Charlotte Eicke. Forfangenhed. Sidste stop på vejen?

Transkript

1 Charlotte Eicke Forfangenhed Sidste stop på vejen? Forstå, hvorfor din hest bliver forfangen og lær, hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle

2

3 Charlotte Eicke Forfangenhed Sidste stop på vejen? Forstå, hvorfor din hest bliver forfangen og lær, hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst

4 Bogens titel: Forfangenhed - Sidste stop på vejen? Forfatter: Charlotte Ecke Udgiver af bogen: Foreningen Alma Grafisk design og illustrationer: Niels Erik Bach Boesen Fotografisk, mekanisk, EDB-mæssig eller anden form for mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt efter gældende dansk lov om ophavsret. Copyright : Foreningen Alma ISBN: udgave 2014 Foreningen til oplysning om antroposofisk homøopatisk medicin medicin for krop, sjæl og ånd Foreningen Alma har til formål at oplyse om antroposofisk medicin.det er muligt at melde sig ind i Foreningen Alma og derved jævnligt få tilsendt information om antroposofisk medicin. Foreningen Alma Tlf

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 5 Del 1, EMS-VEJEN... 7 Har din hest EMS?... 8 Har din hest ECS? Insulinresistens Forfangenhed Syre-base balancen De vigtige næringsstoffer Om kornfri fodring Din hest kan også være stresset Hold øje med din hest Sådan forebygger du EMS Del 2, BEHANDLING Behandling med homøopati Homøopatisk behandling af EMS og ECS Behandling af stress Udrensning af giftstoffer Støtte til stortarmens mikrobielle flora Støtte til immunforsvaret Supplerende behandling Smertebehandling Hormonregulering Lymfeudrensning Leverbehandling Nyrebehandling Syreudrensning af muskler og væv Behandling af betændelse/ inflamation i sener og led Efterbehandling Tilskud

6 4

7 Forord FORORD Kære hesteejer Stress er en tilstand, der også kan ramme din hest. Hos hesten ser det bare ikke altid ud som dét, vi mennesker normalt forbinder med at have stress. Stress kan hos heste være en tilstand, man ikke umiddelbart kan mærke, før hesten begynder at udvise fysiske sygdomstegn. Ét af disse tegn kan være forfangenhed og det er det meget ofte. Alt for mange heste aflives på grund af forfangenhed. Det er én af de mest smertefulde sygdomme, vores heste kan få. Og forfangenhed er bare ét af en lang række symptomer på den vej, jeg kalder for EMS-vejen. EMS står for Equint Metabolisk Syndrom, som faktisk kun er overskriften for en gruppe af symptomer, hesten kan have ét eller flere af. Ofte er forfangenhed sidste stop på EMS-vejen. Min hensigt med denne bog er at gøre dig opmærksom på de forskellige symptomer, hesten typisk får på vejen mod forfangenhed. Og jeg vil vise dig, at du som hesteejer selv kan gøre rigtig meget for at hjælpe din hest. Selvom du har en hest, der allerede er forfangen, eller måske gentagne gange har været forfangen, så er der heldigvis også råd og hjælp at hente. At være forfangen er nemlig ikke altid lig med sidste stop på vejen. Foreningen Almas veterinærafdeling Denne bog er skrevet af Charlotte Eicke, som siden 2001 har hjulpet dyr og mennesker med homøopati. Charlotte er ansat i Foreningen Alma som veterinær, homøopatisk rådgiver, hvor hun hjælper Almas medlemmer med behandling af deres dyr. Desuden holder hun foredrag og kurser om homøopati og homøopatisk behandling. 5

8 Forord Charlotte har i mange år været optaget af, hvorfor heste bliver forfangne. Hun har gennem årene behandlet mange heste inkl. sine egne med homøopatiske midler. På baggrund af sin erfaring med netop at behandle forfangenhed har hun set et større mønster og de dybere årsager til lidelsen. Denne bog er resultatet af denne erfaring. 6

9 DEL 1 EMS-VEJEN HAR DIN HEST EMS? HAR DIN HEST ECS? INSULINRESISTENS FORFANGENHED SYRE-BASE BALANCEN DE VIGTIGE NÆRINGSSTOFFER OM KORNFRI FODRING DIN HEST KAN OGSÅ VÆRE STRESSET HOLD ØJE MED DIN HEST SÅDAN FOREBYGGER DU EMS 7

