Offentlige finanser. Offentlige finanser. 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service. Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 417

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service Figur 1 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Procent Stagnation i de offentlige udgifter siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970'erne og frem til 1983 en stadig stigende andel af bruttonationalproduktet (BNP). I 1971 udgjorde de 43 pct. af bruttonationalproduktet, og i 1983 var andelen steget til 60 pct. I perioden fra 1983 og frem til 1994 har væksten dog stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BNP var derfor nogenlunde den samme i 1994 som 11 år tidligere. Der er dog tale om en del variation fra år til år. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag til stigningen op gennem 1970 erne er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Siden 1994 har der været en tendens i retning af et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. Dog har der været en svagt stigende tendens siden I 2003 udgjorde drifts og kapitaludgifterne 55 pct. af BNP. Offentlig forvaltning og service - en del af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service og alle offentlige virksomheder udgør tilsammen den samlede offentlige sektor. Den offentlige forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester til kollektivt forbrug, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige og kommunale administration, undervisning og hospitaler. Offentlig forvaltning og service inkluderer altså ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB) og offentlige selskaber (fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S). Figur 2 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Procent Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970'erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 1980'erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980'erne og 1990'erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug frem til 1994 udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. I perioden udgør det offentlige forbrug en svagt stigende andel af de offentlige udgifter, mens andelen i 2003 faldt en anelse. Samtidig udgør de løbende overførsler frem til 1994 en større andel af de samlede udgifter, hvorefter andelen er svagt faldende i perioden I 2003 steg andelen en anelse. De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 417

2 Offentlige finanser husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Kapitaludgifternes andel af de offentlige udgifter er faldende frem til midt-80 erne, hvorefter andelen er nogenlunde konstant. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Figur 3 Offentlige drifts- og kapitaludgifter fordelt på realøkonomiske kategorier Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 73,9 pct. af udgifterne i 2003 blev anvendt til samfundsmæssige og sociale forhold, dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt udgifter vedrørende religiøse, rekreative og kulturelle formål. Disse områder bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social tryghed og velfærd er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (43,8 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør henholdsvis 14,9 pct. og 10,4 pct. af de samlede udgifter. Boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester lægger kun beslag på henholdsvis 1,8 pct. og 2,9 pct. Figur 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter 2003 Erhvervsøkonomiske forhold 6,7 pct. Undervisning 14,9 pct. Sundhedsvæsen 10,4 pct. Social tryghed og velfærd 43,8 pct. Boligforhold mv. 1,8 pct. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 2,9 pct. Overordnede offentlige tjenester 13,1 pct. Andre funktioner 6,3 pct. 418 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

3 Offentlige finanser Udgifter til overordnede offentlige tjenester udgør 13,1 pct. og består af udgifter til offentlig administration, forsvar og offentlig orden og sikkerhed. Denne kategori indeholder udgifter, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Derudover anvendes 6,7 pct. af udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold og 6,3 pct. til andre funktioner. Kategorien andre funktioner består af renteudgifter af den offentlige gæld. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Figur 5 Skatter og afgifter i pct. af BNP Procent Skatternes andel af BNP en smule lavere de seneste år Væksten i offentlig forvaltning og service afspejles i et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skatter og afgifter i pct. af BNP, som er steget fra 43,2 pct. i 1971 til 50,4 pct. i I den efterfølgende periode er skatternes andel af BNP nogenlunde konstant. I 2003 udgjorde skatternes andel af BNP 49,3 pct. Skattestrukturen har ikke ændret sig Skattestrukturen har ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2003 udgjorde de 60,9 pct. af de samlede skatter mod 55,2 pct. i Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,3 pct. af de samlede skatter i 2003 mod 40,8 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 90'erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 419

4 Offentlige finanser Figur 6 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Procent Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Udviklingen i den offentlige saldo Figur 7 Det offentlige overskud i pct. af BNP Procent Konjunkturudviklingen De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som fra 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til 1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1997 har der været overskud på de offentlige finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. Fald i overskuddet i 2002 skyldes ændrede regler Det forholdsvist markante fald i overskuddet fra 2001 (2,8 pct. af BNP) til 2002 (1,9 pct. af BNP) skyldes bl.a. ændrede regler for den Særlige Pensionsopsparing, som efter en lovændring fra og med 2002 ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. Før 2002 indgik den Særlige Pensionsopsparing i offentlig forvaltning og service i delsektoren sociale kasser og fonde og bidrog i 2001 med 7-8 mia. kr. af overskuddet (0,6 pct. af BNP). 420 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

5 Offentlige finanser 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Figur 8 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 2003 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af decentralisering. 5. Den offentlige sektor En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 21 pct. af den offentlige sektors BFI bliver skabt i de offentlige selskaber, men de beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun 11 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Derimod finder halvdelen (51 pct.) af bruttoinvesteringerne i den offentlige sektor sted i offentlige selskaber. Offentlige selskaber består af offentlige selskabslignende selskaber og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. Det er fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S. Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 421

6 Offentlige finanser Figur 9 Den offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber 2002 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Størrelsen af den offentlige sektor ret konstant siden 1993 Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på mellem 28 og 31 pct. Størrelsen af den offentlige sektor afhænger af de skiftende præferencer for privatisering. Trenden har i de senere år gået i retning af mere privat ejerskab, hvilket reducerer størrelsen af den offentlige sektor. Tele Danmark A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere et offentlig selskab og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. Figur 10 BFI for den offentlige sektor i pct. af BFI for den samlede danske økonomi Procent 30 Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

7 Offentlige finanser 6. International sammenligning Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU Det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU er rettesnoren for den finanspolitiske situation i EU og benyttes i forbindelse med den såkaldte procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Proceduren foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke må have større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. Det er dog acceptabelt at have en ØMU-gæld over 60 pct. af BNP, hvis den er faldende og nærmer sig 60 pct. med passende fart. Endvidere kan et underskud over 3 pct. af BNP accepteres, hvis overskridelsen er midlertidig. Det offentlige ØMU-overskud i 2003 er størst i Finland, Danmark (1,5 pct.) og Sverige, mens Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle har underskud som ligger over 3 pct. -grænsen. EU15 havde et ØMU-underskud på 2,6 pct. i Figur 11 ØMU-underskud (-) / overskud (+) i pct. af BNP, EU Procent af BNP Bel. Tys. Græ. Spa. Fra. Irl. Ita. Lux. Hol. Øst. Por. Fin. Dan. Sve. Sto. EU15 Danmarks ØMU-gæld i pct. af BNP har været faldende siden 1993 og udgjort mindre end 60 pct. af BNP siden I forhold til 2002 er Frankrigs ØMU-gæld nu over 60 pct. grænsen. EU15 havde en ØMU-gæld på 64,0 pct. i Figur 12 ØMU-gæld i pct. af BNP, EU Procent af BNP Bel. Tys. Græ. Spa. Fra. Irl. Ita. Lux. Hol. Øst. Por. Fin. Dan. Sve. Sto. EU15 ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1) sedler og mønt samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En mere fuldstændig opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi) som offentliggøres i sammenhæng med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. Nettogælden beregner forskellen imellem de samlede finansielle aktiver og passiver. Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 423

8 Tabel 408 Statens finanser. Sammenfatning 2003* 2004* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 58,5 58,5 59,7 59,7 2. Medlemmer af det kongelige hus 7,9 7,9 8,1 8,1 3. Folketinget 787,2 787,2 770,6 770,6 5. Statsministeriet 121,2 121,2 113,1 113,1 6. Udenrigsministeriet ,3 55, , , , ,1 7. Finansministeriet 3 227,4 825, , , , ,1 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5 005, , , , , ,1 9. Skatteministeriet 3 414,6 129, , ,7 138, ,5 11. Justitsministeriet , , , , , ,8 12. Forsvarsministeriet ,8 25, , ,4 23, ,7 15. Socialministeriet ,8 32, , ,4 32, ,7 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,9 9, , ,1 9, ,3 17. Beskæftigelsesministeriet ,3-133, , ,3-6, ,9 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5 387, , , ,2 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,1 421, , ,9 408, ,0 20. Undervisningsministeriet ,2 30, , ,2 25, ,3 21. Kulturministeriet 3 895, , ,7 76, ,2 22. Kirkeministeriet 434,0 434,0 543,5 543,5 23. Miljøministeriet 1 824,4 36, , ,1 34, ,1 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 936, , , ,5 28. Trafikministeriet 7 819,8 597, , ,2 643, ,0 34. Arbejdsmarkedsfond , , , ,3 35. Generelle reserver 6 431, , , , , ,0 36. Pensionsvæsenet , , , ,7 I alt , , , , , ,7 37. Renter , , , , , ,3 38. Skatter og afgifter , , , , , ,2 I alt , , , , , ,2 Overskud , , , ,2 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , , , ,3 40. Genudlån mv , , , ,2 41. Beholdningsbevægelser mv , , , ,8 42. Statsgældsafdrag , , , ,3 I alt 3 865, , , ,5 0 Kilde: Finanslov Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

9 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2002 Budget 2003 Finanslov Dronningen 55,0 58,5 59,7 1. Statsydelse 55,0 58,5 59,7 2. Medlemmer af det kongelige hus 7,5 7,9 8,1 1. Årpenge 7,5 7,9 8,1 3. Folketinget 748,8 787,2 770,6 1. Udgifter ved folketinget 562,6 590,1 567,7 2. Folketingets Ombudsmand 34,9 38,6 39,8 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 151,4 158,5 163,1 5. Statsministeriet 117,5 121,2 113,1 1. Fællesudgifter 117,5 121,2 113,1 6. Udenrigsministeriet , , ,3 1. Udenrigstjenesten mv ,7 742,6 1781,8 2. Internationale organisationer 360,6 361,4 383,6 3. Bistand til udviklingslandene , , ,5 4. Danmarks Eksportråd 433,0 398,0 103,4 7. Finansministeriet 2 658, , ,3 1. Offentlig økonomi -834,7-340,2 281,7 2. Grønland og Færøerne 3 492, , ,6 Grønland 2 877, , ,1 Færøerne 615,5 615,5 615,5 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5 560, , ,8 1. Fællesudgifter 148,5 169,9 171,5 2. Erhvervsregulering og forbrugerforhold 500,0 453,5 420,5 3. Erhvervsfremme og boligforhold 658,6 653,0 444,3 4. Støttet boligbyggeri og boligforhold 2 612, , ,7 5. Statistik 209,4 216,2 227,4 6. Energi 1 081,9 846,9 616,8 7. Søfart 350,0 382,9 387,6 9. Skatteministeriet 3 413, , ,7 1. Fællesudgifter 179,5 156,7 143,7 2. Forvaltning 3 233, , ,0 11. Justitsministeriet , , ,8 1. Fællesudgifter 244,2 243,1 252,7 2. Politivæsenet 6 819, , ,3 3. Kriminalforsorg 1 797, , ,3 4. Retsvæsenet 1 592, , ,5 12. Forsvarsministeriet , , ,4 1. Fællesudgifter 158,5 265,5 243,3 2. Militært forsvar , , ,3 3. Civil virksomhed 210,2 216,8 216,8 Farvandsvæsen mv. 193,8 207,5 206,8 Øvrig civil virksomhed 16,3 9,3 10,0 Kilde: Finanslov Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 425

10 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2002 Budget 2003 Finanslov Socialministeriet , , ,4 1. Fællesudgifter 7 292, , ,5 2. Børnetilskud 2 157, , ,8 Børnetilskud 1 978, , ,1 Andre familieydelser 178,1 165,0 193,7 3. Individuel boligstøtte 6 480, , ,6 Boligydelse til pensionister 5 359, , ,6 Øvrig individduel boligstøtte 1 121, , ,2 Afdrag, afskrivninger m.m. for boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudlån mv ,2-227,2 4. Kontanthjælp 1 128, , ,3 Anden kontanthjælp 273,7 283,7 298,7 Hjælp til flygtninge 112,3 130,8 114,6 Udgifter i forbindelse med børns pleje 712,0 715,6 776,6 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 21,3 85,6 115,1 Efterlevelseshjælp 9,4 6,1 10,3 5. Bistand og pleje for handicappede 99,9 136,8 255,0 Bistand og pleje for handicappede 8,1 - - Bistand og pleje for handicappede 91,7 136,8 255,0 6. Øvrige bistandsordninger 835,1 944, ,9 Forsorgshjem 352,7 360,3 333,5 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 136,3 141,7 145,3 Særligt udsatte grupper 346,1 442,0 569,1 7. Sociale pensioner , , ,3 Folkepension , , ,5 Højeste og mellemste førtidspension , , ,9 Almindelig førtidspension 5 421, , ,6 Personlige tillæg til pensionister 801, ,1 880,9 ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende pensionsopsparing for førtidspensionister 49,6 266,4 293,5 Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond , , ,0 Førtidspension - 487,9 752,9 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 1 102, , ,6 2. Forebyggelse 56,0 73,0 98,3 3. Uddannelse og forskning 231,6 302,5 213,7 4. Den primære sundhedstjeneste 20,4 31,3 23,4 5. Sygehuse mv , , ,4 6. Redningsberedskab 431,7 433,1 422,9 7. Tilskud til kommuner mv , , ,8 17. Beskæftigelsesministeriet , , ,3 1. Fællesudgifter 25,4-28,1 508,0 2. Arbejdsmiljø 1 159, , ,0 3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse , , ,2 Fællesudgifter 478,4 576,1 649,5 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Overgangsydelse 1 969, ,0 975,0 Kontanthjælp mv , , ,1 Dagpenge ved barsel 5 328, , ,0 Dagpenge ved sygdom 5 439, , ,9 Tilbagetrækning 116,5 125,8 100,7 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,1 Fællesudgifter 110,2 110,4 95,3 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 965, ,2 923,7 426 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

11 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2002 Budget 2003 Finanslov 2004 Aktiv beskæftigelsesindsats , , ,0 Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv ,0 373,8 278,9 Aktiv socialpolitik mv , , ,4 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 372,9 351,3 269,8 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5 568, , ,2 1. Fællesudgifter 340,6 349,9 332,2 2. Asylansøgere 1 241, ,1 697,9 3. Integration 3 986, , ,1 Integrationsprogram og danskundervisning 3 754, , ,3 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 66,4 58,1 66,7 Indsats vedr. boligområder mv. 106,3 62,6 25,6 Øvrige integrationsinitiativer mv. 59,0 58,9 60,5 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,9 1. Fællesudgifter 997,1 807,1 700,2 2. Forskning og universitetsuddannelser 9 123, , ,8 3. Forskningsråd og forskeruddannelse 915, , ,7 4. Forskningsinstitutioner 387,8 346,4 370,4 5. Tele- og Oplysningsområdet 37,8 51,3 41,9 6. Kompetence og teknologi 636,6 610,2 573,9 20. Undervisningsministeriet , , ,2 1. Administration m.m. 95, , ,2 2. Grundskolen 2 317, , ,2 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 4 683, , ,5 4. Gymnasiale uddannelser 2 054, , ,0 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 704,5 645,8 619,6 6. Videregående uddannelser mv , , ,4 7. Folkeoplysning samt voksen-, efterog videreuddannelser 3 205, , ,3 8. Tværgående og internationale aktiviteter 653,9 622,2 637,5 9. Støtteordninger mv , , ,5 Statens uddannelsesstøtte 8 808, , ,1 Støtte til befordring 146,9 149,1 150,9 Støtteordninger for voksne 1 610, ,0 631,0 Forskellige støtteordninger 532,7 583,1 891,5 21. Kulturministeriet 3 751, , ,7 1. Fællesudgifter 198,7 215,1 249,1 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 499, , ,1 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 282,6 503,1 553,9 Musik 262,9 193,9 181,2 Teater 605,0 549,3 561,5 Film 348,9 351,9 359,5 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 281, , ,8 Biblioteker 555,9 567,6 581,9 Arkiver mv. 131,4 143,9 148,2 Museer, fortidsminder,fredede bygninger mv. 593,8 583,6 624,7 4. Videregående uddannelse 763,6 786,9 809,1 5. Radio og TV 8,4 0,4 1,6 22. Kirkeministeriet 423,6 434,0 543,5 1. Fællesudgifter 41,1 41,3 45,9 2. Folkekirken 379,9 390,2 495,1 3. Kirker og kirkegårde 2,6 2,5 2,5 Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 427

12 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2002 Budget 2003 Finanslov Offentlige finanser Statistisk Årbog Miljøministeriet 1 545, , ,1 1. Fællesudgifter 152,6 160,1 138,9 2. Miljøbeskyttelse 773,1 680,5 506,3 3. Miljøundersøgelser 147,5 145,2 123,7 4. Skov- og Naturforvaltning mv. 165,9 531,1 510,7 5. Geologisk forskning og undersøgelser 145,6 137,7 126,7 6. Kortproduktion 160,8 169,8 167,8 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 971, , ,5 1. Fællesudgifter 192,6 225,2 206,2 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 1 148, ,9 859,1 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 667, , ,5 4. Markedsordninger -37,6-5,5-6,3 28. Trafikministeriet 6 847, , ,2 1. Fællesudgifter 1 035, ,3 601,4 2. Vejtrafik 710,1 669,6 769,7 3. Luftfart og meteorologi 199,9 92,6 53,9 4. Havne, kyster og færgetrafik 140,2 128,2 166,7 5. Banetrafik 4 761, , ,5 34. Arbejdsmarkedsfond , , ,3 1. Arbejdsmarkedsfond , , ,3 35. Generelle reserver 5 502, , ,0 1. Reserver mv , ,0 Moms-refusion 5 502, , ,0 36. Pensionsvæsenet 9 320, , ,7 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 2 588, , ,7 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv. 506, , ,7 3. Forskellige statslige pensions forpligtelser 5 082, , ,9 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 0,6-0,1-0,3 5. Indekskontrakter 1 144, , ,0 6. Administrations udgifter mv. -1,8 49,2 53,7 37. Renter , , ,3 1. Renter af statsgæld , , ,9 Indenlandsk statsgæld , , ,5 Udenlandsk statsgæld 2 553, , ,4 2. Regulering af hensættelser 2 810, , ,4 3. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv , , ,0 4. Den sociale pensionsfond 335,8 623,4 106,8 5. Renter til genudlån mv , , ,8 6 Regulering af hensættelser -402, Renter til genudlån mv. 58,0 36,1 12,2 38. Skatter og afgifter , , ,0 1. Skatter på indkomst og formue , , ,0 Personskatter , , ,4 Børnefamilieydelse , , ,0 Selskabsskatter mv , , ,0 Pensionsafkastskat , , ,0 Tinglysningsafgift mv , , ,0 Øvrige skatter -93,8-89,6-89,6 2. Told- og forbrugsafgifter , , ,0 Merværdiafgift , , ,0

13 Tabel 409 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2002 Budget 2003 Finanslov 2004 Energiafgifter mv , , ,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer , , ,0 Miljøafgifter , , ,0 Afgifter på spil mv , , ,0 Øvrige punktafgifter , , ,0 3. Arbejdsmarkedsbidrag , , ,0 4. EU-ordninger , , ,0 5. Renteindtægter mv. 118,2 200,0-480,0 6. Overførsel til andre paragraffer 4 057, , ,0 40. Genudlån mv , , ,2 1. Køb mv. af obligationer -0, Genudlån af statslån 8 926, , ,2 3. Inkonverterbare realkreditlån -17,2-8,0-5,0 41. Beholdningsbevægelser mv , , ,8 1. Nedskrivning af emissionskurstab -95,2-140,3 990,9 2. Beholdningsbevægelser , , ,0 3. Valutakursreguleringer -650,2 92,6-19,7 42. Statsgældsafdrag , , ,3 1. Afdrag på indenlandsk gæld , , ,3 2. Afdrag på udenlandsk gæld -22,8 0,8-3. Træk på Danmarks Nationalbank 6 331, , ,0 Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 429

14 Tabel 410 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,2 Anlægsaktiver , , , ,9 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,9 Udlån og tilgodehavender , , , ,4 Værdipapirer 7 486, , , ,2 Emissionskurstab, statslån 1 482, , ,8 4,5 Indenlandsk statsgæld 1 424, , ,9-646,9 Udenlandsk statsgæld -46,9-25,9-25,9 29,8 Genudlån 105,1 233,0 233,0 621,6 Omsætningsaktiver , , , ,0 Driftsaktiver 245,7 205,2 218,0 248,0 Lagerbeholdninger 50,1 65,2 68,3 95,0 Debitorer , , , ,9 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,3 Checkrestancekonti -948,5 267,5 267,5-272,5 Finansministeriets ordinære konto , , , ,1 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank , , , ,3 Likvidbeholdninger 2 014, , , ,8 Andre aktiver , , , ,3 Aktiver for særlige fonde , , , ,3 Den sociale pensionsfond , , , ,1 Andre fonde 1 207, , , ,2 Passiver Passiver i alt , , , ,2 Egenkapital , , , ,3 Balancekonto , , ,8-474,247,3 Langfristet gæld , , , ,0 Indenlandsk statsgæld , , , ,4 Udenlandsk statsgæld , , , ,4 Prioritetsgæld 90, , ,9 29,9 Anden langfristet gæld , , , ,2 Kortfristet gæld , , , ,2 Indenlandsk statsgæld , , , ,0 Udenlandsk statsgæld 832, ,7 Periodiserede renter på statsgælden , , , ,6 Afgivne tilsagn , , , ,1 Mellemregning med særlige fonde 1 441,9 714,2 714,2 407,6 Kreditorer , , , ,1 Andre passiver , , , ,3 Kapitaler for særlige fonde , , , ,3 Kilde: Statsregnskabet 2001 og Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

15 Tabel 411 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 412 Statens gæld og låntagning pct. af BNP Samlet statsgæld 65,8 40,4 Indenlandsk statsgæld 62,4 46,0 Udenlandsk statsgæld 18,2 6,2 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 431

16 Tabel 413 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. ATP og Særlige Pensionsopsparing 1 Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2002* 2003* 2002* 2003* 2002* 2003* 2002* 2003* Driftsudgifter Konsumudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Pga. af en lovændring er Den Særlige Pensionsopsparing fra 2002 ikke længere en del af de sociale kasser og fonde. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

17 Tabel 414 Kommuners og amters regnskaber 2002 Amter 1 København og Frederiksberg Øvrige Kommuner Hele landet 1 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Samlet balance Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur Heraf: Folkeskolevæsen Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen Heraf: Bistand og pleje Dagpleje og daginstitutioner Døgninstitutioner, opholdssteder og forebyggende foranstaltninger for børn og unge Boliger og institutioner for ældre samt foranstaltninger for voksne og handicappede Førtidspensioner og personlige tillæg Dagpenge Boligstøtte mv Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv Øvrige social- og sundhedsvæsen Administration mv Statsrefusion i alt Anlægsudgifter i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen Administration mv Renter Afdrag på lån Finansiering Optagne lån (kursværdi) Generelle tilskud Udligning af moms Skatter Finansforskydninger Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Ekskl. kurstab i forbindelse med låntagning. Dette kurstab udgjorde 115 i lnkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd, samt Udviklingsrådets modsvarende indtægter. 4 Inkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd. 5 Finansforskydningerne for den samlede kommunale sektor består af en forøgelse af likviditeten på 0,9 mia. kr. og en forøgelse af den øvrige finansielle nettoformue på 1,6 mia. kr. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 433

18 Tabel 415 Kommuners og amters 1 drifts- og anlægsregnskaber 2002 Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomheder mv. Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Socialog sundhedsvæsen Administration mv. I alt Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Beregnede omkostninger Afskrivninger Lagerforskydninger Henlæggelser Forrentning Øvrige beregnede udgifter Beregnede og overførte indtægter Modregningskonto Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser mv Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til andre kommuner/amter Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra andre kommuner/amter Øvrige indtægter Finansindtægter Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 3 Ved interne udgifter og indtægter forstås omposteringer inden for den enkelte kommunale enhed. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj : Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

19 Tabel 416 Finansiel status i kommuner og amter 2002 Amter 1 Københavns og Frederiksberg kommuner Øvrige kommuner Hele landet 1 Aktiver i alt Likvide aktiver Heraf: Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter mv Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer mv Statsobligationer mv Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande Kortfristede tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomhed Aktiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling for andre Aktiver tilhørende fonds, legater mv Passiver i alt Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Heraf: Indenlandsk gæld i alt Hvoraf: Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Andre kommuner/amter Kommunernes Pensionsforsikring Andre forsikringsselskaber Realkredit Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld vedrørende færgegevinst Udenlandsk gæld i alt Hvoraf: Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor Passiver tilhørende fonds, legater mv Passiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling til andre Balancekonto Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 435

20 Tabel 417 Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber 2002 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- virksom- I alt Heraf hed i alt Sygehusvæsen Social- og og sundheds- sygesiking væsen I alt 1 Heraf tægter = Driftsog Skatter finansvirksom- anlægs- for- skydhed ninger Statusværdier (ultimo) Samtlige amter Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj : Flere tal og oplysninger findes på og reg4 Likvide beholdninger Langfristet gæld 436 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004

21 Tabel 418 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2002 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Driftsog Skatter finansi alt anlægs- for- Undervisning Social- og virksom- skydog sundhedshed ninger kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langfristet beholdninger gæld Samtlige kommuner København Frederiksberg Københavns Amt i alt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje Tåstrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Tårbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Frederiksborg Amt i alt Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse Ølstykke Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. sygehusvæsen for København (6.564 ) og for Frederiksberg (1.278 ). 2 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj : Flere tal og oplysninger findes på og reg4 Statistisk Årbog 2004 Offentlige finanser 437

22 Tabel 418 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2002 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Drifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langfristet beholdninger gæld Roskilde Amt i alt Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Vallø Vestsjællands Amt i alt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Storstrøms Amt i alt Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo Møn Offentlige finanser Statistisk Årbog 2004