffellagring

3 En sommeraften i Ådum Af Birger Jensen Den 10. juli havde Dansk Kartoffelproducent-forening og Regionsudvalgene for kartofler i Ringkøbing, Ribe og Vejle amter markvandring hos Erik Pontoppidan. Han dyrker 62 ha udelukkende med læggekartofler fordelt på 14 sorter, som hovedsagelig afsættes gennem AKV Langholt og KMC. Efter en kort præsentation på gården kørte de ca. 70 fremmødte i marken. Ved det første stop fortalte Erik om skimmel, som han stadig behandler med Dithane, men senere på sæsonen også med Ran-mann. På marken var der lagt 6 forskellige sorter, og det var spændende at se forskelligheden i sorterne på det tidspunkt, hvor det lige var ved at være tid til nedsprøjtning både på knolden og på toppen. Den næste mark var en ren Ditta-mark, Sjællands Kartoffelavlerforening Bestyrelsen Formand og noteringsudvalg Mogens Jørgensen, Dysagergård, Dysagervej 21, 3630 Jægerspris Tlf Fax Mobil som er én af de store sorter hos Erik. Også her fik vi en kort gennemgang af, hvad der var sket i marken. Derefter gik turen hjem på gården igen, hvor vi gik en rundtur og talte med andre kolleger om de ting, der rører sig. I kartoffelhuset var der dækket op til kaffebord, som Eriks svigerfar, Villy Christensen (tidligere lægge kar toffelavler), havde forsynet med bagværk. Henrik Petersen fra AVK fortalte om kartoflers fysiologiske alder og dens indflydelse på avlen. Derefter fortalte Lars Møller fra Nordisk Agrikali om, hvordan vi kan komme spildkartoflerne til livs. Han havde ikke den endegyldige løsning på problemet, men kom med nogle gode råd. Ét af dem er at sprøjte med Strane. Alt i alt havde vi en hyggelig og spæn den de aften og fik nogle gode faglig e input. Tak til alle og særlig til Erik, der ville åbne dørene for os. Næstformand Ole Nielsen, Lovtholm Tuborgvej 53, 4540 Fårevejle Tlf Fax Mobil Kasserer Finn Pedersen, Elverdamsvej Kr. Hyllinge Tlf Mobil time Få mere om dagen til familien Sekretær Niels E. Jensen Hvidløkkegård, Drusbjergvej Sjællands Odde Tlf Mobil Noteringsudvalg og aktivitetsudvalg Karl Strandhauge, Aspagård Aspagårdsvej 10, 4534 Hørve Tlf Fax Mobil Noterings- og aktivitetsudvalg Jens Børgesen Hørve Kanalvej Hørve Tlf Fax Mobil Noterings og aktivitetsudvalg Ole Kristoffersen Venslev Huse 9, 4050 Skibby Tlf Mobil med danfoils marksprøjter! Tænk, hvis du kunne få mere kvalitetstid med familien Med den enorme tankkapacitet i danfoils sprøjtesystem sparer du tid i marken. Du kan dække helt op til 100 ha pr. fyldning. Kernen i vores teknologi og produktlinie er Eurofoil -forstøveren, som er kendt for at være ressource- og miljøbesparende og sikrer dig et dokumenteret større udbytte end konventionel sprøjteteknologi. Resultatet er ikke til at tage fejl af: effektiv sprøjtning og ikke mindst mere tid til familiehygge. danfoils sprøjteteknologi kort fortalt: - Høj kapacitet op til 100 ha pr. fyldning - Lavt væskeforbrug, kun liter/ha - Bedre afsætning og nedtrængning - Dokumenteret lavere afdrift - Variabel dråbestørrelse - Ingen dyseskift - 10 års slidgaranti på Eurofoil -forstøveren - Kan anvendes til alle plantebeskyttelsesmidler samt flydende gødning Sjællandsvej Løgstør Tlf info@danfoil.dk Læs mere på 3

4 Stængelbakteriose i dansk kartoffelavl 4 Af Charlotte Thrane, Plantedirektoratet Hvad ved vi? Hvad gør vi? Erwinia chrysanthemi var indtil for få år siden ikke et problem i kartoffelerhvervet i Danmark. Man har hidtil troet, at bakterien krævede varmere betingelser for at udvikle sig i kartoffelplanter, end det er tilfældet i Danmark. Bakterien er kommet til Danmark via inficeret udenlandsk læggemateriale, og varme somre, fugtige lagerbetingelser små klimaændringer og tilpasning af bakterien kan være nogle af årsagerne til stigning i angreb af bakterien. De første fund af bakterien er fra 1970 erne i Holland, men nu er der fund i mange kartoffelproducerende lande i Europa. I dag udgør Erwinia chrysanthemi en stor økonomisk trussel for kartoffelerhvervet i Danmark. I kartoffelcertificeringssystemet er den lovgivningsmæssigt grupperet i Erwinia-komplekset sammen med Erwinia carotovora ssp. carotovora og Erwinia carotovora ssp. atroseptica. Erwinia chrysanthemi har fået nyt navn Dickeya dianthicola Erwinia chrysanthemi er nu taksonomisk klassificeret som Dickeya dianthicola. Det sker hyppigt indenfor bakteriologi, at bakterierne ændrer navne, da man nu har bedre metoder til at finde ud af,hvilke bakterier der ligner hinanden mest. Tilsvarende har de tidligere Erwinia carotovora ssp. carotovora og Erwinia carotovora ssp. atroseptica skiftet navn til Pectobacterium carotovora ssp. carotovora og Pectobacterium carotovora ssp. atroseptica (PCA). Udover at forårsage stængelbakteriose og blødråd på kartofler er Dickeya dianthicola EU-karantæneskadegører på studenternellike, men ikke på kartofler. Det er muligt, at den højere aggressivitet af bakterien skyldes nye Dickeya isolater, introduceret fra den varmere del af verden, som med hjælp af klimaforandringer er blevet opformeret i europæisk kartoffelavl. Forekomst i Danmark Der er i Tabel 1 vist en oversigt over fund og nedklassificering af læggekartoffel som følge af forekomst af sortben i Danmark i årene Sortben dækker både sortben og stængelbakteriose, da der ved den visuelle inspektion ikke skelnes mellem disse to sygdomme. Det kan ses, at der fra 2002 til de efterfølgende år har været en stigning i omfanget af inficerede arealer som følge af sortben og stængelbakteriose. I Danmark mener vi, at 2003 var året, hvor problemerne med stængelbakteriose blev umiddelbare. Det var det år, vi fik de første knolde til undersøgelser for blødråd forårsaget af Dickeya dianthicola på Plantedirektoratet, og 2003 var det år hvor specielt melfabrikkerne havde problemer med lagerkapaciteten. I årene var omfanget af sorter, avlere og areal med fund af sortben højt og nogenlunde ens, mens der i 2006 var et klart fald. Der kan være mange grunde til, at der i 2006 var færre symptomer i marken. Det meget tørre vejr i juli kan være en god grund til, at så få partier blev