10 Forfangenhed sidste stop på vejen? EMS-vejen HAR DIN HEST EMS? Mange har givet input til, hvorfor heste bliver forfangne, og alle har på hver deres måde ret. Men alt for mange ser isoleret på de enkelte symptomer, hvor de i stedet burde se på helheden i denne komplekse tilstand. Allerede tidligt i et forløb får vi signaler, som vi kan være opmærksomme på. Hvis vi hurtigt identificerer symptomerne, kan vi også hurtigt sætte en behandling i gang. For inden man får set sig om, har hesten begivet sig ud på en farefuld færd, fyldt med forhindringer: EMS-vejen. Forøget stresshormon Forfangenhed Immunsvækkelser Cushing syndrom Insulinresistens Fordøjelsesproblemer Adfærdsændringer Hormonforstyrrelser Fedtdepoter Det er min erfaring, at hele sygdomsbilledet ved EMS, Equint Metabolisk Syndrom, starter med et forhøjet niveau af stress- 8

11 EMS-vejen hormoner. Syndromet er komplekst, fordi det både rammer hormonsystemet, fordøjelsen og immunforsvaret. Helt overordnet skal behandlingen fokusere på at ændre årsagen til EMS, nemlig stress hormonniveauet. Herefter rettes fokus på at regenerere hormonsystemet og fordøjelsen, samt at afgifte blod, muskler og væv via hovedorganerne og lymfesystemet. Ikke to heste er ens derfor skal behandlingen tilpasses den enkelte hests problemer i dens helt aktuelle situation. Helt konkret består behandlingen af nogle faste homøopatiske lægemidler, som jeg altid giver. Afhængig af den enkelte hests tilstand og hvor langt den er nået ud ad EMS-vejen giver jeg desuden midler, som er målrettet til den helt specifikke situation. Samtidig anbefaler jeg også specielle fodertilskud, der understøtter den homøopatiske behandling. Det kræver naturligvis en vis form for støtte og rådgivning at gå i gang med at behandle med homøopatiske lægemidler. Der er mange alternative, veterinære behandlere, der kan hjælpe dig. Foreningen Alma yder også støtte og rådgivning om behandling til sine medlemmer. Se mere på 9

12 EMS-vejen Hvad er EMS? Equint Metabolisk Syndrom er en stofskiftesygdom hos heste, som omfatter en lang række komplekse symptomer. Ofte ligger fokus isoleret på symptomer som forfangenhed, insulinresistens og Cushing syndrom. Men længe inden disse symptomer manifesteres i en egentlig sygdom, har der allerede været en række ubalancer til stede i kroppen. EMS starter formodentlig med, at binyrerne af forskellige årsager begynder at overproducere stresshormonet kortisol. Sygdommen udvikler sig, når hesten ikke ved egen hjælp formår at normalisere kortisolniveauet igen. Symptomerne ved EMS er: Adfærdsændring Øget sult Hård fedtkam Fedtdepoter på bagpart, bringe og/eller ved skulderparti Stor vom Vekslende form på afføringen Kolik-tendens Hormonforstyrrelser Immunsvækkelser Tydelig puls på piben på benene Forfangenhed Cushing 10

