Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller"

Transkript

1 Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller + Partnerskabet for brint og brændselsceller

2 Energiværdikæden Forklaring Figur 1 præsenterer brint og brændselscellers rolle i et fremtidigt energisystem. Samspillet mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug fremgår ligeledes. Figuren er uddybende forklaret overfor. Der er en yderligere uddybning på siderne af de led i værdikæden, hvor elektrolyse, brint og brændselsceller spiller en særlig vigtig rolle. PRODUKTION KONVERTERING 1 LAGRING KONVERTERING 2 FORBRUG EL-DISTRIBUTION Høj pris Lav pris FLUKTUERENDE VEDVARENDE ENERGIKILDER Elektrolyse El- batterier Supercaps H 2 Brintlagring H 2 H 2 O 2 CO + CH 2 4 Gasopgradering CH 4 VE-gasser Kaverner Brændselsceller Kraftvarme H 2 Biogas Forgasning Fjernevarme BIOMASSE AFFALD CO + H 2 2 Katalyse Metanol/Synfuels Brændstoftanke GAS-DISTRIBUTION

3 Produktion I produktionstrinnet introduceres fluktuerende vedvarende energi i elnettet fra vind, sol og bølger. Ligeledes introduceres biomasse i systemet: den gule og grønne fra land- og skovbrug, den blå fra havet og den affaldsbaserede. + Konvertering 1 I dette trin omdannes fluktuerende vind, sol og bølgekraft via elektrolyse til ilt og lagringsdygtig brint. Biomasse forgasses til biogas, som vha. brint kan opgraderes til enten VE-gas af naturgaskvalitet eller grønne syntetiske brændstoffer. Lagring og infrastruktur Den producerede brint og VE-gasser kan lagres i det eksisterende naturgasnet, i kaverner og i tanke. De grønne syntetiske brændstoffer kan lagres som de fossile brændstoffer, vi kender i dag. Gasserne og brændstofferne kan i modsætning til el lagres i længere tid og skal ikke anvendes med det samme. Energi kan også lagres i større mængder som varme eller i små mængder i batterier (f.eks. i elbiler). Konvertering 2 I dette konverteringstrin konverteres brint og VE-gasser til elektricitet via brændselsceller. Konverteringstab i form af varme kan anvendes i fjernvarmenettet. Forbrug Brint, andre VE-gasser, såsom biogas af naturgaskvalitet, og grønne syntetiske brændstoffer kan igennem motorer og brændselsceller levere miljørigtige mobile og stationære energiløsninger. Mobile energiløsninger indbefatter on road såvel som off road anvendelser. Stationære anvendelser inkluderer centrale og decentrale kraftværker, husstandsbaseret mikrokraftvarme, nødstrømsanlæg samt en række af øvrige anvendelser på nært forestående markeder.

4 + Indhold 1 Forord 2 Resume og anbefalinger 4 Indledning 6 Mål og midler 8 Fossil uafhængighed 9 Sådan kan elnettet balanceres Op- og nedregulering (smart grid) Lagring Energiværdikæden 10 Brintteknologier Elektrolyse og brintproduktion Lagring og infrastruktur Stationære brændselscelleanlæg til konvertering til el og varme Forbrugs- og anvendelsesområder 18 Potentiale for eksport og arbejdspladser 20 Ressourcebehov og finansiering 21 Fremtidig organisering Grafisk design: Jill Ann Press/Pragtfuldt. Forside foto: Nils Rosenvold/Dansk Energi. Tekst: Partnerskabet for brint og brændselsceller. Tryk: PE-offset.

5 Forord Dette dokument er den nationale strategi for brintteknologisk forskning, udvikling og demonstration. Arbejdet med udformning af en ny strategi blev iværksat i begyndelsen af 2012 af Partnerskabet for brint og brændselsceller. Den nye nationale strategi supplerer Partnerskabets tidligere nationale strategi, Brintteknologier strategi for forskning, udvikling og demonstration i Danmark fra juni Den tidligere strategi beskriver udfordringerne og omkostningerne ved den teknologiske udvikling inden for brint- og brændselscelleområdet frem til 2016 og er gældende frem til Partnerskabets strategi anno 2012 beskriver de energiteknologiske udfordringer i forbindelse med brintteknologisk udvikling frem til 2016 og i en årrække derefter. Strategien giver en opdateret status for brint- og brændselscelleområdet, beskriver områdets fremtidige potentialer, og konkretiserer dets fremtidige behov for teknologisk udvikling. Strategiens hovedfokus er at skrive sig ind i forhold til de energipolitiske målsætninger med fokus på, hvordan elektrolyse, brint og brændselsceller kan bidrage til at indfri Danmarks fremtidige energipolitiske målsætninger. I strategien skal der ved brintteknologier samlet set forstås: Elektrolyse og brændselsceller som konverteringsteknologier, og brint og brintholdige brændstoffer, såsom metanol, som energibærere. Strategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Per Balslev Dantherm Power A/S, Mikael Sloth H2 Logic A/S, Laila Grahl Madsen IRD A/S, Hans Aage Hjuler Danish Power Systems Ltd., Kristina Fløche Juelsgaard SEAS-NVE a.m.b.a., Jan K. Jensen DGC, Søren Linderoth DTU Energikonvertering samt Partnerskabets sekretariat. Energistyrelsen/EUDP, Energinet.dk og Styrelsen for Forskning og Innovation deltager i Partnerskabet som observatører og står kun bag strategiens anbefalinger til teknologiudviklingen og ikke strategiens anbefalinger til det politiske system. På vegne af Partnerskabet takkes alle, der har medvirket i processen med udformning af denne nye danske strategi for brintteknologisk udvikling. København, december 2012 Per Balslev Bestyrelsesformand Aksel Mortensgaard Direktør 1

