Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller"

Transkript

1 Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller + Partnerskabet for brint og brændselsceller

2 Energiværdikæden Forklaring Figur 1 præsenterer brint og brændselscellers rolle i et fremtidigt energisystem. Samspillet mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug fremgår ligeledes. Figuren er uddybende forklaret overfor. Der er en yderligere uddybning på siderne af de led i værdikæden, hvor elektrolyse, brint og brændselsceller spiller en særlig vigtig rolle. PRODUKTION KONVERTERING 1 LAGRING KONVERTERING 2 FORBRUG EL-DISTRIBUTION Høj pris Lav pris FLUKTUERENDE VEDVARENDE ENERGIKILDER Elektrolyse El- batterier Supercaps H 2 Brintlagring H 2 H 2 O 2 CO + CH 2 4 Gasopgradering CH 4 VE-gasser Kaverner Brændselsceller Kraftvarme H 2 Biogas Forgasning Fjernevarme BIOMASSE AFFALD CO + H 2 2 Katalyse Metanol/Synfuels Brændstoftanke GAS-DISTRIBUTION

3 Produktion I produktionstrinnet introduceres fluktuerende vedvarende energi i elnettet fra vind, sol og bølger. Ligeledes introduceres biomasse i systemet: den gule og grønne fra land- og skovbrug, den blå fra havet og den affaldsbaserede. + Konvertering 1 I dette trin omdannes fluktuerende vind, sol og bølgekraft via elektrolyse til ilt og lagringsdygtig brint. Biomasse forgasses til biogas, som vha. brint kan opgraderes til enten VE-gas af naturgaskvalitet eller grønne syntetiske brændstoffer. Lagring og infrastruktur Den producerede brint og VE-gasser kan lagres i det eksisterende naturgasnet, i kaverner og i tanke. De grønne syntetiske brændstoffer kan lagres som de fossile brændstoffer, vi kender i dag. Gasserne og brændstofferne kan i modsætning til el lagres i længere tid og skal ikke anvendes med det samme. Energi kan også lagres i større mængder som varme eller i små mængder i batterier (f.eks. i elbiler). Konvertering 2 I dette konverteringstrin konverteres brint og VE-gasser til elektricitet via brændselsceller. Konverteringstab i form af varme kan anvendes i fjernvarmenettet. Forbrug Brint, andre VE-gasser, såsom biogas af naturgaskvalitet, og grønne syntetiske brændstoffer kan igennem motorer og brændselsceller levere miljørigtige mobile og stationære energiløsninger. Mobile energiløsninger indbefatter on road såvel som off road anvendelser. Stationære anvendelser inkluderer centrale og decentrale kraftværker, husstandsbaseret mikrokraftvarme, nødstrømsanlæg samt en række af øvrige anvendelser på nært forestående markeder.

4 + Indhold 1 Forord 2 Resume og anbefalinger 4 Indledning 6 Mål og midler 8 Fossil uafhængighed 9 Sådan kan elnettet balanceres Op- og nedregulering (smart grid) Lagring Energiværdikæden 10 Brintteknologier Elektrolyse og brintproduktion Lagring og infrastruktur Stationære brændselscelleanlæg til konvertering til el og varme Forbrugs- og anvendelsesområder 18 Potentiale for eksport og arbejdspladser 20 Ressourcebehov og finansiering 21 Fremtidig organisering Grafisk design: Jill Ann Press/Pragtfuldt. Forside foto: Nils Rosenvold/Dansk Energi. Tekst: Partnerskabet for brint og brændselsceller. Tryk: PE-offset.

5 Forord Dette dokument er den nationale strategi for brintteknologisk forskning, udvikling og demonstration. Arbejdet med udformning af en ny strategi blev iværksat i begyndelsen af 2012 af Partnerskabet for brint og brændselsceller. Den nye nationale strategi supplerer Partnerskabets tidligere nationale strategi, Brintteknologier strategi for forskning, udvikling og demonstration i Danmark fra juni Den tidligere strategi beskriver udfordringerne og omkostningerne ved den teknologiske udvikling inden for brint- og brændselscelleområdet frem til 2016 og er gældende frem til Partnerskabets strategi anno 2012 beskriver de energiteknologiske udfordringer i forbindelse med brintteknologisk udvikling frem til 2016 og i en årrække derefter. Strategien giver en opdateret status for brint- og brændselscelleområdet, beskriver områdets fremtidige potentialer, og konkretiserer dets fremtidige behov for teknologisk udvikling. Strategiens hovedfokus er at skrive sig ind i forhold til de energipolitiske målsætninger med fokus på, hvordan elektrolyse, brint og brændselsceller kan bidrage til at indfri Danmarks fremtidige energipolitiske målsætninger. I strategien skal der ved brintteknologier samlet set forstås: Elektrolyse og brændselsceller som konverteringsteknologier, og brint og brintholdige brændstoffer, såsom metanol, som energibærere. Strategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Per Balslev Dantherm Power A/S, Mikael Sloth H2 Logic A/S, Laila Grahl Madsen IRD A/S, Hans Aage Hjuler Danish Power Systems Ltd., Kristina Fløche Juelsgaard SEAS-NVE a.m.b.a., Jan K. Jensen DGC, Søren Linderoth DTU Energikonvertering samt Partnerskabets sekretariat. Energistyrelsen/EUDP, Energinet.dk og Styrelsen for Forskning og Innovation deltager i Partnerskabet som observatører og står kun bag strategiens anbefalinger til teknologiudviklingen og ikke strategiens anbefalinger til det politiske system. På vegne af Partnerskabet takkes alle, der har medvirket i processen med udformning af denne nye danske strategi for brintteknologisk udvikling. København, december 2012 Per Balslev Bestyrelsesformand Aksel Mortensgaard Direktør 1

