Offentlige finanser. Offentlige finanser. 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service. Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 413

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service Figur 1 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BFI Procent Stagnation siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 70'erne en stadig stigende andel af bruttofaktorindkomsten (BFI). I 1971 udgjorde de 51 pct. af bruttofaktorindkomsten og i 1983 var andelen steget til 69 pct. Efter 1983 har væksten dog stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BFI har derfor været nogenlunde konstant. Der er dog tale om en del variation fra år til år. I de sidste par år kan der anes en tendens i retning af et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BFI. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Offentlig forvaltning og service - en del af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service og alle offentlige virksomheder udgør tilsammen den samlede offentlige sektor. Den offentlige forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester til kollektivt forbrug, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige og kommunale administration, undervisning og hospitaler. Offentlig forvaltning og service inkluderer altså ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB) og offentlige selskaber (fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S). Figur 2 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Procent Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 70'erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 80'erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 80'erne og 90'erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. Derimod udgør de løbende overførsler en større andel. De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Derimod er kapitaludgifternes andel faldet. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 413

2 Offentlige finanser Figur 3 Offentlige drifts- og kapitaludgifter fordelt på realøkonomiske kategorier Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 72 pct. af udgifterne i 2001 blev anvendt til samfundsmæssige og sociale forhold, dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt udgifter vedrørende religiøse, rekreative og kulturelle formål. Disse områder bliver ofte betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social tryghed og velfærd er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (42,7 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgøre henholdsvis 15,2 pct. og 9,9 pct. af de samlede udgifter. Boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester lægger kun beslag på henholdsvis 1,5 pct. og 2,9 pct. Figur 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter 2001 Erhvervsøkonomiske forhold 7,5 pct. Undervisning 15,2 pct. Sundhedsvæsen 9,9 pct. Social tryghed og velfærd 42,7 pct. Boligforhold mv. 1,5 pct. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 2,9 pct. Overordnede offentlige tjenester 12,9 pct. Andre funktioner 7,4 pct. Udgifter til overordnede offentlige tjenester udgør 12,9 pct. og består af udgifter til offentlig administration, forsvar og offentlig orden og sikkerhed. Denne kategori indeholder udgifter, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Derudover anvendes 7,5 pct. af udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold og 7,4 pct. til andre funktioner. Kategorien andre funktioner består af renteudgifter af den offentlige gæld. 414 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

3 Offentlige finanser 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Figur 5 Skattetrykket i pct. af BNP Procent Skattetrykket en smule lavere Væksten i offentlig forvaltning og service afspejles i et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skattetrykket, som er steget fra 43,2 pct. i 1971 til 50,4 pct. i Det meste af væksten i skattetrykket kan henføres til 80'erne. Den efterfølgende periode, som strækker sig frem til 1999, var kendetegnet ved et nogenlunde konstant skattetryk. I 2000 og 2001 faldt skattetrykket til omkring 49 pct. Skattestrukturen har ikke ændret sig Skattestrukturen har ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2001 udgjorde de 60,2 pct. af de samlede skatter mod 55,2 pct. i Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,0 pct. af de samlede skatter i 2001 mod 40,8 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 90'erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Figur 6 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Procent Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 415

4 Offentlige finanser 3. Udviklingen i de offentlige finanser Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). Figur 7 Det offentlige overskud i pct. af BNP Procent Konjunkturudviklingen De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder samtidig med, at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som efter 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til 1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1997 har der været overskud på de offentlige finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. Det offentlige overskud (nettofordringserhvervelsen), som beskrevet ovenfor, anvendes bl.a. ved indberetning af det offentlige underskud og den offentlige gæld i forbindelse med vurderingen af konvergensen i relation til ØMU'en. 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af decentralisering. 416 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

5 Offentlige finanser Figur 8 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 2001 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 5. Den offentlige sektor Ca. 25 pct. af den offentlige sektors BFI bliver skabt i de offentlige virksomheder, men de beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun ca. 16 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige virksomheder. Derimod finder over halvdelen af bruttoinvesteringerne i den offentlige sektor sted i offentlige virksomheder. Figur 9 Den offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige virksomheder 2000 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige virksomheder Offentlige virksomheder består af offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. Det er fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S. Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 417

6 Offentlige finanser Størrelsen af den offentlige sektor dalende Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på omkring 31 pct., men andelen har været dalende siden 1998 og var nede på 28 pct. i I denne periode er der sket en forskydning inden for gruppen af offentlige virksomheder. Andelen af offentlige selskabslignende virksomheder er faldet. Faldet er dog opvejet af en tilsvarende stigning i antallet af offentlige selskaber. Forskydningen i antallet af offentlige selskaber er interessant, da en omdannelse fra selskabslignende virksomhed til offentligt selskab kan være første skridt mod en egentlig privatisering. Post Danmark er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentlig selskabslignende virksomhed til offentligt selskab. Som eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, kan nævnes Tele Danmark A/S. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere en offentlig virksomhed og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. Figur 10 BFI for den offentlige sektor i pct. af BFI for den samlede danske økonomi 35 Procent 30 Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlig forvaltning og service International sammenligning De offentlige udgifter udgør en relativt stor andel af BNP De offentlige udgifter udgør i Danmark en relativt stor andel af BNP. Danmark bliver kun overgået af Sverige og Norge, når der sammenlignes med udvalgte OECDlande. Når der ses på de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP, bliver Danmark kun overgået af Sverige. Sammenligninger mellem lande skal foretages med en vis varsomhed, da størrelsen af de offentlige udgifter og skattetrykket bl.a. er afhængige af, om indkomstoverførsler foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at indtægter og udgifter er større end i lande, der hovedsageligt benytter sig af nettooverførsler. 418 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

