1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser...
|
|
- Stefan Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOSTHÅNDBOG
2 INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter Portionsstørrelse for tilkøb NORMALKOST NORMALKOST TIL ÆLDRE DIÆTKOST/KOSTFORMER Diabetes Kost til småtspisende Tygge-/synkevenlig kost til ældre Flydende kost Cremet kost Gratinkost Findelt Blød kost Kost til nyresvigtspatienter Natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt Natrium og væskereduceret diæt Fosfatreduceret Kaliumreduceret Laktosereduceret mælk Glutenfri
3 6.8 Allergikost æg nødder alkohol tomat skaldyr citrusfrugter røget VEGETARKOST Veganere
4 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN Kosthåndbogen er først og fremmest en opslagsbog. Kosthåndbogen kan desuden benyttes som et værktøj til introduktion for medarbejdergrupper og nye medarbejdere. Den skal: Sikre, at procedurer omkring kostformer er ensartede og velkendte for alle Bruges som vejledning i det daglige arbejde med bestillinger m.v. Medvirke til, at alle medarbejdere har viden om, hvilke kostformer der tilbydes Være et værktøj, således at alle kan finde svar på spørgsmål omkring de forskellige kostformer Ansvarlig for kosthåndbogen Det Danske Madhus er ansvarlig for, at kosthåndbogen ajourføres og sørger for, at der sendes en ny udgave rundt pr. mail, når der sker ændringer og opdateringer af kostråd og kostformer. Såfremt man oplever mangler i kosthåndbogen, kan Det Danske Madhus kontaktes pr. mail på kundeservice@ddm.dk eller telefon Kosthåndbogen er gennemgået af de kliniske diætister i Aarhus kommune. Ved inddragelse af denne gruppe diætister, vil vi altid have den nyeste viden på området for kostformer, og derved også være på forkant med de krav der stilles til tilberedning af maden. Version
5 2. MENUPLAN Menuplanen kører i fire moduler i takt med de fire årstider: sommer, efterår, vinter og forår. Vi evaluerer og tilretter menuplaner, så de bedst mulig tilgodeser vore kunder, og har man ønsker til nye tiltag, kan Det Danske Madhus ligeledes kontaktes på ovenstående mailadresse. 2.1 Opskrifter Alle opskrifter, der bruges i Det Danske Madhus, er gennemarbejdet og tilpasset den gruppe af borgere, vi leverer mad til Deklarering Alle madretter og opskrifter er deklarerede i henhold til kravene for deklarering. 4
6 3. ERNÆRING Alle menuer er næringsberegnet. Menu konceptet er på et højt fagligt niveau og lever op til Anbefalinger for den danske institutionskost, Nordic Nutrition Rekommandations og Den Nationale Kosthåndbog Portionsstørrelser Vi tilbyder en lille portion, der passer til en dagskost på 7 MJ, en almindelig portion, der passer til en dagskost på 9 MJ og en stor portion (ekstra kartofler og grønt), der passer til en dagskost på 12 MJ. Vælges både hovedret og forret/dessert, vil måltidet udgøre mellem % af dagens samlede energibehov Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter Komponenter Normalportion Lille portion Kost til småtspisende (Ekstra lille) Kogt og stegt helt kød 100 gram 50 gram 50 gram Bøf og karbonader 110 gram 75 gram 75 gram Fars 120 gram 60 gram 60 gram 2 dl (80 gram kød/ 1½ dl (50 gram kød/ 1½ dl (50 gram kød/ Sammenkogte retter 1½ dl sovs) 1 dl sovs) 1 dl sovs) Fisk u/ben 125 g/1 stk. 75 g/1 stk. 75 g/1 stk. Fjerkræ m/ben ¼=250 gram 1/8= 125 gram 1/8 = 125 gram Kartofler 150 gram 100 gram 50 gram 5
7 Ris/pasta 150 gram 100 gram 50 gram Sauce 1½ dl 1 dl 1 dl Stuvede grøntsager 2½ dl 2 dl 1½ dl Salat råkost 75 gram 75 gram 50 gram Supper, hovedret 3 dl 2½ dl 2 dl Suppe, forret/dessert 2½ dl 2½ dl 1½ dl Dessert 1,8 dl 1 dl Forretter (salat/fisk) 150 gram 150 g 100 gram Mælkeretter 2½ dl 2½ dl 1½ dl Frugtgrød 1,8 dl m/ ¾dl mælk 1,8 dl m/ ¾dl mælk 0,9 dl m/½ dl fløde Portionsstørrelse for tilkøb Supper 2½ dl Mælkeretter 2½ dl Dessert 1,8 dl Frugtgrød + mælk 2½ dl + ¾ dl Kage 4-6 pers. Æbleskiver m/syltetøj 3 stk. 6
8 Pandekager m/syltetøj 2 stk. Vafler m/syltetøj 1 stk. Proteindrik, Arla 1 stk. Madpakke køl Rugbrød + pålæg + smør + pynt Pålægspakke 3 halve stk. smørrebrød 3 slags pålæg á 4 skiver 7
9 4. NORMALKOST Normalkost er til borgere med god appetit og uden øget behov for energi og protein. Det vil sige borgere i god ernæringstilstand. Endvidere tages der udgangspunkt i normalkosten i behandlingen af visse sygdomme. Eksempelvis åreforkalkning, overvægt og diabetes. Energiprocentfordelingen på fedt ligger på 40 og det forudsættes at der tages hensyn til fedtsyresammensætningen hvor mættet fedt udskiftes med umættet fedt, hvis fedtenergiprocenten overstiger 30. Energiprocentfordeling Kulhydrat % Fedt % Protein % Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aften 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% 8
10 5. NORMALKOST TIL ÆLDRE Normalkosten til ældre anbefales til raske ældre med normal appetit samt ældre i primærsektoren, som ikke er i ernæringsmæssig risiko. Det vil sige ældre, der har en ernæringsmæssig risiko på nul. Den ældres ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring i den ernæringsmæssige risiko. Ældre der er i ernæringsmæssig risiko skal tilbydes Kost til småtspisende. Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig sundhedstilstand, bør Normalkostens anbefalinger være udgangspunktet for alle raske ældres kostvaner. Kosten skal indeholde rigeligt med væske og fiberholdige fødevarer. Blandt andet for at forebygge forstoppelse. Under normale omstændigheder bør væskeindtagelsen være ca. 1½ liter. I forbindelse med fibertilskud bør væskeindtagelsen øges yderligere. Energiprocentfordeling Kulhydrat 42 % Fedt 40 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aften 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% 9
11 6. DIÆTKOST/KOSTFORMER Diæterne tager som hovedregel udgangspunkt i normalkost eller Kost til småtspisende. Flere af diæterne har dog en udvidet anbefaling af en række næringsstoffer i forhold til normalkosten, og nogle diæter har desuden anbefalinger for måltidsfordeling. Patienter på diæt kan ligesom andre patienter være i ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne og i stedet tage udgangspunkt i Kost til småtspisende. 6.1 Diabetes Formålet med diæten er at stabilisere blodsukkerværdierne døgnet igennem, medvirke til at normalisere/nedsætte blodets indhold af fedtstoffer, og dermed forebygge senkomplikationer, samt sikre en stabil og sund kropsvægt. Diabetesdiæten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra normalkosten. Der skal dog tages hensyn til indtaget af kulhydrater og typen af fedtstoffer overstiger energi procenten på fedt 30, skal det være i form af umættet fedt (olie, nødder, mandler m.v.). Det anbefales at der rekvireres normalkost til hovedret og diabetes til biret, således at sukkermængden er reduceret. Energiprocentfordeling Kulhydrat % Fedt % Protein % 10
12 Måltidsfordeling Morgenmaden Formiddag Middag Eftermiddag Aften Sen Aftenen 20-25% 5-10% 25-35% 5-10% 25-35% 5-10% Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Reducér synlig fedt. Kød med max. 10% fedt Der serveres 100 gram grøntsager til retter med grøntsager Fedtfattige og sparsomme på sukker & alkohol. Sødestoffer der ikke er energigivende. Generelt: Tillades: 50 g sukker fordelt over dagens måltider. Spis op til 300 gram fisk hver uge. Tilladt at spise 2-4 stk. æg ugentlig. 6.2 Kost til småtspisende Kost til småtspisende, er til borgere, som har bevaret spiseevnen, men som på grund af kvalme, fysiske eller psykiske lidelser, er ude af stand til at indtage mad i den mængde der er nødvendigt for at dække behovet for energi og protein. Principperne i kosten er små portioner med høj energitæthed. Kostformen bestilles som ekstra lille portion. Flydende energi- og proteintilskud, samt andre energitætte mellemåltider vil have en væsentlig plads i Kost til småtspisende. Proteinrig kost er lig med Kost til småtspisende bestilles som almindelig eller lille portion. 11
13 Til borgere der har normal appetit, men har brug for ekstra energi (lav BMI) og protein, bestilles kostformen som almindelig portion. Energiprocentfordeling Kulhydrat 32 % Fedt 50 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgen Middag Aften Mellemmåltider 20% 15-25% 15-25% 30-50% Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kød og fisk Kartoffelmos Beriget med Beriget med Anvend fede med højt beriget med fedtstof, fløde og fedtstof produkter, samt fedtindhold fløde og fedtstof proteinpulver. æg 6.3. Tygge-/synkevenlig kost til ældre Ordineres til borgere med dysfagi (nedsat tygge-synkeevne med risiko for fejlsynkning) på grund af: Hjerneskade, demens, ALS, Parkinsons sygdom m.fl. 12
14 Hjerneblødning, med hele og/eller halvsidige lammelser, hvor tygge- og synkemuskulaturen ikke kan kontrolleres Forsnævring af spiserøret Smerter/infektioner i mund og hals Dårlig tandstatus (fx manglende tænder, ømhed i munden, løse proteser) Borgere, der har brug for kost med afvigende konsistens, er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Der skal derfor tilbydes Kost til småtspisende. Energiprocentfordeling Kulhydrat 32 % Fedt 50 % Protein 18 % Måltidsfordeling Morgen Middag Aften Mellemmåltider 20% 15-25% 15-25% 30-50% Kosten tilbydes den enkelte borger i forhold til den grad af tygge-/synkebesvær vedkommende har ud fra nedenstående kostformer og bestilles i forhold til dette Flydende kost Anvendes til borgere med stærkt nedsat tygge-/synkeevne og andre forandringer i mundhule, svælg eller spiserør, som kun tillader passage af flydende kost. Hovedmåltiderne består af 2 berigede supper uden fyld - 1 hovedret og 1 dessert. 13
15 Energiprocentfordeling som Kost til småtspisende. Måltidsfordeling Som Kost til småtspisende. Tilrådes Supper tilberedt af puré, mælk/fløde og æg. Supperne er altid beriget med proteinpulver Cremet kost Anvendes til borgere, der ikke kan tygge, men er i stand til nogen tungetransport og spontan eller faciliteret synkning. Konsistensen er cremet, fugtig og sammenhængende og kan holde sin form på en ske. Cremet kost skal altid suppleres med energidrikke/sondeernæring. Energiprocentfordeling som Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kød blendet Kartoffelmos Beriget med Grøntsags puré Anvend fede med sauce beriget med fedtstof, fløde og beriget med produkter samt fløde og proteinpulver. fedtstof æg. Uden fyld. margarine Uden fyld Gratinkost 14
16 Anvendes til borgere med nedsat synkeevne og nogen tyggefunktion. Gratinkost anvendes ofte som en overgangskost fra flydende/cremet kost til en fastere kost. Til borgere med hjerneskade anvendes gratinkost ofte som fuldgyldig ernæring. Energiprocentfordeling som ved Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kødpuré bagt Kartoffelmos Beriget med Grøntsags puré Anvend fede med æg, mel beriget med fedtstof, fløde og bagt med æg, produkter samt og mælk fløde og proteinpulver. mel og mælk æg. margarine Uden fyld Uden fyld Findelt Anvendes til borgere, der har tyggeproblemer, men hvor både tunge- og synkefunktion er normal. Borgere, der har brug for kost med afvigende konsistens, er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Der tages derfor udgangspunkt i Kost til småtspisende, diæten visiteres. Energiprocentfordeling som Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. 15
17 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kød hakkes Kartoffelmos Beriget med Grøntsags puré Anvend fede beriget med fedtstof, fløde bagt med æg, mel produkter samt fløde og og og mælk æg. margarine proteinpulver. Uden fyld. Uden fyld Blød kost Anvendes til borgere, der har næsten normal tyggefunktion og hvor tunge- og synkefunktion er normal. Her er konsistensen som ved normalkost, dog er alt helt kød hakket, og der kan til retter med kartofler, efter eget ønske, vælges mos. Borgere, der har brug for kost med afvigende konsistens, er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Der skal derfor tilbydes Kost til småtspisende, diæten visiteres. Energiprocentfordeling som ved Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende. Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Helt kød Kartoffelmos Beriget med Grøntsager efter Bløde desserter hakkes beriget med fedtstof, fløde kortet der ikke kræver fløde og og Beriget med nogen form for fedtstof findeling. Anvend 16
18 margarine - efter ønske proteinpulver. Uden fyld fede produkter samt æg. 6.4 Kost til nyresvigtspatienter Kosten til nyresvigtspatienter tilrettelægges individuelt i samråd med lægen og diætisten på den nyreafdeling, hvor borgeren er tilknyttet. Diæten sammensættes af forskellige diætprincipper omhandlende protein, fosfat, kalium og salt. Diæten er individuel afhængig af borgerens behandling og tilstand. Med en brugergruppe af ældre, hvor der primært er tale om tilberedning og levering af middagsmaden, og der ligeledes er mulighed for at fravælge retter, vil der oftest ikke være behov for hensyntagen til konkrete fødevarer og/eller næringsstoffer. Det vigtigste for denne målgruppe er, at man sikrer en tilstrækkelig kost, da man som nyresvigtspatient oftest er småtspisende. Primært skal der tages udgangspunkt i kostformen Kost til småtspisende. Kosten bestilles derfor som Kost til småtspisende. Madens smag og udseende er derfor det vigtigste parameter for, at brugeren optimerer lysten til at spise maden. Maden skal være veltilberedt, godt tilsmagt og serveret/anrettet i passende portioner, så det fremstår indbydende og appetitvækkende. Til middagsmåltidet vil det derfor ikke være relevant at begrænse komponenter eller anvende alternative produkter. I stedet skal man i løbet af dagen generelt være påpasselig med, at der ikke indtages f.eks. mælk, mælkeprodukter, salt som drys og juice i uhensigtsmæssige store mængder, alt efter hvad borgerens behandling og serumværdier tillader. Er der specifikke behov hos borgere, kan der rekvireres diæt i henhold til specifik diætvejledning fra læge/diætist. Nedenstående er der beskrevet de hensyn der bør/kan tages til middagsmaden, såfremt der er forhøjede serumværdier. 17
19 6.4.1 Natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt Til leverpatienter, der tidligere har haft ødemer og ascites eller leverpatienter med en god natriumudskillelse vurderet ved urinopsamling. Natriumindholdet svarer til 5 gram salt om dagen. Dette opnås ved at udelukke bordsalt. Saltfattig mad kan betyde, at patienten spiser for lidt. Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Energiprocentfordeling som ved Kost til småtspisende. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende Natrium og væskereduceret diæt Til nyrepatienter i dialyse, hvor der er behov for væskerestriktion. Til dialysepatienter anbefales en væskeindtagelse fra både drikkevarer og flydende mad svarende til diuresen (urinproduktion pr. døgn) plus 800 ml pr døgn. Der tages udgangspunkt i natriumreduceret diæt 100 mmol/5 g salt. Anbefalingerne bør afstemmes efter patientens aktuelle serumværdier Fosfatreduceret Til nyresyge patienter med for højt indhold af fosfat i blodet, med henblik på at nedsætte risikoen for afkalkning af knoglerne, åreforkalkning, samt aflejring af kalkkrystaller i øjne, muskler og led. Diætens fosfatindhold begrænses til 0,8 1,0 g. fosfor pr. dag (bør afstemmes med serumværdierne). 18
20 Væskemængden svarer til diuresen ml. pr. døgn (natrium og væskereduceret diæt). Det er sjældent nødvendigt med væskerestriktion, hvis diuresen er 2 liter pr. døgn. Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Måltidsfordeling som Kost til småtspisende. Anbefaling ved høje serumværdier Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Ingen indmad Ingen Ingen ærter Ingen mælkesovs/- mælkeretter stuvninger Generelt: Begræns mælk, mælkeprodukter og ost til dagens øvrige måltider Kaliumreduceret Til nyresyge patienter med et for højt kalium i blodet. Diætens kaliumindhold begrænses til 2,0 2,5 g. kalium pr. dag (bør afstemmes med serumværdierne). Væskemængden svarer til diuresen ml. pr. døgn (ligesom ved natrium og væskereduceret diæt). Det er sjældent nødvendigt med væskerestriktion, hvis diuresen er 2 liter pr. døgn. Der bør være en læge eller klinisk diætist indover. Måltidsfordeling som ved Kost til småtspisende. 19
21 Anbefaling ved høje serumværdier Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Koges i rigeligt vand Koges i rigeligt vand Ingen hyben, hyldebær og rabarber Generelt: Der er ingen af ovenstående frugter, der ikke må spises, men de har et højt kaliumindhold. Vær opmærksom på, at de supplerende ernæringstilskud, som protein og energi, ofte er baseret på mælkens protein kasein og derfor har et højt indhold af fosfat og kalium. Begræns juice, kaffe, kakao, øl og vin. 6.5 Laktosereduceret Ordineres til borgere med laktoseintolerance (malabsorption). Ved mangel på tarmenzymet laktase optræder uspaltet laktose (mælkesukker) i tarmen. Laktose er osmotisk aktivt og trækker vand ud i tarmen. Symptomer ved manglende optagelse af laktose er diarré, rumlen i maven, luftafgang og koliksmerter efter indtagelse af laktose. Manglende absorption af laktose opstår oftest som følge af anden tyndtarmssygdom f.eks. cøliaki og kaldes da sekundær laktoseintolerance. Tolerancen for laktose er individuel, men de fleste med laktoseintolerance kan tåle små mængder laktose (6-7 g) ad gangen uden at få symptomer. Det svarer til 1-1 ½ dl mælk. Måltidsfordeling som normalkost, medmindre borgeren er i den ernæringsmæssige risikogruppe. 20
22 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Kartoffelmos laves på laktosefri mælk Mælkestuvninger laves på laktosefri mælk Mælkeretter koges på laktosefri mælk og der anvendes laktosefri mælk og fløde til desserter. Generelt: Undgå synlig mælk. 6.6 mælk Til borgere, der har allergi over for mælkeproteinet og derfor slet ikke tåler mælk og mælkeprodukter. Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjult mælkeprotein bl.a. brød, fløde, kødfars, pålæg, pølser, middagsretter, stuvninger, supper, saucer, margarine, smør, is, desserter, cremer, kager, chokolade-og kakaodrik. Derfor bør varedeklarationen altid læses grundigt. Mælkeprotein forekommer f.eks. under benævnelser som; inddampet mælk, kalcium kaseinat, kalium kaseinat, natrium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, mælkeproteiner, mælkepulver, mælketørstof, natrium kaseinat, ost, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, tørmælk, valle, valleprotein, vallepulver og yoghurt. 21
23 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Undgå Kartoffelmos laves Der anvendes Der anvendes færdigretter, med sojamælk og sojamælk, sojamælk og pølser m.v. som margarine uden margarine flødeerstatnings- indeholder mælk. Undgå uden mælk produktet erlet. mælk. kartoffelmospulver. eller olie. Generelt: Undgå alt mælk og mælkeprodukter. Læs deklarationer grundigt i.h.t. ovenstående. 6.7 Glutenfri Ordineres til borgere med diagnosticeret glutenintolerance (cøliaki). Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk dvs. livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner (prolaminer), som findes i hvede, rug, byg og havre. Populært kaldes disse kornproteiner for gluten. Måltidsfordeling som normalkost, medmindre borgeren er i den ernæringsmæssige risikogruppe. 22
24 Tilrådes Kød Kartofler Sauce Grøntsager Desserter Undgå kødpålæg, pølser, Undgå Undgå ketchup Undgå postejer, kød- og fiskefars der færdige og sennep. desserter og is der indeholder gluten. saucer og indeholder gluten. Panerede kød og pulversaucer, Creme- og fiskeprodukter. Færdigretter der buddingpulver og supper, der indeholder indeholder (som indeholder gluten. Fiskekonserves der gluten. gluten). indeholder gluten, fx Bagepulver og torskerogn. Krydderiblandinger vanillesukker med hvedemel og lign. baseret på hvedemel. Kakaopulver. Generelt: Undgå hvedemel, durummel, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekerner, mannagryn, semulje, couscous, spelt, urhvede, emmer, rugmel, rugkerner, byggryn, almindelige havregryn, havremel, havremix. Der frarådes alle brødtyper, kiks og lign. med de nævnte melsorter. Færdige melblandinger til fx brød, pizza, pandekager og æbleskiver. Mysli og morgenmadsprodukter fx ymerdrys, guldkorn, havremix, havrefras, rasp. Tærte- og butterdej. Ristede løg. Flødepulver og madlavningsfløde. Remoulade, pickles, mayonnaisesalater med gluten og øl. 23
25 6.8 Allergikost Ordineres til patienter med lægediagnosticeret overfølsomhedsreaktion. Den enkelte borger påføres den eller de kostformer, der skal undlades i kosten. Se nedenstående kostformer. Terapeutiske diæter ved levnedsmiddeloverfølsomhed består i fuldstændig eller delvis udelukkelse af de levnedsmidler, der udløser reaktioner fra kosten. Energiindholdet i kosten skal svare til borgerens aktuelle behov. Energiprocentfordelingen vil være afhængig af borgerens ernæringsmæssige risiko og diagnose. Allergikost kombineres af et eller flere af nedenstående allergener æg Uden æg (æggeprotein). Æg (æggeprotein) forekommer fx under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver, lecithin (E322) og lysozym (E1105). Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjult æggeprotein. Heriblandt brød, rasp, pasta, kødfars, pålægsvarer, middagsretter, panering, supper, saucer, dressinger, mayonnaise, is, desserter, cremer og kager. Varedeklarationerne bør derfor altid læses grundigt nødder Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde skjulte nødder. Blandt andet brød og kager. Varedeklarationerne bør derfor altid læses grundigt alkohol Ordineres til borgere, der ikke tåler alkohol, eller er i medicinsk behandling for misbrug tomat Ordineres til borgere, der ikke tåler tomat skaldyr Ordineres til de borgere, der ikke tåler skaldyr. 24
26 6.8.6 citrusfrugter Ordineres til borgere, der ikke tåler citrusfrugter røget Ordineres til de borgere, der ikke tåler røgede levnedsmidler. 25
27 7. VEGETARKOST Alle typer af vegetarkost har det til fælles, at de i større eller mindre grad udelukker animalske produkter fra kosten. Mange vegetariske kostformer indebærer desuden særlige krav til dyrkningsform, måltidssammensætning samt valg af produkter med hensyn til årstid, egn eller forarbejdningsgrad. Valg af vegetarisk livsform kan have religiøse eller kulturelle årsager. Den vegetarkost, der serveres i offentligt regi, skal følge de officielle retningslinjer med hensyn til indhold af næringsstoffer. Vegetarkosten er normalkost, der er baseret på vegetabilske levnedsmidler og herudover må kosten også indeholde mælkeprodukter, ost og æg. Fisk og fjerkræ vælger borgeren ud fra menukortet, og er man på nem bestilling, er de 7 første retter uden fisk og fjerkræ. 7.1 Veganere spiser udelukkende vegetabilier. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker veganerens behov, bør veganer kost tage udgangspunkt i anbefalingerne for normalkost. Generelt bør kosten have et meget højt indhold af brød, kartofler, ris, pasta bælgfrugter, grøntsager, frugt, nødder og lign. Kød, fisk, fjerkræ, indmad, æg, mælkeprodukter og ost udelukkes. Kosten bør repræsentere en bred variation af de forskellige levnedsmiddelgrupper. En række levnedsmidler frarådes fordi de indeholder produkter baseret på svinekød herunder tilsætningsstoffer f.eks. fedtbaserede emulgatorer. De tilsætningsstoffer, der skal undgås, har følgende numre: E120, E304, E422, E431-E436, E445, E470- E477, E479b, E481-E483, E491-E495 og E570 og findes bl.a. i mælkedesserter, margarine, is og brød. Mælk (mælkeprotein) forekommer f.eks. under benævnelser som; inddampet mælk, kalcium kaseinat, kalium kaseinat, natrium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, mælkeproteiner, mælkepulver, mælketørstof, natrium kaseinat, ost, smør, skummetmælkspulver, 26
28 sødmælkspulver, tørmælk, valle, valleprotein, vallepulver og yoghurt. Æg (æggeprotein) forekommer f.eks. under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver og lecithin (E322) og lysozym (E1105). Veganerkosten vælges ud fra vegetarmenuplanen - de 7 øverste retter med kostformen veganer koblet på. 27
1.0 Formålet med kosthåndbogen... 3. 2.0 Menuplan... 4. 2.1 Opskrifter... 4. 2.2. Deklarering... 4. 3.0. Ernæring... 5. 3.1. Portionsstørrelser...
0 Indhold 1.0 Formålet med kosthåndbogen... 3 2.0 Menuplan... 4 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3.0. Ernæring... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter og forretter/desserter...
Læs mere1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser...
KOSTHÅNDBOG INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN... 2 2. MENUPLAN... 3 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3. ERNÆRING... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov
Læs mere1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN MENUPLAN Opskrifter Deklarering ERNÆRING Portionsstørrelser...
KOSTHÅNDBOG INDHOLD 1. FORMÅLET MED KOSTHÅNDBOGEN... 2 2. MENUPLAN... 4 2.1 Opskrifter... 4 2.2. Deklarering... 4 3. ERNÆRING... 5 3.1. Portionsstørrelser... 5 3.1.1 Portionsstørrelser for hovedretter
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereMad og måltider på plejecenter
Mad og måltider på plejecenter Ydelsesbeskrivelse 2010 1 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkost (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet med ydelsen?
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
2014 MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen
Læs mereKvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere
Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere 2009 1 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Godkendt KBM 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov
Læs merePatientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne
Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereKalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet
Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være
Læs mereKvalitetsstandard for madservice med udbringning.
Kvalitetsstandard for madservice med udbringning. Indhold Uddybning Lovgrundlag 83 i Lov om Social Service Ydelsens art Madservice med udbringning Ydelsens formål Dagligt at producere og levere et ernæringsrigtigt
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007. Madservice til plejeboliger sags.id. 917426 / dok.id. 776928
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 Madservice til plejeboliger sags.id. 917426 / dok.id. 776928 Indhold: Lovgrundlag Ydelsens art Ydelsens formål Ydelsens indhold Uddybning: 83 i Lov om Social Service.
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Ud S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard for madservice i Morsø Kommune Maj 2011 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Hvad er formålet med ydelsen? At visiterede hjemmeboende
Læs mereHvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen
Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig
Læs mereVelkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet...
Velkommen Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Vi brænder for, at tilberede gode og velsmagende måltider af høj kvalitet som er hjemmelavede, sunde
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereAllerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter
Allerød Kommune Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet for Mad og måltider på plejecenter, tager afsæt i Allerød Kommunes Kost- og måltidspolitik på ældreområdet, samt
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Ud S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard for madservice i Morsø Kommune Maj 2011 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83. Hvad er formålet med ydelsen? At visiterede hjemmeboende
Læs mereKalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet
Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser
Læs mereRammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder
Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder 1 Indledning Nærværende Rammeaftalebilag indeholder de 2 kvalitetsstandarder, som vil være gældende fra rammeaftalens start 1. december 2015. Myntevej 3, 8920 Randers
Læs mereKVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).
KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE Lovgrundlag Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice). Hvilket behov dækker hjælpen Madservice til borgere som
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice uden levering 2012 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereNuværende madordning Allerød Kommune plejecentre. kostformer/diæter leveres. Kost til småtspisende: Protein: 18 E% Kulhydrat: 30-35 E% Fedt: 50 E%
Kommunens nuværende Cook chill produktion. hvor Hjemmelavet mad der køles ned. produktionsform maden tilberedes, nedkøles og derefter portioneres i enkelt portioner. Hvilke kostformer leveres? Valgmulighed
Læs merePraktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når
Læs mereForår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede
Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING Inspiration til nyresyge og andre interesserede FORORD Velkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i forårs-
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereEt godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...
Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard. for. Madservice. Godkendt på byrådet d. 30. august 2012. Sundhed og omsorg
1 of 5 Kvalitetsstandard for Madservice Godkendt på byrådet d. 30. august 2012. Sundhed og omsorg Syddjurs Kommune 2013 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard Madservice Godkendt i byrådet d. xx
1 of 6 Kvalitetsstandard Madservice Godkendt i byrådet d. xx 1 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv dialog
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog 2014. Madservice efter Servicelovens 83
GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog 2014 Madservice efter Servicelovens 83 1 Indhold Forord... 3 Generelt om madservice... 4 Hvem kan få madservice?... 4 Formål med ydelsen madservice...
Læs mereKvalitetsstandarder Madservice Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Sundhed og omsorg i Syddjurs Kommune
1 of 6 Kvalitetsstandarder Madservice Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Sundhed og omsorg i Syddjurs Kommune 1 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag : Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag
Læs mereInformation vedrørende kosthåndbog
12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12
Læs mereSildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:
Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereVejledende merudgifter 2015
Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter pr. måned til glutenfri kost 2015 Køn Pige/dreng Pige Dreng Alder 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14-17 år 10-13 år 14-17 år Energibehov 4400 kj 6000 kj
Læs mereKALUNDBORG MADSERVICE, TLF. 59 53 41 01. Madservice leverer god smag på bestilling
Madservice leverer god smag på bestilling MADSERVICE Hvem er Madservice egentlig - og hvad kan vi? Madservice, det kommunale produktionskøkken. Vi sætter altid borgeren i centrum, og er lydhøre for nye
Læs mereMadservice efter Servicelovens 83
Kvalitetsstandard 2016 Madservice efter Servicelovens 83 1 Indhold Forord... 3 Formål med ydelsen madservice... 3 Til borger... 4 Generelt om madservice... 4 Hvem kan søge om madservice?... 4 Opstart og
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereVELKOMMEN OG VELBEKOMME
VELKOMMEN OG VELBEKOMME Vi er glade for at byde dig indenfor i Det Gode Køkken, Holstebro Kommune. Et køkken med gamle dyder og friske råvarer. Et køkken med mange forskellige tilbud, som vi håber, du
Læs mereMælkeallergi Børn og mad
Mælkeallergi Børn og mad 2 Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke -erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet
Læs mereBørnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften
Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mereDet drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:
Læs mereGLUTEN PROBLEMER. Glutenallergi. Cøliaki (glutenintolerance)
GLUTEN PROBLEMER Flere og flere opdager at de har problemer med at indtage gluten. Forskerne mener, at mange går rundt uden at vide om deres symptomer skyldes at de ikke kan tåle gluten, og at der i fremtiden
Læs mereHar du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereMadservice og Spisetilbud efter Servicelovens 83
Kvalitetsstandard 2016 Madservice og Spisetilbud efter Servicelovens 83 Indhold Forord... 3 Formål med ydelsen madservice... 3 Generelt om madservice... 4 Hvem kan søge om madservice og spisetilbud?...
Læs mereDu har mulighed for at vælge mellem flere retter og der må gerne bestilles flere af samme slags. Vær opmærksom på påstemplet "holdbarhedsdato".
Produkter Kølevakummad Levering af mad til Voksenspecialområdet kan ske på 2 måder, enten ved bulkpakninger eller som enkeltportioner. Produktionsformen er identisk og det er alene leveringensformen der
Læs mereLet & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet
Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Redegørelse for Mad- og Måltidsindsatsen
Redegørelse for Mad- og Måltidsindsatsen Ældre med særlige behov Januar 2016 1 Indhold 1. Indledning...4 2. Mission og visioner for køkkenområdet i...5 3. Det rette tilbud til den rette borger ernæring
Læs mereNYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN
NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN Fra medio september 2015 er det Byens Køkken, der varetager kørsel af mad til hjemmeboende borgere. Vi har netop indkøbt biler til opgaven, således at hjemmeboende
Læs mereKvalitetsstandard for madservice uden levering
Center for Ældre og Omsorg 13 Kvalitetsstandard for madservice uden levering Lov om social service 83. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne
Læs mereOpskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!
Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod
Læs mereLav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.
Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereKonsistenstrappe. Blød. Gratin. Cremet
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereSmilets Mad - et special køkken i Aarhus kommune. Konsistenstrappe
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereLov om social service jf. 91 i lovbekendtgørelse 1117 af 26. september Lovgrundlag
Lovgrundlag Lov om social service jf. 91 i lovbekendtgørelse 1117 af 26. september 2007. Ydelsen Madservice er en visiteret ydelse, hvor maden produceres uden for borgerens hjem og leveres til borgeren.
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereDet drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 464 Offentligt damsh mest association Til Sundhedsudvalget Maj 2009 MJ/GA/110053 ga@danishmeat.dk Tlf.: 3373 2629 VIDSTE DU, AT... tre nye til undervisningsbrug
Læs mereFATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER
FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER Alt det nedenstående er overordnede guidelines for en optimal fatbooster ernæringsstrategi. Du slipper ikke for at lytte til din krops signaler og justere herefter.
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereKvalitetsstandarder 2013. Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud
Kvalitetsstandarder 2013 Madservice - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for madservice Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice,
Læs mereSmåt er godt, og rundt er sundt
Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.
Læs mereSundhedsugen uge 17-2011.
Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs merekonkurrencedygtig - ridning
konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk
Læs mereKære forældre. Madpakker
KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mere