6 + Resume og anbefalinger Efter 2025 vil en stor andel af fluktuerende vedvarende energikilder (vind, sol mv.) indgå i det danske energisystem. En stor fluktuerende energiproduktion betyder, at energikonvertering samt evne til at lagre energi vil være afgørende brikker for at opnå en balanceret fremtidig energiforsyning. Elektrolyse og brændselsceller er teknologier for energikonvertering og kan sammen med brint som energibærer bidrage til at balancere energisystemet: Brintteknologier som elektrolyse, brint og brændselsceller kan tilbyde høj fleksibilitet med evne til hurtigt at op- og nedregulere produktion og forbrug af el. Med disse teknologier kan det danske forsyningsnet bringes i balance i tidsintervallet fra sekunder, minutter og timer (balancering ved smart grid) op til dage, uger eller måneder (balancering ved energilagring). På den måde kan vi sikre, at energiproduktion på alle tidspunkter i døgnet kan balanceres i forhold til forbrug. Dette kan blive af stor økonomisk værdi for netselskaber, den systemansvarlige virksomhed og i sidste instans for forbrugerne. Elektrolyse, brint og brændselsceller faciliterer et samspil mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug (se figur i omslaget): Et elektrolyseanlæg kan omdanne VE-baseret elektricitet til brint, der kan transporteres og lagres, eksempelvis i det eksisterende gasnet. Den lagrede brint kan i et brændselscelleanlæg omdannes til elektricitet igen alt efter behov. Den producerede brint kan yderligere bruges til opgradering af biogas til gas af naturgaskvalitet med en mængdeforøgelse på 60 % samt øge mængden af grønne syntetiske brændstoffer med 100 %. Både elektrolyseanlæggene og brændselscelleanlæggene har høje virkningsgrader. Opkvalificeret anvendelse af biomasse bliver vigtig i fremtiden, da biomasse bliver 2

7 en knap ressource inden for energisektoren. Løsningen med VE-baseret brint gør også Danmark mindre afhængig af el- og gasimport fra vores nabolande; Danmark får så at sige større uafhængighed og større værdi af dansk produceret vindmølleel og biogas. Brintteknologierne kan levere fremtidens miljøvenlige transportløsninger: Brændselscellesystemer kan integreres i køretøjer, så de bliver et forureningsfrit alternativ til benzin- og dieselbiler med den samme køreradius og korte optankningstid. Brint kan produceres på tankstationer via elektrolyse. På det stationære område vil forurenende naturgas- og oliefyr kunne udskiftes med brændselscellebaseret mikrokraftvarme. Begge teknologier vil være til gavn for miljøet, og balancering af lavspændingsnettet vil kunne understøttes med regulerbar decentral produktion fra brændselsceller. Elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier vil endvidere indgå i en række produkter og anvendelser ude hos virksomheder og forbrugere. Disse benævnes nicheanvendelser, skønt de på verdensplan repræsenterer meget store markeder. Eksempler på nicheanvendelser er forureningsfri køretøjer til intern og off-road - transport samt produkter til erstatning af elgeneratorer, batterier etc. En introduktion af nye brint- og brændselscelleteknologier på nært forestående nichemarkeder skal være afsæt for en langsigtet kommercialisering af brint og brændselsceller inden for energiområdet frem mod Industrien for elektrolyse, brint og brændselsceller anslår et eksportpotentiale på op mod 23 mia. kroner i 2025 for disse markeder, med mulighed for dannelsen af arbejdspladser. Teknologierne kan således blive en hovedspiller i fremtidens energisystem, forudsat at de får den markante offentlige og private opbakning, som de hidtil har oplevet. Offentlig støtte til forskning, udvikling og demonstration vil der fortsat være behov for frem til Herefter vil der især være behov for støtte til forskning af mere grundlæggende karakter inden for f.eks. materialer, komponenter og systemintegration for at forbedre levetider på anlæg og reducere priser. Det vil også fortsat være nødvendigt med en offentlig støtte til udvikling og demonstration, for eksempel til etablering af store MW elektrolyse- og brændselscelleanlæg. Etablering af gunstige offentlige rammebetingelser for markedsmodning er vigtig, idet stykprisen på produkterne umiddelbart efter demonstration ikke er på et konkurrencedygtigt niveau. Sådanne rammebetingelser vil fremme udnyttelse af de danske styrkepositioner til gavn for fremtidig dansk grøn vækst og etablering af arbejdspladser. Afgørende for elektrolyse-, brint- og brændselscelleindustrien er etableringen af en tilskudsordning for produktion og anvendelse af brint som VE-gas til energi- og transportformål på linje med den gældende ordning for biogas. Samtidigt er det vigtigt, at der etableres en værditilskrivning til brint- og brændselscelleanlæg, der bidrager til at balancere elnettet. Værditilskrivningen skulle gerne være af samme værdi, som nettoafregningsordningen har været praktiseret for solcelleproducenter. Endvidere er det vigtigt at etablere en gradvis indfasning af registreringsafgiften på brændselscellebiler fra 2015 og frem mod 2025, der følger den forventede prisreduktion, så teknologien er konkurrencedygtig. Endelig vurderes det, at en fremtidig, effektiv udvikling af brintteknologier kan ske ved fortsat at organisere Partnerskabet med et solidt og effektivt offentligt-privat samarbejde. 3