6 + Resume og anbefalinger Efter 2025 vil en stor andel af fluktuerende vedvarende energikilder (vind, sol mv.) indgå i det danske energisystem. En stor fluktuerende energiproduktion betyder, at energikonvertering samt evne til at lagre energi vil være afgørende brikker for at opnå en balanceret fremtidig energiforsyning. Elektrolyse og brændselsceller er teknologier for energikonvertering og kan sammen med brint som energibærer bidrage til at balancere energisystemet: Brintteknologier som elektrolyse, brint og brændselsceller kan tilbyde høj fleksibilitet med evne til hurtigt at op- og nedregulere produktion og forbrug af el. Med disse teknologier kan det danske forsyningsnet bringes i balance i tidsintervallet fra sekunder, minutter og timer (balancering ved smart grid) op til dage, uger eller måneder (balancering ved energilagring). På den måde kan vi sikre, at energiproduktion på alle tidspunkter i døgnet kan balanceres i forhold til forbrug. Dette kan blive af stor økonomisk værdi for netselskaber, den systemansvarlige virksomhed og i sidste instans for forbrugerne. Elektrolyse, brint og brændselsceller faciliterer et samspil mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug (se figur i omslaget): Et elektrolyseanlæg kan omdanne VE-baseret elektricitet til brint, der kan transporteres og lagres, eksempelvis i det eksisterende gasnet. Den lagrede brint kan i et brændselscelleanlæg omdannes til elektricitet igen alt efter behov. Den producerede brint kan yderligere bruges til opgradering af biogas til gas af naturgaskvalitet med en mængdeforøgelse på 60 % samt øge mængden af grønne syntetiske brændstoffer med 100 %. Både elektrolyseanlæggene og brændselscelleanlæggene har høje virkningsgrader. Opkvalificeret anvendelse af biomasse bliver vigtig i fremtiden, da biomasse bliver 2

7 en knap ressource inden for energisektoren. Løsningen med VE-baseret brint gør også Danmark mindre afhængig af el- og gasimport fra vores nabolande; Danmark får så at sige større uafhængighed og større værdi af dansk produceret vindmølleel og biogas. Brintteknologierne kan levere fremtidens miljøvenlige transportløsninger: Brændselscellesystemer kan integreres i køretøjer, så de bliver et forureningsfrit alternativ til benzin- og dieselbiler med den samme køreradius og korte optankningstid. Brint kan produceres på tankstationer via elektrolyse. På det stationære område vil forurenende naturgas- og oliefyr kunne udskiftes med brændselscellebaseret mikrokraftvarme. Begge teknologier vil være til gavn for miljøet, og balancering af lavspændingsnettet vil kunne understøttes med regulerbar decentral produktion fra brændselsceller. Elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier vil endvidere indgå i en række produkter og anvendelser ude hos virksomheder og forbrugere. Disse benævnes nicheanvendelser, skønt de på verdensplan repræsenterer meget store markeder. Eksempler på nicheanvendelser er forureningsfri køretøjer til intern og off-road - transport samt produkter til erstatning af elgeneratorer, batterier etc. En introduktion af nye brint- og brændselscelleteknologier på nært forestående nichemarkeder skal være afsæt for en langsigtet kommercialisering af brint og brændselsceller inden for energiområdet frem mod Industrien for elektrolyse, brint og brændselsceller anslår et eksportpotentiale på op mod 23 mia. kroner i 2025 for disse markeder, med mulighed for dannelsen af arbejdspladser. Teknologierne kan således blive en hovedspiller i fremtidens energisystem, forudsat at de får den markante offentlige og private opbakning, som de hidtil har oplevet. Offentlig støtte til forskning, udvikling og demonstration vil der fortsat være behov for frem til Herefter vil der især være behov for støtte til forskning af mere grundlæggende karakter inden for f.eks. materialer, komponenter og systemintegration for at forbedre levetider på anlæg og reducere priser. Det vil også fortsat være nødvendigt med en offentlig støtte til udvikling og demonstration, for eksempel til etablering af store MW elektrolyse- og brændselscelleanlæg. Etablering af gunstige offentlige rammebetingelser for markedsmodning er vigtig, idet stykprisen på produkterne umiddelbart efter demonstration ikke er på et konkurrencedygtigt niveau. Sådanne rammebetingelser vil fremme udnyttelse af de danske styrkepositioner til gavn for fremtidig dansk grøn vækst og etablering af arbejdspladser. Afgørende for elektrolyse-, brint- og brændselscelleindustrien er etableringen af en tilskudsordning for produktion og anvendelse af brint som VE-gas til energi- og transportformål på linje med den gældende ordning for biogas. Samtidigt er det vigtigt, at der etableres en værditilskrivning til brint- og brændselscelleanlæg, der bidrager til at balancere elnettet. Værditilskrivningen skulle gerne være af samme værdi, som nettoafregningsordningen har været praktiseret for solcelleproducenter. Endvidere er det vigtigt at etablere en gradvis indfasning af registreringsafgiften på brændselscellebiler fra 2015 og frem mod 2025, der følger den forventede prisreduktion, så teknologien er konkurrencedygtig. Endelig vurderes det, at en fremtidig, effektiv udvikling af brintteknologier kan ske ved fortsat at organisere Partnerskabet med et solidt og effektivt offentligt-privat samarbejde. 3