13 EMS-vejen HAR DIN HEST ECS? Equint Cushing Syndrom, ECS, er en anden form for stofskifteubalance, som hesten kan have. Symptomerne har mange ligheder med symptomerne ved EMS. I alle tilfælde af EMS ser vi store forstyrrelser i hormonsystemet, som belastes, fordi stresshormonet kortisol øges fra binyrerne. Dette belaster på sigt hypofysen, hormonsystemets overordnede kirtel, der som svar øger hormonet ACTH (hypofysens stresshormon). Derved er hypofysen konstant overbelastet, og den generelle hormonbalance forstyrres. En lignende tilstand ser vi ved ECS, hvor hypofysen også er forstyrret og overproducerer ATCH, der i dette tilfælde stimulerer binyrerne til at producere kortisol. Ofte skyldes forstyrrelsen af hypofysen, at der vokser en godartet tumor på den, så dens funktion tager skade. De to tilstande, EMS og ECS, ligner altså hinanden og giver beslægtede symptombilleder med forhøjet niveau af stresshormonerne ACTH og kortisol. Men de starter to forskellige steder: EMS i et forøget stresshormon fra binyrerne, og ECS fordi der er sygdom i hypofysen. Yngre heste kan godt have ECS, men som regel er det ældre heste, der udvikler lidelsen. Ofte har de ældre heste med ECS haft EMS i mange år forinden. Derfor har hypofysen gennem lang tid været belastet, og det er måske årsagen til, at hypofysen i sidste ende er blevet forstørret, og hesten har udviklet ECS. Sammenhængen mellem EMS/ECS og forfangenhed kan dog ikke helt forklares. Forskere på området tror, at de forhøjede niveauer af cirkulerende kortisol og kortisollignende hormoner spiller en stor rolle for udviklingen af forfangenhed og insulinresistens, som beskrives senere. 11

14 EMS-vejen Symptomerne ved ECS er: Gentagne tilfælde af forfangenhed Abnorm hårvækst (krøllet pels) Stor nedhængende vom Forøget urinering Forøget tørst Immunsvækkelse Infektioner i lunge/bronkier Fedtdepoter over øjnene Muskeltab Forøgede tilfælde af orm Den abnorme hårvækst kan variere fra forsinket fældning af vinterpelsen til en hårvækst, der bølger og kan blive op til 10 cm tyk. Årsagen er, at den forstørrede hypofyse presser på hypothalamus, en anden af hjernens kirtler, der bl.a. regulerer kropstemperaturen, appetitten og den sæsonmæssige fældning. 12

15 EMS-vejen INSULINRESISTENS Når hesten konstant har forhøjet blodsukker, kan det føre til insulinresistens. I første omgang er det foderet, der er synderen, især foder med et højt energiindhold i form af stivelse og sukker. Det har også stor betydning for udviklingen af insulinresistens, om hesten har et højt indhold af stresshormonet kortisol i kroppen. Ved insulinresistens har hesten for meget af hormonet insulin i blodet, fordi kroppen ikke reagerer, som den skal, på insulinet. Insulin indgår i forbrændingen af hestens foder. Energien i foderet omdannes til blodsukker, og det blodsukker, som hesten ikke straks bruger, gemmes i muskler og fedtvæv. Insulinets opgave er at deponere den overskydende energi til senere brug. Uden insulin kan blodsukkeret ikke hentes ind i muskel- eller fedtceller. Hvis hesten konstant har et forhøjet blodsukker, skal den også producere mere insulin. Det samme gør sig gældende, hvis hesten har et forhøjet niveau af stresshormon. Kroppen forsøger at kompensere med at pumpe mere og mere insulin ud i blodet, indtil blodsukkeret normaliseres. Cellernes insulinreceptorer udsættes på den måde for et meget højt pres, som nedsætter deres følsomhed over for insulinet. Kroppen svarer igen med at øge insulinniveauet yderligere. Og en ond cirkel i form af insulinresistens opstår. En kronisk insulinresistent hest, der i forvejen har store mængder kompensatorisk insulin i blodet, vil derfor vælte meget hurtigt, hvis den får græs eller foder med stivelse eller sukker. En blodprøve vil vise forhøjet insulin, men normalt blodsukker, fordi de store mængder insulin holder blodsukkeret på plads til trods for, at hesten er resistent. Hold i stedet øje med hestens fedtdepoter! Fedme er ofte et resultat af, at hestens krop forsøger 13

16 EMS-vejen at modvirke det forhøjede blodsukker ved at lægge sukkeret på lager som fedt. Men samtidig disponerer fedme også for insulinresistens, da der i fedtet oven i købet produceres hormoner, som hæmmer insulinfølsomheden. Også her foregår en ond cirkel. Vær opmærksom på, at en slank hest også kan være insulinresistent. Det er naturligvis en fordel at slanke en hest med for meget fedt, men det skal foregå på den rigtige måde for at undgå insulinresistens: Motion og ordentligt foder uden stivelse og sukker er vejen væk fra insulinresistens. Læs mere under afsnittet De vigtige næringsstoffer - Om kornfri fodring. 14