8 Indledning Internationalt knyttes der store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændsler, øget anvendelse af vedvarende energi og reduktion af udledningen af drivhusgasser. I Danmark kan den fastlagte energipolitik blive en stærk drivkraft for dansk energiteknologisk udvikling inden for brint og brændselsceller. Med energiaftalen fra marts 2012 tager Danmark et markant skridt frem mod en fuld udfasning af fossile brændsler og en omlægning til hundred procent vedvarende energi: Det samlede forbrug af fossile brændsler skal reduceres med 25 % fra 2010 til 2020, anvendelsen af fossile brændsler til el og varme skal halveres i samme periode, og vind skal udgøre ca. 50 % af elforbruget i Endelig er det også Regeringens mål, at hele el- og varmeforsyningen i 2035 skal dækkes af vedvarende energi. Med de store andele af fluktuerende vedvarende energikilder (vind, sol mv.) i det danske energisystem bliver energikonvertering og lagring en afgørende brik for at opnå en fremtidig balanceret energiforsyning. Elektrolyse, brint og brændselsceller kan blive en hovedspiller inden for energikonvertering, lagring og balancering, hvis teknologierne fortsat får den store opbakning, som de hidtil har oplevet. Inden for de sidste 10 år er der internationalt set investeret betydelige midler i udviklingen af brintteknologier. Alene i Danmark har virksomheder og forskningsinstitutioner siden 2001 investeret to milliarder kroner i teknologierne, med bidrag fra offentlige programmer. Disse investeringer har gjort det muligt at udvikle og modne brintteknologierne i en sådan grad, at markedsintroduktion i 4

9 Brændselscelledrevet arbejdskøretøj, elektrolyseanlæg og produktion af mikrokraftvarmeanlæg. Fotos: Serenergy A/S, Energinet.dk, Dantherm Power A/S stor skala inden for flere nicheområder kan påbegyndes inden Partnerskabet forventer dog, at brintteknologier først frem mod 2025 kan spille en afgørende rolle i den danske energiforsyning. Dette passer fint sammen med det faktum, at det først er i perioden mellem 2020 og 2035, at indspillet fra vedvarende energi vil være så betydeligt, at der vil blive efterspurgt brint- og brændselscellebaserede konverteringsteknologier i stor skala samt brint og metanol som energibærere. Denne strategi beskriver, hvordan elektrolyse, brint og brændselsceller kan bidrage til at indfri Danmarks energipolitiske målsætninger. Strategien giver en status for den teknologiske udvikling inden for disse teknologiområder og angiver, hvilke behov og mål for udvikling der er frem til markedsintroduktion. Endvidere beskriver strategien behovet for dansk offentlig støtte og udlægger de rammebetingelser, der kan resultere i en udbygning og fuld udnyttelse af de danske styrkepositioner til gavn for fremtidig dansk grøn vækst og etablering af arbejdspladser. En dansk strategi for teknologisk udvikling inden for så stort et område som elektrolyse, brint og brændselsceller vedrører mange virksomheder og forskningsinstitutioner. Den dækker endvidere alle udviklingstrinnene fra grundforskning, via anvendt forskning, til udvikling og demonstration og frem til markedsintroduktion. Udviklingstrinnene er yderligere beskrevet i de forskellige teknologi- og markedsspecifikke delstrategier og roadmaps, som kan downloades fra Partnerskabet hjemmeside. 5

10 Mål og midler Den danske brint- og brændselscellebranches overordnede og langsigtede mål er: at levere energikonverteringsteknologier og energibærere til værdikæden fra produktion af energi til forbrug, og at den danske energiforsyning som følge heraf balanceres. Målet er også, at en introduktion af nye elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier på en række nært forestående nichemarkeder frem mod 2025 skal lede frem til en langsigtet kommercialisering heraf inden for energiområdet. Indfrielsen af de danske energipolitiske målsætninger kan ske ved at brint, brændselsceller og elektrolyse bidrager til at: balancere og effektivisere et energisystem med meget vind- og solenergi mv., konvertere grøn el til lagringsdygtige brændstoffer til transportsektoren, styrke Danmarks handelsmæssige position på det internationale elmarked og opnå forsyningssikkerhed, blive et dansk styrkeområde, hvor en hurtig energiteknologisk satsning kan skabe eksport og vækst med tusinder af grønne arbejdspladser i Danmark. Midlerne til en effektiv udvikling af elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier med efterfølgende markedsintroduktion er, at: virksomheder og vidensinstitutioner: udvikler nye omkostningseffektive brintteknologier til konkurrencedygtige priser, fremmer udvikling af kernekompetencer, hvor der er komparative styrkepositioner og erhvervsmæssige muligheder, fortsætter den langsigtede og fleksible danske forsknings-, udviklings-, og demonstrationsindsats i et tæt samarbejde med internationale aktører, udvikler nye standarder, benchmarkingtests etc. for brintteknologier via internationalt samarbejde og indpasser disse energieffektivt og økonomisk, det offentlige fremmer den teknologiske udvikling ved fortsat at yde offentlig støtte hertil, optræder som indkøber af nye teknologier, der er under markedsmodning, etablerer optimale rammebetingelser og vilkår for brintteknologisk udvikling, der vil styrke danske aktørers kompetencer og konkurrenceevne på et dansk marked med efterfølgende eksportmuligheder, alle Partnerskabets medlemmer: styrker teknologispecifikke netværk mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder med henblik på at udarbejde sammenhængende energiløsninger, videreudvikler tæt samarbejde og synergi mellem offentlige aktører og erhvervsliv, bl.a. ved at offentliggøre fælles nationale strategier og roadmaps, arbejder for at etablere de nødvendige betingelser, der skaber fodfæste og markedsindtrængning af nye brintteknologiprodukter, positionerer dansk teknologisk udvikling og danske interesser i en europæisk og international kontekst. Samspil mellem alle aktører er essentielt for at indfri branchens målsætninger. 6