7 Offentlige finanser Figur 11 Drifts- og kapitaludgifter og skatter og afgifter i pct. af BNP 1999 Irland USA Japan Australien Island Spanien Storbritannien Tyskland Grækenland Østrig Finland Belgien Italien Holland Frankrig Danmark Norge Sverige Skatter og afgifter Offentlige udgifter Procent Anm. 1 For landene: Japan, Australien, Østrig og Finland omhandler figuren året Anm. 2 For landene: USA, Island, Spanien, Tyskland, Italien, Holland, Frankrig og Sverige omhandler figuren året Kilde: OECD Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 419

8 Tabel 400 Statens finanser. Sammenfatning 2001* 2002* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 51,5 51,5 57,0 57,0 2. Medlemmer af det kongelige hus 15,8 15,8 7,7 7,7 3. Folketinget 716,9 716,9 786,8 786,8 5. Statsministeriet 103,1 103,1 108,4 108,4 6. Udenrigsministeriet ,2 44, , ,1 44, ,1 7. Finansministeriet 3 274, , , ,1 534, ,5 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 6 924, , , , , ,6 9. Skatteministeriet 3 426,4 137, , ,3 122, ,5 11. Justitsministeriet 9 825, , , , , ,5 12. Forsvarsministeriet ,5 23, , ,9 22, ,3 15. Socialministeriet ,5 0, , ,5 0, ,3 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,8 9, , ,0 9, ,2 17. Beskæftigelsesministeriet ,3-282, , ,1-188, ,4 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 4 541, , , ,4 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,1 285, ,1 20. Undervisningsministeriet ,8 48, , ,2 41, ,8 21. Kulturministeriet 3 894, , , ,1 22. Kirkeministeriet 415,3 415,3 421,9 421,9 23. Miljøministeriet 2 657,1 40, , ,7 40, ,7 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3 075, , , ,1 28. Trafikministeriet 7 066,0 469, , ,9 70, ,3 34. Arbejdsmarkedsfond , , , ,6 35. Generelle reserver 5 675, , ,0 500, ,0 36. Pensionsvæsenet , , , ,1 I alt , , , , , ,2 37. Renter , , , , , ,9 38. Skatter og afgifter , , , , , ,5 I alt , , , , , ,4 Overskud , , , ,4 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , , , ,3 40. Genudlån mv , , , ,7 41. Beholdningsbevægelser mv. 234,3-234, , ,3 42. Statsgældsafdrag , , , ,7 I alt , , ,0 112,0 0 Kilde: Finansloven Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

9 Tabel 401 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2000 Budget 2001 Finanslov Dronningen 48,5 51,5 57,0 1. Statsydelse 48,5 51,5 57,0 2. Medlemmer af det kongelige hus 15,2 15,8 7,7 1. Årpenge 15,2 15,8 7,7 3. Folketinget 641,7 716,9 786,8 1. Udgifter ved folketinget 475,2 534,5 597,4 2. Folketingets Ombudsmand 28,9 35,3 36,1 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 137,5 147,1 153,3 5. Statsministeriet 101,1 103,1 108,4 1. Fællesudgifter 101,1 103,1 108,4 6. Udenrigsministeriet , , ,1 1. Udenrigstjenesten mv , , ,2 2. Internationale organisationer 343,4 338,8 343,0 3. Bistand til udviklingslandene , , ,0 4. Danmarks Eksportråd 87,3 428,9 421,9 7. Finansministeriet 3 643, , ,1 1. Offentlig økonomi 260,7-500,6-575,7 2. Grønland og Færøerne 3 383, , ,8 Grønland 2 725, , ,3 Færøerne 658,0 981,9 615,5 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet , , ,6 1. Fællesudgifter 186,5 206,3 174,9 2. Erhvervsregulering og forbrugerforhold 238,5 289,4 286,6 3. Erhvervsfremme og boligforhold 1 247, ,5-182,7 4. Støttet boligbyggeri og boligforhold 5 369, , ,6 5. Statistik 198,8 210,3 216,2 6. Energi 2 440, , ,3 7. Søfart 385,3 374,3 367,7 9. Skatteministeriet 3 571, , ,3 1. Fællesudgifter 182,9 209,9 185,1 2. Skatte- og afgiftforvaltning 3 388, , ,2 11. Justitsministeriet 9 437, , ,6 1. Fællesudgifter 223,9 242,7 254,4 2. Politi 6 070, , ,4 3. Kriminalforsorg 1 586, , ,9 4. Retsvæsen 1 556, , ,9 12. Forsvarsministeriet , , ,9 1. Fællesudgifter 153,5 257,4 268,6 2. Militært forsvar , , ,9 3. Civil virksomhed 228,3 204,0 226,4 Farvandsvæsen mv. 214,6 193,4 215,6 Øvrig civil virksomhed 13,7 10,6 10,8 Kilde: Finanslov Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 421

