Tillæg 1 til 12 miljøgodkendelse af 21. december 2111

Transkript

1 Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf Tillæg 1 til 12 miljøgodkendelse af 21. december 2111 Lars Bonde Nørreholmvej Aulum Afgørelsesdato: 26. august 2014 Sags nr.: P

2 Registreringsblad Titel: Overordnet lovgrundlag Dato for godkendelse: 26. august 2014 Ansøgningsnummer 52161, version 3 CVR-nr CHR nr Ejendomsnummer Matr. nr. (ejerlav) 1. tillæg til 12 godkendelse af kvægbrug Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Hessel, Borbjerg 1cd Adresse Nørreholmvej Aulum Ansøgers navn og adresse Konsulent Tilsynsmyndighed Miljøsagsbehandler Kvalitetssikring Lars Bonde Nørreholmvej Aulum Hanne Bang Gråkjær Miljøcenter hab@graakjaer.dk Herning Kommune Peter Refsgaard Niels O. Jensen Copyright Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen /2000 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. 2

3 Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD... 2 MEDDELELSE OM MILJØGODKENDELSE (HERNING KOMMUNES SAMLEDE VURDERING)... 4 SAGENS GRUNDLAG... 4 LOVGRUNDLAG... 4 VILKÅR FOR HUSDYRPRODUKTION GENERELLE FORHOLD GODKENDELSESPLIGT GODKENDELSENS OMFANG Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør OFFENTLIGHED OG HØRING Offentlighed og høring... 8 Klagevejledning og offentliggørelse Ikke-teknisk resumé ANLÆGGET DYREHOLD OG MANAGEMENT LOKALISERING Landskabet og planforhold ENERGI- OG VANDFORBRUG GENER Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport FORURENING Restvand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur AREALERNE MARKOPLYSNINGER GØDNINGSREGNSKAB NITRAT (OVERFLADEVAND) NITRAT (GRUNDVAND) FOSFOR AMMONIAK FRA UDBRINGNING GENER FRA UDBRINGNING OVERSIGT OVER BILAG

4 Meddelelse om miljøgodkendelse (Herning Kommunes samlede vurdering) På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger, meddeler Herning Kommune tillæg 1 til miljøgodkendelse, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Det er Herning Kommunes vurdering: At ændringerne kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier At driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) At husdyrbruget drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik At der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning Tillægget gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, anlæg eller udbringningsarealerne, før ændringen er anmeldt og godkendt af Herning Kommune. Der gøres endvidere opmærksom på, at et tillæg til miljøgodkendelse, efter reglerne i Husdyrloven, ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Eventuel bygge- eller nedrivningstilladelse, afledning af tagvand m.v., skal søges separat hos Herning Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne miljøgodkendelse. Tillægget skal, jf. 40 i Husdyrbekendtgørelsen, regelmæssigt, og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet otte år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, betragtes det som kontinuitetsbrud. Herved bortfalder den del af miljøgodkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes ikke som kontinuitetsbrud. Sagens grundlag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Miljøgodkendelse fra december 2011 Ansøgning Arealudtalelse og naturvurdering, Holstebro Kommune Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til kravene i Husdyrloven 1 med tilhørende Bekendtgørelse 2, Husdyrgødningsbekendtgørelsen 3, Målsætninger og retningslinjer fra Herning Kommuneplan / Naturplaner, Regionsplan 2005 Ringkøbing Amt samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning 4. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ med efterfølgende ændringer 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 08/11/2013 med efterfølgende ændringer 3 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27/ med efterfølgende ændringer 4 4

5 Vilkår for husdyrproduktion I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder husdyrbruget skal drives. Grundlaget for tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen fremgår af ansøgningen og kvægbruget skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på, at eventuelle lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget her. For oversigt over hvilke vilkår fra miljøgodkendelse (2011) der ophæves eller erstattes af nye vilkår, se bilag 1. Drift og indretning 1. Vilkårene i tillæg træder i kraft den dato, tillægget bliver meddelt. 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af tillægget på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Ved ophør med husdyrproduktion, skal der udføres begrænsende foranstaltninger mod forurening: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning. Husdyrgødningen bortskaffes efter gældende regler Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne Gyllebeholderne i det åbne land skal fjernes, hvis den tages varigt ud af brug Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er ejer af ejendommen. Årsproduktion 4. Beregningen af dyreenheder for køerne er sket med baggrund i mælkeydelsen på kg mælk. Såfremt mælkeydelsen overstiger dette, a. Skal der ske en tilsvarende reduktion i antallet af køer, kvier eller kalve, så den tilladte husdyrproduktion på ikke overstiges eller b. Skal ejer anmelde og Herning Kommune skal godkende en forøgelse af harmoniarealet og / eller c. Skal der ske en anden afsætning af de ekstra DE husdyrgødning. Modtager af husdyrgødningen skal godkendes af Herning Kommune 5. Nedgang i mælkeydelsen må ikke konverteres til flere dyr Der er i ansøgningen taget højde for mælkeydelsen i forhold til beregning af dyreenheder. For at sikre, at eventuel faldende mælkeydelse ikke omsættes til ekstra køer, er det stillet vilkår til dette. Årsagen er, at disse ekstra dyreenheder hverken indgår i ammoniak og lugtgeneberegninger fra ejendommen eller beregningerne for kvælstof og fosfor i gødningen. Ved stigende mælkeydelse skal ejer sikre, at de ekstra DE i husdyrgødning afsættes som angivet under vilkår 4 a, b og c. Så længe der kun er tale om en øget mælkeydelse, påvirker det kun beregningen af dyreenhederne. Dette vilkår er stillet for at give ansøger mulighed for at videreudvikle sin besætning. Ved små ændringer i produktionen skal der indsendes dokumentation for, at der ikke sker en stigning i lugt, ammoniak kg P/DE ab lager og DE. Foder 6. Den samlede foderration til malkekøer, tung race, må i gennemsnit maksimalt indeholde 170 gram total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis 5

6 I relation til driftsvilkåret skal det bemærkes, at det afgørende er, at indholdet af total råprotein udtrykkes som et gennemsnit for alle malkekøer i besætningen. Hertil kommer, at det gennemsnitlige indhold skal beregnes på årsbasis. Ensilagestakke 7. Ensilagestakke må ikke placeres på lavbundsarealer 5, dvs. dele af mark 3-3, 4-3, 20-2, 21-0, 28-0,. Se bilag Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå fem år, før ensilage igen må placeres på samme sted. Gødningsopbevaring 9. Markstakke må ikke placeres på lavbundsarealer, 300 meter fra ikke-landbrugspligtige naboer, 100 meter fra landbrugspligtige naboer, 300 meter fra kategori 1 og 2 natur samt 50 meter fra kategori 3 natur. Se bilag Der må maksimalt opbevares 95 % af den producerede gylle på ejendommen, svarende til 992 DE. a. Når produktionen overskrider 992 DE, skal ejer kunne dokumentere, at der som løbende minimum fraføres 5 % (52 DE årligt) til opbevaring på anden ejendom. Jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsens 13. Stk. 2. Må markstakke med kompost højst oplagres samme sted i marken i 12 måneder, og markstakkene må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. Udbringningsarealer 11. Udbringningsarealerne skal dyrkes med et K12 sædskifte, der danner grundlag for beregningerne. 12. Som dokumentation skal harmonikravet fremgå af gødningsregnskabets punkt 403 og 405 (Afsnit 3.9) samt markbog. 13. Udbringningsarealet må tilføres husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha (1044 DE). Der må maksimalt tilføres kg N og kg P. 14. Der må ikke modtages anden organisk gødning 15. Fraført husdyrgødning Aftalearealer a. Der skal foreligge dokumentation for fraførelse af husdyrgødning, når der produceres mere end kg N og årligt. b. Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udbringning på de i ansøgning angivne aftalearealer. Bedrift Antal ha DE Eli Johan Pedersen 21,94 ha 16,8 DE Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro Bent Halkjær Hedegaard 24,97 ha 19,1 DE Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro Bent Ove Bonde 19,49 ha 14,9 DE Sevelvej 1, 7500 Holstebro Måbjerg Bioenergy 291,5 DE 16. Produktionen må ikke overskride 1095 DE, før der foreligger en underskrevet kontrakt med Biogasselskab. 5 For arealer i Herning Kommune 6

7 Overholdelse af beskyttelsesniveauerne er under den forudsætning, at de standardsædskifter og gødningstiltag, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af fosfor- og kvælstofbelastningen fra husdyrbruget, overholdes. For at sikre, at dette er overholdt, er der stillet vilkår til dokumentation af sædskifte og gødningsplaner på alle ejede og forpagtede udbringningsarealer. Ændring af udbringningsarealer: Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående miljøgodkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Egenkontrolvilkår 17. Herning Kommune skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed 18. Egenkontrol foder, reduceret tildeling af råprotein a. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. b. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Det gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. c. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. d. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på Herning Kommune forlangende. 19. Tilført anden organisk gødning udbringningsarealer a. Der skal forelægge dokumentation for tilført mængde anden organisk gødning. 20. Fraført husdyrgødning Aftalearealer a. Aftaler om udbringning af husdyrgødning fra bedriften skal fremgå af gødningsregnskabets Skema B1. Vilkår fra Holstebro Kommune 21. Husdyrgødningstyperne og ansøgte kg N og P må ikke afvige fra den ansøgte sammensætning. (Se skema 2). 22. Gyllemodtagere skal drive deres arealer efter NaturErhverstyrelsens regler for autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter 7

8 1 GENERELLE FORHOLD 1.2 Godkendelsespligt Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles efter Husdyrlovens 12 stk. 3, da ejendommen i forvejen har en miljøgodkendelse efter Husdyrloven, meddelt december Godkendelsens omfang Projektets omfang Lars Bonde har søgt Herning Kommune om tillæg til 12 miljøgodkendelse af kvægbrug, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Lars Bonde ønsker at omlægge fra økologisk drift til konventionel. Der sker ingen ændringer i dyreholdes sammensætning. Dyreenheder (DE) ændres pga. nye beregninger. Ændringer i normtallene (højere mælkeydelse). Ændringer i udbringningsarealer og aftalearealer. Ændringer i afgræsning. Ingen ændring i staldanlægget. Projekttilpasning Der er ikke sket projekttilpasning Tidligere godkendelser Da husdyrbruget har en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal ændringerne gives i form af en tillægsgodkendelse Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Ingen ændring ift. miljøgodkendelse 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Nedenstående er orienteret om udkast til tillæg til miljøgodkendelse: Ansøger - Lars Bonde, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum Naboer Annette Rask Groth og Knud Erik Groth, Nørreholmvej 5, 7490 Aulum Benny Toralf Jensen, Nørreholmvej 7, 7490 Aulum Georg Knudsen, Nørreholmvej 9, 7490 Aulum Kaj Nielsen Lind og Lisbeth Pedersen Lind, Sønder Savstrupvej 18, 7500 Holstebro AQUA WEST ApS, Sønder Savstrupvej 20 A, 7500 Holstebro Torben Juul Dyrehauge Andersen og Else Krog Byskov Andersen, Sønder Savstrupvej 24, 7500 Holstebro Kaj Nielsen Lind, Sønder Savstrupvej 18, 7500 Holstebro Karl Gustav Jacobsen, Sønder Savstrupvej 20, 7500 Holstebro Bendt Einar Nielsen, Tohøje 1, 7500 Holstebro 8

9 Michael Abildgaard Lisbjerg, Sønder Savstrupvej 14, 7500 Holstebro Ejere af forpagtningsaftaler Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum Jens Noes, Sønder Savstrupvej 4, 7500 Holstebro Niels Jørgen Skytte, Sivegårdsvej 2, 7500 Holstebro Ejere af aftalearealer - Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro - Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro - Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7500 Holstebro Biogasselvskab - Måbjerg Bioenergy, Nupark 51, 7500 Holstebro, info@maabjerg-bioenergy.dk Miljøkonsulent - Gråkjær Miljøcenter, Hanne Bang, Lundvej 24, 8700 Horsens, hab@graakjaer.dk Andre kommuner - Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, husdyrbrug@holstebro.dk Kommentarer ved høring Udkast tillægget har været i høring i 3 uger fra til Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsfasen. Nedenstående er orienteret om miljøgodkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Ansøger - Lars Bonde, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum Ejere af forpagtningsaftaler Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum Jens Noes, Sønder Savstrupvej 4, 7500 Holstebro Niels Jørgen Skytte, Sivegårdsvej 2, 7500 Holstebro Ejere af aftalearealer - Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro - Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro - Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7500 Holstebro Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V. mail@fiskeriforening.dk. Danmarks fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. ae@aeraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: 9

10 Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Herning, Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Herning. Danmarks Sportsfiskerforbund. Lokalafd. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Att.: Karsten Johansen. lundthing@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dn@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. lbt@sportsfiskerforbundet.dk og post@sportsfiskerforbundet.dk Andre: Gråkjær Miljøcenter, Hanne Bang, Lundvej 24, 8700 Horsens, hab@graakjaer.dk Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, husdyrbrug@holstebro.dk Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. herningmuseum@herningmuseum.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. senord@sst.dk Måbjerg Bioenergy, Nupark 51, 7500 Holstebro, info@maabjerg-bioenergy.dk 10

11 Klagevejledning og offentliggørelse Miljøgodkendelsen bliver offentliggjort på Herning Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser og høringer og Landbrug den Det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Man kan klage inden fire uger efter afgørelsens offentliggørelse, det vil sige senest den Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, dog skal klagen sendes skriftligt til Herning Kommune, Miljø og Klima, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på landbrugsgruppen@herning.dk. Herefter videresendes klagen med tilhørende bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Herning Kommune skal have klagen senest den inden for rådhusets åbningstid. For at få behandlet en klage, koster det et gebyr på 500 kr., som skal betales til Natur- og Miljøklagenævnet. Se vejledning om klagegebyr og procedurer omkring dette på: En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor miljøgodkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages, bliver det meddelt ansøger. Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske inden for seks måneder efter offentliggørelsen Ikke-teknisk resumé Lars Bonde, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum, har søgt Herning Kommune om tillæg til 12 godkendelse, kvæg. Ansøger ønsker at ændre fra økologisk til konventionel drift, der ændres ikke i dyreholdets størrelse og sammensætning. Der sker ændringer til både ejede og forpagtede arealer, ændret sædskifte. 11

12 2 ANLÆGGET BAT (Best Available Techniques) Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, gødningsopbevaringsanlæg m.m. I BREF-dokumentet ( BAT reference documents ) fastlæggers BAT. BAT-redegørelsen skak som minimum indeholde punkterne management, foder, staldindretning, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. For husdyrbrug, der er omfattet af godkendelsespligt, skal BAT-redegørelsen omhandle de teknologier, der er beskrevet i BREFdokumentet om intensivt hold af svin og fjerkræ. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, er det Herning Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notatet er universelle inden for landbrugsområdet, og derfor kan overføres til kvægdrift. I Teknologi- og byggeblade er dokumenteret teknik beskrevet, og der er redegjort for, hvor store reduktioner, der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store merudgifterne eventuelt måtte være. Miljøstyrelsen har valgt ikke at fokusere på markteknik, fordring m.v. i Teknologi-bladene, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området, vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Renere teknologi og ressourcestyring Miljø- og ressourcestyring bygger på et helhedsprincip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen, herunder at udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige stoffer, at gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet, samt at minimere forbruget af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tab til omgivelserne bliver minimeret, under hensyntagen til produktionens lønsomhed. Renere teknologi er samtidig det bærende element i husdyrloven og i miljøbeskyttelsesloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand kan man selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre renere teknologi, bl.a. ved at stille krav, når der købes ind. At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige De tiltag, der er iværksat for renere teknologi, vil primært blive behandlet i dette afsnit (anlægget) under de enkelte afsnit Dyrehold og management Der sker ingen ændringer i dyreholdets sammensætning og størrelse. Dog ændres antal DE pga. nye normtal. Herudover har ansøger angivet en højere mælkeydelse end normen ( EKM) samt at samtlige dyr i tillægget ikke er udegående. Tabel 1, Produktionseffekt fodring 12

