1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser...
|
|
- Andreas Philip Davidsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOSTHÅNDBOG
2 INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter Portionsstørrelse for tilkøb NORMALKOST NORMALKOST TIL ÆLDRE DIÆTKOST/KOSTFORMER Diabetes Kost til småtspisende Tygge-/synkevenlig kost til ældre Cremet kost Gratinkost Blød kost Kost til nyresvigtspatienter Natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt Natrium og væskereduceret diæt Fosfatreduceret Kaliumreduceret Laktosereduceret mælk Glutenfri Allergikost æg
3 6.8.2 nødder alkohol skaldyr VEGETARKOST Vegetar Veganere FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN Kosthåndbogen er først og fremmest en opslagsbog. 2
4 Kosthåndbogen kan desuden benyttes som et værktøj til introduktion for medarbejdergrupper og nye medarbejdere. Den skal: Sikre, at procedurer omkring kostformer er ensartede og velkendte for alle Bruges som vejledning i det daglige arbejde med bestillinger m.v. Medvirke til, at alle medarbejdere har viden om, hvilke kostformer der tilbydes Være et værktøj, således at alle kan finde svar på spørgsmål omkring de forskellige kostformer Ansvarlig for kosthåndbogen Det Danske Madhus er ansvarlig for, at kosthåndbogen ajourføres og sørger for, at der sendes en ny udgave rundt pr. mail, når der sker ændringer og opdateringer af kostråd og kostformer. Såfremt man oplever mangler i kosthåndbogen, kan Det Danske Madhus kontaktes pr. mail på kundeservice@ddm.dk eller telefon Version MENUPLAN Menuplanen kører i fire moduler i takt med de fire årstider: sommer, efterår, vinter og forår. 3
5 Vi evaluerer og tilretter menuplaner, så de bedst mulig tilgodeser vore kunder, og har man ønsker til nye tiltag, kan Det Danske Madhus ligeledes kontaktes på ovenstående mailadresse. 2.1 Opskrifter Alle opskrifter, der bruges i Det Danske Madhus, er gennemarbejdet og tilpasset den gruppe af borgere, vi leverer mad til Deklarering Alle madretter og opskrifter er deklarerede i henhold til kravene for deklarering. 4
6 3. ERNÆRING Alle menuer er næringsberegnet. Menu konceptet er på et højt fagligt niveau og lever op til Anbefalinger for den danske institutionskost, Nordic Nutrition Rekommandations og Den Nationale Kosthåndbog Portionsstørrelser Vi tilbyder en lille portion, der passer til en dagskost på 7 MJ, en almindelig portion, der passer til en dagskost på 9 MJ og en stor portion (ekstra kartofler og grønt), der passer til en dagskost på 12 MJ. Vælges både hovedret og forret/dessert, vil måltidet udgøre mellem % af dagens samlede energibehov Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter Komponenter Normalportion Lille portion Kost til småtspisende (Ekstra lille) Kogt og stegt helt kød 100 gram 50 gram 50 gram Bøf og karbonader 110 gram 75 gram 75 gram Fars 120 gram 60 gram 60 gram 2 dl (80 gram kød/ 1½ dl (50 gram kød/ 1½ dl (50 gram kød/ Sammenkogte retter 150 g sovs) 100 g sovs) 100 g sovs) Fisk u/ben 125 g/1 stk. 75 g/1 stk. 75 g/1 stk. Fjerkræ m/ben ¼=250 gram 1/8= 125 gram 1/8 = 125 gram Kartofler 150 gram 100 gram 50 gram 5
7 Ris/pasta 150 gram 100 gram 50 gram Sauce 150 g 100 g 100 g Stuvede grøntsager 250 g 200 g 150 g Salat råkost 75 gram 75 gram 50 gram Supper, hovedret 300 g 250 g 200 g Suppe, forret/dessert 250 g 250 g 150 g Dessert g g g Forretter (salat/fisk) 150 gram 150 g 100 gram Mælkeretter 250 g 250 g 150 g Frugtgrød 200 g 200 g 100 g Portionsstørrelse for tilkøb Proteindrik, Arla 1 stk. Madpakke køl Rugbrød + pålæg + smør + 3 halve stk. smørrebrød 6