10 Tabel 401 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2000 Budget 2001 Finanslov Socialministeriet , , ,5 1. Fællesudgifter 650, , ,1 2. Børnetilskud 1 900, , ,5 Børnetilskud 1 772, ,4 1884,8 Andre famlieydelser 128,4 123,5 151,7 3. Individuel boligstøtte 6 078, , ,0 Boligydelse til pensionister 5 092, , ,9 Øvrig individduel boligstøtte 986, , ,1 4. Kontanthjælp 1 212, , ,0 Anden kontanthjælp 262,2 241,5 270,1 Hjælp til flygtninge 98,9 76,7 79,6 Udgifter i forbindelse med børns pleje 580,6 595,0 668,7 Udgifter til pleje af perssoner med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 254,9 273,9 41,5 Efterlevelseshjælp 16,1 73,8 27,1 5. Bistand og pleje for handicappede 159,2 105,9 128,7 Boligbetaling i plejehjem mv. 83,3 - - Bistand og pleje for handicappede 75,9 105,9 128,7 6. Øvrige bistandsordninger 732,6 853,2 973,4 Forsorgshjem 333,3 342,2 348,2 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 158,5 157,4 163,0 Særligt udsatte grupper 240,7 353,6 462,2 7. Sociale pensioner , , ,8 Folkepension , , ,0 Højeste og mellemste førtidspension , , ,7 Almindelig førtidspension 6 586, , ,9 Personlige tillæg til pensionister 830, , ,0 ATP-bidrag af førtidspension og delpension 42,8 50,1 68,5 Reservation til førstidspensionsreformen - -68,6 2,7 Overførsel fra Den Sociale pensionsfond , , ,0 Førtidspension Indenrigs- og Sundhedsministeriet , , ,0 1. Fællesudgifter 1 052, , ,2 2. Forebyggelse 60,6 86,9 67,5 3. Uddannelse og forskning 219,2 268,3 275,1 4. Den primære sundhedstjeneste 33,9 19,4 25,0 5. Sygehuse mv. 997, , ,0 6. Redningsberedskab 430,5 408,1 410,7 7. Tilskud til kommuner m.v , , ,5 17. Beskæftigelsesministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 74,5 264,1 40,6 2. Arbejdsmiljø 1 181, , ,1 3. Arbejdsløshedsforsikring , , ,7 Fællesudgifter 363,5 338,7 380,5 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Overgangsydelse 2 929, , ,0 Kontanthjælp m.v , , ,1 Dagpenge ved barsel 4 846, , ,2 Dagpenge ved sygdom 4 857, , ,7 Tilbagetrækning 222,7 210,8 164,2 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,7 Fællesudgifter 153,3 138,7 115,6 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 1 082, , ,0 Aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v , , ,8 Aktiv socialpolitik m.v , , ,3 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 200,8 343,8 430,0 422 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

11 Tabel 401 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2000 Budget 2001 Finanslov Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 3 233, , ,4 1. Fællesudgifter 252,9 279,0 361,9 2. Asylansøgere 1 197, , ,3 3. Integration 1 782, , ,2 Integrationsprogram og danskundervisning 1 576, , ,6 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 54,2 50,3 49,5 Indsats vedr. boligområder m.v. 68,9 127,1 74,9 Øvrige integrationsinitiativer m.v. 82,6 84,9 72,2 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,1 1. Fællesudgifter 642, , ,8 2. Forskning og universitetsuddannelser 7 577, , ,2 3. Statens Forskningsråd 914,3 517,4 693,5 4. Forskningsinstitutioner 365,4 320,2 397,0 5. IT-, Tele- og Oplysningsområdet 64,8 241,5 32,9 6. Kompetence og teknologi 648,6 679,2 603,7 20. Undervisningsministeriet , , ,2 1. Administration m.m. 81,2 114,6-179,5 2. Grundskolen 2 340, , ,1 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 4 757, , ,4 4. Gymnasiale uddannelser 1 816, , ,4 5. Andre ungdomsuddannelser m.v. 818,7 809,3 735,6 6. Videregående uddannelser m.v , , ,3 7. Folkeoplysning samt voksen-, efterog videreuddannelser 3 288, , ,1 8. Tværgående og internationale aktiviteter 575,7 616,1 611,3 9. Støtteordninger m.v , , ,5 Statens uddannelsesstøtte 7 941, , ,7 Støtte til befordring 134,5 141,8 145,6 Støtteordninger for voksne 1 001, , ,2 Forskellige støtteordninger 8,7 136,6 126,0 21. Kulturministeriet 3 617, , ,1 1. Fællesudgifter 242,1 312,5 234,4 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 474, , ,7 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 313,3 339,3 305,0 Musik 255,0 285,3 265,6 Teater 593,3 619,2 602,2 Film 312,7 360,7 375,9 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 169, , ,2 Biblioteker 528,5 609,8 594,5 Arkiver mv. 110,7 133,1 142,6 Museer mv. 529,9 538,6 586,1 4. Videregående uddannelse 724,0 695,2 764,4 5. Radio og TV 8,2 0,4 12,4 22. Kirkeministeriet 390,9 415,3 421,9 1. Fællesudgifter 40,7 40,8 41,2 2. Folkekirken 347,6 372,0 378,2 3. Kirker og kirkegårde 2,7 2,5 2,5 Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 423