13 Som det fremgår, har ansøger valgt at benytte foderkorrektion, hvorfor der stilles vilkår til gram råprotein per FE for køerne. Afgræsning Da driften ændres fra økologisk til konventionel produktion, er der ingen dyr, der afgræsser i ansøgt drift. Der er fortsat mulighed for at dyrene kan afgræsse, men der er ikke stillet vilkår til dette. Management Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Rengøring og desinficering Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Lokalisering Faste afstandskrav Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Landskabet og planforhold Landskabsvurdering Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Påvirkning af kulturmiljø Kulturhistoriske spor Landskabet i Herning Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk (særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer mm.) i kommunen. I nedenstående afsnit vil staldanlæggets beliggenhed blive gennemgået i forhold til udpegninger af kulturmiljø, fredninger mm., der er registeret i området. Staldanlægget placering: Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger Fredede områder Fortidsminder eller Skovrejsning 13

14 2.3 Energi- og vandforbrug Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Gener Lugt Lugtgener fra anlæg I Godkendelsesbekendtgørelse er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OUE pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de fastsatte lugtgenekriterier er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis lugtgenegrænser ikke overskrides i mere end 1 % af tiden svarende til ca. 7 timer i alt om måneden. Ansøger skal, som led i sin ansøgning, angive anlæggenes placering i forhold til nærmeste byzonegrænse, sommerhusområde, landzoneområde udlagt til boligformål (hvis relevant), samlede bebyggelse og enkeltbolig. Da der er flere dyr på stald, stiger den samlede lugtemissionen fra anlægget en smule ift. miljøgodkendelsen fra Værdierne fremgår i parentes i rækken samlede u-korrigerede. Resultatet af lugtberegningen er fortsat overholdt. Samlet resultat af lugtberegning Tabel 2, Samlet resultat af lugtberegning Område Andre ejendomme med mere end 75 DE (antal) Samlet u-korrigeret Korrigeret geneafstand Ansøgt drift Nudrift Vægtet gns. afstand Eksisterende eller (559) Ja fremtidig byzone Samlet bebyggelse (383) Ja Enkelt bolig (122) Ja Genekriterie overholdt Forudsætninger Hvis der inden for en afstand af 300 meter fra byzone og samlet bebyggelse samt 100 meter fra nabobebyggelse, er andre ejendomme, med mere end 75 DE, skærpes kravene til geneafstanden, i forbindelse med ansøgningen. Hvis antallet er opgjort til en, øges geneafstanden med 10 %, mens geneafstanden ved 2 eller flere ejendomme, øges med 20 %. Ansøgningssystem bortscreener automatisk anlæg, som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden, og disse indgår altså ikke i lugtberegningen. Den hyppigste vindretning i Danmark er en vestlig og sydvestlig vind. Det vil derfor umiddelbart være mest hensigtsmæssigt for omboende, at staldanlæg mm. var placeret øst for omboende. 14

15 Klimadata har dog også vist, at når det er varmt, og der dermed også er størst lugtemission, kommer vinden hyppigst fra sydøst. Det er samlet set mest hensigtsmæssigt at staldanlæg mm., er placeret nord for omboende, nærmere bestemt i intervallet 300 til 60. Hvis dette er tilfældes, reducerer ansøgningssystemet automatisk geneafstanden et sted mellem 5 % og 20 %, alt efter områdetype. Ammekøer, får, kvier, geder, småkalve, tyrekalve og ungtyre, der er udegående i 5 eller flere måneder af året, medregnes ikke i lugtberegningen. Lugten fra de eksisterende gyllebeholdere indgår ikke i lugtberegningerne i ansøgningssystemet. Gyllebeholdere er omfattet af generelle afstandsregler. Det kan dog ikke undgås, at der forekommer lugt fra gyllebeholderne. Dette vil være særlig markant i forbindelse pumpning af gylle fra stald / fortank til gyllebeholderne, eller når der omrøres i forbindelse med udbringning. Lugtgeneberegninger Detaljer om staldafsnit Tabel 3, Afstand fra nærmeste staldafsnit til byzone, nabo, samlet bebyggelse, og nabo Lugtgeneberegning Faktisk afstand (m) Byzone 3210 meter Samlet bebyggelse 1174 meter Enkelt bolig 151,8 meter Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt Ingen tiltag Oplysninger om ventilation (ansøgt drift) Ingen tiltag Øvrige bemærkninger Det er vurderet, at afstanden fra nærmeste staldafsnit til byzone, nabo, samlet bebyggelse, og nabo korrekt. Placering af gyllebeholder Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Samlet vurderer Herning Kommune, at kravene i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 11 og Husdyrgodkendelsesloven 23 for lugt, jf. ovenstående afsnit, er overholdt, altså medføre udvidelsen af dyreholdet ingen væsentlige virkninger på miljøet 6 med hensyn til lugt. Herudover vurderer Herning Kommune, at ansøger har redegjort for tilstrækkelig sikring for at begrænse eventuelle gener for naboer vedrørende lugt Støj Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Lys Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. 6 Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at beskyttelsesniveau for lugt, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. 15

16 2.4.4 Fluer og skadedyr Lars Bonde forventer at benytte samme procedure, men vil i særlige tilfælde med mange fluer også bruge kemiske bekæmpelsesmidler i dybstrøelsen. Opbevares og afskaffes efter gældende regler Støv Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Transport Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Forurening Restvand Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Husdyrgødning og foder Ingen ændring ift. miljøgodkendelse Affald og kemikalier EU-Affaldsrammedirektivet sætter de overordnede rammer for forebyggelse og behandling af affald, hvor affaldsforebyggelse er det foretrukne valg. Affaldsrammedirektivet opstiller mål for genvinding af både affald fra husholdningen og fra erhvervsområdet. Virksomheder er desuden omfattet af de generelle regler i affaldsbekendtgørelsen 7. Ud over disse, er der i Herning Kommune udarbejdet et erhvervsregulativ 8, hvor det bl.a. fremgår, at farligt affald skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Transport af farligt affald skal ske af godkendte transportører. Virksomhedsejere i Herning Kommune skal selv lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen 9 kan op til 200 kg farligt affald pr. år afleveres på genbrugspladsen, men større mængder skal afhentes via en godkendt transportør. Virksomheder kan aflevere samme fraktioner som borgere. Dette betyder, at der kan fortsat ikke aflevere landbrugsplast, medicin mm. fra landbrug. Afhentning af farligt affald, der ikke modtages på genbrugspladsen skal ske af godkendte transportører. Følgende må ikke afleveres på genbrugspladsen: Affaldstype Afleveringssted Medicinrester Godkendt modtager af farligt affald Kanyler Godkendt modtager af farligt affald 7 Affaldsbekendtgørelse nr af 18. dec med efterfølgende ændringer 8 Bilag 1-1 i Regulativ for erhvervsaffald udstedt 1. juli stk. 5 i Affaldsbekendtgørelse nr af 18. dec med efterfølgende ændringer 16

17 Landbrugsplast Godkendt modtager, fx Østdeponi Udtjente maskiner og udstyr Skrothandler På genbrugspladserne i Herning, Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Sdr. Felding kan der afleveres farligt affald 10. Kvitteringer på korrekt bortskaffelse for affaldstyper under kategorien farligt affald skal gemmes i mindst 5 år og skal kunne forevises, når kommunen beder om det. Registrering af affaldsproduktionen betragtes som BAT. Ejeren får derved mulighed for at skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Beskrivelse af døde dyr Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Herning Kommune vurderer, at idet de døde dyr overdækkes med fast overdækning indtil afhentning, opbevares på en skyggefuld afhentningsplads hævet over jorden og afhentningsstedet ligger i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej, bliver døde dyr opbevaret forsvarligt. Beskrivelse af fast affald Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Beskrivelse af kemikalier generelt Der er i Herning Kommune udarbejdet en forskrift for opbevaring af olie og kemikalier, som gælder for alle erhvervsdrivende, herunder landbrug (både husdyrbrug og planteavl). Heri er bl.a. beskrevet, hvordan olie- og kemikalier og rester herfra, skal opbevares. Bortskaffelse skal ske som farligt affald. Kemikalier til rengøring af malkeanlæg opbevares i malkerum, håndteres og bortskaffes efter gældende regler. Der opbevares ikke pesticider på ejendommen, da maskinstation står for sprøjtning af markerne, og herunder opbevaring og håndtering af pesticider / påfyldning af sprøjte. Lars Bonde begynder at behandle dyr, når der er indgået sundhedsaftale med dyrlæge. Der vil sjældent være medicinrester. Kanyler og evt. medicinester m.v. opbevares og afskaffes efter gældende regler. Håndtering af spildolie Smøreolier (motor- og gearolier), hydraulikolier, isolations- og varmetransmissionsolier lader sig genraffinere og genbruge til nye smøreolier. Det er derfor vigtigt at holde disse olietyper adskilt fra olier, som ikke kan genbruges til nye smøreolier. Undgå sammenblanding af smøreolier og vand. Beskyttelse mod spildoliernes farlige stoffer Brugt motorolier indeholder tungmetaller og aromatiske olieforbindelser (PAH), som kan være kræftfremkaldende. PAH erne kan defundere ind gennem huden og få vej til kroppens kredsløb. Bær derfor ALTID passende beskyttelse i form af handsker, når du håndterer spildolie. HUSK det ikke er lovligt at benytte brugt motorolie til smøring af ploven. Beskrivelse af pesticider Der forefindes ikke tanke med flydende gødning eller opbevaring af pesticider, da markdriften varetages af maskinstation Beskrivelse af oliekemikalier Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. 10 F.eks. spildolie, oliefiltre, akkumulatorer, spraydåser, malingsrester, tomme oliedunke og kemikalierester / pesticidaffald 17

18 Olieaffald Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Olieaffald opbevares i tromle i maskinhuset. Olierester afhentes af et miljøgodkendt firma. Tromlen er placeret på støbt gulv med opkant uden afløb. Der er ca. 100 l olieaffald pr. år. Større mængder olie skiftes på værksted ved eftersyn af traktorer og læssemaskine. Samlet vurdering farligt affald Herning Kommune vurderer, at er der taget de nødvendige forholdsregler til opbevaring og håndtering af olie og kemikalier, for at sikre mod forurening. Herudover vurderes det, at farligt affald håndteres, sorteres og opbevares efter kommunens affaldsregulativ. Påfyldning af brændstof Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. Beskrivelse af øvrige kemikalier Ejer oplyse, at kemikalier, herunder handelsgødning (fast eller flydende) opbevares i aflåst rum / skab i maskinhus / andet. Beskrivelse af egenkontrol Ammoniak Ammoniaktab Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter 1) Et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav) 2) Et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder (se afsnit Påvirkning af natur) Det generelle ammoniakreduktionskrav er et fast krav, som gælder for alle typer godkendelsespligtige husdyrbrug 11. Kravet indeholder ikke proportionalitetsbetragtninger, som ved BAT-krav. Ammoniakreduktionskravet er opfyldt, hvis det samlede maksimalt acceptable ammoniaktab ikke overskrides ved den ansøgte produktion. Beregning af ammoniakemissionen I ansøgningssystemet beregnes ammoniakemissionen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift på grundlag af de valgte dyrekategorier (dyretype i kombination med staldsystem) og antallet af dyr. For ansøgninger indsendt 15.marts 2011 eller senere, gælder et reduktionskrav på 30 %. Følgende produktioner har dog reduktionskrav på 15 %: - Kvægproduktion, baseret på græsfodring, hvor der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen - Ammekøer og ungtyre i staldsystemer, baseret på flydende husdyrgødning Hvilke dele af husdyrbruget omfattes af ammoniakreduktionskravet? Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser samt for stalde, der renoveres 12. Opfyldelse af kravet kan dog ske gennem både det eksisterende og det nye anlæg. 11 Få specifikke undtagelser, hvor kravet ville blive særdeles svært at overholde 12 Godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. 18

19 For nogle typer dyrehold er ammoniakreduktionskravet sat til en mindre del end den gældende procentsats, eller de friholdes helt for ammoniakreduktionskravet. Da udegående dyr friholdes, reduceres reduktionskravet for kvæg forholdsmæssigt med den andel af tiden, de er udegående. For kvæg på dybstrøelse samt kødkvæg, som i hovedparten af tiden er udegående, er der ingen reduktionskrav. Bedste stald- og lagersystem Reduktionskravene stilles i forhold til bedste stald- og lagersystem 13 (normtal 2005/06). Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Tidligere frivillige tiltag eller pålagte krav om ammoniakreduktion på husdyrbruget Ved vurdering af forslag om imødekommelse af reduktionskravet ved ændringer i den eksisterende produktion, skal der tages hensyn til, om der er foretaget frivillige tiltag til reduktion af ammoniak, og/eller om den eksisterende produktion har fået pålagt krav om reduktion af ammoniaktabet, som følge af tidligere projektilpasninger i forbindelse med VVM-screeninger eller miljøgodkendelse. Frivillige tiltag til reduktion af ammoniaktabet fra stald og lager vil komme husdyrbruget til gode ved vurdering af reduktionskravet, såfremt den ammoniakreducerende effekt af tiltaget kan dokumenteres af ansøger. Dette sikres ved, at ammoniaketabet fra den eksisterende husdyrproduktion (nudrift), beregnes ud fra normtal for det konkrete staldsystem og produktionsniveau. Tidligere pålagte krav om reduktion af ammonaktabet vil ikke kunne komme husdyrbruget til gode ved vurdering af reduktionskravet. I sådanne tilfælde vil effekten af de krævede reduktionstiltag indgå i beregningen af ammoniaktabet fra den eksisterende produktion. Tabel 4: Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav Overstiger græsmarksafgrøder over 25 % af totalrationen for malkekøer inklusiv opdræt? Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfyld kravet Ja Ja -889 kg N/år Vurdering Herning Kommune vurderer, at det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager er overholdt. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk Den beregnede ammoniakemission 14 er angivet for følgende forskellige typer af kilder på husdyrbruget: Tabel 5: Ammoniaktab fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre Ansøgt (kg N/år) Ammoniaktab fra staldsystemer mv., ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav 552,47 Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre, omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men eksisterende uændret produktion: Ammoniaktab fra husdyrproduktion, omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer udvidelser, ændringer) ,18 Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 1173,67 Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 101,95 Opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme 13 Fremgår af husdyrbekendtgørelsen, bilag 3, tabel 1. for malkekvæg: sengestald m spalter (kanal, linespil) 14 Normtallene, som anvendes i ansøgningssystemet, opdateres hvert år 1. oktober. 19

20 Ved aftaler om opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme, kan den samlede lagerprocent i IT-ansøgningssystemet nedsættes, så summen af opbevaringsandelen i de forskellige lagre kan blive mindre end 100 %. Beregningen af det generelle ammoniakkrav bliver ikke påvirket af, at den samlede procentsats er mindre end 100 %. Det skyldes, at lagertabet i disse beregninger er baseret på den producerede mængde husdyrgødning. Det er ikke muligt at medregne et ændret tab af kvælstof fra opbevaring af husdyrgødning på en anden ejendom som virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Hvis der er anvendt virkemidler for at begrænse ammoniakemissionen, fremgår det af ansøgningen. Da anvendelse af disse virkemidler er en forudsætning for overholdelse af ammoniakreduktionskravet, skal der fastsættes vilkår om dem i godkendelsen. Bedste tilgængelige staldteknologi Vurderingen af, hvorvidt ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ammoniakemissionen fra anlægget, ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, består af to elementer: 1) Fastsættelse af den emissionsgrænseværdi, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik 2) Vurdering af ansøgers valg af teknologier til opfyldelse af emissionsgrænseværdien for ammoniak, opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik Fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdien for ammoniak Kommunen skal, på baggrund af ansøgningen og ansøgers redegørelse, foretage en vurdering af, om ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til emissionsgrænseværdien for ammoniak. Til vurdering om der er behørig dokumentation for den ammoniakreducerende effekt, anvendes Miljøstyrelsens teknologiblade. Kommunen skal i miljøgodkendelsen tydeligt angive, hvorvidt kommunen finder, at den ammoniakreducerende effekt af de valgte teknikker eller teknologier, er veldokumenteret. Teknikker til begrænsning af ammoniaktab Teknologilisten indeholder ikke virkemidler, som er inkluderet i standard staldsystemer 15, da miljøeffekten heraf allerede er fastlagt i beregningsmodellerne. Tabel 6: Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager LagerID Ny gyllebeholder Lagertype (flydende, fast) Tiltag Indtastet emissionseffekt (%) Andel af dybstrøelse direkte ud Flydende Nudrift Ingen Ansøgt drift Overdækning 50 % 265 Reduceret ammoniakfordampning (kg N/år) Tabel 7: Resultat af beregninger af ammoniaktab Effekt af valgt staldsystem (Kg N/år) Effekt af miljø-teknologi (Kg N/år) Effekt af foderoptimering (Kg N /år) Effekt af miljøtiltag lager (Kg N /år) Faktisk ammoniaktab fra stald og lager (Kg N/år) Nudrift 0,00 0,00-33, ,08 Ansøgt 2070,73 209,96 265, ,98 15 Som kan vælges i ansøgningssystemet 20

