FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

Transkript

1 K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica

2 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik Det særlige ved Flora Danica-stellet er først og fremmest dekorationen, der består af ikke mindre end 1260 plantearter, som er gengivet på stellets mange dele 1802 i alt til 100 kuverter. Flora Danica betragtes som et højdepunkt blandt bordservicer i den europæiske porcelænshistorie. 1. Fad fra Flora Danica servicet. Porcelæn. Den kongelige Porcelainsfabrik, København Dekorationen, som gav stellet sit navn, er ikke primært valgt efter æstetiske kriterier. I pagt med oplysningstidens ånd valgte man at kopiere plancher fra det meget berømmede plancheværk Flora Danica, en botanik over de danske plantearter med afbildninger af alle vildtvoksende planter, påbegyndt i 1761 af den tysk-danske botaniker Georg Christian Oeder ( ). (Billede 1 og 2) 2. Tavle med Knopurt fra Flora Danica bogværket, , Håndkoleret. Porcelænsfremstilling i Europa og Danmark Porcelæn blev oprindeligt opfundet og udviklet i Kina i 900-tallet. Det ædelstensagtige, hvide, halvgennemskinnelige materiale blev i 1400-tallet ført af handelsrejsende ad Silkevejen til Vesten og opnåede en høj status ved de europæiske hoffer. I over 200 år måtte europæerne importere porcelænet fra Østen, da man ikke selv kunne fremstille det. Europæiske fyrster brugte enorme summer på at finde den rette kemiske formel bag porcelænet. Omkring 1710 lykkedes det en bøhmisk alkymist, J.F. Böttger, at fremstille det eftertragtede ægte, hvide, hårde porcelæn, som derefter fremstilledes på fabrikken i Meissen i Tyskland. I Danmark begyndte man først i 1760 erne at eksperimentere med fremstilling af porcelæn, men det var blødt porcelæn (uden kaolin) inspireret af fransk tradition. Det var da også en franskmand, skulptøren Louis François Fournier, som ledede eksperimenterne i Danmark. Fournier havde stor erfaring fra sit virke på porcelænsfabrikken i Sèvres uden for Paris. Det porcelæn, han fik fremstillet, var af fin kvalitet, men det var ikke så holdbart og for dyrt, så produktionen stoppede allerede i (Billede 3) 3. Meissenporcelæn, ca To tepotter og en kop. Polykrom dekoration af naturalistiske blomster, insekter, frugter og grøntsager. Fletværkskanter i relief.

3 3 Flora Danica på Den Kongelige Porcelainsfabrik I 1775 startede så den virksomhed, der skulle udvikle sig til Den Kongelige Porcelainsfabrik (i dag Royal Copenhagen) med produktion af hårdt porcelæn efter tyske forbilleder. 4.Terrin med låg. Fritmodellerede hanke og låggreb i form af grene med påhæftede blomster. Motiv på skål: En urt, der løber vandret omkring skålen. Motiv på låg: Plante med rod, fem- og seksdelte blade, samt gule blomster. 4b. Hvid Markblomst. Dyb tallerken eller flad skål. På rosa bund en perlebort på fanen. Motivet: hvid markblomst med lang rod og fligede blade. I 1790 påbegyndtes produktionen af spisestellet Flora Danica. Det var Christian 7., der bestilte stellet. Historien lyder, at Christian 7. var bange for at komme i krig med Sverige og Norge og derfor ønskede at forstærke sine alliancer med Rusland. I den forbindelse skulle Flora Danicastellet anvendes som en diplomatisk gave til den russiske kejserinde Katharina 2. Imidlertid døde kejserinden, inden det var færdigt, så stellet med dets 1802 dele forblev derefter i den danske kongefamilies eje. (Billede 4) Flora Danica blev produceret over en allerede eksisterende porcelænsmodel, den såkaldte perlemodel, der var skabt af en anonym designer og blev sat i produktion i Perlemodel er en glat model med en diskret reliefbort langs kanten. Den repræsenterede en ny stil i fabrikkens design, et opgør med rokokoens svungne og svejfede former. Modellen har en begyndende stilistisk stramhed, der indvarsler klassicismens former. Fanens dekorative led peger i samme retning med enkle, geometriske elementer, der fremhæves med forgyldning og rosa farve i det færdigdekorerede produkt. Perlemodel blev måske valgt, fordi dens form egnede sig glimrende til store dekorationer, og mange af de planter, man afbildede, fyldte fladen helt ud. (Billede 5 og 5b) 5. Dyb tallerken. På rosa bund en perlebort på fanen. Motivet: spinkel urt. 5a. Fad. Kvadratisk med afrundede hjørner. På rosa bund en perlebort på fanen. Motivet: Urt med lyserøde blomster. Inspiration fra det botaniske plancheværk Flora Danica Idéen med at dekorere et overdådigt og eksklusivt stel med blade, blomster, stængler og rødder i en botanisk korrekt gengivelse kom fra et botanisk værk, som blev påbegyndt 1761 i København af den tyskfødte botaniker Georg Christian Oeder, kongelig professor i botanik. Øjeblikkelig efter ansættelsen gik han i gang med at planlægge et plancheværk, Flora Danica, og en botanisk have ved Amaliegade. Begge dele skulle udgøre en kortlægning af den danske flora i et område, der på det tidspunkt omfattede Hertugdømmerne, Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland. Flora Danica blev forsynet med nøjagtige afbildninger af de vilde planter trykt som kobberstik. Forlæggene for disse stik blev udført af to tegnere fra Nürnberg, Michael og Martin Rössler. Det var nødvendigt med disse korrekte og præcise, ja næsten pedantiske gengivelser af rigets planter for at kunne klassificere dem. I Renæssancen, hvor botanikken blev genoptaget med ny videnskabelig interesse, var der ingen regler for, hvordan en plante skulle beskrives og navngives. Derfor fandtes der dengang mange navne for den samme plante. Den svenske naturforsker Carl von Linné ( ) satte sig for at få orden på den botaniske klassifikation. I

4 publicerede han første udgave af sit berømte værk Systema Naturae, hvori han inddeler og klassificerer planter og dyr ud fra nye kategorier som domæne, rige, række, orden, familie, slægt og art. Linnés klassificeringsprincipper ligger til grund for plancheværket Flora Danica og al senere planteklassifikation. (Billede 6) I Flora Danica skulle illustrationerne være så nøjagtige som muligt. Det samme mål satte man sig, da man overførte motiverne til porcelænet. Stellet skulle i sin helhed fremstå som en illustreret dansk flora på bordet. Derfor kom alle typer af planter med, ikke kun prydplanter, men også de mindre oplagt dekorative som græsarter, mosser og svampe - alle planter var lige vigtige set med naturvidenskabelige øjne. Det skete, at man afbildede særligt store planter i to dele, hvad der giver en højst ukonventionel dekoration. (Billede 7) 6. Tavle med Valmue, fra Flora Danica bogværket, , håndkoleret. På det originale stel blev næsten alle planter malet af samme person, Johann Christoph Bayer ( ). Bayer kom fra Tyskland og blev ansat ved Den Kongelige Porcelainsfabrik i Fra 1790 helligede han sig helt Flora Danica-stellet og blev kun i sidste fase, før stellet var færdigt i 1802, suppleret af Nicolai Christian Faxøe (ca ), som malede 158 dele. Botanisk korrekthed frem for æstetisk ynde I alt er ca forskellige planter afbildet på stellet. Små steldele som knivskafter, æggebægre o.l. har ofte dekorationer, der viser enkelte knopper eller blade af en plante, som også er afbildet i sin helhed på større steldele. Det særlige ved stellet er netop den realistiske akkuratesse i gengivelserne, som er et udtryk for tidens naturvidenskabelige præcision og klassifikationstrang. ( Billede 8) 7. Tavle med svampe, fra Flora Danica bogværket, , håndkoleret. 8. Flad dessertallerken. Gennembrudt fane. Motivet: Græsgrønt mos i tre udgaver.

5 5 11. Skål med gennembrudte sider og grenhanke. Dekoreret i hvidt, lyserødt (lys mangan) og guld. Udvendigt påhæftede små pousserede blomster. På kanten og fastgjort i skålen større, polykrome, pousserede blomster. I 1862 blev produktionen af Flora Danica genoptaget. Det var i anledning af, at Christian 9.s datter Alexandra skulle giftes med prinsen af Wales, den senere Kong Edward 7. af Storbritannien. Det besluttedes at fremstille et nyt stel med 60 kuverter. Men æstetikken havde ændret sig. Plancheværket Flora Danica fortsatte med at udkomme - det blev først afsluttet i og i 1860 erne var der således langt flere plancher til rådighed, end da det første stel blev malet. Nu valgte man de mest dekorative og mest farverige blomsterdekorationer til stellet. Man gik ikke så meget ind for botanisk korrekthed som for dekorativ ynde i valg og gengivelse af planter. Karakteristisk for prinsesse Alexandras stel er, at det på bagsiden er forsynet med plantens navn på latin i en smukt svungen håndskrift og ikke som det første stel med planche- og hæftenummer fra Flora Danica. (Billede 11) 9. Dyb tallerken. Gennembrudt fane. Motivet: Urt med fligede blade, violblå blomster og kraftig rod. Stellet blev først for alvor kendt i udlandet, da 75 dele af det oprindelige stel blev udstillet på Verdensudstillingen i Paris i Dele til det fremstilles stadig og er nu dyre samlerobjekter.af det oprindelige stel er 1530 dele bevaret. De kan i dag opleves på Rosenborg Slot og Amalienborg samt på Kunstindustrimuseet og en række andre museer. (Billede 9)

6 6 Flora Danicas betydning for eftertiden Set i europæisk sammenhæng er det netop den botaniske korrekthed i stellets dekorationer, der gør det originalt. Blomstermotiver var udbredt på europæisk porcelæn fra 1770 erne, men sammensatte buketter eller dekorative "strøblomster" var mere almindelige end gengivelser af hele planter med rødder. Der findes dog enkelte paralleller i tyske og engelske stel, både med realistiske plantegengivelser og med forskellige fugle og frugter. (Billede 10) 10. Ispotte eller vinkøler med to hanke, formet som fritmodellerede grene og blomster. Motivet lyseblå markblomst og hvid jordbærlignende blomst. I 2005 har Anette Meyer (f. 1966), der arbejder med mode, scenografi og produktdesign, skabt en smuk papirkjole i et mønster, der har Flora Danica som forlæg.ved at skabe kjolen i et "fremmed" materiale fremhæves kjolens rene form, og mønstrets særlige detaljer og liv fremtræder tydeligt. (Billede 12) 12. Anette Meyer (f.1966) der arbejder med mode, scenografi og produktdesign skabt en smuk papirskjole i et mønster, med Flora Danica som forlæg.