NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET"

Transkript

1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

2 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Høringsversion: Format: PDF 2/86

3 Indhold Centrale budskaber 7 0 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppen Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 11 1 Kliniske tests i forbindelse med udredning af menisklæsion Fokuseret spørgsmål 1 (PIRO 1) Anbefalinger Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 15 2 Ultralydskanning i forbindelse med udredning af menisklæsion Fokuseret spørgsmål 2 (PIRO 2) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 18 3 MR-skanning i forbindelse med udredning af menisklæsion Fokuseret spørgsmål 3 (PIRO 3) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 21 4 Artroskopi versus superviseret træning i forbindelse med akut aflåst knæ Fokuseret spørgsmål 4 (PICO 1) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 26 5 Ikke-kirurgisk behandling versus artroskopi, når der ikke er primær strækkedefekt Fokuseret spørgsmål 5 (PICO 2) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål 28 3/86

4 5.5 Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 29 6 Ikke-kirurgisk behandling versus kirurgi, når der er ikke-traumatisk ledlinjeømhed Fokuseret spørgsmål 6 (PICO 3) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 32 7 Ikke-kirurgisk versus kirurgisk behandling af patienter med MR-påvist udisloceret menisklæsion Fokuseret spørgsmål 8 (PICO 4) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 37 8 Genoptræning efter meniskresektion Fokuseret spørgsmål 9 (PICO 5) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 42 9 Fiksation eller resektion af kapselnærelæsioner Fokuseret spørgsmål 10 (PICO 6) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Stående røntgenundersøgelse i forbindelse med udredning for artrose eller menisklæsion Fokuseret spørgsmål 11 (PICO 7) Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Referenceliste 49 4/86

5 12 Bilag 58 Bilag 1: Baggrund 59 Bilag 2: Implementering 61 Bilag 3: Monitorering 63 Bilag 4: Opdatering og videre forskning 64 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 65 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 66 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingerne styrke og implikationer 67 Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger 70 Bilag 9: Arbejds- og referencegruppen 71 Bilag 10: Forkortelser og begreber 74 Bilag 11: Evidenstabeller for PIRO 1 (kliniske tests) 76 5/86

6 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of RecommendationsAssessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre.anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 6/86

7 Centrale budskaber Udredning ved kliniske tests Anvend test af ledlinjeømhed medialt og lateralt til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinje. ( ) Overvej at anvende Thessaly s test ved 20 graders knæfleksion til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Anvend ikke isoleret McMurray's test til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Undlad isoleret at anvende Apley s test til udredning menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Udredning ved ultralydskanning Anvend ikke rutinemæssigt ultralydskanning til udredning af menisklæsioner hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Udredning ved MR-skanning Anvend ikke rutinemæssigt MR-skanning til diagnosticering af patienter med klinisk mistanke om menisklæsion, med mindre resultatet af MR-skanningen vil have betydning for det videre behandlingsforløb. ( ) Behandling af patienter med ledlinjeømhed, strækkedefekt og aflåst knæ Det er god praksis at overveje at tilbyde subakut diagnostisk afklaring til patienter med akut opstået aflåst knæ med vedvarende strækkedefekt samt ledlinjeømhed. Det er god praksis at overveje at tilbyde subakut artroskopisk behandling til patienter med akut opstået aflåst knæ, hvis der er mistanke om - eller påvist - indeklemt ledpatologi. Det er god praksis at overveje at henvise patienten til superviseret træning, hvis indeklemt ledpatologi er afkræftet. Behandling af patienter med traumatisk opståede smerter og ledlinjeømhed Det er god praksis primært at overveje ikke-kirurgisk behandling til patienter med traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed. Det er god praksis, at patienter med smertefulde mekaniske symptomer, der kan mistænkes at stamme fra indeklemt ledpatologi, herunder meniskpatologi, vurderes med henblik på eventuel artroskopisk behandling. Det er god praksis at være tilbageholdende med artroskopisk behandling af patienter med røntgenologisk påvist artrose. 7/86

8 Behandling af patienter med ikke-traumatisk opståede smerter og ledlinjeømhed Overvej primært at tilbyde ikke-kirurgisk behandling til patienter med ikke-traumatisk opståede knæsmerter og ledlinjeømhed.( ) Behandling af patienter med MR-påvist udisloceret menisklæsion Overvej primært at tilbyde ikke-kirurgisk behandling til patienter med ikke traumatisk opståede knæsmerter, ledlinjeømhed og MR-påvist udisloceret menisklæsion, såfremt de ikke har smertevoldende mekaniske symptomer.( ) Genoptræning efter meniskresektion Overvej at tilbyde superviseret genoptræning til patienter der har fået foretaget meniskresektion frem for hjemmetræning eller ingen træning. ( ) Fiksation eller resektion af kapselnære læsioner Det er god praksis at overveje at tilbyde patienter med artroskopisk verificerede ustabile kapselnære menisklæsioner at fiksere menisken, hvis den kan bevares. Stående røntgenundersøgelse ved mistanke om både menisklæsion og artrose Det er god praksis at tilbyde patienter med knæsmerter, der giver mistanke om både menisklæsion og artrose, en stående røntgenoptagelse af knæet. 8/86