21 Tabel 8: Effekt af miljøteknologi StaldID ST (Eksisterende kostald, ansøgt drift opdræt) ST (Ny kostald) Supplerende teknologi Indtastet ammoniakeffekt (%) Nudrift Ajledræn 0 0 Ansøgt Ajledræn 25,00% 567 Nudrift Ajledræn 0 0 Ansøgt Ajledræn 33,00% 1504 Reduceret ammoniakfordampning (Kg N/år) Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Vedligeholdelse og overvågning af begrænsende foranstaltninger I forbindelse med miljøgodkendelsen stilles der krav om, at der på husdyrbruget skal ske regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes, for at forebygge og begrænse emissionerne fra husdyrbruget. Regelmæssig vedligeholdelse og overvågning kan ske egenkontrol på husdyrbruget og /eller ved at indgå en vedligeholdelsesaftale med leverandør, installatør eller lignende. Tabel 9: Effekt af foderoptimering StaldID Kode for staldsystem ST KvMa09 Nudrift FE Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Effekt foderoptimering Ansøgt drift ,05 ST KvMa09 Nudrift Ansøgt drift ,73 ST KvMa07 Nudrift Ansøgt drift ,25 Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampning Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT inden for fodring: Foderplaner er udarbejdet i samarbejde med konsulent/foderfirma, og med anvendelse af nyeste viden inden for foderoptimering. At dyrene fodres med næringsstoftilpassede blandinger, der er afstemt efter vækstperiode (fasefodring). Der skal være fokus på fodereffektiviteten, således at der til enhver tid anvendes de bedst muligt foderblandinger til begrænsning af N og P fra dyrene ud fra nyeste viden om fodring af kvæg. I praksis er der ikke fastsat vejledende fosforemissionskrav for kvægbesætninger. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Adgang til foderanalyser for fosfor kunne i praksis give mulighed for at planlægge tildelingen af fosfor mere præcist, men manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold betyder, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. 21

22 Herning Kommune vurderer, at ansøger lever op til BAT inden for fodring af besætningen. Vurdering bedste staldteknologi Ingen ændring ift. miljøgodkendelse fra Dog er dyrene i tillægget ikke længere udegående, hvorfor dette ændre på den samlede ammoniakudledning. Tabel 10, Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for malkekøer på gyllebaserede staldsystemer Gammel kostand Antal dyr Stald Dyretype Staldsystem Antal mdr. udegående Ny aflastningsstald Korrektionsfaktor Vejledende emissionsgrænseværdi (kg N/dyr) Totalemission kg N/år Malkeko, tung race Dybstrøelse ,08 Kvier, tung race (6 23,75 mdr) Sengestald m spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 444 0,94 5, ,56 Ny stald Tyrekalve, tung race Dybstrøelse ,51 (40 50 kg) Kviekalve, tung race Dybstrøelse ,18 (0 6 mdr) Malkeko, tung race Dybstrøelse ,77 Kvier, tung race Dybstrøelse 6 26,87 (23,75 24 mdr) Ny stald Malkeko, tung race Sengestald m spalter 565 6,3 3559,5 (linespil) Sum 6461,47 Den samlede NH3 emission fra anlægget er ifølge beregningen 6493 kg. N / år, og overholder derved Herning Kommunes BAT niveau på 6461 kg. N / år. Herning kommune vurderer, at ejendommen, med de beskrevne tiltag, lever op til de muligheder, der foreligger for det eksisterende byggeri. Fravalg - Forsuringsanlæg - Gylleseparation Påvirkning af natur Påvirkning af Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder EU har udpeget naturområder som, set i et europæisk perspektiv er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og planteog dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. 22

23 Beskyttelsesniveauet for ammoniakhttp://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Beskyttelsesniveauet_for_ammoniak_0 Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et krav om maksimal totaldeposition eller merdeposition af ammoniak på de ammoniakfølsomme naturområder 16. Beskyttelsesniveauet for kategori 1- og kategori 2-natur omfatter en 10 meter forbudszone samt krav til den maksimale tilladte totaldeposition. Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur kan, efter en konkret vurdering, være et krav om en maksimal merdeposition. Kategori 1-naturhttp://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Kategori_B-natur_1 Kategori 1-natur er ammoniakfølsomme naturtyper, indenfor Natura 2000 (Ramsarområder 17, habitat- og fuglebeskyttelsesområder) - Heder, større end 10 ha - Overdrev, større end 2,5 ha Kategori 2-naturhttp://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Kategori_C-natur_2 Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper, udenfor for de internationale naturbeskyttelsesområder: - Højmoser og Lobeliesøer, uanset størrelse - Heder, større end 10 ha - Overdrev, større end 2,5 ha Krav til totaldepositionen på kategori 1- og kategori 2-naturhttp://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Krav_til_totaldepositionen_på_kategori_B-natur_og_kategori_C-natur_5 Kravet for kategori 1- og for kategori 2-natur er et krav til den maksimale totaldeposition. For kategori 1-natur er den maksimale totaldeposition afhænger af det antal husdyrbrug, der er i nærheden af området. Vurdering Afstanden fra husdyrbruget til nærmeste kategori 1 mere end 11 km. Afstanden fra husdyrbruget til nærmeste kategori 2 natur er mere end 3 km. Kategori 3-naturhttp://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Kategori_D-natur_11 Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturområder, som ikke er kategori 1- eller kategori 2-natur: hede, mose og / eller overdrev (omfattet af naturbeskyttelseslovens 3), samt ammoniakfølsom skov. Beskyttelsesniveauet for kategori 3-naturhttp://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Individuelt krav for naturomr%c3%a5der.ashx - Husdyrvejledning.Individuelt+krav+for+naturomr_c3_a5der+-+Vurdering_Beskyttelsesniveauet_for_kategori_D-natur_12 Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur omfatter ikke et generelt krav til den maksimale ammoniakdeposition. Beskyttelsesniveauet fastlægger, at kommunen, på baggrund af en konkret vurdering, kan stille krav om en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år, hvis en kategori 3-natur har en særlig regional eller lokal naturinteresse. Det skal vurderes, om det ansøgte vil føre til en merbelastning af ammoniak af et konkret 3-område, og om merbelastningen udgør et væsentligt merbidrag af ammoniak, og om dette merbidrag vil kunne medføre en tilstandsændring. Denne vurdering skal nødvendigvis tage udgangspunkt i områdets nuværende faktiske tilstand, og den baggrundsbelastning, som området udsættes for, samt hvilken belastning området kan udsættes for, førend områdets tilstand ændres. 16 Kategori 1-, 2- og 3-natur. 17 Ramsarområder ligger alle inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder 23

24 Ved denne vurdering kan det lægges til grund, at en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-område. Dette fordi merbelastningen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte dermed har nogen effekt på området. Som udgangspunkt skal det ikke undersøges naturarealer, der - Ligger længere væk end 1000 m 18 - Tilføres mindre end 1 kg som følge af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring. Vurdering Da nærmeste kategori 3 påvirkes med under 1 kg/ha/år, vurderes der ikke at ske en påvirkning, der overskrider det, naturområdet kan tåle. Samlet vurdering: ammoniakbelastning af naturområder Det er vurderet, at oplysninger om ruhed, kildehøjder og kumulation, er korrekte. Det er vurderet, at kravene om maksimalt tilladt totaldeposition på naturarealer (kategori 1- og kategori 2-natur), er overholdt. Det er vurderet, at der ikke er grundlag for at skærpe kravene til ammoniakemissionen, under hensyn til andre omkringliggende ammoniakfølsomme naturområder (kategori 3-natur). Ammoniakbelastning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter eller bilag IV-plantearter Ifølge habitatbekendtgørelsens 7 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 3, skal kommunen, i forbindelse med ansøgninger om etableringer, ændringer eller udvidelser af husdyrbrug, foretage en vurdering, hvorved det klarlægges, om projektet i sig selv 19, eller i sammenhæng med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, henholdsvis skade området. Det følger af habitatbekendtgørelsens 11, jf. 7, samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 13, stk. 6, at kommunen ikke kan tillade/godkende projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-dyrearter, eller ødelægge bilag IV-plantearter i alle deres livsstadier. Kommunen kan ikke tillade/godkende projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IV-plantearter Ved vurderingen skal inddrages både mer- og totalbelastningen af det pågældende område med ammoniak fra det ansøgende husdyrbrug, og denne belastning skal sammenholdes med baggrundsbelastningen med kvælstof af området, samt områdets følsomhed over for ammoniakbelastning Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Af EF-habitatdirektivets 20 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er beskyttede, uanset om de forekommer inden eller uden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder. Der må ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. For plantearterne er der blandt andet forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Ingen ændring ift. miljøgodkendelse kg-grænsen fører i de fleste tilfælde til, at det kun er naturarealer inden for m fra staldanlægget, der er relevant ved vurderingen. 19 Ifølge Miljøstyrelsen vil der kunne ske en ammoniakpåvirkning inden for 300 meter fra et husdyrbrug. Hvis afstanden er mere end 300 m fra punktkilden / husdyrbrug, vil en påvirkning som hovedregel ikke kunne adskilles fra den diffuse forurening. 20 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). 24

25 3 AREALERNE 3.1 Markoplysninger Grundlæggende arealoplysninger Antal DE kvæg, får og geder på bedriften, inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder, til beregnet ud fra 3000 FE/DE: 1000 DE. Er antal af andre DE, udbragt på bedriften, større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder: Nej Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3, om forhøjet harmonital på Ja 2,3 for visse kvægbedrifter: Er bedriften et økologisk landbrug: Nej Reduceret kvælstofnorm: 0 % % af samlet areal med efterafgrøder udover PD-krav 0 % Arealoplysninger Tabel 11, arealoplysninger Total ha. G. vand (ha) Fosfor kl 1 (ha) Fosfor kl 2 (ha) Fosfor kl 3 (ha) Udbringningsarealer ,69 0 Mark LB ny: 60-6, 63, 64-6, 69-0 og 70-7 ligger i okkerklasse 1, hvorfor disse manuelt er ændret til fosforklasse 2. Arealnoter: Da ansøger har valgt at bruge et K12-sædskifte ved udvidelsen på ejendommen, stilles det vilkår til dette, da bedriften drives med 2,3 DE/ha i miljøgodkendelsen. Tabel 12, arealoplysninger Total ha. Områder omfattet af N- eller P-klasse 1-3 Aftalearealer 66,4 Nej Nej Har modtageren en arealgodkendelse til modtagelse af de tilførte mængder? Arealer i andre kommuner Da dele af aftale og udbringningsarealerne ligger uden for Herning Kommune, er Holstebro Kommune blevet bedt om en arealvurdering ift. grundvand, N- og P- klasser, habitatområde og natur (kategori 1, 2 eller 3). Vurderingen er vedlagt som bilag 7. Ejede og forpagtede arealer i Holstebro Kommune LB 1-0 LB 2-0 LB 3-1 LB 11-0 LB 11-1 LB 11-2 LB 11-3 LB 11-4 LB 16-0 LB 30-0 LB 31-0 LB 32-0 LB 32-1 LB 33-0 LB 43-0 LB 43-1 LB 50-0 LB 51-0 LB 52-0 LB 53-0 LB 55-0 LB 56-0 LB 41-0 LB 34-0 LB ny 63 LB ny 35-3 LB ny 38-0 LB ny 60-6 LB ny 64-6 LB ny 69-0 LB ny 70-7 LB ny 76-0 LB ny 77-0 LB ny 78-0 LB ny 79-0 LB ny 80-0 LB 43-2 Aftalearealer i Holstebro Kommune EP1-0 EP1-2 EP1-1 EP1-3 BH6-2 BB7-0 BH7-0 BB5-0 BB6-0 EP2-0 EP3-0 EP4-0 EP4-1 BH2-0 BH3-0 BH4-0 BH5-0 BH5-1 BH6-0 25

26 De foreslåede vilkår fra Holstebro Kommune er indarbejdet i denne godkendelse. Konklusion Holstebro Kommune vurderer, at den ansøgte drift af aftalearealet kan tillades, da driften ikke vil påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Vurderingerne i denne godkendelse omfatter herefter kun de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er beliggende i Herning Kommune. 3.2 Gødningsregnskab Beskyttelsesniveauerne nitrat til grundvand og fosforoverskud er bl.a. defineret ud fra merbelastningen, hvorfor det er vigtigt at sikre, at tilførsel af husdyrgødning i nudrift er korrekt. Der er ikke tilført husdyrgødning fra andre bedrifter i nudrift. Tabel 13, Oversigt over samlet mængde husdyrgødning, ansøgt drift Gødningstype Kg N Kg P DE kvæg, får, geder Kvæggylle 93539, ,51 968,05 Dybstrøelse 9597, ,41 93,41 Tilført Kvæggylle (Abild Hedegård, andre anlæg på bedriften) Tilført Dybstrøelse (Abild Hedegård, andre anlæg på bedriften) 20770, ,41 228, ,56 516,66 42,63 Tilføjet Kvæggylle (øget mælkeydelse) 10,00 1,00 53,70 Fraført (Mejrup Skolevej 31) 1537,00 234,00 16,80 Fraført (Hedegårdvej 11) 1748,00 266,00 19,10 Fraført (Sevelvej 1) 1364,00 207,00 14,90 Fraført til biogas 26672, ,00 291,50 Total , , ,77 Ud fra ovenstående oplysninger stiller Herning Kommune vilkår til, hvor store mængder næringsstoffer, der årligt må udbringes (96.799,78 kg N/ha/år, ,99 P/ha/år). Beregning af harmonital Udbringningsarealerne er på i alt 454 ha. Ejendommen, der er konventionel drevet, har et harmonikrav på 2,3 DE/ha. Ifølge gødningsregnskabet udbringes 1043,77 DE husdyrgødning på 454 ha ejede og forpagtede arealer, svarende til en udbringning på 2,3 DE / ha (213,2 kg N ha /år og 31,52 kg P ha / år). Det vurderes, at harmonikravet er overholdt.