12 Tabel 401 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2000 Budget 2001 Finanslov Miljøministeriet 2 213, , ,7 1. Fællesudgifter 168,2 129,9 185,1 2. Miljøbeskyttelse 980, ,6 543,3 3. Miljøundersøgelser 137,8 152,6 151,7 4. Skov- landskabs- og planlægningsforskning 35,1 29,9 33,5 5. Skov- og Naturforvaltning m.v. 571,3 714,6 516,6 6. Geologisk forskning og undersøgelser 136,8 138,1 130,2 7. Kortproduktion 183,4 167,4 168,3 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3 151, , ,1 1. Fællesudgifter 169,6 141,6 172,9 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 1 188, , ,2 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 566, , ,0 4. Markedsordninger 227,0-30,0-10,0 28. Trafikministeriet 5 820, , ,9 1. Fællesudgifter 1 007, , ,2 2. Vejtrafik 615,2 662,7 706,6 3. Luftfart og meteorologi 141,1 138,3 120,5 4. Havne, kyster og færgetrafik 59,8 56,0 165,1 5. Banetrafik 3 996, , ,5 34. Arbejdsmarkedsfond , , ,6 1. Arbejdsmarkedsfond , , ,6 35. Generelle reserver 4 478, , ,0 1. Reserver mv , ,0 Moms-refusion 4 478, , ,0 36. Pensionsvæsenet 9 609, , ,1 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 4 249, , ,6 2. Forskellige statslige pensions forpligtelser 4 254, , ,7 3. Administrations udgifter mv. 47,2 52,0 50,8 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet -0,8-0,2-1,0 5. Indekskontrakter 1 059, , ,0 37. Renter , , ,0 1. Renter af statsgæld , , ,1 Indenlandsk statsgæld , , ,6 Udenlandsk statsgæld 4 024, , ,5 2. Regulering af hensætteler , ,9 3. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv , , ,9 4. Den sociale pensionsfond -437,6 426,0-145,3 5. Renter til genudlån mv , , ,5 6. Renter til genudlån mv., anlæg -97,0-78,3-58,2 38. Skatter og afgifter , , ,5 1. Skatter på indkomst og formue , , ,0 Personskatter , , ,4 Børnefamilieydelse , , ,0 Selskabsskatter mv , , ,0 Pensionsafkastskat , , ,0 Tinglysningsafgift mv , , ,0 Øvrige skatter -128,5-100,5-97,6 2. Told- og forbrugsafgifter , , ,5 Merværdiafgift , , ,0 Energiafgifter mv , , ,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer , , ,0 424 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

13 Tabel 401 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2000 Budget 2001 Finanslov 2002 Miljøafgifter , , ,0 Afgifter på spil mv , , ,0 Øvrige punktafgifter , , ,5 3. Arbejdsmarkedsbidrag , , ,0 4. EU-ordninger 9 912, , ,0 5. Renteindtægter mv. -103,9-555,0 75,0 6. Overførsel til andre paragraffer 3 764, , ,0 40. Genudlån mv , , ,7 1. Køb mv. af obligationer -0, Genudlån af statslån 2 820, , ,7 3. Inkonverterbare realkreditlån -22,5-2,0 41. Beholdningsbevægelser mv. 917,3-234, ,3 1. Nedskrivning af emissionskurstab , ,6-940,3 2. Beholdningsbevægelser 2 323, , ,3 3. Valutakursreguleringer -37,9 11,5 429,3 42. Statsgældsafdrag , , ,7 1. Afdrag på indenlandsk gæld , , ,7 2. Afdrag på udenlandsk gæld 5 235, Træk på Danmarks Nationalbank , ,0-241,0 Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 425

14 Tabel 402 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,5 Anlægsaktiver , , , ,5 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,1 Udlån og tilgodehavender , , , ,6 Værdipapirer 5 874, , , ,6 Emissionskurstab, statslån 1 375, , , ,8 Indenlandsk statsgæld 1 324, , , ,9 Udenlandsk statsgæld 25,4-46,9-46,9-25,9 Genudlån 25,8 105,1 105,1 223,0 Omsætningsaktiver , , , ,1 Driftsaktiver 273,7 245,7 245,7 205,2 Lagerbeholdninger 248,4 55,3 50,1 65,2 Debitorer , , , ,1 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,5 Checkrestancekonti -343,8-948,5-948,5 267,5 Finansministeriets ordinære konto , , , ,2 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank , , , ,2 Likvidbeholdninger 4 283, , , ,1 Andre aktiver , , , ,9 Aktiver for særlige fonde , , , ,9 Den sociale pensionsfond , , , ,0 Andre fonde 1 078, , , ,9 Passiver Passiver i alt , , , ,5 Egenkapital , , , ,2 Balancekonto , , , ,2 Langfristet gæld , , , ,7 Indenlandsk statsgæld , , , ,2 Udenlandsk statsgæld , , , ,7 Prioritetsgæld 80,3 77,0 90, ,5 Anden langfristet gæld , , , ,3 Kortfristet gæld , , , ,2 Indenlandsk statsgæld , , , ,0 Udenlandsk statsgæld 4 387,4 832,3 832,3 - Periodiserede renter på statsgælden , ,9 Afgivne tilsagn , ,2 Mellemregning med særlige fonde 1 231, , ,9 714,2 Kreditorer , , , ,9 Andre passiver , , , ,8 Kapitaler for særlige fonde , , , ,8 Kilde: Statsregnskabet 2000 & Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

15 Tabel 403 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder den Sociale pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 404 Statens gæld og låntagning pct. af BNP Samlet statsgæld 60,9 40,6 Indenlandsk statsgæld 57,6 45,5 Udenlandsk statsgæld 11,7 6,2 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 427

16 Tabel 405 Folkekirkens udgifter og indtægter 2000 Kirkekasserne Stiftsmidler Provstierne Staten Folkekirken i alt 1 Konsolideret Driftsudgifter Konsumudgift heraf aflønning af ansatte Renter mv Andre løbende overførsler Driftsindtægter Formueindkomst Løbende skatter Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter Kapitalindtægter Drifts- og kapitaloverskud Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne overførsler i folkekirken. Tabel 406 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. ATP og Særlige Pensionsopsparing Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2000* 2001* 2000* 2001* 2000* 2001* 2000* 2001* Driftsudgifter Konsumudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