8 4. NORMALKOST Normalkost er til borgere med god appetit og uden øget behov for energi og protein. Det vil sige borgere i god ernæringstilstand. Endvidere tages der udgangspunkt i normalkosten i behandlingen af visse sygdomme. Eksempelvis åreforkalkning, overvægt og diabetes. Energiprocentfordelingen på fedt ligger på 40 og det forudsættes at der tages hensyn til fedtsyresammensætningen hvor mættet fedt udskiftes med umættet fedt, hvis fedtenergiprocenten overstiger 30. Energiprocentfordeling Kulhydrat % Fedt % Protein % Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aften 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% 7
9 5. NORMALKOST TIL ÆLDRE Normalkosten til ældre anbefales til raske ældre med normal appetit samt ældre i primærsektoren, som ikke er i ernæringsmæssig risiko. Det vil sige ældre, der har en ernæringsmæssig risiko på nul. Den ældres ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring i den ernæringsmæssige risiko. Ældre der er i ernæringsmæssig risiko skal tilbydes Kost til småtspisende. Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig sundhedstilstand, bør Normalkostens anbefalinger være udgangspunktet for alle raske ældres kostvaner. Kosten skal indeholde rigeligt med væske og fiberholdige fødevarer. Blandt andet for at forebygge forstoppelse. Under normale omstændigheder bør væskeindtagelsen være ca. 1½ liter. I forbindelse med fibertilskud bør væskeindtagelsen øges yderligere. Energiprocentfordeling Kulhydrat 50 % Fedt 32 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aften 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% 8
10 6. DIÆTKOST/KOSTFORMER Diæterne tager som hovedregel udgangspunkt i normalkost eller Kost til småtspisende. Flere af diæterne har dog en udvidet anbefaling af en række næringsstoffer i forhold til normalkosten, og nogle diæter har desuden anbefalinger for måltidsfordeling. Patienter på diæt kan ligesom andre patienter være i ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne og i stedet tage udgangspunkt i Kost til småtspisende. 6.1 Diabetes Formålet med diæten er at stabilisere blodsukkerværdierne døgnet igennem, medvirke til at normalisere/nedsætte blodets indhold af fedtstoffer, og dermed forebygge senkomplikationer, samt sikre en stabil og sund kropsvægt. Diabetesdiæten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra normalkosten. Der skal dog tages hensyn til indtaget af kulhydrater og typen af fedtstoffer overstiger energi procenten på fedt 30, skal det være i form af umættet fedt (olie, nødder, mandler m.v.). Det anbefales at der rekvireres normalkost til hovedret og diabetes til biret, således at sukkermængden er reduceret. Energiprocentfordeling Kulhydrat % Fedt % Protein % 9
11 Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aftenen 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Reducér synlig fedt. Kød med max. 10% fedt Der serveres 100 gram grøntsager til retter med grøntsager Fedtfattige og sparsomme på sukker & alkohol. Sødestoffer der ikke er energigivende. Generelt: Tillades: 50 g sukker fordelt over dagens måltider. Spis op til 300 gram fisk hver uge. Tilladt at spise 2-4 stk. æg ugentlig. 6.2 Kost til småtspisende Kost til småtspisende, er til borgere, som har bevaret spiseevnen, men som på grund af kvalme, fysiske eller psykiske lidelser, er ude af stand til at indtage mad i den mængde der er nødvendigt for at dække behovet for energi og protein. Principperne i kosten er små portioner med høj energitæthed. Kostformen bestilles som ekstra lille portion. Flydende energi- og proteintilskud, samt andre energitætte mellemåltider vil have en væsentlig plads i Kost til småtspisende. Proteinrig kost er lig med Kost til småtspisende bestilles som almindelig eller lille portion. 10