27 Udbringningsteknologi Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. 3.3 Nitrat (overfladevand) Overfladevand Miljø og Klima, Landbrugsteam 27

28 Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplande til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, mens de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Beregning af nitratudvaskning Nitratudvaskning Miljøstyrelsen har udpeget de områder, hvor der sker en reduktion af nitrat på vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer, beliggende inden for nitratklasse 1-3, skal der være et lavere husdyrtryk end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Der er ikke udpeget Nitratklasser i Herning Kommune. Reduktionspotentialet er et udtryk for, hvor stor en del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt i jorden, og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Da alle udbringningsarealerne ligger uden for nitratklasse 1-3, tilbageholdes mellem % af kvælstoffet. Tabel 14: Beregning af nitratudvaskning til overfladevand Dyretryk (DE/ha) Udvaskning (kg N/ha) DEmax: DE reduktionsprocent: 100,00 % 2,3 60,7 DEreel 2,3 60,7 DE-reduktionsprocent 100 %: Alle udbringningsarealer er beliggende uden for nitratklasse 1-3 DE-max: Maksimalt udbragt husdyrgødning i DE per ha, som beskyttelsesniveauet for nitrat tillader DE-reel: Den faktiske mængde husdyrgødning, som vil blive udbragt per ha Vurdering Da DEreel er lig med DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt. Herning Kommune vurderer, at de generelle harmoniregler er tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand. Afskæringskriterium for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande Dyretryk i kystoplandet Dyretryk i kystoplandet Miljø og Klima, Landbrugsteam 28

29 I Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, om et husdyrprojekt vil medføre skadesvirkning på overfladevande, indgår blandt andet en vurdering af udviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført. I det tilfælde, hvor dyretrykket er stigende, må nitratudvaskning ikke være større end, hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Et planteavlsbrug er defineret ved et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord), hvor der udelukkende benyttes handelsgødning, dvs. ingen husdyrgødning. Arealer i oplandet til Nissum Fjord (faldende dyretryk) Alle ejede og forpagtede udbringningsarealer samt størstedelen af aftalearealerne er beliggende i oplandet til Nissum Fjord. Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord Limfjorden har siden 2007 været faldende. Jævnfør bilag 5, fremgår det, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-områder i Limfjorden, hvorved afskæringskriterierne derved er overholdt. Arealer i oplandet til Feldsted Kog (stigende dyretryk) En mindre del af aftalearealerne er beliggende i oplandet til Nissum Fjord. Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord har siden 2007 været stigende. For at kunne udvide dyreholdet, er det et krav i forhold til Natura 2000-områderne, at udvaskning fra udbringningsarealerne ikke må overskride udvaskningen fra et plantebrug. Miljø og Klima, Landbrugsteam 29

30 Mark-id Ha BH2-0 4,2 BH3-0 4,1 BH4-0 4,3 BH5-0 3,4 BH5-1 0,3 BH6-0 1,9 BH6-2 3,0 BH7-0 3,9 25,1 Da alle aftalearealer drives økologisk, vil udvaskningen fra arealerne ifølge Miljøstyrelsen ligge under niveauet for et planteavlsbrug. 3.4 Nitrat (grundvand) Påvirkning af grundvand Grundvand Nitratudvaskningen fra rodzonen beregnes på grundlag af de indtastede oplysninger om dyrehold og arealer. Udvaskningen beregnes kun for de udbringningsarealer, hvor hele eller dele af arealet er udpeget som nitratfølsomt område. For udbringningsarealer i nitratfølsomme områder skal det vurderes, om arealerne er omfattet af en indsatsplan for nitrat. Hvis arealerne er omfattet af en indsatsplan, skal der udarbejdes vilkår, som sikrer, at projektet er i overensstemmelse med indsatsplanen. For udbringningsarealerne inden for nitratfølsomme områder (omfattet / ikke omfattet af indsatsplan) skal det desuden sikres, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand er overholdt 21. En godkendelse eller et tillæg efter 12 skal indeholde en vurdering samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre passende beskyttelsen grundvand, hvorved det er sikret, at beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand er overholdt, og dette ikke medføre væsentlige virkninger på miljøet. Kriterier for nitrat til grundvand Hvis udbringningsarealerne berører zonerede (statslig kortlægning) nitratfølsomme indvindingsområder, for hvilke, der ikke er udarbejdet indsatsplaner, skal der foretages en konkret vurdering af det ansøgtes belastning af området. For udbringningsarealer, der er udpeget som nitratfølsomme områder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen 22. For arealer uden for nitratfølsomme områder bliver der ikke beregnet nitratudvaskning. Udvaskningen i nudrift beregnes ud fra referencesædskiftet, aktuel anvendelse af husdyrgødning og de generelle krav til efterafgrøder og kvælstofanvendelse. Hvis ansøger frivilligt har haft et sædskifte med mindre udvaskning, anvendt mindre handelsgødning end 21 Der foretages kun beregninger for udbringningsarealerne, beliggende i nitratfølsomme områder. 22 Beregningen af nitratudvaskningen er et estimat af nitratkoncentrationen i ca. 1 meters dybde, og repræsenterer dermed ikke koncentrationen i grundvandet. 30 Miljø og Klima, Landbrugsteam

31 normen eller haft flere efterafgrøder, påvirker det ikke beregningen. Udvaskningen i ansøgt drift beregnes ud fra de tilsvarende parametre, Ændringer i sædskifte, efterafgrøder og andre virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen, vil her påvirker beregningen. Nye ejede eller forpagtede udbringningsarealer, dvs. arealer, som ansøger ikke har brugt til udbringning af husdyrgødning i nudrift, men som skal bruges i ansøgt drift, indgår også i beregningen af udvaskning i nudrift. De nye arealer indgår i beregningen, som om de ikke har modtaget husdyrgødning i nudriften. Beskyttelsesniveau for nitratudvaskning I ansøgningsskemaet er den beregnede nitratudvaskning for ansøgt drift angivet. Hvis nitratkoncentrationen for ansøgt drift ikke er større end 50 mg N/l, er beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet overholdt. Hvis nitratkoncentrationen for ansøgt 23 drift er større end 50 mg N/l, må der ikke være nogen merbelastning, i forhold til nudrift, på de arealer, der ligger i et nitratfølsomt område. Virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning til grundvand Hvis beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvandet ikke kan overholdes, kan ansøger, som alternativ til de skærpede harmonikrav, anvende en række virkemidler, som kan begrænse nitratudvaskningen. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand. Nitratfølsomme indvindingsområder Alle udbringningsarealerne ligger uden for nitratfølsomt indvindingsopland, nitratfølsomt indsatsplanområde og nitratfølsomme områder med særlige drikkevandsinteresser. For arealer i områder med almindelige drikkevandsinteresser, vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Sprøjtefri zoner (info) Herning Kommune gør opmærksom på, at der er en 5 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring markvandingsboringer, havevandingsboringer og private drikkevandsboringer. Tilsvarende er der en 25 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandværksboringer (almen vandforsyning). Vurdering Herning Kommune vurderer, at grundvandet er tilstrækkeligt beskyttet mod nitratudvaskning ved de generelle landbrugsregler. 3.5 Fosfor Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud Beskyttelsesniveauet omfatter arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor 24. Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Hvis der kan dokumenteres fosforbalance 25 for arealerne, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor, uanset bedriftens fosfortal. I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. 23 Gælder for både eksisterende ejede og forpagtet arealer (før-drift) og nye arealer (ansøgt drift) 24 Arealer i opland til Limfjorden ligger ikke i opland, overbelastet med fosfor. 25 Fosforoverskuddet beregnes som differencen mellem tilførslen af fosfor (husdyrgødning / anden organisk gødning), og den beregnede normoptagelse af fosfor hos afgrøderne, ud fra valgte sædskiftet, i ansøgt drift 31 Miljø og Klima, Landbrugsteam

32 Fosforklasse 26 Fosforklasse 0 Fosforklasse 1 Fosforklasse 2 Fosforklasse 3 Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud Arealer på drænede lerjorder, med et fosfortal under 4,0: ingen krav til fosforoverskud. Fosforoverskuddet må dog ikke være større, end harmonireglerne 27 giver mulighed for. Endvidere bliver de dele af udbringningsarealerne, som ikke opfylder alle kriterierne (fosforklasse 1,2 og 3), klassificeret som P-klasse 0. Arealer på drænede lerjorder, med fosfortal mellem 4,0-6,0. Fosforoverskuddet må maksimalt øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for. Kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt, hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i ansøgt drift. Lavbundsarealer 28, herunder drænede og grøftede sandjorder: Fosforoverskuddet må maksimalt øges med 2 kg P/ha/år. Hvis der er underskud af fosfor i nudrift, er der dog kun krav om fosforbalance i ansøgt drift. Der stilles ikke krav til lavbundsarealer, der, ifølge okkerklassificeringen, er udpeget som okkerklasse I. Arealer på drænede lerjorder, med fosfortal over 6,0: krav om fosforbalance Beregning af fosforoverskuddet Fosforoverskuddet (både nudrift og ansøgt drift), beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i nudrift, indgår i beregningen af fosoverskuddet i nudrift, udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Fosforoverskuddet er i langt overvejende grad bestemt at den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen fra afgrøderne. De to større bidrag til fosfortilførsel er dræn og brinkerosion. Bidraget fra dræn er inddraget via fosforklasserne, mens bidraget fra brinkerosion er reguleret via vandløbsloven, hvor der er udlagt bræmmer langs vandløbene. Derudover kan det være relevant at vurdere, om markerne ligger med direkte forbindelse til et vandløb (dræn), der afvander til eks. fosforfølsom sø. Hvis hældningen ned mod søen er over 6 grader, og afstanden samtidig er mindre end 20, vil det ikke være muligt at anvende arealet til udspredningsareal. Fosforoverskuddet er beregnet ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det tilladte fosforoverskud regnes på bedriftsniveau (samtlige udbringningsarealer). Eventuelle vilkår vedrørende fosforoverskuddet gælder for samtlige udbringningsarealer. Udbringningsarealer i opland til Limfjorden En del af aftalearealerne ligger i opland til Limfjorden. Alle udbringningsarealer ligger i fosforklasse 0. Ingen af udbringningsarealer er beliggende på lavbund. Limfjorden er ikke udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor, derfor stilles der ikke krav til fosforoverskuddet for disse arealer. Udbringningsarealer i opland til Nissum Fjord 26 Jordtype: hvis jordtype er JB 5 eller højere (ler) skal der tages stilling til, om marken er drænet samt forsfortallet for marken. 27 Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften. 28 Med lavbundsarealer menes lave arealer, i forhold til recipient, med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og som ikke har et højt indhold af jern, vurderet ud fra okkerklassificeringen, dvs. er okkerklasse II eller derover. 32 Miljø og Klima, Landbrugsteam

33 Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i opland til Nissum Fjord. Nissum Fjord er udpeget som et Natura 2000-område, overbelastet med fosfor 29. En del af udbringningsarealerne, svarende til 128,69 ha, ligger i fosforklasse II. Fosforklasse II er lavbundsarealer. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning 30. For disse udbringningsarealer er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet ikke må øges. Vurdering Det skal sikres, at det maksimalt tilladte fosforoverskud på bedriften, er overholdt. Hvis arealerne ligger i opland til Limfjorden, er der ikke krav til maksimalt fosforoverskud. 1) Krav om P-overskud overholdt: Ja 2) Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: - 723,8 kg. P. 3) Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel): 3,4 kg P/ha/år. 4) P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 31,5 kg P/ha/år. 5) P-fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 29,7 kg P/ha/år. 6) P-overskud/ha/år for ansøgt projekt: 1,8 kg P/ha/år. Resultatet af fosforberegning 31 : Krav om P-overskud overholdt: Ja. Det gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 1,8 kg P/ha pr. år. Herning Kommune vurderer, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Fosforpåvirkning af Nissum Fjord Jævnfør bilag 6, er den samlede fosforudvaskning på 0,02 % til Nissum Fjord. Herning Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke kunne påvirke Natura 2000-området Nissum Fjord væsentligt negativt, da husdyrbrugets påvirkning i godkendelsesperioden på 8 år er under 1 %. 3.6 Ammoniak fra udbringning Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning Hvis et areal tidligere har modtaget husdyrgødning, vil en ændres praksis ikke nødvendigvis give anledning til væsentlige påvirkninger eller tilstandsændringer af de omkring liggende naturområder, hvorfor det sjældent vil være nødvendigt at foretage en nærmere vurdering. To forhold gør sig især gældende og kan være relevante at medtage i en konkrete vurdering: 1. Afstand mellem udbringningsarealet og naturområdet 2. Husdyrgødningstype 32 og udbringningsteknologi For udpegning se vælg landbrug, fosforklasser. 30 Bekendtgørelse nr. 291 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 31 Det makismalt tilladte fosforoverskud på bedriftsniveau 32 Flydende husdyrgødning har et betydeligt mindre ammoniaktab, sammenlignet med fast gødning. Worst case: udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, eks. ved udbringning oven på afgrøden, på et areal over 100 ha, vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor 100 meter fra udbringningsarealet. 33 Jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. 33 Miljø og Klima, Landbrugsteam

34 Påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealerne er i høj grad er et randfænomen, og normalt ikke en belastningen af større dele af naturområdet. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes 34 eller der anvendes forsuret gylle, er påvirkningen selv tæt på naturområder, langt under 1 kg N/ha Svinegylle og afgasset gylle: ingen påvirkninger på over 1 kg N/ha, bortset fra de nærmeste 10 meter Kvæggylle 35 : ingen påvirkninger på over 1 kg N/ha, bortset fra de nærmeste 20 meter Naturområder udenfor Natura2000 Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger inden for et Natura 2000 område, eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, vil det i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav. Naturområder indenfor Natura2000 Hvis de nærliggende naturarealer ligger inden for et Natura 2000 område, eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, kan der være behov for at stille skærpede vilkår. Hvis der udbringes fast husdyrgødning, kan der indsættes et vilkår om, at fast gødning kun må udbringes nærmere 100 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer. Hvis der udbringes flydende husdyrgødning, kan indsættes et vilkår om, at såfremt der udbringes indenfor 10 meter (kvæggylle dog 20 meter) fra naturområdet, skal det foregå ved nedfældning eller ved forsuring. Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. 3.7 Gener fra udbringning Landzonen skal betragtes som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzone må derfor acceptere visse af de ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. Således må beboere i landzone tåle mere lugt fra husdyrbrug end beboere i byzone, hvor der er husdyrbrug i nærheden af byen Der kan forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringning af husdyrgødning foregår dog i kortere perioder, få gange om året, hvilket betyder, at disse lugtgener vil være af mindre betydning end lugt fra husdyrbrugets anlæg. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 24, stk. 1, må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Herning Kommune vurderer at det ikke er nødvendigt at stille skærpede vilkår i forhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, da der heri indgår der generelle bestemmelse, som sikre, at udbringning af husdyrgødning ikke må give anledning til unødige gener. Ingen ændring ift. miljøgodkendelse. 34 Nedfældning vil nedsætte påvirkningen betragteligt, således at påvirkningerne sjældent vil overstige 0,2 kg N/ha/år - selv i en afstand af 10m / 20 m fra udbringningsarealet. 35 Har typisk har højere tørstofindhold end svinegylle 34 Miljø og Klima, Landbrugsteam

35 Oversigt over bilag Bilag 1: Oversigt over ophævede og gældende vilkår, miljøgodkendelse Bilag 2: Udbringningsarealer i forhold til lavbundsarealer Bilag 3: Forbud mod placering af markstakke Bilag 4: Udbringningsarealer i forhold til 3 områder samt Kategori 2 og 3 natur Bilag 5: Habitatvurdering (Nitrat overfladevand) Bilag 7: Arealudtalelse fra Holstebro Kommune Bilag 8: Oversigtkort udbringningsarealer Miljø og Klima, Landbrugsteam 35

36 Bilag 1, Oversigt over gældende vilkår (miljøgodkendelse 2011), Nørreholmvej 11, 7490 Aulum Eksisterende vilkår Ophæves / Erstattes af vilkår i x. tillæg til miljøgodkendelse 4 Ophæves 5 (årsproduktion) Erstattes af vilkår 4 i dette tillæg 18 Ophæves 20, 21 Erstattes af vilkår 9 i dette tillæg 40, 41, 42, 43, 44, 45 Ophæves 51 Ophæves 53b Ophæves 54c Ophæves 56 a - c Erstattes af vilkår 16 i dette tillæg I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder husdyrbruget skal drives. Grundlaget for godkendelsen fremgår af ansøgningen og kvægbruget skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på at evt. lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget. Drift og indretning 1. Vilkårene i denne miljøgodkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Den del af godkendelsen, som ikke er udnyttet inden 5 år efter at godkendelsen er meddelt bortfalder. 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af miljøgodkendelsen på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Ved ophør med husdyrproduktion, skal der udføres begrænsende foranstaltninger mod forurening: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning. Husdyrgødningen bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Gyllebeholderne i det åbne land skal fjernes, hvis den tages varigt ud af brug. 4. Evt. vilkår om beplantning omkring gyllebeholder samt vedligeholdelse af beplantning. Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er Lars Bonde, Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Som følge af vilkår 1, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke er blevet udnyttet inden for 5 år. Med udnyttet menes, at det ansøgte bygge- og anlægsarbejde er iværksat. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil miljøgodkendelsen blive anset for bortfaldet. Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, efter de 5 år er gået, betragtes det som kontinuitetsbrud. Så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år.

37 Årsproduktion 5. Tilladt årsproduktion 600 årskøer, stor race 6 kvier (23,75 24 mdr.), stor race 444 kvier (6 23,75 mdr.), stor race 150 småkalve (0 6 mdr.), stor race 330 tyrekalve (40 50 kg), stor race Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Stald nr. Dyrehold og staldtype Vægt/ aldersgrænser Antal dyr Antal DE Antal mdr. ude 1 Tyrekalv, dybstrøelse hele arealet tung race (40 50 kg.) 330 2,16-1 Småkalve, dybstrøelse hele arealet tung race (0 6 mdr.) ,54-2 Kvier, spaltegulv m. skraber, ringkanal tung race (6-23,75 mdr.) , Kvier, dybstrøelse hele arealet tung race (23,75-24mdr.) 6 3, Malkeko, dybstrøelse hele arealet tung race 15 20, Malkeko, spaltegulv m. skraber, kanal, tung race ,04 2 linespil 5 Malkeko, dybstrøelse hele arealet tung race 20 26,69 0 I alt ,0 Beregningen af DE for køerne er sket med baggrund i norm mælkeydelsen på 9234 EKM. Såfremt der sker en ydelsesstigning herudover, skal et større udbringningsareal eller en højere afsætning af DE til gylleaftalearealerne godkendes af kommunen. Antallet af dyr angiver den tilladte produktionsstørrelse. De angivne dyreenheder er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 1. Staldinventar og drift 6. Krybberester og foderaffald skal opbevares på en støbt plads med afløb til gyllebeholder. For at hindre udvaskning af næringsstoffer, er der stillet vilkår om, at krybbeaffald og foderrester skal opbevares/placeres på en støbt plads med afløb til gyllebeholder. Ammoniakreducerende miljøteknologi 7. Der skal indsættes skrabere på alle spaltearealer i den nye kostald (bygning 4) og eksisterende stald til kvier (bygning 2) a. Skrabeanlægget skal være i drift fra det øjeblik, hvor der indsættes dyr i stalden. b. Skrabeanlægget skal skrabe staldgulvet 8 gange i døgnet. c. I den periode, hvor malkekvæget er på græs kan antallet af skrabninger nedsættes med 25 %, hvilket svarer til den tid, køerne er på græs pr dag. d. I den periode, hvor kvierne er på græs, ophører skrabningen af spalterne, da kvierne er på græs 24 timer i døgnet og derfor ikke vil være opstaldet i stalden 1 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 19/12/2006

38 e. Skrabeanlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. f. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2 gange i døgnet g. Skraberen skal være forsynet med timer 8. I den nye kostald (bygning 4) med kanal og linespil, skal der installeres skraber i langsgående kanaler. a. Skrabeanlægget skal være i drift fra det øjeblik, hvor der indsættes dyr i stalden. b. Der skal hver dag foretages 3 skrabninger af kanalerne c. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, kan antallet af skrabninger nedsættes med 25 %, hvilket svarer til den tid køerne er på græs pr dag. d. Skraberen skal være forsynet med timer. e. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 9. I dybstrøelsesstalde og i kalvebokse skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 10. Gyllebeholder nr. 8 (5.000 m 3 ) skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt efter Teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder af Overdækningen skal være i drift fra det øjeblik, hvor gyllebeholderen tages i brug. a. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. b. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. c. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Herning Kommune skal straks underrettes herom. Opførsel af ensilageplads og udsprinklingsanlæg 11. Den nye plansilo skal opføres efter landbrugets byggeblad nr Anlæg til udsprinkling af overfladevand fra plansiloanlæg skal dimensioneres og benyttes i henhold til Landbrugets Byggeblad nr Udsprinkling af overfladevand fra ensilagesilo og ensilageplads. Der gøres opmærksom, at udprinklingen iht. Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal ske på følgende måde: Overfladevand fra plansiloanlægget må kun udsprinkles på afgrøder med en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor eller kalium. Hvis der ønskes udsprinkling hele året, skal udsprinklingen ske på bevoksede arealer eller på arealer, hvor de er afgrøder den følgende vinter. Udsprinklingen skal ske på en måde eller på sådanne arealer, at der ikke er fare for, at overfladevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud elle regnskyl. Udsprinklingen må ikke give anledning til unødige gener. Der gøres yderlig opmærksom på, at der i vintermånederne skal sikres: At anlægget ikke fryser til, så der ikke sker overløb fra opsamlingsbeholder, forpladsen m.v. At der ikke sker afstrømning til søer og vandløb, herunder dræn, idet jorden ikke er så modtagelig. Dette kan afhjælpes ved at udvide udprinklingsarealet væsentlig og/eller flytte sprinklerne Ensilageplads og stakke

39 13. Ensilagestakke må ikke placeres på lavbundsområder. For placering af lavbundsarealer. Se bilag Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå fem år, før ensilage igen må placeres på samme sted. Vaskeplads og afledning af vaskevand 15. Vaskepladsen skal opføres efter Landbrugets Byggeblad, Arkiv nr , Vaskeplads til landbrugsmaskiner. 16. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. Rengøring af sprøjteudstyr samt påfyldning af sprøjtemiddel til marksprøjte skal foregå på en fast plads med tæt bund og afløb til opsamlingsbeholder/gyllebeholder eller på de godkendt udbringningsarealer, som er angivet i miljøgodkendelsen. Hvis der ikke forefindes vaskeplads med afløb til gyllebeholder på ejendommen skal vilkår om vask og afledning af vaskevand ske som foreskrevet under vilkår for bortledning af spildevand for vask af maskiner og redskaber. Gødningsopbevaring 17. Markstakke må ikke placeres på lavbundsområder. Se bilag Markstakke må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå fem år, før kompost igen må placeres på samme sted. 19. Hvis en markstak jf. forstående vilkår skal ligge i mere end syv dage, inden udbringning på marken foretages, skal stakken overdækkes med plastik eller andet lufttæt materiale. 20. Markstakke må ikke være placeret nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, sårbar natur ( 7 områder m.v.). 21. Markstakke må ikke anbringes indenfor 300 meter til Natura 2000-områder For at forhindre udvaskning af næringsstoffer fra kalvebokse/hytter, skal disse placeres/opbevares på en støbt plads med afløb til gyllebeholder (jævnfør Husdyrbekendtgørelsen). Markstakke må ikke placeres på lavbundsarealer, nærmere end 300 meter fra nabobeboelse, sårbar natur ( 7 områder m.v). Desuden skal afstandskravene jf. 8 i husdyrloven, være overholdt, hvorfor der er sat vilkår til dette. Gyllehåndtering 22. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, så spild undgås og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 23. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal foregå med gyllevogne, som har påmonteret sugepumpe og tilbageløb/pumpe og returløb, således at spild af husdyrgødning undgås. 24. Pumpning af gylle fra stalde til gyllebeholder skal ske inden for tidsrummet klokken til Det skal sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Overpumpningen af gylle skal derfor foregå under opsyn. Gælder dog ikke hvis fortanken er forsynet med flow-måler.

40 Transport 25. Transport af gylle til udbringningsarealerne må ikke ske igennem byområder med traktor i tidsrummet mellem kl samt på lørdage, søn- og helligdage. Jf. færdselsloven 87 må der ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet. For at mindske gener fra transport af gylle, henstilles det til at transport foregår inden for normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme uden for disse tidspunkter, men skal søges begrænset. Uheld og driftsforstyrrelser 26. Beredskabsplanen skal være let tilgængelig og synlig for de ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Den skal findes i et sprog, der forstås af de ansatte. 27. Beredskabsplan skal gennemgås med henblik på optimering minimum 1 gang årligt. Dato for sidste gennemgang skal fremgå i beredskabsplanen. 28. Beredskabsplanens indhold skal udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Det er Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan er BAT og derudover vil være til stor hjælp for landmanden, hvis der skulle ske et uheld. Opbevaring af olie og kemikalier 29. Olie, rengøringsmidler, medicin og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. 30. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør. Opbevaring skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og det derved sikres mod afløb til jord, kloak, overflade- eller grundvand. 31. Opbevaringen af smøreolier og kemikalier skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 32. Tankning af diesel- og fyringsolie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, så spild kan opsamles og derved sikre med afløb til jord, kloak, overflade- eller grundvand. Tankningen skal ske under opsyn. 33. Spild af olie og lignende skal opsamles med det samme og bortskaffes som olieaffald. Herning Kommune har stillet vilkår om, at tankningsområdet for brændstof skal være udformet sådan, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkåret er stillet, da der er stor risiko for spild på jorden, der hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes med brændstof. Skadedyr

41 34. Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Herning Kommune gør opmærksom på, at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.) I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. Endvidere skal gener fra fluer bekæmpes effektivt. Derfor stilles der vilkår om dette forhold. Lugt 35. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at stalde, udenomsarealer og fodringsanlæg holdes rene. Støj 36. Husdyrbrugets samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau målt i db(a). Tallene i parentes angiver midlingstiden 2 inden for den pågældende periode: Dag Kl db(a) (8 timer) Aften Kl db(a) (1 time) Nat Kl db(a) (1/2 time) Lørdag Kl db(a) (7 timer) Lørdag Kl db(a) (4 timer) Søn- og helligdag Kl db(a) (8 timer) 37. Hvis Herning Kommune skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener 38. Hvis Herning Kommune vurderer, at husdyrbruget giver anledning til flere støj-, lugt-, støv- og/eller lys-gener for de omkringboende end forventet, skal husdyrbruget udarbejde en handlingsplan, som godkendes af Herning Kommune og derefter gennemføres. 39. Støj- og lugtmålinger kan kræves udført maksimalt én gang årligt. Udgiften til målingerne afholdes af ansøger og udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. 2 Midlingstiden er gennemsnitlig støj over tid kombineret med middelværdien over tid.

42 Udbringningsarealer 40. Udbringning af husdyrgødning mm. må ikke foretages på jord, som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. 41. Udbringningsarealerne må tilføres husdyrgødning svarende til 140 kg N pr ha op til 1,7 DE/ha, svarende til kg. N, 7461 kg. P. 42. Ved beregning af ejendommens kvælstofkvote, skal alle afgrøders kvælstofnorm nedsættes med 100 % af Plantedirektoratets til en hver tid gældende normer. 43. Når miljøgodkendelsen er fuldt udnyttet, skal minimum 580 køer gå på græsningsarealer inden for udbringningsarealerne i minimum 2 måneder om året samt 444 kvier gå på græsningsarealer inden for udbringningsarealerne i 6 måneder om året 44. Før der indsættes flere dyr eller ændres i dyreholdets sammensætning ift. nudrift, skal der foreligge en 16 godkendelse på aftalearealerne. 45. Fraført husdyrgødning Aftalearealer Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udbringning på de i ansøgningen angivne aftalearealer (jf. miljøteknisk beskrivelse samt bilag 2 a - c) samt i henhold til gældende regler. Overholdelse af beskyttelsesniveauerne er under den forudsætning, at de standardsædskifter og gødningstiltag, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af fosfor- og kvælstofbelastningen fra husdyrbruget, efterkommes. For at sikre dette, er der sat krav til dokumentation af sædskifte og gødningsplaner på alle ejede og forpagtede udbringningsarealer. Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ændring af udbringningsarealer: Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

43 Egenkontrolvilkår 46. Herning Kommune skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed Indstilling af driften for en længere periode 47. Til dokumentation for, at produktionsomfang, fodring, mælkeydelse, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer, skal følgende dokumenter opbevares imellem 2 miljøtilsyn og forevises ved tilsyn: Husdyrindberetning Mælkeproduktionsopgørelse Regnskaber for solgte dyr/slagteriafregninger Markbog / gødningsregnskab 48. Skrabeanlæg, varmegenindvinding, mælkekøleanlæg mm. skal kontrolleres af autoriseret firma 1 gang pr. år således, at det altid kører energimæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal kvittering for serviceeftersyn fremvises. 49. Ammoniakreducerende teknologi Egenkontrol fast overdækning a. Der skal føres en logbog for gyllebeholdere med fast overdækning, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i perioden mellem 2 samlede miljøtilsyn og forevises på Herning Kommunes forlangende. 50. Skrabeanlæg til fjernelse af husdyrgødning a. Enhver type af driftsstop over 24 timer af skrabeanlægget noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil. 51. Udegående dyr Der skal føres register, der dokumenterer: a. At 580 køer, tung race er på græs med angivelse af græsningsperiode og græsningsareal. b. At 444 kvier er på græs med angivelse af græsningsperiode og græsningsareal. 52. Ensilageplads og udsprinkling a. Herning Kommune skal informeres, hvis der opstår uheld med overløb fra opsamlingsbrønden til udsprinklingsanlægget, sprængning af fødeledning til vandingskanonerne m.v., jævnfør beredskabsplanen b. I tilfælde af etablering af ensilage i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag, registreringen gemmes og fremvises ved næste samlede tilsyn. 53. Gødningsopbevaring a. Beholdere til husdyrgødning skal om muligt tømmes helt mindst en gang om året, således at der kan ske en indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og tiltag skal noteres i logbogen b. Dokumentation for placering af markstakke med angivelse af start- og slutdato skal forevises på tilsyn.

44 54. Forbrug af vand og energi a. Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller -konsulent, hvor de energiforbrugende processer i ejendommen gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energispareforslag. Rapporten skal senest den 15.marts 2012, og inden byggeriet påbegyndes, indsendes som kopi til Herning Kommune. b. Ejendommen skal tilknyttes Energistyring Erhverv med automatisk fjernaflæsning af el. c. Der skal etableres vandmåler til registrering af det samlede vandforbrug til drikkevand, rengøring og vandspild. Vandforbruget skal aflæses kvartalvis og noteres i en journal. Journaler skal gemmes i perioden mellem 2 samlede miljøtilsyn. 55. Affald a. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt b. Der skal føres register over mængden af farligt affald på landbruget, som f.eks. spildolie og kemikalierester. Registreringen/kvitteringerne skal for hver fraktion indeholde en beskrivelse af art, mængde og sammensætning. Registreringen/kvitteringen skal gemmes mellem 2 miljøtilsyn og fremvises på næste samlede tilsyn. 56. Fraført husdyrgødning - Aftalearealer a. Aftalearealerne skal tilføres overskydende husdyrgødning fra bedriften (mere end kg N og kg P årligt), der skal derfor foreligge dokumentation for fraførelse af husdyrgødning svarende til en mængde på op til 573,5 DE. b. Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udbringning på de i ansøgning angivne aftalearealer (jf. bilag 2 a c) samt nedenstående tabel i henhold til gældende regler. c. Der skal føres journal, der viser aftaler om udbringning af husdyrgødning fra bedriften. Aftalearealernes størrelse, placering, ejerforhold samt tidshorisont for indgåede aftaler skal være oplyst.. Samlet mængde Ejer Mark nr. husdyrgødning Arne Martinussen Natovej 1, Grove 7540 Haderup AM 1-0, 2-0, 2-1, 3-0, 3-1, 3-2, 3-3, 4-0, 5-0, 5-1, 5-2, 5-3, 6-0, 6-1, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 12-0/13-, 14-0, 15-0/15-, 16-0, 17-0, 18-0, , 21-0, 22-0, 23-0, 24-0, 25-0, 26-0, 27-0, 31-0, 32-0, 33-0, 34-0, 35-0, 38-0, 39-0, 40-0, 41-0, 51-0, 52-0, 53-0/53-, 53-1, 54-0, 55-0, 56-0, 61-0, 62-0, 64-0, 65-0, 70-0, 71-0, 72-0, 73-0, 75-0, 80-0, 81-0, 82-0, 83-0, 84-0, 86-0, 89-0, 90-0, 91-0, 92-0, 93-0, 95-0, 95-1, 96-0, 96-1, 101/02/0, 105-0, 302-0, 302-1, 303-0, 304-0, 307-0, 307-1, 308-0, 310-0, 310-1/30, 311-0, samt ,5 DE, svarende til kg N og kg P årligt. Vilkår fra Holstebro Kommune 57. Husdyrgødningstyperne og ansøgte kg N og P må ikke afvige fra den ansøgte sammensætning.