8 Indledning Internationalt knyttes der store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændsler, øget anvendelse af vedvarende energi og reduktion af udledningen af drivhusgasser. I Danmark kan den fastlagte energipolitik blive en stærk drivkraft for dansk energiteknologisk udvikling inden for brint og brændselsceller. Med energiaftalen fra marts 2012 tager Danmark et markant skridt frem mod en fuld udfasning af fossile brændsler og en omlægning til hundred procent vedvarende energi: Det samlede forbrug af fossile brændsler skal reduceres med 25 % fra 2010 til 2020, anvendelsen af fossile brændsler til el og varme skal halveres i samme periode, og vind skal udgøre ca. 50 % af elforbruget i Endelig er det også Regeringens mål, at hele el- og varmeforsyningen i 2035 skal dækkes af vedvarende energi. Med de store andele af fluktuerende vedvarende energikilder (vind, sol mv.) i det danske energisystem bliver energikonvertering og lagring en afgørende brik for at opnå en fremtidig balanceret energiforsyning. Elektrolyse, brint og brændselsceller kan blive en hovedspiller inden for energikonvertering, lagring og balancering, hvis teknologierne fortsat får den store opbakning, som de hidtil har oplevet. Inden for de sidste 10 år er der internationalt set investeret betydelige midler i udviklingen af brintteknologier. Alene i Danmark har virksomheder og forskningsinstitutioner siden 2001 investeret to milliarder kroner i teknologierne, med bidrag fra offentlige programmer. Disse investeringer har gjort det muligt at udvikle og modne brintteknologierne i en sådan grad, at markedsintroduktion i 4

9 Brændselscelledrevet arbejdskøretøj, elektrolyseanlæg og produktion af mikrokraftvarmeanlæg. Fotos: Serenergy A/S, Energinet.dk, Dantherm Power A/S stor skala inden for flere nicheområder kan påbegyndes inden Partnerskabet forventer dog, at brintteknologier først frem mod 2025 kan spille en afgørende rolle i den danske energiforsyning. Dette passer fint sammen med det faktum, at det først er i perioden mellem 2020 og 2035, at indspillet fra vedvarende energi vil være så betydeligt, at der vil blive efterspurgt brint- og brændselscellebaserede konverteringsteknologier i stor skala samt brint og metanol som energibærere. Denne strategi beskriver, hvordan elektrolyse, brint og brændselsceller kan bidrage til at indfri Danmarks energipolitiske målsætninger. Strategien giver en status for den teknologiske udvikling inden for disse teknologiområder og angiver, hvilke behov og mål for udvikling der er frem til markedsintroduktion. Endvidere beskriver strategien behovet for dansk offentlig støtte og udlægger de rammebetingelser, der kan resultere i en udbygning og fuld udnyttelse af de danske styrkepositioner til gavn for fremtidig dansk grøn vækst og etablering af arbejdspladser. En dansk strategi for teknologisk udvikling inden for så stort et område som elektrolyse, brint og brændselsceller vedrører mange virksomheder og forskningsinstitutioner. Den dækker endvidere alle udviklingstrinnene fra grundforskning, via anvendt forskning, til udvikling og demonstration og frem til markedsintroduktion. Udviklingstrinnene er yderligere beskrevet i de forskellige teknologi- og markedsspecifikke delstrategier og roadmaps, som kan downloades fra Partnerskabet hjemmeside. 5

10 Mål og midler Den danske brint- og brændselscellebranches overordnede og langsigtede mål er: at levere energikonverteringsteknologier og energibærere til værdikæden fra produktion af energi til forbrug, og at den danske energiforsyning som følge heraf balanceres. Målet er også, at en introduktion af nye elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier på en række nært forestående nichemarkeder frem mod 2025 skal lede frem til en langsigtet kommercialisering heraf inden for energiområdet. Indfrielsen af de danske energipolitiske målsætninger kan ske ved at brint, brændselsceller og elektrolyse bidrager til at: balancere og effektivisere et energisystem med meget vind- og solenergi mv., konvertere grøn el til lagringsdygtige brændstoffer til transportsektoren, styrke Danmarks handelsmæssige position på det internationale elmarked og opnå forsyningssikkerhed, blive et dansk styrkeområde, hvor en hurtig energiteknologisk satsning kan skabe eksport og vækst med tusinder af grønne arbejdspladser i Danmark. Midlerne til en effektiv udvikling af elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier med efterfølgende markedsintroduktion er, at: virksomheder og vidensinstitutioner: udvikler nye omkostningseffektive brintteknologier til konkurrencedygtige priser, fremmer udvikling af kernekompetencer, hvor der er komparative styrkepositioner og erhvervsmæssige muligheder, fortsætter den langsigtede og fleksible danske forsknings-, udviklings-, og demonstrationsindsats i et tæt samarbejde med internationale aktører, udvikler nye standarder, benchmarkingtests etc. for brintteknologier via internationalt samarbejde og indpasser disse energieffektivt og økonomisk, det offentlige fremmer den teknologiske udvikling ved fortsat at yde offentlig støtte hertil, optræder som indkøber af nye teknologier, der er under markedsmodning, etablerer optimale rammebetingelser og vilkår for brintteknologisk udvikling, der vil styrke danske aktørers kompetencer og konkurrenceevne på et dansk marked med efterfølgende eksportmuligheder, alle Partnerskabets medlemmer: styrker teknologispecifikke netværk mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder med henblik på at udarbejde sammenhængende energiløsninger, videreudvikler tæt samarbejde og synergi mellem offentlige aktører og erhvervsliv, bl.a. ved at offentliggøre fælles nationale strategier og roadmaps, arbejder for at etablere de nødvendige betingelser, der skaber fodfæste og markedsindtrængning af nye brintteknologiprodukter, positionerer dansk teknologisk udvikling og danske interesser i en europæisk og international kontekst. Samspil mellem alle aktører er essentielt for at indfri branchens målsætninger. 6

