1. Har Naalakkersusiut modtaget henvendelse omkring krydsning af slædehunde med andre hunderacer i Nordgrønland?

Transkript

1 Aalisilmermut. Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet fot Asker! og Fangst NAALAKKERSUISUT GOVERN M ENT a F GREENLAND Uuma3ul Nakorsaqarfik lnwssuhsalerinennulu OqartUSSArt'ik lunio) Veterinær 09 FCldevaremyndigheden I GrClnland (VFMG) Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede. Inuit Ataqatigiit inatsisartut@inatsisartut.gl Svar på 37 spørgsmål nr. 232 I medfør af forretningsorden for Inatsisartut, 37 stk. l, har du fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut vedrørende beskyttelse af den grønlandske slædehund som race. Spørgsmålet er henvist til besvarelse hos mit område. 1. Har Naalakkersusiut modtaget henvendelse omkring krydsning af slædehunde med andre hunderacer i Nordgrønland? Sags nr Dok... N Postboks Nuuk TIf. (.. 299) 34 SO 00 Fax ("299) E mall: uumasut@lnanoq.bi Veterinær og fødevare myndigheden i Grønland (VFMG) har kendskab til få enkeltsager, hvor der er blevet indført ikke-slædehunde til slædehunde distriktet. Ud fra deres udseende har der ikke været nogen tvivl om, at hunden ikke var af racen grønlandsk slædehund. I disse tilfælde er hundene enten udvist fra slædehundedistriktet eller aflivet. I begyndelsen af2018 har VFMG modtaget en henvendelse vedr. mistanke om tilstedeværelse af en hund af anden race end den grønlandske slædehund i slædehunde distriktet. I den konkrete sag kunne det ikke vurderes om der var tale om en grønlandsk slædehund eller ej baseret på udseendet. Derfor er der på forsøgsbasis blevet udtaget en DNA prøve for at vurdere hundens ophav. Sagen er på nuværende tidspunkt fortsat under behandling. 2. Er det korrekt at man står i afmagt med hensyn til mistanke om indførsel af andre hunderacer til slædehundedistrikter? Der foreligger ikke dokumentation for flere eller tidligere henvendelser omkring indførsel af andre hunderacer til slædehunde distriktet, hvor det ikke alene på udseendet har været muligt at identificere racen. Derfor antager VFMG, at borgere i slædehunde distriktet tager medansvar for at beskytte slædehunden som race ligesom kommunerne fører kontrol med tilladelser til hundehold. I 2017 blev den nationale database for hunde opstartet og vil fremadrettet give et værdifuldt redskab til at identificere hunde og hermed deres oprindelse som slædehunde eller ikke slædehunde. l

2 3. Hvilke klare procedurer har man nar mistanke om Indførsel af andre hunderacer I slædehunde distrikter opstår? Når der indkommer henvendelser vedr. slædehunde er det almindelig praksis at tage kontakt til den berørte ansvarlige kommune, da ansvaret for hundehold er et kommunalt anliggende. I tilfælde hvor det vurderes nødvendigt inddrages politiet. I et konstruktivt samarbejde mellem VFMG, kommune og politi vurderes situationen og relevante tiltag udføres. I en situation med mistanke om anden hunderace vil udtalelse fra kommunen, politiet samt billeddokumentation være det første skridt. Der er store variationer i udseendet af den grønlandske slædehund og derfor ikke en entydige standard for hvordan en slædehund ser ud. Disse variationer gælder b.la størrelse, aftegn og farve af pelsen, øre form og størrelse samt øjenfarve. Ligeledes vil en slædehunds opførsel afspejle dens opdragelse, brug og interaktion med mennesker. Det er først i løbet af 2018 blevet muligt at foretage en DNA test som kan bestemme hvorvidt der er tale om en grønlandsk slædehund. DNA testen er stadigvæk på forsøgsniveau og udbydes ikke kommercielt, men som en del af et forskningsprojekt. 4. Hvilke initiativer har den ansvarlige Naalakkersuisoq taget for at sikre, at slædehunderacen ikke krydses med andre racer? Med indførsel af den nationale database over hunde samt lovkrav om at hunde skal mærkes med et individuelt nummer (mikrochip) når de er 3 måneder gamle, har Naalakkersuisut givet kommunerne et redskab til at kontrollere hundenes identitet og oprindelse. For at undgå større konsekvenser efter hundesyge udbruddet i 2017 har Naalakkersuisut opdateret lovgivningen og har i samarbejde med kommunerne og hundeejere udlagt ansvaret til disse. Inatsisartut har godkendt Naalakkersuisuts ansøgning om indførsel af den nationale database over hunde samt bevilget midlerne til hundevaccinationen. 5. Hvilke initiativer vil Naalakkersuisut tage for at sikre racerenheden af den grønlandske slædehund, jf. Inatsisartutlovens bestemmelser? Revidering af Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde-og kattehold er igangsat. Denne proces indeholder også overvejelser 2

3 omkring hvad der er muligt i forhold til at beskytte den grønlandske slædehund som race f.eks avlsprogrammer og brug af DNA testning. Udfordringen omkring DNA testning er, at det ikke er sikkert den bliver kommerciel tilgængelig og til hvilken pris. En ændret lovgivning vil også medtage muligheder for udvidelse af kommunernes og Naalakkersuisuts beføjelser i forbindelse med retsforfølgelse i sager hvor der er tvivl om hundes race. 6. Hvilke handlinger har Naalakkersuisut gjort i forbindelse med de uenigheder der pågår om hvorvidt der er eller ikke er sket en krydsning af slædehunderacen i Qeqertarsuaq? VFMG har søgt situationen belyst gennem redegørelse og billede dokumentation fra kommunen samt politiet. Efterfølgende har VFMG udtaget prøver til DNA analyse. 7. Kan man fremkomme med en klar redegørelse om hvilke handlinger man har gjort for at leve op til loven om holde slædehunderaceren? Se svar til spørgsmål 6 8. Hvis kommunernes håndtering af deres ansvar hvad angår efterlevelse af loven ikke er tilstrækkelig skal Naalakkersuisut sikre at det sker, hvad har Naalakkersuisut foretaget sig på nuværende tidspunkt? På nuværende tidspunkt er der ikke belæg for at betvivle kommunens håndtering. 9. Mener Naalakkersuisut at DNA-undersøgelse skal i førsteomgang afholdes af myndighederne for at sikre slædehundene og senere lade vedkommende der har forbrudt sig mod loven refundere denne udgift? Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at pålægge borgeren eller andre parter udgifter til undersøgelsen derfor afholdes denne afnaalakkersuisut. Såfremt Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde-og kattehold 19: "AI indførsel af hunde til slædehundedistrlktet er forbudt" er overtrådt vil sagen anmeldes til politiet til retsforfølgelse. 3

4 A. Hvis Nej, hvilke andre tiltag vil Naalakkersuisut gøre? Der henvises til svar til 9. isoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug 4

5 INUIT ATAQATIGIIT I n ats isa rtu n i I medfør af 37, stk. I i Forretningsordenen for Inatsisartut, fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut. Sporgsmål til Naalakkersusiut: l s Har Naalakkersusiut modtaget henvendelse omkring krydsning af slædehunde med andre hunderacer i Nordgrønland? Er det korrekt at man står i afmagt med hensyn til mistanke om indførsel af andre hunderacer til slædehundedistrikter? Hvilke klare procedurer har man når mistanke om indførsel af andre hunderacer i slædehundedistrikter opstår? Hvilke initiativer har den ansvarlige Naalakkersuisoq taget for at sikre, at slædehunderacen ikke krydses med andre racer? Hvilke initiativer vil Naalakkersuisut tage for at sikre racerenheden af den grønlandske slædehund, jf. Inatsisartutlovens bestemmelser? Hvilke handlinger har Naalakkersuisut gjort i forbindelse med de uenigheder der pågår om hvorvidt der er eller ikke er sket en krydsning af slædehunderacen i Qeqertarsuaq? Kan man fremkomme med en klar redegørelse om hvilke handlinger man har gjort for at leve op til loven om holde slædehunderaceren? Hvis kommunernes håndtering af deres ansvar hvad angår efterlevelse af loven ikke er tilstrækkelig skal Naalakkersuisut sikre at det sker, hvad har Naalakkersuisut foretaget sig på nuværende tidspunkt? Mener Naalakkersuisut at DNA-undersøgelse skal i førsteomgang afholdes af myndighederne for at sikre slædehundene og senere lade vedkommende der har forbrudt sig mod loven refundere denne udgift? A. Hvis Nej, hvilke andre tiltag vil Naalakkersuisut gore? (Medlem afinatsisartut Aqqaluaq Biilmann Egede, Inuit Ataqatigiit)

6 Begrundelse: Vort lands befolkning skal jf. loven sikre slædehunden, som er en del afvores nationale identitet. Ligesom man via kapitels i Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hundeog kattehold har udarbejdet lovgivning for at sikre slædehunderacen. Når der opstår mistanke om krydsning, uanset om der her er tale om slædehunde eller andre hunderacer, har vi alle pligt til at sikre lovens overholdelse, uanset om der er sket en anmeldelse eller ej. Efter det vi kan konstatere, udviser myndighederne passivitet i uenighederne om hvorvidt der er sket en krydsning eller ej. Ingen har vist ansvar ved at gribe hurtigt ind. Da hundenes forplantning sker jævnligt, kan dette resultere i at antallet af gadekryds eksploderer. Det kommer ikke an på, hvem der ejer de pågældende hunde. Det handler om, at sikre racerenheden af den grønlandske slædehund. Efter det vi ved, kan de dna undersøgelser, som man kan lade enkeltpersoner betale, være omkostningsfulde. Jeg mener at man hurtigt skal skride til handling gennem en DNA-undersøgelse, ogjeg ønsker at dette straks iværksættes. Da debatten omkring slædehunden viser at sagen haster, ønsker jeg at spørgsmålene bliver besvaret inden for IO arbejdsdage. Det er meget vigtigt at lovens bogstav efterleves afnaalakkersuisut.