17 EMS-vejen FORFANGENHED Forfangenhed er en af de mest smertefulde sygdomme, vores heste kan få. Samtidig er det én af de sygdomme, der har flest alvorlige konsekvenser. Forfangenhed er en inflammationstilstand (betændelse uden tilstedeværelse af bakterier) i hovens følsomme lameller. Tilstanden er altid efterfulgt af stærke smerter, som bl.a. skyldes blødninger og iltmangel i lamellerne. Inflammationstilstanden opstår, når uhensigtsmæssige kemiske forbindelser i stortarmen aktiverer bestemte skadelige enzymer i hovens lameller, som derfor løsnes fra hinanden. Det nedsætter blodforsyningen til de indre lameller og medfører iltmangel i vævet, beskadigelse af blodkar og udsivning af væske til det omgivende væv. Herved løsnes lamellerne yderligere så meget fra hinanden, at hovbenet til sidst ikke længere sidder fast inde i hovkapslen. Bøjesenen bag på benet hæfter ved hovbenet. Når hovbenet ikke længere sidder fast i hovkapslen, kan bøjesenen trække i hovbenet, som i værste fald presses ned mod hovsålen eller roterer i forhold til sin naturlige position. Det er en meget smertefuld tilstand for hesten! Det er vigtigt at vide, at heste, der én gang har været forfangne, altid vil have et svækket bindevæv i lamellernes struktur. Ved forfangenhed kan hestens hovben løsnes fra hovkapslen. Hovbenet kan rotere i forhold til sin naturlige position og presses ned mod hovsålen. Det er meget smertefuldt for hesten. Illustrationerne viser roterede hovben fra mild til svær grad. 15

18 EMS-vejen SYRE-BASE BALANCEN ER DIN HEST SUR? Hestens foder er afgørende for hvor surt et miljø, der optræder i dens fordøjelse. Foderet bør derfor primært bestå af grovfoder som græs, hø og måske wrap. Hesten optager simple sukkerarter og stivelse i tyndtarmen, men sukkerstoffet fruktan, som bl.a. findes i græs, optages kun i meget ringe grad i tyndtarmen. Fruktan hører nemlig til fiberfraktionen i foderet, som optages i hestens stortarm. Når fruktan nedbrydes, dannes der mælkesyre. Af forskellige årsager kan der let dannes for meget mælkesyre, og så vil surhedsgraden i stortarmen stige, så tarmens miljø bliver for surt. Hestens mave bliver med andre ord sur, og den meget følsomme balance i bakteriefloraen ændres. Det forsurede miljø forstyrrer bl.a. tarmens peristaltik, så der til sidst opstår en tarmlammelse, hvor dens indhold ikke transporteres naturligt videre. Tarmindholdet begynder at rådne, og denne forrådnelsestilstand forgifter tarmen og udløser betændelse. Det sure miljø medfører også, at mange bakterier dør. Det frigiver giftstoffer, som igen kan påvirke både tarmkanalens bevægelser og hestens almenbefindende. Især lamellerne i hestens hove er meget følsomme over for giftstofferne, når de føres med blodet rundt i kroppen. På dette stadie er hestens tilstand kritisk, og den kan gå i chok. Da galdesaften er syreneutraliserende, vil kroppen forsøge at kompensere ved at øge galdeproduktionen i et surt miljø. Det vil i længden overbelaste galdeproduktionen og dermed leverens afgiftning. Derfor er det vigtigt også at regulere galdestrømmen til at flyde ordentligt, når hesten er oversyret. Ellers vil kroppen forbruge alternative syreneutraliserende stoffer, fx magnesium, kalium og calcium, som derfor kan komme i underskud. 16

19 EMS-vejen Heste med forhøjet syreniveau har næsten også altid et forhøjet parasitniveau. 17

20 EMS-vejen DE VIGTIGE NÆRINGSSTOFFER OM KORNFRI FODRING Foderet er af afgørende betydning for hestens sundhed. Derfor bør du bestræbe dig på at fodre så naturligt og oprindeligt som muligt. Heste er steppedyr, og deres tarmsystem er bestemt til at fordøje græs og andet fiberholdigt foder. I naturen bruger hestene det meste af dagen på at søge føde, så deres fordøjelsesorganer er tilpassede en konstant foderoptagelse døgnet rundt. Derfor producerer hesten også hele tiden mavesyre, som angriber mavesækkens slimhinde, hvis mavesækken er tom. På den måde kan der opstå mavesår. Hestens spyt er til gengæld syreneutraliserende. Når den spiser lidt hele tiden, strømmer spyttet konstant til maven. På denne måde opnås balance mellem mavesyren og det syreneutraliserende spyt. Derfor er det vigtigt, at hesten altid har adgang til grovfoder som græs, hø og halm, når vi holder den i fangenskab. Desuden oplever hesten det som en stresstilstand, når den ikke har noget at gumle i. Vitaminer og mineraler Heste med EMS og ECS anbefales et godt og veldækkende vitamin-/mineral-tilskud med fokus på hove og bevægeapparat generelt, fordi det overordnet er disse områder, der rammes af lidelsen. Der er mange muligheder for yderligere at støtte hesten med urter og urteblandinger. Kontakt Foreningen Alma for evt. rådgivning. Hvordan, du skal fodre din hest, er meget individuelt og skal altid tilpasses hestens energibehov. Du skal især passe på, hvad du fodrer hesten med, hvis den har EMS eller ECS. Disse heste har et særligt behov for basedannende foder, da deres sygdomstilstand er syredannende. 18

21 EMS-vejen Korn og müsli Hestens foder består af 3 primære energikilder: Kulhydrater, især i form af stivelse, der findes i store mængder i kornsorter såsom havre, byg og majs. Fibre, som findes i hø, lucerne og wrap. Og endelig fedtstoffer, som findes i vegetabilske olier. Har din hest EMS eller ECS, er det mest hensigtsmæssigt helt at undgå at fodre med korn og müsliprodukter, der tilfører meget energi i komprimeret form, som hesten kan æde på ganske kort tid. Dette er stik imod hestens natur og fordøjelsessystem, som er designet til græs og fibre. Og det er én af de væsentlige grunde til, at vi ser kolik og forfangenhed. Græs Tidligere mente man, at det især var proteinindholdet i det friske forårsgræs, der gav problemer med forfangenhed. Men i dag ved vi, at det især er sukkerarten fruktan, der kan gøre hestene forfangne. Fruktan er et komplekst sukker, der især findes i græssets stængeldel, hvor det fungerer som energikilde for græssets egen vækst. Den del af fruktanet, der ikke udnyttes til vækst, oplagres som energi. Det er dette oplagrede fruktan, der kan give anledning til problemer hos hesten. På solrige dage danner græsset meget fruktan. I perioder, hvor temperaturen samtidig er lav om natten typisk forår og efterår når græsset ikke at forbruge den oplagrede energi. Om morgenen efter en kold nat er indholdet af fruktan derfor ekstra højt. Heste, der lukkes ud på sådan en morgenfold, er i stor risiko for at blive forfangne. Vent derfor med at lukke hestene på fold, til temperaturen er steget, og græsset har brugt den oplagrede energi. Hø Hesten skal have et grovfoder, der dækker dens behov for næ- 19

22 EMS-vejen ringsstoffer, fibre og til dels vitaminer og mineraler. Hø af en god kvalitet er det allerbedste grovfoder. Men de forskellige typer af græsser har forskelligt indhold af fruktan, og selvom fruktanindholdet falder, når græs tørres til hø, vil der stadig være fruktan til stede. Derfor bør du få analyseret al den hø, du anvender, da man ikke med det blotte øje kan vurdere høets kvalitet. Det samme gælder, hvis du laver dit eget hø, da mange faktorer som vejr, vind og ikke mindst, hvordan marken er passet, spiller ind på høets kvalitet. En hest, der én gang har været forfangen, er ekstra sensitiv over for fruktan. Der skal meget lidt til at skubbe til ubalancen i kroppen igen. Det er derfor lidt som at spille russisk roulette, hvis du giver din hest et grovfoder, der ikke er analyseret. Lucerne Lucerne er blevet brugt som hestefoder i tusindvis af år faktisk stammer det engelske ord for lucerne, alfalfa, fra arabisk og betyder hestefoder eller hesteenergi. Lucerne indeholder den samme mængde energi som havre, så heste i træning, der har brug for foder med et højt energiindhold, kan tildeles lucerne. Du kan give det sammen med andet grovfoder til alle hestetyper. Men vær opmærksom på, at det er vigtigt at sammensætte foderet, så det passer til den enkelte hests energibehov. Wrap Wrap er med rette et omdiskuteret grovfoder: Er det godt eller dårligt at fodre med? Kort fortalt, så er wrap hø, der er pakket i et iltfrit miljø. Denne mangel på ilt starter en proces, hvor alle mikroorganismer, der ikke trives i et iltfrit miljø, dør. Hele processen gør, at der opstår et surt miljø i wrap-pakken. Det betyder faktisk, at wrap er et surt 20

