Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne"

Transkript

1 Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til selv at observere, erkende og formulere sig om forskellige ting og emner. Det foregik som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra enten konkrete genstande (planter, udstoppet dyr, sten osv.), modeller (af fx en bondegård, af en mølle mv.) og ikke mindst ud fra de såkaldte anskuelsestavler. Anskuelsestavlerne blev en vigtig del af undervisningen i både land- og byskolen fra slutningen af 1800-tallet. I mange skoler havde man dog brugt fortælling og samtale ud fra billeder også før da. Inspiration til metoden kom fra Tyskland, hvorfra man også importerede en del anskuelsestavler, før produktionen af de første danske tavler begyndte i 1800-tallets sidste årtier. Med det Styhrske Cirkulære fra år 1900 blev anskuelsesundervisningen til lov. Det blev et obligatorisk selvstændigt introduktionsfag for de yngste klasser, og metoden blev anbefalet også til de ældre klasser, og blev bl.a. særlig brugt i kristendomsundervisning, naturhistorie og geografi. I det Styhrske Cirkulære beskrives metoden: Ved Samtaler, støttede først til virkelige Genstande, senere tillige til tegning paa Skoletavlen eller til Vægbilleder, søges Barnets Sansning og Forestillingsliv opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om, hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes for den egentlige Fagundervisning. Læreren skal med andre ord undervise ved at give eleverne ting i hænderne, fremvise ting eller modeller eller ved at vise eleverne tegninger og billeder af ting og steder. Det Styhrske Cirkulære banede vejen for anskuelsestavlen som læremiddel, og der kom et boom i produktionen af danske anskuelsestavler. Mange steder fandtes der dog både tyske og svenske tavler. På mange skoler blev tavlerne brugt op til midten af 1900-tallet, og på en del skoler hænger de stadig som udsmykning eller kan findes i kældre eller magasiner. For de yngste klasser var tavler (og ting) et pædagogisk hjælpemiddel til at lære om basale begreber og sammenhænge i verden. Om årstidernes skiften, de almindeligste planter og dyr, forskel på livet i by og land, farver, tal, former osv. I de ældre klasser kunne tavlerne bruges til at læse om andre landes geografi, erhverv og befolkning, og botanik og zoologi, og en del tavler har også religiøse motiver, der kunne ledsage lærerens bibelhistoriske fortællinger. 1

2 En lektion kunne fx handle om høst, og både indeholde introduktion til de almindelige kornsorter, samtale om årstiderne, landboarbejde og hvordan møllen maler korn til mel, og hvordan mel bliver til brød. Her kunne læreren dels medbringe kornaks og frø, måske mel og kerner og tavler, der viste kornsorterne, høstarbejde eller det indre af en mølle. De yngste elever ville næppe have alle disse emner i samme time. Her ville man måske nøjes med kornsorterne, årstiderne og bagning, mens de ældre klasser ville høre om de forskellige arbejdsgange i landbruget og om møllens teknologi og forskellige meltyper. Både i dag og særligt i ældre tid har eleverne haft vidt forskellige forudsætninger for denne undervisning, alt efter om de boede på by eller på land. Et af målene med anskuelsesundervisningen var også at give eleverne kendskab til netop erhverv, teknologi og traditioner, som de ikke selv havde nært kendskab til. På den måde var anskuelsesundervisningen også normdannende, og tavlerne viser oftest idealtypiske familier, erhverv og landskaber. Der fandtes også billeder og tegnede forlæg til brug i undervisningen, hvor det ikke nødvendigvis var den klassiske anskuelsesmåde, der blev brugt. Det gjaldt fx når eleverne skulle kopiere tegninger fra tavlen, eller fra plancher, der hang i skolestuen. Sådanne plancher kunne være trykt på ternet papir, så de var lettere for eleverne at gengive i deres egne hæfter, og målet var at eleverne lærte og huskede tingene bedre når de tegnede og nedskrev dem selv. Det var ofte emner i geografi og biologi, der blev indlært på denne måde. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist ud fra anskuelsestavler i skolen i 1920erne-30erne. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette gennem brugen af anskuelsestavler i undervisningen. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at reflektere over, hvordan billeder kan understøtte dialogen og forståelsen for emnet. Samtidigt arbejder fire af de danske kornsorter: havre, hvede, rug og byg. 2