11 Brinttankstation og brændselscellebil. Foto: Energinet.dk

12 + Fossil uafhængighed En række sektorer forlader sig i dag på fossile brændstoffer. Det langsigtede energipolitiske mål er at udfase og erstatte disse med 100 % vedvarende energi frem mod 2050, primært fra vind. Det betyder, at de konventionelle store danske kraftværker i løbet af en årrække udgår af produktion og dermed ikke længere kan understøtte og balancere elsystemet. Et elsystem, der udelukkende er baseret på fluktuerende energikilder, bliver sårbart uden opbakning fra andre energiformer, når der eksempelvis er vindstille i lange perioder og møllerne står stille. Udfordringen bliver dermed at skabe fleksibilitet og dynamik i elnettet, så det på alle tidspunkter kan balanceres i forhold til produktion og efterspørgsel. På det overordnede net (transmissionsnettet), hvor de store vindmølleparker er installeret, vurderer Energinet.dk, at en del af løsningen frem mod 2025 er dynamisk eksport/import af energi til nabolandene for at håndtere periodisk over- og underproduktion af energi i forhold til det danske forbrug. På mellem- og lavspændingsnettene, hvor solceller og mikromøller er installeret, forventer netselskaberne, at over- og underproduktionen bliver håndteret ved bl.a. at styre forbrugernes efterspørgsel og mulighed for egenproduktion, ved at lagre energi lokalt, ved samspil med det overordnede net eller ved at udbygge elnettet lokalt. Begge net hænger sammen, og for at sikre balance og stabilitet i disse er der efter 2025 behov for en bred portefølje af fleksible teknologier og løsninger til at håndtere den fluktuerende energiproduktion. Her vurderer Partnerskabet, at brintteknologierne elektrolyse, brint og brændselsceller kan spille en betydelig rolle. 8

13 Sådan kan elnettet balanceres Brintteknologierne kan balancere elnettet på to måder: Balancering ved op- og nedregulering og balancering igennem lagring af el. Ved op- og nedregulering (smart grid) balanceres elnettet hovedsageligt i sekunder, minutter og timer, og ved lagring af energi balanceres elnettet primært fra flere timer og op til dage, uger eller måneder. For at skabe balance i elnettet er vi altså nødt til at basere os på lagret energi, produceret i tidsrum med overproduktion af vedvarende el. Energikonverteringsteknologier og energibærere bliver nøglen til at sikre, at energiproduktion på alle tidspunkter kan balanceres i forhold til forbrug. På denne måde kan dynamikken understøttes i et fremtidigt energisystem med mere end 50 % vind. Op- og nedregulering (smart grid) Smart grid er et fleksibelt og intelligent elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen. Brintteknologier kan centralt eller decentralt igennem elektrolyse aftage elektricitet og konvertere den til energibærere som brint, andre VE-gasser og grønne syntetiske brændstoffer. Den største værdi i smart-gridsammenhæng tillægges dog brændselscellers evne til efterfølgende at konvertere tilbage til el igennem centrale eller decentrale kraftværker, mikrokraftvarme og en række øvrige anvendelser. Derved op- og nedreguleres elnettet. Endvidere vil eksempelvis produktion og lagring ved brinttankstationer også kunne bidrage med balancering. Lagring En lagring af energien kan hensigtsmæssigt ske i samspil mellem el-, gas- og varmesystemet, hvor især gas bliver en afgørende faktor. Gas kan nemlig lagres og anvendes, når man i Danmark i perioder mangler strøm (ved lidt, eller ingen vind). Eftersom naturgassen de næste årtier forventes at slippe op i Nordsøen, kan de såkaldte VE-gasser være med til at tage over og skabe balance i energisystemet. VE-gasser dannes oftest ud fra organisk materiale ved fermentering til biogas eller ved forgasning til kulilte og brint, men kan også dannes ved elektrolyse af vand til brint. Energiværdikæden Figuren forrest i strategiens omslag præsenterer et fremtidsscenarie for energisystemet og viser samspillet mellem el, gas og varme i energiværdikæden fra produktion til forbrug. Teknologier for op- og nedregulering samt lagring af energi indgår som del af figurens energiværdikæde. Forklarende tekst til energiværdikædens enkelte led forefindes ved figuren. De danske styrkepositioner inden for elektrolyse, brint og brændselsceller kan således bidrage til en mere effektiv udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder igennem balancering af elnettet. Konvertering og lagring af el fra vind og sol mv. vil samtidig betyde, at vi på nationalt plan nedbringer risikoen for at sælge overskud af el billigt for at købe det dyrt tilbage, når betingelser for produktion af vedvarende energi er ugunstige. En høj national forsyningssikkerhed sikres derved. 9