11 Brinttankstation og brændselscellebil. Foto: Energinet.dk

12 + Fossil uafhængighed En række sektorer forlader sig i dag på fossile brændstoffer. Det langsigtede energipolitiske mål er at udfase og erstatte disse med 100 % vedvarende energi frem mod 2050, primært fra vind. Det betyder, at de konventionelle store danske kraftværker i løbet af en årrække udgår af produktion og dermed ikke længere kan understøtte og balancere elsystemet. Et elsystem, der udelukkende er baseret på fluktuerende energikilder, bliver sårbart uden opbakning fra andre energiformer, når der eksempelvis er vindstille i lange perioder og møllerne står stille. Udfordringen bliver dermed at skabe fleksibilitet og dynamik i elnettet, så det på alle tidspunkter kan balanceres i forhold til produktion og efterspørgsel. På det overordnede net (transmissionsnettet), hvor de store vindmølleparker er installeret, vurderer Energinet.dk, at en del af løsningen frem mod 2025 er dynamisk eksport/import af energi til nabolandene for at håndtere periodisk over- og underproduktion af energi i forhold til det danske forbrug. På mellem- og lavspændingsnettene, hvor solceller og mikromøller er installeret, forventer netselskaberne, at over- og underproduktionen bliver håndteret ved bl.a. at styre forbrugernes efterspørgsel og mulighed for egenproduktion, ved at lagre energi lokalt, ved samspil med det overordnede net eller ved at udbygge elnettet lokalt. Begge net hænger sammen, og for at sikre balance og stabilitet i disse er der efter 2025 behov for en bred portefølje af fleksible teknologier og løsninger til at håndtere den fluktuerende energiproduktion. Her vurderer Partnerskabet, at brintteknologierne elektrolyse, brint og brændselsceller kan spille en betydelig rolle. 8

13 Sådan kan elnettet balanceres Brintteknologierne kan balancere elnettet på to måder: Balancering ved op- og nedregulering og balancering igennem lagring af el. Ved op- og nedregulering (smart grid) balanceres elnettet hovedsageligt i sekunder, minutter og timer, og ved lagring af energi balanceres elnettet primært fra flere timer og op til dage, uger eller måneder. For at skabe balance i elnettet er vi altså nødt til at basere os på lagret energi, produceret i tidsrum med overproduktion af vedvarende el. Energikonverteringsteknologier og energibærere bliver nøglen til at sikre, at energiproduktion på alle tidspunkter kan balanceres i forhold til forbrug. På denne måde kan dynamikken understøttes i et fremtidigt energisystem med mere end 50 % vind. Op- og nedregulering (smart grid) Smart grid er et fleksibelt og intelligent elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen. Brintteknologier kan centralt eller decentralt igennem elektrolyse aftage elektricitet og konvertere den til energibærere som brint, andre VE-gasser og grønne syntetiske brændstoffer. Den største værdi i smart-gridsammenhæng tillægges dog brændselscellers evne til efterfølgende at konvertere tilbage til el igennem centrale eller decentrale kraftværker, mikrokraftvarme og en række øvrige anvendelser. Derved op- og nedreguleres elnettet. Endvidere vil eksempelvis produktion og lagring ved brinttankstationer også kunne bidrage med balancering. Lagring En lagring af energien kan hensigtsmæssigt ske i samspil mellem el-, gas- og varmesystemet, hvor især gas bliver en afgørende faktor. Gas kan nemlig lagres og anvendes, når man i Danmark i perioder mangler strøm (ved lidt, eller ingen vind). Eftersom naturgassen de næste årtier forventes at slippe op i Nordsøen, kan de såkaldte VE-gasser være med til at tage over og skabe balance i energisystemet. VE-gasser dannes oftest ud fra organisk materiale ved fermentering til biogas eller ved forgasning til kulilte og brint, men kan også dannes ved elektrolyse af vand til brint. Energiværdikæden Figuren forrest i strategiens omslag præsenterer et fremtidsscenarie for energisystemet og viser samspillet mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug. Teknologier for op- og nedregulering samt lagring af energi indgår som del af figurens energiværdikæde. Forklarende tekst til energiværdikædens enkelte led forefindes ved figuren. De danske styrkepositioner inden for elektrolyse, brint og brændselsceller kan således bidrage til en mere effektiv udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder igennem balancering af elnettet. Konvertering og lagring af el fra vind og sol mv. vil samtidig betyde, at vi på nationalt plan nedbringer risikoen for at sælge overskud af el billigt for at købe det dyrt tilbage, når betingelser for produktion af vedvarende energi er ugunstige. En høj national forsyningssikkerhed sikres derved. 9