kasseret, da udvikling af symptomer kræver regn se artikel om Stængelbakteriosens biologi. I midt- og vestjylland var nedbøren i juli mm mod 59-82mm i juli I Figur 1 kan ses to eksempler på partier, der ved marksyn har vist en lav infektion af sortben således at partierne ikke er blevet kasseret eller nedklassificeret. Året efter er begge partier blevet kasseret med årsagen sortben. Resultatet tyder på at den lave infektionsgrad har været nok til at sygdommen yderligere udviklede sig året efter, da vejret samtidig har været gunstigt for bakteriens angreb på kartoflen. I årene forestod Landbrugets Rådgivningscenter en række undersøgelser om forekomst og betydning af de tre bakterier, der udgør Erwinia-komplekset. Den undersøgelse viste, at Dickeya dianthicola forekom i Danmark, men at resultaterne tydede på, at den dengang kun forekom sjældent. Erfaringerne fra marksyn udført af plantedirektoratets kontrollører og af erhvervet selv tyder på, at problemerne med stængelbakteriose er stigende. Hvordan kontrolleres sygdommen i Danmark? I certificeringssystemet for kartofler er der grænseværdier for, hvor meget sortben der må være i produktionen for de enkelte klasser (se tabel 2). I certificeringssystemet grupperes sortben og stængelbakteriose under samme kategori sortben, dvs. der skelnes ikke mellem symptomer på de to forskellige bakterier. Når omfanget af sortben i et parti kartofler er højere end de angivne grænseværdier, skal de kasseres eller nedklasssificeres. Da man i kartoffelerhvervet har set de alvorlige konsekvenser af selv en lille infektion af et parti, er der nogle avlere, der frivilligt nedklassificerer, hvis der ses noget som helst tegn på stængelbakteriose ved visuel inspektion (Christian Feder, pers. komm.). Omfanget af infektion i marken vurderes af Plantedirektoratets kontrollører ved marksyn i juli måned. Som nævnt skelner vi indtil videre ikke mellem symptomer på sortben og på stængelbakteriose. Udlandet Kartoffelerhvervet indenfor EU er samlet set bekymret over udviklingen i sygdomsproblemer forårsaget af Dickeya dianthicola. I flere lande er der store økonomiske tab (10-30 %), og nogle steder taler man om muligheden for at indføre 0-tolerance for bakterien som for karantæneskadegørere. Der findes ingen regulering af bakteriesygdommen i EUregi. En undersøgelse fra Holland har vist, at man ved den visuelle inspektion i marken måske undervurderer infektionen. Man har sammenlignet, hvor mange planter der har symptomer på et givent tidspunkt med, hvor mange planter der er smittede, men som endnu ikke viser symptomer (latent smittede). Denne forskel mellem symptomer og smittede planter er vist i Tabel 3. Undersøgelsen omfatter både Dickeya dianthicola og PCA. Resultaterne, der er vist, er for knolde, der inden lægning er smittet med et relativt lille antal bakterier. Det første, der springer i øjnene er, at der er meget stor forskel i symptomudviklingen, hvilket kan tyde på forskelle i aggressivitet mellem de to bakterier. For Dickeya dianthicola er der

5 ikke i dette forsøg en stigning i antallet af planter med synlige symptomer fra primo til ultimo juli, mens antallet af latent smittede planter er ca. fordoblet i den periode. I dette forsøg ser det altså ud til, at udvikling af symptomer for PCA er meget langsommere eller kræver en langt større start-infektion af knolden (resultat ikke vist). Antallet af latent smittede planter (ELISA-test) er imidlertid 100 %, selv når der ingen symptomer var i marken (primo juli). Undersøgelser fra Finland viser, at der findes Dickeya dianthicola i mange vandløb. Bakterien overlever godt i vandløb, og inficeret vand udgør en væsentlig smittekilde. I udlandet kan inficeret vandingsvand være én af årsagerne til de store problemer i bl.a. Holland. Endvidere kan kraftig vanding forårsage smitte fra inficerede knolde til naboplanter. Da der som oftest vandes, når det er varmt og tørt, er kraftig vanding på det tidspunkt ekstra risikabelt, da bakterien udvikler sig bedst, når temperaturen er høj. Undersøgelser fra Holland viser, at Dickeya dianthicola overlever dårligt (få dage) i jord i forhold til PCA. Ligeledes er dens overlevelse på redskaber meget kort, da den kræver både vand og næring for at overleve. Om bakterien kan overleve på ukrudstplanter eller andre alternative værter, ligesom det er tilfældet med brunbakteriose-bakterien på Solanum dulcamra, ved man endnu ikke meget om. I udlandet er man længere fremme end i Danmark med at teste kartofler for latent infektion, inden kartoflerne lægges eller lagres. Både i Holland og i England har dog man endnu ikke set den store sammenhæng mellem graden af infektion af knoldene og den efterfølgende udvikling af symptomer i marken. Erfaringerne fra udlandet viser således, at vejret i vækståret er afgørende for, om symptomer udvikles eller ej. Undersøgelser i Holland viser, at selv en lille en mængde Dickeya dianthicola kan give problemer under markforhold, hvis betingelserne er rigtige. I England tester man primært knoldene for Dickeya dianthicola for at få en idé om de optagne kartoflers lagerkapacitet. Undersøgelser er i gang for at undersøge, hvilken betydning vask af kartofler har inden lagring for mængden af bakterier, der er tilstede, og dermed for knoldenes lagerkvalitet. Høsten kan udgøre en stor smitterisiko. I Holland har man set, at smitten kan spredes m væk med høstmaskinerne fra et inficeret område. Handel med udlandet Forekomst af bakterien i oprindel sesområdet kan let blive en handelsbarriere, og allerede nu er der tydelige tegn på, at nogle læggekartoffelproducerende lande har større problemer med stængelbakteriose end andre. Allerede i 2007 har erhvervet mærket en stigende efterspørgsel på danske læggekartofler, hvilket primært skyldes, at vi i sammenligning med Holland har meget små problemer med bakterien. Der er ingen tvivl om, at fravær af problemer med stængelbakteriose i dansk kartoffelavl vil kunne bruges positivt handelspolitisk. For at befordre salg af danske læggekar tofler til udlandet er det oplagt, at