Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program

Transkript

1 Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program Registrering og morgenkaffe Velkommen til seminar og gennemgang af program Muligheder og udfordringer for landdistrikterne de kommende år. Indlæg ved: Formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard Medlem af udvalget for landdistrikter og øer Anni Matthiesen MF Turistchef i Vejle kommune Morten Damgaard Debat med de tre indledere Frokost Indsatsområder landdistrikternes Fællesråd: Hvordan kan vi styrke den lokale udvikling? Hvordan og på hvilke områder skabes vækstmuligheder lokalt? Hvad skal der til for at øge den fysiske bosætning? Hvilke politiske områder vil vi foreslå det nye Folketingsudvalg tager fat på? Gruppearbejde Plenum opsamling i forhold til indsatsområder Eftermiddagskaffe Landdistrikternes Fællesråds fremadrettede arbejde Afslutning. Formanden Steffen Damsgaard kunne byde velkommen til godt 30 medlemmer denne solbeskinnede fredag morgen. Efter gennemgang af dagens program tog man fat på at diskutere muligheder og udfordringer for landdistrikterne de kommende år. Første punkt var Steffen Damsgaards indlæg. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Formanden indledte udviklingsseminaret med at fortælle om Landdistrikternes Fællesrådets arbejde. Han berettede om den landdistriktspolitiske kommunikation og interessevaretagelse over for journalister, politikere, ildsjæle, embedsmænd m.fl. Formanden genopfriskede Landdistrikternes Fællesrådets mission, vision og strategi, hvorefter han listede de resultater op, som er blevet opnået siden sidste udviklingsseminar. Her blev bl.a. nævnt arbejdet med at få: et landdistriktsudvalg i Folketinget, forbedrede rammevilkår for Bosætning og erhverv, styrkelse af ildsjæle i landdistrikter og nytænkning af offentlige servicefunktioner. Formanden præciserede, at Landdistrikternes Fællesråd arbejder på to fronter for at skabe udvikling i landdistrikter og yderområder. På den ene side arbejder man for at motivere de enkelte lokalsamfund til selv at skabe udvikling (fx via udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby), så udviklingen kommer nedefra. På den anden side arbejder man på et politisk niveau for at skabe bedre basale rammevilkår for landdistrikter og yderområder. Formanden diskuterede forskellen på yderområder og landdistrikter, hvilket mange af deltagere senere vendte tilbage til i løbet af seminaret. Han sluttede af med at sige, at de hovedtemaer og indsatsområder, som Landdistrikternes Fællesråd arbejder med, og som var omdrejningspunktet for udviklingsseminaret ikke er definitive, og at der var mulighed for at sætte en ny dagsorden. Anni Matthiesen, MF, medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer Anni Matthiesen fortalte om Folketingets nye Udvalg for Landdistrikter & Øer. Udvalget er kommet godt i