17 Tabel 407 Personbeskatningen. Oversigt Personfradrag pr. person: Almindeligt personfradrag Ugifte under 18 år Bundfradrag Bundfradrag ved beregning af mellemskat Bundfradrag ved beregning af topskat Maksimalt indskud på kapitalpension Grænsebeløb for indregning af restskat Kilometersats for fradrag af befordring 1 1,54/0,77 2 1,58/0,79 1,58/0,79 Grænsebeløb for ejendomsværdiskat Statsskatteprocent pct. Bundskat 7,0 6,255,5 Mellemskat 6,0 6,0 6,0 Topskat 15,0 15,0 15,0 Arbejdsmarkedsbidrag Den særlig pensionsopsparing Gennemsnitlig kommunal skatteprocent 21,9 22,1 22,1 Gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 11,511,8 11,9 Gennemsnitlig kommunal- og amtskommunal skatteprocent 32,0 32,532,6 Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,850,850,86 Beregningsprocent for ejendomsværdiskat 3 1,0/3,0 1,0/3,0 1,0/3,0 Skattelofter Det»skrå«skatteloft 59,0 59,0 59,0 1 For henholdsvis den del af kørslen der ligger mellem 25 og 100 km, og den del der ligger over 100 km. For de første 24 km gives intet fradrag. 2 Fra 1. januar 2000 til og med 19. marts 2000 er satsen 1,44 og 0,72 kr. 3 For henholdsvis den del der ligger op til grænsen, og den del der ligger over grænsen. kr. Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 429

18 Tabel 408 Personindkomster og skatter * tusinde personer Den skattepligtige personer: Danmarks befolkning ultimo året Heraf skatteydere Indkomster ved forskudsregistreringen: + Personlig indkomst A-indkomst Øvrig personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Forskudsskatter: + Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68-indbetalinger B-skat Aktieskat Frivillige indbetalinger udbetalinger Overført restskat mv.: + Overført restskat Hævede opsparede overskud Administrationsgodtgørelse Indkomster ved slutligningen: + Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Udskrivningsgrundlag Slutskatter: + Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Bundskat Mellemskat Topskat Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Virksomhedsskat Aktieskat Ejendomsværdiskat Arbejdsmarkedsbidrag Den særlig pensionsopsparing Slutopgørelsen: Beregnet overskydende skat - beregnet restskat Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skat - reguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling Reguleret restskat mv. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet Ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. 430 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

19 Tabel 409 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Hele landet 3 22,1 22,1 32,5 32,60,85 0, ,0 15,29 15, København 32,3 32,3 32,3 32,3 0,75 0, ,8 34,00 34, Frederiksberg 30,8 30,8 30,8 30,8 0,44 0, ,7 27,00 27,00 Hele landet ekskl. København og Frederiksberg 20,7 20,8 32,5 32,6 0,87 0, ,0 13,39 13,26 Københavns Amt 20,2 20,2 31,9 31,9 0,61 0, ,6 13,04 12, Albertslund 19,9 20,6 31,6 32,3 0,71 0, ,0 24,00 24, Ballerup 21,4 21,2 33,1 32,9 0,66 0, ,1 18,00 18, Brøndby 20,0 20,0 31,7 31,7 0,77 0, ,6 10,00 9, Dragør 20,9 20,9 32,6 32,6 0,60 0, ,8 15,90 15, Gentofte 19,5 19,5 31,2 31,2 0,43 0, ,2 6,00 6, Gladsaxe 20,5 20,5 32,2 32,2 0,70 0, ,3 13,50 13, Glostrup 19,9 19,9 31,6 31,6 0,60 0, ,0 15,00 15, Herlev 19,9 19,9 31,6 31,6 0,71 0, ,3 11,90 11, Hvidovre 21,4 21,4 33,1 33,1 0,68 0, ,3 20,00 20, Høje Taastrup 20,3 20,3 32,0 32,0 0,80 0, ,4 15,00 15, Ishøj 20,4 20,4 32,1 32,1 0,70 0, ,6 16,00 15, Ledøje-Smørum 20,9 20,9 32,6 32,6 0,60 0, ,9 11,00 10, Lyngby-Taarbæk 19,9 19,9 31,6 31,6 0,53 0, ,1 8,30 8, Rødovre 21,0 21,0 32,7 32,7 0,68 0, ,1 20,80 20, Søllerød 19,1 18,8 30,8 30,5 0,48 0, ,1 12,10 12, Tårnby 19,5 19,5 31,2 31,2 0,58 0, ,0 14,00 14, Vallensbæk 20,9 20,9 32,6 32,6 0,49 0, ,1 15,00 14, Værløse 20,5 20,5 32,2 32,2 0,60 0, ,5 11,00 11,00 Frederiksborg Amt 20,2 20,4 31,8 32,0 0,68 0, ,4 13,95 13, Allerød 20,6 20,6 32,2 32,2 0,58 0, ,6 18,00 18, Birkerød 19,6 19,6 31,2 31,2 0,44 0, ,2 8,80 8, Farum 19,9 19,6 31,5 31,2 0,68 0, ,7 6,00 6, Fredensborg-Humlebæk 20,1 20,1 31,7 31,7 0,54 0, ,0 9,50 9, Frederikssund 20,8 20,8 32,4 32,4 0,80 0, ,2 14,00 14, Frederiksværk 21,6 21,6 33,2 33,2 0,85 0, ,0 24,00 24, Græsted-Gilleleje 19,9 19,9 31,5 31,5 0,82 0, ,3 19,00 18, Helsinge 19,9 19,9 31,5 31,5 0,79 0, ,0 20,00 20, Helsingør 20,9 20,9 32,5 32,5 0,79 0, ,4 17,89 17, Hillerød 21,1 21,1 32,7 32,7 0,66 0, ,1 6,50 6, Hundested 21,7 21,7 33,3 33,3 0,77 0, ,2 23,50 23, Hørsholm 17,0 18,5 28,6 30,1 0,54 0, ,8 8,00 8, Jægerspris 21,3 21,3 32,9 32,9 0,89 0, ,0 21,50 21, Karlebo 20,3 20,3 31,9 31,9 0,56 0, ,5 10,00 9, Skibby 21,0 21,0 32,6 32,6 1,11 1, ,6 22,00 22, Skævinge 20,6 20,6 32,2 32,2 0,88 0, ,8 11,00 11, Slangerup 20,9 20,9 32,5 32,5 0,82 0, ,5 10,00 10, Stenløse 21,3 21,3 32,9 32,9 0,67 0, ,2 20,00 20, Ølstykke 20,5 20,7 32,1 32,3 0,60 0, ,5 10,00 10,00 Roskilde Amt 19,9 19,9 31,4 31,4 0,85 0, ,4 9,81 9, Bramsnæs 20,9 20,9 32,4 32,4 0,97 0, ,5 18,00 18, Greve 19,1 19,1 30,6 30,6 0,73 0, ,7 6,00 6, Gundsø 19,9 19,9 31,4 31,4 0,70 0, ,9 9,00 9, Hvalsø 21,0 21,0 32,5 32,5 0,90 0, ,7 18,00 18,00 1 Kirkeskatten i pct. af udskrivningsgrundlaget for kirkeskattepligtige. 2 Den amtskommunale grundskyldspromille udgør 10 i alle amtskommuner i 2001 og Da der i København og Frederiksberg ikke betales amtskommunal skat, er forskellen mellem den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige kommunale- og amtskommunale udskrivningsprocent mindre end den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 431