14 Brintteknologier Brændselsceller er en teknologi, som kan konvertere forskellige brændsler, herunder gas og metanol, til elektricitet og varme. Konverteringen af elektrisk energi til brint benævnes elektrolyse og er populært sagt karakteriseret som en omvendt brændselscelleproces. Brint og det meget brintholdige brændstof metanol betegnes som energibærere. Disse konverteringsteknologier og energibærere betegnes brintteknologier. I Danmark har der været forsket og udviklet i brintteknologier i ca. 25 år, og danske virksomheder og universiteter er blandt de førende i verden på området. Elektrolyse- og brændselscelleanlæg vil kunne produceres i stort set alle størrelser og kan indgå i vidt forskellige produkter. Brændselsceller kan indbygges i små høreapparater, anvendes til nødstrømsanlæg, i biler, i store kraftvarmeanlæg etc. Brændselsceller kan erstatte eller supplere eksempelvis batterier, oliefyr og diesel- og benzingeneratorer. Der findes en lang række forskellige brændselscelleteknologier, som hver har sine fordele. Produkter, hvori der indgår elektrolyseanlæg for frembringelse af brint til anvendelse i et samtidigt indbygget brændselscelleanlæg, forventes fremtidigt at have meget store markedspotentialer. Derudover er vigtige tidlige og hurtigt voksende markeder for brændselsceller for eksempel brændselscelleenheder til nødstrømsanlæg, off road køretøjer og elgeneratorer. På figur 2 er det markeret, hvor elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologier især forventes at kunne bidrage til det fremtidige energisystem. Hvert af disse markerede områder vil efterfølgende blive beskrevet. 10

15 PRODUKTION KONVERTERING 1 LAGRING KONVERTERING 2 FORBRUG EL-DISTRIBUTION Høj pris Lav pris FLUKTUERENDE VEDVARENDE ENERGIKILDER Elektrolyse El- batterier Supercaps H 2 Brintlagring H 2 H 2 O 2 CO 2 + CH4 Gasopgradering CH 4 VE-gasser Kaverner Brændselsceller Kraftvarme H 2 Biogas Forgasning Fjernevarme BIOMASSE AFFALD CO 2 + H2 Katalyse Metanol/Synfuels Brændstoftanke GAS-DISTRIBUTION Figur 2 fremhæver elektrolyse-, brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i værdikæden fra produktion til forbrug. Områderne er: Elektrolyse og brintproduktion, lagring og infrastruktur, brændselscellebaseret konvertering til el, forbrugs- og anvendelsesområder. Der er efterfølgende, for hvert teknologiområde, givet en opdateret status, der beskriver områdets fremtidige potentialer, og det fremtidige behov for teknologisk udvikling er konkretiseret. Elektrolyse og brintproduktion Elektrolyse er en elektrokemisk proces, der ved hjælp af elektroder spalter vand til ilt og brint. Elektrolyseteknologien er Elektrolyse hjertet i processen med at lagre el som brint og andre VE-gasser: Elektrolyse omdanner elektricitet til brint og ilt, men kan også producere andre VE-gasser og flydende brændsler. Elektrolyseteknologierne har således potentialer for både at lagre store mængder energi og for prisbilligt og effektivt at kunne producere let anvendelige brændsler, såsom brint, VE-gasser af naturgaskvalitet og grøn metanol til brændselsceller. Elektrolyse kan igennem opgradering forøge mængderne af VE-gas af naturgaskvalitet med 60 % og mængden af grønne syntetiske brændstoffer med op til 100 %. Biomasse er i dag det mest almindelige udgangspunkt for fremstilling af VE-gas. Teknologierne er velkendte og udbredte og har store potentialer for fremtiden. Partnerskabet ser store potentialer i elektrolyseteknologien, med de fordele den bibringer omkring fleksibilitet og balancering. Brint fremstilles i dag billigt i store mængder ud fra fossile brændstoffer til anvendelse i procesindustrien. Brint af ekstra høj renhed produceres igennem elektrolyse til anvendelse i forskellige industrielle henseender. Disse markeder er karakteriseret ved at have en lav prisfølsomhed og moderate krav til virkningsgrad. 11

16 Følgende tre elektrolyseteknologier er under udvikling i Danmark: Alkalisk elektrolyse: Kommercielt dominerende elektrolyseteknologi anvendt på kommercielle vilkår til industrielle formål. Udvikling foregår primært inden for optimering af systemeffektivitet og systemlevetider og er rettet mod nye anvendelser, herunder lagring af vedvarende energi og forsyning af brint og VE-gasser til el-/ varmeproduktion og transport. Særligt skal elektrodeoverflader videreudvikles mhp. øget strømtæthed. Alkalisk elektrolyse udvikles primært hos GreenHydrogen.dk og Siemens A/S i samarbejde med Strandmøllen A/S, H2 Logic A/S, DTU og Center for Energiteknologier AU Herning. PEM-elektrolyse: Kommercielt introduceret elektrolyse, som indtil videre indgår i udviklings- og demonstrationsprojekter for fleksibel forsyning af brint og VE-gasser til mikrokraftvarmeanlæg, transport samt en række tidlige markedsanvendelser. Teknologiudviklingen vil have til mål at reducere fremstillingsprisen for et elektrolyseanlæg ved at forbedre performance af cellen, ved at reducere materialeforbrug og ved at optimere anvendelsen af systemkomponenter og deres ydelseseffektivitet. PEM-elektrolyse udvikles primært hos IRD A/S og DTU Energikonvertering. SOEC-elektrolyse: Prækommerciel elektrolyseteknologi med store perspektiver for at opnå høj effektivitet. Forsyning forventes især til store, centrale anlæg til energibalancering og regulering i elsystemet. Teknologien er endnu ikke i anvendelse, men udviklingen i laboratorierne viser lovende resultater. SOECudviklingen vil fokusere på fremstilling og optimering af demonstrationsenheder til anvendelse i systemtest i laboratorier og ved eksterne pilotforsøg. Derudover skal der udvikles tryksatte systemer samt metoder til karakterisering og optimering af cellernes og stakkenes levetid. SOEC-elektrolyse udvikles primært hos Haldor Topsøe A/S og Topsoe Fuel Cell A/S i et samarbejde med DTU Energikonvertering. Den relativt nye og intense danske satsning på elektrolyse udspringer af tiltro til, at dansk viden inden for brændselsceller, elektroder etc. hurtigt kan føre til udvikling af effektive og prisbillige elektrolyseanlæg til fremstilling af store mængder brint til lagring af vedvarende energi. Målet er at demonstrere store elektrolyseanlæg i MW-størrelsen inden 2016 og at indbygge produktion af brint på brinttankstationer, i mikrokraftvarmeanlæg, i nødstrømsanlæg etc. På verdensplan findes der adskillige elektrolyseaktører på det industrielle marked, men kun få fokuserer på energimarkedet. Dette indikerer, at der er et stort potentiale for dansk eksport. Inden for energiområdet skal anlæg være i drift med høj omsætningseffektivitet og med god evne til at op- og nedregulere. Potentialet understreges også af, at den globale efterspørgsel på fleksible bæredygtige energiteknologier stiger. Derfor er det vigtigt, at der kontinuerligt støttes op om udvikling, demonstration og modning af elektrolyseteknologierne, så danske aktører i fremtiden kan være blandt de førende på området. Partnerskabet forventer, at der frem til ca er et fortsat behov for en omfattende offentlig støtte til udvikling og demonstration af elektrolyseanlæg. SOEC er den mindst modne teknologi og kan have behov for omfattende støtte også efter

17 Brintlagring VE-gasser Kaverne Lagring og infrastruktur Lagring af energi som gas eller som grønne flydende brændstoffer er afgørende for fremtidens energisystem. Gassen kan lagres centralt eller decentralt. Når store mængder energi lagres geografisk på ét sted, skal energien efterfølgende bringes ud til forbrugerne gennem en infrastruktur. Den lagrede energi kan enten centralt konverteres til el gennem et brændselscellebaseret kraftvarmeværk til efterfølgende distribuering igennem elnettet eller distribueres som gas eller flydende brændstof f.eks. igennem rør. Økonomisk set er det billigere at etablere en infrastruktur til transport af energi på gasform frem for energi som elektricitet. En infrastruktur til transport af VE-gas kan f.eks. være det eksisterende naturgasnet eller nye etablerede brintnet. Et VE-gasnet (naturgasnettet) kan, udover at være en del af en infrastruktur, også virke som et lager for energi, hvor gassen lagres i gasrørene. Til sammenligning kan el ikke lagres i elnettet, men skal anvendes øjeblikkeligt efter produktion. VE-gas kan altså transporteres i det eksisterende naturgasnet, som sammen med kaverner i undergrunden udgør et stort energilager, og kan blive en betydelig buffer i forhold til den fluktuerende, vedvarende energiforsyning. Et distributionsnet for rent brint med tilhørende kaverner kunne også tænkes at have et stort potentiale for distribution og lagring af energi. Grønne syntetiske flydende brændstoffer har stor energitæthed og er lette og billige at lagre og distribuere. De grønne syntetiske brændstoffer har især et stort potentiale inden for transport, herunder tung landtransport, off road -transport, flytrafik og skibsfart. De kan også forventes at erstatte diesel til generatorer. Den ambitiøse danske energipolitik gør det nødvendigt hurtigt at udvikle lagringsog distributionsteknologier. En hurtig ageren kan blive et grundlag for, at danske aktører inden for industri- og forskningsverdenen kan blive internationalt førende. Yderligere udvikling inden for området vil kræve både forskning, udvikling, demonstration og forretningsudvikling herunder finansiering af lagrings- og infrastruktur. Ikke mindst DONG Energy A/S har stor ekspertise inden for dette område. Brændstoftanke Brændselsceller Kraftvarme Stationære brændselscelleanlæg til konvertering til el og varme Brændselsceller omdanner ved en elektrokemisk proces et brændsel til elektricitet og varme. Brændselsceller udmærker sig ved at have en høj elektrisk virkningsgrad, skalerbar teknologi og stort belastningsinterval med lille tab af effektivitet. Brændselscelleanlæg kan levere hurtig op- og nedregulering af elnettet, som er af stor økonomisk værdi for netselskaber, den systemansvarlige virksomhed og for forbrugerne. 13

