Offentlige finanser. Offentlige finanser. 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service. Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 411

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service Figur 1 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BFI Procent Stagnation siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970 erne en stadig stigende andel af bruttofaktorindkomsten. I 1971 udgjorde de 51 pct. af bruttofaktorindkomsten og i 1983 var andelen steget til 69 pct. Efter 1983 har væksten dog stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BFI har derfor været nogenlunde konstant. Der er dog tale om en del variation fra år til år. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Offentlig forvaltning og service - en del af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service og alle offentlige virksomheder udgør tilsammen den samlede offentlige sektor. Den offentlige forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester til kollektivt forbrug, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige og kommunale administration, undervisning og hospitaler. Offentlig forvaltning og service inkluderer altså ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB) og offentlige selskaber (fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S). Figur 2 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Procent Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970 erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 1980 erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980 erne og 1990 erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. Derimod udgør de løbende overførsler en større andel. De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Derimod er kapitaludgifternes andel faldet. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 411

2 Offentlige finanser Figur 3 Offentlige drifts- og kapitaludgifter fordelt på realøkonomiske kategorier Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 72 pct. af udgifterne i 2000 blev anvendt til samfundsmæssige og sociale forhold, dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt udgifter vedrørende religiøse, rekreative og kulturelle formål. Disse områder bliver ofte betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social tryghed og velfærd er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (42,5 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgøre henholdsvis 14,8 pct. og 9,7 pct. af de samlede udgifter. Boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester lægger kun beslag på henholdsvis 1,7 pct. og 3,0 pct. Figur 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter 2000 Erhvervsøkonomiske forhold 7,7 pct. Sundhedsvæsen 9,7 pct. Boligforhold mv. 1,7 pct. Overordnede offentlige tjenester 12,6 pct. Undervisning 14,8 pct. Social tryghed og velfærd 42,5 pct. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 3,0 pct. Andre funktioner 7,9 pct. Udgifter til overordnede offentlige tjenester udgør 12,6 pct. og består af udgifter til offentlig administration, forsvar og offentlig orden og sikkerhed. Denne kategori indeholder udgifter, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Derudover anvendes 7,7 pct. af udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold og 7,9 pct. til andre funktioner. Kategorien andre funktioner består af renteudgifter af den offentlige gæld. 412 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

3 Offentlige finanser Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Figur 5 Skattetrykket i pct. af BNP Procent Skattetrykket faldt i 2000 Væksten i offentlig forvaltning og service afspejles i et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skattetrykket, som er steget fra 43,2 pct. i 1971 til 50,4 pct. i Det meste af væksten i skattetrykket kan henføres til 1980 erne. Den efterfølgende periode, som strækker sig frem til 1999, var kendetegnet ved et nogenlunde konstant skattetryk. I 2000 faldt skattetrykket til 48,2 pct. Skattestrukturen har ikke ændret sig Trods stigningen i skattetrykket har skattestrukturen ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2000 udgjorde de 59,6 pct. af de samlede skatter mod 55,2 pct. i Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,3 pct. af de samlede skatter i 2000 mod 40,8 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 1990 erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Figur 6 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Procent Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 413

4 Offentlige finanser 3. Udviklingen i de offentlige finanser Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). Figur 7 Det offentlige overskud (nettofordringserhvervelsen) i pct. af BNP Procent Konjunkturudviklingen De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder samtidig med, at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som efter 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til 1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling holdte sig frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1997 har der været overskud på de offentlige finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. Det offentlige overskud, som beskrevet ovenfor, anvendes bl.a. ved indberetning af det offentlige underskud og den offentlige gæld i forbindelse med vurderingen af konvergensen i relation til ØMU'en. 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. Figur 8 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 2000 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 414 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

5 Offentlige finanser I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser fordelingen af udgifter efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordelingen af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af decentralisering. 5. Den offentlige sektor Offentlige virksomheder består af offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Figur 9 Den offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige virksomheder 1997 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige virksomheder Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. Det er fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S. Ca. 25 pct. af den offentlige sektors BFI skabes i de offentlige virksomheder. De offentlige virksomheder beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun ca. 16 pct. af lønsummen udbetales i de offentlige virksomheder. Derimod finder over halvdelen af bruttoinvesteringerne i den offentlige sektor sted i offentlige virksomheder. Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 415

6 Offentlige finanser Størrelsen af den offentlige sektor nogenlunde konstant Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på omkring 31 pct. I denne periode er der sket en forskydning inden for gruppen af offentlige virksomheder. Andelen af offentlige selskabslignende virksomheder er faldet. Faldet er dog opvejet af en tilsvarende stigning i antallet af offentlige selskaber. Forskydningen i antallet af offentlige selskaber er interessant, da en omdannelse fra selskabslignende virksomhed til offentligt selskab kan være første skridt mod en egentlig privatisering. Figur 10 Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlig forvaltning og service BFI for den offentlige sektor i pct. af BFI for den samlede danske økonomi Procent International sammenligning Post Danmark er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentlig selskabslignende virksomhed til offentligt selskab. Som eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, kan nævnes Tele Danmark A/S. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere en offentlig virksomhed og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. De offentlige udgifter udgør en relativt stor andel af BNP De offentlige udgifter udgør i Danmark en relativt stor andel af BNP. I 1996 blev Danmark kun overgået af Sverige, når der sammenlignes med udvalgte OECDlande. Når der ses på de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP, bliver Danmark ligeledes kun overgået af Sverige. Finland har trods høje offentlige udgifter ikke et skattetryk på højde med det danske. Det skal bemærkes, at der i det enkelte år ikke kan forventes en snæver sammenhæng mellem skattetryk og offentlig udgifter. Sammenligninger mellem lande skal foretages med en vis varsomhed, da størrelsen af de offentlige udgifter og skattetrykket bl.a. er afhængige af, om indkomstoverførsler foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at indtægter og udgifter er større end i lande, der hovedsageligt benytter sig af nettooverførsler. 416 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