14 Brintteknologier Brændselsceller er en teknologi, som kan konvertere forskellige brændsler, herunder gas og metanol, til elektricitet og varme. Konverteringen af elektrisk energi til brint benævnes elektrolyse og er populært sagt karakteriseret som en omvendt brændselscelleproces. Brint og det meget brintholdige brændstof metanol betegnes som energibærere. Disse konverteringsteknologier og energibærere betegnes brintteknologier. I Danmark har der været forsket og udviklet i brintteknologier i ca. 25 år, og danske virksomheder og universiteter er blandt de førende i verden på området. Elektrolyse- og brændselscelleanlæg vil kunne produceres i stort set alle størrelser og kan indgå i vidt forskellige produkter. Brændselsceller kan indbygges i små høreapparater, anvendes til nødstrømsanlæg, i biler, i store kraftvarmeanlæg etc. Brændselsceller kan erstatte eller supplere eksempelvis batterier, oliefyr og diesel- og benzingeneratorer. Der findes en lang række forskellige brændselscelleteknologier, som hver har sine fordele. Produkter, hvori der indgår elektrolyseanlæg for frembringelse af brint til anvendelse i et samtidigt indbygget brændselscelleanlæg, forventes fremtidigt at have meget store markedspotentialer. Derudover er vigtige tidlige og hurtigt voksende markeder for brændselsceller for eksempel brændselscelleenheder til nødstrømsanlæg, off road køretøjer og elgeneratorer. På figur 2 er det markeret, hvor elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier især forventes at kunne bidrage til det fremtidige energisystem. Hvert af disse markerede områder vil efterfølgende blive beskrevet. 10

15 PRODUKTION KONVERTERING 1 LAGRING KONVERTERING 2 FORBRUG EL-DISTRIBUTION Høj pris Lav pris FLUKTUERENDE VEDVARENDE ENERGIKILDER Elektrolyse El- batterier Supercaps H 2 Brintlagring H 2 H 2 O 2 CO 2 + CH4 Gasopgradering CH 4 VE-gasser Kaverner Brændselsceller Kraftvarme H 2 Biogas Forgasning Fjernevarme BIOMASSE AFFALD CO 2 + H2 Katalyse Metanol/Synfuels Brændstoftanke GAS-DISTRIBUTION Figur 2 fremhæver elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i værdikæden fra produktion til forbrug. Områderne er: Elektrolyse og brintproduktion, lagring og infrastruktur, brændselscellebaseret konvertering til el, forbrugs- og anvendelsesområder. Der er efterfølgende, for hvert teknologiområde, givet en opdateret status, der beskriver områdets fremtidige potentialer, og det fremtidige behov for teknologisk udvikling er konkretiseret. Elektrolyse og brintproduktion Elektrolyse er en elektrokemisk proces, der ved hjælp af elektroder spalter vand til ilt og brint. Elektrolyseteknologien er Elektrolyse hjertet i processen med at lagre el som brint og andre VE-gasser: Elektrolyse omdanner elektricitet til brint og ilt, men kan også producere andre VE-gasser og flydende brændsler. Elektrolyseteknologierne har således potentialer for både at lagre store mængder energi og for prisbilligt og effektivt at kunne producere let anvendelige brændsler, såsom brint, VE-gasser af naturgaskvalitet og grøn metanol til brændselsceller. Elektrolyse kan igennem opgradering forøge mængderne af VE-gas af naturgaskvalitet med 60 % og mængden af grønne syntetiske brændstoffer med op til 100 %. Biomasse er i dag det mest almindelige udgangspunkt for fremstilling af VE-gas. Teknologierne er velkendte og udbredte og har store potentialer for fremtiden. Partnerskabet ser store potentialer i elektrolyseteknologien, med de fordele den bibringer omkring fleksibilitet og balancering. Brint fremstilles i dag billigt i store mængder ud fra fossile brændstoffer til anvendelse i procesindustrien. Brint af ekstra høj renhed produceres igennem elektrolyse til anvendelse i forskellige industrielle henseender. Disse markeder er karakteriseret ved at have en lav prisfølsomhed og moderate krav til virkningsgrad. 11

16 Følgende tre elektrolyseteknologier er under udvikling i Danmark: Alkalisk elektrolyse: Kommercielt dominerende elektrolyseteknologi anvendt på kommercielle vilkår til industrielle formål. Udvikling foregår primært inden for optimering af systemeffektivitet og systemlevetider og er rettet mod nye anvendelser, herunder lagring af vedvarende energi og forsyning af brint og VE-gasser til el-/ varmeproduktion og transport. Særligt skal elektrodeoverflader videreudvikles mhp. øget strømtæthed. Alkalisk elektrolyse udvikles primært hos GreenHydrogen.dk og Siemens A/S i samarbejde med Strandmøllen A/S, H2 Logic A/S, DTU og Center for Energiteknologier AU Herning. PEM-elektrolyse: Kommercielt introduceret elektrolyse, som indtil videre indgår i udviklings- og demonstrationsprojekter for fleksibel forsyning af brint og VE-gasser til mikrokraftvarmeanlæg, transport samt en række tidlige markedsanvendelser. Teknologiudviklingen vil have til mål at reducere fremstillingsprisen for et elektrolyseanlæg ved at forbedre performance af cellen, ved at reducere materialeforbrug og ved at optimere anvendelsen af systemkomponenter og deres ydelseseffektivitet. PEM-elektrolyse udvikles primært hos IRD A/S og DTU Energikonvertering. SOEC-elektrolyse: Prækommerciel elektrolyseteknologi med store perspektiver for at opnå høj effektivitet. Forsyning forventes især til store, centrale anlæg til energibalancering og regulering i elsystemet. Teknologien er endnu ikke i anvendelse, men udviklingen i laboratorierne viser lovende resultater. SOECudviklingen vil fokusere på fremstilling og optimering af demonstrationsenheder til anvendelse i systemtest i laboratorier og ved eksterne pilotforsøg. Derudover skal der udvikles tryksatte systemer samt metoder til karakterisering og optimering af cellernes og stakkenes levetid. SOEC-elektrolyse udvikles primært hos Haldor Topsøe A/S og Topsoe Fuel Cell A/S i et samarbejde med DTU Energikonvertering. Den relativt nye og intense danske satsning på elektrolyse udspringer af tiltro til, at dansk viden inden for brændselsceller, elektroder etc. hurtigt kan føre til udvikling af effektive og prisbillige elektrolyseanlæg til fremstilling af store mængder brint til lagring af vedvarende energi. Målet er at demonstrere store elektrolyseanlæg i MW-størrelsen inden 2016 og at indbygge produktion af brint på brinttankstationer, i mikrokraftvarmeanlæg, i nødstrømsanlæg etc. På verdensplan findes der adskillige elektrolyseaktører på det industrielle marked, men kun få fokuserer på energimarkedet. Dette indikerer, at der er et stort potentiale for dansk eksport. Inden for energiområdet skal anlæg være i drift med høj omsætningseffektivitet og med god evne til at op- og nedregulere. Potentialet understreges også af, at den globale efterspørgsel på fleksible bæredygtige energiteknologier stiger. Derfor er det vigtigt, at der kontinuerligt støttes op om udvikling, demonstration og modning af elektrolyseteknologierne, så danske aktører i fremtiden kan være blandt de førende på området. Partnerskabet forventer, at der frem til ca er et fortsat behov for en omfattende offentlig støtte til udvikling og demonstration af elektrolyseanlæg. SOEC er den mindst modne teknologi og kan have behov for omfattende støtte også efter

17 Brintlagring VE-gasser Kaverne Lagring og infrastruktur Lagring af energi som gas eller som grønne flydende brændstoffer er afgørende for fremtidens energisystem. Gassen kan lagres centralt eller decentralt. Når store mængder energi lagres geografisk på ét sted, skal energien efterfølgende bringes ud til forbrugerne gennem en infrastruktur. Den lagrede energi kan enten centralt konverteres til el gennem et brændselscellebaseret kraftvarmeværk til efterfølgende distribuering igennem elnettet eller distribueres som gas eller flydende brændstof f.eks. igennem rør. Økonomisk set er det billigere at etablere en infrastruktur til transport af energi på gasform frem for energi som elektricitet. En infrastruktur til transport af VE-gas kan f.eks. være det eksisterende naturgasnet eller nye etablerede brintnet. Et VE-gasnet (naturgasnettet) kan, udover at være en del af en infrastruktur, også virke som et lager for energi, hvor gassen lagres i gasrørene. Til sammenligning kan el ikke lagres i elnettet, men skal anvendes øjeblikkeligt efter produktion. VE-gas kan altså transporteres i det eksisterende naturgasnet, som sammen med kaverner i undergrunden udgør et stort energilager, og kan blive en betydelig buffer i forhold til den fluktuerende, vedvarende energiforsyning. Et distributionsnet for rent brint med tilhørende kaverner kunne også tænkes at have et stort potentiale for distribution og lagring af energi. Grønne syntetiske flydende brændstoffer har stor energitæthed og er lette og billige at lagre og distribuere. De grønne syntetiske brændstoffer har især et stort potentiale inden for transport, herunder tung landtransport, off road -transport, flytrafik og skibsfart. De kan også forventes at erstatte diesel til generatorer. Den ambitiøse danske energipolitik gør det nødvendigt hurtigt at udvikle lagringsog distributionsteknologier. En hurtig ageren kan blive et grundlag for, at danske aktører inden for industri- og forskningsverdenen kan blive internationalt førende. Yderligere udvikling inden for området vil kræve både forskning, udvikling, demonstration og forretningsudvikling herunder finansiering af lagrings- og infrastruktur. Ikke mindst DONG Energy A/S har stor ekspertise inden for dette område. Brændstoftanke Brændselsceller Kraftvarme Stationære brændselscelleanlæg til konvertering til el og varme Brændselsceller omdanner ved en elektrokemisk proces et brændsel til elektricitet og varme. Brændselsceller udmærker sig ved at have en høj elektrisk virkningsgrad, skalerbar teknologi og stort belastningsinterval med lille tab af effektivitet. Brændselscelleanlæg kan levere hurtig op- og nedregulering af elnettet, som er af stor økonomisk værdi for netselskaber, den systemansvarlige virksomhed og for forbrugerne. 13

18 Følgende tre brændselscelleteknologier er under udvikling i Danmark: LT-PEM-brændselsceller: Kommercielt dominerende brændselscelleteknologi, der eksempelvis anvendes i brændselscellebiler, arbejdskøretøjer, gaffeltrucks, nødstrømsanlæg, hjælpegeneratorer, mikrokraftvarmeanlæg etc. Brændselscellerne udmærker sig specielt ved at have en opstartstid på et par sekunder, selv fra meget lave temperaturer. Brændstoffet til LT-PEM er brint, dog findes der en undergruppe af denne type brændselsceller, der injiceres direkte med metanol (DMFC). De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos IRD A/S og Ballard Power Systems Inc. Derudover indgår Københavns Universitet, Syddansk Universitet, DTU Fysik og Cemtec i samarbejdet. Dansk udvikling vil primært være rettet mod at optimere effektivitet, forlænge levetid og reducere degradering for celler og stakke. Endvidere arbejdes der for at reducere systempriser for færdige anlæg. HT-PEM-brændselsceller: Kommercielt introduceret brændselscelleteknologi, der indtil videre indgår i en række udviklings- og demonstrationsprojekter for arbejdskøretøjer og hjælpegeneratorer. Brændstoffet kan eksempelvis være brint og metanol. De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos Danish Power Systems Ltd. og Serenergy A/S i samarbejde med AAU, IRD A/S og DTU Energikonvertering. Der anvendes også celler fra BASF i Tyskland/ USA. Den danske udvikling er primært rettet mod optimering af effektivitet og levetid for celler samt mod at reducere prisen. SOFC-brændselsceller: Prækommerciel teknologi med store perspektiver for at opnå høj effektivitet. Teknologien er kun demonstreret anvendt i enkelte tilfælde, men har store perspektiver inden for mikrokraftvarme, elgeneratorer og større decentrale og centrale kraftvarmeanlæg til energiforsyning, energibalancering og regulering af elsystemet. Høj driftstemperatur gør, at SOFC er fleksibel med hensyn til anvendelse af forskellige brændsler. Brændselscellerne kan idriftsættes med meget høj elvirkningsgrad og under gunstige vilkår endda med en højere elvirkningsgrad end for store centrale kraftværker. De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos Topsoe Fuel Cell A/S i samarbejde med DTU Energikonvertering. Den danske udvikling er primært rettet mod at optimere effektivitet, forlænge levetid og at billiggøre anvendelsen af materialer samt at få fremstillingsprocesser effektiviseret og billiggjort. Stationære brændselscelleanlæg indbefatter mikrokraftvarme (<5 kw) og minikraftvarme (5-50 kw) samt større stationære anlæg. Mikrokraftvarme og minikraftvarme omtales i det efterfølgende afsnit, Forbrugs- og anvendelsesområder. Større stationære brændselscelleanlæg er efter brændselscelleindustriens opgørelse defineret til at gå fra 50kWe til 50 MWe installeret effekt. Disse udvikles i Danmark af Dantherm Power A/S og forventes med tiden også at blive udviklet hos Topsoe Fuel Cell A/S og IRD A/S. Danske brændselscelleaktører forventer frem mod 2020 et potentielt årligt marked for anlæg i størrelsen fra 20kWe til 2MWe på i alt 1 GWe i Europa. Større brændselscellebaserede kraftvarmeenheder på mellem 2 til 50 MW vurderes frem mod 2025 at have et stort potentiale inden for grøn kontinuerlig kraftvarmeproduktion og inden for netbalancering. 14

19 De danske brændselscelleaktører forventer, at udvikling af systemer til større stationære anlæg for decentral kraftproduktion vil ske i et samarbejde mellem brændselscelleproducenter og systemintegratorer. Udfordringen vil være kontinuerligt at udvikle og demonstrere større og større anlæg ved at opskalere. Forbrugs- og anvendelsesområder Brintteknologierne indgår, ud over i anvendelserne anført i de foregående afsnit, også hos almindelige forbrugere. Inden for dette område forventer Partnerskabet at følgende fremtidige markeder vil få størst betydning for energisektoren: 1) Mikrokraftvarme (<5 kw) og minikraftvarme (5-50 kw). Mikro- og minikraftvarme sigter på effektiv decentral kraftvarmeproduktion direkte hos private forbrugere, i større anlæg i etagebyggeri, på hospitaler etc. De vigtigste danske aktører er Dantherm Power A/S, IRD A/S, Topsoe Fuel Cell A/S, SEAS-NVE a.m.b.a, TRE-FOR Entreprise A/S, SE og LOKE (Lolland Energi Holding A/S). En af de store fordele ved mikro- og minikraftvarme er, at anlæggene kan spille sammen med smart grid i balanceringen af lavspændingsnettet, hvilket vil reducere behovet for netudbygning. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme er ikke alene kommet i fokus i Danmark, men også internationalt. I dag findes der internationalt tusindvis af mikrokraftvarmesystemer i praktisk anvendelse, specielt i Sydøstasien. I Danmark er markedet for brændselscellebaseret mikrokraftvarme primært udskiftningsmarkedet for gasfyr, oliefyr eller biokedler. Disse anlæg findes der cirka af, som brændselscelleanlæggene skal konkurrere med andre forsyningsteknologier om at udskifte. Et stort eksportpotentiale kan forventes, efter at mikrokraftvarme er etableret på et dansk hjemmemarked. På sigt vil mikrokraftvarmeanlæg anvende grønt produceret brint eller biogas som brændstof med meget lille eller ingen miljøbelastningen til følge. Udfordringen er gennem fortsat forskning, udvikling og demonstration at øge levetiden for celler og stakke. Derudover er udfordringen at nedbringe pris gennem produktion af store stykantal. 2) Persontranport: Inden for transportområdet har de førende bilproducenter siden 1990 erne udviklet brintdrevne brændselscellebiler som et forureningsfrit alternativ til benzin- og dielseldrevne biler. Teknologiske landvindinger har gjort, at brintbiler i dag har samme størrelse og komfort som konventionelle biler på benzin. I 2009 underskrev flere af de førende bilproducenter en erklæring om markedsintroduktion af brintdrevne brændselscellebiler fra Af samme årsag er en masseproduktion af brændselscellebilen allerede under forberedelse. En europæisk analyse (Mc Kinsey & Company 2010) har vurderet, at brintbiler kan udgøre mellem % af bilparken i Europa i 2050, svarende til mio. biler. Produktionen af brint som brændstof kan ske ved store centrale elektrolyseanlæg eller ved selve brinttankstationen. På sigt kan brændselscellebiler også levere elektricitet i kortere perioder til elnettet, hvis der udvikles en fordelagtig forretningsmodel for bilejerne. 15

20 Foruden danske markedsmuligheder inden for leverance af komponenter til bilproducenter er der også muligheder for at producere og levere brinttankstationer. Danske aktører er blandt de førende i verden inden for udvikling af optankningsinfrastruktur for brint. Derudover eksisterer der initiativer omkring opbygning af en alternativ infrastruktur med f.eks. metanol som brændstof for on board opladning af batteridrevne elbiler. H2 Logic A/S, Air Liquide, GreenHydrogen.dk, Hydrogen Link og Institut for Kemi ved Aarhus Universitet arbejder med brintbaserede brændselscelleanlæg i samarbejde med ledende bilproducenter såsom Toyota, Hyundai, Honda og Nissan. Serenergy A/S, Danish Power Systems Ltd., AAU og DTU Energikonvertering arbejder med metanolbaserede brændselscelleanlæg. Forsknings- og udviklingsbehovet forventes primært at være inden for komponentudvikling og prisreduktion af anlæg ved forbedret systemintegration. Brændselscelleanlæg i persontransporten fører til bedre miljøforhold som resultat af effektiv energiomsætning og anvendelsen af grønt produceret brændstof. Inden for de nært forestående markeder kan brændselsceller anvendes til erstatning for benzin- og dieseldrevne generatorer. De nuværende generatorer støjer og forurener, er tunge og udnytter brændslet dårligt. Forurenings- og støjfrie, brændselscellebaserede elgeneratorer, der anvender brint eller grønt syntetisk brændstof, er allerede på vej på markedet. Eksempler på såkaldte nichemarkeder, her inden for elgeneratorer, er anvendelse af brændselsceller i nødstrømsanlæg, i campingvogne, på lystyachts, til fremdrift af både og mindre fly, til sekundær strømforsyning i større fly, i trafikanlæg på motorveje, i lysbøjer, i fyrtårne, i kølecontainere, som strømforsyning til større skibe, til aircondition i lastbiler og meget andet. Nogle af disse markeder drives bl.a. af miljømæssige lovkrav. For en række anvendelser er der villighed på markedet til at betale en relativ høj pris for et brændselscelleprodukt med de dertil hørende fordele. Partnerskabet forventer, at markedet for elgeneratorer vil vokse markant frem mod Det tidlige brændselscellemarked til transport er domineret af køretøjer til intern transport, såsom gaffeltrucks og mindre køretøjer til servicebrug, f.eks. på kirkegårde og i lufthavne. Køretøjer til intern transport anvender i dag batterier, flaskegas eller diesel. Brændselscellebaserede køretøjer kan hensigtsmæssigt anvendes de steder, hvor batterier ikke har tilstrækkelig kapacitet eller er for besværlige at håndtere, samt områder hvor anvendelse af flaskegas og diesel er forurenende, dyrt og ineffektivt. Ved at kombinere en brændselscelle med et genopladeligt batteri kan batteriets driftstid forlænges. Der er igangsat demonstrationsprojekter både i Danmark og i udlandet med disse kombinationer. Både for brændselscellebaserede elbiler og for køretøjer til intern transport forventes der en stadig stigende vækst de næste mange år. I øvrigt henvises til Partnerskabets understrategier og roadmaps, som er tilgængelige på Partnerskabets hjemmeside. Her er de fremtidige udviklingsbehov beskrevet sammen med fremtidige teknologiske og økonomiske mål. Blandt Partnerskabets medlemmer arbejder Dantherm Power A/S, IRD A/S, Serenergy A/S, Danish Power System Ltd., LeanEco A/S og H2 Logic A/S hermed. 16

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark

+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark + Brint & Brændselsceller til transport i Danmark Strategi for forskning, udvikling, demonstration & kommercialisering 2014-2025 Partnerskabet for brint og brændselsceller + Indhold Sammenfatning 3 1 Indledning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Stationære brændselscellesystemer Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Gør boligejerne til miljøvenlige prosumenter Partnerskabet for brint og brændselsceller, marts 2011 www.hydrogennet.dk

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018

KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018 KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018 VISION KØBENHAVN VIL VÆRE FØRENDE INDEN FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER. VISION VI VIL VÆRE BEDRE TIL AT UDNYTTE VEDVARENDE ENERGIKILDER VED AT OMDANNE STRØM TIL BRINT. PÅ

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I

BRINT TIL TRANSPORT I BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave BAGGRUNDSRAPPORT BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 23. april 2013 Dantherm Power A/S Etableret: Placering: Ansatte: Januar 2007 (Spin off fra Dantherm Air Handling A/S)

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

EUDP afsluttede projekter 2012

EUDP afsluttede projekter 2012 EUDP afsluttede projekter 2012 Formidling af forskningsresultater inden for bioenergi Formålet har været at sikre en bedre og mere udbytterig kommunikation mellem forskere og praktikere, hjælpe projekter

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Velkommen til Avanceret Energilagring Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid, de veje, den vil bane

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

PEM brændselsceller i Danmark

PEM brændselsceller i Danmark + PEM brændselsceller i Danmark Strategi for fremtidig udvikling af PEM brændselsceller 2012-2020 PEM-strategifølgegruppen, Marts 2012 Partnerskabet for brint og brændselsceller + 1. Indledning 2 1.1 Overordnede

Læs mere