45

46

47 Bilag x, Vurdering af potentiel nitratudvaskning til Natura 2000-vandområdet Limfjorden I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder som betegnes Natura 2000-områder. De består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og mere end halvdelen af det danske landareal afvander til Natura Landarealet i Herning Kommune afvander til henholdsvis Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Før Herning Kommune træffer afgørelse omkring etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre forringelser af nærmeste Natura 2000-område eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for. Denne vurdering skal foretages ud fra forsigtighedsprincippet jf. EF-domstolen 1. Hvis denne vurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre, påvirker Natura 2000-området væsentligt, skal der udarbejdes af en konsekvensvurdering. Derudover er der krav om konsekvensvurderinger, hvis et Natura 2000-område efter Herning Kommunes vurdering, ikke beskyttes tilstrækkeligt. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering af, hvorvidt der skal stilles skærpede krav ud over det almindelige beskyttelsesniveau opstillet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. Herning Kommune er forpligtet til at stille skærpede vilkår for at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Hvis Herning Kommune vurderer, at de skærpede vilkår ikke er tilstrækkelige til at imødegå en skade på et Natura 2000-område, skal kommunen afslå at godkende ansøgningen. Nitratpåvirkning af Limfjorden I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug skal kommunen vurdere, om forudsætningerne for de givne vandoplande, hvori husdyrbrugets udbringningsarealer er lokaliseret, er opfyldt. Miljøstyrelsen 3 har opstillet følgende afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke medfører en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000-områder og på levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter: Pkt. 1A: Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007, Pkt. 1B: Eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen, Pkt. 1C: Gennemførte initiativer 4, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Hvis pkt. 1A - 1C er opfyldt, skal der efterfølgende vurderes om det enkelte brug kan overholde pkt. 2A / 2B Pkt. 2A: Pkt. 2B: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 % eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog Må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. 1 Hjertemuslingedommen fra 2004 danner præcedens for anvendelse af forsigtighedsprincippet. 2 Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med efterfølgende ændringer 3 Wiki, digital vejledning, nitrat overfladevand 4 Fx etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven

48 Ad pkt. 1A, vurdering af udviklingen i kystoplandet til Limfjorden Miljøstyrelsen har udgivet en samlet opgørelse over dyretrykket 5. Antallet af dyr er trukket fra CHR-registret for 2007 og frem. Der er foretaget en omregning fra antal dyr på stald til antal dyreenheder for hver af de relevante dyregrupper. I oversigten er der taget højde for, at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Limfjorden En mindre andel af aftalearealerne er beliggende i kystopland til Limfjorden. Udbringningsarealerne afvander via Hagensmølle Bæk til Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning (inderste del af Limfjorden). Den inderste del af Limfjorden, dvs. området Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, er stærkt belastet med næringsstoffer, hvilket betyder at målsætningen for området ikke er opfyldt. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er nr. N16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og nr. N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. N16 omfatter Habitatområde H16, Fuglebeskyttelsesområderne F8, F12, F13, F19, F20 samt Ramsarområdet R6, mens N28 omfatter Habitatområde H28, Fuglebeskyttelsesområderne F23, F27, F28, F39 samt Ramsarområdet R5. Fjorden er udpeget som kystlagune (1150) i forhold til habitatområdet. Det er vurderet, at udviklingen i dyretrykket for Skive Fjord ikke kan beregnes vha. lineær regression, da korrelationskoefficient 6 R 2 = 0,013 og dermed ikke opfylder betingelserne. Derfor sammenlignes husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelses år 2012 og niveauet pr. 1. januar 2007, hvilket viser at dyretrykket er steget 1,5 %. Dette medfører, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne, i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandet, risikerer at forringe tilstanden i Limfjord. Det ansøgte projekt kan således kun godkendes, hvis kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne reduceres til et niveau, der svare til et planteavlsbrug. Årstal Dyreproduktionen i oplandet til Skive Fjord (DE) Data kan ses på 6 Værdien R er den såkaldte korrelationskoefficient. R 2 angiver graden af sammenhæng mellem de to parametre. Den resterende del af variationen i den afhængige parameter skyldes tilfældig variation. Hvis R 2 = 1 er der en perfekt lineær sammenhæng, og hvis R 2 = 0 er der overhovedet ingen sammenhæng.

49 Ansøger har derfor redegjort for, hvordan udvaskningen af kvælstof fra rodzonen nedbringes til planteavlsniveau. Resultatet af beregningen fremgår af afsnit 3.3 nitrat, overfladevandkan, tabel 15, og viser, at udvaskningen ligger under planteavlsniveauet. Betingelserne i punkt 1A er derved opfyldt. Ad pkt. 1B I perioden fra 1980 erne og frem til i dag er kvælstofafstrømningen til Limfjorden reduceret med omkring 30 %, hvilket især skyldes en forbedret spildevandsrensning samt et fald i udledningen fra landbrugsarealerne, som følge af indsatsen omkring vandmiljøet. I perioden udgjorde landbrugets bidrag af den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til Limfjorden 73 %, baggrundsbidraget 21 %, mens resten kommer fra punktkilder. Se tabel nedenfor. Kvælstoftilførsel til Limfjorden (Tons N) % 2015 (Tons N) % Åbent land Naturlig baggrundsbelastning 2.629, ,4 22 Landbrug 9.162, ,3 72 Punktkilder Renseanlæg 349, ,1 3 Regnbetingede udledninger 98,4 1 98,1 1 Dambrug 46,8 0 46,8 0 Industri 99,0 1 92,6 1 Spredt bebyggelse 175, ,2 1 Havbrug 0,4 0 0,4 0 Bruttotilførsel , ,7 100 Retention 1.106, ,6 9 Nettotilførsel, stofafstrømning til hav , ,1 91 Frem til 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for hovedvandopland til Limfjorden. Således forventes Vandmiljøplan III, ændring fra afgræsning til slæt, allerede vedtagne større naturgenopretningsprojekter samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen på cirka 5 %. Punktkilder og spredt bebyggelse I henhold til vandplanen for Limfjorden er den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder i 2010 opgjort til 769 ton N / år, mens den forventede udledning i 2015 er opgjort til på 751 ton N / år. Udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrugene i Hovedvandopland Limfjorden er siden begyndelsen af 1990 erne halveret som følge af forbedret foderudnyttelse, sammenlægninger og nedlæggelse af produktionen. Desuden har omlægningen fra traditionelle jordbassiner til moderne modeldambrug, udført i betonelementer, med væsentlig forbedret spildevandsrensning, recirkulering af vand, forbedret foderudnyttelse, grundvand osv., ligeledes været med til reduktion i udledning af kvælstof til Limfjorden. På de eksisterende rensningsanlæg anvendes allerede bedst tilgængelige rensning i relation til næringssaltfjernelse, hvorfor der kun kan forventes en marginal baselineeffekt fra disse kilder. 7 Vandplan Limfjorden. Miljøstyrelsen 2011

50 For de regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse forventes ligeledes en begrænset reduktion. I udledningen fra spredt bebyggelse vil der løbende ske en ændring fra direkte udledninger til godkendte nedsivningsanlæg, hvilket forventes at reducere udledningen til recipienten. Herudover kloakeres der løbende nye områder i det åbne land, hvorved spildevandsrensningen til stadighed forbedres. Samlet vurdering pkt. 1B Samlet vurderer Herning Kommune, at der ikke har fundet en øget nitratudledning sted for andre kilder i oplandet til Limfjorden i perioden 2007 og til 2014, hvorved forudsætningen for pkt. 1B er opfyldt. Ad pkt. 1C Herning Kommune har ikke inddraget initiativer, der er gennemført med henblik på at opfylde vandplanlægningen efter miljømålsloven til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, hvorved forudsætningen for pkt. 1C er opfyldt. Samlet vurdering pkt. 1A 1C Der er Herning Kommunes vurdering, at forudsætningerne for husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt, jvf. pkt. 1A-C. Herning Kommune vurderer derfor, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Limfjordens Natura 2000-områder. Pkt 2A 2B Ifølge vejledning fra Miljøstyrelsen fremgår det, hvordan kommunerne kan foretage vurderingen af nitratudvaskningen til overfladevande 8. Formålet med vurderingen er at undersøge, om nitratudvaskningen kan have en skadesvirkning på vandbaserede naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (akvatiske naturtyper inkl. fjorde, bugter og vige). Vejledning lægger et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde. Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasser) er således uændret, og ligger således fortsat til grund og er indarbejdet i de foreliggende vandplaner. Ad pkt. 2 Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det, jf. DMU s rapport nr. 787, have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at der ikke i Limfjorden bør flyttes tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden, herunder Skive Fjord og Lovns Bredning. Vandområderne Skive Fjord, Lovns- og Risgårde Bredning er som tidligere nævnt alle en del af den indre del af Limfjorden. Herning Kommune vurderer, at Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, pga. den ringe vandudskillelse med resten af fjorden, skal betragtes som et særligt følsomt område / lukket bassin, hvorfor dette skal vurderes selvstændigt, da en øget belastning af dette område vil påvirke området væsentligt negativt. Nitratudvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug må altså ikke udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, jvf. pkt. 2B. Natura 2000-område Limfjorden Limfjorden Delområde kystopland Hele fjorden Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Opland til Natura 2000-området ha ha Opland til Limfjorden/Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning (70 % opdyrkning) ha ha Nuværende kvælstofbelastning ton N /år ton N /år 8 Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens 11 stk. 2 6 og habitatbekendtgørelsen 9 Fra tabel , nuværende og fremskreven kvælstofbelastning, Kilde: Vandplan, 1.2 Limfjorden, Miljøstyrelsen dec. 2011

51 Aftalearealer (del der ligger i oplandet til Limfjorden) Areal til udbringning i alt 25,1 ha 25,1 ha Husdyrgødningsbetinget udvaskning fra rodzonen (20 kg N/ha/år) Kg N/ha/år 20 Kg N/ha/år Samlede husdyrgødningsbetinget påvirkning til Natura 2000-område (ton N / år) 62,75 kg N/år 62,75 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000-område (promille) 0,005, 0,03 Det ansøgte har beregningsmæssigt en husdyrgødningsbetinget belastning svarende til 0,03 af den samlede udvaskning til Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, som er den del af Limfjorden, hvor Herning Kommune udleder til. Samlet set udleder det ansøgte 0,005 til hele Limfjorden. I henhold til afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på de Natura 2000-områder, der ligger i Limfjorden. Da den samlede kvælstofudledning fra husdyrbruget til Limfjorden således udgør mindre end 1 % finder Herning Kommune, at der ikke i den konkrete sag er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udledningen af kvælstof til Limfjorden. Derfor forventes næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke at resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen i Limfjorden. Herning Kommune vurderer på den baggrund, at den maksimale merbelastning pr. år ikke har væsentlig betydning for fjordens målsætning og integritet, da stigningen i udvaskningen udgør en lille del af den samlede udledning til Limfjorden og næppe målbar. Dermed vurderer Herning Kommune, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Samlet vurdering af kvælstofudvaskningen Herning Kommune vurderer, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-områder i Limfjorden. 10 Det er ikke muligt at foretage beregninger for aftalearealer i ansøgningssystemet (herunder værdierne for den husdyrgødningsbetinget udvaskning). Herning Kommune har derfor valgt at foretage en beregning, der er baseret på worst-case scenarie, hvor udvaskning fra rodzonen sættes til 20 kg N/ha/år.

52 BILAG 5 Vurdering af potentiel nitratudvaskning til Natura 2000-vandområder I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder som betegnes Natura 2000-områder. De består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og mere end halvdelen af det danske landareal afvander til Natura Landarealet i Herning Kommune afvander til henholdsvis Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Før Herning Kommune træffer afgørelse omkring etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug jævnfør husdyrloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre forringelser af nærmeste Natura 2000-område eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for. Endvidere vurderes, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000-områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Denne vurdering skal foretages ud fra forsigtighedsprincippet jf. EF-domstolen 1. Hvis denne vurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre, påvirker Natura 2000-området væsentligt, skal der udarbejdes af en konsekvensvurdering. Derudover er der krav om konsekvensvurderinger, hvis et Natura 2000-område efter Herning Kommunes vurdering, ikke beskyttes tilstrækkeligt. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering af, hvorvidt der skal stilles skærpede krav ud over det almindelige beskyttelsesniveau opstillet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. Herning Kommune er forpligtet til at stille skærpede vilkår for at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Hvis Herning Kommune vurderer, at de skærpede vilkår ikke er tilstrækkelige til at imødegå en skade på et Natura 2000-område, skal kommunen afslå at godkende ansøgningen. Nitratpåvirkning af Nissum Fjord I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug skal kommunen vurdere, om forudsætningerne for de givne vandoplande, hvori husdyrbrugets udbringningsarealer er lokaliseret, er opfyldt. På baggrund af analyser, som DMU har foretaget i forbindelse med vandplanerne, har Miljøstyrelsen 3 opstillet følgende afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke medfører en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000-områder og på levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter: Pkt. 1A: Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007, Pkt. 1B: Eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen, Pkt. 1C: Gennemførte initiativer 4, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Hvis pkt. 1A - 1C er opfyldt, skal der efterfølgende vurderes om det enkelte brug kan overholde pkt. 2A / 2B Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 % eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog 1 Hjertemuslingedommen fra 2004 danner præcedens for anvendelse af forsigtighedsprincippet. 2 Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med efterfølgende ændringer 3 Wiki, digital vejledning, nitrat overfladevand 4 Fx etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven

53 Pkt. 2B: Må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Ad pkt. 1A, vurdering af udviklingen i kystoplandet til Nissum Fjord Miljøstyrelsen har udgivet en samlet opgørelse over dyretrykket 5. Antallet af dyr er trukket fra CHR-registret for 2007 og frem. Der er foretaget en omregning fra antal dyr på stald til antal dyreenheder for hver af de relevante dyregrupper. I oversigten er der taget højde for, at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Nissum Fjord Alle ejede og forpagtede udbringningsarealer samt størstedelen af aftalearealerne er beliggende i oplandet til Nissum Fjord. Alle udbringningsarealer i Herning Kommune, afvander til Felsted Kog. Felsted Kog er den inderste del af Nissum Fjord og afsnøret fra resten af Nissum Fjord. Felsted Kog er stærkt belastet med næringsstoffer, hvilket betyder at målsætningen for området ikke er opfyldt. Det nærmeste Natura 2000 område er Nissum Fjord N65, som omfatter Habitatområde H58, Fuglebeskyttelsesområder F38 og Ramsarområder R4. Nissum Fjord er Felsted Kog er blandt andet udpeget som kystlagune (1150) i forhold til habitatområdet. Det er vurderet, at udviklingen i dyretrykket for Felsted ikke kan beregnes vha. lineær regression, da korrelationskoefficient 6 R 2 = 0,16 og dermed ikke opfylder betingelserne. I stedet benyttes en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar 2007, hvilket viser at dyretrykket er faldet med 0,9 %. Herning Kommune vurderer, at antallet af DE i oplandet til Feldsted Kog i perioden fra 2007 til 2012 har været faldende, hvorved forudsætning 1A er opfyldt. Årstal Udvikling i dyretrykket i oplandet til Felsted Kog (DE) Ad pkt. 1B I perioden er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 31 %, hvilket skyldes en forbedret spildevandsrensning, reduceret udledning fra dambrug samt et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. I perioden udgjorde landbrugets bidrag af den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til Nissum Fjord 63 %, baggrundsbidraget var på 26 %. Det resterende bidrag kommer fra punktkilder, hvor hovedparten er renseanlæg og dambrug. Se tabel. 5 Data kan ses på 6 Værdien R er den såkaldte korrelationskoefficient. R 2 angiver graden af sammenhæng mellem de to parametre. Den resterende del af variationen i den afhængige parameter skyldes tilfældig variation. Hvis R 2 = 1 er der en perfekt lineær sammenhæng, og hvis R 2 = 0 er der overhovedet ingen sammenhæng.

54 Kvælstoftilførsel til Nissum Fjord (Tons N) % 2015 (Tons N) % Åbent land Naturlig baggrundsbelastning Landbrug Punktkilder Renseanlæg Regnbetingede udledninger Dambrug Industri Spredt bebyggelse Bruttotilførsel Retention Nettotilførsel, stofafstrømning til hav Frem til 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for hovedvandopland til Nissum Fjord. Således forventes Vandmiljøplan III, ændring fra afgræsning til slæt, allerede vedtagne større naturgenopretningsprojekter samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet, at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen på cirka 3 %. Punktkilder og spredt bebyggelse I henhold til vandplanen for Nissum Fjord er den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder for 2010 opgjort til 241 ton N / år. Renseanlæg er den største punktkildeudleder af kvælstof til Nissum Fjord. På de eksisterende rensningsanlæg anvendes der allerede i dag den bedst tilgængelige rensning i relation til fjernelse af kvælstof og fosfor, hvorfor der kun kan forventes en marginal baselineeffekt fra disse kilder. Udledningen fra ferskvandsdambrugene i Hovedvandopland Nissum Fjord er siden midten af 1990 erne forblevet stort set uændret. Fra 2005 og frem til 2015 nedlægges og ombygges en del dambrug, med store reduktioner af den organiske udledning, mindre reduktion i fosforudledningen, men stort set ingen reduktion i udledningen af kvælstof. Årsagen til dette er, at der i forbindelse med moderniseringer og etablering af forbedret rensning på dambrugene, ofte gives tilladelse til et større foderforbrug, og at fodermængden ofte sælges til andre dambrug, når dambrug nedlægges. I forhold til de regnvandsbetingede udløb forventes udledningerne at stige som følge af, at fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder. Disse ændringer forventes imidlertid at være af mindre betydning i forhold til udledningerne fra f.eks. renseanlæg. I forhold til den spredte bebyggelse foregår der en løbende ændring fra direkte udledninger af spildvand til godkendte nedsivningsanlæg, hvilket forventes at reducere udledningen til recipienten. Herudover kloakeres der løbende nye områder i det åbne land, hvorved spildevandsrensningen til stadighed forbedres. Samlet vurdering pkt. 1B Samlet vurderer Herning Kommune, at der ikke har fundet en øget nitratudledning sted for andre kilder i oplandet til Nissum Fjord, herunder særskilt til Felsted Kog i perioden 2007 til 2014, hvorved forudsætningen for pkt. 1B er opfyldt. 7 Vandplan Nissum Fjord. Miljøstyrelsen 2011

55 Ad. pkt. 1C Herning Kommune har ikke inddraget initiativer, der er gennemført med henblik på at opfylde vandplanlægningen efter miljømålsloven til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, hvorved forudsætningen for pkt. 1C er opfyldt. Samlet vurdering pkt. 1A 1C Der er Herning Kommunes vurdering, at forudsætningerne for husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt, jvf. pkt. 1A-C. Herning Kommune vurderer derfor, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Nissum Fjords Natura 2000 område N65, Habitatområde H58, Fuglebeskyttelsesområde F38 og Ramsarområde R4. Pkt. 2A 2B Ifølge Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning er det beskrevet, hvordan kommunen kan foretage vurderingen af nitratudvaskningen til overfladevande 8. Formålet med vurderingen er at undersøge, om nitratudvaskningen kan have en skadesvirkning på vandbaserede naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (akvatiske naturtyper inkl. fjorde, bugter og vige). Den digitale husdyrvejledning lægger et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde. Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasser) er således uændret, og ligger således fortsat til grund og er indarbejdet i de foreliggende vandplaner. AD pkt. 2 Nissum Fjord er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det, jf. DMU s rapport nr. 787, have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Vandområderne Felsted Kog er en del af den indre del af Nissum Fjord, og Herning Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Herning Kommune vurderer, at Felsted Kog, skal betragtes som et særligt følsomt område / lukket bassin, hvorfor dette skal vurderes selvstændigt, da en øget belastning af dette område vil påvirke området væsentligt negativt. Nitratudvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug, ikke må udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, jvf. pkt. 2B. Natura 2000-område N65 - Nissum Fjord Delområde kystopland Hele fjorden Felsted Kog Opland til Natura 2000-området ha ha Opland til Nissum Fjord /Felsted Kog ha ha Nuværende kvælstofbelastning ton N /år ton N /år Ejede og forpagtede arealer Nitratklasse ha 454 ha Nitratklasse I 0 ha 0 ha Nitratklasse II 0 ha 0 ha Nitratklasse III 0 ha 0 ha Areal til udbringning i alt 454 ha 454 ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) (middel 88 %) (middel 88 %) Planteavlsniveau, udvaskning fra rodzonen kg N/ha 77,1 Kg N/ha/år 77,1 Kg N/ha/år Faktisk udvaskning (DEreel) fra rodzonen kg N/ha 60,7 kg N/ha/år 60,7 kg N/ha/år 8 Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens 11 stk. 2 6 og habitatbekendtgørelsen 9 Fra tabel 2.4.8, nuværende og fremskreven kvælstofbelastning, Kilde: Vandplan, 1.4 Nissum Fjord, Miljøstyrelsen, dec Omkring 80 % af den samlede næringsstoftilførsel til Nissum Fjord løber ind i Felsted Kog. Kilde: forslag til Vandplan, 1.4 Nissum Fjord

56 Husdyrgødningsbetinget udvaskning fra rodzonen (kg N/ha/år) 0 N/ha/år 0 N/ha/år Samlede husdyrgødningsbetinget påvirkning til Natura 2000-område (ton N / år) 0 kg N/år 0 kg N/år (0,125 x antal ha x udvaskning fra rodzonen = 0,125 x 117,82 ha x 7,4 kg N/ha/år) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000-område (pct./ promille) (108.9 kg N/år / kg N/år (eller kg N/år) x 1.000) 0 0 Aftalearealer Areal til udbringning i alt 41,3 ha 41,3 ha Husdyrgødningsbetinget udvaskning fra rodzonen (kg N/ha/år) 0 Kg N/ha/år 0 Kg N/ha/år (20 kg N/ha/år) 11 Samlede husdyrgødningsbetinget påvirkning til Natura 2000-område (ton N / år) 0 kg N/år 0 kg N/år (0,125 x antal ha x udvaskning fra rodzonen = 0,125 x 117,82 ha x 20 kg N/ha/år) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000-område (pct./ promille) (294,55 kg N/år / kg N/år (eller kg N/år) x 1.000) 0, 0, Det ansøgte har beregningsmæssigt en husdyrgødningsbetinget belastning svarende til 0 af den samlede udvaskning til Felsted Kog. Samlet set udleder det ansøgte 0 til hele Nissum Fjord. I henhold til afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på Natura 2000-områder, der ligger i Nissum Fjord. Da den samlede kvælstofudledning fra husdyrbruget til Felsted Kog og Nissum Fjord således udgør mindre end 1 %, finder Herning Kommune, at der, i den konkrete sag, ikke er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udledningen af kvælstof til Nissum Fjord. Derfor forventes næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke at resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen i Nissum Fjord. Herning Kommune vurderer på den baggrund, at den maksimale merbelastning pr. år ikke har væsentlig betydning for fjordens målsætning og integritet, da stigningen i udvaskningen udgør en lille del af den samlede udledning til Nissum Fjord og næppe målbar. Dermed vurderer Herning Kommune, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Samlet vurderer af kvælstofudvaskningen Herning Kommune vurderer ud fra det ovenstående, at det ansøgte projekt, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-områder i Nissum Fjord. 11 Det er ikke muligt at foretage beregninger for aftalearealer i ansøgningssystemet (herunder værdierne for den husdyrgødningsbetinget udvaskning). Herning Kommune har derfor valgt at foretage en beregning, der er baseret på worst-case scenarie, hvor udvaskning fra rodzonen sættes til 20 kg N/ha/år.

57 Side 1/19 Land og Natur Herning Kommune Torvet Herning Att. Peter Raben Refsgaard (Sendt til mikpr@herning.dk) Dato: Sagsnr.: P Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: Afdeling tlf.: naturogmiljo@holstebro.dk 46 udtalelse vedr. arealer ejet/forpagtet af Nørreholmvej 11, 7490 Aulum samt aftale arealer Der er ansøgt om miljøgodkendelse, omfattet af 12 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven) på husdyrbruget beliggende Nørreholmvej 11, 7490 Aulum i Herning Kommune. Ejendommens ejede/forpagtede arealer omfatter 359 ha udspredningsareal beliggende i Holstebro Kommune. Nedenstående er Holstebro Kommunes vurdering og forslag til vilkår for arealerne beliggende i Holstebro Kommune, til indarbejdelse i den samlede miljøgodkendelse, jvf. 46 i bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Forslag til vilkår 1. Husdyrgødningstyperne og ansøgte kg N og P må ikke afvige fra den ansøgte sammensætning. (Se skema 2). 2. Gyllemodtagere skal drive deres arealer efter NaturErhverstyrelsens regler for autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter Generelle forhold Ansøger og ejerforhold Den drifts- og miljøansvarlige for husdyrbrugets arealer er Lars Bonde. Udspredningsarealer i Holstebro Kommune fremgår af Bilag 1. Vurdering af udbringnings arealer Lokalisering og planmæssige forhold Der rådes over et samlet ejet og forpagtet udbringningsareal på 454 ha, herunder udgør arealerne i Holstebro Kommune samlet 358,68 ha. Arealernes størrelse og ejerforhold fremgår af Skema 1. Endvidere er der gylleaftalearealer svarende til 64,4 ha, og de er alle beliggende i Holstebro Kommune. Gylleaftaler fremgår af skema 2.

58 Side 2/19 Skema 1. Udspredningsarealer i Holstebro Kommune. Se kort over arealerne i bilag 1. Mark nr. Størrelse Ejer/ bortforpagter LB ,51 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,18 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,23 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB 2-1 2,75 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,01 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,99 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,13 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,88 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,42 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,83 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,78 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,37 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,2 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,98 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,01 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,59 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,46 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,2 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,24 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,86 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,25 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,82 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,71 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,39 Susanne Vestergård Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,7 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ,8 Jens Noes, Sønder Savstrupvej 4, 7500 Holstebro LB ny 63 5,59 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ny ,67 Jens Noes, Sønder Savstrupvej 4, 7500 Holstebro LB ny ,46 Niels Jørgen Skytte, Sivegårdsvej 2, 7500 Holstebro LB ny ,11 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ny ,14 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ny ,86 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum LB ny ,59 Lars Bonde, Nørreholmvej 13, 7490 Aulum Else Marie Fleng, Abildtholt Hedevej 2, 7500 Holstebro (Lidt af marken overlapper med Herning Kommune) LB ny ,07 LB ny ,45 Else Marie Fleng, Abildtholt Hedevej 2, 7500 Holstebro LB ny ,27 Else Marie Fleng, Abildtholt Hedevej 2, 7500 Holstebro LB ny ,48 Else Marie Fleng, Abildtholt Hedevej 2, 7500 Holstebro LB ny ,7 Else Marie Fleng, Abildtholt Hedevej 2, 7500 Holstebro I alt 358,68 Skema 2. Aftale arealer i Holstebro Kommune. Se kort over arealerne i bilag 1. Mark nr. Størrelse Ejer/ bortforpagter EP1-0 3,97 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP1-1 2,02 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP1-2 2,06 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP1-3 0,15 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP2-0 3,65 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP3-0 4,63 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP4-0 2,55 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro EP4-1 2,91 Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro BH2-0 4,21 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro BH3-0 4,07 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro BH4-0 4,26 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

59 Side 3/19 BH5-0 3,42 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro BH5-1 0,25 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro BH6-0 1,88 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro BH6-2 2,97 Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro DANSK MINK PAPIR A/S, Hedegårdvej 13, 7500 Holstebro BH7-0 3,91 BB5-0 6,25 Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7500 Holstebro BB6-0 11,74 Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7500 Holstebro BB7-0 1,5 Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7500 Holstebro I alt 66,4 Ansøgte gødningstyper og virkemidler Af Skema 2 fremgår de ansøgte gødningstyper til udspredning på ejede og forpagtede arealer. Skema 1. Ansøgte gødningstyper, kg N, kg P og antal DE. Gødningstype KgN KgP DE Dybstrøelse ,04 Kvæggylle ,73 I alt ,77 Holstebro Kommune forventer, at Herning Kommune stiller vilkår om, at husdyrgødningstyperne ikke må afvige fra det ansøgte og næringsstofmængden maksimalt som ansøgt, hvorved der maksimalt udbringes 2,3 DE/ha. Sædskifte Alle arealerne drives med K12 sædskifte, der er identisk med referencesædskiftet. Da beregningerne er foretaget på et sædskifte, der ikke afviger fra referencesædskiftet, stilles der generelt ikke vilkår til anvendelsen af et specifikt sædskifte. Grundvand og vandindvinding Der vurderes i det følgende kun på arealer, der ligger i Holstebro Kommune. Det er oplyst at aftalearealer drives økologisk. Udspredningsarealerne mark nr. EP1-0, EP1-1, EP1-2, EP1-3, EP2-0, EP3-0, BH2-0, BH3-0, BH4-0, BH5-0, BH5-1, BH6-2, BH7-0, LB ny 60-6, LB ny 63, LB ny 64-4, BB5-0, BB6-0 og BB7-0 ligger helt eller delvist i område med særlig drikkevandinteresser. Udspredningsarealerne mark nr. EP1-0, EP1-1, EP1-2, EP1-3, EP2-0, EP3-0, EP4-0 og EP4-1 ligger indenfor indvindingsopland til Holstebro Vandværk. BH2-0, BH3-0, BH4-0, BH5-0, BH5-1, BH6-2, BH7-0 og LB ny 60-0 ligger helt eller delvist indenfor indvindingsopland til Sandagergård Vandværk BB5-0, BB6-0 og BB7-0 ligger i nitratfølsomme indvindingsopland. Arealerne BH2-0, BH3-0, BH4-0 BH6-2 og BH7-0 ligger delvist indenfor 300 m hygiejnezonen til Sandagergård Vandværk. Mark nr. BH6-2 ligger tilmed delvist indenfor TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

60 Side 4/19 25 m beskyttelseszonen for de to indvindingsboringer til Sandagergård Vandværk. Det er lovbestemt, at der ikke må ske udbringning af gødning og bruges sprøjtemidler indenfor 25 m zonen af vandværksboringer. Alle øvrige udspredningsarealer ligger uden for 300 meters beskyttelseszone for vandværksboringer (hygiejnezone). Ansøgningsmaterialet angiver, at der ikke ligger arealer i nitratfølsomt indvindingsopland. Dette er ikke korrekt, idet 3 aftalearealer ligger i NFI. Det er oplyst, at disse arealer drives økologisk, og at der kun vil ske udvaskning fra rodzonen svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at udvaskningen på bedriftsniveau er under planteavlsniveau med en mindre-belastning på 16,4 kg/n/ha. Holstebro Kommune gør opmærksom på, at der ikke må udbringes gødning, hverken dyr- eller handelsgødning eller sprøjtes inden for 25 m zonen af indvindingsboringer til vandværker. Arealet BH6-2 ses i figuren herunder. Landskabelige interesser Fortidsminder Flere af arealerne ligger indenfor beskyttelseszone om fortidsminder, men eftersom der er tale om godkendelse af arealer, giver det ansøgte ikke anledning til fastsættelse af vilkår ud fra en landskabsfaglig vurdering. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

61 Side 5/19 Beskyttede diger Ved flere af aftalearealerne findes der beskyttede diger, men det er Holstebro Kommunes vurdering at der ikke skal sættes yderligere vilkår til beskyttelse af disse. Ved sten- og jorddiger og lign. forstås menneskeskabte, linieformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnstypiske digestrukturer. Digerne er beskyttet i henhold til museumslovens 29a. Indenfor 2 m må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Digets placering vurderes ikke at være af betydning for arealanvendelsen i nærværende arealgodkendelse. Holstebro Kommune vurderer samlet, at den ansøgte arealdrift ved overholdelse af gældende lovgivning ikke vil medføre forringelser af de landskabelige eller kulturhistoriske værdier i området. Beskyttet natur, Natura 2000 og bilag IV arter Ammoniakbelastningen ved udbringning af husdyrgødning Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde (hvad enten der er tale om Natura 2000, 7 eller 3 beskyttet natur) er en geografisk begrænset problematik. Det er pt. ikke muligt at beregne den eksakte ammoniakpåvirkning af udbragt husdyrgødning på et naturområde. I værste fald forventes der i en afstand på 100 meter fra markkanten ikke påvirkninger over 1 kg N/ha. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha i op til ca meters afstand fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af udbringningsform, temperatur, vindforhold etc. i det enkelte år. Såfremt kommunen vurderer, at udbringningsarealer der grænser op til naturområder, som er følsomme for ammoniakpåvirkninger, kan have væsentlige negative miljøpåvirkninger, skal der stilles skærpede krav om f.eks. nedfældning inden for en vis afstand til naturområdet eller etablering af randzone, hvor husdyrgødning ikke må udbringes. Ved nedfældning vurderes der ikke at være randpåvirkninger større end 1 kg N/ha. 3 Beskyttet Naturområder De angivne udbringningsarealer for husdyrgødning er ikke registreret som beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Udbringningsarealerne grænser i området syd for Borbjerg op til fine, kvælstoffølsomme overdrevsskrænter. Holstebro Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen besigtiget disse skrænter, og har ikke fundet at der i dag er tale om nogen væsentlig påvirkning fra udbringning af husdyrgødning ovenfor skrænterne. Der stilles derfor ikke særlige krav om gødskningsfrie randzoner. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af arter fra EF-Habitatdirektivets bilag IV fra områderne, og vurderer ikke at nærliggende Natura 2000 områder vil blive negativt påvirket af atmosfærisk kvælstof fra udnyttelsen af arealerne. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

62 Side 6/19 I tilknytning til udbringningsarealerne for husdyrgødning er registreret enkelte vandhuller beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der gøres opmærksom på, at der om søer og vandhuller med et overfladeareal over 100 m 2 gælder krav om 10 meter brede dyrkningsfrie bræmmer, jf. Lov om randzoner. Omlægning fra økologi til konventionel drift I forbindelse med at husdyrbruget lægges om fra økologisk til konventionel drift har Holstebro Kommune anmodet om depositionberegning på kategori 3 mose. Mer-depositionen er beregnet til 0,1 kg N og totaldepositionen til 0,3 kg N, hvorfor Holstebro Kommune ikke stiller vilkår vedr. reduktion af ammoniakfordampning. Bilag IV-arter I habitatdirektivets bilag IV er opført en række arter, som skal sikres en streng beskyttelse i deres naturlige udbredelsesområde også udenfor de udpegede Natura 2000-områder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende bl.a. at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges og for planternes vedkommende, at arterne bl.a. ikke må ødelægges. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af arter fra EF-Habitatdirektivets bilag IV fra områderne, og vurderer ikke at nærliggende Natura 2000 områder vil blive negativt påvirket af atmosfærisk kvælstof fra udnyttelsen af arealerne. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

63 Side 7/19 Natura 2000 (Internationale Naturbeskyttelsesområder) Se Appendiks for udpegningsgrundlag mm. for Nissum Fjord Risikovurdering for udvaskning af Fosfor og Nitrat til vandmiljø Nitrat / Kvælstof udvaskning til vandmiljø Alle ejede og forpagtede er beliggende i oplandet til Nissum Fjord. Eftersom arealerne drives med en udvaskning på -16,4 kg N/ha ift. planteavl forventer Holstebro Kommune, at Herning Kommune stiller vilkår om, at arealerne drives med den sammensætning, der fremgår af skema 2. Oplandet til Nissum Fjord har været faldende siden Drift af husdyrbrugets udspredningsarealer i oplandet til Nissum Fjord, vil ikke påvirke Natura 2000 området med mere end 1 % og Holstebro Kommune vurderer, at arealdriften med de stillede vilkår ikke vil have en negativ påvirkning af Nissum Fjord. Aftalearealerne ejet og forpagtet af Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro er beliggende i oplandet til Venø Bugt på nitratklasse 1 jord, jvf. bilag 2. Miljøstyrelsen har i helpdesksvar af samt i helpdesksvar af anført, at kommunerne på aftalearealer, der normalt er godkendelsespligtige efter husdyrlovens 16, kan undlade selvstændigt at godkende arealerne, såfremt der stilles vilkår om i afgivers miljøgodkendelse om, at aftalearealerne skal drives økologisk. Holstebro Kommune er umiddelbart skeptiske overfor Miljøstyrelsens helpdesksvar, da husdyrlovens 30 foreskriver, at Omfatter en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug udbringning af husdyrgødning på tredjemandsarealer, kan der for disse markarealer kun fastsættes vilkår om den samlede afsatte mængde husdyrgødning til hver bedrift og vilkår om, hvilke markarealer den afsatte husdyrgødning må udbringes på. Et vilkår om at aftalearealerne skal drives økologisk, synes derfor at ligge udenfor rammerne af husdyrlovens 30. Holstebro Kommune har spurgt miljøstyrelsens til dette forhold, og betydningen af helpdesksvaret. Miljøstyrelsens har endnu ikke svaret på forespørgslen. Holstebro Kommune har diskuteres forholdet med Herning Kommune, der har en praksis for at stille vilkår til aftalearealer i henhold til miljøstyrelsens helpdesksvar. Da det i givet fald er Herning Kommune, der bliver tilsynsmyndighed, følger Holstebro Kommune Miljøstyrelsens heldesksvar i denne ansøgning, og foreslår vilkår til aftalearealerne i henhold til miljøstyrelsens helpdesksvar. På den baggrund finder Holstebro Kommune ikke, at beliggenheden af aftalearealerne i nitratklasse I medfører godkendelsespligt i henhold til husdyrlovens 16, såfremt der stilles vilkår om, at gyllemodtagere skal drive deres arealer efter NaturErhverstyrelsens regler for autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

64 Side 8/19 Fosfor Risikoarealer i relation til terrænforhold Ingen af de ejede og forpagtede arealer vurderes at være særlige risikoarealer mht. overfladeafstrømning. Jordbundstyper, detailafvandingsforhold samt fosforklasser Alle ejede og forpagtede arealer er sat til at være drænede JB 1 eller JB 11 jorde og Holstebro Kommune er enige i den betragtning. Nogle af arealer er lavbundsjorde og af ansøgningsmaterialet fremgår, at der samlet for Herning og Holstebro Kommune er 38,39 ha i fosforklasse 2. Eftersom dette indgår i beregningerne stiller Holstebro Kommune ikke yderligere vilkår hertil. Aftalearealer og fosfor Arealerne tilhørende Eli Johan Pedersen, Mejrup Skolevej 31, 7500 Holstebro er beliggende i oplandet til Nissum Fjord (Felsted Kog). Holstebro Kommune vurderer arealerne som værende ikke at være særlige risikoarealer for udvaskning fosfor (Se bilag 3), hvorfor der ikke kræves 16 arealgodkendelse på baggrund af fosfor. Arealerne tilhørende Bent Halkjær Hedegaard, Hedegårdvej 11, 7500 Holstebro er beliggende i oplandet til Venø Bugt, som ikke er vurderet overbelastet med fosfor. Arealerne er dog beliggende i oplandet til Holmgård og Borbjerg Mølle Sø, der er søer overbelastet med fosfor (Se bilag 4). Ved et worst case scenarie med et areal specifikt fosforoverskud på 25 kg P/ha, vil arealer bidrage med mindre en 1 % af den samlede fosforpåvirkning af søerne. På den baggrund vurderer Holstebro Kommune, at der ikke skal laves 16 arealgodkendelse på baggrund af fosfor. Arealerne ejet af Bent Ove Bonde, Sevelvej 1, 7830 Vinderup er beliggende i oplandet til Nissum Fjord. Oprindeligt indgik arealer beliggende i fosforklasse 2, men de er taget ud af ansøgningen, da Bent Ove Bonde ikke længere forpagter disse. Holstebro Kommune vurderer arealerne som værende ikke at være særlige risikoarealer for udvaskning fosfor (Se bilag 5), hvorfor der ikke kræves 16 arealgodkendelse på baggrund af fosfor. Holstebro Kommunes samlede vurdering Holstebro Kommune vurderer, at arealdriften, med de stillede vilkår og gældende lovgivning, kan foregå uden væsentlige gener for omgivelserne og risiko for forurening. Med venlig hilsen Allan E. Clausen Biolog TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

65 Side 9/19 Bilag 1- Arealer i Holstebro Kommune TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

66 Side 10/19 Bilag 2- Nitratklasser TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

67 Side 11/19 Bilag 3 Aftalearealer Eli Johan Pedersen TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

68 Side 12/19 Bilag 4 Aftalearealer Bent Halkjær Hedegaard TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

69 Side 13/19 Bilag 5 Aftalearealer Bent Ove Bonde TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

70 Side 14/19 Appendiks 1 - Natura 2000-vandopland Nissum Fjord - status for udpegningsgrundlag samt forudsætninger for anvendelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau. Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000-område (N65) på baggrund af Habitatområde (H58), Fuglebeskyttelsesområder (F38) og Ramsarområder (R4). Nissum Fjord, inkl. den yderste del af Storå, samt området omkring Indfjorden og Tangsø er udpeget som Natura 2000-område. Nissum Fjord er bestående af tre bassiner, der er mere eller mindre afsnørede. Fjordens nordvestlige del forbindes med Vesterhavet gennem slusen ved Thorsminde, og fjorden vurderes som værende en lukket fjord. Felsted Kog, der er inderfjorden i Nissum Fjord, er kategoriseret som kystlagune (1150), og i udkast til vandplan for Nissum Fjord fremgår det, at: Natura 2000-området Nissum Fjord har på udpegningsgrundlaget den prioriterede naturtype Kystlaguner og strandsøer (1150), i alt 6430 ha fordelt på Nissums Fjords tre bassiner. Naturtypen har ugunstig bevaringsprognose grundet belastning med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Det er endvidere vurderet, at uhensigtsmæssig hydrologi er en trussel mod naturtypen. For at opfylde habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus skal tilførslen af næringssalte reduceres væsentligt, således at der opnås udbredt dække af undervandsplanter som tilfredsstiller livsbetingelserne de internationalt vigtige forekomster af trækkende gæs, ænder og svaner. SMV-analysen 1 for N65 Nissum Fjord anfører, at: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Næringsrige søer og vandhuller. Odder, på baggrund af viden om artens forekomst inden for området dels på baggrund af artens positive bestandsudvikling i Jylland de seneste år. Bæklampret, på baggrund af en faglig vurdering af vandløbskvaliteten i de pågældende vandløb og på baggrund af viden om artens forekomst i vandløbet/ene. Vandranke, da bestanden i kanalen syd for Felsted Kog er stor og i de senere år har været stigende. Vurdering af bevaringsstatus som gunstig er dog under forudsætning af at kanalen fortsat grødeskæres. Rørdrum, kortnæbbet gås, bramgås, krikand og rørhøg. Arterne vurderes at have stabile eller stigende yngle/raste bestande i området. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Strandeng på grund af dårlig hydrologi og visse steder tilgroning. Kystlagune naturtypen (Nissum Fjord) på grund af stor belastning med næringsstoffer fra oplandet og en ikke optimal slusedrift. Søbred med småurter (ret næringsfattige søer, Byn og Søndersund og mindre vandhuller) pga. at den højeste tålegrænse for N-deposition er overskredet. Vandløb da vandløbene mange steder vedligeholdes for hårdt, der er for stor sandvandring eller strækningerne er regulerede. Knopsvane, sangsvane og klyde pga. næringsstofbelastning af fjorden. Pibesvane pga. faldende bestande på denne såvel som på øvrige danske rastepladser Lysbuget knortegås, spidsand og pibeand pga. næringsstofbelastning af fjorden. Klyde som ynglefugl pga. prædation fra rovdyr især på den tidligere største yngleplads på Fjandø 1 Miljørapport for Natura 2000-planen, bilag 4. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

71 Side 15/19 Almindelig ryle, brushane og hvidbrystet præstekrave pga. tilgroning, dårlig hydrologi og generel Figur 1. Udviklingen i dyrehold i hele oplandet og deloplandene til Nissum Fjord i perioden , samt dataserierne forklaringsgrad og den korresponderende relative udvikling. TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

72 Side 16/19 tilbagegang for hele bestanden i Danmark. Endvidere fordi at arterne er meget ustabilt forekommende i Natura 2000-området. Fjordterne, splitterne og havterne som ynglefugle på grund af tilgroning og prædation fra rovdyr i de tidligere største ynglekolonier på Fjandø. Dværgterne pga. generel tilbagegang på landsplan. Laks. På trods af god vandløbskvalitet i Storå og de store tilløb: Vegen Å, Gryde Å, Idom Å og Råsted Lilleå og gode passageforhold er opgangen af naturlige laks (ikke udsatte) i Storå-systemet kun vurderet til ca. 140 gydemodne fisk årligt (DTU Aqua 2008). Prognosen er ukendt for: Strandvold med enårige planter (ej kortlagt), enårig strandengsvegetation (ej kortlagt), tidvis våd eng (ej kortlagt) og rigkær (ej kortlagt). Havlampret, flodlampret og stavsild pga. manglende viden om arternes forekomst i området. Plettet rørvagtel, lille kobbersneppe og toppet og stor skallesluger grundet fluktuerende og ustabil forekomst. Samlet kan det konkluderes, at Natura 2000 udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord, herunder Felsted Kog er negativt påvirket af fosfor- og nitrattilledningen. Nitrat - Vurdering af forudsætninger for anvendelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau Kumulativ påvirkning sammen med andre planer og projekter Det er i henhold til miljøstyrelsens vejledning en forudsætning, at Pkt. 1A) husdyrproduktionen i oplandet ikke har været stigende siden 1. januar 2007, Pkt. 1B) hvis der er andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland og Pkt. 1C) gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, ikke må anvendes til at tillade en øget husdyrproduktion i oplandet AD pkt. 1A) Samlet vurderer Holstebro Kommune, at dyreholdet i oplandet til Nissum Fjord, herunder i deloplandene Felsted Kog, Mellem Fjord og Yder Fjord har været faldende i perioden Holstebro Kommune vurderer derfor, at forudsætning 1A er opfyldt, jvf. nedenstående redegørelse. Udviklingen i husdyrproduktionen er baseret på CHR-data, der bygger på beregninger udført på de enkelte produktionssteder. Materialet er offentliggjort af Miljøstyrelsen den 28. februar De anførte produktionstal kan variere fra Miljøstyrelsens datasæt, da Holstebro Kommune kan korrigere datasættet for fejl 2 i f.eks. CHR-data eller lokale forhold, der kan have stor betydning i mindre oplande. 2 Data i CHR skal indberettes for antal dyr på stald for f.eks. svin, kyllinger og mink. I samarbejde med Conterra Aps har en række kommuner indberettet åbenlyse fejl, såsom produktion, hvor den årlige produktion er angivet, TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Kirkestræde Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR: