Titel. Undertitel (evt.)
|
|
- Bente Augusta Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Undertitel (evt.)
2 Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: eksempel 1.0 Versionsdato: mm.dd.åååå Format: eksempel PDF Udgivet af Sundhedsstyrelsen, (mm og åååå). Elektronisk ISBN: Indhent elektronisk ISBN nummer fra Sundhedsstyrelsens Kommunikationscenter 2 / 25
3 Indhold 0 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 6 1 [Skriv emnet for spørgsmålet, f.eks. Social færdighedstræning ] Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 9 2 Referenceliste 10 3 Bilag 11 Bilag 1: Baggrund (max 1 side) 12 Bilag 2: Implementering (max 2 sider) 13 Bilag 3: Monitorering (max 1 side) 15 Bilag 4: Opdatering og videre forskning (max 1 side) 16 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode (max 1 side) 17 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 18 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 19 Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger 22 Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen 23 Bilag 10: Forkortelser og begreber 25 3 / 25
4 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). For yderligere beskrivelse se bilag 7 (indsæt link). Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 4 / 25
5 Centrale budskaber Identisk med NKR quick guide. De centrale budskaber, dvs. de anbefalinger, der udspringer af hvert af de fokuserede spørgsmål, listes op med tilhørende bokse indeholdende med de relevante symboler for styrken af anbefalingen. Vi publicerer alle nationale kliniske retningslinjer sammen med en quick guide. Den giver et overblik over retningslinjens væsentligste anbefalinger og evidensgraduering. Så vidt muligt er målet, at quick guiden fylder max 1 A4-side med tekst på begge sider. På længere sigt skal man kunne downloade vores quick guides via en applikation. Den vil blandt andet give brugerne den fordel, at den altid indeholder den nyeste udgave af en quick guide. 0 Indledning 0.1 Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Ovenstående suppleres med et par linjer om formålet med netop denne NKR. Såfremt der er behov for yderligere baggrundstekst, lægges dette i bilaget. 0.2 Afgrænsning af patientgruppe Overordnet definition af den kliniske retningslinjes patientgruppe. 0.3 Målgruppe/brugere Kort præcisering af målgruppen for den konkrete kliniske retningslinje. Eksempel: praktiserende læger, fysioterapeuter, reumatologer, anæstesi sygeplejersker, m.v. 0.4 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. De nationale kliniske retningslinjer beskæftiger sig således med udvalgte dele af forebyggelses-, udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser [tilpasses den enkelte retningslinje]. 5 / 25
6 0.5 Patientperspektivet De for retningslinjen relevante patientforeninger har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe, og de har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag 10(indsæt link). 0.6 Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 6 / 25
7 1 [Skriv emnet for spørgsmålet, f.eks. Social færdighedstræning ] 1.1 Fokuseret spørgsmål 1 En kort beskrivelse af spørgsmålet på simpel form. 1.2 Anbefaling Samlet anbefaling med tilhørende anbefalingsstyrke. Styrken står som det første: [anbefaling] [Evidens niveau eks. ( )] 1.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Her kan arbejdsgruppen uddybe og nuancere anbefalingen. Skal man fx gøre sig særlige overvejelser ved bestemte subpopulationer? 1.4 Baggrund for valg af spørgsmål En kort beskrivelse af, hvorfor arbejdsgruppen mener dette spørgsmål er relevant at stille. Hvad ved vi, hvad mangler vi viden om? Derfor spørger vi om 1.5 Litteratur Kort præsentation af den litteratur, der bl.a. er baggrund for udformningen af anbefalingen. For et givent fokuseret spørgsmål vil det være relevant at skrive f.eks.: Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er et systematisk review (ref) hvorfra der blev brugt x randomiserede forsøg (ref) disse blev suppleret med x randomiserede forsøg (ref) fra en opdateret søgning. Evidensgrundlaget er således x antal randomiserede forsøg publicerede i x antal artikler (ref). Flow charts findes på sst.dk. (Indsæt link). Eller: Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af x randomiserede studier (ref). X randomiserede studier (ref) er fra en systematisk oversigtsartikel (ref). Vi foretog en opdaterende litteratursøgning og fandt x randomiserede studier (ref). Flow charts findes på sst.dk. (Indsæt link). 1.6 Gennemgang af evidensen En kort, sammenfattet gennemgang af de fundne resultater. Kort beskrivelse af de inkluderede studier: de inkluderede populationer og interventioner (særligt vigtigt ved ikke-medicinske interventioner), er der grunde til ikke at tillægge deres resultater alt for stor betydning (fx lille population, kort opfølgningstid, risiko for bias, mv.), etc. Desuden angives 1. Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcome, 2. Hvor stor effekten af interventionen var for disse outcome og 3. Om nogle kritiske outcome ikke blev belyst i de inkluderede studier. 7 / 25
8 Eksempel: De inkluderede studier var [indsæt design] studier. Interventionen bestod af Populationer var Der blev fundet klinisk relevant/ikke klinisk relevant effekt på de/t kritiske outcome [indsæt outcome] til fordel for [indsæt navn på interventionen/kontrolgruppen] (ref). Der blev ikke fundet evidens vedrørende det/de kritiske outcome [indsæt outcome]. Kvaliteten af de kritiske outcomes var samlet set [indsæt evidensniveauet], da [indsæt hovedårsager til ned- eller opgradering]. Der sås tilsvarende effekt [eller indsæt beskrivelse af hvad de vigtige outcome viste, hvis de adskilte sig fra de kritiske] på de vigtige outcomes [indsæt outcome]. 1.7 Arbejdsgruppens overvejelser Hovedlinjerne i arbejdsgruppens overvejelser omkring, hvordan man endte på netop denne anbefaling, indsættes i nedenstående tabel. Der er således ikke tale om en uddybning af anbefalingen, men om argumenterne, der dannede baggrund for anbefalingerne. Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer Andre overvejelser Angiv helt kort den samlede kvalitet af evidensen = niveauet for det af de kritiske outcomes, som har lavest kvalitet. Hvad var de mest markante gavnlige og skadelige effekter? Her bør man som udgangspunkt udelukkende fremhæve de outcomes, der har haft betydning for anbefalingens udfald. Her beskrives hvorvidt det vurderes, om der er præferencefølsomhed hos patienterne: Vil de fleste patienter sandsynligvis foretrække denne intervention, eller vil der typisk være stor variation i deres præferencer? Eksempelvis behov for store anskaffelser. Denne række slettes, såfremt der ingen andre overvejelser er. 1.8 Rationale for anbefaling Afvejning af de forskellige argumenter, der ledte til anbefalingen. Skal gøre beslutningsprocessen gennemskuelig: Hvilke outcome valgte arbejdsgruppen at lægge vægt på, var særlige patientpræferencer afgørende for anbefalingen, etc. altså: Hvad var tungen på vægtskålen? Uddyb også hvis der for eksempel blev givet en svag anbefaling selvom der var høj tiltro til evidensen, men den fundne effekter var små og der blev vurderet at der var præferencefølsomhed. Det gælder selvfølgelig også omvendt hvis der blev givet en stærk anbefaling i tilfælde med lav tiltro til evidensen, men hvor alt pegede i den rigtige retning og der ikke var præferencefølsomhed. 8 / 25
9 Eksempel: Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på at [interventionen]havde effekt på/ ingen effekt havde på [indsæt outcome]. Der var /Der var ingen rapporterede skadevirkninger, og der var en forventning om, at de fleste [population], vil tag/ ikke vil tage imod tilbud om [intervention]. Kvaliteten af evidensen var meget lav/lav/moderat/høj. 1.9 Evidensprofil NKR Eksempel PICO 1 Kaffe eller te til studerende Population: Studerende Intervention: Kaffe Sammenligning: Te Outcome (Tidsramme) Antal dumpet (Failed their exam) (Endt behandling) Tissepauser pr dag (Pee breaks pr day) (Endt behandling) Livskvalitet (Quality of life) (Endt behandling) Absolut effekt* (95% CI) Te Kaffe Forskel med kaffe 184 per per 1000 (108 to 174) 47 færre per 1000 (76 færre til 10 færre) 3.5 stk 5 stk MD 1.5 (1.38 flere til 1.62 flere) SMD 0.11 (0.03 færre til 0.26 mere) Relativ effekt 95% CI RR 0.75 (0.59 til 0.95) Lavere værdi =bedre Højere værdi =bedre Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) 4929 (23) 2-24 LAV 1303 (1) 2 LAV 1015 (6) 2-7 LAV Kommentarer Kritisk outcome. Risiko for bias og inkonsistente resultater Vigtigt outcome. Kun et ublindet studie Vigtigt outcome. Risiko for bias og upræcist estimat *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko, MD: Gennemsnitlig forskel, SMD: Standardiserede gennemsnitlige forskelle GRADE evidensniveauer: Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. 9 / 25
10 2 Referenceliste Angivelse af referencer efter Vancouver-systemet. Angiv hver kilde med et nummer og nummerer kilderne fortløbende. Sundhedsstyrelsen anvender referencehåndteringsprogrammet RefWorks. 10 / 25
11 3 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Baggrund Implementering Monitorering Opdatering og videre forskning Beskrivelse af anvendt metode Fokuserede spørgsmål på PICO-form Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Søgestrategi, inkl. flow chart Evidensvurderinger Arbejdsgruppen og referencegruppen Forkortelser og begreber [OBS: Indsæt link til disse bilag relevante steder i retningslinjen] 11 / 25
12 Bilag 1: Baggrund (max 1 side) Kort beskrivelse af baggrunden for at udarbejde den kliniske retningslinje. Herunder forekomst, udviklingen i sygdommen/lidelsen, eventuel mortalitetsgrad, sociale og økonomiske effekter for den sygdomsramte, nuværende udrednings- og behandlingsindsats samt organiseringen heraf. Det skal fremgå klart, hvorfor emnet/afgrænsningen er valgt. Kort beskrivelse af den forventede effekt af at implementere retningslinjens anbefalinger i praksis. 12 / 25
13 Bilag 2: Implementering (max 2 sider) Nedenstående tekst tilpasses den enkelte retningslinje. Dette afsnit beskriver, hvilke aktører (organisationer, faggrupper, myndigheder), der har et medansvar for at sikre udbredelsen af kendskabet til samt anvendelse af retningslinjens anbefalinger hos det sundhedsfaglige personale, der i den kliniske praksis møder [patientgruppen] og skal tage stilling til [diagnostik, udredning, behandling, rehabilitering] af denne patientgruppe. Afsnittet indeholder desuden arbejdsgruppens forslag til de konkrete aktiviteter, som de pågældende aktører kan iværksætte for at understøtte implementeringen. Regionerne og regionernes sygehuse spiller en vigtig rolle i at understøtte implementeringen af den nationale kliniske retningslinje gennem formidling af retningslinjens indhold og ved at understøtte retningslinjens anvendelse i praksis. For at understøtte retningslinjens anvendelse lokalt er det hensigtsmæssigt, at den nationale kliniske retningslinje samstemmes med eller integreres i de forløbsbeskrivelser, instrukser og vejledninger, som allerede anvendes her. Regionerne bør således sikre, at de anbefalinger, som må være relevante for specialiserede afdelinger på sygehusniveau, indarbejdes i instrukser og vejledninger i den pågældende region. For almen praksis indebærer det, at anbefalinger fra den nationale kliniske retningslinje indarbejdes i regionernes forløbsbeskrivelser for [XX hvis sådanne eksisterer]. Således vil de evidensbaserede relevante anbefalinger indgå i de patientvejledninger, som alment praktiserende læger allerede anvender, og som forholder sig til organisering i øvrigt i den pågældende region. Forløbsbeskrivelserne kan med fordel indeholde et link til den fulde nationale kliniske retningslinje. Herudover kan der med fordel indsættes et link til den nationale kliniske retningslinje i lægehåndbogen. Regionernes praksiskonsulenter kan desuden have en rolle i at tage stilling til den konkrete implementering. De faglige selskaber er en vigtig aktør i at udbrede kendskabet til retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår således, at den nationale kliniske retningslinje omtales på de relevante faglige selskabers hjemmeside, evt. med orientering om, hvad den indebærer for det pågældende speciale og med et link til den fulde version af retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår ligeledes, at retningslinjen præsenteres på årsmøder i regi af de faglige selskaber og på lægedage. Information kan også formidles via medlemsblade og elektroniske nyhedsbreve. Sundhedsstyrelsen foreslår desuden, at retningslinjens indhold formidles til patienterne, og at relevante patientforeninger kan spille en rolle heri. Implementering af national klinisk retningslinje for XX er som udgangspunkt et regionalt ansvar. Dog ønsker Sundhedsstyrelsen at understøtte implementeringen. I foråret 2014 publicerede Sundhedsstyrelsen således en værktøjskasse med konkrete redskaber til implementering. Den er tilgængelig som et elektronisk opslagsværk på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Værktøjskassen bygger på evidensen for effekten af interventioner, og den er tænkt som en hjælp til lederen eller projektlederen, der lokalt skal arbejde med implementering af forandringer af et vist omfang. Foruden den fulde retningslinje udgives en quick guide. Quick guiden er en kort version på 1-2 A4-ark. Den gengiver alene retningslinjens anbefalinger og evt. centrale budska- 13 / 25
14 ber, med angivelse af evidensgraduering og anbefalingens styrke. Herudover er en applikation til smartphones og tablets, hvorfra man kan tilgå de nationale kliniske retningslinjer, under udvikling. 14 / 25
15 Bilag 3: Monitorering (max 1 side) Monitorering med feedback baseret på data (herunder indikatormålinger) har på det generelle plan vist sig at have gunstig effekt på graden af implementering. Derfor bør arbejdsgruppen opstille en eller flere indikatorer, som efter retningslinjens udarbejdelse kan anvendes til løbende at følge med i, hvorvidt retningslinjens anbefalinger følges i praksis og/eller har den forventede effekt. Proces- og effektindikatorer Arbejdsgruppen skal identificere egnede proces- og effektindikatorer, der kan monitorere udbredelse og anvendelse af den kliniske retningslinje. Procesindikatorer anvendes til at monitorere, om regioner/kommuner implementerer/efterlever anbefalingerne i praksis. Eksempelvis udvikling i brugen af en anbefalet behandlingsmetode. Effektindikatorer skal monitorere effekten af den kliniske retningslinjes implementering. Arbejdsgruppen bør her tænke i både kortsigtede (fx andel af patienter som bliver genindlagt) og langsigtede effekter (hvor mange overlever). Datakilder Arbejdsgruppen kan anbefale brug af data fra fx Landspatientregisteret, Lægemiddelregisteret, Sygesikringsregisteret og fra de kliniske databaser. 15 / 25
16 Bilag 4: Opdatering og videre forskning (max 1 side) Opdatering Som udgangspunkt bør retningslinjen opdateres [3] år efter udgivelsesdato, med mindre ny evidens eller den teknologiske udvikling på området tilsiger andet. Arbejdsgruppen skal tage eksplicit stilling til, om der er særlige forhold på området, der gør, at retningslinjen bør opdateres med et andet interval. Videre forskning Angiv delområder med manglende evidens, som kan udgøre et fremtidigt forskningsfelt. 16 / 25
17 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode (max 1 side) For en uddybet beskrivelse af metoden henvises til Sundhedsstyrelsens NKR metodehåndbog version 2.0. Metodehåndbogen kan tilgås her.[indsæt link]. Hvis man i den pågældende retningslinje har afveget fra den udstukne metode, beskrives afvigelserne her. 17 / 25
18 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål For en uddybet beskrivelse af de spørgsmål, denne kliniske retningslinje besvarer se venligst dokumentet vedr. fokuserede spørgsmål her [indsæt link]. Indsæt link til dokumentet med de fokuserede spørgsmål. Sørg for at dokumentet er opdateret og at alle ændringer fra de oprindeligt godkendte spørgsmål fremgår tydeligt. 18 / 25
19 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Ved evidens vælges en af de første fire typer af anbefalinger. Er der ikke fundet evidens vælges i stedet en god praksis anbefaling. De fire typer af anbefalinger til evidensbaserede anbefalinger En anbefaling kan enten være for eller imod en given intervention. En anbefaling kan enten være stærk eller svag/betinget. Der er således følgende fire typer af anbefalinger: Stærk anbefaling for Ordlyd: Giv/brug/anvend Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når der er pålidelig evidens, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling for: Høj eller moderat tiltro til de estimerede effekter. Stor gavnlig effekt og ingen eller få skadevirkninger. Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartet til fordel for interventionen. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ønske interventionen. Langt de fleste klinikere vil tilbyde interventionen. Svag/betinget anbefaling for Ordlyd: Overvej at Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling for intervention en, når det vurderes, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at skadevirkningerne er få eller fraværende. Følgende vil trække i retning af en svag/betinget anbefaling for: Lav eller meget lav tiltro til de estimerede effekter. Balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ikke er entydig. Patienternes præferencer og værdier vurderes at variere væsentligt, eller de er ukendte. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ønske interventionen, men nogen vil afstå. 19 / 25
20 Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Svag/betinget anbefaling imod Ordlyd: Anvend kun efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker og/eller lille, og der er dokumenterede skadevirkninger såsom Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når ulemperne ved interventionen vurderes at være større end fordelene, men hvor man ikke har høj tiltro til de estimerede effekter. Den svage/betingede anbefaling imod, anvendes også hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling imod: Lav eller meget lav tiltro til de estimerede effekter. Balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ikke er entydig. Skadevirkningerne vurderes at være marginalt større end den gavnlige effekt. Patienternes præferencer og værdier vurderes at variere væsentligt, eller de er ukendte. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ville afstå fra interventionen, men nogen vil ønske den. Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Stærk anbefaling imod Ordlyd: Giv ikke/brug ikke/anvend ikke/undlad at Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod, når der er der er høj tiltro til, der viser, at de samlede ulemper er klart større end fordelene. Det samme gælder, hvis der er stor tiltro til, at en intervention er nyttesløs. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling imod: Høj eller moderat tiltro til de estimerede effekter. Der er stor tiltro til, at interventionen ikke gavner, eller at den gavnlige effekt er lille. Der er stor tiltro til, at interventionen har betydelige skadevirkninger. Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede imod interventionen. Implikationer: De fleste patienter vurderes ikke at ville ønske interventionen. 20 / 25
21 Klinikeren vil meget sjældent tilbyde interventionen For yderligere beskrivelse af de forskellige evidensbaserede anbefalinger se venligst: De to typer af anbefalinger til god praksis anbefalinger God praksis For: Det er god praksis at Imod: Det er ikke god praksis at Det er ikke god praksis rutinemæssigt at Det er god praksis at undlade at Det er god praksis at undlade rutinemæssigt at God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 21 / 25
22 Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger Søgebeskrivelser samt evidensvurderinger er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Søgebeskrivelser kan tilgås her [indsæt link] AGREE-vurderinger kan tilgås her [indsæt link] AMSTAR-vurderinger kan tilgås her [indsæt link] RevMan-filer med risiko for bias-vurderinger og meta-analyser samt beskrivelse af in- og eksluderede studier kan tilgås her [indsæt link]. Flowcharts kan tilgås her [indsæt link] Om nødvendigt kan der desuden linkes til narrative analyser etc. 22 / 25
23 Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vedr. NKR for XX består af følgende personer: [Listes i alfabetisk rækkefølge. Akademiske titler fremgår ikke] Hvis intern formand: Fornavn efternavn (formand), funktion, Sundhedsstyrelsen Hvis ekstern formand: Fornavn, efternavn (formand), udpeget af Sundhedsstyrelsen, funktion, arbejdssted Fornavn efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Fornavn efterhavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Etc. Eksempel: Lars Vedel Kessing (formand), professor, overlæge, Psykiatrisk Center København, udpeget af Sundhedsstyrelsen [hvis ekstern formand] Ole Andersen (formand), overlæge, Sundhedsstyrelsen [hvis intern formand] Erik Roj Larsen, udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, Ambulatorium for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital Gitte Hausmann, udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab, praktiserende speciallæge i psykiatri, Aarhus Fagkonsulenten indsæt navn her som en del af sekretariatet, jf. nedenfor, været overordnet ansvarlig for litteraturgennemgangen og for at udarbejde udkast til retningslinjen til drøftelse i arbejdsgruppen. Habilitetsforhold En person, der virker inden for det offentlige, og som har en personlig interesse i udfaldet af en konkret sag, må ikke deltage i behandlingen af denne sag. Hvis en person er inhabil, er der risiko for, at han eller hun ikke er uvildig ved vurderingen af en sag. Der foreligger habilitetserklæringer for alle arbejdsgruppemedlemmer. Habilitetserklæringerne kan tilgås her [indsæt link]. Beskriv eventuelle økonomiske eller andre personlige interessekonflikter, f.eks. akademiske, blandt arbejdsgruppens medlemmer, og hvordan I håndterer dem. Målsætningen er gennemsigtighed. Referencegruppen Referencegruppen er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området, og dens opgave har bestået i at kommentere på afgrænsningen af og det faglige indhold i retningslinjen. Referencegruppen vedr. NKR for XX består af følgende personer: 23 / 25
24 [Listes i alfabetisk rækkefølge. Akademiske titler fremgår ikke] Eksempel Hvis intern formand: Fornavn efternavn (formand), funktion, Sundhedsstyrelsen Hvis ekstern formand: Fornavn, efternavn (formand), udpeget af Sundhedsstyrelsen, funktion, arbejdssted Fornavn, efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Fornavn, efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Etc. Sekretariat Lars Vedel Kessing (formand), professor, overlæge, Psykiatrisk Center København, udpeget af Sundhedsstyrelsen [hvis ekstern formand] Ole Andersen (formand), overlæge, Sundhedsstyrelsen [hvis intern formand] Anders Meinert Pedersen, udpeget af Danske Regioner, lægefaglig direktør, Psykiatrien i Region Syddanmark Helle Petersen, udpeget af KL, socialoverlæge, Københavns Kommune Karen Margrete Nielsen, udpeget af og formand i DepressionsForeningen Lærke Steenberg Smith, udpeget af og fuldmægtig i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sekretariatet for begge grupper: [Listes i alfabetisk rækkefølge] Fornavn efternavn (projektleder), funktion, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, funktion, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, fagkonsulent, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, metodekonsulent, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, søgespecialist, Sundhedsstyrelsen Etc. Peer review og offentlig høring Den nationale kliniske retningslinje for XX har forud for udgivelsen været i høring blandt følgende høringsparter: Oplistning af høringsparter Retningslinjen er desuden i samme periode peer reviewet af: Navn, funktion, ansættelsessted Navn, funktion, ansættelsessted 24 / 25
25 Bilag 10: Forkortelser og begreber Liste over forkortelser og begreber er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og kan tilgås her [indsæt link]. 25 / 25
Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer
Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereNational klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereNationale Kliniske Retningslinje
Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereNational klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Konference om NKR 21. november 2014 Sektionsleder, chefkonsulent Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Hvad kendetegner en national klinisk
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereNATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, makn@sst.dk
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNational klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder
National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale
Læs mere2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereHvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier
Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier Serviceeftersyn af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hovedog halskræft. Behandling af patienter
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereSundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.
Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDe nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse
De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereHøringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering
Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser
National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v2.0 published on 06.04.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 68 klinisk retningslinje
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereNationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -
Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereaf alkoholafhængighed
National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereaf moderat og svær bulimi
National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres
Læs mereNationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereImplementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen
Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereBrugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer
Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer Konference om Nationale Kliniske Retningslinjer, tirsdag den 24. november 2015 Malene Kristine Nielsen, cand.scient.san.publ. Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane
Læs mereNational klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression
National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mere