7 Offentlige finanser Figur 11 Drifts- og kapitaludgifter og skatter og afgifter i pct. af BNP 1996 Irland USA Japan Australien Island Grækenland Storbritannien Spanien Portugal Norge Tyskland Østrig Italien Holland Belgien Frankrig Danmark Finland Sverige Skatter og afgifter Offentlige udgifter Procent Kilde: OECD Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 417

8 Tabel 392 Statens finanser. Sammenfatning 2000* 2001* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 48,9 48,9 51,5 51,5 2. Medlemmer af det kongelige hus 15,3 15,3 15,8 15,8 3. Folketinget 640,4 640,4 716,9 716,9 5. Statsministeriet 100,4 0,4 100,0 103,1 0,4 102,7 6. Udenrigsministeriet ,5 47, , ,1 44, ,1 7. Finansministeriet 3 163,7 10, , ,5-5, ,6 8. Økonomiministeriet 271,9 271,9 276,8 276,8 9. Skatteministeriet 3 446,6 135, , ,8 137, ,4 11. Justitsministeriet 9 409, , , , , ,6 12. Forsvarsministeriet ,1 23, , ,5 23, ,9 13. Indenrigsministeriet ,2 9, , ,1 9, ,2 14. Boligministeriet ,7 40, , ,9 40, ,9 15. Socialministeriet ,1 0, , ,8 0, ,6 16. Sundhedsministeriet 1 704, , , ,1 17. Arbejdsministeriet , , , ,4-169, ,2 19. Forskningsministeriet 6 034, , , ,7 20. Undervisningsministeriet ,0 42, , ,1 48, ,7 21. Kulturministeriet 3 612, , , ,0 22. Kirkeministeriet 405,1 405,1 415,3 415,3 23. Miljø- og Energiministeriet 4 721, , , , ,9-326,4 24. Fødevareministeriet 2 705,6 0, , , ,1 26. Erhvervsministeriet 3 322,0 2, , ,8 2, ,0 28. Trafikministeriet 6 547, , , ,1 593, ,9 34. Arbejdsmarkedsfonde , , , ,0 35. Generelle reserver 4 831, , , , ,4 36. Pensionsvæsenet 9 820, , , ,0 I alt , , , , , Renter , , , , , ,5 38. Skatter og afgifter , , , , , ,6 I alt , , , , , ,1 Overskud , , , ,1 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , , , ,6 40. Genudlån m.v , , , ,2 41. Beholdningsbevægelser mv , ,4 234,3-234,3 42. Statsgældsafdrag , , , ,7 I alt , , , ,9 0 Kilde: Finansloven Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

9 Tabel 393 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2000 Finanslov Dronningen 46,0 48,9 51,5 1. Statsydelse 46,0 48,9 51,5 2. Medlemmer af det kongelige hus 14,6 15,3 15,8 1. Årpenge 14,6 15,3 15,8 3. Folketinget 635,3 640,4 716,9 1. Udgifter ved folketinget 467,8 468,4 534,5 2. Folketingets Ombudsmand 30,6 29,1 35,3 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 136,8 142,9 147,1 5. Statsministeriet 102,5 100,4 103,1 1. Fællesudgifter 102,5 100,4 103,1 6. Udenrigsministeriet , , ,1 1. Udenrigstjenesten mv , , ,4 2. Internationale organisationer 316,3 326,3 338,8 3. Bistand til udviklingslandene , , ,0 4. Danmarks Eksportråd 442,2 410,6 428,9 7. Finansministeriet 960, , ,5 1. Offentlig økonomi ,9-519,4-360,7 2. Grønland og Færøerne 3 586, , ,2 Grønland 2 653, , ,3 Færøerne 932,8 958,0 981,9 8. Økonomiministeriet 246,6 271,9 276,8 1. National og international økonomi 38,9 67,6 61,6 2. Finansielt tilsyn -6, Statistik 214,1 204,3 215,2 9. Skatteministeriet 3 457, , ,8 1. Fællesudgifter 171,0 171,8 209,9 2. Skatte- og afgiftforvaltning 3 286, , ,9 11. Justitsministeriet 8 870, , ,4 1. Fællesudgifter 216,1 148,5 255,7 2. Rets- og politivæsenet 7 157, , ,5 Fællesudgifter 317,6 242,0 347,7 Retsvæsen 1 443, , ,8 Politi 5 397, , ,0 3. Kriminalforsorg 1 496, , ,2 12. Forsvarsministeriet , , ,5 1. Fællesudgifter 147,6 253,9 257,4 2. Militært forsvar , , ,1 3. Civil virksomhed 195,4 221,2 204,0 Farvandsvæsen mv. 184,3 210,7 193,4 Øvrig civil virksomhed 11,1 10,5 10,6 Kilde: Finanslov Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 419

10 Tabel 393 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2000 Finanslov Indenrigsministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 773,1 704,2 863,6 Centralstyrelsen 463,8 376,6 517,5 Statsamterne 309,3 327,6 346,1 2. Redningsberedskab 395,1 406,9 408,1 3. Flygtninge og indvandrere 1 539, , ,1 Udgifter i forbindelse med asylansøgere 890,9 880, ,4 Udgifter til flygtningeintegration mv. - Dansk Flygtningehjælp 50,2 - - Integration af flygtninge og indvandrere - Kommunerne 417, , ,5 Øvrige udgifter til flygtninge og indvandrere 181,5 252,7 142,2 4. Tilskud til kommuner mv , , ,3 Tilskud til kommuner , , ,7 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift -160,1 175,0 149,6 14. Boligministeriet , , ,9 1. Fællesudgifter 135, ,3 72,8 2. Individuel boligstøtte 6 209, , ,9 Boligydelse til pensionister 5 152, , ,4 Øvrig individuel boligstøtte 1 057, , ,5 3. Boligforhold 4 041, , ,5 Almene boliger m.v. med tilsagn før , ,0 - Andelsboliger 473,1 478,0 134,0 Ungdomsboliger og kollegier med tilsagn før ,2 262,7 5,5 Alment boligbyggeri m.v. med tilsagn fra ,9 561, ,0 4. Byer og byudvikling 1 079, ,2 802,7 Byfornyelse 1 079, ,5 950,1 Tilskud til forbedringsarbejder 0,2 - - Private ejendomme 0,0 2,7 2,6 Regulering af hensættelser vedrørende byer og byudvikling ,0 5. Byggeri og erhverv 10,8 13,3 43,7 6. Kortproduktion 178,4 173,4 167,4 7. Slotte og ejendomme 10,0-32,1 102,7 8 Forskning vedr. byggeri, boliger og byudvikling 32,3 31,8 37,2 15. Socialministeriet ,898012, ,8 1. Fællesudgifter 615, , ,8 2. Børnetilskud 1 910, , ,9 Børnetilskud 1 866, , ,4 Andre famlieydelser 43,9 36,6 123,5 3. Aktivering 2 396, , ,5 Aktivering af personer under 30 år 858,4 888,1 963,3 Aktivering af personer fyldt 30 år 1 063, , ,3 Aktiveringstilskud 0,9 10,3 3,0 Igangsætningsydelse 15,4 3,0 - Refusion af driftsudgifter vedrørende aktivering mv. 455,6 552,0 600,9 ATP-bidrag af aktiveringsydelse og oplæringsydelse 2, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

11 Tabel 393 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2000 Finanslov Kontanthjælp 8 398, , ,6 Kontanthjælp mv , , ,0 Revalidering og beskyttede enkelt pladser 2 495, , ,4 Hjælp til flygtninge 514,4 105,4 76,7 Udgifter i forbindelse med børns pleje 537,5 549,0 595,0 Udgifter til pleje af voksne handicappede 233,4 241,9 273,9 ATP-bidrag af kontanthjælp og revalideringsydelse 185,5 151,6 150,4 Efterlevelseshjælp ,8 Tilbagebetalinger -196,4-188,5-198,6 5. Sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring mv , , ,4 Dagpenge ved sygdom 4 770, , ,9 Dagpenge ved fødsel mv , , ,7 Ulykkes- og arbejdsskadeforsikring -44,0 99,9 95,2 Besættelsestidens ofre og socialforsikring i de sønderjyske landsdele 658,6 644,7 640,6 6. Bistand og pleje for handicappede 125,5 93,2 105,9 Boligbetaling i plejehjem mv. 59,9 - - Bistand og pleje for handicappede 65,6 93,2 105,9 7. Øvrige bistandsordninger 749,1 960,3 898,4 Forsorgshjem 311,8 321,9 342,2 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 146,5 163,5 157,4 Særligt udsatte grupper 290,7 474,9 398,8 8. Sociale pensioner , , ,3 Folkepension , , ,2 Højeste og mellemste førtidspension , , ,7 Almindelig førtidspension 7 021, , ,4 Delpension 241,7 254,9 210,8 Personlige tillæg til pensionister 886,8 984, ,7 ATP-bidrag af førtidspension og delpension 47,0 48,8 50,1 Reservation til førstidspensionsreformen - 114,0-68,6 Overførsel fra Den Sociale pensionsfond , , ,0 16. Sundhedsministeriet 1 743, , ,0 1. Fællesudgifter 390,1 272,9 437,4 2. Forebyggelse 103,3 138,1 225,1 3. Uddannelse og forskning 240,7 247,1 269,2 4. Den primære sundhedstjeneste -0,4 12,8 19,4 5. Sygehuse mv , , ,0 17. Arbejdsministeriet , , ,4 1. Fællesudgifter 264,4 53,2 265,5 2. Arbejdsmiljø 475,6 454,2 583,8 3. Arbejdsløshedsforsikring , , ,2 Fællesudgifter 230,2 245,0 270,2 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Overgangsydelse 3 433, , ,0 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,9 Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 421

12 Tabel 393 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2000 Finanslov 2001 Fællesudgifter 186,3 167,5 156,9 Arbejdsmarkedsuddannelser 1 879, , ,7 Deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser 1 223, ,8 - Arbejdsformidling og virksomhedsservice 990,0 999, ,4 Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv , , ,6 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 289,1 182,2 237,3 19. Forskningsministeriet 6 330, , ,7 1. Fællesudgifter 478,9 538, ,0 2. Forskning og videregående uddannelser 4 417, , ,6 3. Byggedirektoratet 13,6 18,5 5,1 4. Statens Forskningsråd 1 009,6 777,2 559,8 5. Forskningsinstitutioner 399,9 344,1 346,0 6. Informatik og Teleområdet -11,9 46,3 232,6 7. Oplysning 22,2 24,1 25,6 20. Undervisningsministeriet , , ,1 1. Administration m.m. 503,1-452,1 88,1 2. Grundskolen 2 217, , ,9 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 4 800, , ,2 4. Gymnasiale uddannelser 1 826, , ,5 5. Andre ungdomsuddannelser m.v. 861,1 906,2 809,3 6. Videregående uddannelser m.v , , ,3 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelser 2 063, , ,8 8. Tværgående og internationale aktiviteter 721,5 701,0 811,6 9. Støtteordninger m.v , , ,4 Statens uddannelsesstøtte 7 246, , ,4 Støtte til befordring 138,6 137,0 141,8 Voksenuddannelsesstøtte 139,2 123,4 400,6 Forskellige støtteordninger 15,3 15,0 144,6 21. Kulturministeriet 3 475, , ,0 1. Fællesudgifter 286,2 242,4 312,5 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 339, , ,5 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 307,1 304,3 339,3 Musik 207,2 255,3 285,3 Teater 552,4 604,3 619,2 Film 272,4 300,2 360,7 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 124, , ,4 Biblioteker 568,0 604,4 609,8 Arkiver mv. 110,1 129,0 133,1 Museer mv. 446,2 467,9 496,5 4. Videregående uddannelse 705,4 694,7 695,2 5. Radio og TV 20,2 10,4 0,4 22. Kirkeministeriet 388,6 405,1 415,3 1. Fællesudgifter 39,3 40,1 40,8 2. Folkekirken 346,8 362,4 372,0 3. Kirker og kirkegårde 2,5 2,6 2,5 422 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

13 Tabel 393 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2001 Finanslov Miljø- og energiministeriet 6 440, , ,5 1. Fællesudgifter 165,0 167,8 137,6 2. Miljøbeskyttelse 1 323, , ,5 3. Miljøundersøgelser 129,6 121,9 152,6 4. Skov- og landskabsforskning 27,3 28,6 29,9 5. Skovforvaltning, Naturforvaltning og Bygningsbevaring 597,2 608,1 781,3 6. Geologisk forskning og undersøgelser 138,9 125,4 138,1 7. Energi 4 239, , ,5 8. Grønland -180, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 749, , ,1 1. Fællesudgifter 161,9 135,9 143,3 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 1 223, , ,4 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 367, , ,4 4. Markedsordninger -2,5-24,5-30,0 26. Erhvervsministeriet 4 251, , ,8 1. Fællesudgifter 117,0 137,1 148,8 2. Erhvervsregulering og forbruger forhold 266,5 254,2 285,4 3. Erhvervsfremme 3 499, , ,1 4. Søfart 368,5 367,4 375,5 28. Trafikministeriet 6 411,86 547, ,1 1. Fællesudgifter 1 341, , ,6 2. Vejtrafik 709,5 691,8 675,5 3. Luftfart og meteorologi 154,1 129,4 138,3 4. Havne, kyster og færgetrafik -18,1-55,9 56,0 5. Banetrafik 4 225, , ,7 34. Arbejdsmarkedsfonde , , ,0 1. Arbejdsmarkedsfond , , ,0 35. Generelle reserver 4 315, , ,4 1. Reserver mv , ,4 Moms-refusion 4 315, , ,0 36. Pensionsvæsenet 9 105, , ,0 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 3 967, , ,2 2. Forskellige statslige pensions forpligtelser 4 039, , ,0 3. Administrations udgifter mv. 52,1 47,6 52,0 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet - -0,8-0,2 5. Indekskontrakter 1 045, , ,0 Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 423

14 Tabel 393 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1999 Budget 2000 Finanslov Renter , , ,2 1. Renter af statsgæld , , ,2 Indenlandsk statsgæld , , ,0 Udenlandsk statsgæld 3 824, , ,2 2. Regulering af hensætteler ,2 3. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv , , ,5 4. Den sociale pensionsfond 173,2 359,9 426,0 5. Renter til genudlån mv , , ,4 6. Renter til genudlån mv., anlæg -114,3-97,0-78,3 38. Skatter og afgifter , , ,6 1. Skatter på indkomst og formue , , ,4 Personskatter , , ,9 Børnefamilieydelse , , ,0 Selskabsskatter mv , , ,0 Pensionsafkastskat , , ,0 Tinglysningsafgift mv , , ,0 Øvrige skatter -94,0-73,6-100,5 2. Told- og forbrugsafgifter , , ,7 Merværdiafgift , , ,0 Energiafgifter mv , , ,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer , , ,0 Miljøafgifter , , ,5 Afgifter på spil mv , , ,0 Øvrige punktafgifter , , ,2 4. Arbejdsmarkedsbidrag , , ,0 5. EU-ordninger 9 879, , ,5 6 Renteindtægter m.v. -273,6-440,0-555,0 7. Overførsel til andre paragraffer 395, , ,0 40. Genudlån mv , , ,2 1. Køb mv. af obligationer 0, Genudlån af statslån 1 623, , ,2 3. Inkonverterbare realkreditlån -22,5 3,0-41. Beholdningsbevægelser mv , ,4-234,3 1. Nedskrivning af emissionskurstab , , ,6 2. Beholdningsbevægelser -490,1 270, ,8 3. Valutakursreguleringer 283,4 56,0 11,5 42. Statsgældsafdrag , , ,7 1. Afdrag på indenlandsk gæld 7 098, , ,7 2. Afdrag på udenlandsk gæld , ,0-3. Træk på Danmarks Nationalbank 4 830, ,0 424 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