3 Mange ældre skoler har stadig gamle anskuelsestavler liggende i kælderen, brug endelig disse originale tavler, hvis I har sådanne. I materialet her er der vedlagt billedfiler af forskellige anskuelsestavler, som kan printes i A3 og limes op på et stykke karton, en side fra en papkasse eller lign. I kan evt. hænge en snor i og hænge disse op rundt om i klassen. Ligeledes kan I selvfølgelig vælge at benytte disse billeder på den elektroniske tavle. Hvis I vælger at benytte de her udvalgte anskuelsestavler, der bl.a. handler om kronsorter og brød, kan man evt. efter denne uge besøge en gammel mølle og I kan male jeres eget mel og bage boller af dette. Der er flere skoletjenester der tilbyder dette. I materialet er der udarbejdet inspiration til at arbejde med fire af de danske kornsorter. Dette gentages i inspirationsmaterialet for alle klassetrin, således at søskende, kan have samme referenceramme til anskuelsesundervisningen. Det kan være en god samtale derhjemme at kunne sammenligne det at arbejde med samme emne, men på meget forskellige niveauer. 3

4 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 50 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Vælger man at supplere med et værksted, hvor eleverne udformer deres egne anskuelsestavler skal man påtænke yderligere 45 min. Målgruppe: klasse. Fag: Billedkunst, dansk, natur/teknologi og historie. Baggrundsartikler Børneliv i 1920erne-30erne Skolens udvikling1920erne-30erne Forberedelse Print anskuelsestavlerne. Medbring forskellige meltyper og korn. Lav evt. små sorte kridttavler eller medbring ternet papir. Læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at reflektere over datidens undervisning og indhold. Eleverne får mulighed for at arbejde med at kunne gengive indhold af billeder, følge forløbet i en fortælling og derved samtale om billeders opbygning, indhold og funktion. Eleverne får mulighed for at opnå indsigt i og viden om en fortællings begyndelse, midte og slutning. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kan aflæse centrale informationer i billeder. Eleverne får mulighed for, ud fra anskuelsestavlerne at få kendskab til og opnå viden om de fire danske kornsorter. Eleverne får mulighed for at sætte billedets tema i relation til deres eget og andres liv og kommunikere med opmærksomhed på relationer i nære hverdagssituationer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kommunikerer gennem billeder. Eleverne får mulighed for, ud fra skitser og billeder, at beskrive genstande fra hverdagen. 4

5 Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af anskuelsesundervisning, der i perioden blev anvendt. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter anskuelsesundervisningen uden den indledende samtale. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden og læringsmålene. Undervisningslektion Start lektionen med at introducere begreberne anskuelsestavler og anskuelsesundervisning. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette er. Tal med eleverne om, at det tidligere var lovpligtigt, at man i skolen brugte anskuelsestavler i undervisningen, når man skulle lære noget nyt. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvad der kan være godt ved at bruge billeder, når man skal lære om et nyt emne. Tal om, hvordan billeder kan understøtte forståelsen af det man høre eller læser. Lad eleverne komme med deres refleksioner og eksempler på, hvornår de har oplevet at man bedre kan forstå det man høre, når man samtidigt ser et billede. Se på anskuelsestavlen Lad eleverne fortælle hvad de ser. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke historie, anskuelsestavlen har til hensigt at skulle fortælle. Tal med eleverne om de har prøvet at bage. Fortæl evt. kort om, at man tidligere selv bagte det meste af sit brød. Ofte hjalp pigerne til i køkkenet med at bage og lave mad som en naturlig del af det hjemlige arbejde. Lad evt. eleverne fortælle om deres egne erfaringer med at bage. Se på anskuelsestavlen og lad eleverne komme med deres bud på, hvad de ser. Tal om de fire forskellige kornsorter: Havre, hvede, rug og byg. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke kornsorter de kender. Lad eleverne byde ind med den femte danske kornsort (majs), som vi har her i Danmark. Lad eleverne byde ind med, hvorfor denne ikke er med på anskuelsestavlen. Grunden til at denne ikke er med på anskuelsestavlerne fra begyndelsen af 1900-tallet, er at man ikke dyrkede majs i Danmark i denne periode Tal om, hvilke kornsorter man benytter til hvad, og hvordan man kan kende dem fra hinanden. 5

6 Tal om, hvornår man sår og hvornår man høster kornet. Lad eleverne komme med deres bud på, hvornår man sår og høster kornet. Lad gerne eleverne fortælle om deres egne erfaringer med at høste, hvis de har sådanne. Tal evt. om årstidernes forskellige påvirkning af væksten for kornet. Tal med eleverne om, hvordan kornet bliver til mel. Tal evt. om møllens teknologi og forskellige meltyper. Lad eleverne byde ind med, hvilke meltyper de kender. Medbring evt. korn og forskellige meltyper, så eleverne kan se og rører ved dette. Hvis I har de fire kornakser, er det selvfølgelig også oplagt at medbringe disse. Lad eleverne beskrive, hvordan kornet og de forskellige meltyper ser ud og hvordan det føles at røre ved. Lad eleverne byde ind med, hvad man bruger de forskellige meltyper til. Hæld gerne meltyperne op i skåle, således at eleverne på forhånd ikke ved, hvad der er. Se på anskuelsestavlerne 19259a og Lad eleverne komme med deres bud på, hvad de ser på billederne. Tal om, hvad der sker på billederne og om forskellen på de to billeder. Lad eleverne gengive indholdet af billederne, og lad dem skitsere forløbet i den fortælling billedet lægger op til. Lad evt. eleverne komme med deres bud på billeders opbygning, indhold og funktion. Tal om, hvordan man finder centrale informationer i billederne. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke centrale informationer de ser i billederne. Lad evt. eleverne ud fra anskuelsestavlerne tegne de fire kornsorter på en lille sort kridttavle eller på ternet papir. Lad evt. eleverne skrive en kort tekst om de fire forskellige kornsorter, havre, hvede, rug og byg. Lad dem ligeledes skrive en tekst om, hvordan kornet bliver til mel. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Man kan evt. vælge at lade eleverne konstruere deres egen anskuelsestavle. Se ideer til dette under lektionen Værksted med anskuelsestavler, klasse, 1920erne-30erne Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

7 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. B. Eleverne kan give eksempler på, hvordan billeder kan understøtte forståelsen af noget nyt. C. Eleverne har viden om, hvordan man læser en anskuelsestavle og kan finde de centrale informationer i en sådan. Tegn på læring A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. Niveau 1: Eleven kan fortælle, hvad en anskuelsestavle er. Niveau 2: Eleven kan fortælle, at man i gamle dage, brugte anskuelsestavler i skolen, når man skulle lære noget nyt. Ligeledes kort give eksempler på, hvordan man brugte tavlerne. Niveau 3: Eleven kan give eksempler på, hvad der fx kan være på en anskuelsestavle. Udfordringsopgave Eleven kan ud fra et tema (trafik), give eksempler på, hvad der kan være på en anskuelsestavle. 7

8 Anskuelsestavler a Anskuelsestavlerne kan downloades i en høj opløsning, således at de kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise disse på whiteboardet. Ved brug af billederne skal Au Library, Campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billederne i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, Campus Emdrup, for tilladelse. Download anskuelsestavlerne her Materialer Anskuelsestavler, korn, mel, små sorte tavler med kridt eller ternet papir. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 8

9 Forklaringer til anskuelsestavlerne Anskuelsestavle Hvede 2 Byg 3 Havre 4 En kerne (et korn) 5 En spire (som den ser ud på marken) 6 Rug med støvdragere 7 Blomsterstand fra havre med støvdragere 8 Frugtknude med griffel 9 Gennemskåret kerne Anskuelsestavle Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet i byerne og hvad en bager laver. Anskuelsestavle 19259a Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet i byerne og hvordan arbejdet hos en bager foregår. 9

10 Anskuelsestavle Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet på landet, og hvordan man hjalp hinanden med at bage brød. På de større gårde, skulle der bages brød til de mange ansatte, det var ofte store portioner der blev bagt af gangen. Anskuelsestavle Denne planche har været brugt til at eleverne kunne kopiere tegninger fra. Sådanne plancher kunne være trykt på ternet papir, så de var lettere for eleverne at gengive i deres egne hæfter, og målet var at eleverne lærte - og huskede - tingene bedre når de tegnede og nedskrev dem selv. Det var ofte emner i geografi og biologi, der blev indlært på denne måde. Denne planche er dog fra nyere tid, men vi har valgt at vise den her, for at give en fornemmelse af, hvordan eleverne skulle kopiere tavlernes indhold. 10

11 Supplerende baggrundsartikler m.m. Tekst og melodi til Der bor en bager. Ugle.dk. Find den her De danske kornsorter. Mølleforum.dk. Læs mere her Mølleteknik og møllehistorie. Naturstyrelsen. Læs mere her Et moderne Økomølleri, Kragegaarden. Se videoen her Kornet på marken, Uldum mølle. Læs mere her Høstmetoder gennem tiden, Uldum mølle. Læs mere her Kornet på møllen, Uldum mølle. Læs mere her Anskuelsestavler, Skole i 200 år. Læs mere her Anskuelsestavler, Aarhus University Library. Læs mere her Artikler Verden i børnehøjde engang for længe siden af Majken Astrup, Folkeskolen.dk. Læs artiklen her Intet så praktisk som en tavle og en lærer, Kronik Berlinske Tidende 2009, af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet. Læs artiklen her Supplerende undervisningsmateriale Mellemtrinnet: Korn hvede, havre, byg og rug. Planter er også mad. Se materialet her 11

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion Undervisning med anskuelsestavler stammer fra Tyskland, hvor man fra midten af 1800-tallet brugte tavler som pædagogisk redskab. Men mente, at

Læs mere

Oversigt over inspirationsmaterialet

Oversigt over inspirationsmaterialet Oversigt over inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet til UGE200 er tænkt til inspiration, hvorudfra man kan hente ideer til konkrete undervisningslektioner og sammensætte uge200, som det passer

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion I årtierne omkring 1900 fremkom en ny pædagogisk strømning på baggrund af en nyopstået interesse for børnepsykologi og med international inspiration.

Læs mere

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion I årtierne omkring 1900 fremkom en ny pædagogisk strømning på baggrund af en nyopstået interesse for børnepsykologi og med international inspiration.

Læs mere

Vi har i dette værksted lagt op til, at eleverne kan bygge deres egen bold, som de kan benytte i lektionen Historiske lege fra 1920erne-30erne.

Vi har i dette værksted lagt op til, at eleverne kan bygge deres egen bold, som de kan benytte i lektionen Historiske lege fra 1920erne-30erne. Værksted byg en bold Introduktion Boldens historie går helt tilbage til det gamle Egypten, Kina og Mesopotamien. I Danmark dukkede de første bolde op i middelalderen, og de var til at begynde med meget

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Religion 1920erne-30erne

Religion 1920erne-30erne Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Historiske lege 1860erne-70erne

Historiske lege 1860erne-70erne Historiske lege 1860erne-70erne Introduktion I 1800-tallet var der stor forskel på, om man var barn på landet eller i byen. Ud over skolegang indgik børn på landet på lige fod med de voksne i det daglige

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver Skoletjenesten, Arbejdermuseet Se godt på billedet på side 2. Billedet hedder Bønder i hovedstaden" og er malet af Erik Henningsen i 1887. Vælg en af

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

fn s børnerettighedsdag idékatalog

fn s børnerettighedsdag idékatalog fn s børnerettighedsdag idékatalog en vigtig dag for børn Børnerettighedsdagen den 20. november er en stor dag, der markerer, at børn siden 1989 har haft deres helt egne rettigheder, som er skrevet ned

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle. Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn

Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn Skolen og naturen 100 år med skiftende natursyn Hvorfor beskæftige sig med natursyn? Elsker eller hader? naturen er under pres naturfag er under pres kommunikation eller relation? Naturen er spor omkring

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus

Læs mere

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert

Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit s dagpleje Berits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit Skovlund Poulsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Mail art et billedkunstprojekt i skoleåret 15-16

Mail art et billedkunstprojekt i skoleåret 15-16 Mail art et billedkunstprojekt i skoleåret 15-16 Fælles projekt hvor alle skolerne har mulighed for at deltage Et kunstværk der arbejdes på af 4 elever, på 4 forskellige skoler altså cirkulerer mellem

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

ʺIKT i de klassiske fagʺ

ʺIKT i de klassiske fagʺ Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie Forløb 1 Bondestenalderen Dansk Historie Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen Fag: Dansk - historie Klassetrin: 3.-4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid: Forår, sommer, efterår 1

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Natur- og Kulturhistorisk Rygsæk

Natur- og Kulturhistorisk Rygsæk Natur- og Kulturhistorisk Rygsæk Et tilbud til dagtilbud og skoler i Tønder Kommune FORMÅL Børn og unge får kendskab til deres natur og kulturhistorie. Formalisere samarbejdet mellem kommunens skoler/dagtilbud

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Gymnastik 1920erne-30erne

Gymnastik 1920erne-30erne Gymnastik 1920erne-30erne Introduktion Da den officielle håndbog til indholdet i gymnastikundervisningen blev revideret i slutningen af 1800-tallet, blev også boldspil og de såkaldte Ordnende Lege også

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere