NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet med dagtilbuddene skal ses som et dialog baseret værktøj og derfor i et mere nuanceret billede, end blot som en kontrol funktion. Tilsynene kan være med til at sikre kvaliteten indenfor 0-6 års området, og samtidigt give mulighed for faglig sparring, fokus på pædagogisk praksis og ikke mindst en sikring af, at dagtilbuddene overholder dagtilbudsloven. Tilsynet skal have fokus på det generelle billede af Solrød kommunes service niveau i dagtilbuddene, men samtidigt også en opmærksomhed på styrkelsen i den forskellighed der kan og vil være, fra institution til institution. Ved tilsynet skal der overordnet sikres følgende At personalet har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage de opgaver, der ligger i tilbuddene. At den pædagogiske praksis lever op til de mål og rammer, der er fastsat i lovgivningen, af kommunalbestyrelsen i kontrakter/aftaler, politikker og retningslinjer samt i dagtilbuddets mål og værdier. At sikkerhed og hygiejne er optimal, efter gældende regler Udover dette skal der lægges vægt på følgende: Hvad er der af planer og tanker for pædagogisk praksis det næste år frem De pædagogiske læreplaner. Dokumentation, evaluering og ikke mindst den konkrete udførelse i dagligdagen. Anerkendende relationer hvordan arbejdes der med dette. Politikker, vejledninger og kvalitetskontraktmål Det psykiske arbejdsmiljø, hvordan trives personalet, og hvad bliver der gjort for det konkret. Opmærksomhed omkring kurser, udvikling og uddannelse. Hvordan er samarbejdet med forældrene og bestyrelsen. Der skal ligeledes spørges ind til: Hygiejne Sikkerhed. Ex. ordentlige pusleforhold, barnevognsseler, legetøj mv. Legeplads vedligeholdelse Brandtilsyn skal der følges op på noget.

2 Besøget i daginstitutionerne: Mit generelle billede af besøget i de enkelte institutioner to vuggestuer, fem integrerede institutioner og ti børnehaver (inkl. natur bh. )er meget positivt. Vi har institutioner, der udover deres individuelle tilbud og muligheder, alligevel overordnet set leverer den samme service til alle børnefamilier her i Solrød. Der er en høj grad af engagement og faglighed. Institutions lederne er meget opmærksomme på at tilpasse tid og ressourcer til de opgaver, der kommer udefra, samt de opgaver de selv vælger at putte i deres dagligdag. Dette skyldes bla. deres evne til at kigge på hverdagen med Lean briller. Politiske overordnede og konkrete mål Dagtilbuddenes konkrete mål, ses i deres årsplaner og evalueringer / mål for de pædagogiske læreplaner. Dette er institutionerne generelt gode til at få udfyldt og opfyldt, dog i varierende grad. Kvalitetskontraktmål: I mål og økonomi under politik område 8, har vi et kvalitetskontraktmål der handler om, at alle institutioner 2 gange årligt skal måle alle børns relationer, barn-barn og barn-voksen. Hver institution anvender et skema, der lige nu er under revidering, fordi skemaet skal være ens i alle institutioner. Men som udgangspunkt handler det om, at man kan placere børnene i tre felter rød, gul, grøn. Det røde felt betyder at barnet ingen, eller meget skrøbelig relation har til en voksen, og ligeledes et andet barn. Det gule felt viser en nogenlunde relation, dog ikke helt tæt, og det grønne felt viser en tæt relation til både børn og voksne. Vi er i en arbejdsgruppe ved at definere kriterier for måling af ovenstående, det er vigtigt at vi både har det samme udgangspunkt for målingen, og ikke mindst de samme opmærksomheds punkter, samt det efterfølgende arbejde der kan være, hvis vi scorer børn i den røde, og gule kategori. Sidst men ikke mindst også et fokus på den grønne, for igen at blive klare på, hvad er det så VI gør, der gør det nemt for børnene at have en relation til de voksne og til deres venner. Hver gang vi har haft en måling, skal skemaerne samles og scores, så vi kan se hvordan niveauet er i hele kommunen i vores daginstitutioner. Dette sker på administrativt niveau. Arbejdet med den pædagogiske praksis Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal beskrive, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter. I vores dagtilbud i Solrød kan dette foregå på mange forskellige måder. Nogle institutioner vælger at arbejde med et eller to temaer hen over året. Det betyder, at de sætter særligt fokus på f.eks. personlige kompetencer og tilretter derfor deres projekter og hverdag med udgangspunkt i dette tema. Andre vælger at have flere temaer kørende i projekt perioder ind over året, så de på den måde sikrer, at være alle temaerne igennem. Fælles for alle dagtilbuddene er, at der er en bevidsthed om, at temaerne skal på en eller anden måde være tilstede og repræsenteret i det daglige arbejde med børnene. Det som er den konstante øvelse i arbejdet med de pædagogiske læreplaner er, at blive ved med at tænke i dokumentation og evaluering, og at prioritere tid til det. For på den måde at få en bevidstgørelse omkring gør vi det, vi tror vi gør hvorfor gør vi det og hvordan kan vi se, at det vi arbejder med også har en effekt. 2

3 F.eks. når der arbejdes med personlige kompetencer, kan vi så se at børnene bliver bedre til at respektere grænser, til at udtrykke sine følelser overfor andre børn og voksne samt kunne indgå i et fællesskab. De pædagogiske læreplaner skal fremadrettet evalueres hvert andet år. Forældrebestyrelserne inddrages i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Sprogarbejdet sker på flere niveauer, dels er der den daglige sprogstimulering, der bl.a. også er et tema i de pædagogiske læreplaner. Så er der sprogvurdering.dk som er et elektronisk materiale, der anvendes af personalet til at sprogvurdere de børn, som de kan have en bekymring for, om de udvikler sig sprogligt svarende til deres alder. Disse skemaer skal også udfyldes af forældre, så der kan skabes et samarbejde omkring barnets sprogudvikling. I institutionerne i Havdrup distrikt arbejdes der f.eks. meget bevidst med skrift sproget. Sprogpakken: I 2011 / 2012 er der opstartet et større projekt på landsplan udviklet af Servicestyrelsen i samarbejde med UCSJ(University college Sjælland), kaldet SPROGPAK- KEN. Dette omsiggribende projekt skal være med til at kompetence løfte det pædagogiske personale i de enkelte kommuners dagtilbud. I foråret 2012 er den pædagogiske konsulent Bianca Lauge sammen med tale-høre konsulent Helle Larsen af sted på 3x2 dages kurser for at blive certificeret nøglepersoner omkring arbejdet med sprogpakken. Efterfølgende skal så mange medarbejdere fra de enkelte institutioner af sted på 4 dages kurser, hvor de kompetence løftes i forhold til at kunne sprogstimulere, og arbejde endnu mere bevidst med sproget i dagligdagen. Helle Larsen og Bianca Lauge samarbejder om at sætte nogle mål for de enkelte dagtilbud i forhold til, hvad vi specifikt gerne vi have de sætter fokus på i sprogarbejdet. Et af tiltagene vil være dialogisk læsning. Anerkendende relationsarbejde /inklusion. I flere af vores institutioner arbejdes der meget bevidst med de 8 samspilstemaer, og video optagelse af de enkelte børn, for at få øje på de ressourcer børnene har, og derigennem en bevidstgørelse af, hvordan personalet i fællesskab kan blive bedre til at inkludere barnet i fællesskabet. Det er ikke alle steder, der bruges video optagelser som en integreret del af hverdagen. For nogen kan det som personale være grænseoverskridende at se sig selv på video. Det drøftes løbende på møder med institutionslederne, hvordan vi kan få den viden /kompetence løft vi giver de enkelte medarbejdere ind i den pædagogiske praksis i hverdagen. Her har lederen en stor opgave i at få tingene til at ske. Det at alle institutioner på et eller andet niveau og tidspunkt inden for de sidste 5 år har beskæftiget sig med relations arbejdet, gør os alt andet lige mere rustet til at tænke inklusion som et aktiv i hverdagen. Det er lidt, som da vi skulle introducere de pædagogiske læreplaner. Der var reaktionen prompte det gør vi allerede. I forhold til inklusion vil alle også sige det gør vi allerede og langt hen af vejen er det korrekt. Vi er i institutionerne gode til at inkludere alle børn i fællesskabet, og så vidt det er muligt rumme dem indenfor de rammer, der er i institutionen. Men vi kan blive endnu bedre og mere bevidste om at sætte mål, dokumentere og evaluere vores praksis. Blive skarpe på, hvad præcis det er vi gør, der gør at børnene føler sig inkluderet i fællesskabet. Dette skulle samtidigt blive meget tydeligt i forhold til, hvilke børn er det så der er ekskluderet? Hvad er det for rammer og muligheder de har, der gør det svært for dem, og hvordan kan det pædagogiske personale agere i den sammenhæng. Inklusion: Vil være det store ord i 2012, der skal sættes mere fokus på arbejdet med inklusion. I slut 2011 Havde vi 25 pædagoger, herunder også tale-høre konsulenter og vores to sprogskonsulent af sted på et inklusions kursus i Tyrkiet. De er kommet beriget tilbage med stor lyst til at arbejde langt mere fokuseret og målrettet med inklusion. I 2012 skal vi have flere af sted på kurser, der er målrettet emnet inklusion. Medarbejdere har foreslået en pædagogisk tema lørdag, der skal indvie samtlige medarbejdere fra institutionerne i emnet inklusion. Mulighederne for det undersøges. 3

4 Brobygning: Der er et digert værk, der fint beskriver brobygnings arbejdet i Solrød fra dagpleje til SFO/skole. Brobygningsopgaven blev revideret i Revideringen er sket i et samarbejde mellem repræsentanter fra SFO, BH.klasse lærere, ledere af vuggestuer og børnehaver. Alle sammen deltagende for at få beskrevet den mest optimale proces imellem overgangen til de enkelte tilbud. Der har i 2011 været et ønske fra børnehaverne om at målrette overleveringsskemaerne, så de matcher temaerne i de pædagogiske læreplaner. Dette er nu ændret. Samtidigt har der været en debat om besøg på SFO, som for nogen institutioner er meget ressourcekrævende. Dette er der ligeledes fundet en bedre balance i. Børn med særlige behov: Børn med særlige behov er alle de børn, som har behov for en særligt tilrettelagt pædagogisk indsats, for at de kan udvikle deres kompetencer, der hvor de er. Institutionerne samarbejder tæt med BUR, herunder Væksthuset, ressource pædagoger, psykologer, sundhedsplejen samt fysioterapeuter og tale-høre konsulenter. Disse er alle med til at sikre, at hverdagen for børn med særlige behov er så optimal som muligt. I de enkelte institutioner tages der ligeledes højde for, hvordan de strukturerer sig ud af en hverdag, der tilgodeser barnet med særlige behov bedst muligt. Konkret kunne det være, opmærksomheden på, hvordan de kan færdes på legepladsen og indgå i legerelationer, kan de agere alene eller skal de støttes af en voksen. Hvor stor en børnegruppe magter de at være en del af, og hvem trives de bedst sammen med i forhold til styrkelse af venskaber. Samarbejdet med ressource pædagogerne er meget vigtigt og givtigt i denne sammenhæng. De har muligheden for at komme ind udefra og studere relationen mellem barnet og de voksne, samt relationen mellem barn barn. De kan på den måde være med til at stille skarpt på de områder, der skal arbejdes særligt med for at inkludere barnet med særlige behov i en hverdag,hvor barnet skal rumme meget og mange. Personalesamarbejdet, forældresamarbejdet, forældrebestyrelsen: I de enkelte institutioner er der et stort fokus på trivsel i personale gruppen, mange vælger at afholde pædagogiske lukkedage, der både indeholder diskussioner og planlægning af det pædagogiske arbejde, men deri også med opmærksomhed på trivsel. Det kan være emner som, hvordan kommunikerer vi med hinanden i hverdagen, hvilke værdier sætter vi pris på og er vigtige på vores arbejdsplads. Det kan være konflikthåndtering, og derunder også redskaber til at kunne møde forældrene positivt og fagligt velfunderet. Sidstnævnte er et område jeg mener, der skal være tilbagevendende fokus på. Når jeg deltager på personalemøder er det oftere og oftere det, vi bruger energi på at drøfte. Derudover bruges personalemøderne til at få talt om projekter, nye tiltag, og de enkelte børns trivsel. Forældresamarbejdet i de enkelte institutioner opleves generelt positivt. Der er et fint samarbejde og de fleste steder en meget engageret forældrebestyrelse. I perioder kan der være brug for at præcisere forældrebestyrelsens rolle / opgave. Sundhed, hygiejne, politikker, madordning Alle institutioner efterlever kostpolitikken og sol vejledningen, vi har udarbejdet sammen. Dog er disse politikker og vejledninger ofte til debat, for at sikre at vi efterlever sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens anvisninger. Hvor vidt der kan være et behov for at lave flere fælles politikker og vejledninger, er varierende. I nogle sammenhænge giver det god 4

5 mening og en rød tråd at arbejde ud fra et fælles grundlag, og i andre sammenhænge igen en styrke at have institutioner, der tilbyder noget individuelt. I forhold til sygdom og sundhed, er vi ofte i dialog med sundhedsplejen. Sundhedsplejen kan rådgive os i meldinger til forældre og personale, hvis der f.eks. kommer et udbrud af en virus, eller given bakterie, vi skal forholde os. Sundhedsstyrelsen, samt dagtilbudslovens anvisninger bruger vi og jeg også i forhold til sikkerhed og hygiejne i institutionerne, så vi på den måde er opdateret og sikret den kvalitet der skal være i de enkelte institutioner. Derudover er der opmærksomhed, arbejdsgrupper og personale, der er uddannet til at varetage emner som: Alkoholmisbrug blandt forældre, seksuelle overgreb, psykisk syge forældre og vold i familien. Generelt er niveauet fint i vores institutioner, der er stor opmærksomhed på hygiejnen for at nedbringe smitsomme sygdomme. Vores madordninger i de enkelte institutionerer der en høj grad af tilfredshed af. Børnene får varieret sund kost, og det at servere mad i dagligdagen har fundet sit leje og er tilpasset de enkelte institutioner. Det har en fin pædagogisk værdi, at være fælles om måltidet, og at lære børnene om den kultur der er omkring det at spise sammen. Vores køkken fagligt ansvarlige har høj kurs hos børnene og er rigtig gode til at finde på noget nyt at præsentere børnene for. Vi har en forventning om at vores forældre ønsker at fortsætte med denne ordning. Dette bliver vi klogere på inden udgangen af 2012, da forældrene skal spørges hvert andet år i forhold til ønsket om at fortsætte madordningen. Det vil ske på samme måde som sidst med en afstemning i forældrebestyrelsen, med undtagelse af Havdrup distrikt, hvor der skal være afstemning blandt forældrene i de enkelte enheder i distriktet. Succes og udfordringer Succeserne i de enkelte institutioner, ligger bl.a. i det niveau der arbejdes ud fra. Der er en stor omsorg for Solrøds mindste borgere, og et ønske om en faglighed og en pædagogisk praksis, der sikrer børn de rette udviklings arenaer. Mangfoldigheden i det der tilbydes, gier forældrene mulighed for at vælge, og dette er bl.a. med til at skabe en stor tilfredshed. Institutionerne er generelt ramt af en fælles udfordring kapacitets tilpasning! Med vores faldende børnetal, er der i perioder en usikkerhed i forhold til, om man får lov til at forblive en institution, eller om man er lukningstruet. Udover dette er der i 2011 etableret en privat institution, og måske kommer der flere. Dette gør udfordringerne for vores kommunale tilbud endnu større. Det er selvfølgelig en drøftelse, der er evigt tilbagevendende mellem administrationen og samtlige institutionsledere. Både for at støtte, vejlede og ikke mindst være proaktive på de kommende behov. Bygningstilstande, sikkerhed på legepladsen 5

6 Som pædagogisk konsulent har jeg ikke uddannelse og viden til at kunne svare entydigt på dette område. Dog har jeg været en tur på alle legepladser i forbindelse med mit besøg, og jeg oplever dem af svingende karakter. Der er enkelte steder der trænger til en kærlig hånd, dette ikke kun af hensyn til sikkerheden, men i ligeså høj grad af hensyn til de udviklingsmuligheder der børe være udendørs som indendørs. Der er også enkelte institutioner, som er slidte bygningsmæssigt, og som har tilbagevendende problemer med kloak, lugte, vand, slidt inventar, maling, og toiletter /puslepladser der kunne trænge til en opdatering. Det skal her nævnes at ovenstående er en del af det arbejde, der ligger i Helhedsplan for dagtilbud og Ejendomscenterets årlige gennemgang af bygninger og udearealer/legepladser. I den forbindelse aftaler Ejendomscenteret, hvilke arbejder både på bygning og udearealer, der vil indgå i den samlede prioritering indenfor årets vedligeholdelsespuljer og hvilke udførelsesmæssige hensyn der skal tages i forhold til institutionernes liv. Bianca Lauge 6