12 Til borgere der har normal appetit, men har brug for ekstra energi (lav BMI) og protein, bestilles kostformen som almindelig portion. Energiprocentfordeling Kulhydrat 32 % Fedt 50 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgen Middag Aften Mellemmåltider 20% 15-25% 15-25% 30-50% Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kød og fisk Kartoffelmos Beriget med Beriget med Anvend fede med højt beriget med fedtstof, fløde og fedtstof produkter, samt fedtindhold fløde og fedtstof proteinpulver. æg 6.3. Tygge-/synkevenlig kost til ældre Ordineres til borgere med dysfagi (nedsat tygge-synkeevne med risiko for fejlsynkning) på grund af: Hjerneskade, demens, ALS, Parkinsons sygdom m.fl. 11
13 Hjerneblødning, med hele og/eller halvsidige lammelser, hvor tygge- og synkemuskulaturen ikke kan kontrolleres Forsnævring af spiserøret Smerter/infektioner i mund og hals Dårlig tandstatus (fx manglende tænder, ømhed i munden, løse proteser) Borgere, der har brug for kost med afvigende konsistens, er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Der skal derfor tilbydes Kost til småtspisende. Energiprocentfordeling Kulhydrat 32 % Fedt 50 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgen Middag Aften Mellemmåltider 20% 15-25% 15-25% 30-50% Kosten tilbydes den enkelte borger i forhold til den grad af tygge-/synkebesvær vedkommende har ud fra nedenstående kostformer og bestilles i forhold til dette Cremet kost Anvendes til borgere, der ikke kan tygge, men er i stand til nogen tungetransport og spontan eller faciliteret synkning. Konsistensen er cremet, fugtig og sammenhængende og kan holde sin form på en ske. Cremet kost skal altid suppleres med energidrikke/sondeernæring. 12
14 Energiprocentfordeling som Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kød blendet Kartoffelmos Beriget med Grøntsags puré Anvend fede med sauce beriget med fedtstof, fløde og beriget med produkter samt fløde og proteinpulver. fedtstof æg. margarine Uden fyld Uden fyld Gratinkost Anvendes til borgere med nedsat synkeevne og nogen tyggefunktion. Gratinkost anvendes ofte som en overgangskost fra flydende/cremet kost til en fastere kost. Til borgere med hjerneskade anvendes gratinkost ofte som fuldgyldig ernæring. Energiprocentfordeling som ved Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter 13
15 Kødpuré bagt Kartoffelmos Beriget med Grøntsags puré Anvend fede med æg, mel beriget med fedtstof, fløde og bagt med æg, produkter samt og mælk fløde og proteinpulver. mel og mælk æg. margarine Uden fyld Uden fyld Blød kost Anvendes til borgere, der har næsten normal tyggefunktion og hvor tunge- og synkefunktion er normal. Her er konsistensen som ved normalkost, dog er alt kød af blød konsistens, og der kan til retter med kartofler, efter eget ønske, vælges mos. Borgere, der har brug for kost med afvigende konsistens, er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Der skal derfor tilbydes Kost til småtspisende, diæten visiteres. Energiprocentfordeling som Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler/ris/pasta Sauce Grøntsager Desserter Naturlig bløde Kartofler, pasta Beriget med Kogte Bløde desserter eller tilberedes og ris(moses med fedtstof, fløde grøntsager(skal der ikke kræver så de får en sovs) og/eller og kunne moses med nogen form for blød kartoffelmos proteinpulver. gaffel) findeling. konsistens(let at beriget med Med eller uden dele/mose fløde og fyld(skal kunne med en gaffel) margarine moses med gaffel) 14
16 6.4 Kost til nyresvigtspatienter Kosten til nyresvigtspatienter tilrettelægges individuelt i samråd med lægen og diætisten på den nyreafdeling, hvor borgeren er tilknyttet. Diæten skal tilrettelægges således at borgeren ikke får for meget protein, fosfat, kalium og salt. Diæten er individuel afhængig af borgerens behandling og tilstand. Med en brugergruppe af ældre, hvor der primært er tale om tilberedning og levering af middagsmaden, og der ligeledes er mulighed for at fravælge retter, vil der ikke være behov for hensyntagen til konkrete fødevarer og/eller