20 Tabel 409 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Roskilde Amt (fortsat) 259 Køge 20,9 20,9 32,4 32,4 0,90 0, ,8 8,60 8, Lejre 17,9 17,9 29,4 29,4 0,90 0, ,3 10,00 10, Ramsø 19,7 19,7 31,2 31,2 0,94 0, ,4 18,00 18, Roskilde 20,4 20,4 31,9 31,9 0,87 0, ,5 12,60 12, Skovbo 19,2 19,7 31,2 31,2 0,80 0, ,4 6,00 6, Solrød 19,6 19,4 31,1 30,9 0,92 0, ,3 6,00 6, Vallø 19,9 19,9 31,4 31,4 1,06 1, ,2 12,00 11,50 Vestsjællands Amt 21,3 21,3 33,3 33,3 0,98 0, ,7 17,10 17, Bjergsted 21,3 21,3 33,3 33,3 1,25 1, ,9 21,00 21, Dianalund 21,7 21,7 33,7 33,7 0,82 0, ,4 14,00 14, Dragsholm 22,5 22,5 34,5 34,5 0,85 0, ,2 24,00 24, Fuglebjerg 21,8 21,8 33,8 33,8 1,20 1, ,5 15,00 15, Gørlev 21,0 21,0 33,0 33,0 1,10 1, ,0 24,00 24, Hashøj 20,8 21,6 32,8 33,6 1,25 1, ,6 13,50 13, Haslev 22,1 22,1 34,1 34,1 0,93 0, ,3 16,00 16, Holbæk 20,5 20,5 32,5 32,5 0,95 0, ,6 12,50 12, Hvidebæk 21,5 22,2 33,5 34,2 1,15 1, ,8 15,00 15, Høng 20,5 20,5 32,5 32,5 1,00 1, ,4 10,00 10, Jernløse 21,0 21,0 33,0 33,0 1,10 1, ,8 10,00 10, Kalundborg 20,2 20,2 32,2 32,2 0,86 0, ,7 22,00 22, Korsør 21,9 21,9 33,9 33,9 0,80 0, ,7 19,50 19, Nykøbing-Rørvig 20,9 20,9 32,9 32,9 1,05 1, ,8 24,00 24, Ringsted 21,5 21,5 33,5 33,5 1,00 1, ,8 12,20 12, Skælskør 21,9 21,9 33,9 33,9 1,24 1, ,4 17,00 19, Slagelse 20,3 20,3 32,3 32,3 0,91 0, ,5 15,00 15, Sorø 21,7 21,7 33,7 33,7 1,00 1, ,5 16,00 16, Stenlille 21,8 21,8 33,8 33,8 0,83 0, ,3 13,00 13, Svinninge 21,9 21,9 33,9 33,9 1,04 1, ,8 16,40 16, Tornved 23,2 23,2 35,2 35,2 1,05 1, ,6 16,00 16, Trundholm 22,5 22,5 34,5 34,5 1,10 1, ,0 24,00 24, Tølløse 21,3 21,3 33,3 33,3 0,93 0, ,8 16,00 16,00 Storstrøms Amt 20,9 21,0 33,4 33,5 1,08 1, ,9 16,60 16, Fakse 21,7 21,7 34,2 34,2 1,30 1, ,0 19,50 19, Fladså 20,5 20,5 33,0 33,0 1,15 1, ,0 10,00 10, Holeby 21,2 22,2 33,7 34,7 1,17 1, ,1 21,00 21, Holmegaard 21,7 21,7 34,2 34,2 0,80 0, ,2 10,00 12, Højreby 21,9 21,9 34,4 34,4 1,12 1, ,00 24, Langebæk 20,6 20,6 33,1 33,1 0,90 0, ,2 12,00 12, Maribo 20,9 21,2 33,4 33,7 1,32 1, ,0 21,50 21, Møn 21,5 21,5 34,0 34,0 1,21 1, ,4 21,00 21, Nakskov 22,3 22,3 34,8 34,8 1,05 1, ,9 24,00 24, Nykøbing Falster 19,9 20,3 32,4 32,8 0,99 0, ,4 17,00 17, Nysted 21,2 21,2 33,7 33,7 1,35 1, ,7 14,00 14, Næstved 20,1 20,1 32,6 32,6 0,92 0, ,4 12,00 12, Nørre Alslev 21,3 21,3 33,8 33,8 1,25 1, ,2 10,00 10, Præstø 20,8 20,8 33,3 33,3 1,17 1, ,9 16,00 16, Ravnsborg 22,5 22,5 35,0 35,0 1,30 1, ,9 22,50 22, Rudbjerg 21,2 21,2 33,7 33,7 1,30 1, ,3 22,00 22, Rødby 22,4 22,9 34,9 35,4 1,24 1, ,2 21,40 24, Rønnede 22,2 22,0 34,7 34,5 1,25 1, ,6 12,00 12, Sakskøbing 20,8 20,8 33,3 33,3 1,37 1, ,0 20,00 20, Stevns 21,3 21,7 33,8 34,2 1,28 1, ,8 13,00 13, Stubbekøbing 21,3 21,3 33,8 33,8 1,38 1, ,0 12,50 12, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002

21 Tabel 409 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Storstrøms Amt (fortsat) 393 Suså 21,1 21,1 33,6 33,6 1,15 1, ,7 14,00 14, Sydfalster 17,9 17,9 30,4 30,4 0,90 0, ,4 22,30 22, Vordingborg 20,8 20,8 33,3 33,3 0,78 0, ,1 19,00 19,00 Bornholms Amt 21,9 21,9 33,7 33,7 0,90 0, ,8 21,53 22, Allinge-Gudhjem 22,4 22,4 34,2 34,2 1,10 1, ,2 24,00 24, Hasle 21,5 21,5 33,3 33,3 0,95 0, ,2 12,00 17, Nexø 21,7 21,7 33,5 33,5 1,02 1, ,9 24,00 24, Rønne 21,7 21,7 33,5 33,5 0,71 0, ,4 21,00 21, Aakirkeby 22,5 22,5 34,3 34,3 1,01 1, ,3 24,00 24,00 Fyns Amt 21,4 21,4 33,8 33,8 0,91 0, ,1 11,58 11, Assens 20,2 20,7 32,6 33,1 1,20 1, ,7 6,00 6, Bogense 22,1 22,1 34,5 34,5 1,23 1, ,1 19,50 19, Broby 21,8 21,8 34,2 34,2 1,10 1, ,3 15,00 15, Egebjerg 22,1 22,2 34,5 34,6 1,25 1, ,5 6,00 6, Ejby 21,4 21,4 33,8 33,8 1,20 1, ,5 12,00 12, Faaborg 20,8 21,8 33,2 34,2 0,95 0, ,1 12,50 12, Glamsbjerg 21,5 21,5 33,9 33,9 1,20 1, ,9 14,00 14, Gudme 21,8 22,0 34,2 34,4 1,40 1, ,0 6,00 6, Haarby 21,2 21,2 33,6 33,6 0,80 0, ,9 8,00 8, Kerteminde 20,9 20,9 33,3 33,3 1,34 1, ,1 19,00 19, Langeskov 20,5 20,9 32,9 33,3 0,90 0, ,2 10,00 10, Marstal 20,8 20,8 33,2 33,2 1,15 1, ,2 10,00 10, Middelfart 20,3 20,3 32,7 32,7 0,75 0, ,1 12,00 12, Munkebo 21,6 21,6 34,0 34,0 0,58 0, ,8 12,00 12, Nyborg 22,2 22,2 34,6 34,6 1,07 1, ,5 10,00 10, Nørre Aaby 21,2 21,2 33,6 33,6 1,18 1, ,2 6,00 6, Odense 21,3 21,3 33,7 33,7 0,68 0, ,6 12,40 12, Otterup 21,4 21,4 33,8 33,8 1,10 1, ,2 12,00 12, Ringe 21,6 21,6 34,0 34,0 1,25 1, ,3 6,00 6, Rudkøbing 21,8 22,9 34,2 35,3 1,19 1, ,5 11,90 13, Ryslinge 22,1 22,1 34,5 34,5 0,90 0, ,7 8,50 8, Svendborg 21,9 21,9 34,3 34,3 0,97 0, ,5 10,00 13, Sydlangeland 21,8 22,2 34,2 34,6 1,20 1, ,4 12,00 12, Søndersø 21,3 21,3 33,7 33,7 1,08 1, ,5 15,00 15, Tommerup 21,8 21,8 34,2 34,2 0,85 0, ,3 10,00 10, Tranekær 21,3 22,5 33,7 34,9 1,45 1, ,4 10,00 14, Ullerslev 21,7 21,6 34,1 34,0 1,10 1, ,9 17,00 17, Vissenbjerg 22,4 22,4 34,8 34,8 0,92 0, ,0 15,00 15, Ærøskøbing 21,5 21,5 33,9 33,9 1,40 1, ,5 12,00 12, Ørbæk 20,4 21,6 32,8 34,0 1,20 1, ,4 6,00 6, Årslev 20,6 20,6 33,0 33,0 1,04 1, ,5 10,00 10, Aarup 21,2 21,2 33,6 33,6 1,10 1, ,5 9,00 12,00 Sønderjyllands Amt 20,620,7 32,632,7 1,01 1, ,5 8,75 8, Augustenborg 21,4 22,4 33,4 34,4 1,16 1, ,2 10,00 10, Bov 21,1 21,1 33,1 33,1 0,90 0, ,4 6,00 6, Bredebro 19,8 20,4 31,8 32,4 1,31 1, ,9 10,00 10, Broager 20,2 20,4 32,2 32,4 1,00 1, ,7 10,00 10, Christiansfeld 21,2 21,2 33,2 33,2 1,23 1, ,4 11,00 11, Gram 21,9 22,1 33,9 34,1 1,05 1, ,9 7,00 9, Gråsten 19,7 19,9 31,7 31,9 1,10 1, ,8 6,00 7, Haderslev 22,3 22,3 34,3 34,3 0,92 0, ,3 10,00 10, Højer 21,6 21,6 33,6 33,6 1,50 1, ,3 11,00 11, Lundtoft 21,2 21,8 33,2 33,8 1,12 1, ,4 9,00 9,00 Statistisk Årbog 2002 Offentlige finanser 433

22 Tabel 409 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Sønderjyllands Amt (fortsat) 521 Løgumkloster 20,3 20,3 32,3 32,3 1,30 1, ,2 6,00 6, Nordborg 20,4 20,4 32,4 32,4 0,91 0, ,00 10, Nørre Rangstrup 21,4 21,8 33,4 33,8 1,07 1, ,2 6,00 6, Rødding 20,7 20,7 32,7 32,7 1,15 1, ,7 6,00 6, Rødekro 18,8 18,8 30,8 30,8 0,99 1, ,5 10,00 10, Skærbæk 19,2 19,7 31,2 31,7 1,15 1, ,7 20,00 14, Sundeved 20,6 20,6 32,6 32,6 1,10 1, ,7 7,00 7, Sydals 20,8 20,8 32,8 32,8 1,03 1, ,8 15,00 15, Sønderborg 19,4 19,9 31,4 31,9 0,90 0, ,6 6,00 6, Tinglev 20,4 20,4 32,4 32,4 1,12 1, ,0 8,00 8, Tønder 19,9 19,9 31,9 31,9 1,00 1, ,8 6,00 6, Vojens 20,9 20,9 32,9 32,9 0,96 0, ,4 10,00 10, Aabenraa 20,4 20,4 32,4 32,4 0,88 0, ,2 6,00 6,00 Ribe Amt 20,7 20,7 32,4 32,7 0,860, ,613,32 13, Billund 18,6 18,2 30,3 30,2 0,70 0, ,0 6,00 6, Blåbjerg 21,0 21,0 32,7 33,0 1,35 1, ,9 20,00 20, Blåvandshuk 20,0 20,0 31,7 32,0 1,10 1, ,4 21,00 21, Bramming 20,4 20,4 32,1 32,4 1,01 1, ,5 8,00 8, Brørup 20,6 20,6 32,3 32,6 0,92 0, ,8 8,00 8, Esbjerg 21,2 21,2 32,9 33,2 0,65 0, ,0 17,00 17, Fanø 18,1 18,5 29,8 30,5 1,30 1, ,1 24,00 24, Grindsted 20,7 20,7 32,4 32,7 0,96 0, ,5 9,00 9, Helle 21,0 21,0 32,7 33,0 1,30 1, ,1 6,00 8, Holsted 20,9 20,9 32,6 32,9 1,31 1, ,9 8,00 8, Ribe 20,8 20,8 32,5 32,8 1,12 1, ,4 12,00 12, Varde 20,1 20,1 31,8 32,1 0,81 0, ,1 6,00 6, Vejen 20,7 21,0 32,4 33,0 0,92 0, ,7 8,00 8, Ølgod 20,4 20,4 32,1 32,4 0,85 0, ,2 8,00 8,00 Vejle Amt 20,7 20,7 32,1 32,1 0,92 0, ,8 11,0610, Brædstrup 20,6 20,8 32,0 32,2 1,08 1, ,6 6,00 6, Børkop 20,5 20,5 31,9 31,9 0,85 0, ,6 10,00 10, Egtved 20,1 20,1 31,5 31,5 0,95 0, ,2 6,00 6, Fredericia 20,7 20,7 32,1 32,1 0,87 0, ,1 15,00 15, Gedved 20,4 20,4 31,8 31,8 1,10 1, ,5 6,00 6, Give 21,1 21,5 32,5 32,9 1,20 1, ,9 8,00 8, Hedensted 18,8 18,8 30,2 30,2 0,96 1, ,4 6,00 6, Horsens 21,6 21,6 33,0 33,0 0,78 0, ,2 14,70 14, Jelling 22,7 22,7 34,1 34,1 1,17 1, ,9 14,00 14, Juelsminde 18,9 18,9 30,3 30,3 1,18 1, ,2 8,00 8, Kolding 21,5 21,5 32,9 32,9 0,83 0, ,8 10,00 10, Lunderskov 21,7 21,7 33,1 33,1 0,88 0, ,1 6,00 6, Nørre Snede 20,8 21,3 32,2 32,7 1,08 1, ,2 9,00 9, Tørring-Uldum 21,0 21,3 32,4 32,7 1,22 1, ,7 10,00 10, Vamdrup 21,1 21,6 32,5 33,0 1,00 1, ,3 8,00 8, Vejle 19,6 19,6 31,0 31,0 0,89 0, ,1 13,00 12,00 Ringkøbing Amt 20,5 20,7 32,1 32,7 1,01 1, ,9 10,65 10, Aulum-Haderup 21,2 21,2 32,8 33,2 0,95 1, ,4 9,00 9, Brande 19,9 19,9 31,5 31,9 1,04 1, ,1 6,00 6, Egvad 21,2 21,2 32,8 33,2 1,17 1, ,00 10, Herning 20,8 20,8 32,4 32,8 0,96 0, ,0 13,00 11, Holmsland 15,5 17,0 27,1 29,0 1,10 1, ,3 19,00 21, Holstebro 20,7 21,5 32,3 33,5 0,95 0, ,8 9,00 9, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2002