2 gang. De 29 medlemmer er dedikerede og brænder for sagen. Udvalget har allerede kaldt 10 ministre i samråd, som hver især har betydning for landdistrikterne. Udvalget første samrådsmøde er med Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter. Anni Matthiesen fortalte, at der blandt udvalgsmedlemmer er bred enighed om ikke at begrænse diskussionen om landdistrikter til et afgrænset område. Man vil se bredt på landdistrikter og ikke fokusere på enkelte byer eller områder. Hvad man kalder tingene, er ikke så afgørende. Det vigtigste er at sikre bedre vilkår for vækst, uddannelse, erhvervsmuligheder, transport, bosætning og de største udfordringer for landdistrikter. Udvalget har besluttet at foretage studiebesøg til landdistrikter i alle landsdele, dvs. 5 særskilte studieture en til hver landsdel i starten af Formålet er at snakke med folk, der bor i landdistrikterne, at høre om de gode oplevelser og se de gode eksempler. Det er endnu ikke afgjort, hvilke steder udvalget skal besøge, og Anni Matthiesen sendte en opfordring til dagens deltagere om at informere udvalget om lokale succeshistorier. Anni Matthiesen ser landdistriktsudvalgets vigtigste opgave at være vagthund i forhold til andre ministerier, og holde øje med, hvad der rører sig af lovgivning på deres områder, som påvirker landdistrikter. Men også at være med til at føre lovgivning igennem og sikre bedre rammevilkår i landdistrikterne. I forhold til kommende finanslovsforslag betonede hun vigtigheden af at sikre, at der fortsat afsættes penge til landdistrikterne. At der fx stadig afsættes penge til indsatspuljen. Det er nu, der skal påvirkes. Det er p.t. en af de vigtigste opgaver for Landdistrikternes Fællesråd. Generelt opfordrede hun deltagerne til at informere udvalgets medlemmer om forhold, som har betydning for udvikling i landdistrikter og yderområder. De 29 medlemmer i udvalget er lydhøre over for henvendelser, og Anni Matthiesen henviste til Folketingets hjemmeside, hvor man kan finde de forskellige udvalg og herunder de enkelte medlemmer. Morten Damgaard, turistchef i Vejle Kommune Morten Damgaard gav et inspirerende oplæg om, hvordan der arbejdes med turisme i Vejle Kommune, og hvilke muligheder der er for turisme og oplevelsesøkonomi i landdistrikterne. Han gav desuden gode råd til at styrke og udvikle eksisterende turistattraktioner i yderområder. Turistchefens hovedbudskaber var: Turisme og oplevelsesøkonomi har et enormt erhvervspotentiale i yderområderne. Turisme er en effektiv jobskaber, da det er et serviceerhverv, der kræver mange hænder. Turisme-erhvervet kan ansatte mange med lav uddannelse. Det er ikke nødvendigvis store anlæg og oplevelsescentre, der tiltrækker turister. På top 10 listen over udenlandske turisters motiver for at holde ferie i Danmark ligger Natur nr. 1, Rent land nr. 2, Trygt at opholde sig i nr. 3, Børnevenligt nr. 4, Befolkningen generelt nr. 5. Ildsjæle og turistiværksættere bør trække på den lokale turistchef, kommunen og de lokale erhvervsfremmeaktører ikke mindst med henblik på at styrke markedsføringsindsatsen. Det er vigtigt, at de forskellige turismesteder arbejder i klynger og netværk, og at man formår at udnytte effekterne af samlet at kunne repræsentere et bredt udvalg af oplevelsesmuligheder i et område. Stedet tæller. Stedets autenticitet er vigtig, og der skal være en god autentisk historie at fortælle. I det med stedet ligger også, at turistattraktioner, der er placeret i nærheden af andre turistattraktioner har en styrkeposition. Tendensen er, at ferien bliver mere komprimeret, og at man oplever mange ting på få dage.

3 Temaet tæller. Hvis der kører nogle lokale turismetemaer f.eks. cykelferie, vikinger, sundhed og velvære, vil der være en gevinst i for de enkelte turismesteder at koble sig op på temaet. Fyrtårne tæller. Fyrtårne tiltrækker turister som på anden eller tredjedagen ønsker andre oplevelsestilbud, som måske er billigere eller mere autentiske. Fyrtårne er dynamoer, som udvikler hele turismespektret i et område. Infrastruktur fly- og færgeruter m.m. spiller en stor rolle i forhold til tilstrømning af turister. Efter frokost var det deltagernes tur til at komme med deres bud på udfordringerne. Her følger gruppernes tilbagemeldinger. Gruppe 1 og 3 er taget med her under et, da deres besvarelser meget ligner hinanden. Hvordan styrker vi den lokale udvikling? Hvad skal der til for at øge den fysiske bosætning? 1. Det er vigtigt med attraktive boligområder, det skal politikerne være opmærksom på, så der i hele kommunen sikres attraktive bo-muligheder af forskellig art. 2. Velholdt by. Kommunerne bør prioritere forskønnelse af f. eks. byens hovedgade, så vej og fortove fremtræder velholdt. Borgerne bør følge op med deres egne huse og haver der støder op til hovedgaden. 3. Vedligehold af landsbyerne generelt er vigtig for udvikling og øget bosætning. Det bør politikere og lokalråd udarbejde en samlet plan for. 4. Der skal gøres opmærksom på de styrker landsbyerne har: Naturen, fællesskab, tryghed, ro, mulighed for at borgerne gennem aktivt medborgerskab selv kan være med til at præge udvikling der hvor de bor. Øget synlighed er vigtig, landsbyerne er ikke alle steder gode til at gøre opmærksom på sig selv. 5. Landsbyer skal fortælle den gode historie. 6. Godt sammenhold, fælleshuse, foreninger, mange ildsjæle. 7. Der skal arbejdes for at skabe arbejdspladser f.eks. fælles kontorhuse og lignende. Det kræver lige adgang i alle områder af landet til hurtig bredbåndsforbindelser og god mobildækning ( der er stadig store områder i landet der ikke har ordentlig mobildækning) 8. Skoler og børnepasningsinstitutioner er vigtige 9. Man bør overveje at have APPS i landsbyen når man kører ind, som man har nogen steder, det kan være med til at øge både synligheden og fællesskabsfølelse og stolthed ved at bo netop her. 10. Man bør udarbejde et frivillighedsprogram, så folk kan deltage i lige nøjagtig det arbejde de brænder for og der bør være fleksible tilbud, så man også sikrer at noget kan laves i en fart inden ilden brænder ud, der er alt for lange sagsbehandlingstider i kommunerne. 11. Man bør udarbejde et Goddag og velkommen til vores landsby program, så alle nye føler sig velkommen og inddraget i fællesskabet. Man bør overveje ideen om at lave et fælles idekatalog, som landsbyerne kan få inspiration fra. 12. Der bør udarbejdes en politik for hvordan enlige kan bo i landsbyen og hvordan ældre kan blive boende det sted de har boet i mange år. Hvordan, og på hvilke områder skabes vækstmuligheder lokalt? 1. Der skal arbejdes med en strategisk planlægning fra politikernes side. Alle behøver ikke have det samme. Man kan f. eks, udvælge nogle bestemte landdistrikts vækstområder og gøre en massiv indsats der sammen med de lokale der bor der. Det vil også smitte af på andre områder i kommunen. 2. Man bør tænke meget mere på vækstmuligheder i eksisterende virksomheder, det kan være med differentieret rådgivning. Man er tilbøjelig til fra kommunernes side at tilbyde 4 timers gratis rådgivning. Det kan være det er noget helt andet den lille virksomhed har brug for, måske fundraising, måske en mentor en kortere periode, måske hjælp til at skabe sig et godt netværk. 3. Oplevelsesøkonomi. Der er et kæmpe vækstpotentiale i oplevelsesøkonomi. Alle landsbyer og landdistrikter har noget at byde ind med. Det kan bindes op på eksisterende fyrtårne i nærheden, på mindre steder der allerede er kendt, på specielle naturoplevelser eller smagsoplevelser på netop det sted.. Som de har gjort i flere kommuner f.eks. Vejle, som Morten Damgaard redegjorde for tidligere på dagen:

4 o o o Stedet tæller Temaet tæller Fyrtårnet tæller 4. Uddannelse: Iværksætter kompetencer Innovation/entreprenørskab Det er vigtige områder at uddanne til, så der kan komme mere gang i at etablere mikrovirksomheder og andre små virksomheder i landdistrikterne, hvor det ofte er billigere at komme i gang med sin egen virksomhed. 5. Klima miljø. Netværksklynge mellem lokale håndværkere så der kan udveksles erfaringer på området Hjælp til totalentrepriser, så klima og miljø tages med ind. Samarbejde mellem virksomheder, kommuner og videns institutioner. Hvilke politiske områder vil vi foreslå det nye Folketingsudvalg tager fat på? 1. Centralisering decentralisering. Ny dagsorden med mere decentralisering større politisk ansvar forskning fra andre lande Placering af statslige arbejdspladser 2. Fysisk bosætning Indsatspulje vigtigt den fortsætter Planlov flere muligheder ønskes på en lang række områder Bopælspligt fastholdes/lempes 3. Regelforenkling regeloprydning Samspil mellem/ overblik når den enkelte borgers økonomi/kommunens økonomi/samfundets bæredygtighed 4. Land-by aksen hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger. 5. Infrastruktur udbygning af a. Mere intelligent kollektiv trafik b. Fibernet/mobilnet. c. Veje og havne (i yderområder især og binder landet sammen) 6. Undervisning/uddannelse a. Fastholdelse og udbygning af folkeskole/friskole, b. Ungdomsuddannelser skal fastholdes og måske sammen helt lokalt c. Videregående uddannelses-institutioner som lokal vækstdriver d. Fx udkantstaxameter til ovennævnte 7. Erhverv Iværksætteri a. Landbruget som energileverandør b. Landbrug på forkant med lokal produktion, c. Fremme lokal detailhandel. d. Små væksthuse i landsbyer / Landdistrikter 8. Tålmodig kapital Realkreditbelåning afgørende for udvikling 9. LDF som formel høringspart (ligesom fx DN) Lokalråd som høringspart lokalt. 10. Tryghed / Sundhed Akut hjælp og præ-hospital indsats, ligesom politi i nærområdet

5 Grøn omsorg Green Care som fx anvender landbrug og fødevareproduktion i samspil med lokalsamfund omkring omsorg at svage og udsatte grupper.