9 0 Indledning Den nationale kliniske retningslinje for meniskpatologi i knæet indeholder evidensbaserede anbefalinger baseret på en systematisk litteraturgennemgang, evidensvurdering og graduering af de indsamlede studier. Forandringer i knæleddets menisker er til stede hos patienter i alle faser af livet. Peat et al har estimeret en incidens af klinisk diagnosticerede læsioner på 766 pr personår baseret på data fra det skånske patientregister (1). I Danmark steg incidensen for meniskoperationer fra 164 pr personer i år 2000 til 312 per personer i år 2011 (2). Nogle patienter har efter udredning og vurdering behov for træning, andre behov for operation og andre igen behov for en kombination af begge eller ingenting. Retningslinjen tager udgangspunkt i de patienter, der har smerter i knæ og ledlinjeømhed, og derved har en risiko for at have en forandring i knæleddets menisk. Det vil sige patienter, der gennem kortere tid (uger) har haft ledlinjeømhed med og uden låsningstilfælde - samt patienter med ledlinjeømhed gennem længere varighed. Ligeledes er patientgruppen med mulig fikserbar meniskskade inkluderet i retningslinjen. En nærmere gennemgang og en definition på begreberne fremgår af bilag 1 og 10. Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af kliniske og teoretiske eksperter, udpeget af de relevante faglige selskaber. En oversigt over arbejdsgruppens medlemmer fremgår af bilag Formål Formålet med en national klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet er, at patienter tilbydes en evidensbaseret udredning, behandling og rehabilitering landet over. Den nationale kliniske retningslinje skal bidrage til at sikre en ensartet høj faglig kvalitet på tværs af landsdele, sygehuse og kommuner i behandlingen af patienter med smerter i knæ og med ledlinjeømhed, mistænkt for menisklidelse. Baggrunden er nærmere beskrevet i bilag Afgrænsning af patientgruppen Den nationale kliniske retningslinje fokuserer på udvalgte dele af - eller nedslagspunkter i - et patientforløb for en patient med meniskpatologi. Ligeledes fokuserer retningslinjen på en afgrænset del af de patienter, hos hvem, der er mistanke om menisklæsion. Afgrænsningen er foretaget af arbejdsgruppen. (vedr. symptomatologi ved meniskskader se bilag 1 og 10). Fokus for den nationale kliniske retningslinje for patienter med meniskpatologi i knæet er således at undersøge evidensgrundlaget for udredning af menisklidelser, kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling af udvalgte menisklidelser, samt genoptræning efter meniskresektion. Inkluderet i retningslinjen er - patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed, hos hvem, der er mistanke om menisklæsion; 9/86

10 - patienter med smerter i knæet og ledlinjeømhed gennem kortere tid - med og uden låsning af knæet; - patienter med smerter i knæet og ledlinjeømhed af længere varighed; - patienter med mulig fikserbar meniskskade samt - patienter over 15 år. Der er ingen øvre aldersbegrænsning. Ekskluderet fra i retningslinjen er - patienter, der har fået stillet diagnosen "knæartrose" og alene har symptomer herpå - patienter med større bruskdefekter - patienter, der har erkendte ledbåndsskader (sideledbånd, korsbånd) - patienter med påviste rodlæsioner af menisken samt - patienter med medfødte meniskpatologier. 0.3 Målgruppe/brugere Målgruppen for retningslinjen omfatter alle sundheds- og fagprofessionelle, som er involveret i behandling af de udvalgte menisklidelser hos patienter over 15 år. Det vil sige såvel praktiserende læger, reumatologer, ortopædkirurger, fysioterapeuter samt andre behandlere af meniskpatologi. Endvidere tilhører sundhedsfaglige ledere, administratorer og beslutningstagere også målgruppen. Retningslinjen kan desuden benyttes af patienter, pårørende eller andre, som ønsker at søge information om sundhedstilbud og ydelser på området. 0.4 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje for meniskpatologi i knæet beskæftiger sig med udvalgte dele af udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser. Således undersøges hvilken behandlingseffekt og komplikationsrisiko, der er ved ikke-kirurgisk sammenlignet med kirurgisk behandling. Ligeledes undersøges evidensen for indikationen for kirurgisk intervention og for ikke-kirurgisk behandling af menisklidelser. Ikke-kirurgisk behandling er bredt defineret som generel medicinsk behandling (smertestillende medicin, intraartikulære injektioner mv.) og træning (superviseret og ikke-superviseret). Retningslinjen er ikke en behandlingsalgoritme og medtager hverken sundhedsøkonomiske konsekvenser eller organisatoriske forhold. Den nationale kliniske retningslinje for meniskpatologi behandler følgende kliniske problemstillinger: Hvilke kliniske tests er optimale til udredning af smerter i knæ og ledlinjeømhed? 10/86

11 Skal der foretages supplement med ultralydskanning eller MR-skanning i forbindelse med udredning af smerter i knæ og ledlinjeømhed? Skal der foretages artroskopisk behandling eller ikke-kirurgisk behandling af patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed af kortere eller længere varighed, med eller uden låsningstilfælde? Skal der tilbydes vejledning i selvtræning eller superviseret genoptræning efter meniskresektion? Skal der tilbydes fiksation eller resektion af ustabile kapselnære meniskskader? Hvilken udredning skal tilbydes patienter med mistanke om meniskskade og/eller artrose? Fokuseret spørgsmål 1-3 (PIRO 1-3) omhandler udredning og diagnosticering af patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. Fokuseret spørgsmål 4 (PICO 1) omhandler patienter med akut opstået aflåst knæ med blivende strække-defekt og ledlinjeømhed som resultat af et af patienten oplyst nyligt traume (for eksempel opstået under idræt eller arbejde). Fokuseret spørgsmål 5 (PICO 2) omhandler patienter med traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed, der gør, at de søger egen læge pga. hæmmet aktivitet i deres dagligdag. Fokuseret spørgsmål 6 (PICO 3) omhandler patienter med ikke traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed uden strækkedefekt. Fokuseret spørgsmål 7 (PICO 4) omhandler patienter med udisloceret MR-påvist menisklæsion, smerter i knæ og ledlinjeømhed uden smertevoldende mekaniske symptomer eller strækkedefekt. Fokuseret spørgsmål 8 (PICO 5) omhandler patienter, der har fået foretaget artroskopisk meniskresektion. Fokuseret spørgsmål 9 (PICO 6) omhandler patienter med artroskopisk verificerede ustabile kapselnære menisklæsioner. Fokuseret spørgsmål 10 (PICO 7) omhandler patienter med ikke nyopståede smerter i knæ og ledlinjeømhed og mistanke om artrose, hvor man overvejer MR-skanning eller artroskopisk behandling. 0.5 Patientperspektivet Det er vigtigt, at patientens værdier og præferencer løbende inddrages i patientforløbet. I selve arbejdet med retningslinjen har patienter ikke været inddraget, men relevante patientforeninger har som andre relevante selskaber haft mulighed for at afgive høringssvar. 0.6 Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. 11/86

12 Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. 12/86

13 1 Kliniske tests i forbindelse med udredning af menisklæsion 1.1 Fokuseret spørgsmål 1 (PIRO 1) Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner? 1.2 Anbefalinger Anvend test af ledlinjeømhed medialt og lateralt til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinje. ( ) Overvej at anvende Thessaly s test ved 20 graders knæfleksion til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Anvend ikke McMurray's test rutinemæssigt som eneste test til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) Undlad isoleret at anvende Apley s test til udredning af menisklæsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) 1.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Patienter, hvis symptomer vurderes at stamme fra klinisk og/eller radiologisk påvist artrose, følger den nationale kliniske retningslinje for artrose (3). For patientgrupper, der ikke har røntgenologisk artrose, er Thessaly s test en god test. Det er vigtigt at udrede anamnestisk for artrosetegn hos patienter, da ledlinjeømhed er symptom herpå. Litteraturen giver ikke grundlag for at anbefale en bestemt kombination af kliniske tests, da der for hver kombination kun foreligger ét studie. 1.4 Baggrund for valg af spørgsmål Dette spørgsmål er udvalgt med henblik på at finde den/de kliniske tests, der er valide til at skelne mellem menisklidelser og andre lidelser i knæleddet. Ortopædkirurger og andre speciallæger og faggrupper benytter kliniske tests til at vurdere, om en patient skal udredes videre og/eller vurderes med henblik på eventuel operation eller ikke-kirurgisk behandling på mistanke om menisklæsion. Der mangler oplysninger og viden om validiteten af de forskellige tests til at diagnosticere menisklæsioner. Ligeledes mangler der viden om, hvilke tests, der bør udløse henvisning direkte til enten artroskopisk operation eller ikke-kirurgisk behandling eventuelt forudgået af MR-skannning eller ultralydsundersøgelse. De forskellige tests er beskrevet i lærebøger. 1.5 Litteratur Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er et systematisk review (4), hvorfra der blev brugt 4 randomiserede forsøg (5-8). Disse blev suppleret med 8 studier (9-16) fra en opda- 13/86

14 teret søgning. Evidensgrundlaget er således 12 studier (n=2023). Flowcharts følger i den publicerede version på (Indsæt link). De inkluderede studier, heriblandt både retrospektive og prospektive blindede studier, havde til formål at estimere den diagnostiske præcision ved kliniske tests til udredning af menisklæsion (ledlinjeømhedstest ved tryk på ledlinjen; McMurray s test; Appley s test samt Thessaly s test). Studierne inkluderede patienter uden ledbåndsskader. De studier, der ud fra QUADAS (se bilag 5) blev vurderet at have lav risiko for bias, inkluderede patienter med såvel traumatisk som ikke-traumatisk opstået ledlinjeømhed. Der var tale om konsekutivt inkluderede patienter i alderen år. Ligeledes var der i studierne en acceptabel tidsperiode mellem index-test og referencestandard. Der blev i studierne fundet estimater for den diagnostiske præcision, mens effekten på de patientrelevante kritiske og vigtige outcomes (smerter, funktionsevne, helbredsrelateret livskvalitet og alvorlige bivirkninger (SAE)) ikke var undersøgt i studierne. Ledlinjeømhedstest (medial henholdsvis lateral) har høj specificitet og sensitivitet (undersøgt på henholdsvis 698 patienter (5,6,11,14) og 648 patienter (6,14,17). Den diagnostiske præcision er bedst for lateral ledlinjeømhed, og kvaliteten af evidensen er moderat. Kvaliteten af evidensen for de studier, der undersøgte McMurray's test (958 patienter (7,8,11,16) ) samt for de studier, der undersøger Apley s test (519 patienter) (6,9) er vurderet til at være lav eller meget lav. Thessaly s test (ved knæfleksion på 20 grader) er undersøgt på 709 patienter (15,16). Her ses en relativ høj sensitivitet og specificitet ved undersøgelse af hele knæet. Evidensen vurderes dog at være lav. Thessaly's test (ved knæfleksion på 5 grader) er i litteraturen fundet med så lav diagnostisk nøjagtighed, at denne test ikke anbefales (5,6) (hhv 109 ptt og 780 ptt). 1.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer For ledinjeømhedstest (medial og lateral) er kvaliteten af evidensen moderat. Kvaliteten af evidensen for de øvrige test er lav (McMurray s medial og lateral, Thessaly s 20 grader) eller meget lav (Apley s, Thessaly 5 grader). Kliniske tests kan primært anvendes til at identificere raske patienter (høj specificitet), dvs. sandsynliggøre, at patienten ikke har en menisklidelse. Der vurderes ikke at være nogen bivirkninger ved kliniske tests, udover den forbigående ømhed i knæet, der kan fremprovokeres af undersøgelsen. Arbejdsgruppen vurderer, at flertallet af patienter med menisksymptomer er positive overfor kliniske tests og gennemgår gerne sådanne undersøgelser. 14/86

15 1.7 Rationale for anbefaling Kliniske tests har en stor udbredelse blandt mange faggrupper i diagnosticering af menisklæsioner. Det er derfor vigtigt at kende værdien af de enkelte tests på baggrund af aktuel evidensbaseret litteratursøgning. Kliniske tests er enkle, billige, let tilgængelige, har høj patientaccept og er uden bivirkninger. Kliniske tests er forbundet med usikkerhed mht. sensitivitet og specificitet. Ledlinjeømhed er den kliniske test, som har bedst diagnostisk præcision, underbygget af evidens af moderat kvalitet for både mediale og laterale ledlinje. Sensitivitet og specificitet for ledlinjeømhed som klinisk test ligger omkring 0,8. Testen er specielt god til at identificere raske patienter mht. laterale menisklæsioner (specificitet er større end 0,9). Velkendte og meget anvendte tests som McMurray s og Apley s test er forbundet med stor usikkerhed, især i forhold til sensitivitet, og der er samlet set lav evidens for disse. En i dansk sammenhæng relativt ukendt test, Thessaly s test, er en enkel og håndterbar klinisk test, som i enkelte studier har vist sig at have høj sensitivitet og specificitet. Derfor bør testen i højere grad anvendes ved patienter, som ikke har påvist artrose i knæleddet. 1.8 Evidensprofil Evidensprofiler for de kliniske test fremgår af bilag /86

16 2 Ultralydskanning i forbindelse med udredning af menisklæsion 2.1 Fokuseret spørgsmål 2 (PIRO 2) Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med ultralydsundersøgelse med henblik på diagnostik af menisklæsion? 2.2 Anbefaling Anvend ikke rutinemæssigt ultralydskanning til udredning af menisklæsioner hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed. ( ) 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser MR-skanning - og artroskopi er i dag meget brugt i udredning af meniskskader. Patienter udredt med ultralydskanning som supplement til klinisk undersøgelse vil ikke med sikkerhed være optimalt udredt i forhold til gældende standard. Ultralydskanning visualiserer ikke som MR-skanning hele menisken og giver heller ikke det samme overblik over andre patologier i knæet, hvilket betyder et svagere grundlag for valg af behandlingsstrategi og patientinformation. 2.4 Baggrund for valg af spørgsmål Dette spørgsmål er udvalgt med henblik på at afklare om ultralydskanning er velegnet til at kunne identificere eller afkræfte eventuelle menisklidelser. Radiologer, ortopædkirurger og andre læger og faggrupper benytter ofte ultralydskanning til undersøgelse af, om der foreligger en menisklæsion. Der er ikke tilstrækkelig viden om værdien af ultralydskanning i forhold til de artroskopiske fund, ligesom der mangler viden om validiteten af ultralydskanning til at diagnosticere menisklæsioner. 2.5 Litteratur Der er medtaget 7 studier i analyserne. Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er et systematisk review og metaanalyse (18). På baggrund af selektionskriterierne blev 7 studier inkluderet i reviewet og kvalitetsvurderet ved QUADAS (se bilag 5) (19-25). De syv studier har alle artroskopi som referencestandard, og rapporterer specificitet og sensitivitet af ultralydskanning. Ultralydskanning blev fortrinsvist foretaget af radiologer, og i ét studie af en ortopædkirurg. Flowcharts følger i den publicerede version på (Indsæt link). 2.6 Gennemgang af evidensen Der blev i studierne fundet estimater for den diagnostiske præcision, mens effekten på de patientrelevante kritiske og vigtige outcomes (smerter, funktionsevne, helbredsrelateret livskvalitet og alvorlige bivirkninger (SAE)) ikke blev undersøgt. Kvaliteten af studierne blev i det systematiske review vurderet som tilfredsstillende. Dog var det arbejdsgruppens opfattelse, at nogle af studierne var af ringere kvalitet end vurderet i reviewet med stor heterogenitet mellem studierne, ligesom resultaterne ikke direkte 16/86

17 kan overføres til danske forhold (indirectness). Kvaliteten af evidensen er derfor nedgraderet. Der er høj sensitivitet (0,84-0,91) og specificitet (0,86-0,93) for diagnosticering af meniskpatologi med ultralydskanning. Positiv prædiktiv værdi (PPV) er moderat (0,60-0,74), mens negativ prædiktiv værdi (NPV) er høj (0,96-0,98), hvilket betyder, at ultralydskanning er god til at frikende en menisk for patologi, men er mindre sikker til at finde patologi. De ovenfor nævnte værdier for diagnostisk præcision (sensitivitet, specificitet, PPV og NPV) er de poolede værdier af resultaterne i de syv studier. De er angivet i tabellen i afsnit 2.9 nedenfor. Resutaterne for de enkelte enkelte studier viser relativt stor spredning i de fire værdier. De foreliggende værdier for diagnostisk præcision varierer i nogle af studierne i forhold til mediale/laterale ledkammer og i forhold til tidsrum mellem læsionens opståen og den udførte ultralydsundersøgelse. 2.7 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer Andre overvejelser Kvaliteten af evidensen er samlet set meget lav. Ultralydskanning er god til at frikende en menisk for patologi, men er samtidig mindre sikker til at påvise forandringer i menisken som helhed. Der er ikke nogen skadelige effekter ved denne ikke-invasive undersøgelse. Arbejdsgruppen vurderer, at flertallet af patienter med menisksymptomer er positive overfor ultralydskanning og gerne gennemgår undersøgelsen. Ved ultralydskanning er der kun en tekstbeskrivelse og ikke billeder, der kan anvendes af anden kliniker til diagnosticering. Herved er mulighed for anden klinikers vurdering ikke i samme grad til stede som med MRskanningens mulighed for at vise billeder. 2.8 Rationale for anbefaling Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på både de sammenregnede (poolede) værdier fra de foreliggende studier og spredningen i de enkelte studier. I forhold til diagnostisk korrekthed findes det væsentligt, at ultralydskanning er god til at frikende en rask menisk for patologi, men samtidig også, at ultralydskanning er mindre sikker til at påviseforandringer i en syg menisk. Da man derudover ikke har overblik over hele menisken ved ultralydsskanning, er der stor sandsynlighed for, at yderligere udredning er nødvendig. Derved bliver ultralydsskanning potentielt en overflødig undersøgelse ved udredning af menisklæsioner, hvorfor undersøgelsen ikke kan anbefales. Anbefalingen er svag, da kvaliteten af foreliggende evidens er meget lav. 17/86

18 2.9 Evidensprofil Tabellen nedenfor er udarbejdet ud fra antagelser om mindste og højeste prævalens af menisklæsioner baseret på Englund et al (26). Bør ultralydskanning benyttes til at diagnosticere menisklæsioner blandt personer med knæsmerter og ledlinjeømhed? Samlet sensitivitet (Pooled sensitivity):0.88 (95% CI: 0.84 til 0.91) Samlet specificitet (Pooled specificity): 0.90 (95% CI: 0.86 til 0.93) Test resultater Antal resultater pr patienter testet (95% CI) Prævalens19% Prævalens56% Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer Sandt positive (True positives) (Patienter med menisklæsioner) (patients with meniscus lesions) Falsk negative (False negatives) (patienter der fejlagtigt er klassificeret til ikke at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as not having meniscus lesions) 167 (160 til 173) 493 (470 til 510) 23 (17 til 30) 67 (50 til 90) 551 (7studier) (18,21,24,27-30) MEGET LAV 1 2 Sandt negative (True negatives) (Patienter uden menisklæsioner) (patients without meniscus lesions) Falsk positive (False positives) Patienter der fejlagtigt er klassificeret til at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as having meniscus lesions) 729 (697 til 753) 396 (378 til 409) 81 (57 til 113) 44 (31 til 62) 551 (7studier) (18,21,24,27-30) MEGET LAV Forskelle i: Ultralydsteknikker, medial og lateral menisk, kronisk og akut skade, ældre og yngre aldersgrupper (differences in: UL techniques, medial and lateral meniscus, chronic and acute injury, younger and older age) 2. Ringe overførbarhed til danske forhold (poor generalizability to conditions in Denmark) *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativrisiko, MD: Gennemsnitlig forskel 18/86

19 3 MR-skanning i forbindelse med udredning af menisklæsion 3.1 Fokuseret spørgsmål 3 (PIRO 3) Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med MR-skanning med henblik på diagnosticering af menisklæsion? 3.2 Anbefaling Anvend ikke rutinemæssigt MR-skanning til diagnosticering af patienter med klinisk mistanke om menisklæsion, med mindre resultatet af MR-skanningen vil have betydning for det videre behandlingsforløb. ( ) 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Gevinsten ved MR-skanning er, at man får informationer om knæets strukturer udover en eventuel menisklæsion. Ved mistanke om degenerative forandringer i knæet bør der imidlertid udvises tilbageholdenhed med at udføre MR-skanning pga. risiko for påvisning af menisklæsioner, som er uden klinisk betydning. Sådanne fund kan virke sygeliggørende og medføre en potentiel skadevirkning i og med, at de kan foranledige et ønske om operation i tilfælde, hvor der ikke er en begrundet forventning om en positiv effekt af indgrebet. MR-skanning kan således ikke altid anvendes til at afgøre, om en menisklæsion skal behandles kirurgisk eller ej. Der er i anbefalingen lagt vægt på, at mange patienter ønsker en MR-skanning af knæet for at være så sikker som muligt på, at beslutning om behandling træffes på det bedst oplyste grundlag. Dog skal der kun foretages MR i tvivlstilfælde, jf. ovenstående. Imidlertid er det vigtigt, at betydningen af fund ved en eventuel MR-skanning vurderes af den sundhedsfaglige person, der har det kliniske ansvar for patienten, og at fundene betragtes i sammenhæng med klinisk undersøgelse, anamnese og andre forhold af betydning ved formuleringen af en samlet anbefaling om hvilken behandling, der er bedst. Heri indgår også rådgivning i relation til fund, som ikke har nogen klinisk betydning. Ved vurderingen af en MR-skanning af knæleddet med henblik på menisklæsion, er det vigtigt, at radiologen har erfaring hermed. Man kan evt. anvende MR-skanning til at udelukke bruskforandringer (fx artrose), eller til at bestyrke en beslutning om en behandlingsstrategi. Ved synlig artrose på røntgen bør der kun ved særlige kliniske problemstillinger foretages MR-skanning. Patienter med symptomer, der vurderes at stamme fra klinisk og/eller radiologisk påvist artrose følger den nationale kliniske retningslinje for knæartrose (3). Patienter, som søger egen læge på grund af låsninger i knæet, akut opstået strækkedefekt eller andre smertefulde mekaniske symptomer, bør følge anden udredningsalgoritme (se fokuseret spørgsmål 4 (PICO 1) i kapitel 4). 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål MR-skanning anvendes hyppigt i klinisk praksis. Alment praktiserende læger har flere steder i Danmark mulighed for at henvise direkte til MR-skanning. For at sikre, at de alment praktiserende læger (og andre specialister) har det bedst mulige grundlag for at kun- 19/86

20 ne vurdere, om der er indikation for MR-skanning af knæ med henblik på evt. menisklæsion, er der behov for besvarelse af ovennævnte spørgsmål. 3.5 Litteratur Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er ét studie fra et systematisk review (31), samt 13 studier fra en opdaterende søgning (9,10,32-42). Evidensgrundlaget er således 14 studier med ialt 1308 patienter. Flowcharts findes på sst.dk i den publicerede version. (Indsæt link). 3.6 Gennemgang af evidensen De inkluderede studier var både retrospektive og prospektive, blindede og ikke blindede studier. Interventionen bestod af MR-skanning med enten 1, 1,5 eller 3,0 Tesla-skannere. af de 13 studier blev vurderet at have lav risiko for bias ud fra QUADAS, fire studier (9,39,40,42) havde høj risiko for bias, og i de resterende tre var risikoen for bias uklar. Studierne inkluderede konsekutivt patienter i forskellige aldre, der både havde hhv. traumatisk og ikke-traumatisk opståede symptomer. Alle studierne anvendte artroskopi som referencestandard, og der var en acceptabel tidsperiode mellem index-test og referencestandard (inden for ca. 30 dage). Seks (10,32,34,36,37,41) Der blev i artiklerne rapporteret estimater for den diagnostiske præcision; for hele knæet var sensitiviteten 0,64 1,00, og specificiteten 0,50 0,95; for mediale menisk var sensitiviteten 0,80 1,00, og specificiteten 0,60 1,00; for laterale menisk var sensitiviteten 0,20 0,96, og specificiteten 0,73 1,00. Ingen studier rapporterede patientrelevante kritiske og vigtige outcomes (smerter, funktionsevne, helbredsrelateret livskvalitet og alvorlige bivirkninger (SAE)). 3.7 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen er samlet set lav. Med hensyn til sensitivitet af MR-skanning af lateral menisk, er kvaliteten af evidensen endog meget lav. En MR-skanning kan give et maksimalt kvalificeret udgangspunkt for at tilrettelægge behandling. Fx kan artroskopi med henblik på meniskoperation oftest undlades, hvis MR-scanning ikke påviser menisklæsion. Omvendt kan en MR-scanning, der viser en klar menisklæsion, men normal ledbrusk, støtte beslutningen om artroskopisk behandling. Brusk- og meniskskade kan have sammenfaldende klinik, og en MRscanning, som påviser en bruskskade, kan støtte beslutning om kirurgisk eller ikkekirurgisk behandling. Herved forøges mu- 20/86

21 Patientpræferencer ligheden for, at målrettet behandling iværksættes hurtigst muligt. Da MR-skanning kan påvise klinisk irrelevante fund, dvs. vævsskader som ikke generer patienten, er der risiko for overdiagnosticering og potentielt overbehandling ved brug af MR-skanning i udredning af knæsmerter. Derfor bør MR-scanning kun bruges, hvis det har en behandlingsmæssig konsekvens at præcisere årsagen til knæsmerterne. Arbejdsgruppen vurderer, at flertallet af patienter med symptomer på menisklæsion er positive overfor MR-skanning og gerne gennemgår undersøgelsen, da MR-skanning uden kontrast, der anvendes til disse patienter, ikke er invasiv og har minimale bivirkninger. 3.8 Rationale for anbefaling MR bør ikke anvendes rutinemæssigt hos patienter med knæsmerter forud for beslutning om behandling, med mindre der er tvivl om diagnosen, og det vil have betydning for valget af behandling at kende den præcise diagnose. Der er fundet relativt høj specificitet og sensitivitet af MR diagnostik i relation til meniskpatologi, således at man i tvivlstilfælde, hvor der er foretaget MR-skanning, som hovedregel kan undlade kirurgisk behandling hos patienter med normal MR. Ved vedholdende ledlinjesmerter uden MR-mæssig forklaring, skal man dog erindre, at sensitiviteten af MR-scanning i relation til menisklæsion (især lateralt) ikke er meget høj, dvs. at et normalt fund ved vedholdende gener bør give anledning til en klinisk revurdering. Positive fund ved MR kan bestyrke den videre beslutningstagen om eventuel kirurgisk behandling sammenholdt med patientens symptomer samt livs- og arbejdssituation. 3.9 Evidensprofil Bør MRI (hele knæet) benyttes til at diagnosticere menisklæsioner blandt personer med knæsmerter og ledlinjeømhed? Sensitivitetsinterval (Range of sensitivities): 0.64 til 1.00 Specificitetsinterval (Range of specificities): 0.50 til 0.95 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19% Prævalens 56% Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer Sandt positive (True positives) (Patienter med menisklæsioner) 122 til til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) LAV /86

22 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19% Prævalens 56% Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer (patients with meniscus lesions) Falsk negative (False negatives) (patienter der fejlagtigt er klassificeret til ikke at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as not having meniscus lesions) 0 til 68 0 til 202 Sandt negative (True negatives) (Patienter uden menisklæsioner) (patients without meniscus lesions) Falsk positive (False positives) (Patienter der fejlagtigt er klassificeret til at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as having meniscus lesions) 405 til til til til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) LAV Adskillige studier med høj risiko for bias (several studies with high risk of bias) 2. Mange forskellige estimater (wide range of estimates) *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativrisiko, MD: Gennemsnitlig forskel Bør MRI (medial) benyttes til at diagnosticere menisklæsioner blandt personer med knæsmerter og ledlinjeømhed? Sensitivitetsinterval (Range of sensitivities): 0.80 til 1.00 Specificitetsinterval (Range of specificities): 0.60 til 1.00 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19 % Prævalens 56 % Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer Sandt positive (True positives) (Patienter med menisklæsioner) (patients with meniscus lesions) Falsk negative (False negatives) (patienter der fejlagtigt er klassificeret til ikke at have menisklæsioner) (patients incorrectly classi- 152 til til til 38 0 til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) MODERAT 1 22/86