18 Følgende tre brændselscelleteknologier er under udvikling i Danmark: LT-PEM-brændselsceller: Kommercielt dominerende brændselscelleteknologi, der eksempelvis anvendes i brændselscellebiler, arbejdskøretøjer, gaffeltrucks, nødstrømsanlæg, hjælpegeneratorer, mikrokraftvarmeanlæg etc. Brændselscellerne udmærker sig specielt ved at have en opstartstid på et par sekunder, selv fra meget lave temperaturer. Brændstoffet til LT-PEM er brint, dog findes der en undergruppe af denne type brændselsceller, der injiceres direkte med metanol (DMFC). De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos IRD A/S og Ballard Power Systems Inc. Derudover indgår Københavns Universitet, Syddansk Universitet, DTU Fysik og Cemtec i samarbejdet. Dansk udvikling vil primært være rettet mod at optimere effektivitet, forlænge levetid og reducere degradering for celler og stakke. Endvidere arbejdes der for at reducere systempriser for færdige anlæg. HT-PEM-brændselsceller: Kommercielt introduceret brændselscelleteknologi, der indtil videre indgår i en række udviklings- og demonstrationsprojekter for arbejdskøretøjer og hjælpegeneratorer. Brændstoffet kan eksempelvis være brint og metanol. De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos Danish Power Systems Ltd. og Serenergy A/S i samarbejde med AAU, IRD A/S og DTU Energikonvertering. Der anvendes også celler fra BASF i Tyskland/ USA. Den danske udvikling er primært rettet mod optimering af effektivitet og levetid for celler samt mod at reducere prisen. SOFC-brændselsceller: Prækommerciel teknologi med store perspektiver for at opnå høj effektivitet. Teknologien er kun demonstreret anvendt i enkelte tilfælde, men har store perspektiver inden for mikrokraftvarme, elgeneratorer og større decentrale og centrale kraftvarmeanlæg til energiforsyning, energibalancering og regulering af elsystemet. Høj driftstemperatur gør, at SOFC er fleksibel med hensyn til anvendelse af forskellige brændsler. Brændselscellerne kan idriftsættes med meget høj elvirkningsgrad og under gunstige vilkår endda med en højere elvirkningsgrad end for store centrale kraftværker. De celler og stakke, der anvendes i Danmark, udvikles hos Topsoe Fuel Cell A/S i samarbejde med DTU Energikonvertering. Den danske udvikling er primært rettet mod at optimere effektivitet, forlænge levetid og at billiggøre anvendelsen af materialer samt at få fremstillingsprocesser effektiviseret og billiggjort. Stationære brændselscelleanlæg indbefatter mikrokraftvarme (<5 kw) og minikraftvarme (5-50 kw) samt større stationære anlæg. Mikrokraftvarme og minikraftvarme omtales i det efterfølgende afsnit, Forbrugs- og anvendelsesområder. Større stationære brændselscelleanlæg er efter brændselscelleindustriens opgørelse defineret til at gå fra 50kWe til 50 MWe installeret effekt. Disse udvikles i Danmark af Dantherm Power A/S og forventes med tiden også at blive udviklet hos Topsoe Fuel Cell A/S og IRD A/S. Danske brændselscelleaktører forventer frem mod 2020 et potentielt årligt marked for anlæg i størrelsen fra 20kWe til 2MWe på i alt 1 GWe i Europa. Større brændselscellebaserede kraftvarmeenheder på mellem 2 til 50 MW vurderes frem mod 2025 at have et stort potentiale inden for grøn kontinuerlig kraftvarmeproduktion og inden for netbalancering. 14

19 De danske brændselscelleaktører forventer, at udvikling af systemer til større stationære anlæg for decentral kraftproduktion vil ske i et samarbejde mellem brændselscelleproducenter og systemintegratorer. Udfordringen vil være kontinuerligt at udvikle og demonstrere større og større anlæg ved at opskalere. Forbrugs- og anvendelsesområder Brintteknologierne indgår, ud over i anvendelserne anført i de foregående afsnit, også hos almindelige forbrugere. Inden for dette område forventer Partnerskabet at følgende fremtidige markeder vil få størst betydning for energisektoren: 1) Mikrokraftvarme (<5 kw) og minikraftvarme (5-50 kw). Mikro- og minikraftvarme sigter på effektiv decentral kraftvarmeproduktion direkte hos private forbrugere, i større anlæg i etagebyggeri, på hospitaler etc. De vigtigste danske aktører er Dantherm Power A/S, IRD A/S, Topsoe Fuel Cell A/S, SEAS-NVE a.m.b.a, TRE-FOR Entreprise A/S, SE og LOKE (Lolland Energi Holding A/S). En af de store fordele ved mikro- og minikraftvarme er, at anlæggene kan spille sammen med smart grid i balanceringen af lavspændingsnettet, hvilket vil reducere behovet for netudbygning. Brændselscellebaseret mikrokraftvarme er ikke alene kommet i fokus i Danmark, men også internationalt. I dag findes der internationalt tusindvis af mikrokraftvarmesystemer i praktisk anvendelse, specielt i Sydøstasien. I Danmark er markedet for brændselscellebaseret mikrokraftvarme primært udskiftningsmarkedet for gasfyr, oliefyr eller biokedler. Disse anlæg findes der cirka af, som brændselscelleanlæggene skal konkurrere med andre forsyningsteknologier om at udskifte. Et stort eksportpotentiale kan forventes, efter at mikrokraftvarme er etableret på et dansk hjemmemarked. På sigt vil mikrokraftvarmeanlæg anvende grønt produceret brint eller biogas som brændstof med meget lille eller ingen miljøbelastningen til følge. Udfordringen er gennem fortsat forskning, udvikling og demonstration at øge levetiden for celler og stakke. Derudover er udfordringen at nedbringe pris gennem produktion af store stykantal. 2) Persontranport: Inden for transportområdet har de førende bilproducenter siden 1990 erne udviklet brintdrevne brændselscellebiler som et forureningsfrit alternativ til benzin- og dielseldrevne biler. Teknologiske landvindinger har gjort, at brintbiler i dag har samme størrelse og komfort som konventionelle biler på benzin. I 2009 underskrev flere af de førende bilproducenter en erklæring om markedsintroduktion af brintdrevne brændselscellebiler fra Af samme årsag er en masseproduktion af brændselscellebilen allerede under forberedelse. En europæisk analyse (Mc Kinsey & Company 2010) har vurderet, at brintbiler kan udgøre mellem % af bilparken i Europa i 2050, svarende til mio. biler. Produktionen af brint som brændstof kan ske ved store centrale elektrolyseanlæg eller ved selve brinttankstationen. På sigt kan brændselscellebiler også levere elektricitet i kortere perioder til elnettet, hvis der udvikles en fordelagtig forretningsmodel for bilejerne. 15

20 Foruden danske markedsmuligheder inden for leverance af komponenter til bilproducenter er der også muligheder for at producere og levere brinttankstationer. Danske aktører er blandt de førende i verden inden for udvikling af optankningsinfrastruktur for brint. Derudover eksisterer der initiativer omkring opbygning af en alternativ infrastruktur med f.eks. metanol som brændstof for on board opladning af batteridrevne elbiler. H2 Logic A/S, Air Liquide, GreenHydrogen.dk, Hydrogen Link og Institut for Kemi ved Aarhus Universitet arbejder med brintbaserede brændselscelleanlæg i samarbejde med ledende bilproducenter såsom Toyota, Hyundai, Honda og Nissan. Serenergy A/S, Danish Power Systems Ltd., AAU og DTU Energikonvertering arbejder med metanolbaserede brændselscelleanlæg. Forsknings- og udviklingsbehovet forventes primært at være inden for komponentudvikling og prisreduktion af anlæg ved forbedret systemintegration. Brændselscelleanlæg i persontransporten fører til bedre miljøforhold som resultat af effektiv energiomsætning og anvendelsen af grønt produceret brændstof. Inden for de nært forestående markeder kan brændselsceller anvendes til erstatning for benzin- og dieseldrevne generatorer. De nuværende generatorer støjer og forurener, er tunge og udnytter brændslet dårligt. Forurenings- og støjfrie, brændselscellebaserede elgeneratorer, der anvender brint eller grønt syntetisk brændstof, er allerede på vej på markedet. Eksempler på såkaldte nichemarkeder, her inden for elgeneratorer, er anvendelse af brændselsceller i nødstrømsanlæg, i campingvogne, på lystyachts, til fremdrift af både og mindre fly, til sekundær strømforsyning i større fly, i trafikanlæg på motorveje, i lysbøjer, i fyrtårne, i kølecontainere, som strømforsyning til større skibe, til aircondition i lastbiler og meget andet. Nogle af disse markeder drives bl.a. af miljømæssige lovkrav. For en række anvendelser er der villighed på markedet til at betale en relativ høj pris for et brændselscelleprodukt med de dertil hørende fordele. Partnerskabet forventer, at markedet for elgeneratorer vil vokse markant frem mod Det tidlige brændselscellemarked til transport er domineret af køretøjer til intern transport, såsom gaffeltrucks og mindre køretøjer til servicebrug, f.eks. på kirkegårde og i lufthavne. Køretøjer til intern transport anvender i dag batterier, flaskegas eller diesel. Brændselscellebaserede køretøjer kan hensigtsmæssigt anvendes de steder, hvor batterier ikke har tilstrækkelig kapacitet eller er for besværlige at håndtere, samt områder hvor anvendelse af flaskegas og diesel er forurenende, dyrt og ineffektivt. Ved at kombinere en brændselscelle med et genopladeligt batteri kan batteriets driftstid forlænges. Der er igangsat demonstrationsprojekter både i Danmark og i udlandet med disse kombinationer. Både for brændselscellebaserede elbiler og for køretøjer til intern transport forventes der en stadig stigende vækst de næste mange år. I øvrigt henvises til Partnerskabets understrategier og roadmaps, som er tilgængelige på Partnerskabets hjemmeside. Her er de fremtidige udviklingsbehov beskrevet sammen med fremtidige teknologiske og økonomiske mål. Blandt Partnerskabets medlemmer arbejder Dantherm Power A/S, IRD A/S, Serenergy A/S, Danish Power System Ltd., LeanEco A/S og H2 Logic A/S hermed. 16

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

Energikonvertering, lagring og balancering

Energikonvertering, lagring og balancering Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 93 Offentligt Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller + Partnerskabet for brint og brændselsceller

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Agenda Præsentation af Dantherm Power Brændselscellesystemer fra Dantherm Power Nødstrømssystemer fra Dantherm Power Power Moduler fra Dantherm Power

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Anbefalinger til forcering af teknologisk udvikling

Anbefalinger til forcering af teknologisk udvikling Anbefalinger til forcering af teknologisk udvikling Indledning og overordnet analyse Gennem projektet er der udarbejdet analyser af de teknologiske og økonomiske flaskehalse for brintteknologiers udbredelse

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Brint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København. 2003-2013 H2 Logic A/S www.h2logic.

Brint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København. 2003-2013 H2 Logic A/S www.h2logic. Brint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København About H2 Logic A/S Established 2003 ~38 employees Ownership by four founders (~85%) and board of

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vätgas och Bränsleceller

Vätgas och Bränsleceller Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Henrik Iskov (his@dgc.dk) Mikael Näslund (mna@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark

+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark + Brint & Brændselsceller til transport i Danmark Strategi for forskning, udvikling, demonstration & kommercialisering 2014-2025 Partnerskabet for brint og brændselsceller + Indhold Sammenfatning 3 1 Indledning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme

Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Stationære brændselscellesystemer Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Gør boligejerne til miljøvenlige prosumenter Partnerskabet for brint og brændselsceller, marts 2011 www.hydrogennet.dk

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Formidlingsaktiviteter CopenHydrogen

Formidlingsaktiviteter CopenHydrogen Formidlingsaktiviteter CopenHydrogen Lone Pedersen Københavns Kommune 4. juni 2014 Kommunikationsplan Der er udarbejdet en kommunikationsplan 1 som har haft til formål at håndtere og målrette kommunikationen

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere