Tilsynsrapport, Børnehuset Ørnebo, september 2010

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 4 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse... 8 Kapitel 6: Bestyrelse

2 Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Tilsynsteamet: 27. og 28. september 2010 Den 23. september 2010 Lisbet Lentz, Tommy Johansen, Merete Larsen, Marianne Gjelstrup og Marie- Louise Lassen Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Den 3. november Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september

3 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Tilsynet bygger sin rapport på data indsamlet via observationer, samtaler og interviews. Observationerne skal ses som snapshots og øjebliksbilleder af hverdagslivet i Ørnebo. Tilsynet har observeret på alle stuer, på begge legepladser samt i fællesrum, og observationerne har fundet sted i hele åbningstiden. Tilsynet har iagttaget den pædagogiske praksis ved samlinger, ved måltider, planlagte aktiviteter, tidspunkter med fri leg inde som ude og samt ved åbne/lukke situationer. Derudover har tilsynet gennemført interviews med ledelse, personale og bestyrelse. Børnehuset Ørnebo består af to huse Kongeørnen og Kejserørnen. Hovedparten af lokalerne fremstår åbne og lyse og med relevant materiale og dokumentation i børnehøjde. I begge huse er der både vuggestuegrupper og børnehavegrupper, men det er ikke givet, at et barn kommer i børnehave i samme hus, som barnet har gået i vuggestue. Det er forældrene orienteret om via velkomstfolderen. De to huse har fælles morgenåbning og bliver slået sammen i ferier. Det betyder, at børnene kender voksne i begge huse. Tilsynet blev mødt venligt og imødekommende af både ledelse og personale. Det er tilsynets samlede indtryk, at Ørnebo er en institution med en tryg, behagelig og respektfuld atmosfære. Personalet møder børnene anerkendende og omsorgsfuldt. Børnene virker glade, initiativrige og interesseret i hinanden. Tilsynet oplever en god kontakt mellem personale og forældre, og et godt samarbejde i personalegruppen. Tilsynet får det indtryk, at personalegruppen har et godt samarbejde. Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved, at man både i teori og praksis vægter en inkluderende tilgang, således at alle børn kan blive deltagere i de fællesskaber, der hele tiden danner sig i løbet af dagen. Et andet kendetegn ved Ørnebos pædagogiske praksis er, at børns selvhjulpenhed og selvstændighed både er højt prioriteret og understøttet i dagligdagen. Den pædagogiske virksomhed er kendetegnet ved voksenstyrede handlinger blandet med børnenes egne aktiviteter og lege. Ledelsen lægger vægt på at vejlede og sparre med personalet om pædagogiske problemstillinger. Det finder bl.a. sted på faste stuemøder. Efter interviews med bestyrelsen og ledelsen, er det tilsynets indtryk, at Ørnebo har en engageret forældrebestyrelse, som har et godt og konstruktivt samarbejde med institutionernes ledelse og personale. Samlede anbefalinger: Herunder gives de samlede anbefalinger, som er fremkommet ved data og observationer indsamlet ved tilsynet. Baggrunden for hver enkelt anbefaling bliver uddybet senere i rapporten. Struktur: Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvorvidt det er muligt at organisere lukningen, således at der kun lukkes i et hus. Pædagogisk praksis: Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvordan personalet i Ørnebo kan koordinere og arbejde med de voksenstyrede aktiviteter, således at der ikke er for mange aktiviteter i gang på samme tid. Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvordan stuerne kan sammensættes, således at alle stuer har en personalesammensætning, der består af både pædagoger og medhjælpere. Tilsynet anbefaler, at det drøftes hvordan organisering, indhold og praksis skal være for det skoleforberedende arbejde. 3

4 Ledelse: Tilsynet anbefaler, at Ørnebo faciliterer et øget samarbejde imellem institutionen og sundhedsplejen med henblik på en tidlig forebyggende indsats. Tilsynet anbefaler, at hjemmesiden hurtigst muligt bliver opdateret Kapitel 3: Relationer Overordnet set oplever tilsynet et stimulerende pædagogisk miljø, hvor der hersker en rar og tillidsfuld atmosfære baseret på anerkendelse og hjælpsomhed. Personalet udviser en empatisk og indlevende måde at være sammen med børnene på. Anerkendelse bygger i Ørnebo på ligeværd. Af interviews med ledelse og personale og ud fra observationer kan tilsynet identificere, at det er en del af anerkendelsen, at man udviser empati for andre, og at man kan se tingene fra andres perspektiv. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at man er åben overfor, at andre kan have deres opfattelse af situationen og accepterer, at den måske er anderledes end ens egen opfattelse, uden at man er dømmende og irettesættende overfor den anden. Åbne lukke Der er fælles morgenåbning, som finder sted i Kejserørnen. Morgenåbningen foregår i en stille og rolig stemning, hvor personalet er til rådighed for forældrene, så de kan aflevere beskeder eller få svar på de spørgsmål, de har vedr. deres barn. Tilsynet oplever, at morgenåbningen er godt organiseret, og at der er klare aftaler om arbejdsfordelingen personalet imellem. Børnene tilbydes morgenmad, og der er to medarbejdere til stede. Den ene medarbejder spiser med børnene, mens den anden medarbejder drager omsorg for de øvrige børn, således at børnene oplever en stille og overskueligt start på dagen. Lukningen af Ørnebo finder sted i begge huse. I det omfang der er behov, eller det er hensigtsmæssigt, informerer personalet den enkelte forælder om, hvordan barnets dag har været. Ved lukkesituationen er der en hyggelig stemning, hvor børnene er gode til at lege sammen. Børnene søger også de voksne, som hele tiden er til rådighed. Selvom det er sent på dagen, opstår der næsten ingen konflikter. Tilsynet oplever, at alt er sat i rammer, så der ikke opstår tvivl om, hvem der varetager de enkelte opgaver. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvorvidt det er muligt at organisere lukningen, således at der kun lukkes i et hus. Relationer mellem barn - voksen Det er tilsynets indtryk, at personalet har en grundlæggende viden om, at børns udvikling og læring hænger nøje sammen med kvaliteten af de relationer, som barnet indgår i. Det kan observeres ved, at personalet fremstår relationskompetente i den forstand, at de er gode til at etablere, fastholde og udvikle lærende og følelsesmæssige kontakter til børnene. Personalet har en grundlæggende respekt for det enkelte barns væremåde og perspektiv på verden, og børnene mødes anerkendende og empatisk. Det er tilsynets indtryk, at de voksne er glade for børnene og har tæt kontakt med dem, og at børnene er glade for og trygge ved de voksne. Tilsynet observerer, at personalet både i teori og praksis lægger vægt på en inkluderende tilgang. De voksne er kontinuerligt opmærksomme på, at børnene ikke bliver overladt til sig selv eller bliver ekskluderet fra de forskellige fællesskaber, der etablerer sig i institutionen. De voksne taler meget med børnene og er bevidste om, at de er aktive sprogformidlere. 4

5 De voksne løser konflikter ved at lytte til de børn, som er involveret, og ved at anvende et afdæmpet sprog der nedtrapper eventuelle konflikter, således at børnene ikke oplever skæld ud, irettesættelser eller nederlag. Det er markant, at institutionen prioriterer børns evne til selvhjulpenhed og selvstændighed højt. Det kan iagttages ved, at når et barn møder en praktisk udfordring, skal barnet først forsøge at løse udfordringen selv, inden barnet modtager hjælp og støtte fra den voksne. Det betyder bl.a., at børnene selv evner at tage overtøj på og deltager i borddækningen ved spisning. Personalet er hele tiden synligt og tilgængeligt for børnene, og de voksne er opmærksomme på, ikke at tale hen over hovedet på børnene. Relationer mellem voksen - voksen Tilsynet oplever, at der i personalegruppen er stor villighed til at bakke op omkring hinanden, sparre med hinanden og hjælpe hinanden i forskellige situationer. Personalet arbejder tilsyneladende godt sammen på stuerne, og der er i vid udstrækning en god kommunikation og klar arbejds- og rollefordeling mellem medarbejderne. Det er tilsynets indtryk, at de voksenstyrede temaer, der arbejdes med, bl.a. når der er samling, er resultat af fælles faglig holdning og planlægning. Af interviewene fremgår det, at personale og ledelse er i gang med at opbygge en organisationskultur, hvor det er legalt at fremsætte konstruktiv og anerkendende kritik, således at institutionen hele tiden kan udvikle og forny sig via refleksion. Tilsynet får det indtryk, at personalegruppen har et godt samarbejde. Relationer mellem barn barn Tilsynet oplever, at børnene generelt taler pænt og lytter til hinanden, når de leger og deltager i de forskellige aktiviteter. Børnene virker glade, initiativrige, hjælpsomme og interesseret i hinanden. Tilsynet oplever forholdsvis få konflikter mellem børnene. Når der opstår uenigheder mellem børnene, er de som regel gode ti selv at forhandle sig frem til løsninger, uden at nogen bliver ked af det. Tilsynet ser ikke indikatorer på, at børnene ekskluderer hinanden fra såvel de formelle som de uformelle fællesskaber, der kontinuerligt dannes i løbet af en dag i en daginstitution. Selv om børnene er forskellige i alder, etnicitet og kompetence, leder det ikke til eksklusion, men forskelligheden ses som en del af mangfoldigheden i det fælles liv. Kapitel 4: Pædagogisk praksis Med udgangspunkt i interviews med ledelse og personale samt konkrete observationer, er det tilsynets opfattelse, at institutionens pædagogiske linje er præget af en anerkendende tilgang, og at man vægter troværdighed og ansvarlighed højt. Personalet sætter ord på børnenes følelser, og anerkendelse handler for personalet om støttende kommunikation og talemåder. I Ørnebo er det væsentligt, at give børnene viden gennem oplevelser, gennem arbejdet med læreplanens forskellige temaer og gennem børnenes egne aktiviteter. Den overordnede pædagogiske linje og læreplanen har været drøftet på personalemøder. Selvom om læreplanen ikke bliver studeret hver dag, så er læreplanens intentioner og handlinger en central del af den pædagogiske bevidsthed og rygsæk, når den pædagogiske praksis bliver planlagt. Den konkrete pædagogiske planlægning finder sted på personale- og stuemøder. Ledelsen deltager kontinuerligt i disse møder, hvor de dels lytter til personalet og dels sparrer med personalet bl.a. om pædagogiske problemstillinger. Det er tilsynets indtryk, at det pædagogiske samarbejde de to huse imellem finder sted i større 5

6 og større udstrækning, fx oplevede tilsynet et fælles motorik- og rytmikforløb i et lokale på idrætscenteret. Når de mindste børn sover til middag, har de to huse en aftale om, at de øvrige børn opholder sig på én af de to legepladser. Det giver grundlag for legefællesskaber på tværs afdelingerne. Det er tilsynets opfattelse, at der er tale om en forholdsvis stærk rammesætning af pædagogikken, som er tilstræbt ens fra afdeling til afdeling. Det betyder, at tilsynet oplever, en høj grad af styring af den pædagogiske praksis og en stærk strukturering i institutionen. Det vil sige, at personalet bestemmer og vælger det pædagogiske indhold og hvordan praksis skal organiseres. I begge huse bestemmer og strukturerer personalet hverdagen med indholdstemaer, samlinger og aktiviteter, blandet med god tid til børns egen virksomhed og frie leg. Personalet lægger vægt på, at danne mindre grupper, når de arbejder med børnene, da det er personalets erfaring, at børnene trives, udvikles og lærer bedst, når grupperne er små og overskuelige. De fælles stue- og gruppesamlinger finder primært sted om formiddagen og ved spisesituationer. Samlingerne virker i hovedtræk godt planlagt og velorganiseret, og der er tale om et klart defineret pædagogisk indhold. Børnene forekommer at være aktivt deltagende i samlingerne, og personalet har et godt blik for, at indholdet skal være afvekslende og udfordrende, således at børnenes opmærksomhed og interesse hele tiden bliver holdt fanget. I et enkelt tilfælde observerede tilsynet imidlertid, at der blev sat for mange voksenstyrede aktiviteter i gang på samme tid med det resultat, at det blev vanskeligt at organisere og koordinere de forskellige forløb på en hensigtsmæssig måde. Personalesammensætning på stuerne er en blanding af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Ledelsen oplyser, at der tidligere var for få pædagoger ansat i institutionen. Det er der ændret på nu, hvor der er blevet ansat flere pædagoger. Tilsynet kunne imidlertid konstatere, at der på én af stuerne udelukkende er ansat pædagogmedhjælpere. På legepladsen ser det ud til, at børnene trives med legepladsens indretning. Børnene leger i små grupper spredt ud over hele området. De voksne er synlige og deltager aktivt i børns aktiviteter og lege, i det omfang det er pædagogisk hensigtsmæssigt. Der har tidligere været tradition for omfangsrig fotodokumentation i Ørnebo. Der blev taget mange billeder, men de havde mest karakter af information til forældrene eller fremstod som en slags udsmykning i institutionen. I dag tager personalet færre billeder af børn og begivenheder. Til gengæld prøver de at beskrive billederne, analysere og lære af dem, således at de bliver klogere på den pædagogiske praksis. Den løbende mundtlige evaluering er højt prioriteret og finder sted dagligt, og det er tilsynets opfattelse, at institutionen er i gang med at indtænke en fast praksis for, hvordan de mere systematisk evaluerer deres pædagogiske virksomhed. Pædagogiske læreplaner Personalet fortæller, at lærerplanen har stor betydning, og at den afspejler, den måde der arbejdes på i Ørnebo. Lærerplanen er ved at blive revideret, dette sker bl.a. på en personaledag, fordi alle skal bidrage og alle skal have ejerskab til den. Lærerplanen har anerkendelse og inklusion som de overordnede værdier. Ledelsen giver udtryk for, at det giver mening, at lærerplanen og børnemiljøvurderingen er slået sammen. Det skyldes, at 6

7 børneperspektivet er en vigtig del af lærerplanen og at børnemiljøvurderingens handleplan ligger i lærerplanen. Ledelsen har til den nye børnemiljøvurdering fået inspiration udefra til at inddrage børneperspektivet. 3 års vurdering Ørnebo oplever, at etableringen af sprogkorpset har medført en øget kvalificering og professionalisering af sprogarbejdet i kommunen. Det vil efter personalets opfattelse være hensigtsmæssigt, at sproggruppens indsats begynder allerede i 3 års alderen, da det ville fremme sprogarbejdet og give øget sproglig effekt. Personalet giver udtryk for, at det ikke giver mening at lave sprogtest på alle børn. Institutionen har et godt samarbejde med sprogpædagogen, og personalet sætter pris på den faglige sparring. Overgange dagtilbud/skole/sfo Ørnebo er i gang med at etablere storbørnsgrupper. Det er hensigten, at de kommende skolebørn regelmæssigt samles i en gruppe, hvor der vil være aktiviteter, som retter sig mod det kommende skoleforløb. Rammerne og det konkrete indhold vil blive planlagt i løbet af efteråret 2010, inden storbørnsgrupperne bliver implementeret fra Ørnebo har i samarbejde med distriktets øvrige dagtilbud og Gildbroskolen fastlagt strukturer, der bl.a. omfatter besøg hos hinanden. Institutionen oplever, at samarbejdet om overgangene fungerer godt. Kompetenceudvikling I Ørnebo lægges der vægt på, at den fælles faglige og personlige kompetenceudvikling hele tiden optimeres. Derfor prioriterer ledelsen kurser, hvor kompetenceudviklingen sker i hele personalegruppen, så der opnås et fælles vidensgrundlag. Dermed sker der en direkte kobling til institutionens pædagogiske praksis. Ved deltagelse i eksterne kurser prøver ledelsen, at få flere af sted af gangen, således at efterfølgende videndeling i højere grad muliggøres. Med hensyn til de kurser, der bliver udbudt af CBU, så fremhæver ledelsen sprog og begreb kurset samt inklusionskurset og stiller forslag om evt. at koble de to kurser sammen. Kvalitetsrapport Ledelsen fortæller, at kvalitetsrapportens handleplan bliver brugt som styreredskab, fx er sygefravær fast punkt på personalemøderne. Med udgangspunkt i interviewene er det tilsynets vurdering, at personalet ikke er klar over at nogle af de temaer, der bliver arbejdet med på personalemøderne udspringer af kvalitetsrapportens handleplan. Et medlem af bestyrelsen har lidt kendskab til kvalitetsrapportens temaer og refererer til sygefravær og uddannelsesniveauet som kvalitetsrapportens indsatsområder. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvordan personalet i Ørnebo kan koordinere og arbejde med de voksenstyrede aktiviteter, således at der ikke er for mange aktiviteter i gang på samme tid. Tilsynet anbefaler, at det overvejes, hvordan stuerne kan sammensættes, således at alle stuer har en personalesammensætning, der består af både pædagoger og medhjælpere. Tilsynet anbefaler, at det drøftes hvordan organisering, indhold og praksis skal være for det skoleforberedende arbejde. 7

8 Kapitel 5: Ledelse Ledelsesteamet består af institutionslederen og to afdelingsledere. Afdelingslederen i Kongeørnen er på barselsorlov, og afdelingslederen i Kejserørnen har sagt sin stilling op fra midten af oktober Lederen og afdelingslederen i Kejserørnen deltog i interviewet. Ledelsen fortæller, at der efter sammenlægningen skulle skabes et ledelsesrum, og at denne periode i høj grad var præget af situationsbestemt ledelse. Da begge afdelingslederstillingerne var besat, blev der hyret en konsulent med henblik på at skabe et ledelsesteam med en fælles forståelse, og med henblik på at vise tydelighed i ledelse. Ledelsen gør meget ud af, at informere personalet om ledelse fx via oplæg på personalemøder, og det er ledelsens oplevelse, at personalet tager ledelse seriøst. Det har været en udfordring, at definere hvem der har ansvaret for de administrative opgaver. Som det er nu, ligger de fleste administrative opgaver hos lederen, mens personaleledelse er placeret hos afdelingslederne. En del opgaver er uddelegeret til personalet, det gælder også en del af ledelseskompetencen, hvilket betyder, at personalet i nogle situationer er selvledende. Det er ledelsens opfattelse, at det kan lade sig gøre, fordi ledelsen har tydeliggjort rammer og retning, og fordi alle bruger årshjulet som styringsværktøj. Det er tilsynets indtryk, at det er klart for personalet, hvem i ledelsen der varetager de forskellige ansvarsopgaver. Ledelsen nævner, at der i forbindelse med børnemiløvurderingen er blevet udarbejdet en sorg/kriseplan. Ledelsen nævner, at man i Ørnebo godt kunne tænke sig at optimere samarbejdet med Familecenteret omkring den tidlige indsats. Derfor er Ørnebo interesseret i at etablere et øget samarbejde med sundhedsplejen omkring mødregrupper, således at der bliver skabt en fælles koordineret indsats om det forbyggende arbejde. Ledelsen nævner, at den største administrative udfordring er hjemmesiden. Hjemmesiden er ikke kommet op at køre efter sammenlægningen, og der er ikke lavet en plan for, hvordan den skal opdateres. Ledelsen fortæller, at de har en meget engageret personalegruppe, der deltager i mange ting, også udenfor huset. Det giver udfordringer i forhold til, hvornår man skal involvere sig, og hvornår, man af hensyn til belastningsgraden, skal prioritere det daglige arbejde. Lederen er klar over, at den kommende tid, hvor ingen af husene har en afdelingsleder, bliver en udfordring. Derfor er hun begyndt at tænke i kommende ledelsesstruktur, som endnu ikke er defineret, denne tanke bakkes op af tilsynet, og fra centralt hold er vi klar med sparring. Det er tilsynets overordnede indtryk, at der er i Ørnebo er en tydelig ledelse, og at ledelsen bliver bakket op af personalet. Tilsynet har via de to interviews med henholdsvis personale og ledelse bemærket, at ledelse og personale har en fælles forståelse af Ørnebos værdier, rammer og retning. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at Ørnebo faciliterer et øget samarbejde imellem institutionen og sundhedsplejen med henblik på en tidlig forebyggende indsats. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at hjemmesiden hurtigst muligt bliver opdateret. 8

9 Kapitel 6: Bestyrelse Ørnebo har en fuldtallig forældrebestyrelse. To gange om året holder institutionen velkomstmøde for nye forældre. På dette møde deltager en repræsentant fra bestyrelsen. Mødet bliver bl.a. brugt som grundlag for at rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen, hvilket fungerer fint. Bestyrelsen holder fire møder årligt. Der er mange sager, der skal drøftes, så det har været nødvendigt at introducere et årshjul, så bestyrelsen kommer rundt om alle sager, der skal drøftes i løbet af året og sikrer, at de samme emner ikke bliver drøftet flere gange. Årshjulet er nyt, men ser ud til at fungere efter hensigten. Det er formanden, der sender dagsordenen ud til møderne. Dagsordenen er lavet i samarbejde med lederen. Det går på skift, hvem der er dirigent og referent på møderne. Lederen læser referatet igennem, inden det bliver godkendt og hængt op på opslagstavlen. Hjemmesiden er under udarbejdelse, ellers vil det være oplagt at lægge referatet der. Bestyrelsesmedlemmerne har stor tillid til det pædagogiske arbejde, der foregår i Ørnebo, og de føler, at de har tilstrækkelig indflydelse. Bestyrelsen bliver løbende orienteret om budgettet på møderne, og formanden får jævnligt et budgetudskrift. Som udgangspunkt føler bestyrelsen sig godt orienteret, men har ikke været med til at træffe valg og prioritere fordeling af budget. Der er altid en fra bestyrelsen med ved ansættelsessamtaler Formanden for bestyrelsen er som regel med til de to årlige møder med det politiske niveau. Han fortæller, at det seneste møde var rigtig godt. Det var et involverende møde, hvor bestyrelsesmedlemmerne deltog i en budgetprioriteringsøvelse. Nogle af de forslag, der kom ud af mødet, kunne man se afspejlet i sparekataloget. Budgetmøderne i efteråret har ikke været spændende, da der har været for meget envejskommunikation. De nye medlemmer af bestyrelsen vil gerne deltage i kurset for nye bestyrelsesmedlemmer, men pointerer vigtigheden af, at datoen for kurset bliver meldt ud i god tid. Efter interviews med bestyrelsen og ledelsen, er det tilsynets opfattelse, at Ørnebo har en engageret forældrebestyrelse, der har et godt og konstruktivt samarbejde med institutionernes ledelse og personale. 9