næringsstoffer. Det vigtigste for denne målgruppe er, at man sikrer en tilstrækkelig kost, da man som nyresvigtspatient oftest er småtspisende. Primært skal der tages udgangspunkt i kostformen Kost til småtspisende. Kosten bestilles derfor som Kost til småtspisende. Madens smag og udseende er derfor det vigtigste parameter for, at brugeren optimerer lysten til at spise maden. Maden skal være veltilberedt, godt tilsmagt og serveret/anrettet i passende portioner, så det fremstår indbydende og appetitvækkende. Til middagsmåltidet vil det derfor ikke være relevant at begrænse komponenter eller anvende alternative produkter. I stedet skal man i løbet af dagen generelt være påpasselig med, at der ikke indtages f.eks. mælk, mælkeprodukter, salt som drys og juice i uhensigtsmæssige store mængder, alt efter hvad borgerens behandling og serumværdier tillader. Nedenstående er der beskrevet de hensyn der bør/kan tages til middagsmaden, såfremt der er forhøjede serumværdier Natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt Til leverpatienter, der tidligere har haft ødemer og ascites eller leverpatienter med en god natriumudskillelse vurderet ved urinopsamling. Natriumindholdet svarer til 5 gram salt om dagen. Dette opnås ved at udelukke bordsalt. Saltfattig mad kan betyde, at patienten spiser for lidt. Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. 15
17 Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Energiprocentfordeling som ved Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende Natrium og væskereduceret diæt Til nyrepatienter i dialyse, hvor der er behov for væskerestriktion. Til dialysepatienter anbefales en væskeindtagelse fra både drikkevarer og flydende mad svarende til diuresen (urinproduktion pr. døgn) plus 800 ml pr døgn. Der tages udgangspunkt i natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt. Anbefalingerne bør afstemmes efter patientens aktuelle serumværdier Fosfatreduceret Til nyresyge patienter med for højt indhold af fosfat i blodet, med henblik på at nedsætte risikoen for afkalkning af knoglerne, åreforkalkning, samt aflejring af kalkkrystaller i øjne, muskler og led. Diætens fosfatindhold begrænses til 0,8 1,0 g. fosfor pr. dag (bør afstemmes med serumværdierne). Væskemængden svarer til diuresen ml. pr. døgn (natrium og væskereduceret diæt). Det er sjældent nødvendigt med væskerestriktion, hvis diuresen er 2 liter pr. døgn. Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. Anbefaling ved høje serumværdier 16
18 Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Fravælg Fravælg Fravælg ærter Fravælg indmad mælkesovs/- mælkeretter stuvninger Generelt: Begræns mælk, mælkeprodukter og ost til dagens øvrige måltider Kaliumreduceret Til nyresyge patienter med et for højt kalium i blodet. Diætens kaliumindhold begrænses til 2,0 2,5 g. kalium pr. dag (bør afstemmes med serumværdierne). Væskemængden svarer til diuresen ml. pr. døgn (ligesom ved natrium og væskereduceret diæt). Det er sjældent nødvendigt med væskerestriktion, hvis diuresen er 2 liter pr. døgn. Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende. Anbefaling ved høje serumværdier Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Fravælg kartoffelmos Fravælg Champignon, spinat, rosenkål, grøntsagssupper, tørrede bælgfrugter Fravælg brombær, hyben, hyldebær, solbær, rabarber og nødder 17
19 (gule ærter/kidneybønner og linser) Generelt: Der er ingen af ovenstående frugter, der ikke må spises, men de har et højt kaliumindhold. Vær opmærksom på, at de supplerende ernæringstilskud, som protein og energi, ofte er baseret på mælkens protein kasein og derfor har et højt indhold af fosfat og kalium. Begræns juice, kaffe, kakao, øl og vin. 6.5 Laktosereduceret Ordineres til borgere med laktoseintolerance (malabsorption). Ved mangel på tarmenzymet laktase optræder uspaltet laktose (mælkesukker) i tarmen. Laktose er osmotisk aktivt og trækker vand ud i tarmen. Symptomer ved manglende optagelse af laktose er diarré, rumlen i maven, luftafgang og koliksmerter efter indtagelse af laktose. Manglende absorption af laktose opstår oftest som følge af anden tyndtarmssygdom f.eks. cøliaki og kaldes da sekundær laktoseintolerance. Tolerancen for laktose er individuel, men de fleste med laktoseintolerance kan tåle små mængder laktose (6-7 g) ad gangen uden at få symptomer. Det svarer til 1-1 ½ dl mælk. Måltidsfordeling som normalkost, medmindre borgeren er i den ernæringsmæssige risikogruppe. 18
20 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kartoffelmos laves på laktosefri mælk Mælkestuvninger laves på laktosefri mælk Mælkeretter koges på laktosefri mælk og der anvendes laktosefri mælk og fløde til desserter. Generelt: Undgå synlig mælk. 6.6 mælk Til borgere, der har allergi over for mælkeproteinet og derfor slet ikke tåler mælk og mælkeprodukter. Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjult mælkeprotein bl.a. brød, fløde, kødfars, pålæg, pølser, middagsretter, stuvninger, supper, saucer, margarine, smør, is, desserter, cremer, kager, chokolade-og kakaodrik. Derfor bør varedeklarationen altid læses grundigt. Mælkeprotein forekommer f.eks. under benævnelser som; inddampet mælk, kalcium kaseinat, kalium kaseinat, natrium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, mælkeproteiner, mælkepulver, mælketørstof, natrium kaseinat, ost, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, tørmælk, valle, valleprotein, vallepulver og yoghurt. 19
21 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Undgå Kartoffelmos laves Der anvendes Der anvendes færdigretter, med sojamælk og sojamælk, sojamælk og pølser m.v. som margarine uden margarine flødeerstatnings- indeholder mælk. Undgå uden mælk produktet erlet. mælk. kartoffelmospulver. eller olie. Generelt: Undgå alt mælk og mælkeprodukter. Læs deklarationer grundigt i.h.t. ovenstående. 6.7 Glutenfri Ordineres til borgere med diagnosticeret glutenintolerance (cøliaki). Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk dvs. livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner (prolaminer), som findes i hvede, rug, byg og havre. Populært kaldes disse kornproteiner for gluten. Måltidsfordeling som normalkost, medmindre borgeren er i den ernæringsmæssige risikogruppe. 20
22 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Undgå kødpålæg, pølser, Undgå Undgå ketchup Undgå postejer, kød- og fiskefars der færdige og sennep. desserter og is der indeholder gluten. saucer og indeholder gluten. Panerede kød og pulversaucer, Creme- og fiskeprodukter. Færdigretter der buddingpulver og supper, der indeholder indeholder (som indeholder gluten. Fiskekonserves der gluten. gluten). indeholder gluten, fx Bagepulver og torskerogn. Krydderiblandinger vanillesukker med hvedemel og lign. baseret på hvedemel. Kakaopulver. Generelt: Undgå hvedemel, durummel, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekerner, mannagryn, semulje, couscous, spelt, urhvede, emmer, rugmel, rugkerner, byggryn, almindelige havregryn, havremel, havremix. Der frarådes alle brødtyper, kiks og lign. med de nævnte melsorter. Færdige melblandinger til fx brød, pizza, pandekager og æbleskiver. Mysli og morgenmadsprodukter fx ymerdrys, guldkorn, havremix, havrefras, rasp. Tærte- og butterdej. Ristede løg. Flødepulver og madlavningsfløde. Remoulade, pickles, mayonnaisesalater med gluten og øl. 21
23 6.8 Allergikost Ordineres til patienter med lægediagnosticeret overfølsomhedsreaktion. Den enkelte borger påføres den eller de kostformer, der skal undlades i kosten. Se nedenstående kostformer. Terapeutiske diæter ved levnedsmiddeloverfølsomhed består i fuldstændig eller delvis udelukkelse af de levnedsmidler, der udløser reaktioner fra kosten. Energiindholdet i kosten skal svare til borgerens aktuelle behov. Energiprocentfordelingen vil være afhængig af borgerens ernæringsmæssige risiko og diagnose. Allergikost kombineres af et eller flere af nedenstående allergener æg Uden æg (æggeprotein). Æg (æggeprotein) forekommer fx under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver, lecithin (E322) og lysozym (E1105). Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjult æggeprotein. Heriblandt brød, rasp, pasta, kødfars, pålægsvarer, middagsretter, panering, supper, saucer, dressinger, mayonnaise, is, desserter, cremer og kager. Varedeklarationerne bør derfor altid læses grundigt nødder Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjulte nødder. Blandt andet brød og kager. Varedeklarationerne bør derfor altid læses grundigt alkohol Ordineres til borgere, der ikke tåler alkohol, eller er i medicinsk behandling for misbrug skaldyr Ordineres til de borgere, der ikke tåler skaldyr. 22
24 7. VEGETARKOST Alle typer af vegetarkost har det til fælles, at de i større eller mindre grad udelukker animalske produkter fra kosten. Mange vegetariske kostformer indebærer desuden særlige krav til dyrkningsform, måltidssammensætning samt valg af produkter med hensyn til årstid, egn eller forarbejdningsgrad. Valg af vegetarisk livsform kan have religiøse eller kulturelle årsager. Den vegetarkost, der serveres i offentligt regi, skal følge de officielle retningslinjer med hensyn til indhold af næringsstoffer. 7.1 Vegetar er normalkost, der er baseret på vegetabilske levnedsmidler og herudover må kosten også indeholde mælkeprodukter, ost og æg. Fisk og fjerkræ vælger borgeren ud fra menukortet, og er man på nem bestilling, er de 7 første retter uden fisk og fjerkræ. 7.2 Veganere spiser udelukkende vegetabilier. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker veganerens behov, bør veganer kost tage udgangspunkt i anbefalingerne for normalkost. Generelt bør kosten have et meget højt indhold af brød, kartofler, ris, pasta bælgfrugter, grøntsager, frugt, nødder og lign. Kød, fisk, fjerkræ, indmad, æg, mælkeprodukter og ost udelukkes. Kosten bør repræsentere en bred variation af de forskellige levnedsmiddelgrupper. En række levnedsmidler frarådes fordi de indeholder produkter baseret på svinekød herunder tilsætningsstoffer f.eks. fedtbaserede emulgatorer. De tilsætningsstoffer, der skal undgås, har følgende numre: E120, E304, E422, E431-E436, E445, E470- E477, E479b, E481-E483, E491-E495 og E570 og findes bl.a. i mælkedesserter, margarine, is og brød. Mælk (mælkeprotein) forekommer f.eks. under benævnelser som; inddampet mælk, kalcium kaseinat, kalium kaseinat, natrium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, 23
25 mælkeproteiner, mælkepulver, mælketørstof, natrium kaseinat, ost, smør, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, tørmælk, valle, valleprotein, vallepulver og yoghurt. Æg (æggeprotein) forekommer f.eks. under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver og lecithin (E322) og lysozym (E1105). Veganerkosten vælges ud fra vegetarmenuplanen - de 7 øverste retter med kostformen veganer koblet på. 24
1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN... 3 2. MENUPLAN... 4. 2.1 Opskrifter... 4. 2.2. Deklarering... 4 3. ERNÆRING... 5. 3.1. Portionsstørrelser...
KOSTHÅNDBOG INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN... 3 2. MENUPLAN... 4 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3. ERNÆRING... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter
Læs mere1.0 Formålet med kosthåndbogen... 3. 2.0 Menuplan... 4. 2.1 Opskrifter... 4. 2.2. Deklarering... 4. 3.0. Ernæring... 5. 3.1. Portionsstørrelser...
0 Indhold 1.0 Formålet med kosthåndbogen... 3 2.0 Menuplan... 4 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3.0. Ernæring... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter...
Læs mere1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser...
KOSTHÅNDBOG INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN... 2 2. MENUPLAN... 4 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3. ERNÆRING... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereInformation vedrørende kosthåndbog
12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereKvalitetsstandard for madservice uden levering
Center for Ældre og Omsorg 13 Kvalitetsstandard for madservice uden levering Lov om social service 83. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne
Læs mereMaden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.
Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne
Læs mereBilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereKonsistenstrappe. Blød. Gratin. Cremet
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereSmilets Mad - et special køkken i Aarhus kommune. Konsistenstrappe
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice uden levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at
Læs mereMåltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereMADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE
SERVICEBESKRIVELSE 2015 MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. LOVGRUNDLAG Side 2. 2. MÅLSÆTNING Side 2. 3. VEJEN KOMMUNES TILBUD Side 3. 3.1. Tilbud Side 3. 3.2.
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereKostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg
Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor
Læs mereHar du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
Læs mereKvalitetsstandard for madservice med levering
Center for Ældre og Omsorg 12 Kvalitetsstandard for madservice med levering Lov om social service 83, stk 1, nr. 3. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice med levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereKostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans
Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 12 Kvalitetsstandard for madservice med levering
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 12 Kvalitetsstandard for madservice med levering 2018 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereLov om social service jf. 91 i lovbekendtgørelse 1117 af 26. september Lovgrundlag
Lovgrundlag Lov om social service jf. 91 i lovbekendtgørelse 1117 af 26. september 2007. Ydelsen Madservice er en visiteret ydelse, hvor maden produceres uden for borgerens hjem og leveres til borgeren.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.
Dagens måltider Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. 2018 Velkommen til DKM Kære borger Vi vil gøre vores bedste for, at maden bliver et højdepunkt
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereKOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)
KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
2014 MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereRingsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter
Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Godkendt KBM 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereKvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere
Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere 2009 1 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. 17 Kvalitetsstandard for madservice med levering
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 17 Kvalitetsstandard for madservice med levering 2017 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der
Læs mereMad og måltider på plejecenter
Mad og måltider på plejecenter Ydelsesbeskrivelse 2010 1 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkost (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet med ydelsen?
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereVORDINGBORG MADSERVICE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk
VORDINGBORG MADSERVICE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk VORDINGBORG MADSERVICE MAD MED HØJ KVALITET - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af gode råvarer, fra de bedste
Læs mereKOSTHÅNDBOG. Til beboere på Lions Park. I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter.
KOSTHÅNDBOG Til beboere på Lions Park I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter. I Lions Park har vi eget køkken som selv fremstiller alt maden. Vi sætter en ære i at
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereGLUTEN PROBLEMER. Glutenallergi. Cøliaki (glutenintolerance)
GLUTEN PROBLEMER Flere og flere opdager at de har problemer med at indtage gluten. Forskerne mener, at mange går rundt uden at vide om deres symptomer skyldes at de ikke kan tåle gluten, og at der i fremtiden
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereKalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet
Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være
Læs merePatientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne
Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes
Læs mereVordingborg Madservice
Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereMadudbringning til hjemmeboende
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Madudbringning til hjemmeboende Lovgrundlag Lov om Social service 83 Visitation Alle borgeren kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs visitation, der har bevillingskompetencen
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Madservice Vedtaget Hjørring Byråd Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen?
KVALITETSSTANDARD Madservice Vedtaget Hjørring Byråd 25.04.2018 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 83 stk. 1. nr. 3 Hvilket behov dækker Levering af færdigtilberedt mad Hvad er formålet med At
Læs mereNår appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKvalitetsstandarder. madservice
xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereMadservice til borgere i eget hjem. Rudersdal Kommune
Madservice til borgere i eget hjem Rudersdal Kommune Lovgrundlag Madservice er omfattet af 83 i Lov om Social Service (Serviceloven), med tilhørende Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning,
Læs mere