23 EMS-vejen grovfoder med lav ph, som påvirker hestens surhedsgrad i fordøjelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, når nu netop EMS-/ ECS-heste i forvejen har forskubbet syre-base-balancen i for sur retning og i langt højere grad har brug for basedannede foder. Hestens spyt indeholder natriumbicarbonat, som er syreneutraliserende. Men den syreneutraliserende effekt er større ved tygning af hø end wrap, fordi hø er neutralt, og wrap er surt. Wrap har også andre problemer. Ilt-elskende, sygdomsfremkaldende bakterier og smittekim befinder sig godt i wrappens luftlommer, hvor de formerer sig og ødelægger wrappen. Når hesten spiser wrap med bakterier, kan det bl.a. føre til forskellige fordøjelsesforstyrrelser som diarré eller kolik. Den farligste af disse bakterier er clostridium botulinum. Denne bakterie findes naturligt i jord og døde dyr, som man let risikerer at få med i ballerne under høsten. Clostridium botulinum er årsagen til hesteejeres største frygt: pølseforgiftning. Både ved høst af wrap og almindeligt hø er det derfor vigtigt, at der høstes langsomt og med skæreboret højere oppe end normalt. Det nedbringer jordforekomsten, og dyr, der har gemt sig i græsset, kan nå at flytte sig. Endnu bedre er det at gå marken igennem, inden der høstes. Wrap indeholder også histamin. Det er ganske enkelt et biologisk fænomen. Histamin er et signal- eller budbringerstof med mange virkninger i kroppen. Blandt andet stimulerer histamin dannelsen af mavesyre. Så også på den måde påvirker wrap surhedsgraden i fordøjelsen. Samtidig virker histamin som et hormon, der har indflydelse på dele af fordøjelsessystemet og immunforsvaret, bl.a. i forbindelse med allergi. Så wrappen indvirker også på, om hesten udvikler overfølsomhed og allergi. Af disse grunde vil det uden diskussion være bedst at anvende en god kvalitet tørt hø fremfor wrap som grovfoder til EMS-/ECSheste. 21

24 EMS-vejen Halm Halm alene kan ikke bruges som grovfoder. Det er fiberholdigt, men indeholder ingen næringsstoffer. Når heste spiser for meget halm, kan det sætte sig i tarmen og give forstoppelse. Hvis man vil strække foderet, og hvis hestens energibehov er særligt lille, kan man iblande en god byghalm, som er blødere end andre halmtyper, sammen med en god kvalitet hø. Det er ikke nogen god idé kun at fodre med halm. Grovfoder generelt Helt overordnet er det altså vigtigt, at hestens foder består af et mix af forskelligt fiberrigt foder. Selvom fibre ofte bare opfattes som fyldstof, er det den allervigtigste del i hestens foderplan! Jo mere foderværdi, der kan tilføres via grovfoder, og jo mere kraftfoder (foder, der består af kornprodukter), der kan undgås, jo lavere bliver risikoen for fordøjelsesproblemer som kolik, forfangenhed og mavesår. Tildeling af mere end én slags grovfoder tillader desuden hesten at bruge sit naturlige søgeinstinkt mere. Det vil derfor være optimalt at tildele både hø og en anden type grovfoder som lucerne og tørrede græsarter, snittede roeprodukter uden sukker og gulerødder i afmålte mængder. 22

25 EMS-vejen DIN HEST KAN OGSÅ VÆRE STRESSET Kroppens indre balance styres i samarbejde mellem nervesystemet og hormonsystemet. Når kroppen overbelastes af stress gennem længere tid, rammer det også hormonsystemet. Stress er kroppens forsøg på at overleve belastningerne ved at aktivere nerve-, hormon- og immunsystem: Kroppen er konstant klar til kamp eller flugt og kører hele tiden i højeste gear. Er en hest hyppigt eller konstant udsat for stress gennem lang tid, kan hesten ikke længere vende tilbage til normalt niveau. Stress-reaktionerne fungerer ikke længere som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men bliver truende og farlige i sig selv. Et stressbelastet dyr kan som hovedregel enten gå i kamp eller flygte. Nogle reagerer med kamp ved at blive udadreagerende, irritable og aggressive. Andre reagerer med flugt ved at blive indelukkede, stille og depressive. Både ved EMS og ECS har hesten et forøget niveau af stresshormon. Det indvirker på alle signalstoffer og funktioner i kroppen og belaster over tid hele hormonsystemet. Det er ikke din skyld Mange hesteejere bliver dybt frustrerede, når de opdager, at deres hests tilstand skyldes stress. Men du må ikke lægge samme betydning i ordet, som når et menneske får stress. Stress hos heste kan udløses af mange årsager, bl.a. foder, medicin, miljø m.m. En hest er som sagt et flugtdyr, der ikke viser svaghed hvis hesten er svag, er den et nemt bytte, som derfor ofte skjuler sin ændrede tilstand i lang tid. Derfor er der også noget alvorligt galt, når hesten endelig udviser fysiske symptomer. Og så skal du handle omgående! 23

26 EMS-vejen Stress forbruger kalk Massivt stress og kamp-flugt-tilstand får muskler og hele nervesystemet til at gå i forhøjet beredskab. En tilstand, som får kroppen til at udskille calcium via urinen. De heste, der konstant lever i et kamp-flugt mønster, mister hele tiden calcium. Calcium kan ikke optages uden magnesium og D-vitamin. Det er én af forklaringerne på, hvorfor mange oplever, at et magnesiumtilskud hjælper ved stressbelastede heste og på forfangenhed. Men det hjælper kun kortvarigt, da der jo reelt ikke er tale om magnesiummangel, men som beskrevet en calcium-ubalance. Dét, der derimod hjælper calciumstofskiftet tilbage i balance, er at behandle årsagen til calcium-ubalancen, nemlig stress-tilstanden. Undervejs kan det være nødvendigt at hjælpe calciumstofskiftet på rette spor med homøopatisk calcium, så kroppen igen kan optage calcium. Mangel på calcium kan føre til mange problemer hos hesten. Calcium har naturligvis betydning for knogledannelse, en stærk bindevævsstruktur og dannelse af tænder. Calcium er basedannende og derfor vigtigt for opretholdelsen af syre-base balancen. Men calcium har også betydning for et sundt og velfungerende hormonog nervesystem. Eksempelvis er det afgørende for frigivelse af insulin, som er med til at regulere blodsukkerbalancen. Frigivelsen af insulinen styres af hormonet osteocalcin, som igen frigives fra knoglerne, hvis der er en ordentlig balance mellem de opbyggende og nedbrydende knogleceller. Derfor frigives insulin kun, når der er tilstrækkelig calcium til stede. På den måde er en normal funktion af binyrerne dvs. ingen stress afgørende for calciumstofskiftet, som igen er en afgørende faktor for udviklingen af EMS/ECS. Vær desuden opmærksom på, at også bevægelse stimulerer frigivelsen af osteocalcin. 24

27 EMS-vejen Ubalancer i fordøjelse og immunforsvar Ved EMS og ECS kommer tarmsystemet og fordøjelsen ud af balance. Det forøgede niveau af stresshormoner sænker surhedsgraden i tarmsystemet, som er helt afhængig af den rette ph-værdi for at fungere optimalt især stortarmen og blindtarmen. Den optimale surhedsgrad er nødvendig for at opretholde en helt præcis balance i tarmens mikroflora, hvor mikroorganismerne skal være i perfekt balance for, at hesten kan optage næringsstofferne ordentligt. Når hestens fordøjelse ikke fungerer korrekt, kommer der heller ikke de optimale mængder af næringsstoffer ud til lamellerne i hovene. Derfor har hovene på en hest med EMS tit også en anderledes facon. De kan være lidt mere flade og er ofte af en dårlig kvalitet. Det sure miljø giver desuden også anledning til, at forskellige betændelsestilstande andre steder i kroppen lettere kan udvikle sig. Det kan give sig udtryk på mange forskellige måder. Eksempelvis kan det føre til stivhed i led og muskler en tilstand, der kan udvikle sig til gigt. Det kan være, at hesten ofte bliver forkølet eller ofte får orm. Alt sammen symptomer, der skyldes, at immunforsvaret er svækket på grund af et forhøjet stresshormonniveau og en for sur tilstand i stortarmen. Under normale omstændigheder deltager stresshormonet kortisol bl.a. aktivt i kroppens forsvar mod bakterier, vira og svampe. Men når kroppen producerer for meget stresshormon, bidrager kortisol ikke længere til et sundt immunforsvar, men er tværtimod med til at nedbryde det. 25

28 EMS-vejen HOLD ØJE MED DIN HEST Det kræver et vågent øje og god erfaring at kunne se, at hesten er i ubalance. Mange hesteejere observerer på et tidspunkt en adfærdsændring hos hesten, måske uden at tillægge det noget særligt. Men ofte går det ikke over af sig selv, og problemet stiger måske oven i købet i styrke. Det skal du tage alvorligt. Hold øje med disse symptomer, som kan være advarselssignaler om, at din hest er ved at udvikle EMS: Fedtdepoter på hals og kam, bringe, bug og bagdel. Hesten kan sagtens have synlige ribben og stadig have fedt de forkerte steder. Hove af en dårlig kvalitet, som ofte er flade. Det skyldes, at næringsstofferne ikke kommer ordentlig ud til hoven, fordi fordøjelsen er svækket. Hesten er sløv og uoplagt eller udviser en stressrelateret adfærd, hvor den springer for sin egen skygge. Nedsat immunforsvar, hvor hesten oftere rammes af infektioner og måske ofte har orm. Dårlig muskelopbygning, som også ofte ses hos EMS-heste. Hvis en hest udvikler fedtdepoter på hals og kam, bringe, bug og bagdel, som på billedet her, er det vigtige indikationer på, at hesten kan have EMS. 26

29 EMS-vejen Fingeren på pulsen Har din hest EMS eller ECS, er den altid i risiko for at udvikle forfangenhed. Det er en god vane at tjekke hestens puls, hver gang du er hos den. Pulsen skal tages på begge forben indvendigt på piben. Hos en rask hest skal man normalt anstrenge sig for at finde og mærke pulsen. Hvis der derimod er en forfangenhed undervejs, vil man altid meget tydeligt kunne mærke pulsen. Selvom det oftest er i forbenene, hesten bliver forfangen, kan den også blive forfangen på bagbenene. Det er derfor en god idé også at tjekke dem. Her skal pulsen tages udvendigt på piben. Er der mærkbar puls, skal du handle hurtigt og give de homøopatiske midler i akut dosering, som er nævnt under grundbehandlingen, beskrevet bagest i hæftet dvs. op til hver halve time hele dagen igennem. Det kan ofte regulere tilstanden inden for 1-3 døgn. Alle heste kan udvikle EMS/ ECS Ikke kun oprindelige racer og ponyer er i risiko for at udvikle EMS/ ECS. Men ofte er det denne gruppe, der rammes. Måske fordi de oprindelige racer genetisk er udviklet til at overleve under strenge vilkår og udholde lange perioder med sparsomme mængder af føde. Hestens højt udviklede og effektive stofskifte tillader den at lagre fedt til den kommende lange vinter. Men heste i fangenskab har ikke brug for at lagre fedt til en streng vinter. Tværtimod er vi som hesteejere gode til at fodre ekstra godt om vinteren selvom det ikke altid er til gavn for hesten. Det samme gælder for ponyer. En lille pony, som er i rigelig foderstand og ikke tåler meget foder uden at tage på, har højst sandsynligt EMS. Når den behandles, kan den igen tåle de mængder foder, den skal have for at opretholde sin indre og ydre sunde balance. 27