15 Tabel 394 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,0 Omsætningsaktiver , , , ,8 Kassebeholdninger 668, , ,8 77,4 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,3 Checkrestancekonti ,9-343,8-343,8-948,5 Finansministeriets ordinære konto , , , ,5 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank , , , ,7 Bank- og sparekassebeholdninger 720,8315,3 315, ,4 Giro- og lagerbeholdninger 468, , ,0 972,1 Debitorer , , , ,9 Driftsaktiver 248,4 270,5 273,7 245,7 Anlægsaktiver , , , ,6 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,5 Udlån og tilgodehavender , , , ,6 Værdipapirer 6 427, , , ,5 Andre aktiver , , , ,6 Aktiver for særlige fonde , , , ,4 Den sociale pensionsfond , , , ,1 Andre fonde 337,5 951, , ,3 Emissionskurstab, statslån 5 254, , , ,2 Indenlandsk statsgæld 5 427, , , ,0 Udenlandsk statsgæld 104,7 25,4 25,4-46,9 Genudlån 3,3 25,8 25,8 105,7 Valutakursregulering - 280,9-280,9 - - Passiver Passiver i alt , , , ,0 Kortfristet gæld , , , ,9 Kreditorer , , , ,1 Mellemregning med særlige fonde 583, , , ,5 Kortfristet udenlandsk statsgæld , ,4 832,3 Kortfristet indenlandsk statsgæld , , , ,0 Langfristet gæld , , , ,8 Prioritetsgæld 66,6 63,6 80,3 77,0 Indenlandsk gæld , , , ,2 Langfristet udenlandsk gæld , , , ,5 Anden langfristet gæld , , , ,1 Andre passiver , , , ,6 Kapitaler for særlige fonde , , , ,4 Balancekonto , , , ,0 Kilde: Statsregnskabet 1999 & Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 425

16 Tabel 395 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder den Sociale pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 396 Statens gæld og låntagning pct. af BNP Samlet statsgæld 58,6 43,5 Indenlandsk statsgæld 53,9 47,4 Udenlandsk statsgæld 10,6 6,5 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

17 Tabel 397 Folkekirkens udgifter og indtægter 1999 Kirkekasserne Stiftsmidler Provstierne Staten Folkekirken i alt 1 Konsolideret Driftsudgifter Konsumudgift heraf aflønning af ansatte Renter mv Andre løbende overførsler Driftsindtægter Formueindkomst Løbende skatter Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter Kapitalindtægter Drifts- og kapitaloverskud Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne overførsler i folkekirken. Tabel 398 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. A.T.P. og S.P. L.G. Sociale kasser og fonde i alt 1999* 2000* 1999* 2000* 1999* 2000* 1999* 2000* Driftsudgifter Konsumudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 427

18 Tabel 399 Personbeskatningen. Oversigt Personfradrag pr. person: Almindeligt personfradrag Ugifte under 18 år Bundfradrag Bundfradrag ved beregning af mellemskat Bundfradrag ved beregning af topskat Maksimalt indskud på kapitalpension Grænsebeløb for indregning af restskat Kilometersats for fradrag af befordring 1 1,39/0,695 1,54/0,77 2 1,58/0,79 Grænsebeløb for lejeværdi af egen bolig Grænsebeløb for ejendomsværdiskat Statsskatteprocent pct. Bundskat 7,5 7,0 6,25 Mellemskat 6,0 6,0 6,0 Topskat 15,0 15,0 15,0 Arbejdsmarkedsbidrag Særlig pensionsopsparing Gennemsnitlig kommunal skatteprocent 21,7 21,9 22,1 Gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 11,5 11,5 11,8 Gennemsnitlig kommunal- og amtskommunal skatteprocent 31,9 32,0 32,5 Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,83 0,85 0,85 Beregningsprocent for lejeværdi 3 2,0/6,0 Beregningsprocent for ejendomsværdiskat 3 1,0/3,0 1,0/3,0 Skattelofter Det»skrå«skatteloft 59,0 59,0 59,0 Det»vandrette«skatteloft 1 For henholdsvis den del af kørslen der ligger mellem 25 og 100 km, og den del der ligger over 100 km. For de første 24 km gives intet fradrag. 2 Fra 1. januar 2000 til og med 19. marts 2000 er satsen 1,44 og 0,72 kr. 3 For henholdsvis den del der ligger op til grænsen, og den del der ligger over grænsen. kr. 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

19 Tabel 400 Personindkomster og skatter * personer Den skattepligtige personer: Danmarks befolkning ultimo året Heraf skatteydere Indkomster ved forskudsregistreringen: + Personlig indkomst A-indkomst Øvrig personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Forskudsskatter: + Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68-indbetalinger B-skat Aktieskat Frivillige indbetalinger udbetalinger Overført restskat mv.: + Overført restskat Hævede opsparede overskud Administrationsgodtgørelse Indkomster ved slutligningen: + Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Udskrivningsgrundlag Slutskatter: + Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Bundskat Mellemskat Topskat Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Virksomhedsskat Aktieskat Arbejdsmarkedsbidrag Særlig pensionsopsparing Slutopgørelsen: Beregnet overskydende skat - beregnet restskat Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skat - reguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling Reguleret restskat mv. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet Ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. 2 I 1998 benævnt den midlertidige pensionsopsparing. Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 429

20 Tabel 401 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Hele landet 3 21,9 22,1 32,0 32,5 0,85 0, ,9 15,25 15, København 31,7 32,3 31,7 32,3 0,82 0, ,9 34,00 34, Frederiksberg 30,8 30,8 30,8 30,8 0,44 0, ,2 27,00 27,00 Hele landet ekskl. København og Frederiksberg 20,6 20,7 32,1 32,5 0,86 0, ,1 13,28 13,39 Københavns Amt 20,2 20,2 31,9 31,9 0,60 0, ,8 13,14 13, Albertslund 19,9 19,9 31,6 31,6 0,67 0, ,6 24,00 24, Ballerup 21,6 21,4 33,3 33,1 0,66 0, ,7 18,00 18, Brøndby 20,0 20,0 31,7 31,7 0,77 0, ,2 10,00 10, Dragør 20,9 20,9 32,6 32,6 0,60 0, ,6 15,90 15, Gentofte 19,5 19,5 31,2 31,2 0,43 0, ,3 6,00 6, Gladsaxe 20,5 20,5 32,2 32,2 0,70 0, ,9 14,00 13, Glostrup 19,9 19,9 31,6 31,6 0,50 0, ,3 15,00 15, Herlev 19,9 19,9 31,6 31,6 0,71 0, ,0 11,90 11, Hvidovre 21,4 21,4 33,1 33,1 0,68 0, ,0 20,00 20, Høje Taastrup 20,3 20,3 32,0 32,0 0,74 0, ,5 15,00 15, Ishøj 20,4 20,4 32,1 32,1 0,70 0, ,8 16,00 16, Ledøje-Smørum 20,9 20,9 32,6 32,6 0,60 0, ,3 12,00 11, Lyngby-Taarbæk 19,9 19,9 31,6 31,6 0,52 0, ,9 8,30 8, Rødovre 21,0 21,0 32,7 32,7 0,68 0, ,1 21,00 20, Søllerød 19,1 19,1 30,8 30,8 0,47 0, ,1 12,10 12, Tårnby 19,5 19,5 31,2 31,2 0,58 0, ,0 14,00 14, Vallensbæk 20,9 20,9 32,6 32,6 0,49 0, ,7 15,00 15, Værløse 20,5 20,5 32,2 32,2 0,58 0, ,2 11,00 11,00 Frederiksborg Amt 20,2 20,2 31,831,80,67 0, ,1 13,83 13, Allerød 20,6 20,6 32,2 32,2 0,58 0, ,3 18,00 18, Birkerød 19,6 19,6 31,2 31,2 0,44 0, ,1 8,80 8, Farum 19,9 19,9 31,5 31,5 0,68 0, ,0 6,00 6, Fredensborg-Humlebæk 20,1 20,1 31,7 31,7 0,53 0, ,3 9,50 9, Frederikssund 20,8 20,8 32,4 32,4 0,80 0, ,7 12,00 14, Frederiksværk 21,6 21,6 33,2 33,2 0,75 0, ,4 24,00 24, Græsted-Gilleleje 19,9 19,9 31,5 31,5 0,82 0, ,7 19,00 19, Helsinge 19,9 19,9 31,5 31,5 0,79 0, ,8 20,00 20, Helsingør 20,9 20,9 32,5 32,5 0,79 0, ,7 18,40 17, Hillerød 21,1 21,1 32,7 32,7 0,66 0, ,3 6,50 6, Hundested 20,7 21,7 32,3 33,3 0,77 0, ,9 23,50 23, Hørsholm 17,0 17,0 28,6 28,6 0,50 0, ,0 8,00 8, Jægerspris 21,3 21,3 32,9 32,9 0,85 0, ,2 21,50 21, Karlebo 19,7 20,3 31,3 31,9 0,56 0, ,6 10,00 10, Skibby 21,0 21,0 32,6 32,6 1,11 1, ,9 22,00 22, Skævinge 20,6 20,6 32,2 32,2 0,88 0, ,3 11,00 11, Slangerup 20,9 20,9 32,5 32,5 0,84 0, ,7 10,00 10, Stenløse 21,3 21,3 32,9 32,9 0,65 0, ,9 20,00 20, Ølstykke 20,5 20,5 32,1 32,1 0,60 0, ,3 10,00 10,00 Roskilde Amt 19,9 19,9 31,4 31,4 0,84 0, ,1 9,76 9, Bramsnæs 20,8 20,9 32,3 32,4 0,91 0, ,0 15,00 18, Greve 19,1 19,1 30,6 30,6 0,70 0, ,5 6,00 6, Gundsø 19,9 19,9 31,4 31,4 0,70 0, ,3 9,00 9, Hvalsø 21,0 21,0 32,5 32,5 0,90 0, ,6 18,00 18,00 1 Kirkeskatten i pct. af udskrivningsgrundlaget for kirkeskattepligtige. 2 Den amtskommunale grundskyldspromille udgør 10 i alle amtskommuner i 2000 og Da der i København og Frederiksberg ikke betales amtskommunal skat, er forskellen mellem den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige kommunale- og amtskommunale udskrivningsprocent mindre end den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. 430 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001

21 Tabel 401 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Roskilde Amt (fortsat) 259 Køge 20,9 20,9 32,4 32,4 0,90 0, ,3 9,30 8, Lejre 17,9 17,9 29,4 29,4 0,90 0, ,5 10,00 10, Ramsø 19,7 19,7 31,2 31,2 0,94 0, ,3 18,00 18, Roskilde 20,3 20,4 31,8 31,9 0,87 0, ,5 12,60 12, Skovbo 19,2 19,2 30,7 31,2 0,80 0, ,0 6,00 6, Solrød 19,6 19,6 31,1 31,1 0,92 0, ,5 6,00 6, Vallø 19,5 19,9 31,0 31,4 1,06 1, ,4 12,00 12,00 Vestsjællands Amt 21,1 21,3 33,1 33,3 0,980, ,0 16,95 17, Bjergsted 21,3 21,3 33,3 33,3 1,25 1, ,7 21,00 21, Dianalund 21,7 21,7 33,7 33,7 0,82 0, ,5 14,00 14, Dragsholm 21,7 22,5 33,7 34,5 0,85 0, ,6 24,00 24, Fuglebjerg 21,5 21,8 33,5 33,8 1,20 1, ,5 15,00 15, Gørlev 20,5 21,0 32,5 33,0 1,10 1, ,9 24,00 24, Hashøj 20,8 20,8 32,8 32,8 1,25 1, ,1 13,50 13, Haslev 21,7 22,1 33,7 34,1 0,93 0, ,9 16,00 16, Holbæk 20,5 20,5 32,5 32,5 0,95 0, ,6 12,50 12, Hvidebæk 21,5 21,5 33,5 33,5 1,15 1, ,6 15,00 15, Høng 20,5 20,5 32,5 32,5 1,00 1, ,3 10,00 10, Jernløse 21,0 21,0 33,0 33,0 1,10 1, ,1 10,00 10, Kalundborg 20,2 20,2 32,2 32,2 0,86 0, ,0 22,00 22, Korsør 20,9 21,9 32,9 33,9 0,80 0, ,3 16,50 19, Nykøbing-Rørvig 20,9 20,9 32,9 32,9 1,05 1, ,1 24,00 24, Ringsted 21,5 21,5 33,5 33,5 1,00 1, ,1 12,20 12, Skælskør 21,5 21,9 33,5 33,9 1,20 1, ,1 17,00 17, Slagelse 20,3 20,3 32,3 32,3 0,94 0, ,2 15,00 15, Sorø 21,7 21,7 33,7 33,7 1,15 1, ,7 16,00 16, Stenlille 21,8 21,8 33,8 33,8 0,83 0, ,6 13,00 13, Svinninge 21,3 21,9 33,3 33,9 1,00 1, ,6 16,40 16, Tornved 22,8 23,2 34,8 35,2 1,05 1, ,4 15,00 16, Trundholm 21,5 22,5 33,5 34,5 1,00 1, ,3 24,00 24, Tølløse 20,8 21,3 32,8 33,3 0,91 0, ,9 14,00 16,00 Storstrøms Amt 20,820,9 32,833,4 1,081, ,6 16,41 16, Fakse 21,7 21,7 33,7 34,2 1,25 1, ,1 20,50 19, Fladså 19,9 20,5 31,9 33,0 1,15 1, ,1 10,00 10, Holeby 21,2 21,2 33,2 33,7 1,07 1, ,5 21,00 21, Holmegaard 20,8 21,7 32,8 34,2 0,80 0, ,4 10,00 10, Højreby 21,9 21,9 33,9 34,4 1,12 1, ,3 24,00 24, Langebæk 20,6 20,6 32,6 33,1 0,90 0, ,5 12,00 12, Maribo 20,9 20,9 32,9 33,4 1,32 1, ,6 21,50 21, Møn 21,5 21,5 33,5 34,0 1,23 1, ,7 21,00 21, Nakskov 22,3 22,3 34,3 34,8 1,05 1, ,6 24,00 24, Nykøbing Falster 19,9 19,9 31,9 32,4 0,99 0, ,3 17,00 17, Nysted 21,2 21,2 33,2 33,7 1,35 1, ,9 14,00 14, Næstved 20,1 20,1 32,1 32,6 0,92 0, ,8 12,00 12, Nørre Alslev 20,8 21,3 32,8 33,8 1,30 1, ,7 9,50 10, Præstø 20,5 20,8 32,5 33,3 1,17 1, ,2 12,00 16, Ravnsborg 22,5 22,5 34,5 35,0 1,30 1, ,5 22,50 22, Rudbjerg 20,9 21,2 32,9 33,7 1,30 1, ,9 22,00 22, Rødby 21,9 22,4 33,9 34,9 1,23 1, ,9 21,90 21, Rønnede 21,7 22,2 33,7 34,7 1,15 1, ,7 6,00 12, Sakskøbing 20,8 20,8 32,8 33,3 1,37 1, ,00 20, Stevns 21,3 21,3 33,3 33,8 1,30 1, ,5 13,00 13, Stubbekøbing 21,3 21,3 33,3 33,8 1,30 1, ,5 12,50 12,50 Statistisk Årbog 2001 Offentlige finanser 431

22 Tabel 401 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunalog amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Storstrøms Amt (fortsat) 393 Suså 20,5 21,1 32,5 33,6 1,15 1, ,2 14,00 14, Sydfalster 17,9 17,9 29,9 30,4 0,90 0, ,0 22,30 22, Vordingborg 20,8 20,8 32,8 33,3 0,78 0, ,9 19,00 19,00 Bornholms Amt 21,8 21,9 33,5 33,7 0,89 0, ,7 20,58 21, Allinge-Gudhjem 22,2 22,4 33,9 34,2 1,10 1, ,1 18,00 24, Hasle 21,5 21,5 33,2 33,3 0,95 0, ,7 12,00 12, Nexø 21,7 21,7 33,4 33,5 1,02 1, ,5 24,00 24, Rønne 21,4 21,7 33,1 33,5 0,68 0, ,5 21,00 21, Aakirkeby 22,5 22,5 34,2 34,3 1,00 1, ,00 24,00 Fyns Amt 21,1 21,4 33,1 33,80,89 0, ,5 11,47 11, Assens 19,7 20,2 31,7 32,6 1,10 1, ,4 6,00 6, Bogense 22,1 22,1 34,1 34,5 1,17 1, ,6 19,50 19, Broby 21,4 21,8 33,4 34,2 1,02 1, ,3 15,00 15, Egebjerg 21,8 22,1 33,8 34,5 1,25 1, ,1 6,00 6, Ejby 21,3 21,4 33,3 33,8 1,20 1, ,7 12,00 12, Faaborg 20,4 20,8 32,4 33,2 0,95 0, ,8 12,50 12, Glamsbjerg 21,0 21,5 33,0 33,9 1,10 1, ,5 10,00 14, Gudme 21,5 21,8 33,5 34,2 1,20 1, ,4 6,00 6, Haarby 20,2 21,2 32,2 33,6 0,80 0, ,0 6,00 8, Kerteminde 19,6 20,9 31,6 33,3 1,34 1, ,5 19,00 19, Langeskov 20,2 20,5 32,2 32,9 0,90 0, ,7 10,00 10, Marstal 20,5 20,8 32,5 33,2 1,15 1, ,1 8,00 10, Middelfart 20,3 20,3 32,3 32,7 0,72 0, ,4 12,00 12, Munkebo 21,2 21,6 33,2 34,0 0,58 0, ,6 12,00 12, Nyborg 21,8 22,2 33,8 34,6 1,00 1, ,6 10,00 10, Nørre Aaby 21,2 21,2 33,2 33,6 1,15 1, ,2 6,00 6, Odense 21,1 21,3 33,1 33,7 0,68 0, ,4 12,40 12, Otterup 21,4 21,4 33,4 33,8 1,10 1, ,1 12,00 12, Ringe 21,2 21,6 33,2 34,0 1,15 1, ,7 6,00 6, Rudkøbing 21,8 21,8 33,8 34,2 1,19 1, ,2 11,90 11, Ryslinge 21,8 22,1 33,8 34,5 0,90 0, ,9 8,50 8, Svendborg 21,9 21,9 33,9 34,3 0,97 0, ,3 10,00 10, Sydlangeland 21,4 21,8 33,4 34,2 1,20 1, ,1 11,00 12, Søndersø 21,3 21,3 33,3 33,7 1,05 1, ,3 15,00 15, Tommerup 21,2 21,8 33,2 34,2 0,80 0, ,2 10,00 10, Tranekær 20,9 21,3 32,9 33,7 1,40 1, ,9 10,00 10, Ullerslev 21,7 21,7 33,7 34,1 1,10 1, ,0 17,00 17, Vissenbjerg 21,5 22,4 33,5 34,8 0,86 0, ,5 11,00 15, Ærøskøbing 21,5 21,5 33,5 33,9 1,40 1, ,00 12, Ørbæk 20,4 20,4 32,4 32,8 1,20 1, ,6 6,00 6, Årslev 20,6 20,6 32,6 33,0 1,04 1, ,4 10,00 10, Aarup 21,2 21,2 33,2 33,6 1,10 1, ,3 9,00 9,00 Sønderjyllands Amt 20,2 20,6 31,7 32,6 0,99 1, ,1 8,25 8, Augustenborg 20,4 21,4 31,9 33,4 1,14 1, ,5 8,50 10, Bov 21,2 21,1 32,7 33,1 0,90 0, ,3 6,00 6, Bredebro 19,8 19,8 31,3 31,8 1,31 1, ,3 10,00 10, Broager 19,8 20,2 31,3 32,2 1,00 1, ,1 10,00 10, Christiansfeld 21,2 21,2 32,7 33,2 1,23 1, ,1 11,00 11, Gram 21,7 21,9 33,2 33,9 1,00 1, ,0 7,00 7, Gråsten 19,7 19,7 31,2 31,7 1,10 1, ,4 6,00 6, Haderslev 21,1 22,3 32,6 34,3 0,92 0, ,7 10,00 10, Højer 21,6 21,6 33,1 33,6 1,50 1, ,3 10,00 11, Lundtoft 21,2 21,2 32,7 33,2 1,09 1, ,7 9,00 9, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2001