23 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19 % Prævalens 56 % Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer fied as not having meniscus lesions) Sandt negative (True negatives) (Patienter uden menisklæsioner) (patients without meniscus lesions) Falsk positive (False positives) (Patienter der fejlagtigt er klassificeret til at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as having meniscus lesions) 486 til til til til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) LAV Adskillige studier med høj risiko for bias (several studies with high risk of bias) 2. Mange forskellige estimater (wide range of estimates) *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativrisiko, MD: Gennemsnitlig forskel Bør MRI (lateral) benyttes til at diagnosticere menisklæsioner blandt personer med knæsmerter og ledlinjeømhed? Sensitivitetsinterval (Range of sensitivities): 0.20 til 0.96 Specificitetsinterval (Range of specificities): 0.73 til 1.00 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19% Prævalens 56% Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer Sandt positive (True positives) (Patienter med menisklæsioner) (patients with meniscus lesions) Falsk negative (False negatives) (patienter der fejlagtigt er klassificeret til ikke at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as not having meniscus lesions) 38 til til til til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) MEGET LAV 1 2 Sandt negative (True negatives) (Patienter uden menisklæsioner) (patients without meniscus 591 til til (13 studier) (10,35,37-39,43-50) MODERAT 1 23/86

24 Test resultater Antal resultater pr patienter testet (interval) Prævalens 19% Prævalens 56% Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) Kommentarer lesions) Falsk positive (False positives) (Patienter der fejlagtigt er klassificeret til at have menisklæsioner) (patients incorrectly classified as having meniscus lesions) 0 til til Adskillige studier med høj risiko for bias (several studies with high risk of bias) 2. Mange forskellige estimater (verywide range of estimates) *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativrisiko, MD: Gennemsnitlig forskel 24/86

25 4 Artroskopi versus superviseret træning i forbindelse med akut aflåst knæ 4.1 Fokuseret spørgsmål 4 (PICO 1) Bør patienter med akut opstået aflåst knæ og ledlinjeømhed med vedvarende strækkedefekt efter 1 uge tilbydes artroskopisk behandling inden for 2 uger frem for superviseret træning? 4.2 Anbefaling Det er god praksis at overveje at tilbyde subakut diagnostisk afklaring til patienter med akut opstået aflåst knæ med vedvarende strækkedefekt samt ledlinjeømhed. Det er god praksis at overveje at tilbyde subakut artroskopisk behandling til patienter med akut opstået aflåst knæ, hvis der er mistanke om - eller påvist - indeklemt ledpatologi. Det er god praksis at overveje at henvise patienten til superviseret træning, hvis indeklemt ledpatologi er afkræftet. 4.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Anbefalingen gælder patienter med strækkedefekt, der skyldes indeklemt ledpatologi, og således ikke kun indeklemt menisk. Det er implicit, at anbefalingen indebærer, at patienten skal tilbydes udredning med MRskanning eller artroskopi, når strækkedefekten har varet i ca. 1 uge. Ved udredning med artroskopi bør der samtidig foretages artroskopisk behandling. Et akut aflåst knæ bør aflastes, indtil strækkedefekten er ophævet, eller der er foretaget udredning med MR-skanning eller artroskopi. Artroskopisk behandling bør foretages inden for 2 uger ved mistanke om indeklemt ledpatologi, idet formålet foruden at genskabe normal aktiv bevægelighed er at undgå vævsskade og genskabe leddets biomekanik, herunder om muligt meniskens ringstruktur. Ved artroskopi bør der være mulighed for behandling af eventuelle menisklæsioner. Efter artroskopisk behandling bør man ved opfølgende kontrol sikre sig, at strækkedefekten ophæves. Superviseret træning bør altid overvejes, når den artroskopiske behandling medfører postoperative restriktioner f.eks. ved fiksation af menisk. Superviseret træning bør ligeledes overvejes til patienter med aflåsning, hvor indeklemt ledpatologi er afkræftet. Hos disse patienter er aflåsningen ofte betinget af smerter, og erfaringsmæssigt har nogle af disse patienter risiko for at udvikle en blivende bevægeindskrænkning, hvis de ikke får hjælp til gennem træning at reetablere bevægeligheden. 4.4 Baggrund for valg af spørgsmål Patienter med akut opstået aflåst knæ på baggrund af indeklemt menisklæsion ses både i almen praksis, på skadestuer og på ortopædkirurgiske afdelinger. Den deraf følgende ned- 25/86

26 satte bevægelighed og strækkedefekt kan medføre vedvarende nedsat funktion af knæleddet. Indeklemt meniskvæv kan medføre skader på ledbrusk og manglende funktion af meniskens ringstruktur kan øge risikoen for udvikling af artrose. Patienter har betydelige smerter og gangfunktionen er invalideret, hvorfor aflåsningen bør ophæves indenfor kort tid. 4.5 Litteratur Der er ikke fundet litteratur til belysning af spørgsmålet (flowcharts findes på i den publicerede version indsæt link). 4.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Der er ikke fundet litteratur til besvarelse af det fokuserede spørgsmål. Gavnlige effekter ved operativ behandling er normalisering af knæleddets bevægelighed og funktion og mulig reduktion i risikoen for udvikling af artrose, hvis man kan genskabe meniskens ringsstruktur bedst muligt ved fiksation (reinsertion). Skadelige effekter er komplikationer til kirurgi, herunder iatrogen skade på ledbrusk og infektion. Patientpræferencer De fleste patienter, der søger sundhedsvæsenet med akut opstået aflåst knæ, ønsker udredning og behandling snarest. 4.7 Rationale for anbefaling Da der ikke er fundet artikler med kliniske studier, der kan besvare spørgsmålet, er anbefalingen en god praksis anbefaling baseret på konsensus. Der er lagt vægt på, at anbefalingen gælder en relevant klinisk problemstilling. Anbefalingen gælder derfor i alle tilfælde af aflåst knæ, da man ikke altid primært kan skelne mellem meniskskader og andre årsager til låsning af knæleddet. Ved vurdering af balancen mellem skadelige og gavnlige effekter ved kirurgi tager man udgangspunkt i bedste specialiststandard. Valg af tidsinterval for udredning og behandling er en kombination af en for patienten rimelig tid med smerter og dårlig knæfunktion, samt den erfaringsmæssige risiko for yderligere ledskade, og herunder, at muligheden for at fiksere en buckethandle læsion kan forringes med tiden. At det kan være god ide at genskabe meniskens ringstruktur bygger dels på biomekaniske undersøgelser, dels på kliniske undersøgelser (51-58). Dette skal dog opvejes mod et mere restriktivt postoperativt regime samt at nogle patienter (24-29 %) har fået foretaget resektion efter 6-13 år (54,57,59). At lidelsen opstår akut skyldes oftest, at den opstår på traumatisk basis, men der er i formuleringen af det fokuserede spørgsmål lagt vægt på, at der er tale om en pludselig begi- 26/86

27 venhed, som kan indikere mekanisk låsning pga. indeklemt ledpatologi. At lidelsen opstår akut, står dermed relativt i modsætning til langsomt indsættende degenerative forandringer. Samtidig understreges det dog, at der også i et knæled med artrose kan opstå akut behandlingskrævende låsning, der kræver individuel vurdering af ortopædkirurg i forhold til om artroskopi er indiceret. Vedvarende strækkedefekt kan også være intermitterende, for eksempel hvis en menisklæsion skiftevis indeklemmes og går på plads. Ved superviseret træning forstås, at patienten vejledes direkte af en fysioterapeut. Ved strækkedefekt og nedsat bevægelighed er det primære behandlingsmål at normalisere knæleddets bevægelighed under hensyntagen til aktuelle knæpatologi. Der lægges vægt på, at man sikrer sig, at dette mål opnås i tilstrækkelig grad hos patienter med bevægeindskrænkning, uanset om der er foretaget artroskopisk behandling for en mekanisk låsning eller bevægeindskrænkningen behandles ikke-kirurgisk, fordi der ikke er nogen mekanisk låsning. Patienten bør være tilstrækkeligt informeret og bekendt med tiltag, såfremt målet ikke nås, men graden af supervision ved fysioterapeut må vurderes individuelt, og vil efter artroskopi også afhænge af postoperative restriktioner. 27/86

28 5 Ikke-kirurgisk behandling versus artroskopi, når der ikke er primær strækkedefekt 5.1 Fokuseret spørgsmål 5 (PICO 2) Bør patienter med traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed i op til 6 uger, uden initial strækkedefekt, tilbydes ikke-kirurgisk behandling 1 frem for artroskopisk behandling? - Er der særlige forhold der, gør sig gældende for patienter som rapporterer smertevoldende mekaniske symptomer (catching, locking, clicking)? - Er der særlige forhold, der gør sig gældende for patienter med røntgenologisk påvist artrose? 5.2 Anbefaling Det er god praksis at overveje primært at tilbyde ikke-kirurgisk behandling til patienter med traumatisk opståede smerter i knæ og ledlinjeømhed. Det er god praksis, at patienter med smertefulde mekaniske symptomer, der mistænkes at stamme fra indeklemt ledpatologi herunder meniskpatologi, vurderes med henblik på eventuel artroskopisk behandling. Det er god praksis at være afventende med artroskopisk behandling af patienter med røntgenologisk påvist artrose. 5.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Patienter, der rapporterer smertevoldende mekaniske symptomer bør udredes for disse symptomer. Hos (især yngre) patienter, hvor der foreligger et traume (se evt. bilag 10), og hvor ikkekirurgisk behandling 1 ikke medfører bedring i tilstanden, bør der foretages kontrolundersøgelse af tilstanden indenfor 4-6 uger med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere diagnostiske undersøgelser såsom MR-skanning eller artroskopi. 5.4 Baggrund for valg af spørgsmål Der har hidtil været anvendt en forskellig praksis for denne patientgruppe, hvilket afspejler den manglende konsensus for behandling i Danmark. Traumatisk opståede smerter i 1 Ikke-kirurgisk behandling er i spørgsmålet bredt defineret som generel medicinsk behandling (NSAID m.fl.), intra-artikulære injektioner, træning m. fl.. 28/86

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen

Læs mere

PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner?

PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner? Fokuseret spørgsmål 1 PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner? Patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed Index test Kliniske

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

NRK for meniskpatologi i knæet

NRK for meniskpatologi i knæet NRK for meniskpatologi i knæet Specialeansvarlig overlæge Trine Torfing Muskuloskeletal sek;on, Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital NKR for meniskpatologi o Ultralydskanning 3 radiologiske

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Perkutan vertebroplastik som behandling af smertefulde osteoporotiske rygfrakturer en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(1) Perkutan vertebroplastik

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) 2016 National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati)

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Titel: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere