KVALITETSKONTRAKT, VIBORG KOMMUNE, 2012

Transkript

1 KVALITETSKONTRAKT, VIBORG KOMMUNE, 2012 Godkendt af Viborg Byråd den 10.oktober

2 Indledning Pr. 1. januar 2010 trådte lovgivningen om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse i kraft, og Viborg Kommunes første kvalitetskontrakt blev udarbejdet i juni Kvalitetskontrakten skal sikre, at kommunens borgere får et klart og overskueligt indblik i arbejdet med kvalitetsudvikling inden for hvert politikområde, så borgerne ud fra de fastlagte og offentliggjorte mål kan vurdere kommunens indsats for at udvikle opgaveløsningen. Kvalitetskontrakten består af en række konkrete, målbare kvalitetsmål for hvert af kommunens politikområder. Målene i kvalitetskontrakten er udtryk for aktuelle indsatsområder, som har særlig politisk prioritet. Derfor justeres kvalitetsmålene som minimum én gang årligt i forbindelse med budgetlægningen. ene i denne kvalitetskontrakt er udarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for I nærværende kvalitetskontrakt er kvalitetsmålene opdelt efter udvalg og herunder de politikområder, der er defineret i Viborg Kommunes budget. KVALITETSAMÅL FOR DE ENKELTE UDVALGSOMRÅDER SIDE Børne- og Ungdomsudvalget 3 Socialudvalget 22 Beskæftigelsesudvalget 40 Kulturudvalget 44 Teknisk Udvalg 55 Klima- og Miljøudvalget 63 Forebyggelsesudvalget 69 Demokratiudvalget 72 Beredskabskommissionen 75 Økonomiudvalget 79 Bilag: Sagsbehandlingstider 83 2

3 Børne- og Ungdomsudvalget for politikområderne: Skoler Dagtilbud Ungdomsskoler Klubber Familieområdet 3

4 Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Ungdomsuddannelse efter afsluttet skolegang Der er formuleret en national målsætning om, at 95 % alle elever gennemfører en ungdomsuddannelse. I øjeblikket ligger niveauet på ca 80 %. Derudover vurderes mange elever ikke at have de rette faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. : At 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse August 2010 igangsættes processen August 2011 er tilbud etableret for unge med særlige behov Det tilstræbes at målet indfries inden udgangen af 2014 Målet er, at børn og unge uddannes og dannes, så de mestrer deres barndom og erhverver sig et grundlag for også at kunne mestre et ungdomsog voksenliv bedst muligt i forhold til egne forudsætninger. Målet er, at sikre tilpas udfordringer til alle og anvende forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge oplever en vedvarende lyst til læring og fortsat uddannelse Veje til målet Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov etableres Læsestrategi Strategi for drengepædagogik Strategi for forældreinddragelse og information Strategi for arbejdet med at udvikle sunde børnefællesskaber 4

5 Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Internationale dimension Mange af eleverne på skolerne i Viborg, vil få arbejde i udlandet og måske bosætte sig der. Det betyder, at eleverne også i undervisningen skal møde den internationale dimension. Målet er, at børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og bliver i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt : At alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb i VK Alle skoler skal have udarbejdet en strategi for arbejdet med den internationale dimension August 2010 igangsættes processen August 2011 forventes internationale kontakter etableret Forventet målopfyldelse 2013 Veje til målet Skolerne reflekterer over og forholder sig aktivt til inddragelse af den internationale dimension Alle børn møder en mangfoldighed af metoder og udtryk indenfor emnet Skolerne medtænker den internationale dimension i alle fag Der udvikles en databank med gode forløb og ideer til gensidig inspiration Der etableres internationale kontakter med henblik på at styrke skolernes muligheder. 5

6 Børne- og Ungdomsudvalget Skoler Henvisning til specialtilbud Målet er, at flere elever end hidtil undervises i nærmiljøet og på egen skole frem for en henvisning til en specialskole. Dette skal ske ved at styrke almenområdet, så det i højere grad er i stand til at tilbyde et undervisningstilbud til eleverne i eget skoledistrikt. I skoleåret går 94,7 % af eleverne i almenskolen. : At 96 % af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen August 2010 igangsættes processen August 2011 forventes tilbuddene etableret og første erfaringsopsamling kan præsenteres. Forventet målopfyldelse januar 2014 Veje til målet Etablere enheder, der kan fungere som resurse for børn med særlig behov for opmærksomhed Kursusforløb til lærere i almenundervisningen Etablere overgang fra dagtilbud til skole som sikrer, at barnet oplever en tryg overgang fra børnehave til skole Etablere egne kommunale tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser Udviklings-samarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen 6

7 Børne- og Ungdomsudvalget Ungdomsskoler Flere brugere af Ungdomsskolen Ungdomsskolens fritidstilbud er for alle fra 7. klasse og til og med 18 årige unge i Viborg Kommune. Undervisningsaktiviteterne er med til at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kompetencer, og er dermed med til at gøre de unge livsduelige. På landsplan benytter 42 % af målgruppen sig af den lokale ungdomsskole, og i Viborg har 40 % af målgruppen benyttet sig årligt af ungdomsskolens tilbud. : At mindst 43 % af målgruppen benytter sig af ungdomsskolens undervisningstilbud. Målet forventes opnået 2013 Veje til målet Optimere vores PR, bl.a. lave en lille video, der henvender sig til de unge og omhandler de unges muligheder i ungdomsskolen Styrke skolens ungdomsmiljø, således de unge føler tryghed og nærvær bl.a. gennem samarbejde mellem undervisnings- og klubtilbud. Inddrage de unge i udvikling af undervisningsaktiviteterne, for at sikre relevans og meningsfuldhed. 7

8 Børne- og Ungdomsudvalget Veje til målet Ungdomsskoler Fastholdelse af unge i uddannelsesforløb En del af eleverne i folkeskolen har svært ved at møde stabilt og er i fare for at droppe helt ud. Vores erfaring viser, at skolemæssig stabilitet ofte er en forudsætning for, at disse elever sidenhen gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor arbejder vi bl.a. med to projekter, der er med til at sikre stabilitet og faglig sikkerhed. : At 90 % af de unge i de to projekter, 10CV Erhvervsklasse og VU-camp gemmefører deres folkeskole med et tilfredsstillende resultat. Målet forventes nået med udgangen af 2012 Udvikle og permanentgøre 10CV erhvervsklassen VU-camp For begge tilbud ligger der en foreløbig projektbeskrivelse der justeres hen over det andet projektår og heri er form og indhold beskrevet. 8

9 Børne- og Ungdomsudvalget Veje til målet Klubber Inklusion af børn / unge med særlige behov. Der er børn og unge, der pt. ikke kan begå sig og profilere af klubtilbuddet. De skal sikres en tilknytning til almenområdet med den støtte og hjælp, som disse børn/unge har behov for. : At fritidsklubtilbuddet er tilpasset mulighed for at inkludere børn/unge med særlige behov, og at der på sigt i fritids- og ungdomsklubberne rummes endnu flere børn/unge fra specialtilbuddene. Forventet målopfyldelse foråret Drøftelse med involverede partnere om mulige foranstaltninger / ændringer. På et senere tidspunkt generel drøftelse i B/U udvalget af behov for særlige foranstaltninger. Decentralt afholdes der netværksmøder, som munder ud i en beskrivelse af barnets / den unges problemstillinger. 9

10 Børne- og Ungdomsudvalget Veje til målet Familieområdet Udvikling af åben anonym rådgivning : En forøgelse af antallet af henvendelser til den anonyme åbne rådgivning. Målet sikres ved en kortlægning og formalisering af eksisterende tilbud. Udvikling af den åbne anonyme rådgivning skal kunne udgøre et alternativ til iværksættelse af foranstaltninger efter den sociale lovgivning. Målet realiseres i 2012 I første omgang skal der gennem en kortlægning ses nærmere på alle de forskellige rådgivningstilbud, som forvaltningen allerede har både på familie-, special- såvel som på almenområdet i Viborg Kommune. Dette skal iværksættes for at få et samlet overblik over den rådgivning, som der tilbydes i dag. Samtidigt skal der laves en kortlægning af de forskellige tilbud, som de lokale og landsdækkende foreninger gratis eller med økonomisk tilskud tilbyder borgerne i Viborg. Dette for at undgå overlap i forhold til forvaltningens egen praksis, således at der ikke opstartes nye rådgivningstilbud, som udbydes andre steder i kommunen eller i foreningslivet. Samtidigt kan en del af de borgere, som i dag henvender sig til Familieafdelingens frontteam, med fordel modtage rådgivning fra andre instanser i forvaltningen eller eksternt, således at Familieafdelingen undgår involvering i sager, der reelt set ikke er i målgruppen for deres kerneydelser. 10

11 Børne- og Ungdomsudvalget Veje til målet Familieområdet Tilpasning og udvikling af tilbudsviften Tilpasning og udvikling af tilbudsviften samt udarbejdelse af ydelsesbeskrivelse for Dagbehandling. Arbejdet skal foregå i tæt samarbejde mellem samtlige afdelinger i Familie og Rådgivning, men med særlig vægt på Familieafdelingen og Dagbehandling. Formålet er at skabe tydelighed i de tilbud, der er i Dagbehandling og øvrige individuelle afdelinger. : Tilbudsviften er beskrevet på flere indsatsniveauer forebyggelse, foregribende og indgribende. Forventet målopfyldelse: 2012 Forløbet vil bl.a. indeholde beskrivelse og vurdering ift. Eksisterende tilbud, der skal revurderes Nye tilbud som umiddelbart nemt kan beskrives og iværksættes tidsfrister skal sættes på de enkelte tilbud. Nye tilbud, der kræver udarbejdelse af kommissorier/ arbejdsgrupper mm. bl.a. ift. økonomiske konsekvenser m.m. I foråret 2012 nedsættes der en arbejdsgruppe på tværs af dagbehandling og familieafdeling med henblik på at sikre sammenhæng mellem de ydelser der efterspørges, og det der udbydes i dagbehandlingen. Der vil i den sammenhæng ligeledes blive sat fokus på, at opgaver primært løses i eget regi. 11

12 Børne- og Ungdomsudvalget Veje til målet Familieområdet Familieforberedelse Vi borg Kommune ønsker, at nye familier skal forberedes til at kunne tage ansvar for deres barn. Sundhedsplejersker har tidligere deltaget i regionens familieforberedelseshold. Som led i besparelser har Region Midtjylland fra 2009 nedlagt familieforberedelse på mindre hold. Viborg Kommune har ikke et tilbud om familieforberedelse i dag. : I løbet af 2012/2013etableres tilbud om familieforberedelse, særligt til alle unge / sårbare familier i Viborg Kommune. Tilbuddet indeholder undervisning og er netværksskabende Der er behov for at afklare ansvarsfordelingen i forhold til Region Midtjylland. På baggrund heraf beskrives og etableres tilbud til de nødvendige sundhedsplejerske-resurser. 12

13 Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Omlægning af forebyggelse og anbringelse. Omlægningen af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet skal ses i sammenhæng med en fortsat implementering af Barnets reform. Her sættes der bl.a. fokus på, at sikre en tidligere indsats, at sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn, at sikre kontinuitet i anbringelsen af det enkelte barn samt kontinuitet i barnets relation til familie og netværk. Det er målet, at der fremadrettet sker en øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser. Det betyder en ændret udgiftsprofil fra en udgiftsfordeling i 2011 på 71% på anbringelser og 29% på forebyggelse til fordeling på 65% på anbringelser og 35% på forebyggelse i Veje til målet Det er målet at ændre mønsteret i forhold til valg af anbringelsestype. Der vil fremadrettet blive arbejdet på en øget brug af netværks- og plejefamilier og mindre brug af opholdssteder og institutioner. Det er målet at 65% af alle anbringelser i 2014 sker i plejefamilier, herunder netværks- og kommunale plejefamilier samt ophold på eget værelse kombineret med kontaktpersonsordning for gruppen af unge. Det er målet af anbringelser fremover sker med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Det betyder at anbringelse af børn og unge fra Viborg Kommune som hovedregel sker i Viborg Kommune, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. 13

14 Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Én indgang for udsatte unge. Det er målet at samle al personale, der arbejder med udsatte unge mellem 15 og 18(23) år. Det overordnede formål med at skabe èn indgang for udsatte unge er at sikre sammenhæng for den enkelte unge og understøtte en god overgang fra ung til voksen. Ved at samle al ekspertise og styrke samarbejdsrelationer mellem myndighed og leverandør er målet at styrke tværfagligheden og kvaliteten i indsatsen over for den unge. Indsatsen er målrettet udsatte unge mellem 15 og 18(23) år. Det overordnede mål vil være en reduktion i antallet af anbringelser i målgruppen. Desuden er det målet at alle unge kun møder medarbejdere der er specialiserede i arbejdet med unge. Den politiske behandling af en model for samling af ungeområdet forventes gennemført primo Implementering af modellen forventes gennemført Veje til målet Afdække potentialer ved større samling af ungeområdet. Beskrivelse af modeller for samling af ungeområdet. Politisk behandling. Eventuel implementering af den vedtagne model for samling af ungeområdet. 14

15 Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Døgntilbud for børn med funktionsnedsættelse. Etablering af et døgntilbud i Viborg kommune for børn med funktionsnedsættelse skal ses i sammenhæng med en fortsat implementering af Barnets reform, herunder at sikre kontinuitet i barnets relation til familie og netværk. Det er målet at børn med funktionsnedsættelse, der fremover bevilliges døgntilbud vil ske med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Det betyder at børn med funktionsnedsættelse fra Viborg Kommune som hovedregel henvises til et tilbud i Viborg Kommune, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Den politiske behandling af oprettelse af et døgntilbud for børn med funktionsnedsættelse forventes indfriet primo Veje til målet Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at afdække muligheder for at etablere et døgntilbud i Viborg Kommune for børn med funktionsnedsættelse. Politisk behandling. Eventuel etablering af et døgntilbud i Viborg Kommune til børn med funktionsnedsættelse. 15

16 Børne- og Ungdomsudvalget Familieområdet Tidlig opsporing af børn i problemer. Viborg Kommune har deltaget i et forsknings- og udviklingsprojekt med Servicestyrelsen/Socialstyrelsen, Rambøll og AKF. Her er der udviklet viden der virker ifht. tidlig indsats over for børn i udsatte positioner. I forlængelse af projektet implementeres den opsporingsmodel og de redskaber, som undervejs er udviklet og afprøvet. Det er målet, at sætte tidligere og mere systematisk ind i forhold til børn i udsatte positioner, så deres problemer ikke når at vokse sig store. Den tidlige rådgivning og vejledning forventes at medvirke til færre og mindre indgribende sager i familieafdelingen. Udsatte børn med begyndende vanskeligheder opdages tidligere, både i forhold til problemudvikling og alder. Det skal medvirke til at gennemsnitsalderen for førstegangsforanstaltninger falder. Flere problemstillinger løses i samarbejde mellem dagtilbud, skole og familie, fordi der gives professionelle råd og vejledning tidligt i forløbet og dermed øgede handlemuligheder (dette er vejen til målet). Flere børn, som ikke trives, opdages. Eks. de stille børn og de overansvarlige børn. Flere helt små børn, drøftes på tværfaglige møder, og der sikres støtte og rådgivning til forældre og personale. Forældrene inddrages fra start i forhold til barnets mistrivsel og ses som en ressource, der så vidt muligt deltager som aktiv part i alle møder vedrørende deres børn. Der arbejdes med overgange, så børn med behov for særlig støtte kendes og får den fornødne hjælp i det modtagende system, hvis der er brug for det. Veje til målet Der iværksættes et implementeringsprojekt, der strækker sig fra efteråret 2012 til efteråret Der implementeres områdevis i henholdsvis område Nord, Øst og Vest. Implementeringen vil i høj grad tage udgangspunkt i kompetenceudvikling og supervision decentralt i den enkelte daginstitution, på den enkelte skole etc. 16

17 Socialudvalget for politikområderne: Ældreområdet Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte m.v. 17

18 Socialudvalget Veje til målet Ældreområdet Aktivt medborgerskab og borgerinddragelse Sundhed & Omsorg arbejder ud fra princippet - borgeren i centrum. Derfor er arbejdsgrundlaget for alle medarbejdere i Sundhed & Omsorg følgende: 1. Vi styrker borgernes medbestemmelse og ønske om fleksible løsninger. 2. Vi støtter borgerne i deres ønske om at være så selvhjulpne som muligt. 3. Vi styrker tilliden og respekten for hinandens faglighed og kompetencer. Styrket frivilligindsats Ca. 35% af befolkningen arbejder frivilligt, heraf 6-9% inden for det sociale område. For at imødegå udfordringen om flere ældre, færre hænder og opretholde både borgernes og kommunes forventninger til serviceniveauet, er det centralt at styrke frivilligindsatsen. Antallet af frivillige i Sundhed og Omsorg er ca. 300, dette antal ønskes øget med 5 % fra 2012 til Styrket borgercentreret udvikling og innovation Alle ydelser og indsatser i Sundhed og Omsorg tager udgangspunkt i borgerens situation, ønsker og behov, med afsæt i en borgercentreret tilgang. Mindst 2 større udviklingsprojekter som benytter en borgercentreret tilgang i perioden 2012 til Frivillighedsindsatsen Sundhed og Omsorg ønsker at understøtte de ældre borgeres mulighed for mestring og et aktivt hverdagsliv. Det kan ske gennem et tættere samarbejde mellem frivillige og medarbejderne. Det skal ske gennem vidensdeling, sparring, koordinering og idéudveksling. - Frivillighedspolitik godkendes politisk september Udarbejdelse af en driftsmodel for frivillighedsområdet. - Ansættelse af en frivillighedskoordinator. 18

19 Socialudvalget Veje til målet Ældreområdet Gode overgange og sammenhænge Gode overgange og sammenhænge, særligt i forhold til følgende: - Fra selvhjulpen til at modtage hjælp (fx mad) - Fra eget hjem til plejecenter - Fra kognitivt velfungerende til kognitive forringelser neurologiske lidelser, herunder demens. Sundhed og Omsorg har fokus på at borgeren oplever gode overgange og sammenhænge, fx i forbindelse med udskrivelse fra hospital, eller overgangen fra selv at tilberede sin mad til at få den leveret. Borgere som får ydelser fra Sundhed og Omsorg skal opleve kvalitative forbedringer og mere sammenhæng i forbindelse med alle de overgange, som SO s borgere møder. Sundhed og Omsorg har følgende kvalitetsmål: Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering integreres som en arbejdsmetode for alle personalegrupper i Sundhed og Omsorg. Alle medarbejdere (ca. 1700) undervises i at arbejde med hverdagsrehabilitering i løbet af Demenskonsulenter Når demente kommer på plejecenter, skal 95 % af de pårørende have haft eller have kontakt til en demenskonsulent. Ved overgang fra at være selvhjulpen til at modtage hjælp samt fra at bo i eget hjem til at bo på plejecenter skal 90 % af borgerne være tilfredse med information om og hjælp ift. overgangen. Sundhed og Omsorg har 3 trin, som gennemgås, inden en borger kun får kompenserende hjælp. 1. Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger (hjælpemidler, it-løsninger mv.) 2. Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering som indgang til Sundhed og Omsorg. 3. Kompetenceudvikling af personalet ift. livsfaser og overgange Alle medarbejdergrupper har fokus på gode overgange og sammenhæng. Der følges op løbende på aktivt hverdagsliv. 19

20 Socialudvalget Ældreområdet Rehabilitering - integreret i borgerens liv Rehabilitering er mere end den borgerrettede forebyggelse den er et grundlæggende mål for indsatsen i Viborg Kommune for at øge den enkelte borgers livskvalitet til at kunne være så selvhjulpen som mulig. Dette mål understøttes af Strategiplanen for Sundhed og Omsorg fra Målet er at understøtte borgerens mestringsevne og handlekompetence, så borgeren er aktiv i eget liv længst mulig: - Aktiv hverdagsliv og træning til understøttelse og vedligeholdelse af borgerens egne ressourcer. - Ernæring som indsatområde, dels som det gode måltid og dels med fokus for rammerne for måltidet. Andelen af borgere der opnår funktionsforbedring ved deltagelse i aktivt hverdagsliv, øges med 5 % til 75 % i I dag foretages ernæringsscreening på plejecentrene, dette tilbud udvides til alle borgere i Sundhed og Omsorg, til at der i 2013 foretages ernæringsscreening hos 40 % af alle borgere med BMI udover 18,5-24,9. Veje til målet - Der arbejdes fortløbende på at skabe rehabiliterede tilbud til borgerne - Ernæringsscreening udvides til også at omfatte borgere i egen bolig. - Aktivt hverdagsliv og rehabiliterings indsats øges, således at flere potentielle borgere bliver selvhjulpne, eller får et forbedret funktionsniveau. 20

21 Socialudvalget Voksenhandicapområdet Botilbud i nærområdet Tilbud inden for handicap skal spænde bredt og være inkluderende. Den overordnede målsætning er som følge heraf, at ethvert tilbud som udgangspunkt skal kunne imødekomme alle behov hos enhver borger, der visiteres til tilbuddet. Der vil dog være borgere, der har behov for et mere specialiseret tilbud for at kunne udvikle og udfolde sig bedst muligt. Viborg Kommune køber pr. ultimo august 2011 pladser til 178 borgere i private tilbud eller tilbud i andre kommuner/regionen. : Fremadrettet skal 90 % af de Viborg-borgere, der benytter et botilbud inden for handicapområdet modtage et nærtilbud i Viborg Kommune Målsætningen forventes indfriet inden for en kort årrække, bl.a. grundet opførelsen af Katrinehaven. Målene i kvalitetskontrakten videreføres i Veje til målet Udvikling af nye specialiserede, målrettede og omkostningseffektive tilbudstyper Igangsætning af analysearbejde med henblik på at imødekomme målsætningen om et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger ud fra nærhedsprincippet, princippet om mindst mulig indgriben og øget inklusion Kortlægning af kompetencer hos medarbejderne og strategisk kompetenceudvikling 21

22 Socialudvalget Voksenhandicap Frivillighed og aktivt medborgerskab Den samfundsmæssige udvikling går i retning af at øge samspillet mellem det i offentlige og det private. Dels fordi der er en stigende ressourcemæssig udfordring i den offentlige sektor, dels fordi civilsamfundet kan bidrage med noget andet end det offentlige system og de fag-professionelle. Handicap, Psykiatri og Udsatte har på enkelte områder erfaringer med samspillet med frivillige. Det er ønsket, at arbejde mere systematisk med at inddrage civilsamfundet og frivillige i opgaveløsningen i og omkring HPU med henblik på at øge borgernes livskvalitet og muligheder for et aktivt medborgerskab i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at øge antallet af og styrke samarbejdet med frivillige i HPU. Derigennem øges det aktive medborgerskab for alle, således at både de frivillige samt borgerne i HPU oplever, at det er værdifuldt at skabe fælles rammer og aftaler. : At alle relevante ledelsesområder i 2013 har gennemført mindst to pilotprojekter om øget samarbejde med frivillige aktører. At der er sket en tilgang af frivillige til HPU med 50 % efter 3 år (2014). Veje til målet At projektet understøttes med en HPU koordinatorrolle mindst frem til og med 2014 At der er en dialog med relevante aktører, herunder frivillighedscenter, uddannelsestilbud, kulturområdet, idrætsforeninger m.v. At der deltages i netværksgrupper lokalt og regionalt At HPU har klare rammer og aftaler for det frivillige arbejde nedskrevet At organiseringen af frivillighedsindsatsen på tværs er klar At HPU hjemmesiden er udbygget med oplysninger om det frivillige arbejde 22

23 Socialudvalget Veje til målet Sundhedsområdet Udbygning af det nære sundhedsvæsen Kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen er bl.a. borgerens egenomsorg, tidlig opsporing af sygdomme, forebyggelse og sundhedsfremme, sammenhængende borgerforløb samt sundhedsydelser af høj kvalitet i kommunalt regi. De kommende år forventes færre indlæggelser, øgede ambulante behandlinger og øget behandling i hjemmet, bl.a. ved hjælp af telemedicin og bedre sammenhænge i overgange, herunder opfølgende hjemmebesøg. Region Midtjylland s strategi for telemedicin danner baggrund for udnyttelsen af telemedicin i Sundhed og Omsorg. Telemedicinsk sårbehandling iværksættes i 2012 og der forventes en reduktion på ambulante behandlinger i sårambulatoriet i 2013 på 20 % (ud af ambulante borgere i Sårcentret). Hos henviste borgere fra hospitalet til opfølgende hjemmebesøg, skal udførselsgraden være 95 % i Opstart af telemedicinsk sårbehandling, som foregår i samarbejde med Sårcentret, Hospitalsenhed Midt. Opfølgende hjemmebesøg er iværksat i 2011 mellem hospital, praksislæge og hjemmesygeplejen. 23

24 Beskæftigelsesudvalget for politikområdet: Arbejdsmarked og overførselsområdet 24

25 Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked og overførselsområdet Virksomhedsnær indsats En virksomhedsnær indsats er central for at skabe kontakt til arbejdsmarkedet for så mange borgere som muligt såvel ledige som sygemeldte. Samtidig er en virksomhedsnær indsats med til at sikre, at ressourcerne til den samlede indsats anvendes rationelt. En høj grad af virksomhedspraktik og løntilskudsjob sikrer ressourcer til uddannelsesindsatsen den såkaldte redskabsbalance. Specielt for sygedagpengemodtagerne er anvendelsen af delvis raskmelding i det eksisterende job det mest virksomhedsnære redskab i indsatsen, og derfor et vigtigt redskab for fastholdelsen af borgerne på arbejdsmarkedet : Minimum 70%af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 62%af aktiveringsindsatsen for ikke-forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 68% af aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 16% af de sygemeldte skal være omfattet af en delvis raskmelding Tidsperspektiv for målopfyldelse 31. december 2012 Veje til målet Virksomhedspraktik og job med løntilskud prioriteres ved vurderingen af indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige Der indgås aftaler om virksomhedscentre for de svageste ledige, hvor en gradvis introduktion til arbejdsmarkedet kan gennemføres under hensyn til den lediges ressourcer og aktuelle kompetencer Indsatsen på sygefraværsområdet tilrettelægges med fokus på anvendelse af delvis raskmelding fra 1. sygedag. Gennem Jobcenterets Servicecenter for Sygdomsforebyggelse og Arbejdsfastholdelse motiveres arbejdsgiverne til at fokusere på muligheden for delvis raskmelding som middel til at fastholde virksomhedens kompetencer. 25

26 Beskæftigelsesudvalget Emne Veje til målet Arb.marked og overførselsomr. Vejledningsindsatsen i UU Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bidrager gennem vejledning på følgende områder til opfyldelse af de nationale og lokale målsætninger om at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og 60 % en videregående uddannelse. Forventet målopfyldelse 31. december klasse. (vejledning om valg af uddannelse og erhverv) Udarbejdelse af uddannelsesplan for samtlige unge efter 9. klasse. Samtlige unge, som forlader grundskolen inkl. 10 klasse skal være omfattet af en uddannelsesparathedsvurdering årige (pligt til uddannelse, beskæftigelse og anden aktivitet, der sigter mod at den unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan). Senest 5 arbejdsdage efter, at UU er blevet bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan kontaktes de årige. Senest 30 kalenderdage efter, at UU har sikret kontakten tilbydes årige unge en ny aktivitet årige (vejledning) Samtlige unge uden gennemført ungdomsuddannelse tilbydes vejledning. Unge med særlige behov (specialvejledning) Fra 2012 visiteres der unge svarende til 2-2,5% af en ungdomsårgang til STUforløb. 85% af disse bør modtage lokalt forankrede tilbud. I 2011 blev 3,4% visiteret til STU-forløb og 80% modtog lokalt forankrede tilbud. Der igangsættes indsatser som: Efterlever lovgivningens krav om uddannelsesniveau for vejlederne (diplom-, professions- eller masterniveau) Ændrer organiseringen af UU således at UU-vejlederne overgår fra deltids. til fuldtidsansættelse Sikrer samarbejde med alle ungdomsuddannelser og øvrige uddannelsesinstitutioner med henblik på en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats Sikrer målsætningen for årige gennem samarbejde med jobcentret og gennem to årlige kampagner rettet mod målgruppen. Sikrer og opdaterer det nødvendige datagrundlag for at sikre kvalitet og målrettethed i vejledningen Sikrer målsætningen for STU gennem øget og koordineret samarbejde med lokale STU tilbud og med alternative tilbud til STU, herunder mulighederne for støtte til at gennemføre tilbud i det ordinære uddannelsessystem 26

27 Kulturudvalget for politikområderne: Kultur Folkeoplysning og idrætsanlæg 27

28 Kulturudvalget Veje til målet Kultur Museer og kulturformidling Øge publikumsinteressen og dermed besøgstallet museer. : At øge publikumsinteressen og dermed besøgstallet med 5 % ved stadig at forny og inddrage nye formidlingsformer i det museale arbejde, specielt i forhold til målgruppen børn og unge Forventet målopfyldelse: Udgangen af Til stadighed forny og inddrage nye formidlingsformer i det museale arbejde, samt gennemføre en række brugerundersøgelser med henblik på at indkredse bl.a. børn og unges forventninger og forudsætninger til museumsbesøg og undervisningsmateriale. 28

29 Kulturudvalget Veje til målet Kultur Biblioteksområdet/formidling til borgerne Det er målet at fokusere på tre kerneydelser i bibliotekets virksomhed: udlån, informationsformidlingsamt kulturelle arrangementer (læring, kulturelle oplevelser mv.) : Som minimum fastholdes udlånstallet på enheder Besøgstallet søges øget med 6 % til ½ mio. årligt De brugerrettede aktiviteter søges som minimum fastholdt på 213 aktiviteter årligt At øge udbuddet af læringsaktiviteter Forventet målopfyldelse: Udgangen af Der arbejdes med ændrede formidlingsformer, større synlighed i markedsføringen, forøge medarbejdernes kompetencer i det opsøgende formidlingsarbejde, samt ændre på indretning og organisering. 29

30 Kulturudvalget Kultur Kulturens tilgængelighed : Det er et mål at øge tilgængeligheden til udvalgets tilbud, både fysisk, mentalt, digitalt osv. med henblik på at formidle kultur for en stadig øget brugergruppe Det er målet at øge brugerfrekvensen med 5-10% i budgetperioden Initiativerne igangsættes fra 2011 og resten af Byrådets valgperiode. Der registreres på besøgstal på alle væsentlige initiativer/ institutioner. Veje til målet Der arbejdes med konkrete planer i museer og biblioteker med nye og digitale formidlingsformer Der arbejdes med en unge-portal med let adgang til alle væsentlige informationer for unge I Biblioteksregi arbejdes der med ubemandede åbningstimer på visse biblioteker, Bibliotekerne arbejder med oplæring af borgerne i IT-kompetencer Museerne arbejder med særligt tilrettelagte formidlingsforløb for bl.a. specialskoler m.m. med henblik på at formidle kultur til nye målgrupper I forbindelse med opførelse af Studenterhus gøres der plads til unges mulighed for at udfolde egen-kultur 30

31 Kulturudvalget Kultur Borgerne og kulturen I et tæt samarbejde med borgere og brugergrupper søges kulturtilbuddene udviklet og tilpasset et moderne samfunds behov. De frivillige er en væsentlig ressource i udviklingen af nye kulturtilbud, hvor efterspørgsel er et vigtigt parameter. Nye initiativer igangsættes og udvikles i Større projekter er underlagt ekstern evaluering, hvori indgår måling/ vurdering på inddragelsen af borgerne. Veje til målet I alle større projekter og events indgår samarbejdet med foreninger og de frivillige som en naturlig del af planlægning og udførelse. Breddeidrætsprojektet er udviklet og gennemføres primært af organisationer, foreningslivet og frivillige, herunder organisering af de uorganiserede Kunsthal Brænderigården afholder medio 2012 festivallen: Kulturmarkedspladsen, i samarbejde med Stationen og Kulturprinsen, hvor frivillige unge deltager i kunstworkshops mv. Viborg Museum og Lokalhistorisk Arkiv fokuserer aktuelt på inddragelse af borgerne i arbejdet med byens historie ved borgernes direkte deltagelse i indsamling og registrering af historie og arkivalier. Borgerhuset Stationen arbejder med etablering af Kulturel hjælpemiddelcentral i forhold til borgernes egne kulturarrangementer Viborg Bibliotekerne arbejder med flere projekter til inddragelse af borgerne, bl.a. i samarbejde med andre biblioteker i regionen, således: - VIP-klub for voksne lånere - børneuniversitet med og for børn - den skabende borger, bibliotekets rolle i forhold til borgernes innovative og kreative kompetencer. 31

32 Kulturudvalget Kultur Elite og Bredde : Kvaliteten af de kulturelle tilbud må være af en sådan grad, at der er basis for talentudvikling indenfor fællesskabets rammer Initiativerne iværksættes i denne og kommende valgperiode. Veje til målet Stadig udbygning af tidssvarende faciliteter til både bredde og elite, (rytmisk spillested, Viborg Arena, Musikskolen, mv.) Musicalskolen Studenterhuset og Borgerhusets etablering af øvelokaler m.m. for udøvere af rytmisk musik Kreative skoler for børn (Musik, Billedkunst, Drama, Tekstil, Forfatter) 32

33 Kulturudvalget Kultur Kultursamarbejde på tværs. : Det er et mål at udvikle både eksisterende og nye kulturtilbud i et tæt samarbejde mellem kulturaktørerne både lokalt, regionalt og nationalt Initiativerne iværksættes i denne og kommende valgperiode. Veje til målet Der forhandles pt. en ny regional kulturaftale mellem Kulturministeriet og kommunerne i Østjysk vækstbånd, Viborg kommune indgår i det regionale samarbejde mellem købstæderne i RegionMidt samt Aarhus kommune om Kulturby 2017, I samarbejde med lokale, regionale og nationale kulturaktører planlægges en række større events fra 2012 til 2017, herunder: Animationsfestival, Kulturfestival mv. 33

34 Kulturudvalget Folkeoplysning og idrætsanlæg Elite og Bredde : Kvaliteten af de kulturelle tilbud må være af en sådan grad, at der er basis for talentudvikling indenfor fællesskabets rammer. Initiativerne iværksættes i denne og kommende valgperiode. Veje til målet Stadig udbygning af tidssvarende faciliteter til både bredde og elite, (Viborg Arena, baneanlæg og idrætsfaciliteter mv.) 34

35 Kulturudvalget Folkeoplysning og idrætsanlæg Kultursamarbejde på tværs : Det er et mål, at udvikle både eksisterende og nye kulturtilbud i et tæt samarbejde mellem kulturaktørerne både lokalt, regionalt og nationalt Initiativerne iværksættes i denne og kommende valgperiode. Veje til målet I samarbejde med lokale og nationale kulturaktører planlægges en række større events fra 2012 til 2017, herunder DGI-landsstævne og Nordisk Folkedanserstævne 35

36 Teknisk Udvalg for politikområderne: Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme 36

37 Teknisk Udvalg Veje til målet Grønne områder Sikkerhed på legepladser Det er vigtigt, at de legepladser som hører under Teknisk Udvalgs politikområde er sikre og lever op til den kvalitet, der kræves, jf. de gældende europæiske standarder (EN 1176 og EN 1177). Det er formålet, at legepladsernes udformning og opbygning ikke er årsag til ulykker på legepladserne. : Kvaliteten og sikkerheden på de kommunale legepladser (indenfor politikområdet) skal sikres. Forventet målopfyldelse: Legepladserne lever hvert år efter renoveringer op til standarderne fra Kommunens legepladskonsulent foretager årlige legepladsinspektioner: Status for tilstanden beskrives på alle 25 legepladser i offentlige anlæg, Omfanget af de nødvendige renoveringsopgaver defineres, Renoveringsopgaverne prioriteres, Der gennemføres årlige renoveringer indenfor budgetrammen og i overensstemmelse med prioriteringen. 37

38 Teknisk Udvalg Veje til målet Grønne områder Bynært friluftsliv Viborg Kommune har i parker, grønne områder og bynære skove mange bynære muligheder for friluftsliv, som kan anvendes af borgere og turister til motion, naturoplevelser og andre rekreative formål. For at så mange borgere og turister som muligt får lyst til og mulighed for at bruge områderne, skal oplevelsesmulighederne og områdernes placering være synlige og let tilgængelige. : Kommunikation og information om borgernes muligheder for bynært friluftsliv skal styrkes. 2012: En Natur og Parkpolitik vedtages. Natur og Parkpolitik for Viborg Kommunes natur, parker og grønne områder vedtages. Her prioriteres indsatsen med information og formidling om parkerne og de bynære grønne områder: Pressemeddelelser og artikler til aviserne om oplevelsesmuligheder for friluftslivet og sundhed, Fremstilling og opstilling af kortborde, Fremstilling af foldere om parker og skove, Udbygning og løbende ajourføring af information på hjemmesiden. 38

39 Teknisk Udvalg Veje til målet Trafikområdet Reduktion i trafikulykker Baggrunden for målet er, at trafikulykker med personskader ofte har store konsekvenser. Der er her både tale om menneskelige/personlige konsekvenser for de involverede, samt om økonomiske samfundsmæssige konsekvenser, idet der er forbundet mange udgifter med personskadeulykker. I 2009-markedspriser koster en ulykke med personskade samfundet i gennemsnit godt 3 mio. kr. Heraf betaler kommunen gennemsnitligt 70 % og Staten 30 %. Dette betyder, at udover en forbedret trafiksikkerhed og færre menneskelige tragedier, sparer Kommunen også mange penge på ulykkesbekæmpelse. : Antallet af trafikulykker med personskader skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 (i forhold til 2005). Dvs. at senest i 2012 må der, på de kommunale veje i Viborg Kommune maksimalt være sket 49 ulykker med personskader. Forventet målopfyldelse: 2011/2012 Der iværksættes en meget målrettet indsats, der har afsæt trafiksikkerhedsplanens undersøgelser, analyser og resultater. Det betyder, at der laves konkret fysiske tiltag på de lokaliteter, hvor der er registreret flest uheld med personskade (sortpletudpegning). Trafiksikkerhedsplanen har udpeget 15 højt prioriterede lokaliteter/emner, hvor der er en overhyppighed af uheld, eller hvor borgerne føler sig utrygge ved at færdes. Der sættes ind med kampagner, kontrol m.v. vedrørende for høj hastighed, spritkørsel, ulykker med cyklister og unge trafikanter samt manglende selebrug. Der anlægges der cykelstier i perioden frem til 2012 for i alt knap 50 mio. kr. Oversigter, afstribning, vejafvanding mv. sikres ved daglig vejdrift. 39

40 Teknisk Udvalg Veje til målet Trafikområdet Bolig- og erhvervsgrunde Viborg Kommune ønsker at tiltrække nye borgere og virksomheder. En vigtig parameter i denne forbindelse er at kunne tilbyde attraktive, samt et varieret udbud, af bolig- og erhvervsgrunde. : Der skal være et attraktiv og varieret udbud af bolig- og erhvervsgrunde i Viborg Kommune. Nye områder skal byggemodnes i takt med efterspørgslen. Forventet målopfyldelse: At vedligeholde en byggemodningsplan for en længere årrække. Planen skal tage udgangspunkt i følgende: kommunens byggeprognose, der er en del af kommuneplanlægningen, en status over den nuværende beholdning af arealer til formålet, beholdningen af byggemodnede grunde og det forventede salg af grunde. At udarbejde et byggemodningsprogram for det kommende år, der konkret fastlægger, hvor der skal igangsættes byggemodning til boligformål og erhvervsformål. Programmet har afsæt i den langsigtede byggemodningsplan, salget i det forløbne år, beholdningen af grunde, den aktuelle efterspørgsel og de afsatte midler på anlægsbudgettet for det pågældende år. Det årlige byggemodningsprogram udarbejdes for at sikre, at: Der købes/er købt tilstrækkeligt jord, Der er/bliver udarbejdet lokalplaner for de aktuelle områder, Behovet for byggemodningen afstemmes med det afsatte rådighedsbeløb til formålet Tidsplanen for den konkrete byggemodning følges, og der til stadighed er et passende og variabelt udbud af byggegrunde. 40

41 Teknisk Udvalg Trafikområdet Fremme af cyklismen Cyklisme er kommet på dagsordenen, og Viborg Kommune har to projekter, der har til formål at fremme cyklismen. Dels er Viborg Kommune med i det EU støttede projekt Nordiske Cykelbyer, der har til formål at fremme cyklismen, og dels i projektet Den Midtjyske Cykelstjerne, som Vejdirektoratet medfinansierer. Formålet er, at fremme cyklismen, ved at sætte fokus på brug af cykel som transportmiddel og forbedre forholdende for cyklister bl.a. ved anlæg af cykelstier og faciliteter. : Cykeltrafikken fremmes og antallet af cyklister stiger, hvilket ses ved at mindst hver 5. tur foretages på cykel. Forventet målopfyldelse inden 2020, jf. Cykelpolitik Veje til målet Der etableres et sammenhængende overordnet stinet, hvor de største stier samles ved banegården i Viborg (cykelstjernen), og hvor der skabes ringforbindelser på tværs af stinettet. Der gennemføres kampagner og informeres, for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Prioriteringen i snerydningen ændres for at få flere til at cykle om vinteren. Gode skoleveje sikres, som kan få flere børn til at cykle. Yderligere cykelparkeringspladser etableres. Der udarbejdes cykelregnskaber, der viser cykeltællinger, registrering af udstyr m.v. 41

42 Teknisk Udvalg Veje til målet Trafikområdet Kvalitet og værdi af kommunale veje Det er vigtigt med en god kvalitet af kommunale veje. Dette styrker trafiksikkerheden og mindsker driftsudgifterne. Kvaliteten af Viborg Kommunes veje (1.650 km) er i 2012 forringet i forhold til Det ses ved, at arealet af veje i God stand er reduceret med 11 %, mens veje i Acceptabel stand er øget med 6 %, og veje i Kritisk stand er øget med 5 %. Værdien af vejene blev i 2010 opgjort til ca. 630 mio. kr. I 2012 er værdien faldet til 570 mio. kr. For at opnå samme vejkvalitet som i 2010 er der brug for forbedring af 180 km veje svarende til en udgift på 63 mio. kr. Viborg Kommune vil, som minimum, fastholde værdien og standarden af de kommunale veje på det niveau, der var i Herved vil udgifterne til kortsigtede asfaltreparationer mindskes. Trafiksikkerheden vil forbedres, og borgerne vil få en oplevelse af veje i god kvalitet. - Vejene værdi søges fastholdt til samme niveau som opgjort i km af de overordnede trafikveje bringes i god stand senest i 2014, således at alle de overordnede trafikveje er i kategorien God stand km af de øvrige trafikveje og lokalveje forbedres, så alle vejene af denne type mindst er i kategorien Acceptabel stand senest i Der er ingen kommunale veje i kategorien Kritisk stand efter En forøgelse af vejenes værdi til niveauet før 2010 forudsætter at der ekstraordinært tilføres midler til området i 2013/2016 udover det nuværende budget på 19,7 mio. kr. Det kan bl.a. ske ved omprioritering af afsatte budgetmidler. 42

43 Teknisk Udvalg Kommunale ejendomme Konkurrencedygtig rengøring Udgangspunktet for den løbende økonomiske optimering er regelmæssige gennemgange af arbejdsplaner og regulering af arbejdstakten. Hensigten er at sikre en tilfredsstillende kvalitet til billigst mulig pris. Byrådet har besluttet, at Viborg Kommunes rengøringsydelser skal konkurrenceudsættes. Det afprøves, om den kommunale rengøringsenhed er konkurrencedygtig i forhold til private leverandører. : Viborg Kommunes Rengøringsservice leverer rengøring til den aftalte kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Forventet målopfyldelse: Veje til målet At Rengøringsservice har løbende fokus på kvalitetssikring og driftsoptimering. At Kvalitetssikringen skal sikre, at de ydelser enheden leverer, lige netop er de ydelser der er aftalt, og til den aftalte pris. At der foretages kvartalsvise egenkontrolvurderinger på kvaliteten i enheden. At der afholdes et årligt møde med bestiller, hvor brugerens oplevelse af ydelsens kvalitet drøftes. At driftsoptimeringen har fokus på at minimere tidsforbruget til de aftalte ydelser gennem et øget arbejdstempo ved en højere grad af anvendelse af maskinel. At det synlige resultat af driftsoptimeringen vil være en mindre udgift til samme ydelse. 43

44 Klima- og Miljøudvalget for politikområderne: Plan, natur og miljø Forsyningsområdet 44

45 Klima- og Miljøudvalget Veje til målet Plan, natur og miljø Vand- og Natura 2000 planer Vand- og Natura2000 indsatsen i Viborg Kommune omfatter de kommunale opgaver, der følger af den statslige vand- og Natura2000 planlægning. Når Statens endelige planer offentliggøres, tidligst i 2011, får kommunerne et år til at udarbejde handleplaner, som konkret skal udmønte det indsatsbehov der beskrives i Vand- og Naturplanerne. I vandområderne skal målene nås i 2015, i Natura2000 områderne er der ikke fastlagt endelige tidsfrister. Inden Statens planer er vedtaget skal der laves en konkret iværksættelse af Vandog Natura2000 indsatsen for at fjerne næringsstoffer ved hjælp af vådområder. : Viborg Kommune etablerer de nye søer og våde enge, der aftales med Staten jf. Vand- og Natura2000 s vådområdeindsatsen. et forventes indfriet Prioriteringen af hvor der skal etableres nye søer og våde enge, sker gennem kommunale vandoplandsstyregrupper, hvorpå styregruppens prioritering skal godkendes af Miljøministeren. Efter ministerens godkendelse skal Viborg Kommune som projektleder sikre gennemførelsen af en række projekter med udgangspunkt i den besluttede prioritering. 45

46 Klima- og Miljøudvalget Veje til målet Plan, natur og miljø Miljøtilsyn, virksomheder/landbrug For at hindre sundhedsskadelig forurening fra virksomheder og landbrug udfører Viborg Kommune en målrettet indsats i form af miljøtilsyn. Ved at besøge virksomheder og landbrug regelmæssigt, sker der dels en kontrol af, om der er ulovlige forhold, som kan føre til forurening, dels en forebyggende miljøindsats, hvor kommunen vejleder og informerer om gældende regler. : Sundhedsskadelig forurening fra virksomheders og husdyrbrugs emissioner, støj, lugt, affald, spildevand mv. forhindres, ved at udføre regelmæssige tilsyn: Samtlige virksomheder og husdyrbrug, der har en miljøgodkendelse, skal som minimum have modtaget et tilsyn hvert 3. år. Samtlige autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme skal som minimum have modtaget et tilsyn hvert 4. år. Samtlige husdyrbrug uden krav om miljøgodkendelse, skal som minimum have modtaget et tilsyn hvert 6. år. Forventet målopfyldelse: Hvert år føres tilsyn på ca. 120 erhvervsvirksomheder og ca. 250 husdyrbrug 46

47 Klima- og Miljøudvalget Veje til målet Forsyningsområdet Tilstrækkelig vandforsyning Det skal ved planlægning, kvalitetskontrol og løbende sagsbehandling sikres, at alle ejendomme i Viborg Kommune har mulighed for en stabil forsyning af drikkevand af god kvalitet baseret på velegnede grundvandsressourcer. : Alle ejendomme i Viborg Kommune har mulighed for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning Forventet målopfyldelse: 2016 Viborg Kommune skal sikre de planlægningsmæssige rammer for udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning for borgerne i Viborg Kommune. Dette sikres ved at udarbejde en vandforsyningsplan. Kommunen skal ifølge vandforsyningslovens 14 udarbejde planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Arbejdet med den ny vandforsyningsplan er påbegyndt i 2010, hvor der, for at kende vandværkernes tilstand, føres tilsyn på alle 75 vandværker,og afholdes informationsmøder med vandværkerne. Viborg Kommune fører desuden kontrol med drikkevandets kvalitet hos enkeltindvindere og almene vandværker og sikrer, gennem den løbende sagsbehandling, mulighed for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning 47

48 Klima- og Miljøudvalget Veje til målet Forsyningsområdet Øget genanvendelse af affald For at sikre bedst mulig udnyttelse af vores ressourcer samt nedbringe miljøbelastningen skal det sikres, at affald i størst muligt omfang genbruges eller genanvendes. : Affaldsminimering skal styrkes med henblik på at opnå en genanvendelsesprocent på min. 65 % Forventet målopfyldelse i 2012 Der sættes fokus på samspillet med borgere og erhvervsvirksomheder, dels via brugerundersøgelser og nedsættelse af brugergrupper og dels via informationsaktiviteter og kampagner. Endvidere forventes der udført et forsøgsprojekt om affaldsminimering i samarbejde med erhvervsvirksomhed. 48

49 Klima- og Miljøudvalget Veje til målet Forsyningsområdet Minimering af affald til dep. For at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcer samt hindre forurening af natur og grundvand, bør bortskaffelse af affald til deponering minimeres og kun ske, hvis ressourcerne i affaldet ikke kan udnyttes gennem genbrug/ genanvendelse eller gennem energiudnyttelse ved forbrænding : Der må maksimalt deponeres 6 % af affaldet produceret i Viborg kommune. Forventet målopfyldelse i Der iværksættes informationsaktiviteter om at forbedre sortering af affaldet hos private og på virksomhederne. Der foretages sortering af deponerbart affald på sorteringsplads ved affaldscentret Revas. 49

50 Forebyggelsesudvalget for politikområdet: Forebyggelsesudvalget 50

51 Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Samarbejde med civilsamfundet : Civilsamfundet inddrages hvor det er relevant i indsatser vedr. folkesundhed Udvikling af metoder til inddragelse af civilsamfundet om folkesundhedsindsatser Indsatsen forløber frem til udgangen af den nuværende byrådsperiode, dvs. frem til Veje til målet Der samarbejdes med relevante organisationer, foreninger og enkeltpersoner (på baggrund af interessentanalyse) i konkrete indsatser Kontinuerligt samarbejde med Demokratiudvalgets borgerguide om metoder til borgerinddragelse herunder afprøvning af metoder I alle projekter skal relevansen af samarbejde med civilsamfundet vurderes i henhold til projektets formål Beskrivelse af minimum en anvendt metode for samarbejde med civilsamfundet 51

52 Forebyggelsesudvalget Forebyggelsesudvalget Sundhed på tværs Sundhed på tværs er både et gennemgående tema og et konkret projekt. : Implementering af Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken i alle politikområder Gennemførelse af projekt Sundhed på tværs i Karup skoledistrikt Implementeringen af Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken forløber over de kommende fire år frem til revision af politikken. Projekt Sundhed på tværs afsluttes med udgangen af Veje til målet Aftaler om implementering af Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken i alle politikområder udarbejdes administrativt i Sundhedsforum, som mødes 3-4 gange årligt Konkrete indsatser i projektet Sundhed på tværs planlægges og koordineres i en tværgående projekt-følgegruppe, som mødes 3-4 gange om året. Det tilstræbes, at der udarbejdes aktivitetsplan for ½ -1 år ad gangen Der gennemføres minimum en aktivitet i hver forvaltning knyttet til Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken. Denne indsats præsenteres af forvaltningens repræsentant på Sundhedsforums møde i første kvartal 2012 Der foreligger en overordnet plan for indsatser i 2012 i projektet Sundhed på tværs ultimo