vi bør kunne levere en dokumentation for fravær af bakterien i dansk kartoffelavl i stedet for, at vi mangler dokumentation for, at bakterien ikke findes i dansk kartoffelavl. Hvad kan vi gøre for at undgå udvikling af sygdommen? I hele processen fra lægning til høst og lagring er der mange steder, man kan sætte ind for at mindske risikoen for infektion i marken med Dickeya dianthicola (Figur 2). Herunder er opsummeret nogle af de væsentlige faktorer for at opnå en sund produktion af kartofler med henblik på at begrænse problemerne med stængelbakteriose. Sundt læggemateriale Udgangspunktet sundt læggemateriale er det helt afgørende for at opnå en god kvalitet i produktionen af kartofler. Sunde knolde kan man forsøge at sikre sig ved at bruge knolde; der er produceret i områder, der vides at være fri for skadegøreren, produceret på arealer, der ikke er vandlidende, hvor den visuelle inspektion viste at moderplanterne har vist 0 infektion, der er laboratorie-testede. Kontrol i marken Som resultaterne fra Holland viser, så er det nok kun toppen af infektionen, vi ser, når vi kigger efter synlige symptomer på planter i marken. Derfor er det muligt, at de praktiske erfaringer på sigt vil betyde, at avlerne frivilligt ønsker at nedklassificere, selv når den synlige infektion er under de nuværende grænseværdier i certificeringssystemet - eller at grænseværdierne i certificeringssystemet ændres. Måske er det vigtigt, at vi i forbindelse med Tabel 1. Opgørelse over fund af sortben ved Plantedirektoratets marksyn i Type 4 kassation = kasseret pga af forekomst af sortben. Avler X Sorten Secura 2003 Lagt som E1- ved høst; salgsklasse E2, 0.1 % sortben 2004 Lagt som E2- ved høst; kasseret (type 4), 1.8 % sortben Avler Y Sorten Carrera 2004 Lagt som SE1- ved høst; salgsklasse E1, 0.2 % sortben 2005 Lagt som E1- ved høst; kasseret (type 4), 2.5 % sortben Figur 1. Eksempler på partier af kartofler, der med lav infektion af sortben ved marksyn lægges året efter og bliver kasseret pga. en infektion med sortben over grænseværdien i certificeringssystemet. Tabel 2. Grænseværdier for infektion med sortben ved marksyn i det danske certificeringssystem. Tabel 3. Undersøgelse fra Holland, der viser opgørelse over symptomer og latent smittede af planter i marken (testet med ELISA). Knoldene var kunstigt inficerede med et lavt niveau af bakterierne Dickeya dianthicola respektive Pectobacterium carotovorum atroseptica. 5

6 marksynet skelner mellem sortben og stængelbakteriose, men vi har ikke en opdateret viden om den relative betydning af de to bakteriesygdomme under danske forhold. Plantens vækst Et af de steder, hvor man aktivt kan sætte ind, er ved at sikre sig optimale forhold for plantens vækst. Vejret (specielt nedbør) i vækståret er man ikke herre over, men en veldrænet jord med optimale vækstfaktorer er en god sikring mod udvikling af angreb af stængelbakteriose (se artikel om Stængelbakteriosens biologi ). Gode lagerbetingelser Gode lagerforhold (køligt og tørt) kan hæmme udvikling af blødråd. Det er afgørende, at forholdene er tørre, så der ikke dannes dug og vandfilm på knoldene. Ved for høj temperatur på lageret vil knoldene være fysiologisk aktive og dermed kunne bruge ilten. Begge nævnte forhold giver iltfattige forhold, som øger bakteriens aggressivitet og udviklingen af blødråd på lageret kan blive eksplosiv. Test for latent infektion er det relevant? Da erfaringerne fra udlandet viser varierende succes med at teste knolde for latent infektion som middel til at forudsige angreb i marken, ligger det måske ikke lige for, at vi rutinemæssigt tester læggematerialet. Men alligevel er det måske det bedste, man kan gøre for at sikre lagringen eller give en form for garanti for kvaliteten ved salg. Men da vejret er helt afgørende for sygdomsudviklingen, er der ikke så god sammenhæng mellem den infektion, der kan påvises ved test, og infektionen, der efterfølgende kan ses i marken. For at få en bedre vurdering af omfanget af smitte i marken ved marksyn af avlen kunne stikprøve test af planter i forbindelse med marksyn måske være en hjælp. Generelt kan man sige, at vi ikke kender meget til skadetærsklerne for Dickeya dianthicola under danske forhold, hvorfor det indtil videre er svært at sige, hvor meget latent infektion der skal til, for at der er en vis sandsynlighed for, at der opstår problemer i marken. Vi har behov for mere viden om stængelbakteriose Der er flere steder i EU forskningsprojekter i gang, der forhåbentlig kan være med til at gøre os klogere på, hvordan vi kan mindske udbredelse og betydning af stængelbakteriose i kartoffelavlen. I Danmark er der ikke tilsvarende projekter i gang endnu, men indtil videre må vi håbe, vi kan høste af udlandets viden og bruge deres erfaringer på vores breddegrader. Men grundlæggende er der stor mangel på viden om blandt andet bakteriens biologi, skadetærskler, diagnostik, betydning af latent infektion og klimabetingelser. Figur 2. Styring af kartoffelproduktionens proces for at sikre god kvalitet af kartoflerne. Parametrene for at mindske problemer med stængelbakteriose er bl.a.; sundt læggemateriale, undgå lægning af spirede knolde, undgå spredning via inficerede knolde, vanding, inficerede vandløb og gengroninger, sikre optimal plantevækst, veldrænede jorde, undgå at høste fra vandlidende arealer, rengøring af maskiner m.m., undgå dugdannelse på knolde ved lagring, evt. test af knolde for smitte inden lagring og lægning. Referencer: Årsoversigter af resultatet af avlskon trollen, , Plantedirektoratets hjemmeside Lars Møller & Bjarne Rissvig, Landbrugets Rådgivningscenter (2005). Resultater vedrørende planteernæring og gengroning. Jan van der Wolf m.fl., Plant Research Centre, Wageningen, Holland. Why is Erwinia chrysanthemi (Dickeya sp.) taking over? The ecology of a blackleg pathogen. New and old pathogens of potato in changing climate, konferencebilag, MTT, Finland. Henk Velvis & Jan van der Wolf, Plant Research Centre, Wageningen, Holland. Op weg naar een Erwinia-vrije pootgoedteelt. John Elphinstone, CSL, UK (personlig kommunikation) Minna Pirhonnen, Universitet i Finland, Finland (personlig kommunikation) Stængelbakteriosens biologi 6 Af Charlotte Thrane, Plantedirektoratet Bakterien Stængelbakteriose på kartofler forårsages af Erwinia chrysanthemi (der nu hedder Dickeya dianthicola). Bakterien forårsager også blødråd på kartoffelknolde. Bakterien er globalt udbredt - men har primært væ ret forbundet med plan ter dyrket i troper og subtroper. Værtsspektret er bredt, men under tempererede forhold som i Danmark har man på friland kun kendskab til, at bakterien udover kartoffel angriber majs og Dahlia. Bakterien er kategoriseret som en EU-karantæne skadegører men kun på studenternellike (Dianthus). På kartoffel er D. dianthicola kategoriseret som en praktisk taget fri skadegører med definerede grænseværdier i certificeringssystemet for kartofler. Hvordan bliver en latent smitte til en aktiv smitte? Vand og iltfattigt miljø er helt afgøren de for bakteriens udvikling og omfanget af den skade, den kan gøre på kartoffelplanten. Vanddrukkent og ilt fattigt miljø stimulerer bakterien til at angribe planten, mens de samme betingelser for plantens vedkommende svækker plantens forsvar mod bakterien. Så for meget vand og iltfattigt miljø skaber en situation, hvor bakterien hurtigt vil vinde kampen over planten. Blødrådsbakterier på kartofler (Erwiniakomplekset*) kan i mange tilfælde være tilstede på knolden (latent knoldsmitte). Om bakterien udvikler sig, angriber planten og forårsager symptomer, afhænger udelukkende af, om betingelserne er gunstige for den. Men når forholdene er gunstige for bakterien, er sygdomsudviklingen som oftest eksplosiv. Derfor kan et tilsyneladende sundt parti knolde på få dage udvikle sig til et sandt smadder af rådne og ildelugtende bakterieangrebne kartofler. Under vandmættede og iltfattige betingelser: Har bakterien to egenskaber, der favoriserer den overfor planten. Den gror glimrende uden ilt, og samtidig laver den mange enzymer (pektolytiske enzymer), der nedbryder plantens cellevægge, så næringen fra plantens celler bliver gjort tilgængelige og kommer til at udgøre bakteriernes madpakke (Figur 1). Er plantens forsvar betydeligt svækket, da planten ikke kan lave bakteriehæmmende stoffer (phytoalexiner, phenoler og frie radikaler) og heller ikke forstærke cellevæggene (lignificering) som forsvar mod bakterieangrebet. Begge dele gør, at bakterien meget let kan angribe planten. (Figur 2)

7 Plantens tolerance Forskellene i modtagelighed mellem sorter mener man ikke, der skyldes egentlige resistensmekanismer, men snarere en fysisk barriere, som er større eller mindre kartoffelsorterne imellem. Den fysiske barriere findes i overgangen mellem rod og stængel. Nogle planter har en mindre passage for bakteriecellerne end andre. Forskelle i modtagelighed af kartofler o verfor Clavibacter michiganensis spp sepedonicus (kartoflens ringbakteriose) er tilsvarende forskelle imellem sorter i den fysiske barriere overfor invasion af patogenet fra moderknolden op i stænglen. Udvikling af symptomer på kartoffelstænglen Det er primært i perioder med megen regn, der udvikles symptomer på stængelbakteriose på de overjordiske plantedele. Når der ikke falder nedbør, har planten en aktiv transport af vand og næring fra de underjordiske dele til de overjordiske dele. Hvis der er blødrådsbakterier i mo derknolden, vil disse passere med vandtransporten op i de overjordiske de le. Bakterierne vil spredes i alle dele af planten, men vil, hvis de gode vækstbetingelser for planten fortsætter, ikke forårsage udvikling af symptomer. For at bakterierne skal udvikle symp tomer, kræver det, at der er nok bakterier til stede på samme sted og det kan ske, når det er regnvejr. I regnvejr ånder planten mindre, og vandtransporten fra de underjordiske dele er begrænset. De bakterier, som passerer passivt fra de underjordiske dele, vil da ikke fordeles i hele planten med vandtransporten, men ophobes i de nedre dele af planten. Når der er nok bakterier til stede i et område af planten, starter de med at nedbryde plantens celler, og vandtransporten op i planten nedsættes, og planten visner. sorte og fedtede. Hvis man overskærer de inficerede stængler, kan det ses, at de er hule og nekrotiske. Udvikling af sygdom på lager Gode lagerforhold for at hæmme udvikling af blødråd er de forhold, man normalt tilstræber ved lagring af kartofler; køligt og tørt. Det er afgørende, at forholdene er tørre, så der ikke dannes dug og vandfilm på knoldene. Ved for høj temperatur på lageret vil knoldene være fysiologisk aktive og dermed kunne opbruge ilten. Fugtige og samtidigt iltfattige forhold, som øger bakteriens aggressivitet, og udviklingen af blødråd på lageret kan blive en eksplosiv udvikling af bakterien på de lagrede kartofler. Spredning og overlevelse af bakterien Den gode nyhed er, at bakterien ikke overlever længe i jorden (få uger). Men selvfølgelig er de mulighed for, at bakterien kan overleve nogen tid i marken på tilstedeværende planterester, men det er dog sikkert, at lægning af smittede knolde udgør den største risiko for udbrud af stængelbakteriose. Bakterien overlever i vand og kan spredes i vandløb. Bakterien kan også spredes med inficeret vand og redskaber under sortering, lægning, høst og på lagret. Knolde, der lægges med lange spirer, er særligt udsatte for at smitte eller selv blive smittet med bakterien. Der er ikke kendskab til, at bakterien kan overleve på alternative ukrudtsarter, men da bakterien kan være patogen på majs, er det muligt, at majs som forfrugt til kartofler kan udgøre en risiko for smitte med D. dianthicola. Erwinia-komplekset*= Erwinia caraotovorum atrosepticum, Erwinia carotovorum carotovorum, Erwinia chrysanthemi (der nu taxonomisk er klassificeret som Pectobacterium caraotovorum atrosepticum, Pectobacterium carotovorum carotovorum,dickeya dianthicola). Figur 1. Bakteriens egenskaber; Pektolytiske enzymer, vækst under iltfattige og vandmæsttede betingelser Figur 2. Plantens forsvar; Phytoalexiner, phenoler, frie radikaler og cellevægsforstærkning, tolerance fysisk forsvar. Figur 3. Symptomer på stængelbakteriose (Pia Heltoft, 2007). Nedvisnet plante i rækken (3a) og stængler med karakteristiske grålige stængler (3b). Symptomer på stængelbakteriose og blødråd Symptomer på sortben (Pectobacterium carotovorum atrosepticum) er of test tidligere på sæsonen end stængelbakteriose (Dickeya dianthicola). De første symptomer er visne symptomer i toppen af planten (Figur 3a). Resten af stænglen viser senere symptomer på visning. I Figur 3b ses symptomerne ved basis af stænglen. Symptomerne på stæn gelbakteriose kan forveksles med sortben, men misfarvningen er mere grålig og oftere mere tør med stængelbakteriose, end når det drejer sig om sorbenssymptomer, som ofte er Referencer: Perombelon, M.C.M Potato diseases caused by soft rot erwinias; an overview of pathogenesis. Plant Path. 51:1-12. Heltoft, Pia Sortbensyge og blødråd i danske kartofler forårsaget af Dickeya dianthicola. Bacheloropgave, KVL. 3 Kilde: BPC 1 Kilde: lr.dk 2 Kilde: Oregon University 7

8 A.F. Nyhuus A/S. Ishøj Landsby, Køgevej 227, 2635 Ishøj 8 For alle, der bor vest for Roskilde, er denne adresses postnummer ensbetydende med København. Men Lars Nyhuus fortæller at den overvejende del af Ishøj Kommune faktisk er fuldt ud dyrket landbrugsjord. Ishøj Landsby er omkranset af åbne marker. Den har et veludviklet industrikvarter med flere centrallagre og gode trafikale forhold midt i hovedstadens motorvejssystem. Midt i dette smørhul ligger kartoffelfirmaet, A.F. Nyhuus A/S, hvor der pakkes, sælges og distribueres kartofler og løg fra hele Danmark og Europa. Historien bag virksomheden er: I 1958 købte Arne Fabricius Nyhuus sin onkel Christian Nyhuus kartoffelforretning og fik følgende ord med på vejen: Hvis du kan omsætte 7 tons om ugen, skal du være stolt. Virksomheden begyndte med 2 garager på hver omkring 30 m² i Hvidovre og en stor stadeplads på Københavns Grønttorv, der netop åbnede samtidig i Valby. Al pakning og udbringning af varer foregik med håndkraft. Man kendte heller ikke til fuldautomatiske pakkemaskiner, men ved opfindsomme idéer blev arbejdet lettet for de to ansatte, ejeren og hans medhjælper. Familien, med tre børn, boede på samme adresse, og i deres villa fik den nye forretning sit første kontor. Her trådte Lars så sine barnesko blandt kartoffelsække og løgkasser. Lars Nyhuus blev uddannet mekaniker og har solgt både lastbiler og sejlbåde, før han trådte i familiens fodspor og begyndte at køre kartofler ud for firmaet Erhardt, der dengang var grosserer på grønttorvet. Erhardt solgte blandt andet grønsager til Netto, og Lars fortæller, at han i 1989 var med, da Netto startede sine butikker op i det gamle Østtyskland. Dengang købte Netto sine grønsager i Danmark og kørte dem til Tyskland. Dansk Kartoffel Producent-forening inviterer til fabriksbesøg hos Tong Peal Spilsby, Lincolnshire, England. Med damer!! Turen finder sted fra den 23. oktober til den 25. oktober. Det præliminære program er som følgende: Der rejses fra Billund til Stansted ved London torsdag eftermiddag. Efter indkvartering og middag er der teater/musical forestilling i London. Fredag morgen tager bussen os til Tong Peal, hvor vi ser fabrikken. Derefter bliver der tid til at se et eller to anlæg i funktion ude hos lokale avlere. Torsdag aften middag, pub og overnatning i Boston. Lørdag morgen afrejse med tog til London city, lidt shopping eller sight-seeing. Flyet afgår fra Stansted efter frokost. Prisen er endnu lidt usikker, men vi forventer, at det kan lade sig gøre for lidt under 2200,- kr./person Tilmelding til: Søren Sørensen , soso@adr.dk Lars er kasserer i Kartoffelhandlerforeningen, der har Flemming Petersen fra Palm Kartofler som formand. Denne forening er mest en hyggeklub, der mødes to gange om året og tager på tur hvert andet år. I dette forum diskuteres alt, undtagen priser. Dette emne er tabubelagt. Og da jeg spurgte til den gensidige, engang imellem noget negative, opfattelse, som råder mellem avlere og handlere, mente Lars, at jungletelegrafen var lidt for velfungerende blandt avlerne. Kartoffelbranchen er en sjov branche, hvor der næsten ikke kommer nye ind. Men hvervet går i arv. Lars Nyhuus er tredje generation, og man skulle kunne sige, at branchen går i blodet. I 1958 var der 83 kartoffelhandlere på grønttorvet, og i dag er der 1-2 tilbage, hvoraf Nyhuus er én af dem. I 1991 købte Lars F. Nyhuus først den ene halvpart i familiens pakkeri, og i 2000 købte Lars resten af virksomheden, som blev omdannet til et aktieselskab i Hvor den ugentlige omsætning i 1958 var 4 tons, er den nu oppe på 350 ton. Omsætningen er blevet mere end 80 doblet, siden virksomheden startede. Fra at være drevet af 2 medarbejdere, er der nu 25 dygtige og veluddannede medarbejdere ansat i virksomheden, hvoraf flere har været på virksomheden i mange år. Gode og loyale medarbejdere, som man kan regne med, og som kan ringes op midt om natten hvis der skulle være behov. De er fordelt med 3 på kontoret, fem chauffører og 17 i produktionen. Sammen med Lars F. Nyhuus bidrager de til billedet af en virksomhed i fortsat udvikling. I 1964 fik virksomheden sin første kvartsautomatiske pakkemaskine. Den kunne pakke 10 poser i minuttet. I dag består pakkeriet af 4 fuldautomatiske pakkemaskiner, der hver pakker ca. 25 poser i minuttet. Det meste, man har pakket, er 240 ton på en enkelt dag. Det var den 19. december sidste år, da butikkerne skulle have lager ind for julen. Og hvor den oprindelige ene Opel Blitz højst måtte tage 2 tons på ladet, må de fire nye Volvo lastbiler hver laste 29 tons. Udover de fire lastbiler har Lars investeret i en trailer med båndaflastning fra Holland. Med den kan der

9 hentes løsvarer. Traileren stilles op ved og tilsluttes pakkehallen og kan så tømmes i takt med forbruget i pakkeriet. Som en mindre neben-geschäft bruges lastbiler og trailere også til at køre korn for de omkringboende landmænd. Af nød kører Lars Nyhuus kartoffel- og løgpakningen i to separate afdelinger. Afdelingerne er beliggende på to forskellige pladser, et lang stenkast fra hinanden. Men der tænkes på en sammenlægning og udflytning af afdelingerne. Pakkeriet arbejder i toholdskift. Det skaber luft i produktionen, men blev indført med en del tøven. Som alle ved, er det ikke en produktion, der foregår i stilhed. Familien bor lige op ad pakkeriet, og de mange lastbiler vækker ikke behag hos naboerne i villakvarteret på den anden side af vejen. Lars går med tanker om en udflytning til et mere egnet sted indenfor kommunens grænser. Beliggenheden er af stor betydning. Nu har man de store kunders centrallager indenfor ti minutters kørsel. Det giver en god udnyttelse af det rullende matriel. Logistik er et kardinalord for Lars Nyhuus. Hele produktionen planlægges for fjorten dage af gangen. Så ved alle, hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det. Der handles med kartofler fra Gedser til Sjællands Odde og fra Tønder til Hjørring. Lars Nyhuus køber også kartofler fra Tyskland og Sverige. Hans egne biler kører kun i Danmark, og chaufførerne tager et stort ansvar for, at den vare, som bringes til Ishøj, også er den rigtige kvalitet. De har de rette kundskaber til at vurdere kvaliteten på kartoflerne, inden de læsses på lastbilerne, og de kan afslå et parti, som ikke holder målene, uden at hente accept fra Lars. Firmaet sælger sine varer til Supergros, Coop, Fakta og Aldi, som har været kunde siden kædens start i Ved siden af de store kunder har man beholdt en stadeplads på grønttorvet, som sælger omkring et træk med varer om dagen, overvejende til cateringsektoren. Nyhuus A/S køber kun sorterede varer ind, overvejende fra faste leverandører på Fyn og Jylland, og varen pakkes samme dag. Nyhuus gør en del i bagekartofler, og der ryger ca. 50 træk igennem pakkeriet om året. Hovedparten kommer fra Tyskland. Lars ville gerne have danske bagekartofler, men mængden, der produceres herhjemme, er for lille til at dække pakkeriets behov. Bagekartoflerne går fortrinsvis som 25 kilos sække til de mange cateringfirmaer, der er i og FRA JORD TIL FÆRDIGT ARBEJDE! Indlagring Sortering Transport Bigbag/kassefyldning stenfraskillelse Inspection Bejsning Støvdæmpning Komplette sorteringslinier - Også brugt! RÅDGIVNING PROJEKTERING SALG Kontakt: Kurt Ødegaard Tlf / omkring København. Der er også succes med de små kartofler mm, som sælges i 7 kilos kasser. Når de nye kartofler kommer fra Samsø, tager de hele markedet hos Coop i nogle uger. Det er sådan noget, man må leve med, siger Lars. Man forsøgte med et projekt for at skabe et alternativ med Læsøkartoflen. Men det lykkedes ikke at bryde samsingenes monopol, og Nyhuus andel af kartoffelavlen på Læsø ophørte. Heimdalsvej Nakskov Tlf VINDSTYRKE vingers ventilation. Kun muligt med Tolsma! Overvinder det højeste modtryk ved det laveste støjniveau og er med det samme overskudsgivende. Se alle fordele komplet i billeder på Tolsma Techniek Emmeloord b.v. Postboks 1010, NL-8300 BA Emmeloord Tlf.: 0031 (0) Fax: 0031 (0) info@tolsma.com du tjener med det samme mere med > lagringen < fra Tolsma 9

10 Hvem kan dog finde på at starte dagen med sildemadder og snaps? Kartoflerne ankommer til Torvet i Grindsted. Hest og børn deler gulerødder. Godt nok er de fleste borgere glade for begge dele, men at sætte dem til livs om morgenen er det nok kun et fåtal, der gør. Til dette fåtal hører medlemmerne af Billund Kommunes Kartoffellaug og de hjælpere, der i anledning af årets Kartoffeldag er mødt op kl hos G-kartofler i Grindsted. Derfor er silden også placeret på skiver af kogt kartoffel! Laugsmedlemmerne har brug for noget at styrke sig på, for snart skal de ud til hver sit plejecenter med kartofler og snaps. Her skal de hjælpe med at gøre de nyoptagne danske knolde klar til fortæring, og i år er Solist-kartoflerne fra en lokal avler simpelthen så fine, at det går som en leg. Under middagen er det også laugsbroderens opgave at sørge for, at alle, der har lyst, kan skylle kartoflerne ned med en snaps eller 2. Det er der rigtig mange af de ældre, der har, og det løsner også tungebåndet og stimulerer den måske ellers slunkne appetit. af påklædningen på Kartoffeldagen, skal være af træ og ikke af nymodens plastic. Så er endnu en kartoffeldag vel overstået, og næste år har lauget 10-års jubilæum. Brødrene er enige om, at det ikke skal gå stille af. Måske skulle man forsøge at få kommunens børnehaver til også at sætte kartoflen i centrum på denne dag, så man kan prøve at sikre kartoflens fremtid i en hverdag, der ellers nemt kan blive fyldt med ris og spaghetti! Det er i hvert fald laugets ædle mål: At kæmpe for at bevare kartoflens position på det danske spisebord. Venlig hilsen, Kartoffelskriver Anne Eriksen Grindsted Landbrugsskole Forstander Kurt Østergaard og planteavlslærer Anne Eriksen fra Grindsted Landbrugsskole er yderst aktive laugsmedlemmer. Og laugsbroderens opgaver er ikke til ende, efter at det lækre måltid nye kartofler, stegt flæsk og danske jordbær - er spist. Det går hjemad i galop for at gøre klar til Torvesalget, der efterhånden er så fast en tradition i Grindsted, at der er kødannelse, allerede inden salget begynder. I år er kartoflerne blevet transporteret fra kartoffelcentralen til Torvet pr. hestevogn, og det er et stort hit for de fremmødte børn, for nordbaggen foran vognen er af den tålmodige slags og lader sig klappe og nusse. Såvel børn som voksne får også lov at smage på kartoffel-knolde, som de brune bolsjer med pulver på kaldes i dagens anledning. 10 Køen er dejlig lang, synes laugsbrødrene Lauritz Heick, forstander Toni Hessner og borgmester Ib Kristensen. Skyerne holder tæt, og der sælges, snakkes og hygges i halvanden time. Og så kan man oven i købet være heldig, at kartoflerne puttes i pose af kommunens borgmester, Ib Kristensen, som er standsmæssigt klædt i sit laugsforklæde med emblem. Brødrene lægger stor vægt på at optræde med værdighed, og den gulvskrubbe, der er en obligatorisk del Har din kommune endnu ikke et Kartoffellaug? Så kontakt endelig Grindsted Landbrugsskole for råd og vejledning! Anne.eriksen@grindls.dk

11 Kartoffeldagen i Sunds Christian Feder, KMC, peger retningen ud for kartoffelavlen, Danfoil præsenterer Danfoils sprøjten. Lars Bødker havde taget assistenter med. Hardi var tilstede med deres commander. Iwer Dall viser italiensk isenkram. John Deere er den mest sælgende indenfor sprøjter. 11

12 Ny front og ny teknik til kartoflernes hjemmeside Dansk Kartoffelproducent-forenings bestyrelse kan med glæde præsentere en ny opdateret hjemmeside for medlemmer og andre interesserede. Kommunikationsbureauet Tilsted Com i Naur ved Holstebro har udarbejdet ny front til hjemmesiden, som er CMS styret i ny version. Siden har fået ny menu. Nye moduler og ny topslides med billedskift. VIND præmier Find et nyt medlem Dansk Kartoffelproducent-forenings bestyrelse har et ønske om flere medlemmer i foreningen. Derfor går foreningen nu aktivt ud for at få flere medlemmer gennem nuværende medlemmer. Bestyrelsen vil præmiere de medlemmer, som finder nye medlemmer til Dansk Kartoffelproducent-forening. Har du kendskab til en avler, en nabo, en landmand, en interesseret, som burde være medlem af foreningen - men som aldrig har fået taget sig sammen til at melde sig ind i foreningen og betale kontingent, skal du omgående sende en mail, foretage en opringning eller sende en fax. Med andre ord kontakte os - og vi sender fluks materiale til dig med posten, som du kan anvende til at få ham/hende som medlem af foreningen. Tak for indsatsen. Vi kvitterer med en præmie til dig, som kommer med posten, når det nye medlem har betalt kontingent, og det er registret hos kassereren. Der vil blive udsendt informationer derom direkte til medlemmerne, når kampagnen igangsættes, ligesom det vil blive offentliggjort på hjemmesiden. 12

13 TLV 5000 Luftvasker Fjerner støvet uden at miste varmen i sorteringsrummet. Hylleberg A/S har oplevet meget stor succes med salget efter Skandinavisk premiere på TLV luftvaskeranlæg, der ved hjælp af fine vanddråber vasker jordstøvet ud af luften i kartoffel- og løgpakkerierne. Det er nu 1½ år siden, Hylleberg for første gang præsenterede det spændende koncept på landbrugsudstillingen Agromek i Herning. Siden er det gået stærkt med salget, og interessen er fortsat stigende. Salg Salget af TLV luftvaskeranlæg har fået fodfæste på både det danske og skandinaviske marked. Der findes TLV luftvaskeranlæg i Sverige, Danmark har 42, og der er nu ligeledes 6 stykker i arbejde hos vort norske broderfolk. Hylleberg A/S i Rødkærsbro projekterer og forhandler TLV luftvaskeranlæg til reducering af støv i sorterings- og produktionslokaler til løg og kartofler over hele Skandinavien. Rensning af luften i produktionslokaler passer perfekt ind i Hylleberg s øvrige sortiment, hvor firmaet er markedsleder indenfor salg af AgroVent ventilation og Frigortek køleudstyr samt isolering til kartoffel-, løg- og gulerodslagre. Udvikling af TLV Luftvaskeren er lanceret under navnet TLV, hvilket står for Turbovent Luft Vasker, og er udviklet og produceret hos Munters Turbovent Agro A/S i Aars. Genialt patent: TLV renser effektivt luften for støv TLV formindsker indholdet af støv i luften til langt under den tilladte grænseværdi TLV fjerner ikke varmen i produktionslokalet TLV tilsætter ca. 5% fugtighed til den tørre luft i pakkeriet, så den føles frisk og behagelig at indånde TLV binder de store støvpartikler på gulvet, så de ikke hvirvles op ved truckkørsel TLV arbejder lydløst TLV medfører ikke træk i lokalet TLV er selvrensende og skifter selv vandet og renser filterne efter arbejdstids ophør TLV er økonomisk i drift og indkøb TLV er et personalegode ud over det normale I sorterings- og produktionslokaler til løg og kartofler bruges TLV en som støvfanger, og den nyudviklede teknik er revolutionerende indenfor ventilationsbranchen. Selve TLV luftvaskeren er et 3-6 meter langt rør bestående af 2 kamre. I det første kammer suges den støvede luft ind, og TLV en vasker effektivt den beskidte luft med fine vanddråber. I det andet kammer deles luften og vanddråberne igen. Vandet samles op og ledes til et rensningsanlæg, hvor det renses og genbruges i vaskeprocessen. Den rensede luft blæses ud i rummet igen. På denne måde genanvendes og renses luften i produktionen ca. 13 gange i timen, og det bevirker, at luften i lokalet er ren. Luftrensningssystemet er fuldautomatisk og selvrensende med fuldautomatisk udskiftning af vand og rengøring af filter og tanksystem. 13

14 Store prisudsving bliver hverdag Af chefkonsulent Klaus Jørgensen, Landbrugsraadet Som kartoffelavler ved man godt, at priserne på fødevarer kan svinge meget. Kartoffelavlerne har levet med de frie markedskræfter i mange år. Det, der nu er ved at ske er, at alle landbrugsvarer bliver underlagt de samme markedsbetingelser. Og det gælder for så vidt også alle de inputfaktorer, som landbruget benytter i sin produktion altså blandt andet foder, brændstof og kunstgødning. Priserne på landbrugsvarer er det seneste år steget markant. Det skyldes en række forhold, som landmændene ikke har indflydelse på. Det er blandt andet dårlige høstresultater i andre dele af verden, stigende forbrug i Kina og produktion af bioenergi baseret på majs, som har presset priserne i vejret. Men også øget spekulation EKKO maskiner A/S og den stigende oliepris er med til at fastholde priserne på et betydeligt højere niveau, end vi har været vant til i de foregående år. Hvis man kigger på gennemsnitsprisen på hvede på verdensmarkedet, så er priserne egentlig ikke ualmindeligt høje set i et 25 årigt perspektiv. Det er jo bare de priser, vi var vant til i 1980 erne, men den store forskel er, at dengang fik vi ingen præmier eller afkoblet støtte fra EU. Det var indeholdt i priserne før Hvordan reagerer verdens landmænd på højere priser? Højere priser gør det attraktivt at producere mere også til trods for de højere inputfaktorer. I Danmark er vi begrænset af mælkekvoter, miljøregler, en høj produktivitet, og at vi ikke kan udvide landbrugsarealet. I andre dele af verden kan man blandt andet tage nye arealer ind og forbedre produktiviteten. Der vil ske produktionsudvidelser i visse dele af verden samtidig med, at produktionen af bioenergi baseret på fødevarer vil blive uinteressant som følge af prisniveauet. På et tidspunkt vil produktionen stige så meget, at priserne igen falder. I samme åndedrag vil det blive mindre interessant for børsspekulanter at investere i fødevarer, og så vil priserne falde yderligere. Det er simpelt hen markedsmekanismerne, der i fremtiden vil råde på fødevaremarkedet. Men hvorfor har det ikke altid været markedet, som har bestemt priserne? Den væsentligste forskel i forhold til tidligere er, at EU har afkoblet støtten fra produktionen samtidig med, at handlen ud og ind af EU er blevet mere fri. EU s landmænd får stort set den samme støtte i dag, som de fik for 20 år siden, men i dag får man støtte, uanset om man producerer meget eller lidt. Fremtidens priser er blevet endnu vanskeligere at forudse. Så vær beredt fremover skal man være bedre til at kunne modstå faldende og lave priser, og det gælder indenfor alle produktioner i landbruget. I fremtiden vil det at producere korn ligne den måde, man har produceret kartofler på i mange år. Hvordan reagerer forbrugerne? De højere priser til landmanden betyder også højere forbrugerpriser. Landbrugsraadet har foretaget en undersøgelse blandt forbrugerne, som viser, at lidt over halvdelen af danskerne ikke ændrer deres forbrug eller indkøbsvaner pga. de stigende fødevarepriser. Men af de resterende, som reagerer på priserne, så køber de ind billigere steder, eller også køber de billigere mærker. Så discountbutikkerne bliver vinderne i spillet om de dyrere fødevarer. Fremtidens er lys Som kartoffelavler tror jeg, man står godt rustet til fremtidens nye markedsbetingelser. Man kender betingelserne ved at producere under stærkt svingende priser. Mit råd til fremtidens landmand er at satse på kvalitet og lave forpligtende aftaler med kunderne. Og så skal produktionen tilrettelægges på en sådan måde, at man ikke bliver påvirket af de værste prisudsving. Man skal forsøge at mindske sårbarheden overfor markedskræfternes luner. Kartoffelpolerere i 9 forskellige grundmodeller fra 5-30 tons/t. Fra kr komplet m. vandcirkulation Produceret i Danmark serviceret fra Danmark Hør nærmere 14 Ravningvej Bredsten Tel Fax Figur: Udviklingen i hvedeprisen på verdensmarkedet fra 1980 til 2007 Kilde: Chigaco Board of Trade

15 Positivt testresultat på RayTec Vision optiske sorterer På billedet ses aspargeskartofler der er frasorterede på grund af defekter. Forhandlingen af Raytec Vision bliver varetaget af Scancomp ApS. I den forbindelse er der blevet igangsat en række tiltag med ansættelse af Peder Grejsen, der skal varetage salg og service af RayTec Visions produkter i Danmark. Derfor kan RayTec Vision nu lancere et skandinavisk servicecenter med domicil i Odense, hvor servicering og opstart af maskiner i Nordtyskland, Norge, Sverige, Finland og Baltikum skal varetages. Vi fandt det nødvendigt at køre en række tests på gulerødder, skrællede kartofler, vaskede kartofler, vaskede aspargeskartofler og løg i Danmark. Testresultaterne har vist sig meget positive i alle produkterne undtaget løg, idet der er stor forskel på, hvordan løg sælges i Sydeuropa og Danmark. Vi har derfor ledt efter en løsning på sortering af løg og fandt den hos Sammo spa, som vi nu er blevet forhandler af. Sammo spa leverer kamera og sorteringsmaskiner. Udover kameraer benytter Sammo spa samme teknik, dog langt mere avanceret, end Raytec Visions. Teknikken hedder NIR (Nær Infra Rød). Denne teknik bruges til at finde indvendige defekter og ændringer i strukturen (bløde pletter). Med Raytec Vision og Sammo spa i produktprogrammet kan vi sortere alle former for frugt, grønt og rodfrugter. Desuden kan vi med Sammo spa løse alle former for pakning i alle former for emballage. Sammo spa levere også vaske-, polermaskiner og palletering. Sammo spa er blandt de 5 største producenter af pakkeri- og sorteringsanlæg i verden. Testresultater med kartofler og gulerødder har vist, at maskinen laver en rigtig god sortering. Scancomp ApS har i forbindelse med de hidtidige testgrundlag konstateret, at maskinen kan sortere kartofler og gulerødder i en grad, så der kun er behov for én person til den sidste manuelle kvalitetskontrol efter maskinen. Det skal dog siges, at maskinen ikke kan fjerne alt personale, men vil i de produktioner, hvor der er mere end én person til sortering, kunne reducere personalebehovet. På baggrund af testen i vaskede/børstede aspargeskartofler er den første maskine solgt i Danmark. Maskinen leveres i august til Karsten Andersen, Lammefjorden. Modellen hedder Raynbow og har en kapacitet på ton/time. Maskinen skal blandt andet bruges til indlagringssortering af løg, hvor den skal fjerne sten og gennemrådne løg. Dette er dog ikke maskinens primære opgave. Maskinen skal sættes ind i Karsten Andersens bestående linie, hvor den skal foretage en kvalitetssortering af aspargeskartofler, både vaskede og børstede. Karsten Andersen var meget tilfreds med testresultatet. Vi konstaterede, at de defekter, som sidder i enden af aspargeskartoflerne, blev detekteret. Endvidere var maskinen meget effektiv på grønne kartofler, selv de kartofler med meget små nuancer. Øverst i billedet ses den ene sensor og nederst afspark mekanismen (de gule fingre Scancomp ApS kan nu levere optisk- og kamerasortering til alle former for frugt, grønt og rodfrugter, men også komplette linier i alle størrelser, fra indtag til færdigpakkede og palleterede produkter (gælder også depalletering). På billedet ses aspargeskartofler efter sortering på Raynbow. Derudover kan vi tilbyde desinfektion af kølerum og produktionsanlæg, enten som en engangsløsning inden produktionsstart, eller som et fast installeret anlæg, som giver mulighed for vask med vand, vask med rengøringsmiddel og desinfektion, alt sammen kombineret i en enhed. For yderligere information kontakt Scancomp ApS, Peder Grejsen tlf